Molevitten, 0. kl., Villa Vakkelvorn

Pernille Frost

Historien om Villa Vakkelvorn

Dansk · Oplæsningsbog · Web

9788723552693_indhold.indd 1

13.01.2021 09.33

Pernille Frost

Historien om Villa Vakkelvorn

9788723552693_indhold.indd 1

13.01.2021 09.33

Historien om Villa Vakkelvorn Oplæsningsbog, 0. klasse En titel i grundsystemet Molevitten © 2021 Alinea Forfatter: Pernille Frost Redaktion: Dorte Sofie Mørk Emus Design: Grete Bruun Omslag: Grete Bruun Illustrationer: Lars Samsøe Trykt hos Livonia Print 1. udgave, 1. oplag 2021

ISBN 978-87-23-552693 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node.

Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år og laver film i Oscarklasse gennem Nordisk Film.

Egmont fortæller også historier gennem bøger og magasiner og bringer nyheder fra hele verden på norske TV2. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver 100 millioner til børn og unge, der har det svært.

Siden 1920 har fonden uddelt 2,8 milliarder kroner. alinea.dk

9788723552693_indhold.indd 2

13.01.2021 09.33

Indhold Oversigt over bogstaverne i Villa Vakkelvorn

4

Kapitel 0: En flyvetur i fantasihelikopteren hen til Villa Vakkelvorn

5

Kapitel 1: Ratatosk flytter ind

8

Kapitel 2: Ratatosk bliver tankelæser

10

Kapitel 3: Et halsløst nummer

14

Kapitel 4: Vinteregernet

17

Kapitel 5: Nu går det stærkt

21

Kapitel 6: Atju

24

Kapitel 7: Ingen kan undvære venner

27

Kapitel 8: Efterår og gemmeleg

30

Kapitel 9: Nøddetyven

34

Kapitel 10: Lokkemad

37

Kapitel 11: Et tryllenummer

41

Kapitel 12: Ratatosk bliver vred

44

Kapitel 13: Ratatosk ser dobbelt

47

Kapitel 14: Første skoledag

51

Kapitel 15: Ratatosk børnestaver

54

Kapitel 16: De røde og de blå

59

Kapitel 17: Små pølser er bedst

63

Kapitel 18: Hvad postkassen slugte

67

Kapitel 19: Brevets mærkelige vej til borgmesteren

70

Kapitel 20: Borgmesterens kone

73

Kapitel 21: Spioner bag busken

76

Kapitel 22: Ratatosk bliver svimmel

80

Kapitel 23: Gode ting og triste ting

83

Kapitel 24: Hr. Hanes sidste flyvetur

86

Kapitel 25: Forårsrengøring

90

Kapitel 26: Fest for gæster og fremmede

93

Kapitel 27: Er der plads til flere i Villa Vellyd?

96

Om oplæsningshistorien Villa Vakkelvorn

100

Bliv en god oplæser

103

9788723552693_indhold.indd 3

13.01.2021 09.33

9788723552693_indhold.indd 4

13.01.2021 09.33

Kapitel 0 En flyvetur i fantasihelikopteren hen til Villa Vakkelvorn Nu skal I forestille jer, at vi stiger ind i en meget stor helikopter. Og at den flyver højt op i luften med os. Så skal I kigge ned mod jorden. Nu bliver alle husene og bilerne til legetøj – så små ser de ud højt oppe fra. Og når vi kommer højere op, så kan vi slet ikke se huse og biler mere; nu er de for små. Så ser vi farver. Vi ser en masse blåt. Kan I gætte, hvad det er? (-----). Ja, det er vand. Og nu kan vi se, at Danmark ikke er i ét stykke, men at Danmark er et stort puslespil med en masse øer i en masse vand. Nu flyver vi højere op og hen over midten af Danmark, så vi kan se hele puslespillet på én gang.

[Mens I stiger opad, lægger du danmarkskortet på gulvet eller viser det på smartboardet].

Lige i midten er der en stor ø, og den er næsten rund. Den hedder Fyn. Kan I se den? (-----). Der er også mange mindre øer omkring Fyn, især under Fyn. Og hvis I kigger til højre – det hedder mod øst – så ser I Sjælland. Den er ikke helt rund; den ligner mere et hjerte.

Kan I se det? (-----). Og under Sjælland – helt tæt ved – ligger der tre ret store øer: Det er Lolland, Falster og Møn. Der er også mange småøer omkring Sjælland. Og på selve Sjælland ligger København. Det er vores hovedstad. Kan I finde den? (-----).

