Analyse for pædagogstuderende

11mm

135 mm

90 mm

der findes der, og hvordan vælger man de bedst egnede?

Det er nogle af de spørgsmål, studerede stiller til sig selv og hinanden, når de bliver bedt om at lave en analyse. Denne bog støtter den studerende i at udvikle sine analytiske kompetencer.

Bogen præsenterer forskellige forskningstilgange og teorier,

centerleder på Københavns Universitet og lektor på Københavns Professionshøjskole. Han har desuden undervist på læreruddannelsen og i pædagogisk sociologi på DPU og har forsket i og udgivet flere bøger og artikler om uddannelsessystemet fra børnehaveklassen til ph.d.-niveau. Har ledet og deltaget i flere forskningsprojekter om kvalitet i uddannelserne, blandt andet om Niklas Luhmann og Thomas Ziehes betydning for de studerendes læring.

Den studerende får altså både redskaberne til forskellige analyser og eksempler på, hvordan de kan anvendes trin for trin.

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på

www.akademisk.dk

PROFESSIONS | SERIEN

PS_Analyse for pædagogstuderende_OMSLAG_135x210.indd 1

www.akademisk.dk

ANALYSE FOR PÆDAGOGSTUDERENDE

210 mm

JENS CHRISTIAN JACOBSEN er tidligere

der kan bruges analytisk og introducerer brugbare analysemetoder, som kan kobles til de forskellige teorier. Det hele konkretiseres med praktiske eksempler på analyser af data, som er indhentet fra den pædagogiske praksis.

JENS CHRISTIAN JACOBSEN

Hvad betyder det at gennemføre en analyse? Hvilke meto-

90 mm

135 mm

PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

„I løbet af dit studie kommer du til at beskæftige dig med forskellige analyser af diverse digitale optagelser, rapporter skrevet af forskellige forskere, fiktive eller virkelighedsnære cases, interviews, observationer og andre fagtekster. Og fordi du kommer til at beskæftige dig med analyser i forskellige sammenhænge, har du også behov for at kende til forskellige analysemetoder og former for viden. Denne bog giver dig et samlet overblik.“ – Uddrag fra bogen

ANALYSE

FOR PÆDAGOGSTUDERENDE JENS CHRISTIAN JACOBSEN

Omslag: henriettemork.dk

PROFESSIONS |SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.

Kompetente fagpersoner giver indblik i, hvad der aktuelt rører sig på det pædagogiske, psykologiske og socialfaglige felt. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan pædagoger, lærere og socialrådgivere på bedste vis kan forene teori og praksis.

PROFESSIONS | SERIEN AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk/professionsserien

12/07/21 12:36

ANALYSE FOR PÆDAGOGSTUDERENDE

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 1

7/16/21 1:13 PM

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 2

7/16/21 1:13 PM

JENS CHRISTIAN JACOBSEN

ANALYSE FOR PÆDAGOGSTUDERENDE

PROFESSIONS |SERIEN

AKADEMISK FORLAG

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 3

7/16/21 1:13 PM

ANALYSE FOR PÆDAGOGSTUDERENDE Jens Christian Jacobsen © 2021 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard Bogen er sat med: Charter ITC, Katarine CE Omslag: Henriette Mørk Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN: 978-87-500-5660-7 akademisk.dk

AKADEMISK FORLAG STØTTER BØRN OG UNGE Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 4

7/16/21 1:13 PM

Indhold

Indledning 9 Hvad er analysemetoder – og hvorfor er de vigtige 9 Det giver bogen dig med 9 Centrale analysebegreber 10 Litteratur 22 1 Diskurs som begreb og metode – Hvad tales der om, og hvordan tales der om det? 23 Sproget former vores adfærd 24 Diskursteori 26 Valg af diskursanalyse 29 Et eksempel på en LaClau og Mouffe-inspireret diskursanalyse 33 Opsamling 42 Studiespørgsmål 42 Litteratur 43 2 Fænomenologisk analyse – hvordan oplever man en begivenhed? 45 Fænomenologi er oplevelsesvidenskab 45 Fænomenologiske analyser 46 Fænomenologien som videnskab 48 Elementer i en fænomenologisk analyse – med kommentarer 51 Eksempel på en fænomenologisk analyse 54

