Indledning Hvorfor forældresamarbejde?

Denne bog handler om forældresamarbejde i daginstitutionen. Forældresamarbejde fylder i den pædagogiske hverdag, og det er ikke altid let at samarbejde. Som det indledende citat peger på, kan det være svært at være forælder, der gerne vil i dialog med pædagogerne om morgenen uden at forstyrre det pædagogiske arbejde eller tage tid fra børnene. Samtidig er der pædagoger, der oplever, at forældre fylder for meget på stuen, når de kommer om morgenen og gerne vil snakke:

Det er både okay, men det kan også være en forhindring for, at vi kan komme videre med vores arbejde, det føles overvågningsagtigt (…), og det er lidt svært indimellem at sige, at jeg synes faktisk, at det er en god idé, at du siger farvel til dit barn og passer det, du skal … så der sidder man faktisk lidt i et dilemma. (Pædagog i en vuggestue)

Ligesom forældre kan ønske mere dialog, kan pædagoger indimellem også ønske mere ro til det pædagogiske arbejde. Der er således flere perspektiver, hensyn og dilemmaer, når pædagoger og forældre skal samarbejde om børnenes bedste.

Indledning: Hvorfor forældresamarbejde? 11

Men hvad vil det egentlig sige at samarbejde, og hvad skal der samarbejdes om? Hvordan fordeler forældre og pædagoger roller, ansvar og opgaver mellem sig, og hvordan knyttes deres forskellige bidrag til børnenes liv med hinanden? Den slags diskussioner om forældreopgaven og den pædagogiske opgave – og de særlige forbindelser, der er mellem dem – er omdrejningspunktet for denne bog.

Gennem de seneste 10-15 år har der været et stigende politisk fokus på forældresamarbejde. Det ses både i dagtilbudsloven og i Den styrkede pædagogiske læreplan. Den politiske opmærksomhed, hvor der i høj grad har været og fortsat er fokus på børns læring og tidlig opsporing af vanskeligheder, har betydning for, hvordan forældre og pædagoger får øje på hinanden, og ikke mindst for, hvilken slags samarbejde om børnene der muliggøres.

Mange pædagoger og studerende, vi har talt med i forbindelse med vores forskning og som undervisere på pædagoguddannelsen, oplever, at samarbejdet med forældre er vanskeligt og på nogle måder også diffust. Vi ser, at et samarbejde ofte først begynder, når et barn er i vanskeligheder, og der måske opstår uenighed om, hvad der er problemet, og hvad der er barnets bedste i situationen. Et typisk stridspunkt er ofte, om man skal gribe ind, eller om man hellere skal vente at se.

Vi vil i denne bog plædere for, at samarbejde må begynde langt tidligere, nemlig når pædagoger og forældre mødes første gang og skal lære hinanden at kende. Det handler om i fællesskab at blive klogere på, hvordan barnets bedste ser ud fra forskellige perspektiver, og hvordan barnets bedste er flettet sammen med betingelser i hverdagslivet. Forældresamarbejde tales ofte frem som en samlebetegnelse for det, som forældre og pædagoger skal med hinanden, og forstås stadig som afgrænsede aktiviteter såsom det, der foregår ved forældremøder, ved sommerfesten eller ved trivsels-/bekymringssamtaler. Men forældresamarbejde foregår hver dag – i garderoben, på stuen, via telefonsamtaler og via den daglige registrering af små børns sove- og spisetider, men også gennem blikke og kropslige markeringer. I denne bog vil vi se nærmere på forældresamarbejde som en social praksis, der

Forældresamarbejde og pædagogisk værtskab i daginstitutionen med pædagogen som ”vært” er en integreret del af daginstitutionens pædagogik og hverdagsliv. Med pædagogisk værtskab mener vi, at det er pædagogen, som har værtsrollen og ansvaret for, at alle perspektiver inddrages, når en samarbejdsrelation skal etableres og opretholdes. Det betyder, at forældresamarbejde udspiller sig i mange situationer i løbet af hverdagen, og det stiller krav til det pædagogiske personales faglige beredskab.

Bogens kapitler er opdelt efter forskellige ”samarbejdssituationer”: børns opstart i daginstitutionen, aflevering af børn, bekymring- og trivselssamarbejde, kommunikation med forældre med etnisk minoritetsbaggrund og det konfliktfyldte forældresamarbejde. Det sidste kapitel omhandler ikke en samarbejdssituation, men udfolder forældresamarbejdets almene betingelser i et aktuelt og samfundsmæssigt perspektiv, hvor vi også ser på betingelserne for forældreskab i dag. Samlet set bidrager kapitlerne med nuancer på, hvordan samarbejdet forstås fra både forældres og pædagogers perspektiver, samt hvordan samarbejdet får konkret betydning for børns deltagelse med hinanden i daginstitutionens hverdag.

