Mod i pædagogikken

100 mm

ELLEN BEATE HANSEN SANDSETER FINN THORBJØRN HANSEN

LENE TANGGAARD NOOMI MATTHIESEN OLE HENRIK HANSEN

210 mm

SARAH DAMGAARD WARRER

EN MODIG PÆDAGOGIK

14,5 mm

136 mm

100 mm

rummer både

modige pædagoger og modige børn, der tør tænke og handle på nye måder. Voksne og børn, der tør tegne uden for stregerne, som vover pelsen og springer ud på det dybe vand.

Denne bog præsenterer som den første en samlet fremstilling af mod i daginstitutionen. Forfatterne anskuer begrebet mod ud fra en række filosofiske, pædagogiske og psykologiske tilgange, samtidig med at blikket for den pædagogiske praksis hele tiden er nærværende.

Håbet er, at bogen vil inspirere til, at pædagoger mere

STIG BROSTRÖM OG KARSTEN MELLON (red.)

KARSTEN MELLON

136 mm

STIG BROSTRÖM OG KARSTEN MELLON (red.)

”ÅRH, HVOR ER DU MODIG!” ”Æ-BÆ-BU, DU TØØR IKKE!”

bevidst, reflekteret og målrettet giver modet en central

”

STIG BROSTRÖM

plads i den pædagogiske praksis. Og at de skaber nye

De fleste vil sikkert huske udbrud som disse fra barndommen. Det ene udbrud efterlader

ØYVIND KVALNES

interessante pædagogiske praksisser, der både er sjove og lærerige, og som samtidig rejser og støtter modet og dermed bidrager til, at alle børn udvikler sig til at være modige mennesker.

• Værens-, sjæls- og åndsmod • Mod i pædagogisk praksis • Modige læringsmiljøer • Mod og risici i børns leg • Madmod • Mod i forældresamarbejdet.

WWW.AKADEMISK.DK

9

788750

059110

i PaedagogikKen

Bogens temaer:

i PaedagogikKen AKADEMISK FORLAG

en følelse hos barnet af, at det er noget specielt, at det tør noget, som ingen andre tør.

Det andet af, at man er fej, en kylling, en, der ikke tør noget. Vi lærer tidligt i vores liv fra legen og samværet med de andre børn, hvad det vil sige at være modig.

Fra kapitel 1 af Finn Thorbjørn Hansen

Mod i pædagogikken

Mod i pædagogikken.indd 1

06.12.2021 11.34

Mod i pædagogikken.indd 2

06.12.2021 11.34

Stig Broström og Karsten Mellon (red.)

MOD I PÆDAGOGIKKEN

AKADEMISK FORLAG

Mod i pædagogikken.indd 3

06.12.2021 11.34

Mod i pædagogikken Stig Broström, Karsten Mellon og bidragyderne © 2022 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Karen Lise Søndergaard Brandt og Signe Hastrup Bogen er sat med: Kepler og Gotham Omslag: Rasmus Funder Sats: Demuth Grafisk Tryk: Livonia Print

1. udgave, 1. oplag, 2022 ISBN: 978-87-500-5911-0

www.akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Mod i pædagogikken.indd 4

06.12.2021 11.34

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Kapitel 1 | Modet, kaldet og det stille under . . . . . 17 Af Finn Thorbjørn Hansen Hvad er mod i grunden? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Mod er en slags balanceakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Etisk og eksistentielt mod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Sjæls- og åndsmod er noget andet end eksistentielt og etisk mod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Stiller pædagoger sig de store eksistentielle spørgsmål? . . 29 Kaldet i hverdagen – et konkret eksempel . . . . . . . . . . . 30 At tale om det uudsigelige er ikke let – det kræver sjælelig og åndelig kraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Der findes vel så også noget, der hedder værensmod . . . . 38 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Kapitel 2 | Mod i den pædagogiske praksis . . . . . . 47 Af Karsten Mellon Intrapersonelle og interpersonelle processer . . . . . . . . . 51 Tre klassiske typer mod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Tanker og følelser i udviklings- og læringssituationer . . . . 55 Case: Når Santa Lucia kræver mod. . . . . . . . . . . . . . . . 57 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

Mod i pædagogikken.indd 5

06.12.2021 11.34

Kapitel 3 | Et modigt læringsmiljø . . . . . . . . . . . . 67 Af Stig Broström Begrebet læringsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Læringsmiljøets betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Læringsmiljø og mod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

Kapitel 4 | Mod i børns leg – at skabe rammer for at tage risici . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Af Ellen Beate Hansen Sandseter & Øyvind Kvalnes Børns mod i risikofyldt leg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Mod til at håndtere risici i børnehaven . . . . . . . . . . . . 106 En skandinavisk kultur for risikofyldt leg? . . . . . . . . . . 114 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