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 5

7/16/21 1:13 PM

Opsamling 65 Vigtige elementer i den fænomenologiske analyse 66 Studiespørgsmål 67 Litteratur 68

3 Kritisk realisme som analysemetode – at forklare verden 69 Hvad er kritisk realisme? 72 Grundelementer i kritisk realisme 73 Kritisk realisme som analyseredskab 75 Metoderne i KR 79 Hvad er sammenlignelige tilfælde? 82 Et eksempel på en KR-analyse 83 En kritisk realistisk fremgangsmåde 90 Opsamling 92 Studiespørgsmål 93 Litteratur 94 4 Den narrative analyse – at finde betydninger over tid 97 Hvad er en fortælling? 98 To tilgange til den narrative analyse 100 Betydninger – de subjektive analyseniveauer 102 Byggesten – den objektivt analyserede fortælling 104 Interview med en beboer på bostedet Barsebakken 106 En narrativ analyse af interviewet med Laura 112 Et eksempel på brug af et narrativt analyseskema 113 Opsamling 115 Studiespørgsmål 116 Litteratur 117

6 |

Indhold

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 6

7/16/21 1:13 PM

5 Affordance-baseret analysetilgang – samspillet mellem barn, omgivelser og udvikling 119 Fra en turkalender i dagtilbuddet Æsken 120 At inddrage miljørummet 122 Affordance-begrebet 123 Hullerne 125 Affordance som pædagogik 127 En analysemodel af affordances i barnets omgivelser 128 Praktiske forberedelser til turen 131 Opsamling 133 Studiespørgsmål 133 Litteratur 134

Indhold

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 7

| 7

7/16/21 1:13 PM

Stor tak til lektor, ph.d. Üzeyir Tireli for sparring under bogens tilblivelse.

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 8

7/16/21 1:13 PM

Indledning

Hvad er analysemetoder – og hvorfor er de vigtige I pædagoguddannelsen indgår en række skriftlige opgaver, som klæder dig på til at analysere pædagogisk arbejde og de strukturer, den pædagogiske praksis indgår i. Den sidste af opgaverne er bacheloropgaven, men undervejs i dit studie får du i de mindre projekter mulighed for at dygtiggøre dig, så du er klar til den store, afsluttende opgave. Hovedelementet i alle disse skriftlige opgaver er analysen.

I løbet af dit studie kommer du til at beskæftige dig med forskellige analyser af diverse digitale optagelser, rapporter skrevet af forskellige forskere, fiktive eller virkelighedsnære cases, interviews, observationer og andre fagtekster. Og fordi du kommer til at beskæftige dig med analyser i forskellige sammenhænge, har du også behov for at kende til forskellige analysemetoder og former for viden.

Det giver bogen dig med At gennemføre analyser betyder i bund og grund, at man undersøger et materiale og dets enkelte bestanddele og de indbyrdes forhold mellem dem. Man konfronterer data fra for eksempel en undersøgelse, interviews eller forskningsartikler med forskellige analysemetoder.

Indledning

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 9

| 9

7/16/21 1:13 PM

Hvilke empiriske data og metoder der skal anvendes, er op til dig. Denne bog fokuserer på den kvalitative metode fremfor den kvantitative, der især bruges inden for naturvidenskaberne.

Men i visse opgaver kommer du til at bruge kvantitative data (optællinger) som en del af det datagrundlag, dine analyser brygger på. Grundlæggende drejer det sig om validitet (gyldighed) – hvorvidt du har undersøgt det, du lovede i problemformuleringen – og reliabilitet (pålidelighed) – hvor nøjagtige og ’gode’ de data, du har fremskaffet, er.

Bogen giver dig indblik i fem forskellige analysemetoder, der kan anvendes i de skriftlige opgaver, du skal arbejde med i løbet af din uddannelse. Du får en introduktion til de enkelte metoder og forståelse for, hvilke typer af analyser de hver især er egnet til. Hver metode præsenteres med et eksempel på analysemetoden i praksis.