Bogens eksempler er hentet fra en række af vores forskellige forskningsprojekter med forældresamarbejde som genstand. Vi har begge over de seneste fem-seks år undersøgt forskellige afskygninger af forældresamarbejde i vores projekter. Både sammen og hver for sig. Centralt for vores forskning har været, at den er foregået i tæt samarbejde med praksis. Både under feltarbejdet og i de afsluttende analyser. Formålet har således været, at forskningen skulle bidrage med praksisudvikling. Dette formål bæres videre i denne bog.

For at sikre en bæredygtig praksisudvikling foreslår vi, at man med baggrund i et udviklingshjul tager fat på opgaven med at skabe gode betingelser for samarbejde ud fra tre forskellige niveauer.

Udviklingshjulet er inspireret af aktionslæring, der omhandler, hvordan pædagoger, med afsæt i viden om egen praksis, kan medvirke til at udvikle denne praksis. Udgangspunktet er, at pædagogerne undersøger og reflekterer over konkrete problemstillinger i egen prak-

Indledning: Hvorfor forældresamarbejde? 13 sis – her med afsæt i forældresamarbejdet. Pædagogerne formulerer herefter konkrete bud på en ønsket praksis, fx hvordan den gode afleveringssituation ser ud. På baggrund af de ønskede forandringer igangsættes konkrete prøvehandlinger i praksis. Den nye praksis kan så igen give anledning til nye refleksioner og formulering af nye bud på pædagogiske handlemuligheder, der kan afprøves i praksis. Udvikling af den pædagogiske praksis skabes hermed tæt på den hverdag, som pædagogerne deler med børnene og forældrene, og med viden om, hvad der virker for de involverede parter.

Udviklingshjulet vil være gennemgående i alle kapitlerne, hvor vi til sidst i hvert kapitel giver bud på forskellige udviklingsforløb til at skærpe samarbejdet med forældre i relation til det aktuelle tema i kapitlet. Disse bud skal sætte skub i udviklingen af forældresamarbejdet på måder, hvor alle parter føler sig set og hørt. Materialet kan

Forældresamarbejde og pædagogisk værtskab i daginstitutionen bruges på stuemøder eller som overordnet tema på institutionens personalemøder.

Bogens forskellige kapitler er desuden skræddersyet til praktikken på pædagoguddannelsen, hvor de studerende konkret skal øve sig på samarbejdet med forældrene.

Hvert kapitel indledes med et forældrecitat, der taler ind i kapitlets emne. Citaterne viser, at forældre gerne vil samarbejde, men ofte er usikre på, hvordan de bidrager relevant. Velviljen er der altså, men usikkerhed, manglende kommunikation og uklarhed i forhold til roller og ansvar ser ud til indimellem at spænde ben for det gode forældresamarbejde. Bogens seks kapitler undersøger ud fra forskellige vinkler, hvordan vi kan skabe de bedste betingelser for samarbejdet.

Kapitel 1 – Samarbejde om opstart – undersøger, hvordan pædagoger og forældre kan samarbejde om små børns opstart i vuggestuen. Opstarten anses som det tidspunkt, hvor fundamentet for et godt forældresamarbejde lægges, men det er ikke altid nemt. I kapitlet viser vi gennem begreberne omsorgskæder og livsførelse, hvordan pædagoger og forældre har forskellige opgaver i forhold til at varetage barnets bedste. Ansvars- og rollefordelingen er dog sjældent helt klar eller eksplicit for hverken forældre eller pædagoger, og hvis de ikke får afstemt deres indbyrdes forventninger, kan det være årsag til misforståelser og konflikter. Gennem empiriske eksempler viser vi, hvordan det får konsekvenser for det fremtidige samarbejde mellem barnets voksne. Afslutningsvis rammesættes bud på, hvordan fundamentet for et frugtbart samarbejde kan etableres via inddragelse af udviklingshjulet.

Kapitel 2 – Samarbejde om en god start på dagen – har fokus på en helt almindelig hverdagspraksis i daginstitutionen, nemlig morgenstunden, hvor børnene bliver afleveret. Her viser vi, hvordan børn har vidt forskellige betingelser i afleveringssituationen. Nogle børn afleverer

Indledning: Hvorfor forældresamarbejde? 15 nærmest sig selv, mens andre har svært ved at give slip på deres forældre. Mange forældre oplever, at de selv skal klare at få børnene afleveret, og føler sig rådvilde i forhold til, hvordan de kan komme ordentligt ud ad døren. Kapitlet viser, hvordan børn ofte afleveres til et børnefællesskab, og hvordan børnene indimellem ender med at påtage sig omsorgsopgaven, fordi der mangler en voksen. Med inddragelse af udviklingshjulet bidrager kapitlet med bud på, hvordan der kan arbejdes med at skabe et omsorgsfuldt miljø, der inviterer til dialog og fælles udvekslinger fra morgenstunden.

