Cooperative learning i dansk, stavning på mellemtrinnet d, Læseprøve

Anja Qvist

d

Cooperative Learning i dansk Stavning pĂĽ mellemtrinnet

Alinea

Anja Qvist

d

Cooperative Learning i dansk Stavning pĂĽ mellemtrinnet

Alinea

001-142_9788723039392.indd 1

24/06/15 11.05

Cooperative Learning i dansk. Stavning på mellemtrinnet D Anja Qvist ©2013 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont ©2013 Kagan Publishing.

Ophavsretten til de didaktiske Cooperative Learningstrategier i dette materiale tilhører Kagan Publishing, USA. Kagan-strukturerne anvendt heri er givet i licens fra Kagan Publishing. Alle rettigheder tilhører Kagan Publishing, USA. Kagan-strukturerne må ikke reproduceres eller overføres i nogen form uden særlig tilladelse fra Kagan.

Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

I det omfang der på enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne kopierings- og brugsret kun for den skole/institution, der har købt dette materiale.

Forlagsredaktion: Maria Lukowski Grafisk tilrettelægning: Sysser Bengtsson Trykkeri: Eurographic 1. udgave, 3. oplag 2015 ISBN 978-87-23-03939-2 www.alinea.dk

001-142_9788723039392.indd 2

24/06/15 11.05

Ö Indhold

Cooperative Learning i dansk

4

Hvad er Cooperative Learning?

9

Arbejdsgang i kapitlerne Før du går i gang

6

11

Bogens fem strukturer

14 20

Kapitel 1: Ordklassen udsagnsord

Kapitel 2: Bøjningsmorfemer - Udsagnsord Kapitel 3: Afledninger - Forstavelser Kapitel 4: Afledninger - Endelser

73

90

Kapitel 5: At skelne mellem -ene og -ende Kapitel 6: At bruge ejefald Bilag: Evalueringsskema

001-142_9788723039392.indd 3

37

108

125 141

24/06/15 11.05

4

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

Cooperative Learning i dansk Stavning på mellemtrinnet D Bøjningsendelser og afledninger. Det er hovedemnet for staveundervisningen i 5.-6. klasse. Umiddelbart lyder det enkelt, men der er i virkeligheden tale om, at eleverne skal lære et helt nyt princip for stavning, der hverken er knyttet til den lydrette stavning eller de lydfølgeregler, som eleverne hidtil har arbejdet med.

Det er den morfologiske stavning, som læreren nu skal undervise i.

Den morfologiske stavning tager udgangspunkt i morfemer og deres betydning, og stavemetoden har den fordel, at morfemerne er uforanderlige. Bøjningsmorfemer og afledninger ændrer sig ikke, og hvis eleverne kan lære at udnytte det, er de godt på vej til korrekt stavning.

Men at lære eleverne det, kræver ikke bare rigeligt af velegnet træningsmateriale og tid til træning; det kræver også, at undervisningen tilrettelægges, så læreren kan fastholde elevernes engagement i en længere periode med indlæring.

Hvordan gør man så det? Eleverne skal i højere grad aktiveres fysisk, de skal samarbejde, de skal være fagligt nærværende, og de skal tage en del af ansvaret for deres egen og hinandens læring.

Netop dette tilbyder Cooperative Learning, hvis principper denne bog hviler på. Der er mange øvelser med forskellige tilgange, og arbejdsformen sikrer, at eleverne får det, de har behov for; træning. Der er mulighed for gentagelser, hvilket gør at eleverne både kan arbejde med indlæring, opsamling og repetition.

Bog D er målrettet undervisningen på 6. klassetrin med fokus på udsagnsordenes bøjningsmorfemer, afledninger og ejefald. Der er progression i bogens indhold på den måde, at det første kapitel er forudsætning

001-142_9788723039392.indd 4

24/06/15 11.05

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

5

for det næste, der bygger ovenpå elevernes allerede tilegnede viden. Det er derfor hensigtsmæssigt at tænke hele bogen ind i årets planlægning.

Læreren kan med fordel skrive den overordnede målsætning for hvert kapitel direkte ind i årsplanen, således at arbejdet med bogen fordeles over skoleåret.

Bogen er bygget op på en måde, så enhver kan bruge materialet i hverdagens staveundervisning – enten som selvstændigt materiale eller som supplement, og uanset om man ellers anvender Cooperative Learning i sin undervisning.

God fornøjelse.

