Stammen og løbsk tale

240 mm

STAMMEN OG LØBSK TALE er en forskningsbaseret grundbog,

som henvender sig til logopæder, logopædistuderende og andre professionelle.

Bogen dækker i bredde og dybde logopædistuderendes, logopæders og andre professionelles behov for faglig indsigt i stammen og løbsk tale – samt de forskellige muligheder for behandlingsindsatser. Bogen samler den internationale forskningslitteratur og formidler den til brug på uddannelserne og i praksis.

Bogens kapitler gennemgår blandt andet emner som: Stammen og løbsk tale i et historisk og et teoretisk perspektiv

STAMMEN OG LØBSK TALE

HANS MÅNSSON er lærer- og speciallæreruddannet i logopædi samt cand.pæd.pæd. Han har arbejdet som tale-hørekonsulent i PPR Bornholm og som lektor og centerleder i regi af Professionshøjskolen UCC. Hans er i dag selvstændig forsker og forfatter med fokus på socialpædagogiske og socialpolitiske problemstillinger. Indenfor det logopædiske område har han primært forsket i stammen hos småbørn.

P. Fabæch Knudsen og H. Månsson

PER FABÆCH KNUDSEN er cand.psych.

Han har arbejdet med Børnestammeprojektet i 1989-1991 på AUC og været centerleder på Dansk Videnscenter for Stammen fra 1994-2011.

Fra 2011-2017 var han faglig konsulent i Socialstyrelsen i Danmark. Per har været aktiv i national og international stammeforeningssammenhæng igennem mere end 40 år og er i dag selvstændig stammekonsulent.

rygbredde 21,5mm

bredde 173 (bogblok 170 x 240 )

Stammens symptomer, epidemiologi og konsekvenser Undersøgelser og indsatser for børn, unge og voksne, som stammer Udfordringer ved og diagnosticering af løbsk tale Konsekvenser for og behandling af børn, unge og voksne med løbsk tale.

STAMMEN OG LØBSK TALE har endvidere fokus på det tvær-

professionelle samarbejde og lægger op til et mere helhedsorienteret blik og et øget fokus på samspillet mellem fagperson og borger.

HILDA SØNSTERUD er logopæd og seniorrådgiver i Statped (statslig specialpædagogisk støttesystem), førsteamanuensis i logopædi ved Nord universitet (Fakultet for læreruddannelse, kunst og kultur) og har desuden privat logopædpraksis. Hun er cand.ed. (Institut for spesialpedagogikk) og tog sin doktorgrad indenfor området stammebehandling ved Institut for psykologi, Universitetet i Oslo. Hilda har klinisk specialisering indenfor stammen og løbsk tale og er European Fluency Specialist-certificeret.

flap 100 mm

Per Fabæch Knudsen og Hans Månsson Med bidrag af Hilda Sønsterud

STAMMEN OG LØBSK TALE

akademisk.dk

EN GRUNDBOG

ISBN 978-87-500-6115-1

9 788750

flap 100 mm

bredde 173 (bogblok 170 x 240 )

240 mm

flap 100 mm

bredde 173 (bogblok 170 x 240 )

061151

rygbredde 21,5mm

bredde 173 (bogblok 170 x 240 )

flap 100 mm

Stammen og løbsk tale

9788750061151_Stammen og løbsk tale.indd 1

30/10/23 3:44 PM

9788750061151_Stammen og løbsk tale.indd 2

30/10/23 3:44 PM

PER FABÆCH KNUDSEN OG HANS MÅNSSON MED BIDRAG AF HILDA SØNSTERUD

Stammen og løbsk tale En grundbog

Akademisk Forlag

9788750061151_Stammen og løbsk tale.indd 3

30/10/23 3:44 PM

Stammen og løbsk tale. En grundbog Per Fabæch Knudsen og Hans Månsson © 2024 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Helene Deden Omslag: Ulla Korgaard – Designeriet Illustrationer: Jakob Brandt-Pedersen Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Minion og Legacy Sans Tryk: Scandinavian Book

Kapitel 8, 9, 10, 11 og 12 er skrevet af Hilda Sønsterud.

Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.

