kapitel 4

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (kapitel 4)

Behandling uden patientens samtykke er et alvorligt indgreb i patientens selvbestemmelsesret. Tidligere har det ikke været tilladt at gennemføre behandling, hvis en varigt inhabil patient i ord eller handling var i stand til f.eks. aktivt at sige nej til behandling eller fysisk at gøre modstand – uanset samtykke fra pårørende eller værge. Denne situation var klart utilfredsstillende og blev ændret ved tvangsbehandlingsloven fra 2018.

Formålet med loven er at sikre patienten den bedst mulige behandling, omsorg og beskyttelse. Formålet er også at sikre, at tvang anvendes med respekt for grundlæggende principper om retssikkerhed, og at begrænse tvang og indgreb i den personlige frihed til det absolut nødvendige.

Loven kan anvendes på en patient med en varigt nedsat psykisk eller kognitiv funktionsevne. Afgørende er, om patienten – uanset diagnose – ikke formår at forholde sig fornuftsmæssigt til et aktuelt behov for behandling og ikke forstår konsekvenserne af at afvise behandlingen. Reglerne vil formentlig have særlig betydning for patienter med demens, udviklingshæmmede patienter, hjerneskadede patienter eller lignende, men gælder ikke for patienter omfattet af psykiatriloven.

Modsætter en varigt inhabil patient sig en sundhedsfaglig behandling, kan en læge eller tandlæge beslutte at tvangsbehandle vedkommende. Dette kræver samtykke fra nærmeste pårørende, en værge eller en fremtidsfuldmægtig. Der er tale om et samtykke til selve behandlingen. Desuden skal samtykket også omfatte den situation, at behandlingen sker ved tvang.

Foruden tvangsbehandling (betingelser og principper) beskrives tvangsindgreb (betingelser og principper), adgangen til at delegere behandlingen til andre end læger og tandlæger samt adgangen til at klage til Tvangsbehandlingsnævnet.

Lov om social service – udvalgte bestemmelser (kapitel 5)

Et generelt formål med serviceloven (som den også kaldes) er at forebygge sociale problemer gennem rådgivning og støtte. Men hjælpen efter serviceloven bygger også på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Det betyder, at hjælpen efter serviceloven kan komme på tale, når det er klart, at man ikke