Månekniven, Rød Læseklub

JOSEFINE OTTESEN

Da Lora og Yaruhs mor dør, skal Lora være den nye Frue.

Hendes opgave bliver at sørge for grokraft, så høsten går godt. Men Lora vil ikke være Frue. På Stilhedens Ø overtager hun Det Gyldne Segl efter sin mor. Men da hun sidder alene og våger over den døde, fortæller en stemme hende, at ikke alt er, som det skal være.

Hjertet hamrer hårdt. Er der nogen i krypten?

En lav hvisken skiller sig ud fra skrigene udenfor.

Stemmen er tæt på. “Ikke alt er, som det skal være.

Ikke alle kister er tomme.”

Lora mærker en fremmed hånd gennem sit hår.

Hun er stiv af skræk. Hun vil skrige, men hun kan ikke.

Josefine Ottesens Månekniven er en stærk fortælling om løgne, pligter og overgangen fra barn til voksen.

JOSEFINE OTTESEN 9 788723 540584

Lix-tal: 14

9788723540584_omslag.indd 3

23/09/2019 13.32

9788723540584_indhold.indd 4

24/09/2019 08.42

JOSEFINE OTTESEN

Illustreret af Pernille Hinnerup Jensen

9788723540584_indhold.indd 5

24/09/2019 08.42

9788723540584_indhold.indd 6

24/09/2019 08.42

Stilhedens Ø „Jeg vil ikke,“ siger Lora. Lavt. Kun Yaruh, hendes tvillingebror, kan høre hende. „Du skal.“ Han trykker et rynket æble ind i hendes hånd. Frugten har næsten ingen grokraft. Hun var helst fri for at mærke det, men hun kan ikke selv vælge. Frueslægtens evner er stærk i hende og hendes bror. „Kan du ikke tage med?“ hvisker Lora. Yaruh giver hende et knus. „Nej, den her rejse er kun for dig.“ Hendes onkel hjælper hende ned i båden.

Den gynger. Eller også er hun svimmel. Foran hende står kisten. Den slanke jolle bliver roet ud mod Stilhedens Ø. Hun ser sig tilbage. Yaruh står stadig på broen. De har aldrig været væk fra hinanden før. Hun lader blikket glide videre.

Op til den hellige lund, forbi frueslægtens runde hal. Videre over markerne, der dækker Dalens bakker. De er visne. Lora åbner hånden og ser på æblet. Hun ved, hvorfor Yaruh gav det til

3

9788723540584_indhold.indd 7

24/09/2019 08.42

hende. Hun har et ansvar. Uden Fruens kraft slår høsten fejl. Lora lægger sin hånd på kisten.

Deres mor er død. Hun har været syg længe. En ny Frue må følge efter. Lora er født til opgaven.

På samme måde som Yaruh skal være Zio efter sin onkel. En bror og en søster hersker over Dalen. Fruen danser grokraften frem. Zio synger og sender de døde videre. Sådan er Loven. „Gør dig klar,“ siger hendes onkel, da de når frem. Han har løftet sin hvide Zio-stav. Den holder de sultne Dødevogtere væk. Lora holder blikket ved jorden, men hun kan lugte dem.

Rådnesygen får Dødevogternes kød til at falde fra knoglerne. Deres eneste føde er de døde.

Men først når Zio har sunget sjælene over til den anden side. Zio går forrest hen til Fruekrypten. Porten åbnes med en magisk sang. De fire rorsmænd bærer kisten ind. Så skynder de sig tilbage til båden og sejler væk. Zio puffer Lora frem. Porten lukkes. Kun lyset fra Zios stav gennembryder mørket. Krypten er fyldt

4

9788723540584_indhold.indd 8

24/09/2019 08.42

med Frue-kister, alle tomme. Zio skubber låget på den nye kiste til side. Lora ser på den døde i skæret fra staven. Deres mor har altid været syg og svag. Kun til årets fire Månedanse har hun vist sig som Frue i den hellige lund. Hun har aldrig haft kræfter til sine to børn. Lora føler ingenting ved synet af den døde kvinde, men hun ville ønske, hun gjorde. Det føles forkert, at Yaruh ikke er her. De plejer at opleve alting sammen. „Du ved, hvad du skal,“ siger hendes onkel og peger. På brystet af den døde kvinder glimter Det Gyldne Segl. Lora slår blikket ned. Hun vil ikke. Men Zio tager hendes hånd, lukker den om guldkæden og rykker til. Så lægger han seglet om hendes hals. Det er ligkoldt mod huden. Et øjeblik efter gløder det heftigt. Lora får kvalme og vil tage det af. Zio forhindrer det. „Du har vækket seglets kraft. Du bliver en stærk Frue,“ siger han. „Men jeg er ikke lært op. Hvordan skal jeg …“