Kapitel 5 | Madmod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Af Sarah Damgaard Warrer & Ole Henrik Hansen Måltidet som ramme om børns udvikling af madmod . . 125 Madmod, smagsdannelse og en eksperimenterende tilgang til maden og måltidet . . . . . . . . . . . . . . . 128 Bordskik, kontrol og pædagogik . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Guidelines lab 1. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146

Mod i pædagogikken.indd 6

06.12.2021 11.34

Kapitel 6 | Mod og forældresamarbejde – at vove sig frem i tillid . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Af Noomi Matthiesen & Lene Tanggaard At handle sammen kræver mod og tillid . . . . . . . . . . . 155 Tendensen til kontrol i en ukontrollerbar verden . . . . . 160 Samarbejde som konfliktuel praksis, der kræver mod . . 167 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171

Afrunding | At tegne uden for stregerne . . . . . . . 175 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181

Mod i pædagogikken.indd 7

06.12.2021 11.34

Mod i pædagogikken.indd 8

06.12.2021 11.34

Forord Med denne bog sætter vi fokus på mod i pædagogikken for dermed at hjælpe pædagoger til mere bevidst, reflekteret og målrettet at give modet en central plads i den pædagogiske praksis. Vi ønsker os en mere modig pædagogik, der både rummer modige pædagoger og modige børn, der tør tænke og handle på nye måder. Voksne og børn, der tør tegne uden for stregerne, som vover pelsen og springer ud på det dybe vand. Vi tror, at et sådant mod kan bringe nye kvaliteter ind i livet – og i det pædagogiske arbejde i institutionerne.

Om end andre forfattere har berørt betydningen af mod, foreligger der ingen samlet fremstilling, hvor begrebet mod bliver defineret i en pædagogisk kontekst og i forhold til daginstitutionen. Men det gør forfatterne i denne bog, som præsenterer en række filosofiske, pædagogiske og psykologiske tilgange til begrebet mod, samtidig med at den pædagogiske praksis hele tiden er nærværende.

Vi håber, at denne lille bog om mod i pædagogikken må give inspiration til, at pædagoger tør skabe nye interessante pædagogiske praksisser, der både er sjove og lærerige, og som samtidig rejser modet og dermed bidrager til, at alle børn udvikler sig til at være modige mennesker.

Vi ønsker god fornøjelse med læsningen.

Stig Broström og Karsten Mellon © AKADEMISK FORLAG

Mod i pædagogikken.indd 9

| 9

06.12.2021 11.34

Mod i pædagogikken.indd 10

06.12.2021 11.34

Indledning Selv om der er generel enighed om, at mod er en vigtig dimension i menneskers liv, optræder begrebet mod kun sjældent eksplicit i dansk daginstitutionspædagogik. Det er lidt af et paradoks, da begrebet og fænomenet mod er blevet beskrevet af filosoffer og pædagoger siden antikken. Det vil vi med denne antologi råde bod på ved at tilbyde læseren en dybere forståelse for begrebet mod og modets plads i pædagogikken.

Den enkelte pædagog skal have mod til at stå ved sine pædagogiske idealer. Altså have mod til at stille op og forsvare det, han eller hun tror på. På den måde handler mod om at forsvare noget i spændingsforholdet mellem et værdiniveau og et praksisniveau. Og den samlede personalegruppe må løbende udvise mod og stå op imod det bestandige pres oppefra og udefra.

Hovedopgaven for pædagogerne består i at inddrage mod og udvikle ”modets principper” i pædagogikken og at skabe et pædagogisk miljø, et såkaldt læringsmiljø, der kan udgøre en optimal ramme for udvikling af børnenes mod. En ramme kan give den enkelte pædagog gode betingelser for at gribe nuet og handle modigt med henblik på, at børnene får mulighed for at udvikle deres mod.

I forhold til børnene er det afgørende, at de udvikler mod til at navigere i hverdagslivet og situationer, der kræver modige handlinger. Men hvad der er en hverdagshandling for det ene barn, oplever kammeraten som en fare© AKADEMISK FORLAG

Mod i pædagogikken.indd 11

| 11

06.12.2021 11.34

fuld handling, der kræver mod og overvindelse. Nogle børn tør meget, andre er mere forsigtige. De modige kaster sig ud i farlige handlinger med begge ben, og det skaber mere mod. I forhold til de mere forsigtige børn må pædagogen sørge for at tilpasse de udfordrende aktiviteter på en sådan måde, at børnene kun lige overskrider deres aktuelle udviklingstrin for at bringe sig i zonen for nærmeste udvikling. For nogle børn kan det være at skulle fortælle om en oplevelse for alle kammerater i dagens rundkreds, hvor pædagogen må fungere som det støttende stillads, for at barnet overhovedet tør åbne munden. Der kan her være tale om introduktion af nye aktiviteter, for eksempel dans, sang, leg, male- og tegneaktivitet og fysisk klatreaktivitet. Her kan det udfordrende og eksperimentelle for nogle børn virke truende, og det kalder på den omsorgsfulde pædagog.