Hvis man kigger endnu længere mod øst, så ser man noget af Sverige, som er vores naboland. Men lige under Sverige ligger øen Bornholm, og den hører med til Danmark, selvom den er langt væk. Den

5

9788723552693_indhold.indd 5

13.01.2021 09.33

ligner lidt en ruder i et spil kort, når man ser den højt oppefra, synes I ikke? (-----).

Nu skal I kigge til venstre – det hedder mod vest. Her ligger den største del af Danmark. Det er jo Jylland, og Jylland ligner en nisse med en stor næse. Kan I se det? (-----). Og ryggen på nissen er i virkeligheden en lang strand. Vandet ved stranden hedder Vesterhavet, og der blæser det altid hulens meget. Det blæser fra vest, fordi blæsten kommer fra det store, åbne hav. Måske er det derfor, Jylland vender ryggen til – for ikke at få blæsten og sandet lige i hovedet! Men hov, Jylland er ikke nogen ø. Det er faktisk det eneste stykke af puslespillet Danmark, der ikke er en ø. For når man kigger nedad mod syd, kan man se, at Jylland hænger sammen med det næste land, og det er Tyskland. Kan I se, hvor Danmark slutter, og Tyskland begynder?

(-----).

Lagde I mærke til, at der var øst og vest og syd? Nu mangler vi bare nord, som er opad, så har vi alle verdenshjørnerne: nord, syd, øst og vest. Solen og blæsten går hver sin vej over Danmark, og måske mødes de og hilser på hinanden på vejen. ”Dav du gamle,” siger blæsten måske til solen, og solen svarer: ”Godmorgen, min ven. Ha’ en god dag, og blæs nu ikke alt for voldsomt.”

Er I stadig med i helikopteren? (-----). Nu flyver vi lige hen over Jylland og lander på den lange strand. Lige hér, hvor blæsten og solen mødes ved Vesterhavet, ligger et gammelt, faldefærdigt hus. Faldefærdigt – det betyder, at huset ser ud, som om det er ved at falde sammen. Det er, fordi vestenvinden har blæst og blæst på det, og nu står det på skrå – i blæseretningen. Det er et højt hus med rødt tag.

Kan I se det nu? (-----).

[Vis plakaten med Villa Vakkelvorn, eller vis huset på smartboardet].

Engang boede der mange mennesker i huset, men nu er det helt tomt. Der er ingen mennesker, der vil bo i huset mere, for det er

6

9788723552693_indhold.indd 6

13.01.2021 09.33

alt for skævt og koldt og faldefærdigt. Naboerne kalder det ”Villa Vakkelvorn”, og dét er ikke pænt ment. Meeeeen der bor faktisk et lille dyr oppe på loftet – et egern. Det er en sød lille fyr, der hedder Ratatosk, og han er glad for at bo i huset. Han er også glad for vestenvinden, og i næste kapitel skal I høre hvorfor.

Spørgsmål til samtale om kapitlet • Er der nogen, der kan vise den del af Danmark, hvor vi sidder lige nu?

• Hvad hedder vores del af Danmark?

• Hvor står det hus, der hedder Villa Vakkelvorn?

• Hvad er ”fantasi” egentlig for noget?

• Hvad kan man bruge sin fantasi til?

7

9788723552693_indhold.indd 7

13.01.2021 09.33

Kapitel 1 Ratatosk flytter ind Nu begynder historien. I skal høre om et meget vindblæst forladt gammelt hus, hvor der næsten ikke bor nogen.

Da Ratatosk første gang kom forbi Villa Vakkelvorn, så han, at der sad en hane oppe på taget. Ratatosk vidste, at man skal passe lidt på haner, for de kan være meget indbildske og tro, at de bestemmer det hele. Så Ratatosk havde mest lyst til at gå videre. Men den var nu meget interessant, den hane. For den sad på tagryggen på en karrusel og snurrede rundt og rundt og rundt. Ratatosk blev helt misundelig, for det så virkelig sjovt ud. Så han pilede op i et højt birketræ, der stod tæt på huset, så han kunne se lidt nærmere på hanen.

Fra træet råbte han høfligt: ”Hr. Hane! Det ser sjovt ud. Må jeg få en tur, når De er færdig, hr. Hane?” Men hanen havde virkelig meget travlt med at snurre, og den havde slet ikke tid til at svare. Så hoppede Ratatosk i et flot spring over på taget og listede sig nærmere og nærmere.