Det er blevet til fem kapitler om forskellige analysemetoder, som præsenterer forskellige måder at gennemskue og derved erkende verden. Målet er ikke at gå i dybden med de enkelte analysemetoder, men derimod at give dig et godt afsæt for det videre analysearbejde som pædagogstuderende. Hvert kapitel slutter med en række studiespørgsmål, så du kan afprøve din viden undervejs.

Centrale analysebegreber Analyse er at undersøge nøje – det vil sige at undersøge noget i detaljer for at forstå det bedre. Det kan du for eksempel gøre ved at opdele materialet i mindre dele, studere delene og derefter sammenfatte dine registreringer i en større forståelse af helheden. Det er dog nemmere sagt end gjort. For hvad vil det egentlig sige at opdele og splitte helheden i enkelte dele? Hvad

10 |

Indledning

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 10

7/16/21 1:13 PM

styrer og retfærdiggør denne opdeling? Og vigtigst af alt – hvordan samler du delene igen? I de enkelte kapitler får du svar på disse spørgsmål via eksempler på gennemførte analyser. Her vil der også være eksempler på metoder, der analyserer helheden fremfor enkeltdelene (se kapitlerne om fænomenologisk analyse og den kritisk realistiske analyse).

At foretage analyser er en udfordring for mange studerende, men også for færdiguddannede kan det volde vanskeligheder.

Det er ærgerligt, for det er afgørende for at skabe udvikling og forandring, at man kan iagttage praksis med et kritisk blik og analysere det arbejde, man indgår i som pædagog.

Analysedelen i dine skriftlige opgaver er en af opgavens vigtigste elementer. Det er nemlig din analyse, der viser, hvorvidt du har forstået dit fag og fagets teorier og metoder, herunder om du er i stand til at anvende begreber, fremgangsmåder og data. Det kræver øvelse at opnå analytiske kompetencer, men det hjælper dig til at: • • • •

orientere dig i store tekstmængder formulere dig bedre sprogligt og formidle dine pointer skelne væsentligt fra uvæsentligt opnå et fagligt og teoretisk overblik.

Analyser af data er derfor en meget vigtig del af pædagoguddannelsen. Evnen til at analysere tilfører din uddannelse, din opgaveskrivning og din kommende profession mest mulig værdi.

Inden du går i gang med at analysere Selvom dataanalyse i pædagoguddannelsen i praksis næsten altid er kvalitativt funderet, er der principielt to forskellige metodetilgange.

Indledning

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 11

| 11

7/16/21 1:13 PM

I den kvalitative tilgang skal du beslutte, hvilke erfaringer, meninger, holdninger eller perspektiver du vil inddrage – og hvilken form (båndoptagede samtaler, nedskrevet ’fri tekst’, svar på spørgsmål, billeder, handlinger i den virkelige verden) der er bedst egnet til at opfange disse fænomener.

I den kvantitative metodetilgang skal du ved begyndelsen af undersøgelsen beslutte, hvad du vil opnå ved at tælle eller på anden måde kvantificere data, og hvilke instrumenter du vil benytte dig af. Jeg vil gerne slå et slag for det kvantitative, især fordi mange kvalitative analyser giver større indsigt og mere viden ved netop at blive kvantificeret. Og omvendt. Der er da også flere af de kvalitative analyser, som jeg gennemgår i bogen, der kan suppleres med kvantificerede data.

Eksempel Nogle pædagogiske konsulenter fra kommunen ønsker at undersøge effekten af et halvdagskursus med mentalitetsbaseret pædagogik i en institution, hvor der arbejder pædagoger og pædagogiske assistenter.

Konsulenterne arbejder ud fra nogle undersøgelsesspørgsmål: A. Ændrer medarbejdere, der bliver uddannet i mentalitetsbaseret pædagogik, adfærd over for børnene?