Vi kan skabe en praksis, hvor børnenes mod dagligt udfoldes og udfordres og må arbejde med at udvikle ”modets pædagogik og didaktik”. Her skal vi hele vejen rundt.

Vi må både skitsere modet i formålet, altså et ”modigt dannelsesbegreb”, og mål for pædagogikken, hvori mod indgår, udvikle indholdsformer, der kalder på mod, samt skitsere nogle pædagogiske principper for udvikling af mod. Der er nok at tage fat på. Til en begyndelse kan vi læne os op ad Rane Willerslev, der åbner for et dannelsesbegreb, der bygger på rygrad og mod, nemlig ”at turde sætte sin person og hele den faglige bagage i spil. Til kanten, om muligt. Turde tegne uden for stregerne, når det skal til. Turde tage fejl – og have rygrad til at tage ansvaret” (Nielsen & Willerslev 2019: 112). Noget tilsvarende 12 |

Indledning

Mod i pædagogikken.indd 12

06.12.2021 11.34

peger Karsten Mellon (2020) på ved at stille mod op over for magelighed og ved at forstå mod som en drivkraft, der hjælper individet gennem frygten. Mod er ikke halsløs gerning, men bygger derimod på bevidsthed, nysgerrighed og refleksion.

Der ses også begyndelsen til en modets pædagogik i metoden Fremtidsværkstedet fra 1990’erne, hvor der tegnes et omrids af ”modets princip” (Horn 1993; Jungk 1988).

Modets princip ”forlanger, at man lærer at leve med skuffede og kun delvist opfyldte forhåbninger uden at give op.

At man igen og igen fornyr dem gennem kritik og med fantasi, og lige så tålmodigt som energisk bringer dem nærmere deres opfyldelse” (Jungk i Horn 1993: 71).

Vi håber, at vi med denne bog bringer os nærmere en pædagogik om mod og for mod – en modets pædagogik.

Bogens opbygning Finn Thorbjørn Hansen skriver i kapitel 1 om eksistentielt mod, der er kendetegnet ved, at man som pædagog tør stå i det åbne for netop derved bedre at kunne høre, hvad øjeblikket – det pædagogiske øjeblik – kalder til. Kapitlet minder pædagoger om situationer, hvor de måtte træffe valg og kaste sig ud i det ikkesikre og ikkeplanlagte. Han giver endvidere indirekte ideer til, hvordan man som pædagog kan hjælpe børn til at forholde sig til egen identitet.

I kapitel 2 åbner Karsten Mellon for temaet mod i pædagogisk praksis. Han præsenterer indledningsvis begrebet mod ud fra tre klassiske perspektiver på modet, som omhandler det fysiske mod, det moralske mod og det psykologiske mod. Menneskets tanker og følelser i udvikIndledning

Mod i pædagogikken.indd 13

| 13

06.12.2021 11.34

lings- og læringssituationer kræver mod at forholde sig til, hvilket udfoldes i efterfølgende afsnit med afsæt i et psykodynamisk perspektiv, der især knytter an til psykologisk mod, som er en relevant viden for pædagogen at bringe i spil i sin pædagogiske praksis.

I kapitel 3 fokuserer Stig Broström på det modige læringsmiljø i daginstitutionen. Hvordan udformes det fysiske og mentale miljø som ramme og forudsætning for at fremme modet hos børn og voksne, og hvordan kan pædagogerne udforme dynamiske læringsmiljøer i daginstitutionen på en sådan måde, at de udfordrer børnene og kalder på modige handlinger med henblik på udvikling af børns mod?

De norske forskere Ellen Beate Hansen Sandseter og Øyvind Kvalnes skriver i kapitel 4 om mod i børns leg og om at skabe rammer for at tage en risiko. De tager udgangspunkt i risikofyldt leg. Denne type leg indebærer, at børnene har mod til at involvere sig i en risiko, men også, at pædagogerne har mod til at lade børnene tage risikoen.

De diskuterer, i hvilket omfang og hvordan den risikofyldte leg får plads i dagens daginstitution. Men også den positive værdi, risikofyldt leg har for børnenes udvikling.

Der er i kapitlet fokus på det dynamiske forhold, der er mellem på den ene side pædagogens mod og det at tage en risiko og på den anden side børnenes mod og risikovillighed.