Da han kom tættere på, kunne han se, at hanen var helt stiv. For en sikkerheds skyld spurgte Ratatosk igen høfligt, om han måtte få en tur på karrusellen, men hanen svarede stadig ikke. ”Nå, men vi kan da nok være der begge to,” sagde Ratatosk så, og da karrusellen snur-

8

9788723552693_indhold.indd 8

13.01.2021 09.33

rede lidt langsommere, sprang han på. Så kom der en kraftig blæst, og nu snurrede Ratatosk hurtigt rundt med armene om halsen på hanen. ”Iiih … Ååååh … Huuu ... Hihiiii … Oooo ... Ååååh!” Alle de lyde kom fra Ratatosk, og de betød vel, at han nogle gange syntes, at det var sjovt, og at han nogle gange syntes, at det var lidt for vildt og farligt. Da han havde snurret rigtig længe, lagde vinden sig et øjeblik, og Ratatosk sprang af. Selvom han var stået af, snurrede hele huset stadig, for han var helt snurretosset. Han virrede med hovedet og sagde: ”Tak for turen. De er ikke færdig, kan jeg se.” Og så slingrede han hjem i sin rede og puttede sig. Han trak halen over sig som dyne, og da han faldt i søvn, drømte han om karrusellen hele natten.

Sådan startede det hele. Og efterhånden blev Ratatosk vant til at snurre, og han blev så glad for det, at han kunne have siddet der hele dagen, hvis han ikke var nødt til at samle forråd til vinteren. Han fandt også ud af, at han kunne bo på loftet, lige neden under karrusellen. Og der var masser af plads til det vinterforråd, han skulle have samlet. Når han boede i huset, var han meget tættere på sin karrusel, og det var jo dejligt. Men til gengæld var det et stort, tomt hus, og Ratatosk drømte om, at der var nogle andre egern, der ville flytte ind, så han havde nogen at lege med.

Spørgsmål til samtale om kapitlet • Hvad er det for et mærkelige hus, vi har hørt om?

• Hvorfor er det så skævt?

• Hvem bor I huset?

• Hvorfor flyttede Ratatosk ind I huset?

• Hvad tror I, der kommer til at ske I det næste kapitel?

9

9788723552693_indhold.indd 9

13.01.2021 09.33

Store S er en svane på land,

og lille s er præcis ligesådan.

Ss

Kapitel 2 Ratatosk bliver tankelæser I andet kapitel skal I høre om, at Ratatosk får nye venner og opdager, at han har en særlig evne.

Oppe fra taget af den gamle villa kunne Ratatosk se langt, og en sommerdag så han to skikkelser komme gående med hinanden i hånden.

Den ene var stor, og den anden lille, men de var begge to tynde og bøjede sig på en sjov måde. Egern var det i hvert fald ikke, og som den nysgerrige lille fyr han var, måtte Ratatosk finde ud af, hvem det var. Han sprang af karrusellen, hoppede hen til tagrenden og kurede ned ad nedløbsrøret. For det var den hurtigste måde at komme ned på. Og den sjoveste!

Ratatosk var hurtigt henne ved de to nye og sagde: ”Hej, jeg hedder Ratatosk. Hvad er I for nogle sjove kruseduller, der ligner svaner?” Men nu blev Ratatosk overrasket, for den store krusedulle svarede: ”SSSSSS!” Ratatosk så sig forskrækket omkring og hviskede så: ”Hvorfor skal jeg være stille?” Krusedullen rystede på hovedet og gentog ”SSS!” ”Jamen … Øøh … Jeg forstår ikke!” Igen sagde krusedullen: ”SSSS!”, og nu pegede den på sig selv. ”SSS!” Også den lille krusedulle pegede på sig selv og sagde ivrigt: ”Sss!” – bare med en lille stemme. ”Begynder du nu også!” sagde Ratatosk og kiggede på den lille krusedulle. ”Man skulle tro, han var din søn,” sagde han til den store krusedulle.