Anja Qvist

001-142_9788723039392.indd 5

24/06/15 11.05

6

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

Hvad er Cooperative Learning?

Cooperative Learning er en undervisningsmetode, der tager udgangspunkt i, at følgende principper er i spil i undervisningssituationen:

• Mange elever er aktive på samme tid (Samtidig interaktion) • Eleverne er afhængige af hinandens præstationer (Positiv indbyrdes afhængighed) • Alle elever har et ansvar (Individuel ansvarlighed) • Tale-/arbejdstiden fordeles ligeligt mellem eleverne (Lige deltagelse)

Disse fire principper kaldes SPIL-principperne, og de er udgangspunktet for alle de strukturer, der anvendes inden for Cooperative Learning. En struktur er en skabelon, som trin for trin beskriver, hvordan eleverne skal bearbejde det stof, der arbejdes med i timen. Altså en arbejdsmetode. Selve strukturen har ikke noget indhold, og den samme struktur kan derfor anvendes i flere fag.

I dette materiale er der udvalgt fem lettilgængelige strukturer, som gentages i hvert kapitel, således at eleverne bliver fortrolige med arbejdsformen. Det er følgende: • Find min regel, hvor elevernes forforståelse bliver aktiveret, når de skal gennemskue det sproglige mønster, som læreren følger på tavlen.

• Giv en – få en, hvor eleverne først arbejder selvstændigt og derefter deler deres viden med klassekammeraterne.

• Mix og match, hvor eleverne skal se sammenhænge og gruppere de sproglige udfordringer.

• Vælg fra viften, hvor et indlæringsmål angribes fra forskellige vinkler med de opgaver, som eleverne skal udfordre hinanden med.

001-142_9788723039392.indd 6

24/06/15 11.05

HVAD ER COOPERATIVE LEARNING?

7

• Par-tjek, hvor eleverne tænker højt, mens de arbejder og derfor indvier hinanden i deres opgaveløsning.

Det er selvfølgelig op til læreren at afgøre, om alle strukturer i et kapitel skal anvendes i undervisningen. Man kan godt nøjes med at introducere eleverne til en enkelt struktur, som man så arbejder intensivt med i en periode inden for flere staveområder. Erfaringen er dog, at eleverne meget hurtigt lærer at arbejde med en struktur og veksle mellem flere.

Team Strukturerne er bygget op ud fra den forudsætning, at eleverne er placeret i team (grupper) med fire medlemmer. Nogle gange samarbejder hele klassen, andre gange arbejder eleverne med deres team eller deres sidemakker. De skal også arbejde individuelt.

Et team er bygget op med to elever, der fagligt ligger i mellemgruppen, en fagligt stærk elev og en fagligt svag elev.

Elevsammensætningen gør, at alle elever i samarbejdssituationen får støtte og udfordringer ud fra deres individuelle behov. Den svage elev kan eksempelvis få støtte til at formulere et svar på et svært spørgsmål, mens den stærke ofte skal lære fra sig, hvilket styrker denne elevs evne til refleksion og kommunikation.

Eleverne sidder i samme team i en periode på 6-8 uger, hvorefter der dannes nye team.

Praktiske udfordringer i teamsamarbejdet I nogle tilfælde kan en elev placere sig meget forskelligt fagligt alt efter, hvilket fag der er tale om. I den situation kan man eksempelvis vælge at lade eleven være teamets stærke elev i en periode og mellemgruppe i en anden periode, såfremt der arbejdes med Cooperative Learning i flere fag.

Man vil også opleve, at fravær blandt eleverne kan skabe problemer i forhold til teamsamarbejdet. I den situation må man fravige det optimale og sammensætte team ud fra det mulige den aktuelle dag. Over tid vil eleverne alligevel føle en tilknytning til det team, de trods alt oftest arbejder med.

Vær opmærksom på, at klassens elevtal kan gøre det umuligt at danne team med fire medlemmer – i så fald laver man blot 1-2 team med tre

001-142_9788723039392.indd 7

24/06/15 11.05

8

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

eller fem medlemmer, så det går op. Når eleverne arbejder med strukturerne, er der opgaver til fire elever. Hvis teamet har fem elever, giver man enten to elever den samme opgave (de finder eksempelvis begge på en ny sætning), eller man laver et tvillingepar i hver runde (fx to elever læser opgaven).

