Ny Staveraket, lærervejledning

Elsebeth Otzen og Randi Solvang

5

4

2 3

Lærervejledning Dansk · Lærervejledning

1

Elsebeth Otzen og Randi Solvang

9788723540560_indhold.indd 1

LÆRERVEJLEDNING

13.07.2021 15.51

Ny Staveraket Lærervejledning Dansk En titel i serien Ny Staveraket © Alinea Forfattere: Elsebeth Otzen og Randi Solvang Redaktør: Jesper Lyders Andersen Design: Notation Sats: Lumina Datamatics, Inc. Trykt hos Eurographic 1. udgave, 1. oplag 2021 ISBN: 9788723540560 ISBN overnummer: 9788723557919 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node.

Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. alinea.dk

9788723540560_indhold.indd 2

13.07.2021 15.51

Vejledning til øvehæfter FASE 1 · SPROGLIG OPMÆRKSOMHED ........ 15 A B C D

Bogstavkendskab ...........................16 Sproglyde .........................................17 Antal stavelser..................................18 Antal lyde..........................................19

FASE 2 · LYDRET STAVNING ..................... 21 A B C D E

Lydrette konsonanter i forlyd........22 Lydrette konsonanter i udlyd ........23 Lydrette vokaler ...............................24 Lydrette ord......................................25 Hyppige ord .....................................27

FASE 3 · LYDFØLGEREGLER ..................... 30 A B C D E F

Konsonanter i forlyd .......................31 Konsonanter i udlyd........................34 Vokaler...............................................36 Dobbeltkonsonanter .....................40 Stumt h og v......................................42 Stumt d og g .....................................44

FASE 4 · MORFEMER ............................ 48

Forord .............................................................. 4 Ny Staverakets fasemodel ............................ 5 Undervisning i stavning ................................ 6 Hvorfor er det så svært at lære at stave på dansk? ................................................................6 Staveundervisning og sprogsyn.....................7 Den normale staveudvikling og afveje.............7 Det nye bag Ny Staveraket....................................9 Elever med stavevanskeligheder ........................9 Introduktion til stavestrategier .............................9 Strategier og regler ............................................. 10 Arbejdsform .......................................................... 12 Evaluering .............................................................. 12 Øvehæfterne......................................................... 13 Aktiviteter i stavegrupper................................... 13 Rettenøgler ........................................................... 13

Ny Staverakets diagnostiske staveprøve ...14

9788723540560_indhold.indd 3

A B C D E F G H

Sammensatte ord ............................50 Rod og endelse ...............................53 Forstavelser .....................................56 Afledningsendelser ........................58 Substantivers endelser ..................62 Verbers endelser..............................66 Adjektivers endelser ......................69 Endelserne -ene og -ende ............73

FASE 5 · RETSKRIVNING ........................ 78 A B C D E F G H I

Store og små bogstaver ...............79 Et eller to ord ...................................83 Nutids -r og ord med -r ..................86 Almindelige forvekslinger ............91 Forvekslinger - verber ................ 97 Fremmedord - præfikser ..............100 Fremmedord - suffikser ...............103 Pronominer.....................................108 Forkortelser .....................................112

Grammatiske betegnelser ......... 118 Referencer ................................... 119

13.07.2021 15.51

Forord Ny Staveraket er en helt ny udgave af Staveraketten, der evaluerer og udvikler elevers stavefærdigheder fra 0. til 10. klasse. Idéen bag materialet er, at eleverne arbejder progressivt ud fra deres eget staveudviklingsniveau. Det betyder, at det er vigtigt at kortlægge, hvor de enkelte elever befinder sig i deres staveudvikling, og derefter at tilrettelægge en niveaudelt staveundervisning, hvor eleverne øver de delfærdigheder, de er på vej til at mestre.

Med andre ord er Ny Staveraket niveauopdelt, så eleverne undervises i, hvad netop de har brug for.

Staveudviklingsfaserne er sat op i en model med byggeklodser, hvor det tydeliggøres, hvilken delfærdigheder de enkelte elever skal arbejde med. I de fleste øvehæfter arbejdes der med to delfærdigheder.

I udarbejdelsen af et struktureret, systematisk og overskueligt stavemateriale har der naturligvis været nogle tilvalg og fravalg i forhold til det danske sprogs forholdsvise komplicerede retskrivning. Valgene af delfærdigheder er foretaget ud fra et pædagogisk og forskningsmæssigt princip.