10

9788723552693_indhold.indd 10

13.01.2021 09.33

Og nu skete der det mærkelige, at den store og den lille krusedulle begyndte at hoppe små glade hop og nikke samtidig. ”Hvad pokker?!” sagde Ratatosk. ”Er han din lille søn? Jamen, I ligner faktisk også hinanden rigtig meget.” Så smilede den store krusedulle og sagde: ”SSS!”, mens han klappede sin søn på håret. ”Ja,” sagde Ratatosk, ”han er sørme en sød søn.” Den store krusedulle nikkede ivrigt, og så spændte han musklerne i sin overarm og pegede på den. ”Og du er sørme stærk,” sagde Ratatosk. Den store kiggede på ham og nikkede glad. Ratatosk smilede bredt, og pludselig kom han til at tænke på, at nu havde han jo faktisk forstået, hvad krusedullerne mente. ”Ved I hvad, I to,” sagde Ratatosk. ”Selvom I to kun siger den dér lyd, så kunne jeg gætte, hvad I mente. Jeg må jo nærmest være tankelæser!

Sig noget mere, jeg skal gætte.” Og nu begyndte krusedullerne at pege på mange ting og sige ”SSS”, og Ratatosk gættede, hvad de mente: sol, sky, sommerfugl, strand, sand, spand, snegl, skib, surfbræt, svømmer. Ratatosk smagte på nogle af ordene: sssol, sssand, sssky, og pludselig udbrød han: ”Åh, åh, hvor sjovt! Alle de ting begynder jo med jeres lyd: SSS!” Nu blev krusedullerne meget glade, for Ratatosk havde forstået deres lyd. De legede tankelæserlegen et stykke tid endnu, men til sidst pegede den store krusedulle på sin søn med en trist mine. Ratatosk tænkte sig om: ”Er din ssøn ssøvnig? Den store krusedulle nikkede og pegede på et skilt. ”Det skilt kan jeg ikke læse,” sagde Ratatosk lidt flovt. ”For jeg er bare et lille egern, og jeg kan kun tankelæse. Men jeg ved, at der står navnet på en by. Skal I til den by nu?” Den store krusedulle nikkede, vinkede farvel, og så gik den af sted med sin søn i hånden.

Ratatosk kiggede på, at de to kruseduller vandrede af sted. En gang imellem vendte de sig om og vinkede til ham. De blev mindre og mindre, og Ratatosk tænkte, at han ville komme til at savne dem.

Til sidst var de næsten ikke til at se mere, og Ratatosk var lige ved at græde. Men midt i det sørgelige, fik han en idé! Han sprang efter krusedullerne, og nu blev de større og større igen, indtil han til sidst havde indhentet dem. ”Stop, I to!” sagde han forpustet. ”I behøver

11

9788723552693_indhold.indd 11

13.01.2021 09.33

ikke at gå til byen, for I kan bo i mit og Hanes hus! Der er masser af tomme værelser.” Den lille krusedulle smilede træt, og den store tog Ratatosk i hånden og rystede den taknemmeligt. ”Åh, betyder det JA? Betyder det, at I vil blive her?” spurgte Ratatosk. Den store krusedulle nikkede og sagde: ”SSS.” Ratatosk gav sig til at tankelæse, og det kan I også gøre. Hvad mon krusedullen ville sige, der begynder med ”SSS”? (-----).

Det var nogle gode forslag med ”SSS”. Vil I høre, hvad Ratatosk foreslog? Det kommer nu: ”Selvfølgelig? Skæppeskønt? Soleklart? Stjernegerne?” (Det ord fandt han bare lige på). ”Strålende?” Og nu havde han gættet rigtigt. Den store krusedulle syntes, at det var et strålende forslag og nikkede smilende. ”I må bo lige, hvor I vil,” sagde Ratatosk og pegede på alle vinduerne i Villa Vakkelvorn. ”Kom indenfor!”

De to kruseduller gik med ind. Først så de på alle værelserne i stueetagen, og så gik de op på 1. sal og kiggede på værelserne dér. Da de kom ind i det andet værelse, stoppede den store krusedulle op og lyttede. Der lød nemlig en lille lyd henne fra radiatoren. ”Ssss.” De to kruseduller kiggede på hinanden og nikkede. ”Åh ja,” sagde Ratatosk. ”Radiatoren er utæt, og der siver luft ud. Det er ikke så godt, men I kan bare vælge et andet værelse.” Men de to kruseduller rystede ivrigt på hovederne. ”Vil I gerne bo her?” spurgte Ratatosk, og de nikkede ivrigt ja. ”Nåååh! Nu forstår jeg! Sive-lyden fra radiatoren er ligesom den lyd, I to siger. Jamen, så bor I bare her sammen med sive-lyden. Jeg tror, jeg vil kalde jer sive-s, hvis det er ok med jer?”