1. udgave, 1. oplag, 2024 ISBN: 978-87-500-6115-1 akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

9788750061151_Stammen og løbsk tale.indd 4

30/10/23 3:44 PM

Indhold Forord 9 Bogens opbygning Terminologi 10 Tak 10

9

Indledning: Menneskets sproglige og talemæssige udvikling Sprogets biologiske og sociale forankring 11 Sprogets mangesidige karakter 12 Stemmen – en betydningsfuld del af menneskers identitet

11

14

1. Stammen i et historisk perspektiv 17 De ældste historiske referencer til stammen Frem til 1800-tallet 18 1900-tallet og til nu 19

17

2. Nutidige teoriorienteringer 21 Typer af teorier – et udvalg 22 Stammeteoretisk systematik 29 Stammen som et dynamisk og mangesidigt fænomen 34 Forfatternes tilgang til det stammeteoretiske landskab 39

3. Stammens symptomer 41 Diagnosen stammen 41 Nogle sondringer 43 Stammens karakteristika 44 Stammens fremtrædelsesformer 53

9788750061151_Stammen og løbsk tale.indd 5

30/10/23 3:44 PM

4. Stammens epidemiologi 57 Prævalens og incidens 57 Onset 58 Tidspunkt for onset 59 Sammenfald mellem onset og andre begivenheder 60 Karakteren af onset 62 Onsets initiale sværhedsgrad 63 Afsluttende bemærkninger til stammens onset 65 Stammens udvikling 66 Stammeforløbs regularitet 67 Stammens varighed 71 Sværhedsgrad og hyppighed 73 Ophør 75

5. Stammens konsekvenser 79 Stammen hos små børn 79 Stammen hos skolebørn 82 Stammen hos unge 85 Stammen hos voksne 87 Stammen hos ældre 91 Stammen og livskvalitet 92 Stammen og socialangst 95 Stammen og PTSD 96 Skjult stammen 98

6. Logopædisk undersøgelse af stammen hos børn, unge og voksne 103 Undersøgelse af stammen hos små børn 104 Undersøgelse af stammen hos børn i skolealderen (6-14 år) 111 Undersøgelse af stammen hos unge og voksne 117 Konklusion på undersøgelsen og vurderingen 121

7. Indsats målrettet børn, unge og voksne med stammen 123 Mål og delmål for indsatsen 123 Forskellige behandlingsparadigmer 125 Indsats i forhold til stammen hos små børn 127 Indsats for børn i skolealderen (6-14 år) 137 Indsats for unge og voksne 141 Evaluering af behandling og opfølgning på behandlingsindsats

168

8. Løbsk tale i et historisk perspektiv 173 De ældste historiske referencer til løbsk tale 1900-tallet og til nu 175

9788750061151_Stammen og løbsk tale.indd 6

173

30/10/23 3:44 PM

9. Teorier og praksisnær viden om løbsk tale 177 Prævalens 177 Forskellige forståelsesmodeller og brug af diagnostiske rammeværktøjer 178 Løbsk tale og neurologi 180 Løbsk tale med fokus på motorisk koordinering og kontrol 182 Definition af løbsk tale 184

10. Mulige konsekvenser for mennesker med løbsk tale 187 Udfordringer i kommunikation og samspil med andre Udfordringer i skole og arbejdsliv 189

11. Diagnosticering af løbsk tale

187

191

Alderens betydning for diagnosticering af løbsk tale 191 Bred kortlægning med brug af forskellige informationskilder 192 To aktuelle tjeklister, der giver en god oversigt over mulige symptomer 194 Vurdering af spontan tale 196 Genfortælling af en historie 197 Højtlæsning 198 Pragmatiske færdigheder 198 Anden relevant kortlægning 199 Løbsk tale og komorbiditet 203

12. Behandling af børn, unge og voksne med løbsk tale 209 Vigtigt at vide på forhånd 209 Tidlig hjælp er god hjælp – eller? 211 Betydning af information og god støtte til børn i skolealderen Behandling af unge og voksne med løbsk tale 219

212

13. Tværprofessionelt samarbejde 235 Uddannelsernes bidrag til samarbejde 235 Samarbejdets karakter 237 Samarbejdsrelationer 238 Organisatorisk, systemisk udvikling 239

Litteratur

241

Webreferencer 265 Stikordsregister

9788750061151_Stammen og løbsk tale.indd 7

267

30/10/23 3:44 PM

9788750061151_Stammen og løbsk tale.indd 8

30/10/23 3:44 PM

Forord Logopæder og andre fagprofessionelle i Norden, der fagligt beskæftiger sig med stammen og løbsk tale og har brug for forskningsbaseret viden, får med denne grundbog en bog skrevet på et skandinavisk sprog.