I denne lærervejledning kan man læse mere om staveudviklingsfaserne og delfærdighederne, og der er vejledning til alle opgaver.

Ny Staveraket består af: - Kortlægning, elevhæfte til at kortlægge, hvor i staveudviklingen eleven befinder sig - Kortlægning, lærerhæfte med vejledning i kortlægningen - 15 øvehæfter med opgaver, der træner elevernes stavefærdigheder - Lærervejledning, hvor staveudviklingen forklares, samt vejledning til opgaverne - Ordkort og sprogspil, der supplerer arbejdet med delfærdighederne, findes på nystaveraket.alinea.dk - Rettenøgle til alle opgaver i øvehæfterne findes på nystaveraket.alinea.dk Tak til de lærere og læsevejledere, der undervejs i processen har bidraget med kommentarer til materialet og afprøvning af opgaver.

Elsebeth Otzen og Randi Solvang

4 9788723540560_indhold.indd 4

13.07.2021 15.51

FASEMODEL

LÆRERVEJLEDNING

Ny Staverakets fasemodel over staveudvikling Retskrivning 1

Fase 5 A Retskrivning

Store og små bogstaver

Retskrivning 2

Fase 4

Lydfølgeregler

C

D

E

F

G

H

I

Nutids -r og ord med -r

Almindelige forvekslinger

Forvekslinger - verber

Fremmedord - præfikser

Fremmedord - suffikser

Pronominer

Forkortelser

Morfemer 2

Morfemer 3

Lydret stavning

Morfemer 4

A

B

C

D

E

F

G

H

Sammensatte ord

Rod og endelse

Forstavelser

Afledningsendelser

Substantivers endelser

Verbers endelser

Adjektivers endelser

Endelserne -ene og -ende

Lydfølgeregler 2

Lydfølgeregler 3

A

B

C

D

E

F

Konsonanter i forlyd

Konsonanter i udlyd

Vokaler

Dobbeltkonsonanter

Stumt h og v

Stumt d og g

Lydret stavning 1

Fase 2

Retskrivning 5

Et eller to ord

Lydfølgeregler 1

Fase 3

Retskrivning 4

B

Morfemer 1

Morfemer

Retskrivning 3

Lydret stavning 2

A

B

C

D

E

Lydrette konsonanter i forlyd

Lydrette konsonanter i udlyd

Lydrette vokaler

Lydrette ord

Hyppige ord

Sproglig opmærksomhed

Fase 1 Sproglig opmærksomhed

A

B

C

Bogstavkendskab

Sproglyde

Antal stavelser Antal lyde

D

Modellen kan downloades fra nystaveraket.alinea.dk

5 9788723540560_indhold.indd 5

13.07.2021 15.51

UNDERVISNING I STAVNING

LÆRERVEJLEDNING

Undervisning i stavning Hvorfor er det så svært at lære at stave på dansk?

Dansk retskrivning bygger på fire principper, og det er ikke altid til at vide, hvilket princip der ligger bag et bestemt ords stavemåde. Hvorfor staves fx hende med d og henne med to n’er? Bag mange af vores ords stavemåder ligger der både etymologiske forklaringer og konventioner, som man på et tidspunkt har besluttet i forhold til dansk retskrivning.

De fire retskrivningsprincipper er:

Dansk retskrivning bygger på 4 principper

fornematiske princip (lydprincippet) betyder, 1 Det at ord staves så lydnært som muligt.

2 3

Det morfematiske princip (betydningsprincippet) betyder, at samme ord altid staves på samme måde, uanset sammenhæng, f.eks. bag huset og baghuset.

Traditionsprincippet medfører, at ord bliver ved med at staves på samme måde, selvom udtalen af ordet er ændret gennem tiderne, f.eks. ordet jeg.

1. Det fonematiske princip betyder, at vi på dansk tilstræber at skrive så lydnært som muligt. Dvs. at Det etymologiske princip betyder, at ord fra udlandet oftest bevarer deres oprindelige de lyde, vi siger, skal repræsenteres ved hjælp af stavemåde, f.eks shampoo og pizza. skrifttegn. Det gør, at vi fx ikke længere skriver milieu, men miljø, som er i overensstemmelse med, hvordan vi siger ordet. Mange nyere retskrivningsregler har bestræbt sig på at gøre vores skriftsprog mere lydnært. Et fonem er betydningsadskillende, og et fonem er den mindste betydningsadskillende enhed i vores sprog.

Fx adskiller to lyde ordene kat og nat, så de betyder noget forskelligt.