De to kruseduller lagde sig i en gammel sofa, der stod i værelset, og smilede trætte til Ratatosk. ”Godt! I har fundet et sted at sove. Men så ses vi i morgen, store sive-s og lille sive-s. Hej hej!”

Så skyndte Ratatosk sig op til Hane for at fortælle ham, at der endelig var flyttet nogen ind i det gamle hus. Og mens han sad på karrusellen, fandt han på et lille vers om de to kruseduller:

12

9788723552693_indhold.indd 12

13.01.2021 09.33

Huskevers: Store S er en svane på land, og lille s er præcis ligesådan.

Spørgsmål til samtale om kapitlet • Hvad er det mærkelige ved de to kruseduller?

• Hvordan kan Ratatosk snakke med krusedullerne?

• Hvorfor løber Ratatosk efter krusedullerne, da de er gået?

• Hvor vil de to kruseduller gerne bo?

• Hvordan kan vi vise sive-s´ernes lyd?

• Hvad tænker I, at Ratatosk og krusedullerne nu kan lave sammen?

Håndtegnet for sive-s er et træk med venstre tommel- og pegefinger fra munden og langs et forestillet sugerør.

På Molevittens website kan du se en video, hvor alle håndtegn bliver vist.

13

9788723552693_indhold.indd 13

13.01.2021 09.33

Store I er bare en streg,

men lille i kan en hovedleg.

Ii

Kapitel 3 Et halsløst nummer I tredje kapitel skal I høre om flere kruseduller og om, at Ratatosk lærer, hvordan en krusedulle snorker.

Allerede næste dag fik Ratatosk så travlt, at han ikke fik samlet en eneste nød. Han var nede og hilse på sive-s’erne, der var begyndt at rydde op på deres nye værelse. Der var mange ting fra de mennesker, der engang havde boet i huset. Nogle ting ville sive-s’erne gerne beholde, og nogle ville de smide væk. Kan I gætte, hvad de gerne ville beholde? (-----). Ja, de ville beholde ting med deres egen lyd i!

Så stormede han glad op på taget til karrusellen og hr. Hane, og aldrig så snart havde han sat sig op for at snurre, før han så noget, der bevægede sig langt væk. Det var ligesom to streger, der kom nærmere. Han snurrede lidt rundt, og da stregerne var blevet lidt større, kunne han tydeligt se, at det var to streger, en stor og en lille, og den lille havde ingen hals. Dens hoved svævede bare i luften. ”Jeg tror, der kommer flere kruseduller, Hane, og jeg må hellere løbe ned til dem.” Så sprang han af karrusellen, hen ad taget, rutsjede ned ad nedløbsrøret og hoppede dem i møde. ”Hej, jeg hedder Ratatosk,” sagde han, da han nåede dem, ”og jeg bor i det gamle hus derhenne.” De to kruseduller blev glade og gav ham

14

9788723552693_indhold.indd 14

13.01.2021 09.33

hånden. Den store sagde ”III”, og den lille sagde også ”Iii” – bare med en lille stemme. Nu havde Ratatosk jo lidt forstand på kruseduller, så han sagde: ”Nå, så det er jeres lyd, ’iii’.” De to nye kruseduller nikkede glade. ”Og jeg er god til at læse tanker, så I kan bare prøve at tænke på noget.” Den store krusedulle strøg en fantasi-tændstik og sagde: ”III.” ”Ja, du laver ild med en tændstik.” Den lille begyndte at slikke på en fantasi-is: ”Iii.” ”Kan du lide is?” spurgte Ratatosk. Dét kunne den lille krusedulle, kunne man se, for den så meget ivrig ud. ”Du har en hals,” sagde han til store I. ”Men hvor er din hals, lille i?”

Så kiggede han på lille i’s hoved, og han studerede det grundigt for at finde ud af, hvordan det kunne svæve. Men selvom han gik hele vejen rundt om lille i, så fandt han ikke ud af det. Det var virkelig mystisk! Og pludselig tog lille i sit hoved af og smed det op i luften! Så greb hun det igen og satte det på plads. Ratatosk var virkelig imponeret, og store I smilede stolt. ”Sikke et flot nummer!” sagde Ratatosk. ”Ved I hvad; jeg får en iiidé,” sagde Ratatosk grinende. ”Har I ikke lyst til at bo i det gamle hus? Der bor allerede nogle andre kruseduller, og så bor der hr. Hane og mig.” Som svar begyndte krusedullerne at løbe hen mod huset. De er vel nok ivrige, tænkte Ratatosk.