5

9788723540584_indhold.indd 9

24/09/2019 08.42

Lora er tæt på at græde. Zio lægger en tung hånd på hendes skulder. „Jeg lærer både dig og Yaruh op. Der er regler for den slags i Loven.“ Lora nikker, men alt i hende gør modstand. Hun er for ung til at være Frue! „I nat våger du ved kisten. Ved daggry sender vi din mors sjæl over Tågebroen,“ siger Zio. Han går ud. Porten lukker. Lora sidder tilbage i mørket. Alene med den døde. Det Gyldne Segl føles tungt. Kvalmen snurrer stadig i maven.

Udenfor skriger Dødevogterne. De får først mad i morgen.

6

9788723540584_indhold.indd 10

24/09/2019 08.42

Stemmen i mørket Det Gyldne Segl gløder svagt, men mørket sluger lyset. Lora ser ikke andet end omridset af sin mors kiste. Dødevogterne hyler sultent. Hun savner Yaruh, så det gør ondt. Hun bider sig hårdt i læben for ikke at græde. Hun vil ikke være Frue! Men der er ingen andre. Ved sidste Ny-måne fik hun sin første blødning. Hun er ikke længere et barn, selv om hun kun er tretten år. Hun prøver at huske deres mor som Frue.

Ved de fire årlige Månedanse bar hun den grønne kappe. Hendes ansigt var altid skjult af den store hætte. Men hvordan var deres mors smil?

Hvordan lød hendes stemme? Lora anstrenger sig for at mindes. Kun en enkelt gang husker hun, at deres mor så på sine børn. Hendes øjne var tomme og lyseblå i det hævede ansigt.

Mørket får Lora til at krybe sammen. Hun gemmer ansigtet mod knæene og lukker øjnene.

Hun har stadig kvalme. Bare hun kunne tage

7

9788723540584_indhold.indd 11

24/09/2019 08.42

Det Gyldne Segl, men det tør hun ikke. Lora prøver at tænke på noget rart, men Dødevogternes hyl overdøver alt. Alligevel må hun være faldet i søvn, for hun vågner ved en berøring.

Lora sætter sig op med et sæt. Hjertet hamrer hårdt. Er der nogen i krypten? En lav hvisken skiller sig ud fra skrigene udenfor. Stemmen er tæt på. „Ikke alt er, som det skal være. Ikke alle kister er tomme.“ Lora mærker en fremmed hånd gennem sit hår. Hun er stiv af skræk. Hun vil skrige, men hun kan ikke. Igen hører hun den hæse hvisken. Den gentager det samme som før.

I det samme går porten op. Hun slår hænderne for ansigtet. Lyset skærer i øjnene. Da hun igen ser op, står Zio ved siden af hende. „Din vågenat er ovre. Det er tid at sende din mors sjæl over Tågebroen.“ Lora rejser sig og ser sig stjålent rundt. Hvem var det, der hviskede?

8

9788723540584_indhold.indd 12

24/09/2019 08.42

9

9788723540584_indhold.indd 13

24/09/2019 08.42

Hun kan ikke se andet end tomme kister. Zio vikler den døde kvinde ind i det kridhvide ligklæde og lægger hende på en platform midt i krypten. Lora føler ingen sorg, kun vrede og afmagt. Zio synger og løfter sin stav. Rustne kæder knirker, da kryptens loft åbner sig som en blomst. Sammen med liget bliver Lora og Zio løftet op. De bliver fulgt af sultne øjne.

Dødevogterne venter bare på det øjeblik, hvor den dødes sjæl er sendt videre. Så kan de få mad. Lora holder blikket på det hvide ligklæde foran hende. Zios stemme stiger i styrke. Han svinger staven over den døde, og staven skaber en bue af tåge over til den anden side. Lora ser det røgagtige aftryk af et menneske svæve op på den spinkle bro. Zios magiske sang sender sjælen over. Dødevogterne nærmer sig langsomt. Uden at tænke over det tager Lora fat i Det Gyldne Segl. Det får kvalmen til at vokse, men smykket holder også de halvrådne Dødevogtere væk.