4

2. Det morfematiske princip medfører, at et ord altid skrives på samme måde, uanset hvilken kontekst det indgår i. Fx skrives ordet bag på samme måde i baghuset og i bag huset, selv om det udtales forskelligt.

Princippet bevirker også, at vi kan tale om bestemte rodmorfemer, om afledninger og om præcise bøjningsendelser, der altid er de samme, uanset hvordan de lyder, fx orienterer og maler, hvor man i det første ord kan have svært ved at høre nutids-r, som altid skal være der for at markere, det er nutid.

Alle morfemer bærer en betydning, og et morfem er den mindste betydningsbærende enhed i vores sprog.

3. Traditionsprincippet bevirker, at vores retskrivning ikke ændres hyppigere, end den gør. Nogle meget hyppige ord ændrer udtale hurtigt, fx blev ordet jeg udtalt anderledes for blot 50 år siden, men det staves fortsat på samme måde – også selv om man udtaler det helt anderledes end stavemåden.

Hvis vores retskrivning udelukkende skulle følge det fonematiske princip, ville det blive svært at forstå både lidt ældre tekster og tekster fra forskellige egne af Danmark.

4. I Danmark har vi altid hurtigt optaget fremmedord i deres oprindelige stavemåde. Det er det etymologiske princip, hvor vi accepterer fremmede stavemåder, som fx shampoo, pizza, computer. For mange år siden var det primært tyske og franske ord, der blev optaget i det danske sprog, nu er det mere angelsaksiske ord, der får plads i vores retskrivningsordbog.

Dansk skriftsprog er et standardsprog, hvor der er noget, der er rigtigt, og noget der er forkert. Kun få ord på dansk har flere valgmuligheder. Det er Dansk Sprognævn, der beslutter dansk retskrivning, og hver tids gældende retskrivning kan ses i vores retskrivningsordbog RO. I første udgave af Ny Staveraket følger vi Retskrivningsordbogen 4. udgave, 2012, men materialet vil blive opdateret, når der kommer en ny udgave af Retskrivningsordbogen. Bemærk, at vi i Ny Staveraket udelukkende har valgt at arbejde med de officielle stavemåder, dvs. ordbøgernes uofficielle stavemåder er ikke medtaget.

Når en elev skal lære at stave, kan det være svært, på grund af hele fire retskrivningsprincipper, men også fordi vi på dansk har en markant ikke-distinkt udtale af ord. Derfor er det også sværere at stave et ord korrekt

6 9788723540560_indhold.indd 6

13.07.2021 15.51

UNDERVISNING I STAVNING

LÆRERVEJLEDNING

end at læse det. Når vi læser et ord, kan vi måske genkende det, især hvis vi har set det ofte. Når vi staver, er vi nødt til at genkalde ordet fra vores hukommelse, hvor det gerne skulle være lagret med den rigtige betydning, udtale og stavemåde. Nogle gange må vi skrive ordet for at se, om det ser rigtigt ud, altså om vi kan genkende det.

Staveundervisning og sprogsyn Hvorfor gå og huske på de ting man hellere må forstå.

GRUK af Piet Hein En amerikansk metaanalyse fra 2014 belyser effekten af en direkte staveundervisning. Resultatet er klart, da elever, der modtager en direkte og systematisk staveundervisning, går markant frem i stavning end elever, der ikke får en direkte instruktion i stavemåder. Sideløbende kan elever blive styrket i alle skriftsproglige aktiviteter, også i stavning, gennem læsning og skrivning af tekster. Andre internationale metaanalyser, fx Writing to Read, har ligeledes pointeret vigtigheden i at undervise elever i stavning. Og senest har en amerikansk metaanalyse fra 2020 påpeget, at elever med stavevanskeligheder, herunder ordblinde elever, bliver bedre til at læse og stave, hvis de modtager direkte staveundervisning, sammenlignet med elever der blot får almindelig skoleundervisning og ikke struktureret undervisning i stavning.

Så vi må slå fast, at det er vigtigt at undervise i stavning! Elever lærer ikke af sig selv at stave, der må grundige forklaringer fra en lærer til. Og man må ikke tro, at stavning handler om at huske ord, for det er umuligt at huske 60-80.000 ord, der indgår i vores retskrivning.

Derfor lærer man ikke at stave ved at skrive diktater med tilfældige ord. Diktater kan kun bruges som en evalueringsform, efter man har arbejdet med en delfærdighed. En diktat om ugen er sjældent en målrettet, struktureret staveundervisning, hvor eleverne guides igennem de forskellige delfærdigheder.