De nye kruseduller hilste pænt på sive-s’erne og så på deres værelse.

Men værelserne på den etage var ikke noget for dem. ”Iiiii,” sagde de og pegede opad. Og på næste etage gjorde de det samme: ”Iiii” og pegede op. De var åbenbart ivrige efter at komme helt op på kvisten, altså lige under loftet, hvor Ratatosk boede. Derfra var der god udsigt til havet og næsten helt ind til byen. Da krusedullerne åbnede den tredje dør på 4. sal, sagde døren ”iii”, fordi den var så rusten. Nu jublede de to, og Ratatosk vidste lige hvorfor: ”I vil sikkert gerne bo her, hvor jeres egen lyd er!” Straks gik de ivrige kruseduller i gang med at rydde op. Ud med en støvle, men en piiil ville de gerne beholde.

Hvorfor tror I? (-----). Ud med en kuffert, men et skiiib ville de gerne beholde. Der var også den sødeste lille legetøjs-iglo, I ved, sådan en hytte man kan bygge af is og sne. Den her var bare lavet af pap, men man kunne kravle ind i den, og det gjorde lille i.

15

9788723552693_indhold.indd 15

13.01.2021 09.33

Hun lagde sig ned, og hun faldt åbenbart i søvn, for hun begyndte at snorke. Og nu tror jeg, I bliver lige så overraskede, som Ratatosk blev. For hvordan lyder det, når man snorker? (-----). Ja, sådan plejer det at lyde. Men kruseduller snorker på en helt anden måde. Fra lille i lød det med en lillebitte stemme: ”Iii-iii.” ”Selv når hun sover, lyder hun ivrig,” sagde Ratatosk. ”Jeg tror, jeg vil kalde jer ivrige i’er.

Store I kiggede kærligt på sit barn. Hun smilede til Ratatosk, og så gik hun hen til vinduet. Hun tog en dyb indånding, og så skrålede hun ud over havet og byen og hele udsigten: ”IIIIIIII!” Nu er hun vist tilfreds, tænkte Ratatosk. Og han tænkte også et lille vers om, hvordan de nye kruseduller så ud: Huskevers: Store I er bare en streg, men lille i kan en hovedleg.

Spørgsmål til samtale om kapitlet • Hvordan ser de nye kruseduller ud?

• Hvor vil de gerne bo?

• Hvordan kan vi vise deres lyd?

• Hvad betyder ivrig?

• Hvordan snorker en krusedulle?

• Tror I, der kommer flere kruseduller?

Ivrige i’s bevægelse er den højre pegefinger i vejret lige foran næsen. Næsten som ivrige elever gør, når de vil sige noget.

16

9788723552693_indhold.indd 16

13.01.2021 09.33

Store O har hul i sit æg,

og lille o syn’s kun, det er skæg.

Oo

Kapitel 4 Vinteregernet

I fjerde kapitel bliver der travlt på kvisten, og Ratatosk laver en opfindelse.

Da Ratatosk stod op næste dag, tænkte han, at han hellere måtte få samlet noget forråd. Han havde lært af sin mor, at man skulle samle mad til to vinterdage på én sommerdag. Dengang han var et meget lille egernbarn, vidste han slet ikke, hvad vinter var for noget, for han havde jo kun levet om sommeren. Og derfor forstod han ikke, hvad hans mor talte om. ”Hvorfor skal vi gemme al den mad?” spurgte han hele tiden, mens de samlede og samlede. Og hans mor svarede altid: ”Bare vent og se. Når vinteren kommer, så forstår du det.” Og Ratatosk, som ikke forstod så mange ting endnu, fordi han var så lille, sagde: ”Kan vinteren ikke bare selv samle nødder?” Han var lidt sur over, at de skulle give alle de nødder til vinteren, og han forestillede sig, at vinteren var et stort og meget sultent egern. Og jo mere de samlede til vinteren, Ratatosk og hans mor og hans søster, jo større blev vinter-egernet i hans fantasi. Ja, Ratatosk blev nærmest lidt bange for vinteren, og nogle gange spurgte han derfor sin mor: ”Når vinteren kommer, er den så venlig mod os?” Og det blev næsten værre, da hans mor svarede: ”Det kan man aldrig vide, lille skat.