Kontrol med eleverne En af de store fordele ved Cooperative Learning er, at alle elever ofte er i aktion samtidigt. I den traditionelle klasseundervisning vil læreren stille et spørgsmål, eleverne markerer, og en enkelt elev svarer. Når man arbejder med Cooperative Learning, svarer 50 procent af eleverne på spørgsmålet, fordi de svarer hinanden. Eller der bliver stillet 10 forskellige spørgsmål, som 10 forskellige elever svarer på.

Det betyder, at alle elever får meget øvelse, og at de er deltagende og engagerede, men det betyder også, at læreren ikke kan kontrollere alle svar.

Det kan forekomme betænkeligt, hvis man er vant til at overvåge alle svar og føre kontrol. Man vil dog hurtigt erfare, at eleverne er gode til at kontrollere og rette hinanden, og efter lidt tilvænning vil de betragte det at søge korrekte svar som en fælles forpligtelse, deraf navnet Cooperative Learning.

Mens eleverne arbejder med eksempelvis Vælg fra viften eller Mix og match, er det selvfølgelig vigtigt, at læreren går rundt i klassen og lytter med. Læreren kan hurtigt danne sig et overblik over elevernes arbejde og korrigere eventuelle fejl. De øvrige strukturer i denne bog er tilpasset, så det er muligt at føre kontrol med de fleste svar, enten fordi eleverne selv er i besiddelse af det korrekte svar eller ved en afsluttende klassegennemgang af svarene i eksempelvis Par-tjek eller Giv en – få en.

001-142_9788723039392.indd 8

24/06/15 11.05

ARBEJDSGANG I KAPITLERNE

9

Arbejdsgang i kapitlerne Hvert kapitel – dvs. arbejdet med hvert staveområde – er bygget op på samme måde. Overordnet kan arbejdet inddeles i tre faser: Målsætning, træning og evaluering.

Målsætning Det har en positiv indflydelse på elevernes evne og vilje til at lære at arbejde med konkrete mål i undervisningen. Det kan man i høj grad gøre, når der er tale om staveundervisning. I hvert kapitel er det derfor tydeliggjort, hvilke faglige mål eleverne skal arbejde med. Disse mål skal gennemgås med eleverne, da de hver især skal udfylde et forpligtende målsætningsskema. Skemaet findes som kopiark. På skemaet skal eleverne skrive deres individuelle mål for det pågældende undervisningsforløb. Målsætningen knytter sig til indholdet i det enkelte kapitel, så når et kapitel har flere mål, skal eleven selv skrive, hvilket konkret mål der skal arbejdes med (fx skelne -ene fra -ende).

Elev og lærer sætter en tidsramme (skriver en dato/uge/ferie) og aftaler, om eleven skal yde en særlig indsats i perioden frem til, at målet skal kunne opfyldes, fx have øvekort med hjem.

Træning Når eleverne er bevidste om, hvad de skal lære, skal de arbejde sig frem mod målet gennem de mange træningsopgaver, som er organiseret efter de fem strukturer. Den afsluttende struktur (Par-tjek) kan bruges som evaluering, mens Vælg fra viften både kan bruges til individuel træning og ekstraopgaver.

Evaluering Hvert kapitel afsluttes med en individuel opgave, hvor eleverne bliver testet i, om de mestrer de mål, der er arbejdet med i kapitlet. Læreren skal altså bruge opgaven til at evaluere den enkelte elev, og læreren kan enten vælge at evaluere eleverne enkeltvis eller klassevis, når alle elever mener at have nået deres mål.

Evalueringsskema – overblik over hele klassen

001-142_9788723039392.indd 9

24/06/15 11.05

10

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

Bagest i bogen sidder et evalueringsskema, hvor læreren kan skabe sig et overblik over bogens faglige mål og alle elevernes udvikling i forhold til målene. Når læreren konsekvent udfylder skemaet, bliver det lettere at tilrettelægge undervisningen, idet læreren får en god støtte til at vurdere, hvornår der er behov for repetition og gentagelse af strukturerne, og hvornår eleverne er klar til at lære nyt.

001-142_9788723039392.indd 10

24/06/15 11.05

FØR DU GÅR I GANG

11

Før du går i gang Tilvænning Hvis eleverne ikke er vant til at bevæge sig i timerne, med mindre der er tale om leg, kræver det en tilvænningsperiode at arbejde med Cooperative Learning, og læreren må i begyndelsen ofte understrege, at der er tale om undervisning og læring.

Det giver sig selv, at jo flere lærere i teamet omkring klassen, der arbejder med strukturerne, des hurtigere lærer eleverne at arbejde seriøst. Og belønningen kommer; det faglige niveau hæves, eleverne bliver engagerede, og læreren får tilmed frigjort kræfter til at yde støtte til de elever, der har størst behov.