B. Får børnene hos medarbejdere, der har været på kursus, det bedre i børnehaven?

C. Bliver institutioner, hvor medarbejderne er uddannede i mentalitetsbaseret pædagogik, efterfølgende en mere lærende organisation?

12 |

Indledning

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 12

7/16/21 1:13 PM

Beslutningen om, hvilke data der skal indsamles, og hvordan analysen af data foretages, er en del af det design, som du giver din undersøgelse eller dit projekt. Med andre ord er din plan for, hvordan du vil analysere dine data, styrende for hele undersøgelsen.

I de tre tilfælde fokuserer undersøgelsen forskelligt.

I spørgsmål A er fokus på medarbejderne, og besvarelsen bygger typisk på data indsamlet gennem observationer, lytten og fotos.

I B er det børnene, der er i fokus. Her kan data skaffes gennem samtaler med børn og forældre og med grupper af børn.

I C er det organisationskulturen på stedet, der undersøges.

Her kan man også indsamle data gennem samtaler, fotos og observationer, men fordi en kultur er længe om at etablere sig, er historiske data (og hjælpespørgsmål) også nødvendige: Hvorfor og hvordan lærer institutionen nyt? Hvornår skete det? Er der særlige begivenheder, der har medført ny læring? Bemærk i øvrigt, at der ikke er nogen datatyper, der fremhæves fremfor andre. De bedste data er de data, der er bedst egnet til at give et troværdigt svar på dit undersøgelsesspørgsmål.

Data kan bruges i flere sammenhænge Spørgsmålene illustrerer, at data, der er indsamlet for at besvare en type spørgsmål, ofte kan give svar på andre spørgsmål også. I spørgsmål B kan eksempelvis summen af data om børns velbefindende bidrage til en analyse af kursuseffekter i kommunens institutioner. I spørgsmål C kan individuelle interviews med pædagogiske assistenter og pædagoger, feltnotater fra observationer af teammøder eller historiske referater fra ledelsesmøder bidrage til forsøg med nye læringsformer i institutionerne. De individuelle interviews kan fortælle noget om

Indledning

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 13

| 13

7/16/21 1:13 PM

organisatorisk læring, men også om, hvorvidt medarbejderne har ændret adfærd. Og observationer af børn kan, udover at oplyse om deres adfærd, give vigtige informationer om forskelle på drenges og pigers adfærd i bestemte situationer. Data kan altså genbruges i andre sammenhænge end dem, man umiddelbart jagtede.

Men data kan også kvantificeres. Observationer vinder ved, at de gentages over tid og i forskellige situationer. Her kan du systematisere tid og gentagelser i et skema. Du skal altså tælle antal gange, du observerer, og antal steder, du observerer. Interviews med medarbejderne kan tilsvarende systematiseres ved, at du tæller ord og begreber, der går igen, for derved at se, om kursusindholdet afspejles i deres sprogbrug.

Analysemetoder kan grundlæggende betragtes som teknikker, som du bruger til at analysere dine data. Dårlige kvantitative undersøgelser er ofte karakteriseret ved vilkårlige oplistninger af tal plus en eller flere påstande om, hvad tallene viser – for eksempel at 25 % af børnene fik det bedre. Her mangler en korrekt, statistisk analyse: Ud af hvor mange? I forhold til hvilket udgangspunkt?

Det samme gælder ordentlige kvalitative undersøgelser. Her kan data heller ikke stå alene, men skal fortolkes, så analysen virker troværdig og sandsynlig. Det kan være en god idé at lade en af dine medstuderende kigge på dine data. Efterlader det forskellige opfattelser af data, må du spørge dig selv, hvordan det kan være, og eventuelt revurdere din fortolkning. Det hører også med i en analyse.

Her følger en gennemgang af de to analysetilgange, der oftest anvendes i pædagoguddannelsen. Den første er den deskriptive eller kvalitative analysetilgang. Den anden er den diagnostiske tilgang. Selvom ordet deskriptiv og kvalitativ ikke er synonyme,

14 |

Indledning

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 14

7/16/21 1:13 PM

er det ofte tilfældet, at deskriptive analyser indeholder elementer af en kvalitativ analyse. Så i det følgende præciserer jeg, hvornår jeg bruger det ene, og hvornår jeg bruger det andet.