Nogle gange er den mild, og nogle gange er den streng og fæl.”

Nu da Ratatosk var blevet stor, så havde han jo lært, at vinteren ikke

17

9788723552693_indhold.indd 17

13.01.2021 09.33

var et kæmpe egern, men bare en kold, kold tid. Og han havde lært, at man samlede mad om sommeren og om efteråret, for at man ikke skulle dø af sult i den tid, hvor det var svært at finde føde. Og i dag skulle han så samle ... Hmm … Tænke, tænke ... Hmm, i går samle til to vinterdage, og i dag samle til to vinterdage ... Hmm ... Så skulle han altså samle til … Han måtte lige tælle på sine fingre. Kan I hjælpe ham? (-----). Ja, han skulle samle forråd til fire vinterdage. Det var ikke så lidt, tænkte Ratatosk. Og jeg kan kun bære lidt i munden og lidt i poterne ad gangen, så det kommer nok til at tage hele dagen.

Men så fik han en idé. Han kunne bygge en lille rede, for sådan en kunne nok bruges til at bære mad i! Han sprang ud af loftlemmen og gik straks i gang med at finde kviste, der kunne bruges til at flette en lille rede med. Da den var færdig, lagde han den på jorden og sprang rundt efter vinterforråd. Han pilede frem og tilbage og lagde nødder og kogler og alt muligt i reden – og til sidst var reden fuld. Nu skulle han bare have reden hen til huset og op på loftet. Men hvordan skulle han gøre? Det var for svært at hoppe med den lille rede, og han var bange for, at alt det, han havde samlet, ville trille ud igen. Men hvad nu, hvis der var et lille håndtag på hans rede? Han fandt et par gode kviste og flettede dem sammen med reden, så den fik en hank. Nu kunne han løfte reden med munden og springe rundt og holde fast med sine poter. Det virkede! Han havde opfundet en samle-og-bære-rede!

Sådan en har vi mennesker også opfundet, men vi kalder den noget andet. Ved I, hvad vi kalder den? (-----). Ja, vi ville nok kalde den en kurv.

Da Ratatosk nu samlede forråd med sin lille samle-og-bære-rede, gik det hurtigt med at samle mad til fire vinterdage. Og Ratatosk var både stolt over sin opfindelse og meget glad, for nu kunne han hver dag hurtigt blive færdig med at samle forråd til den store, fæle vinter.

Da han kom op på taget til hr. Hane, var han derfor i særdeles godt humør. Han fortalte hr. Hane om det hele, og selvom hr. Hane ikke sagde ret meget, så kunne Ratatosk mærke, at hr. Hane syntes godt

18

9788723552693_indhold.indd 18

13.01.2021 09.33

om alt det, Ratatosk havde fundet på. De tog en dejlig tur på karrusellen sammen, og efter et stykke tid tænkte Ratatosk på, om der mon ville komme flere kruseduller i dag. Og lige mens han tænkte dét, så han noget pudsigt. Det var to æg, der kom gående langt ude.

Et stort og et lille. ”Prøv at se, Hane, er det ikke to æg, der kan gå?”

Hr. Hane så ud, som om han også syntes, at det var mærkeligt. Da æggene var kommet lidt nærmere, kunne Ratatosk bedre se, hvad det var. ”Nej, kan du se, Hane, der er hul igennem dem, så det er i hvert fald ikke æg. Men det skulle vel ikke være et par nye kruseduller?” Og så sprang han af sted uden at vente på noget svar. ”Hej I to. Er I også et par kruseduller? Åh, undskyld, jeg glemte at præsentere mig: Jeg hedder Ratatosk.” Den store og den lille krusedulle (for det var nemlig to kruseduller) sagde i kor: ”Ooo.” Det lød, som om de beundrede Ratatosks navn, og Ratatosk blev helt glad på en genert måde. ”Åh, tak skal I have. Jeg har fået det samme navn som en af mine forfædre, og han var et berømt egern. Men hvad hedder I?” ”Ooo,” lød svaret. ”Nåååh, så I er altså kruseduller, og det er så jeres lyd?” Den store krusedulle nikkede og sagde: ”O.” ”Og lad mig lige se på jer: I er jo helt ovale ligesom et æg, men jeg kan se lige igennem jer. Kunne I tænke jer at bo i mit og Hanes hus sammen med nogle andre kruseduller, der hedder sive-s og ivrige i?” ”Ooo,” lød det begejstret fra den lille krusedulle. De nye kruseduller virkede i det hele taget meget begejstrede for alt, hvad de så, for de sagde ”Ooo” til det hele. Og de ville også op på kvisten og bo. Lige ved siden af i’erne. Der åbnede de døren til et værelse og sagde ekstra meget ”Ooo” til alt, hvad de så. ”Ooo” til et rundt ur, ”Ooo” til en bold, ”Ooo” til en tallerken og allermest ”OOOoooo” til et bildæk. Men da de så en kæmpestor ordbog, hoppede de op og lagde sig på den. ”Nå, der vil I sove,” sagde Ratatosk. ”Skal I ikke også se udsigten heroppefra?”