Indretning af klasseværelse Da eleverne skal sidde sammen med deres team, skal bordene skubbes sammen to og to. Størstedelen af bordgrupperne skal have plads til fire elever, men nogle skal have plads til fem. I sidstnævnte tilfælde er det mest hensigtsmæssigt at skubbe den femte elevs bord sammen med de to andre borde. Den femte elev kommer dermed til at sidde for enden af bordet og skal derfra samarbejde med det makkerpar, der sidder til venstre for eleven, når der skal dannes par.

Når eleverne sidder i grupper, er det en udfordring at sikre, at alle kan se tavlen. Det kan man gøre ved at placere bordene, så deres midterlinje altid peger mod tavlen. Eleverne kan let dreje kroppen på stolen, så de kommer til at sidde med front mod tavlen, når der er tavleundervisning.

001-142_9788723039392.indd 11

24/06/15 11.05

12

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

Hvis dansklæreren er ene om at ville arbejde med Cooperative Learning, og eleverne eksempelvis sidder i hesteskoform i klassen, er det forholdsvis let at tilpasse denne bogs øvelser til virkeligheden i klasserummet.

I strukturen Find min regel har det ingen betydning, hvordan eleverne er placeret, da fokus er centreret om tavlen.

I strukturerne Mix og match og Giv en – få en samarbejder eleverne med alle klassekammerater i hele rummet, og den struktur kan derfor også anvendes i ethvert lokale.

Par-tjek lægger op til samarbejde to og to og er derfor let at gennemføre uanset elevernes normale placering, da man altid kan sætte to elever sammen ved enkeltmandsborde.

Når eleverne skal arbejde med strukturen Find min regel, foregår

øvelsen ved tavlen.

Men det er selvfølgelig en fordel for alle, hvis hele lærerteamet omkring en klasse underviser med Cooperative Learning, og eleverne dermed er placeret i team fra en lektions begyndelse.

Navnekort Hvis klassen skal arbejde generelt med Cooperative Learning fremover, er det en god ide at lave et sæt laminerede navnekort til klassen. Når der skal dannes team, er det hurtigt at sprede sættet ud på et bord, inddele klassen efter fagligt niveau og sammensætte team. Kortene kan også bruges som navnekort og fordeles på klassens borde, når eleverne skal placeres i nye team.

Genbrug Vær opmærksom på, at det kan være en fordel at laminere visse kopisider, så de kan bruges flere gange. Det kan blive nødvendigt at gentage strukturerne flere gange under indlæring og senere ved repetition. Kort der ofte skifter hænder er derfor meget udsatte. Se efter stemplet ”lamineres” på kopisiderne.

lamineres

De laminerede kort kan opbevares i en plastiklomme i en mappe. Hvis man altid har mappen med i klasseværelset, kan man få stort udbytte af slutningen på en lektion, hvor det ikke giver mening at igangsætte en ny aktivitet. Syv minutters Par-tjek med staveord er nemlig syv minutters effektiv læring for alle elever i klassen.

Hvis laminering eller kopiering på karton ikke er en mulighed, kan

001-142_9788723039392.indd 12

24/06/15 11.05

FØR DU GÅR I GANG

13

man uden problemer bruge papirlapper. Man skal bare ikke forvente, at papirudgaven holder længe.

Skrivehæfte og noter Når eleverne arbejder med de fem strukturer i denne bog, skal de lære ved at lytte, se, tale og skrive. Eleverne har derfor brug for et skrivehæfte til skriveøvelser. I hvert enkelt kapitel fremgår det, hvilke skriveøvelser der skal laves i hæftet.

Der er også forslag til tavlenoter i hvert kapitel, da det er en fordel, at eleverne selv skriver stavereglerne ned. I fortrykte bøger er staveregler typisk fremhævet i en kasse eller på farvet baggrund. Erfaringen er, at eleverne hurtigt finder ud af, at disse fremhævede kasser ikke indeholder opgaver og derfor kan springes over – stik mod hensigten. Man kan eventuelt lade eleverne selv formulere reglerne, inden de skrives ned.

001-142_9788723039392.indd 13

24/06/15 11.05

14

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

Bogens fem strukturer

Find min regel© Denne struktur er målrettet teamsamarbejde, men den kan også bruges af par eller eventuelt individuelt. Strukturen udfordrer elevernes logiske tænkning og styrker deres evne til at se og genkende lighedstræk og forskelligheder i sproget. Den er især god at bruge som optakt til et emne.