Deskriptiv analyse Den deskriptive og den kvalitative analyse bruger såkaldte naturalistiske data. Det vil sige at de undersøger naturligt forekommende fænomener, for eksempel barnet på en legeplads eller samtaler mellem børn i bussen på vej på tur. Det naturlige skal tages bogstaveligt, og børnene må for eksempel ikke ’arrangeres’ i bussen, sådan at Mads, der altid optræder, når han ser et kamera, er sat bagest, så man ikke ser så meget til ham. Med en fin betegnelse kan man sige, at der ikke må ske manipulation (flytning af Mads) af variabler (børnene i bussen, det, de taler om, mv.).

Men hvor en deskriptiv analyse vil beskrive virkeligheden, som den er – for eksempel hvad der konkret sker i et begivenhedsforløb – vil den kvalitative analyse også stille spørgsmålene om, hvorfor noget sker, og hvordan det sker.

Målet med en deskriptiv analyse er at beskrive et fænomen og dets egenskaber. For eksempel en lærer, der underviser. Eller en bro, der går op og ned. Bilers ’adfærd’ ved et trafiklys osv. Den deskriptive analyse er altså mere optaget af, hvad der sker, snarere end hvordan eller hvorfor noget sker. I de nævnte undersøgelser kan data nøjes med at blive kvalitativt bearbejdet, men ofte kan du supplere kvantitativt ved hjælp af frekvenser, procenter, gennemsnit eller med andre statistiske begreber for at bestemme forhold som udbredelse, antal og forekomst. Hvis broen pludselig er gået i stå, kan det give værdifulde oplysninger at vide, hvor mange gange det er sket tidligere. Så kan du lave statistik over broens drift over et bestemt tidsrum og

Indledning

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 15

| 15

7/16/21 1:13 PM

derved finde ud af, hvor ofte den er gået i stå, på hvilke tidspunkter på dagen, og sammenligne med andre broers nedbrudsfrekvens osv.

Der er mange eksempler på deskriptive analyser i og af pædagogisk praksis. Et eksempel kunne være at undersøge dine medstuderendes holdninger til forskellige forhold i diverse institutioner, men også til forhold i jeres egen undervisning. Med udgangspunkt i sidstnævnte kan man sætte sig for at undersøge, hvordan ens medstuderende oplever, at de fra uddannelsens side er blevet klædt på til deres praktikophold. En sådan undersøgelse er af kvalitativ karakter, både med hensyn til typen af data og analysen af data. Data kan for eksempel komme fra interviews med de studerende og eventuelt også med undervisere, som kan sammenlignes med de krav, der er defineret i bekendtgørelsen for studiet.

Hvis man vælger at fokusere på enkelte af analyseelementerne, kan en deskriptiv analyse for eksempel omfatte at identificere og fortolke bestemte temaer i interviewdata samt observere, hvordan forberedelsen af de studerende konkret foregår. Hvis man vil have flere data i spil, kan man bede de studerende og underviserne om at diskutere udvalgte dele. Vi forestiller os, at de interviewede generelt er positivt stemt over for forberedelsen på uddannelsesstedet, men at de i løbet af diskussionen indser, at der er elementer, de meget genne ville have til at fylde mere.

Diagnostisk analyse Du kender begrebet diagnose fra sygdomme, lægebesøg og hospitaler. Måske har du endda et kritisk forhold til fænomenet, fordi diagnoser ofte beskyldes for at fastholde en beskrivelse af en person eller en mulig løsning på et problem inden for rammerne af, hvad ’man’ allerede ved eller plejer at gøre.

16 |

Indledning

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 16

7/16/21 1:13 PM

Men en diagnostisk analyse kan alligevel vise sig at være hensigtsmæssig, idet vi som mennesker hele tiden gør brug af diagnoser og klassifikationer af vores omverden. Hver gang du møder noget nyt, diagnosticerer og klassificerer du dine omgivelser for bedre at kunne orientere dig – du skaber sammenhænge.