Og da Ratatosk åbnede vinduet, stak de hovederne ud og sang i vilden sky ud over land og by: ”OOOOOOOOOO!” ”Velkommen i huset. Ovale o, tror jeg, vi skal kalde jer. Jeg er lige deroppe, hvis I har brug for noget.” Og så løb Ratatosk op på taget til

19

9788723552693_indhold.indd 19

13.01.2021 09.33

Hane for at fortælle ham om de nye beboere i huset. Og han gjorde det med et vers, han fandt på: Huskevers: Store O har hul i sit æg, og lille o syn’s kun, det er skæg.

Spørgsmål til samtale om kapitlet • Hvad er det for en opfindelse, Ratatosk finder på?

• Hvad tænkte han, at vinteren var, da han var lille?

• Hvor vil de nye kruseduller bo?

• Hvad betyder oval?

• Hvordan kan vi vise ovale-o´s lyd?

• Hvis I skulle opfinde noget, hvad ville I så opfinde?

Ovale o’s bevægelse er højre hånds pege- og tommelfinger formet som o.

Man kan se igennem det.

20

9788723552693_indhold.indd 20

13.01.2021 09.33

Det er svært at se, hvem der er størst,

men lille l’s krog kommer altid først.

Ll

Kapitel 5 Nu går det stærkt

Her kommer det femte kapitel. Nu går det så stærkt, at Ratatosk næsten ikke kan følge med.

Den fjerde slags krusedulle, der kom til Villa Vakkelvorn, var meget anderledes, og nu skal du høre hvordan. Det var en dejlig sommerdag. Himlen var ekstra blå, og solen skinnede på Ratatosk og hr.

Hane, der snurrede langsomt i den stille vind. Alt åndede fred og ro, og Ratatosk og hr. Hane skiftedes til at tage en lille lur en gang imellem. Og en af gangene nåede Ratatosk at drømme en lille drøm om, at han fløj af sted på hr. Hane og kiggede ned på Danmark. Da Ratatosk vågnede, sad han stadig på ryggen af hr. Hane. Og nu kunne han også se to kruseduller laaangt væk. Som sædvanlig ville han ned og byde dem velkommen, men de var meget langt væk, så han drejede lige en ekstra gang. Da han kiggede igen, var de dog pludselig kommet meget nærmere. Og han havde kun snurret én gang rundt på karrusellen! Han prøvede at snurre en gang til, og da han kiggede igen, var de kommet helt hen til bakken, som Villa Vakkelvorn stod på! Hvordan var det gået til?

De to nye kruseduller var lange streger, ligesom store I, men de havde noget mere nede ved fødderne, kunne Ratatosk se. Ratatosk rutsjede ned for at hoppe dem i møde. Men da han kom ned, var de

21

9788723552693_indhold.indd 21

13.01.2021 09.33

Historien om Villa Vakkelvorn Dette er oplæsningshistorien, der indrammer bogstavindlæringen i 0. klasse i Molevittens læsespor. Den har mange funktioner i forhold til arbejdet med bogstaverne: • Den giver en ramme om aktiviteter, lege, spil og opgaver i arbejdshæftet.

• Den afstemmer elevernes forventning til den tid, der går med at lære at mestre bogstaverne.

• Den giver de abstrakte bogstaver personlighed og mening.

• Den hjælper med at huske bogstavernes udseende og lyd gennem kælenavne, håndbevægelser og huskevers.

• Den tilbyder en identifikationsfigur, som gennemløber samme udvikling og oplever samme vanskeligheder ved bogstaverne og ved at læse og børnestave med ørerne, som eleverne gør.

• Den er underholdende og appellerer til både piger og drenge.

9 788723 552693 alinea.dk