Skrivevejen 5, Elevhæfte/Web

Indhold En selvbiografi – berettende tekst

2

Sætninger – udsagnsled og grundled

7

Ordklasser – navneord

10

Ord og betydning – ordforråd

16

En biografi – berettende tekst

18

Haikudigte

23

En novelle – fortællende tekst

25

Ord og betydning – synonymer og antonymer

33

At binde sætninger sammen

35

En instruktion – instruerende tekst

40

En spøgelseshistorie – fortællende tekst

46

Ord og betydning – over- og underbegreber

50

Ordklasser – tillægsord

52

En fagtekst – beskrivende tekst

57

Ordklasser – stedord

61

Ordklasser

65

En fagtekst – forklarende tekst

67

Ord og betydning – synonymer

71

Sæt komma

73

Et læserbrev – argumenterende tekst

79

Udsagnsord i tillægsform

85

Indholdet i Skrivevejen 5 er inddelt i tre kategorier: Skriv løs

9788723549907_indhold.indd 1

Ordforråd

Ordklasser og sætninger

06.05.2022 15.12

En selvbiografi – berettende tekst Med fuld fart Jeg hedder Magne, og jeg er 12 år gammel. Jeg bor i en lille by på Fyn sammen med min mor og far. Lige siden jeg blev født, har jeg haft fuld fart på. Det tog mig fx kun 23 minutter og 45 sekunder at komme ud af min mors mave.

Jeg fik min første cykel, da jeg var tre år gammel. Det var en løbecykel, og jeg fik den i fødselsdagsgave. Jeg kan huske, at den var blå, og jeg var meget glad for den.

Det bedste, jeg vidste, var at cykle ned ad byens store kælkebakke. Der kunne jeg få rigtig meget fart på.

Også når jeg sad i barnestolen bag på min fars cykel, elskede jeg, at der var fart på. Og hvis ikke han trådte til i pedalerne, slog jeg ham på ryggen og råbte: Fart på, far!

Da jeg endelig fik min egen helt rigtige cykel, ville jeg cykle hele tiden. Og min far kunne næsten ikke følge med, når jeg rigtig trådte til. Jeg ved, at både min mor og far var bange for, at jeg skulle vælte på cyklen og slå mig, men det gjorde jeg heldigvis aldrig.

En dag var der en mand, der stoppede mig og min far, da vi kom kørende. Han spurgte, om jeg ikke skulle starte i en cykelklub, for jeg kunne godt nok cykle hurtigt. Det ville jeg rigtig gerne, og min mor og far var heldigvis med på ideen. Så dagen efter startede jeg i den lokale cykelklub som klubbens yngste rytter.

Jeg er rigtig glad for at være med i en cykelklub, for der møder jeg andre, der har fart på ligesom mig. Godt nok er der ikke nogen af mine klassekammerater, der interesserer sig for cykling, men det gør ikke så meget.

Når vi følges ad hjem fra skole, prøver jeg at holde farten nede, men så snart jeg er ude at cykle med mine kammerater fra klubben, har jeg fuld fart på.

I sidste weekend vandt jeg en pokal og titlen som klubmester, og hvis jeg kan holde farten oppe, håber jeg en dag at blive en af de cykelryttere, der kører med i Tour de France.

Teksten tilhører den genre, der hedder en selvbiografi.

I en selvbiografi beretter en person om vigtige begivenheder i sit eget liv.

2

Skrivevejen 5 · Alinea

9788723549907_indhold.indd 2

06.05.2022 15.12

1. Læs selvbiografien, og undersøg den sammen i klassen.

Formål Hvad er formålet med teksten? ______________________________________________________________

Er der en god titel, der passer til teksten? Begrund svaret? ________________________________________

Struktur Personen, der skriver selvbiografien, begynder med at præsentere sig selv. Hvilke oplysninger giver personen om sig selv? ____________________________________________________________________

Er det en god begyndelse? Giver den lyst til at læse videre? Begrund _______________________________

Hvilke begivenheder fra sit liv beretter personen om? ___________________________________________

Hvilken rækkefølge bringer personen begivenhederne i? _________________________________________

Hvordan slutter personen sin selvbiografi? _____________________________________________________

Hvad synes du om slutningen? Begrund svaret _________________________________________________ Sprog Er teksten fortalt med en _____ jeg-fortæller eller en _____ 3. personsfortæller? Sæt kryds.