10

9788723540584_indhold.indd 14

24/09/2019 08.42

Loras skæbne Vogterne slås om liget, da Zio fører Lora tilbage til båden. Hans hånd ligger tungt på hendes skulder. Det Gyldne Segl skælver ved Zios berøring. Igen vokser kvalmen. Først da Lora sidder i båden, slipper han hende. Yaruh står på broen. Hun løber hen mod ham, men en ung mand træder frem, så hun ikke kan nå sin bror. „Min søn, Mykola. Måske husker du ham?“ siger Zio. Lora ser hurtigt på Yaruh. Han sender hende et stjålent smil. Hun ved nøjagtig, hvad han tænker. Sidste gang de så deres fætter, drillede de ham. Han blev rasende og sladrede til sin far. Nu ser han meget voksen ud. Bag ham står en flok af Fruens hird med brynjer og våben.

Han har selv et sværd i siden. „Mykola er hirdens leder nu. Han er en dygtig kriger.“ Zio smiler stolt. Mykola tager Loras hånd og kysser den, som om hun er voksen. Lora tør ikke

11

9788723540584_indhold.indd 15

24/09/2019 08.42

se på Yaruh. Gør hun det, begynder hun at grine.

Mykola er lige så opblæst, som han altid har været. Loras fætter og hirden fører hende op mod Fruens hal. Langs vejen bukker folk for hende.

De ser bekymrede ud. Hun ved godt hvorfor.

Høsten bliver endnu dårligere end sidste år, der var ringere end året før. Det er Fruens opgave at sørge for grokraft, men noget er ikke, som det skal være. Lora husker stemmen i krypten. Det Gyldne Segl føles pludselig meget tungt, og hun må synke for ikke at kaste op.

De går ind ad den runde port og gennem rosenhaven. Lora strejfer en af de få blomster, der er tilbage. Dens grokraft er meget svag. Hun ser efter Yaruh. Han er lige bag hende, men han rører hende ikke. Normalt kan hun kun mærke grokraften, når hun holder sin bror i hånden. Det må være seglet, der styrker hendes evne. De træder ind gennem blåregnen, der omslynger hele hallen. Den er også mærket af de dårlige tider.

Endelig kan hun løbe op ad trappen og komme

12

9788723540584_indhold.indd 16

24/09/2019 08.42

9788723540584_indhold.indd 17

24/09/2019 08.42

væk fra de triste planter. Først nu opdager Lora, at Yaruh ikke længere er med. Han vinker til hende, mens han går med Mykola og Zio. Hun træder ind i sit værelse. Alle Yaruhs ting er væk. „Du er bleg,“ siger Bea, der har passet tvillingerne, så længe Lora kan huske. Hun stryger blidt en lok hår væk fra Loras pande. Lora trækker Det Gyldne Segl over hovedet og synker ned på sengen. „ Jeg vil ikke, Bea. Jeg er et barn! Jeg kan ikke være Frue!“ Tårerne vælter frem. Bea holder om hende, indtil hun har grædt ud. „Du og Yaruh bliver et godt par. I vil få Dalen til at blomstre igen. Og nu, min ven, er det tid at mødes med de Ældste. De venter på at hylde dig.“ Bea løfter Fruens grønne kappe op over Loras skuldre. Den er tung og for lang.

Det føles helt forkert. Lora husker stemmen i krypten. „Ikke alt er, som det skal være“, havde den sagt mange gange. Hun fortæller det til Bea, der svarer: „Det er skræmmende at

14

9788723540584_indhold.indd 18

24/09/2019 08.42

være alene i mørket. Du har drømt. Alle kister i krypten er tomme. Sjælene er sendt videre. Lad mig nu ordne dit hår.“ „Men det er sandt! Jeg hørte en stemme.

Noget er ikke, som det skal være!“ siger Lora.

Bea slår det hen som fantasi. Lora bliver vred.

Hvorfor vil Bea ikke tro hende? Hun løber ud af rummet og smækker døren hårdt bag sig.