I kapitel 3 – Samarbejde med etniske minoritetsforældre – beskæftiger vi os med, hvordan etnicitet ser ud til at få betydning for det samarbejde, der kan etableres i daginstitutionen. Etnicitet tillægges af mange pædagoger en særlig rolle i forhold til, hvordan der kan samarbejdes, særligt hvis der er sproglige barrierer for den daglige kommunikation. Kapitlet handler ikke om forskellige ”slags” familier og deres kulturelle baggrunde, men om betydning af forskellighed, og hvordan disse ”forskelligheder” tales frem, værdsættes eller problematiseres af familierne selv og af pædagogerne. Vi undersøger ligeledes, hvordan det får betydning i deres samarbejde om børnene. Kapitlet peger på, hvordan det bliver en fælles opgave at få relationen og hverdagssamspillet til at fungere, og med inddragelse af udviklingshjulet udfoldes det, hvordan pædagogerne kan invitere til dette samspil. Samarbejde bliver ikke alene et spørgsmål om forskelligheder, men også om det genkendelige.

Kapitel 4 – Samarbejde om bekymring og tidlig opsporing – udforsker tidlig opsporing i daginstitutionerne, som er kommet til at fylde langt mere i dag. Det betyder, at pædagoger fra ganske tidlig færd skal inddrage forældre i de bekymringer, de støder på i barnets hverdagsliv, i bestræbelsen på at forebygge fremtidige og måske større problemer. Kapitlet undersøger, hvordan bekymringer ses og forstås forskelligt af pædagoger og forældre, og peger på, hvordan vanskeligheder i foræl-

Forældresamarbejde og pædagogisk værtskab i daginstitutionen dresamarbejdet kan knyttes til manglende adgang til viden om hinandens hverdagsliv, prioriteringer og opgaver. Når pædagogers faglighed er knyttet til at opspore og forebygge problemer i børns og familiers liv tidligst muligt, og forældre ansvarliggøres i dette opsporingsarbejde, risikerer samarbejdet at blive polariseret. Med inddragelse af udviklingshjulet præsenteres bud på, hvordan der kan reflekteres over forforståelser og kategoriseringer af forældre med henblik på at skabe plads til forståelse af forældres ulige deltagelsesbetingelser.

Kapitel 5 – Det konfliktfyldte forældresamarbejde – handler om, hvordan konflikter og uoverensstemmelser om, hvad der er barnets bedste, kan vanskeliggøre pædagoger og forældres samarbejde. Kapitlet diskuterer, hvordan forældresamarbejde i sit udgangspunkt er konfliktuelt, men fremfor at lade konflikter fastlåse kan det åbne for nysgerrighed på forældres og pædagogers forskellige perspektiver på netop barnets bedste. Med inddragelse af udviklingshjulet kommer kapitlet med bud på, hvordan pædagoger kan arbejde i et konfliktuelt rum med forældre, og argumenterer for, at et eksplorativt forældresamarbejde er særligt vigtigt, når børnelivet bekymrer.

Kapitel 6 – Hvad har forældre brug for? – undersøger, hvordan helt almindelige forældre indimellem bakser med at forstå betydningen af deres børns daginstitutionsliv, da de kun har indblik i dette, når de henter og bringer. Kapitlet går tæt på de krav, der i dag stilles til forældreskab i almindelighed, og de krav, der knytter sig mere specifikt til børns daginstitutionsliv. Vi ser på, hvordan forældre forsøger at orientere sig i og gøre sig relevante i dette. Gennem begrebet livsførelse undersøges det, hvordan forældre på forskellig vis kæmper med at læse pædagogers forventninger til dem, uanset om det handler om tidspunkter for aflevering, om skiftetøj eller børns behov for ferie/fridage. Kapitlet viser, hvordan familiens hverdagsliv arrangeres med hensyntagen til krav fra daginstitutionen. Afslutningsvis inddrages udviklingshjulet som afsæt for at vise, hvordan pædagoger kan arbejde

Indledning: Hvorfor forældresamarbejde? 17 med at få indsigt i familiers livsførelse igennem hverdagsdialoger og inddrage denne viden i arbejdet med børns trivsel og deltagelse.

Alle kapitler trækker på viden fra vores forskningsprojekter og tager afsæt i den pædagogiske praksis og de forhold, der her er på spil, når pædagoger og forældre skal samarbejde med hinanden. Med dette afsæt håber vi, at bogen vil bidrage med mere nuancerede forståelser af forældresamarbejdet i børnehaver og vuggestuer og styrke refleksion såvel som pædagogiske handlemuligheder i relation hertil.

God læselyst!

Forældresamarbejde og pædagogisk værtskab i daginstitutionen