I kapitel 5 redegør Sarah Damgaard Warrer og Ole Henrik Hansen for børns madmod. På baggrund af data fra forskningsprojektet ”Rammer om det gode måltid i dagtilbud” beskrives måltidet i dagtilbuddet som et pædago14 |

Indledning

Mod i pædagogikken.indd 14

06.12.2021 11.34

gisk læringsmiljø og rammen om børns udvikling af madmod og identitetsudvikling. Alt sammen noget, der sker i eksperimenterende fællesskaber, hvor barnet gør sig erfaringer med at overskride eksisterende forestillinger om, hvad der er trygt, og hvad der kan vække barnets nysgerrighed i forhold til at afprøve noget nyt. Her dannes mod.

Der gives løbende gode eksempler på, hvordan madmod på meget forskellige måder kommer til udtryk i hverdagens mange måltider.

I kapitel 6 retter Noomi Matthiesen og Lene Tanggaard opmærksomheden mod forældresamarbejdet og mere specifikt i forhold til tillid og mod i forældresamarbejdet.

Fordi barnet lever sit liv på tværs af hjemmet og dagtilbuddet, opstår et kontroltab for både forældre og for pædagogerne, der kun har begrænset indflydelse på, hvad der sker uden for deres egen praksis. Forældresamarbejdet er gennemsyret af situationer, der er usikre og vanskelige at planlægge. Samarbejdet kræver derfor både tillid og mod, og de to forfattere giver gode eksempler på, hvordan denne fælles tillid kommer til udtryk.

I det afsluttende kapitel søger Karsten Mellon og Stig Broström at konkretisere den røde tråd, som løber igennem alle artiklerne, og de opridser et fremtidigt perspektiv for udvikling af børns og pædagogers mod.

Litteratur Horn, F. (1993). Fremtidspædagogik. Om socialkritiske, fremtidsorienterede læreprocesser. København: Danmarks Lærerhøjskole.

Indledning

Mod i pædagogikken.indd 15

| 15

06.12.2021 11.34

Jungk, R. (1988). Modets Princip. Stridsskrift mod resignationen. København: Politisk Revy.

Mellon, K. (2020). Mod i ledelse. Modig frem for magelig.

København: Hans Reitzels Forlag.

Nielsen, H.B. & Willerslev, R. (2019). Rygrad og rummelighed. Et oplæg til et mere modigt dannelsesbegreb. København: People’s Press.

16 |

Indledning

Mod i pædagogikken.indd 16

06.12.2021 11.34

100 mm

ELLEN BEATE HANSEN SANDSETER FINN THORBJØRN HANSEN

LENE TANGGAARD NOOMI MATTHIESEN OLE HENRIK HANSEN

210 mm

SARAH DAMGAARD WARRER

EN MODIG PÆDAGOGIK

14,5 mm

136 mm

100 mm

rummer både

modige pædagoger og modige børn, der tør tænke og handle på nye måder. Voksne og børn, der tør tegne uden for stregerne, som vover pelsen og springer ud på det dybe vand.

Denne bog præsenterer som den første en samlet fremstilling af mod i daginstitutionen. Forfatterne anskuer begrebet mod ud fra en række filosofiske, pædagogiske og psykologiske tilgange, samtidig med at blikket for den pædagogiske praksis hele tiden er nærværende.

Håbet er, at bogen vil inspirere til, at pædagoger mere

STIG BROSTRÖM OG KARSTEN MELLON (red.)

KARSTEN MELLON

136 mm

STIG BROSTRÖM OG KARSTEN MELLON (red.)

”ÅRH, HVOR ER DU MODIG!” ”Æ-BÆ-BU, DU TØØR IKKE!”

bevidst, reflekteret og målrettet giver modet en central

”

STIG BROSTRÖM

plads i den pædagogiske praksis. Og at de skaber nye

De fleste vil sikkert huske udbrud som disse fra barndommen. Det ene udbrud efterlader

ØYVIND KVALNES

interessante pædagogiske praksisser, der både er sjove og lærerige, og som samtidig rejser og støtter modet og dermed bidrager til, at alle børn udvikler sig til at være modige mennesker.

• Værens-, sjæls- og åndsmod • Mod i pædagogisk praksis • Modige læringsmiljøer • Mod og risici i børns leg • Madmod • Mod i forældresamarbejdet.

WWW.AKADEMISK.DK

9

788750

059110

i PaedagogikKen

Bogens temaer:

i PaedagogikKen AKADEMISK FORLAG

en følelse hos barnet af, at det er noget specielt, at det tør noget, som ingen andre tør.

Det andet af, at man er fej, en kylling, en, der ikke tør noget. Vi lærer tidligt i vores liv fra legen og samværet med de andre børn, hvad det vil sige at være modig.

Fra kapitel 1 af Finn Thorbjørn Hansen