15

9788723540584_indhold.indd 19

24/09/2019 08.42

Brune øjne Lora står ude på svalegangen. Hun prøver at styre sine tanker. Hun er nødt til at følge Loven. Hun er den nye Frue. Der er ingen anden. Så kalder Bea, men Lora har brug for mere tid. Hurtigt smutter hun ind ad døren til Fruestuen. Her er stille. På væggen hænger portrætter af de Fruer, der har hersket over Dalen. Lora betragter dem én efter én. Snart vil hendes billede også hænge der. Hun ved ikke, hvad de mange kvinder hedder. Det har aldrig interesseret hende. Hun stirrer på det sidste portræt, der forestiller hendes mor. Der er noget, der ikke stemmer. På billedet har kvinden brune øjne ligesom hun selv. Men den kvinde, hvis sjæl netop er blevet sendt over Tågebroen, havde blå øjne. „Lora! Nu hører du efter, hvad jeg siger.“ Bea har fundet hende. „Du kan ikke bare stikke af mere. Du har et ansvar nu.“ Bea lægger en

16

9788723540584_indhold.indd 20

24/09/2019 08.42

arm om hendes skulder. „Zio hjælper dig, og Yaruh står ved din side, når han er lært op. „Jeg er jo kun et barn,“ hvisker Lora. „Nej, nu er du Fruen,“ svarer Bea, mens hun børster Loras hår. Hun nynner lavmælt. Lora kender sangen. Den handler om en Frue, som elskede sin Vårprins så meget, at hun ville dø sammen med ham. Bea plejede at synge sangen, når Lora og Yaruh skulle sove. Lora får atter kæden med Det Gyldne Segl om halsen. Kvalmen kommer igen, da hun mærker smykkets kraft.

Hun skal spise sammen med de Ældste. De mange kvinder har allerede sat sig ved cirkelbordet. Der er plads til Lora mellem Zio og Mykola. Yaruh sidder på den anden side af deres onkel. Hun havde håbet, at hun kunne sidde sammen med sin bror. Hun vil fortælle ham om stemmen i krypten og om deres mors øjenfarve, men det er umuligt. Det bliver en lang aften. Mange kvinder rejser sig for at ønske den nye Frue styrke. Lora takker hver

17

9788723540584_indhold.indd 21

24/09/2019 08.42

9788723540584_indhold.indd 22

24/09/2019 08.42

gang, hun bliver hilst. Det skal hun, siger Zio. Mykola taler meget. Han praler af, hvor stor en kriger, han er, men først da han siger: „Jeg ser frem til at lære min fætter op,“ lytter Lora.

Hvad mener han med det? Mykola forklarer, at Yaruh skal træne med hirden. De rejser op i bjergene allerede i dag. Hendes bror skal være kriger. Det er første del af træningen til at blive den nye Zio, siger Mykola. Loras hjerte snører sig sammen. Det vil vare længe, før hun ser Yaruh igen. Lidt senere følger hun sin bror ud til hesten. Hun knuger hans hånd, men han gør sig fri. Lora hvisker: „Rejs ikke, Yaruh.“ Han rusker hende blidt i håret. „Det skal nok gå alt sammen, søster. Du skal være Frue, og jeg skal være Zio. Sådan er Loven.“ Hans brune øjne smiler til hende. „På billedet i Fruestuen har vores mor brune øjne som os to. Jeg husker dem som meget lyseblå,“ hvisker Lora i hans øre. Yaruh ser overrasket på hende. Hun forklarer hurtigt,

19

9788723540584_indhold.indd 23

24/09/2019 08.42

JOSEFINE OTTESEN

Da Lora og Yaruhs mor dør, skal Lora være den nye Frue.

Hendes opgave bliver at sørge for grokraft, så høsten går godt. Men Lora vil ikke være Frue. På Stilhedens Ø overtager hun Det Gyldne Segl efter sin mor. Men da hun sidder alene og våger over den døde, fortæller en stemme hende, at ikke alt er, som det skal være.

Hjertet hamrer hårdt. Er der nogen i krypten?

En lav hvisken skiller sig ud fra skrigene udenfor.

Stemmen er tæt på. “Ikke alt er, som det skal være.

Ikke alle kister er tomme.”

Lora mærker en fremmed hånd gennem sit hår.

Hun er stiv af skræk. Hun vil skrige, men hun kan ikke.

Josefine Ottesens Månekniven er en stærk fortælling om løgne, pligter og overgangen fra barn til voksen.

JOSEFINE OTTESEN 9 788723 540584 Lix-tal: 14

9788723540584_omslag.indd 3

23/09/2019 13.32