Den tvinger eleverne til at aktivere deres forforståelse, da de er nødt til at samle al deres viden om et emne for at gennemskue reglen. Strukturen afvikles på tavlen.

Trin 1 Læreren deler tavlen i to og skriver et ord/en sætning i både højre og venstre side.

Trin 2 Eleverne prøver at gennemskue, hvilken regel læreren følger. Det er forbudt at tale.

Trin 3 Læreren skriver flere ord/sætninger. Et/en ad gangen.

Trin 4 Når eleverne kan gennemskue reglen, kommer de op til tavlen og skriver.

Trin 5 Hvis elevernes ord/sætning godkendes, bliver den stående. Ellers viskes den ud.

Trin 6 En elev skal som afslutning forklare klassen, hvad reglen går ud på.

©Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev · Alinea

001-142_9788723039392.indd 14

24/06/15 11.05

BOGENS FEM STRUKTURER

15

Find min regel virker meget motiverende på de fleste elever, fordi den har karakter af en quiz, hvor det gælder om at finde det rigtige svar hurtigst muligt. Den kan både bruges som optakt til et forløb og som en opkvikker midt i et forløb.

Vær opmærksom på, at det er meget vigtigt, at eleverne ikke afslører reglen. Det virker demotiverende på alle, hvis en elev afslører, hvad reglen handler om, mens strukturen stadig afvikles. Det skal derfor understreges i begyndelsen, at eleverne ikke må tale.

For at undgå at nogle elever kopierer ord på tavlen uden at forstå selve reglen, kan læreren kræve, at elever, der vil skrive på tavlen, kommer med en adgangsbillet, hvor de med stikord har formuleret reglen i det omfang, de er i stand til.

001-142_9788723039392.indd 15

24/06/15 11.05

16

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

Giv en – få en© Denne struktur er en klasseaktivitet. Strukturen giver fysisk aktivitet og styrker elevernes indbyrdes relationer. Den kan anvendes både i klasse­ værelset og ude.

Eleverne arbejder først individuelt og deler derefter deres viden med hinanden. Da eleverne skal skrive, skal de huske et skriveredskab og et hårdt skriveunderlag.

Hver elev i klassen skal have et ark fra kopisiderne.

Trin 1 Eleverne udfylder hver især Giv en-listen på deres ark.

Trin 2 Når alle er klar, skal eleverne gå rundt til hinanden og bytte ord/sætninger Trin 3 Eleverne må kun modtage/give et ord/sætning ad gangen.

Trin 4 Når eleverne har udfyldt deres Få en-liste, stiller de sig ud til siden.

Trin 5 Det er tilladt at få ord/sætninger af elever, der allerede er færdige. ©Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev · Alinea

Da eleverne skal vise deres præstationer til hinanden, er de motiverede for at yde deres bedste. Samtidig er det muligt at hjælpe fagligt svage elever, idet kravene til deres Giv en-liste kan minimeres, og det kan om nødvendigt tillades, at disse elever videregiver klassekammeraternes ord/ sætninger.

Hvis læreren fornemmer, at en bestemt elevgruppe søger sammen, kan man lægge faste rammer ind for at bryde det. Man kan eksempelvis sige, at eleverne ikke må spørge elever med samme køn, med samme hårfarve, fra samme team osv.

Det kan være en motiverende faktor at sætte en tidsfrist på arbejdet.

Læreren kan med fordel selv gå rundt med et ark og deltage i øvelsen.

Det giver mulighed for at evaluere udvalgte elever, hvis der er behov for det. Det lægger desuden en dæmper på eleverne og fremmer seriøsiteten.

Under alle omstændigheder bør læreren gå rundt i klassen og lytte til eleverne.

001-142_9788723039392.indd 16

24/06/15 11.05

BOGENS FEM STRUKTURER

17

Mix og match© Denne struktur er en klasseaktivitet. Strukturen er let at bruge og kan bruges i alle klasselokaler. Den giver fysisk aktivitet og styrker elevernes indbyrdes relationer. Strukturen kan anvendes både i klasseværelset og ude. Hver elev i klassen skal have et kort fra kopisiderne. Kortene passer sammen to og to eller i grupper.

Trin 1 Læreren siger ‘mix’, og eleverne cirkulerer, mens de bytter kort.

Trin 2 Når læreren siger ‘match’, finder eleverne den makker, hvis kort passer til deres.