Diagnose betyder oprindelig ’bedømmelse’ eller ’sondring’ og bruges for at finde ud af, hvad noget er, i forhold til hvad vi ved om fænomenet, og i forhold til hvad vi så skal gøre, når vi ved, hvad der er. Der ligger dermed et handleperspektiv bag brugen af diagnoser. Lægen skal behandle en brækket ankel, men først skal lægen ud fra sin viden om, hvordan en brækket ankel ser ud, stille den relevante diagnose, så han kan igangsætte den relevante behandling. Læg mærke til, at diagnoser hos lægen netop betyder at sondre mellem forskellige fremtrædelsesformer af beskadigede ankler, så han kan nå frem til, at anklen er brækket og ikke kun forstuvet.

Argumentet for at anvende en diagnostisk analyse kan være ønsket om at finde løsninger på problemer, hvis det er sandsynligt, at der findes en løsning. Her forudsættes det, at ingen løsning kan løse alle problemer, og at intet svar er svaret på alt. For at du kan undgå det, der kaldes for universalmiddelproblemet med alt for forenklede anvisninger på stor social og pædagogisk kompleksitet, skal du helst kunne diagnosticere på en måde, der anerkender både mange ligheder og store forskelle mellem data.

Begrebet diagnose betyder altså i denne sammenhæng at finde årsagen til et problem med tanken om, at problemet kan gøres begribeligt eller ligefrem ’løses’, hvis årsagen til problemet kan findes. At diagnosticere betyder, at du successivt stiller en række spørgsmål til noget bestemt, hvor (1) nye spørgsmål bliver stillet baseret på svar fra tidligere spørgsmål, og (2) nye

Indledning

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 17

| 17

7/16/21 1:13 PM

spørgsmål præciserer de første spørgsmål. Disse spørgsmål stiller du for at nå disse tre mål: 1. At finde årsagerne til, at ’noget’ fremstår som et resultat af en række ubestemte forudsætninger 2. At tælle og sammenligne tilfælde som en måde at udlede generaliseringer eller teorier om tilfældene 3. At bruge disse teorier til at formulere hypoteser eller forudsige nye tilfælde.

Abduktion, induktion og deduktion Disse tre mål svarer stort set til tre forskellige former for akademisk viden: Abduktion, induktion og deduktion (se Kennedy 2018). Hver af disse former beskæftiger sig med tre typer udsagn: En regel, en præmis og et resultat eller en konklusion.

I det næste afsnit uddyber jeg disse vidensformer, så du skal kende forskel på at indsamle, dokumentere, analysere, reflektere og perspektivere viden og informationer inden for pædagogfaglige emner og problemstillinger.

Abduktion Det første trin i diagnosticeringsprocessen er, at du analyserer en konklusion og udforsker de forhold, der kan have ført til konklusionen. Det kalder vi for en abduktiv undersøgelse. Du begynder med det, du ved. Det kan for eksempel være en regel eller en teori, som du har læst eller hørt: Børn i børnehaver er under 120 cm høje. Du tilføjer så noget andet, du ved. Det kan være en observation i en børnehave: Tanja er 135 cm høj, og du kommer så frem til en konklusion – nemlig at Tanja er højere end gennemsnittet. Konklusionen, at Tanja er højere end gennemsnittet, er noget, du udleder på baggrund af din viden om

18 |

Indledning

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 18

7/16/21 1:13 PM

Tanja (hun er 135 cm høj) og ud fra viden om en regel om børns højde i børnehaver (under 120 cm). Abduktion er en bestemt ’rodekasse’ af forudsætninger eller præmisser for at kunne konkludere eller handle. Et eksempel1: Plænen er våd (præmis1); Hvis det regner, bliver plænen våd (Regel, præmis2); Det har regnet (konklusion).

Præmissen (plænen er våd) udspringer af en observation, der skal forklares. Konklusionen (det regnede i går aftes) kan forklare præmissen. Reglen (hvis det regner, bliver plænen våd), som også er en præmis, giver kun en mulig forklaring. Andre præmisser kan forklare resultatet (nogle kunne have vandet plænen). Jo flere præmisser, jo mere sikkert kan du konkludere.