Fortælles teksten i nutid og/eller datid? _______________________________________________________ Giv et eksempel, der viser det._______________________________________________________________

Skrivevejen 5 Alinea

9788723549907_indhold.indd 3

3 06.05.2022 15.12

I en selvbiografi fortælles begivenhederne kronologisk.

Kronologisk betyder, at begivenhederne bliver fortalt i den rigtige rækkefølge.

2. Tal om, hvordan tegneserien viser, at begivenhederne sker i kronologisk rækkefølge.

I en selvbiografi beretter en person om sit eget liv. Personen skriver med en jeg-fortæller, for det er personen selv, der fortæller.

I begyndelsen præsenterer personen sig selv: navn, alder, familie, sted osv.

I midten fortæller personen om vigtige begivenheder i sit liv. Der indgår tidsangivelser, og begivenhederne fortælles ofte i kronologisk rækkefølge.

Selvbiografien inddeles i afsnit og skrives i datid, fordi der fortælles om begivenheder, der er sket.

I slutningen fortæller personen fx om, hvordan personens liv har været, hvad personen laver i dag eller om ønsker for fremtiden. Hvis der fortælles om, hvad personen laver i dag eller om ønsker for fremtiden, skrives der i nutid.

4

Skrivevejen 5 · Alinea

9788723549907_indhold.indd 4

06.05.2022 15.12

3. Tænk over, hvilke vigtige begivenheder der har været i dit liv indtil nu, og planlæg din selvbiografi Titel

Præsentér dig selv

Begivenheder

Slutning

Skrivevejen 5 Alinea

9788723549907_indhold.indd 5

5 06.05.2022 15.12

4. Skriv din selvbiografi.

5. Tjek din selvbiografi.

Har du:

skrevet med en jeg-fortæller? skrevet teksten i datid? skrevet en god begyndelse, der præsenterer dig selv? fortalt om vigtige begivenheder i dit liv? inddelt teksten i afsnit? fortalt begivenhederne i kronologisk rækkefølge? skrevet en slutning, der runder selvbiografien af?

6. Læs din selvbiografi for en skrivemakker eller din lærer.

Tal om selvbiografien er i orden, og ret det, der skal rettes.

7. Læs eller fortæl din selvbiografi for klassen eller for din skrivegruppe.

6

Skrivevejen 5 · Alinea

9788723549907_indhold.indd 6

06.05.2022 15.12

Sætninger – udsagnsled og grundled

En sætning er en samling af ord, der fortæller en hel mening.

En sætning begynder med stort bogstav og slutter med et sluttegn – et punktum eller spørgsmålstegn.

A: I Grønland er vinteren lang og kold.

B: det helt ned til -50 grader.

Linje A er en sætning, for her er en hel mening.

Linje B er ikke en sætning. Vi får ikke at vide, hvad der sker ned til -50 grader. Her er altså ikke en hel mening.

1. Skriv de fire linjer, hvor der står en sætning. Husk stort bogstav og sluttegn.

hvordan klarer dyrene på Grønland kulden

om sommeren de sig tykke

beskytter sig mod kulden

det ekstra fedt varmer om vinteren

på land dyr som rensdyr, isbjørn og sæler

i havet lever hvaler og sæler

de har en tyk pels

har et tykt lag spæk

det kulden ude

I en sætning er der altid et ord, der fortæller, hvad der sker/skete.

Det er sætningens udsagnsled. Du kan sætte jeg foran udsagnsleddet.

Udsagnsled viser vi med o, fx Det fryser helt ned til -50 grader.

o

Skrivevejen 5 · Alinea

9788723549907_indhold.indd 7

7 06.05.2022 15.12

2. Find udsagnsled i sætningerne, og sæt o under det.

Grønlænderne bruger hunde til jagt.

Hundene tåler den hårde frost.

De lever ude hele året.

Slædehunde trækker en stor slæde.

Fangerne binder hundene fast til slæden.

Hundene adlyder altid fangeren.

De standser øjeblikkeligt på fangerens signal.

Mange fangere lærer også deres hunde at jage isbjørne.

Isbjørne kan være farlige for hundene.

Et hårdt slag af en isbjørnepote dræber en hund på stedet.

I en sætning er der også et grundled. Grundleddet fortæller, hvem eller hvad sætningen er om.