Vi – denne bogs forfattere – har sammenfattet den internationale forskningslitteratur, hvor detaljeringsgrad og bredde dækker logopædistuderendes behov for faglig indsigt i egenarten og forskellige behandlingsindsatser i forhold til de to diagnoser.

Det samme gælder behovet for faglig indsigt, som logopæder og andre fagprofessionelle, der arbejder i praksis, har for at tilgå stammen og løbsk tale på en fagligt forsvarlig måde.

Det har samtidig været vores ønske at betone en mere nordisk tilgang, forstået som en særlig prioritering af et mere helhedsorienteret blik på stammen og løbsk tale og det relationelle samspil mellem fagperson og borger.

Bogens opbygning Bogen indledes med et afsnit om den sproglige og talemæssige udvikling som optakt til bogens primære fokus, stammen og løbsk tale.

I kapitel 1-7 er fokus på stammen. Efter et kort historisk tilbageblik præsenterer vi nyere teorier med både en fysisk/biologisk og en psykologisk orientering, der fører til at betragte stammen som et dynamisk og multifaktorielt fænomen. Stammens karakteristika, fremtrædelsesformer og diagnosticering følges op af et omfattende kapitel om stammens epidemiologi. Stammens konsekvenser og den logopædiske indsats i form af undersøgelse, vurdering og behandling af stammen afslutter bogens fokus på stammen.

I kapitel 8-12 er fokus på løbsk tale. Efter et kort historisk rids introducerer vi forskellige forståelsesmodeller og brug af diagnostiske værktøjer, mulige årsagssammenhænge samt definition af løbsk tale. Det efterfølges af et kapitel om det logopæd­ iske arbejde med diagnosticering af løbsk tale, hvori der også redegøres for mulig

F orord

9788750061151_Stammen og løbsk tale.indd 9

9

30/10/23 3:44 PM

k­ omorbiditet. Løbsk tale kan have forskellige konsekvenser for den enkelte, hvilket beskrives, inden et omfattende kapitel om behandling af børn, unge og voksne med løbsk tale afslutter bogens fokus på emnet.

Bogen afsluttes med et kapitel om tværprofessionelt samarbejde.

Terminologi Vi anvender i hovedsagen benævnelsen barnet/den unge/den voksne/personen/den enkelte, der stammer. Men for at lette læsningen bruger vi i nogle tilfælde betegnelsen stammeren. Et tilsvarende ræsonnement anvendes i forhold til løbsk tale.

Vi har valgt at benævne den fagprofessionelle, fx logopæden, hun eller afledninger heraf, fordi der er et overtal af kvinder blandt fagprofessionelle. Tilsvarende har vi – for enkelthedens skyld – valgt at benævne den person, der enten stammer eller har løbsk tale, som han eller afledninger heraf.

Når vi omtaler professionel intervention, anvender vi i de fleste tilfælde benævnelsen behandling og behandlingsmæssig. Andre termer bruges også, når det måtte falde mere naturligt, fx indsats, tiltag etc. Behandling (dvs. ”treatment”) er også den term, der typisk anvendes i den internationale litteratur, som vi refererer til, ligesom termen almindeligvis anvendes i praksis i Norge, mens der i Sverige oftest bruges termen terapi.

Alle citater, der er skrevet på norsk, svensk eller engelsk, er oversat til dansk af bogens forfattere.

Tak Tak til Helle Blunk Brandt, lektor og fagansvarlig for PD-uddannelsen i logopædi ved VIA UC i Aarhus, og Bjarne Dammsbo, audiologopæd ved Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense og underviser på SDU og KU, for kommentarer og ændringsforslag til kapitlerne om stammen.

Tak til Helene Kvenseth for grundig gennemlæsning af kapitlerne om løbsk tale.

Helene har i mange år været brugerrepræsentant og en vigtig bidragsyder til løbsk tale-feltet i Norge.

Tak til Clara Lachmanns Fond og Vibeke og Victor Blochs Legat for økonomisk støtte til rejseaktiviteter og bogindkøb i forbindelse med arbejdet med bogen.