Deduktion Deduktion adskiller sig fra abduktion ved, at et deduktivt ræsonnement ikke fører til flere forskellige forklaringsmuligheder som med abduktion, fordi et deduktivt argument har nogle bestemte forudsætninger, som ligger fast i et undersøgelsesdesign.

Det kan være en regel eller teori, der er indiskutabel – for eksempel hver morgen står solen op, og så bliver det varmere.

Jeg vender tilbage til eksemplet med græsplænen, der er våd.

Her følger et gyldigt, deduktivt argument: Hvis det regner, bliver plænen våd (regel) Plænen er ikke våd (præmis) Derfor har det ikke regnet (konklusion).

Hvis reglen i dette argument siger, at regn er tilstrækkeligt til en våd græsplæne, er det en deduktiv, nødvendig konklusion, fordi 1 Det gennemgående eksempel er taget fra Kennedy (2018).

Indledning

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 19

| 19

7/16/21 1:13 PM

plænen ikke var våd. Det er ofte utilstrækkeligt med kun én forklaring – andre faktorer betyder også noget. Men på trods af at man kan skelne mellem abduktive og deduktive argumenter, vil jeg her betragte argumenterne som tilhørende samme type, fordi begge typer forsøger at konkludere (det har regnet) ud fra en præmis (plænen er våd) eller flere præmisser, som i eksemplet er en regel (hvis det har regnet, bliver plænen våd). I dette simple tilfælde er det sandsynligt, at konklusionen er tilstrækkelig holdbar. Der findes ikke andre rimelige forklaringer. Hvad nu, hvis duggen er faldet, kan du indvende. Rigtig nok, men den mulighed har intet med den deduktive præmis at gøre, nemlig: Hvis det regner, bliver plænen våd.

Induktion Du kan også anvende en induktiv fremgangsmåde. Jeg bruger i første omgang samme formel som ovenover: Plænen er våd (præmis) Det har regnet (konklusion) Hvis det regner, bliver plænen våd (regel) Her står der et generelt mønster eller regel ud fra en enkel observation (plænen er våd), som også er argumentets præmis.

I induktion er observationer præmisser, og konklusionen er baseret på tidligere observationer. I formlen er konklusionen (det regnede i går aftes) en observation, der bare er gjort på et tidligere tidspunkt. Alle observationer inden for et givet tidsrum indgår i formuleringen af en regel på baggrund af det, som observationerne har fælles (eksempler på, at noget er vådt på et bestemt sted) og det, der adskiller dem fra hinanden (tiden).

20 |

Indledning

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 20

7/16/21 1:13 PM

Du kan bruge en induktiv argumentation, hvis du ønsker at finde flere af samme slags, inden du konkluderer noget. Eller du har måske et ønske om at finde ud af, hvor hyppigt noget forekommer (børn med snotnæser, når de bliver afleveret om morgenen), inden du begynder at argumentere for, at børnehaven skal tage sine forholdsregler. Og husk, at alle svaner ikke er hvide (selvom 99 % er), så en svale gør ingen sommer.

Opgave Der kan som nævnt være flere forklaringer på fænomener. I dette eksempel fra en børnehave skal du lave en diagnostisk analyse af situationen, hvor du skal bruge en induktiv, en deduktiv og en abduktiv fremgangsmåde i din argumentation. Du skal altså se situationen som et problem elle en udfordring, der kan løses.

Brug først og fremmest din fantasi, og tilføj, hvor det kan styrke din argumentation. Casen er jo bare et lille udpluk af en situation.

Case Det er onsdag efter 14:30 i børnehaven Spirerne. De fleste af børnene er blevet hentet, men der er stadig børn tilbage. Jane, der er pædagog, ved ikke helt, hvem der er tilbage. Men hun er sikker på, at det højst kan dreje sig om tre-fire stykker. Hun går ud på legearealet for at tjekke, hvem der er tilbage.