Grundleddet kan bestå af ét eller flere ord.

Du kan finde grundled ved at spørge med hvem eller hvad + udsagnsled. Grundled viser vi med x, fx Hundene tåler den hårde frost.

x

o

Mange fangere lærer også deres hunde at jage isbjørne.

------x------

o

3. Find grundled i sætningerne i opgave 2, og sæt x under det.

4. Find grundled i sætningerne, og sæt x under det.

Nordboerne sejlede fra Island til Sydgrønland.

De kom til Sydgrønland for ca. 1000 år siden.

Her var landet grønt og frodigt.

Nordboernes leder kaldte derfor landet for Grønland.

De boede i landet i ca. 500 år.

Klimaet ændrede sig.

Derfor forsvandt nordboerne.

Kulden blev for voldsom.

Nordboerne forsvandt efterhånden.

Vi ved ikke med sikkerhed hvorhen.

8

Skrivevejen 5 · Alinea

9788723549907_indhold.indd 8

06.05.2022 15.12

I en sætning er der altid et udsagnsled = det ord, der fortæller, at der sker noget, og et grundled = den del, der fortæller, hvem eller hvad der gør noget.

5. I opgave 1 var der nogle af linjerne, der ikke var sætninger. Skriv dem, så de bliver til sætninger ved at skrive de udsagnsled og grundled, der mangler.

Sæt o og x under udsagnsled og grundled i dine sætninger.

6. Sæt punktum i teksten, og ret til stort begyndelsesbogstav.

For ca. 800 år siden kom de nuværende grønlændere til landet de levede af det de kunne finde i naturen og i havet deres vigtigste føde var sæler fangerne sejlede ud i kajakker og skød sæler med harpun kvinderne ordnede skindet og kødet skindet brugte de til tøj sælkødet spiste de alt på sælen blev brugt kvinder og børn samlede også planter og bær de indeholdt nødvendige vitaminer uden dem ville menneskene blive syge grønlænderne levede helt i pagt med naturen.

Skrivevejen 5 · Alinea

9788723549907_indhold.indd 9

9 06.05.2022 15.12

Ordklasser – navneord Navneord/substantiver er navne på ting og levende væsener.

Du kan kende navneord på, at du kan sætte en eller et foran navneord.

Navneord, du kan sætte en foran, er fælleskøn. Navneord, du kan sætte et foran, er intetkøn.

1. Se på tegningen, og skriv navneord i de tomme felter.

2. Skriv sætninger eller en kort tekst om noget, der foregår på tegningen.

10

Skrivevejen 5 · Alinea

9788723549907_indhold.indd 10

06.05.2022 15.12

Skrivevejen 5 · Alinea

9788723549907_indhold.indd 11

11 06.05.2022 15.12

3. Skriv navneord, der er fælleskøn og intetkøn.

Fælleskøn

Intetkøn

en skoletaske

et bjerg

Navneord/substantiver er navne på ting. Det kan være konkrete ting, som man kan tage og føle på, som fx en bog, et skib og levende væsener, som fx et menneske, en fugl.

Men det kan også være noget abstrakt, som man ikke kan tage og føle på, som tanker og begreber, fx venskab, forståelse, glæde.

4. Læs navneordene, og sortér dem i konkrete og abstrakte. lykke

trøje sorg

tavshed

cigaret cirkus

håb drøm stolthed

printer vrede jalousi

stilhed søster

pakke

følelse

hemmelighed tulipan

kulde

mobiltelefon

skønhed

fattigdom

Konkrete:

Abstrakte:

12

Skrivevejen 5 · Alinea

9788723549907_indhold.indd 12

06.05.2022 15.12

Når navneord fortæller om én bestemt, får de endelsen -en, -n, -et eller -t.

Vi siger, at navneordet er bøjet i bestemt ental.

Moren åbnede vinduet og rakte tasken ud til barnet.

5. Skriv sætningerne igen, men skriv de understregede ord i bestemt ental.

En dreng og en hund går en tur i en skov.

Drengen og I en have står en mand og hejser et flag.

På et gods bor en familie, der ejer et fly.

I en havn ligger et skib, som har vundet en sejlads.

Når navneord fortæller om flere, får de endelserne -e, -r eller -er.

Vi siger, at navneordet er bøjet i ubestemt flertal, fx Mange drenge og piger ser på raketter nytårsaften.

