Kritisk tænkning I organization og ledelse

KRITISK TÆNKNING

KRITISK TÆNKNING I ORGANISATION OG LEDELSE

KRITISK TÆNKNING

Det er tanken, der tæller

Kritisk tænkning i organisation og ledelse. Det er tanken, der tæller

© 2023 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Sidsel Fabech

Grafisk tilrettelægning: Carl H.-K. Zakrisson

Omslag: Sune Ehlers/River Design

Sats: Demuth Grafisk

Bogen er sat med: Lyon

Tryk: ScandinavianBook

1. udgave, 1. oplag, 2023

ISBN: 978-87-500-6320-9

akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

INDHOLD

Indledning: Vi har brug for mennesker 7

Wicked problems kalder på menneskelige kompetencer 9

En bog til den konstruktivt nysgerrige 11

Bogen i overblik 12

Kapitel 1: Hvorfor kritisk tænkning? 15

Bud 1: Overload af informationer 15

Bud 2: Fremtidens kompetence 21

Bud 3: Dannelse, beslutningstagning og bedre

dømmekraft 23

Bud 4: En demokratisk nødvendighed 25

Bud 5: Et tankefuldt liv er et godt liv 26

Kapitel 2: Kunsten at tænke kritisk 27

Ikke-tænkning versus typisk kritisk tænkning 29

Fem principper for kritisk tænkning 31

1. princip: At tænke klart 31

2. princip: At fjerne fordomme 36

3. princip: At tænke i perspektiver 42

4. princip: At være kritisk 45

5. princip: At kunne undre sig 46

Kapitel 3: Kritisk tænkning i praksis 51

1. Processer 52

2. Purpose 57

3. Perspektiver 60

Kapitel 4: Det personlige lederskab: Ledelse i kompleksitet og flertydighed 65

Ledelse af kritiske medarbejdere 66

Ledelse: Fra mekanik til ren VUCA 68

Uvisheden er din ven 82

Kapitel 5: Organisationsudvikling: Kunsten at skabe en refleksionskultur 87

Kompetencer og organisationens kontekst 88

Det refleksive menneske – den refleksive organisation 90

1. Katedraltænkning versus eksekveringstænkning 90

2. Højt til loftet og med begge ben på jorden 94

3. Refleksionsdialoger 107

Det eksistentielle aspekt i organisationer 112

Afslutning: Fra korslagte arme til værdifuld vitalitet 115

Litteratur 119

INDLEDNING VI HAR BRUG FOR MENNESKER

The top skills and skill groups which employers see as rising in prominence in the lead up to 2025 include groups such as critical thinking and analysis as well as problem-solving […].

(World Economic Forum 2020: 5)

Da World Economic Forum (WEF) i 2020 udgav deres rapport The Future of Jobs Report, blev kompetencen kritisk tænkning fremhævet som en væsentlig kompetence for fremtidens medarbejdere. Kompetencen bliver af WEF defineret som evnen til at identificere, analysere og evaluere situationer, ideer og informationer på en måde, så man er i stand til at formulere løsninger på problemer (WEF 2015: 3).

Samme WEF peger også på, at verden er præget af en hastigt stigende automatisering, blandt andet i form af robotter i produktions- og serviceindustrien og en øget grad af digitalisering – teknologier, der skaber nye forretningsmodeller og grundlæggende ændrer den måde, vi forstår verden på.

Lynhurtigt internet, kunstig intelligens, big data og cloudløsninger er centrale elementer i en ny industri, produktion og forståelse af produkter og serviceydelser. Robotter overtager flere og flere jobfunktioner – enten alene eller som samarbejdende enheder (kollaborative robotter eller cobots), hvor mennesket arbejder sammen med robotter. Det er også årsagen til WEF’s forudsigelse

om, at behovet for efter- og videreuddannelse af medarbejdere vil stige i takt med teknologiens udbredelse.

Forudsigelsen fra WEF understreger, at automatiseringen og robotterne er kommet for at blive, og at det grundlæggende ændrer den måde, vi producerer på, og dermed også vores forretningsmodeller. Tænk bare på, hvordan digitaliseringen med tjenester som Airbnb og Uber grundlæggende har forandret henholdsvis hotelog taxibranchen. Vi kender altså langtfra fremtidens job, og vi kan ikke være sikre på, hvad vi skal uddanne os til.

Men alt dette er egentlig ikke så tankevækkende. Bemærkelsesværdigt er snarere, at selvom vi oplever en hastig digitalisering og automatisering med robotter som centrale elementer, så har vi mere end nogensinde før brug for grundlæggende menneskelige kompetencer som nysgerrighed, undren og reflektion over tilværelsen. Det vil sige ”tænkekompetencer”, som jeg i denne bog samlet kalder for kritisk tænkning.