10

9788750061151_Stammen og løbsk tale.indd 10

S TA M M E N O G L Ø B S K TA L E

30/10/23 3:44 PM

Indledning: Menneskets sproglige og talemæssige udvikling Sprogets biologiske og sociale forankring Genetisk adskiller mennesker sig ikke meget fra nærtbeslægtede dyr. For eksempel er menneskers og chimpansers DNA for næsten 99 procents vedkommende ens. Den ene procent, der adskiller mennesker fra chimpanser, medvirker imidlertid til forskelle, der sætter mennesker i stand til at indrette sig fundamentalt anderledes end alle andre levende væsener. Den måske mest forandringsskabende forskel er menneskers evne til at kommunikere om løsning af praktiske anliggender i dagligdagen ­såvel som meget abstrakte og komplekse forhold, fx at planlægge fremtidige livsmuligheder og at dele erindringer og erfaringer med hinanden (Tomasello 2021a, b; ­Trevarthen 2017).

Sprogtilegnelse er således en betydningsfuld udviklingsproces i alle menneskers liv. Denne proces er ikke alene forankret i menneskets særlige biologiske kapacitet i forhold til kompleks sprogudvikling, men er også indvævet i dets sociale relationer.

Sproget er en basal komponent i det relationelle samspil mennesker imellem. En komponent, der har afgørende betydning for det relationelle samspils karakter, dybde og muligheder.

Sproget er med andre ord naturligt indlejret i det lille barns følelsesmæssige og sociale beredskab, der – med nyere forskning i spædbørns samspil med de nærmeste omsorgspersoner in mente – er klar til brug fra fødslen. Sproget vokser så at sige ud af den følelsesmæssige og sociale klangbund (Bauer 2006; Trevarthen 2017).

Når barnets sprog for første gang bryder igennem, forstået som sproglyde, der kommer ud af barnets mund, og som synes at referere til noget eller nogen i dets nærmeste omverden, har det været på vej længe. Ja, omtrent lige så længe, som barnet har levet, fordi forældrene typisk har brugt sproget fra deres allerførste møde med barnet, fordi de bare ikke kunne lade være. Tilsyneladende meningsløst, men i virkeligheden altafgørende for, at barnet begynder at tale med mere og mere tydelige sproglyde, når det bliver ca. 1 år gammelt. Tidspunktet kan imidlertid variere alt

I ndledning : M enneskets sproglige og talem æ ssige udvikling

9788750061151_Stammen og løbsk tale.indd 11

11

30/10/23 3:44 PM

e­ fter barnets medfødte evner til at udvikle sit sprog og det sproglige samspil, som det lille barn tilbydes i dets første leveår. Nyere forskning indikerer endda, at børns lydhørhed over for det talte sprog, der når frem til deres ører, inden de selv kan tale, ­synes at være til stede allerede inden fødslen (Partanen et al. 2013).

Forståelsen af børns egenskaber og kompetencer i de første leveår har ændret sig radikalt inden for de seneste 20-30 år. Dette skyldes ikke mindst den forskning i spædbørns og små børns tidlige samspil med deres nærmeste omsorgsgivere, som Colwyn Trevarthen (1993a, b, 2000, 2017), Daniel Stern (2000, 2008), Edward ­Tronick (1982, 2007) og Michael Tomasello, (2010, 2021a, b) har udført. Forløbere for dette paradigmeskifte i børnesynet er Bowlby (1951) og Spitz (1965).

Sprogtilegnelse og sprogbrug kan således ikke fuldt ud forstås uden at inkludere den kontekst, som sproget indlejres i. Det handler med andre ord om kommunikation.

Det mest elementære, man kan sige om kommunikation, er, at den foregår mellem mennesker – minimum to. To personer, som vil hinanden noget gennem kommunikation. For at det, de kommunikerer om, skal have nogen mening, må disse personer være socialt organiseret i forhold til hinanden. Forståelse og mening i kommunikation kan ikke opstå mellem vilkårlige personer. De må opleve at have en fælles livsform – et fælles socialt bagtæppe – hvor de vurderer og bedømmer forhold i deres omgivelser på samme måde. (Lorentzen 2008: 215)

Dette er væsentligt at være opmærksom på i forhold til vanskelighed med at opretholde en flydende tale, fordi kommunikation mellem to eller flere mennesker altid rummer forskellige formelle og uformelle regler og normer, som den talende hele tiden skal forholde sig til. Man skal fx være opmærksom på, hvornår det er legitimt og/ eller meningsfuldt at sige noget. Og man skal hele tiden justere det, man vil sige, i forhold til det, andre lige har sagt.