6. Skriv sætningerne igen, men skriv de understregede ord i ubestemt flertal.

I eventyr er der ofte en prins og en prinsesse.

I eventyr er der ofte prinser og På væggen hænger der et billede og en plakat.

Et bord og en stol blev flyttet rundt.

Er en snegl og en flue et insekt?

Skrivevejen 5 · Alinea

9788723549907_indhold.indd 13

13 06.05.2022 15.12

Når navneord fortæller om flere bestemte, får de endelserne -ene, -rne eller -erne. Vi siger, at navneordet er bøjet i bestemt flertal, fx Drengene og pigerne ser på raketterne nytårsaften.

7. Skriv de farvede navneord i bestemt flertal.

Eleverne åbnede vindue _______________ og dør _______________.

Er løve _______________ og elefant _______________ blevet fodret?

Om vinteren er det vanskeligt for dyr _______________ at finde føde.

Hvem har spist bolsje _______________?

Hænger billede _______________ ikke skævt?

Alle bil _______________ kørte forsigtigt i snevejret.

De fleste af skole _______________ underviser elev _______________ over nettet.

Navneord kan fortælle, hvem der ejer noget. Så får navneord endelsen -s.

Formen kaldes ejefald, fx Pigens cykel er rød.

Hvis navneord i forvejen ender på s, danner man ejefald med en apostrof (´), fx Det gamle hus’ dør er rådden.

8. Skriv, hvem tingene tilhører.

14

Skrivevejen 5 · Alinea

9788723549907_indhold.indd 14

06.05.2022 15.12

9. Skriv den rigtige form af navneordene i parentes.

Store (gruppe) ________________________ af (stær) ________________________ samles om (efterår) ________________________ i (marsk) ________________________ ud for Tønder for at finde føde på de fugtige (mark) ________________________.

En af (stær) ________________________ (livret) ________________________ er nemlig (larve) ________________________ af stankelben. De lever i (område) ________________________ i store (mængde) ________________________.

Om (nat) ________________________ søger (fugl) ________________________ ind i de store (skov) ________________________ af tagrør. Her sidder de godt beskyttet mod (fjende) ________________________ og kan sove i ro. I den sidste time før der bliver ro, samles (stær) ________________________ i store (flok) ________________________, som flyver rundt og danner flotte (billede) ________________________ på (himmel) ________________________ og skygger for (sol) ________________________. Det kalder man sort sol.

Skrivevejen 5 · Alinea

9788723549907_indhold.indd 15

15 06.05.2022 15.12

Ord og betydning – ordforråd 1. Læs og tal om, hvordan man kan tjekke betydningen af et ord.

For at skrive varieret og præcist skal man have et stort ordforråd.

Det kan du få ved at læse og lytte. Når du møder et ord, du ikke kender, kan du tjekke betydningen ved at slå ordet op i en ordbog, fx Den Danske Ordbog på www.ordnet.dk. Her kan du finde oplysninger om: • hvordan ordet staves.

• hvilken ordklasse ordet er: substantiv/navneord, adjektiv/tillægsord, verbum/udsagnsord, stedord/pronomen.

• hvordan ordet bøjes.

• hvad ordet betyder.

Ord: hacke Ordklasse: verbum Bøjning: -r, -de, -t.

Betydninger Ulovligt bryde en adgangskode, sikkerhedskode el.lign. og derved trænge ind i andres itsystemer fra egen computer, koble sig på andres telefonlinje el.lign.

Ofte kan man se synonymer og antonymer til ordet, men det kan man ikke til ordet hacke.

To til tre gange om året kommer der nye ord i ordbogen. Det er fx ord som wakeboard, grisling, fuckfinger, gutinde, brandskid, hangry.

2. Find de seks nedenstående ord på www.ordnet.dk. Skriv med dine egne ord på næste side, hvad de fem ord betyder.

d r a o akeb

w

hangry

fuckfinger 16

grisling

gutinde brandskid

Skrivevejen 5 · Alinea

9788723549907_indhold.indd 16

06.05.2022 15.12

Wakeboard er et af de nyere ord i Den Danske Ordbog.

wakeboard grisling fuckfinger gutinde brandskid hangry

Skrivevejen 5 · Alinea

9788723549907_indhold.indd 17

17 06.05.2022 15.12