Om brugen af vidensfeed

En af de store fordele ved at have elevernes arbejde stående på whiteboards i et tænkende klasserum er, at det faciliterer mobilisering af viden mellem grupperne. Hvis en gruppe sidder fast, kan eleverne se på andre elevers arbejde for at få hints i form af begreber, måder at organisere data på, delløsninger eller konkrete fremgangsmåder. Tilsvarende kan en gruppe se sig om efter udvidelser, når de har løst et problem eller en opgave. Hvis denne mere passive form for interaktion med andre elevers arbejde ikke er tilstrækkeligt for at få en gruppe videre, kan eleverne også aktivt bede andre grupper om hjælp eller stille spørgsmål til noget, de har set andre udføre, som de ikke helt selv forstår endnu. Hvad enten interaktionen foregår aktivt eller passivt, skaber det rammerne for en form for vidensmobilisering, som er med til at holde grupperne i et fagligt flow, når de arbejder med en sekvens af opgaver.

I mange af de undervisnings- og læringssituationer, som diskuteres her i bogen, kan vi stadig lave tilfældigt sammensatte grupper, og vi kan i nogle situationer bruge digitale whiteboards i stedet for fysiske. Problemet er bare, at de digitale whiteboards ikke giver mulighed for samme grad af passiv interaktion som et hurtigt blik over skulderen i et fysisk lokale. For at kompensere for det kan du lave et vidensfeed. Det inkluderer alt fra den konkrete opgave til hints, udvidelser og (billeder af) elevernes arbejde. Når du opretter et vidensfeed til undervisningen, vil det i begyndelsen være et, du som lærer deler indhold på. I mange sammenhænge vil det imidlertid være en fordel at arbejde hen imod, at eleverne også bidrager. De kan dele billeder af deres eget arbejde, hints, spørgsmål og svar på andres spørgsmål.

I kapitel 5, 7, 8, 9 og 10 beskriver jeg specifikke måder at oprette og organisere et vidensfeed på, ligesom jeg diskuterer, hvordan vi kan få eleverne til at anvende det som en kilde til mobilisering af viden.