I H.C. Andersens eventyr Nattergalen fra 1843 (1962) hører kejseren af Kina en fantastisk sang, der viser sig at være nattergalens. Han får fat i nattergalen, der hver dag synger for kejseren til stor fryd og glæde. Men en dag får kejseren en gave: en mekanisk nattergal, der kan trækkes op og synge, så ofte kejseren vil. Der er ikke længere brug for den rigtige nattergal, fordi den ikke er i stand til at synge hele tiden, mens den mekaniske fugl bare kan trækkes op og fortsætte med at synge. Kejseren er glad for sin nye sangfugl og bruger den ivrigt, mens nattergalen flyver slukøret tilbage til skovens træer.

En dag går teknikken i den mekaniske nattergal imidlertid i stykker, og fuglen kan ikke længere synge. Pludselig går det op for den aldrende kejser, at han savner sin oprindelige nattergal – den, der bragte ham en særlig glæde, og hvis sang han kunne nyde hver dag i afmålte mængder. Eventyret ender med, at den oprindelige

nattergal flyver tilbage til kejseren og synger for ham på hans dødsleje, mens tårerne triller ned ad kejserens kind.

Og hvad er så pointen med eventyret? Et bud kunne være, at vi mennesker har brug for relationer til verden, der ikke kun er mekaniske, men båret af en livfuldhed og energi, som maskiner ikke besidder. At der er en særlig forbindelse til det levende væsen, der ikke kan erstattes af automatiserede relationer. At vi er mennesker med følelser og fornuft, der netop har brug for meningsfulde og dybe relationer til andre og til verden. Så måske er pointen, at vi ikke udelukkende kan bero på det mekaniske og tekniske, når vi skal være i verden og opleve meningsfuldhed.

Wicked problems kalder på menneskelige kompetencer

Udgangspunktet for denne bog er, at vi står over for stadig flere såkaldte wicked problems i vores samfund. Det vil sige komplekse problemstillinger, der kræver særlige kompetencer i form af kritisk tænkning. At forstå, tilgå og løse wicked problems kræver inddragelse af mange perspektiver og en forståelse af, at der ikke findes entydige løsninger. Det kræver også basale menneskelige kompetencer som at kunne reflektere, forestille sig scenarier og være nysgerrig.

Klimakrisen er i dag et af de bedste (og mest skræmmende) eksempler på et wicked problem. Her er der ikke nogen lette løsninger. Hvis klimakrisen skal løses tilfredsstillende, kræver det ikke bare, at vi opfinder nye teknologier, men også at vi ændrer de måder, vi forbruger på, handler på og ikke mindst tænker på. Her er det nødvendigt at betragte problemet ud fra mange forskellige perspektiver:

• Et teknologisk perspektiv: Hvilke tekniske løsninger kan vi udvikle?

• Et psykologisk perspektiv: Hvordan ændrer vi menneskelig adfærd?

• Et filosofisk perspektiv: Hvilke handlinger og livssituationer oplever vi som meningsfulde?

• Et sociologisk perspektiv: Hvilke sociale faktorer er på spil, når man skal forstå grupper?

• Et historisk perspektiv: Hvordan kan vi forstå nutidens problemer set i lyset af historien?

• Et økonomisk perspektiv: Hvilke økonomiske modeller kan bruges til at fremme løsninger?

• Et samfundsmæssigt perspektiv: Hvordan indretter vi samfund på den optimale og retfærdige måde?

Der er sikkert mange flere perspektiver, der er relevante at inddrage. Pointen er her at vise, at problemer som klimakrisen netop er komplekse. Det komplekse består blandt andet i, at problemet ikke er entydigt, men kalder på tværfaglighed, samarbejde, undren, nysgerrighed, kommunikation og forståelse mellem eksperter og organisationer. Der er behov for noget, der rykker ved hele måden at forstå et emne på. Omfanget af faktorer og elementer, der skal tages højde for, er stort, og vi løser ikke problemet ved at enten gøre A eller B, der så medfører C. Løsningerne (hvis der da er nogen!) er mere sammensatte og uigennemskuelige.

Denne bog handler altså om en specifik menneskelig evne: at tænke kritisk. Antagelsen er, at denne kompetence er essentiel for fremtidens bæredygtige organisationer. I en tid med stigende kompleksitet, hvor organisationer, ledere og medarbejdere skal

navigere i en omskiftelig verden uden entydige svar, er der behov for kritisk tænkning.

En ny mirakelkur eller et nyt ledelsesparadigme, der rykker alt andet op med rode, er ikke det, der er på tale her. Nej, der er tværtimod tale om en helt basal menneskelig kompetence, nemlig evnen til at tænke godt. Netop derfor er kritisk tænkning også for alle. Vi kan alle løbende øve os i at blive bedre tænkere – der er ganske enkelt ikke nogen slutdestination for den udvikling. Og møder du en person, der proklamerer, at han eller hun er den perfekte tænker, så har du først for alvor grund til at være kritisk.