Ude på legearealet hører hun nogle børn, der griner, men også en, der græder. Hun skynder sig over til redskabsrummet, hvor Thomas og

Indledning

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 21

| 21

7/16/21 1:13 PM

Case (fortsat) Atila står og griner. De har malet sig i hovedet med nogle farver. Jane ser også, at nogle af farverne er kommet på tøjet. Men der er også en, der græder. Nu ser hun, at bag de to drenge står Morten på tre år og gnider sig i øjnene. Han græder højlydt. Jane tager Morten ind på badeværelset og vasker ham. Farven er besværlig at få af. Morten holder op med at græde, og kort efter kommer Mortens forældre for at hente ham. Da han ser dem, begynder han at græde igen. Forældrene bliver forskrækkede, og Jane forsøger hektisk at få resten af farverne af Morten, som har røde øjne.

Farven går ikke helt af, og Morten gnider sig hele tiden i øjnene, da forældrene forlader institutionen.

To dage efter er der forældremøde. Jane bliver konfronteret med det uheldige forløb, og Mortens forældre mener, at Janes tilsyn har svigtet.

Litteratur Kennedy, B.L. (2018). Abduction, Deduction and Induction. I: Uwe Flick. The SAGE Handbook of Qualitative Data Collection.

London: SAGE.

22 |

Indledning

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 22

7/16/21 1:13 PM

9788750056607_Analyse for pædagogstuderende.indd 136

7/16/21 1:14 PM

11mm

135 mm

90 mm

der findes der, og hvordan vælger man de bedst egnede?

Det er nogle af de spørgsmål, studerede stiller til sig selv og hinanden, når de bliver bedt om at lave en analyse. Denne bog støtter den studerende i at udvikle sine analytiske kompetencer.

Bogen præsenterer forskellige forskningstilgange og teorier,

centerleder på Københavns Universitet og lektor på Københavns Professionshøjskole. Han har desuden undervist på læreruddannelsen og i pædagogisk sociologi på DPU og har forsket i og udgivet flere bøger og artikler om uddannelsessystemet fra børnehaveklassen til ph.d.-niveau. Har ledet og deltaget i flere forskningsprojekter om kvalitet i uddannelserne, blandt andet om Niklas Luhmann og Thomas Ziehes betydning for de studerendes læring.

Den studerende får altså både redskaberne til forskellige analyser og eksempler på, hvordan de kan anvendes trin for trin.

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på

www.akademisk.dk

PROFESSIONS | SERIEN

PS_Analyse for pædagogstuderende_OMSLAG_135x210.indd 1

www.akademisk.dk

ANALYSE FOR PÆDAGOGSTUDERENDE

210 mm

JENS CHRISTIAN JACOBSEN er tidligere

der kan bruges analytisk og introducerer brugbare analysemetoder, som kan kobles til de forskellige teorier. Det hele konkretiseres med praktiske eksempler på analyser af data, som er indhentet fra den pædagogiske praksis.

JENS CHRISTIAN JACOBSEN

Hvad betyder det at gennemføre en analyse? Hvilke meto-

90 mm

135 mm

PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

„I løbet af dit studie kommer du til at beskæftige dig med forskellige analyser af diverse digitale optagelser, rapporter skrevet af forskellige forskere, fiktive eller virkelighedsnære cases, interviews, observationer og andre fagtekster. Og fordi du kommer til at beskæftige dig med analyser i forskellige sammenhænge, har du også behov for at kende til forskellige analysemetoder og former for viden. Denne bog giver dig et samlet overblik.“ – Uddrag fra bogen

ANALYSE

FOR PÆDAGOGSTUDERENDE JENS CHRISTIAN JACOBSEN

Omslag: henriettemork.dk

PROFESSIONS |SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.

Kompetente fagpersoner giver indblik i, hvad der aktuelt rører sig på det pædagogiske, psykologiske og socialfaglige felt. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan pædagoger, lærere og socialrådgivere på bedste vis kan forene teori og praksis.

PROFESSIONS | SERIEN AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk/professionsserien

12/07/21 12:36