Sprogets mangesidige karakter Selvom sprogtilegnelse som hovedregel kommer helt af sig selv, dels i kraft af et iboende beredskab, dels via interaktion med andre mennesker, er der tale om en særdeles kompleks proces. At et menneske er i stand til at producere mere og mere sammensatte lydstrenge udtalt med en tydelig artikulation og tone, forekommer næsten ubegribeligt, lige såvel som evnen til at afkode andre menneskers mere eller mindre komplekse lydstrenge. Tænk blot, hvordan munden formes forskelligt, afhængigt af om du

12

9788750061151_Stammen og løbsk tale.indd 12

S TA M M E N O G L Ø B S K TA L E

30/10/23 3:44 PM

skal til at sige ”kuglepen” eller ”kirsebær”, altså inden ordene, der begge begynder med en k-lyd, får sat lyd på. Allerede i en så simpel fonologisk detalje fornemmes ­taleprocesseringens mangfoldighed.

Talens kompleksitet kan tydeliggøres ved at fokusere på de forskellige sproglige kompetencer, som det talende menneske skal råde over og gradvist videreudvikle.

Det gælder fonologisk, morfologisk, prosodisk, syntaktisk, semantisk og pragmatisk kompetence. Disse seks kompetenceområder udvikles ikke i en bestemt rækkefølge, men mere eller mindre simultant i en høj grad af vekselvirkning mellem de enkelte områder, som vist i figur 1.

I

G LO NO FO

MO RFO LO G

I

IK

PR

NT

AG M

MA

SE

ATI K

SYNTAKS

PROSODI Figur 1 Sproget er sammensat af forskellige kompetenceområder, der hver især og i ­samspil med hinanden videreudvikles livet igennem, ikke mindst de første seks leveår (Månsson 2005b).

For et barn, der nogenlunde følger en typisk sproglig udvikling, vil der være en vis balance mellem de forskellige sider af sprogudviklingen, så de forskellige sproglige delkompetencer støtter sig til hinanden i et frugtbart samspil og en ekspansiv udvikling i løbet af småbarnsalderen.

Dette naturlige samspil kan imidlertid i en kortere eller længere periode, måske endda mere vedvarende, være bragt i ubalance. En sådan ubalance undervejs i sprogtilegnelsesprocessen kan risikere at ramme den flydende tale, fordi det lille barn slås med en specifik side af sproget, fx det fonologiske aspekt, eller fordi barnet har en fortællelyst, som overstiger dets syntaktiske formåen. Der kan også være nogle bagvedliggende kognitive og/eller neurologiske forhold, der virker forstyrrende ind på produktionen af verbale udsagn.

I ndledning : M enneskets sproglige og talem æ ssige udvikling

9788750061151_Stammen og løbsk tale.indd 13

13

30/10/23 3:44 PM

PSYKOLOGI

SOCIOLOGI

MA

SE

AG MA TIK

SYNTAKS

FO LO GI

IK

PR

NT

I

MO R

G LO NO FO PROSODI BIOLOGI

NEUROLOGI

Figur 2 Forskellige erkendelsesområders samspil og mulige indvirkning på sprogets i ­forvejen mangesidige karakter (Månsson 2005b).

Figur 2 skal illustrere, at sprogudvikling er under indflydelse af såvel indefra- som udefrakommende påvirkninger. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at opfatte sproglige vanskeligheder alene som et resultat af en uligevægt mellem sprogets forskellige ­sider. Der fremhæves fire erkendelsesområder – biologi, neurologi, psykologi og ­sociologi – der hver især og i fællesskab kan yde bidrag til en bredere forståelse af sproglige vanskeligheders opståen, udvikling og muligheder for afhjælpning. Disse vidensområder – i nævnte rækkefølge – antyder samtidig, at sproglige vanskeligheders ætiologi kan rummes inden for et kontinuum, hvor de konstitutionelle forudsætninger udgør den ene pol, mens den kulturelle og sociale kontekst udgør den ­anden pol. Som modellen indikerer, danner disse områder en dynamisk, interagerende klangbund for den sproglige udvikling.

Stemmen – en betydningsfuld del af menneskers identitet Et menneskes stemme er en betydningsfuld del af dets personlighed, dets identitet. ”Stemme” knytter an til verbalsubstantivet ”stemning” og til afledningen ”afstemthed”, som begge siger noget om den enkeltes relation til andre – og til sig selv. Et menneskes stemme er dets mest virkningsfulde redskab i forhold til at kunne manifestere sig i verdenen omkring sig, til at deltage og øve indflydelse og til at udtrykke sine følelser og tanker over for andre.