Kritisk tænkning og konstruktiv nysgerrighed er således samlet en egenskab, der kan dyrkes og øves. Både på et individuelt og et organisatorisk plan. Denne egenskab kommer til udtryk, ved at man er nysgerrig, reflekterer, stiller gode spørgsmål og undrer sig. At blive en god tænker handler om, at man systematisk undersøger påstande og argumenter – og er opmærksom på fordomme og antagelser. Man kan tænke i perspektiver, være kritisk undersøgende, og man har en frugtbar forestillingsevne.

Det var den korte forklaring. En mere udfoldet definition bliver præsenteret i løbet af bogen i form af fem kendetegn ved kritisk tænkning.

En bog til den konstruktivt nysgerrige

Denne bog en inspiration til dig, der gerne vil udvikle dit personlige lederskab og din organisation. Tesen i bogen er, at kritisk tænkning, forstået som en konstruktiv nysgerrighed, er en kraftfuld måde både at udvikle individuelle kompetencer hos den enkelte leder og medarbejder – samtidig med at det er en forholdemåde, der kan være med til at udvikle en organisation. For kritisk tænkning kræver, at der er de rette organisatoriske rammer til at

tænke, reflektere og have udviklende samtaler, der kan inspirere til en forbedret organisatorisk praksis.

Jeg har bestræbt mig på at gøre bogen anvendelsesorienteret, samtidig med at den præsenterer solidt tankegods. Denne balance kan være vanskelig, men jeg forsøger løbende at ”oversætte” tanker og ideer til, hvordan de konkret kan udmønte sig. For opgaven består jo netop i at få foldet de forskellige perspektiver, principper og ideer fra bogen ud i en specifik organisatorisk og ledelsesmæssig praksis.

Bogen er oplagt på ledelsesuddannelser, for ledelses- og udviklingskonsulenter samt som selvstudium for dig, der er nysgerrig på organisation og ledelse.

Bogen i overblik

I første kapitel ser vi nærmere på, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med kritisk tænkning i det hele taget.

I andet kapitel præsenterer jeg en definition af kritisk tænkning og en række kendetegn ud fra fem nøgleprincipper.

I tredje kapitel sætter jeg fokus på, hvordan man kan folde kritisk tænkning ud i praksis. Det bliver gjort ud fra tre centrale temaer: processer, purpose og perspektiver.

I fjerde kapitel kommer lederrollen under lup. For hvad gør det ved lederrollen, at der kommer mere fokus på det flertydige, tvivlen og det usikre, der følger med en nysgerrig og undrende tilgang som kritisk tænkning? Normalt forstår vi lederen som den, der har styr på det hele og kan ryste klare svar ud af ærmet. Hvordan

ændrer det sig nu?

Endelig har femte kapitel et organisatorisk fokus, for det er nemlig ikke nok, at man har medarbejdere og ledere, der er dygtige kritiske tænkere. Der skal også være de rigtige rammer for deres

arbejde. Så spørgsmålet bliver, hvordan vi kan skabe organisationer, der understøtter og sikrer en sund refleksionskultur, hvor man tør stille spørgsmål og bruge sin forestillingsevne.

I en verden med komplekse problemstillinger har vi brug for medarbejdere, ledere og organisationer, der evner at tænke på tværs, tør være nysgerrige, undre sig og udfordre det, vi plejer at gøre. Vi har med andre ord brug for gode, kritiske tænkere.

Det stiller krav til både den enkelte medarbejder og leder, som skal lære at folde sin tænkning og refleksion ud. Og det stiller også krav til organisationer, der skal skabe rum og stimulere til refleksion.

KRITISK TÆNKNING I ORGANISATION OG LEDELSE

sætter et filosofisk fokus på kompetencen kritisk tænkning, og hvordan man kan arbejde med det både på et individuelt plan og i en organisatorisk kontekst. Bogen er oplagt på ledelsesuddannelser, for ledelses- og udviklingskonsulenter samt som selvstudium for dig, der er nysgerrig på organisation og ledelse.

Hvis du vil tilegne dig de seneste smarte buzzwords inden for områder som ledelse og organisation, så skal du ikke læse Christoffer Boserup Skovs nye bog. Det skal du derimod, hvis du vil vide noget om, hvordan man tænker dybt og kritisk til gavn for både dig selv, og dem du arbejder sammen med.

I bogen behandles den basale menneskelige evne til at tænke godt. Det er en evne, der nok er lige så gammel som menneskeheden, men som forfatteren på fornem vis sætter ind i aktuelle sammenhænge.

Vi trænger mere end nogensinde til at blive mindet om værdien af den kritiske tænkning, og det hjælper Christoffer Boserup Skov os med. Tak for det!

SVEND BRINKMANN , PROFESSOR I PSYKOLOGI OG FORFATTER