Trin 3 Når alle kort-match er tjekket og godkendt, siger læreren ‘mix’, og øvelsen fortsætter. ©Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev · Alinea

Aktiviteten og samarbejdet på tværs af klassen i denne struktur er med til at give fornyet energi.

Hvis læreren fornemmer, at en bestemt elevgruppe søger sammen, kan man lægge faste rammer ind for at bryde det. Man kan eksempelvis sige, at eleverne ikke må spørge elever med samme køn, med samme hårfarve, fra samme team osv.

Læreren kan med fordel selv gå rundt med et kort og deltage i øvelsen.

Det giver mulighed for at evaluere udvalgte elever, hvis der er behov for det. Det lægger desuden en dæmper på eleverne og fremmer seriøsiteten.

Under alle omstændigheder bør læreren gå rundt i klassen og lytte til eleverne.

Vær opmærksom på, at nogle elever af forskellige årsager kan have lyst til at beholde deres kort og derfor nægter at bytte. De kan på den måde tiltrække en del uhensigtsmæssig opmærksomhed. Det kan til dels forhindres ved, at læreren gør opmærksom på, at det gælder om at bytte flest mulige kort, når der mixes.

001-142_9788723039392.indd 17

24/06/15 11.05

18

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

Vælg fra viften© Strukturen er målrettet teamsamarbejde (den kan eventuelt bruges til par). Indtil eleverne er fortrolige med strukturen, bør man skrive hvert enkelt trin på tavlen – eller lægge en oversigt på hvert bord.

Hvert team (par) skal have et sæt kort fra kopisiden.

Trin 1 Elev 1 holder kortene i en vifte frem mod elev 2.

Trin 2 Elev 2 tager et kort og læser opgaven højt.

Trin 3 Elev 3 løser opgaven.

Trin 4 Elev 4 tjekker, at alle deltagere er enige om svaret ved at spørge dem på skift.

Hvis der er fejl, sørger eleven for at rette. Hvis ikke, skal eleven rose.

Alternativt skal elev 4 afgøre, hvad teamet skal skrive i hæftet.

Trin 5 Rollerne rokerer således, at elev 2 nu holder viften,

elev 3 læser højt osv.

Trin 6 Spillet er slut, når hele viften er brugt. ©Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev · Alinea

Selvom det handler om indlæring af fagligt stof, får eleverne opfattelsen af leg, fordi denne øvelse er bygget op som et spil. Eleverne er nødt til at samarbejde for at løse opgaven, men de får også alle en følelse af at være på, hvilket virker motiverende og styrker den individuelle ansvarlighed.

Hvis man ønsker at bruge øvelsen med par, skal elev A påtage sige elev 1 og 4s opgaver. Elev B skal løse elev 2 og 3´s opgaver.

Alt efter hvor lang tid der er afsat til øvelsen, kan læreren uddele flere/færre kort.

001-142_9788723039392.indd 18

24/06/15 11.05

BOGENS FEM STRUKTURER

19

Par-tjek© I denne struktur arbejder eleverne tæt sammen to og to. Hvert par har et opgaveark, som de deles om. Eleverne skifter hele tiden roller; først er de opgaveløsere – så er de vejledere. Eleverne skal tænke højt, mens de løser opgaver. På den måde lærer de af hinandens teknikker til problemløsning.

Trin 1 Elev 1 løser første opgave på arket og forklarer undervejs hvordan.

Trin 2 Elev 2 lytter og retter eller roser.

Trin 3 Elev 2 løser nu sin opgave, mens han/hun tænker højt.

Trin 4 Elev 1 lytter og retter eller roser.

Trin 5 De to elever sammenligner evt. deres besvarelser med det andet par i deres team.

Trin 6 Hvis teamet ikke kan blive enig om svaret tilkaldes læreren.

Trin 7 Eleverne fortsætter med næste opgave og følger samme fremgangsmåde. ©Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev · Alinea

Eleverne bliver i denne struktur hinandens mesterlærere, fordi de hver især forklarer deres metoder til opgaveløsning, mens de er i processen.

Vær opmærksom på, at eleverne skal skiftes til at løse opgaverne en ad gangen – ikke en hel række. Når de skiftes og løser en opgave ad gangen, kan de bedre udnytte den viden, de får fra hinanden, idet de med det samme kan anvende de metoder, de tilegner sig gennem deres makker, til egen opgaveløsning.

001-142_9788723039392.indd 19

24/06/15 11.05