14

9788750061151_Stammen og løbsk tale.indd 14

S TA M M E N O G L Ø B S K TA L E

30/10/23 3:44 PM

Derfor er enhver ufrivillig barriere i forhold til at beherske sin stemme frit og ubesværet en forstyrrelse, der kan række langt videre end barrieren i sig selv. Set i dette lys kan stammen og løbsk tale – afhængigt af fremtrædelsesform og sværhedsgrad – være mere eller mindre indgribende i forhold til kommunikativ kapacitet og lyst til at tale – og mere fundamentalt i forhold til et menneskes selvforståelse og identitetsdannelse.

Michael Tomasello skriver om alvoren i dette: Sproglig kommunikation med andre mennesker gør det således muligt for mennesker at begrebsliggøre (og danne en forestilling om) ting og hændelser i verden på et utal af forskellige og komplekse måder. Uden disse kommunikative aktiviteter ville mennesker ikke have nogen grund til at begrebsliggøre ting og hændelser på disse måder, og derfor ville de ganske enkelt ikke gøre det. (Tomasello 2021a: 29)

Der er med andre ord meget på spil for den, der har vanskeligt ved at opretholde flydende tale, fx i form af stammen og/eller løbsk tale.

I ndledning : M enneskets sproglige og talem æ ssige udvikling

9788750061151_Stammen og løbsk tale.indd 15

15

30/10/23 3:44 PM

240 mm

STAMMEN OG LØBSK TALE er en forskningsbaseret grundbog,

som henvender sig til logopæder, logopædistuderende og andre professionelle.

Bogen dækker i bredde og dybde logopædistuderendes, logopæders og andre professionelles behov for faglig indsigt i stammen og løbsk tale – samt de forskellige muligheder for behandlingsindsatser. Bogen samler den internationale forskningslitteratur og formidler den til brug på uddannelserne og i praksis.

Bogens kapitler gennemgår blandt andet emner som: Stammen og løbsk tale i et historisk og et teoretisk perspektiv

STAMMEN OG LØBSK TALE

HANS MÅNSSON er lærer- og speciallæreruddannet i logopædi samt cand.pæd.pæd. Han har arbejdet som tale-hørekonsulent i PPR Bornholm og som lektor og centerleder i regi af Professionshøjskolen UCC. Hans er i dag selvstændig forsker og forfatter med fokus på socialpædagogiske og socialpolitiske problemstillinger. Indenfor det logopædiske område har han primært forsket i stammen hos småbørn.

P. Fabæch Knudsen og H. Månsson

PER FABÆCH KNUDSEN er cand.psych.

Han har arbejdet med Børnestammeprojektet i 1989-1991 på AUC og været centerleder på Dansk Videnscenter for Stammen fra 1994-2011.

Fra 2011-2017 var han faglig konsulent i Socialstyrelsen i Danmark. Per har været aktiv i national og international stammeforeningssammenhæng igennem mere end 40 år og er i dag selvstændig stammekonsulent.

rygbredde 21,5mm

bredde 173 (bogblok 170 x 240 )

Stammens symptomer, epidemiologi og konsekvenser Undersøgelser og indsatser for børn, unge og voksne, som stammer Udfordringer ved og diagnosticering af løbsk tale Konsekvenser for og behandling af børn, unge og voksne med løbsk tale.

STAMMEN OG LØBSK TALE har endvidere fokus på det tvær-

professionelle samarbejde og lægger op til et mere helhedsorienteret blik og et øget fokus på samspillet mellem fagperson og borger.

HILDA SØNSTERUD er logopæd og seniorrådgiver i Statped (statslig specialpædagogisk støttesystem), førsteamanuensis i logopædi ved Nord universitet (Fakultet for læreruddannelse, kunst og kultur) og har desuden privat logopædpraksis. Hun er cand.ed. (Institut for spesialpedagogikk) og tog sin doktorgrad indenfor området stammebehandling ved Institut for psykologi, Universitetet i Oslo. Hilda har klinisk specialisering indenfor stammen og løbsk tale og er European Fluency Specialist-certificeret.

flap 100 mm

Per Fabæch Knudsen og Hans Månsson Med bidrag af Hilda Sønsterud

STAMMEN OG LØBSK TALE

akademisk.dk

EN GRUNDBOG

ISBN 978-87-500-6115-1

9 788750

flap 100 mm

bredde 173 (bogblok 170 x 240 )

240 mm

flap 100 mm

bredde 173 (bogblok 170 x 240 )

061151

rygbredde 21,5mm

bredde 173 (bogblok 170 x 240 )

flap 100 mm