Elevers staveudvikling

I Ny Staveraket arbejdes der både ud fra et formelt sprogsyn, hvor eleverne træner bestemte ords stavemåder, og ud fra et mere funktionelt sprogsyn, hvor eleverne skal bruge ordene. Dvs. reglerne/principperne i vores retskrivning præsenteres for eleverne, og de træner en delfærdighed ad gangen.

Ordene optræder som enkeltord, så eleverne forstår systemet, og derefter indgår samme type ord i en kontekst, så eleverne lærer, hvordan de forskellige ord bruges funktionelt.

foregår i 5 faser

opmærksomhed 1 Sproglig I fase 1 lærer eleverne, at talesprog her et indhold og en form, så de bliver opmærksomme på ord, bogstaver og deres lyde og stavelser. stavning 2 Lydret I fase 2 lærer eleverne at stave lydret. Ordet hest udtales, som om det skrives hæsd, men eleverne lærer, at det staves hest.

Lydfølgeregler

3 Fase 3 omhandler lydfølgeregler, der betyder, at nogle konsonant-

ers udtale er betinget af den sammenhæng, de indgår i. F.eks. lyder t i stol, som et d, fordi det står efter s.

Morfemer

Den normale staveudvikling og afveje Staveudviklingen foregår i 5 faser. Fra hver fase tager eleverne nye stavestrategier med sig, som kan benyttes til at overkomme udfordringerne i de følgende faser.

4 Fase 4 handler om morfemer, som er ordenes byggeklodser.

Her lærer eleverne bl.a. om endelserne på udsagnsord og navneord, der er blandt de mest typiske stavefejl, f.eks. nutids-r.

Retskrivning

eleverne bl.a., hvornår noget staves med stort og 5 Ifårfasestyr5 pålærer stedord, som forskellen på hans hat eller sin hat.

I denne fase lærer eleverne også de svære og specifikke stavemåder, som de skal kunne til afgangseksamen i 9. klasse.

7 9788723540560_indhold.indd 7

13.07.2021 15.51

UNDERVISNING I STAVNING

LÆRERVEJLEDNING

Fase 1 Sproglig opmærksomhed Fundamentet for en god staveudvikling ligger i børns sproglige opmærksomhed. Allerede i førskolealderen er det almindeligt at arbejde med sproglig opmærksomhed, hvor det primært handler om at gøre børnene bevidste om både sprogets indhold og sprogets form. Det sker gennem aktiviteter, hvor børnene bliver opmærksomme bl.a. på ord og på bogstaver og deres lyde, fx gennem rim, remser og sange. I skolen fortsætter dette arbejde med mere strukturerede aktiviteter, hvor eleverne bl.a. lærer de enkelte bogstavlyde at kende, og at talesproget kan gengives ved hjælp af skriftsprogets sætninger, ord og bogstaver.

Færdighederne i denne fase lærer eleverne ofte i løbet af børnehaven og i 0.klasse.

Vanskeligheder i fase 1 kan skyldes manglende fonologisk opmærksomhed, og at eleverne har svært ved at lære bogstaverne formelt og funktionelt.

Fase 2 Lydret stavning I denne fase er eleverne ved at lære at skrive i overensstemmelse med det fonematiske princip, hvor man skriver lydbevarende. Med lydbevarende stavning menes der, at alle lyde er repræsenteret, de er i korrekt rækkefølge, og ingen ekstra bogstaver er medtaget. I denne fase skal alle bogstavernes standardlyde og de mest hyppige lyde efterhånden mestres. Derfor er -e-lyden til sidst i ord, fx have, og den bløde d-lyd inde i eller til sidst i ord medtaget, da det er meget hyppige lyde. Ligeledes arbejdes der med de 120 hyppigste ord, både de lydrette og de ikke-lydrette, da de ord er vigtige for at kunne læse, skrive og stave på dette niveau.

Færdighederne i denne fase lærer eleverne ofte i 1.-2. klasse.

I denne fase skal man være opmærksom på, om eleverne skriver lydbevarende, en afvej er ikke-lydbevarende stavning, som kan være tegn på ordblindhed.

Fase 3 Lydfølgeregler Eleverne i denne fase er ved at lære, at lydret stavning ikke er tilstrækkeligt for at kunne stave korrekt. Her arbejder eleverne med de forskellige lydfølgeregler. For det første trænes konsonantforbindelser, både to og tre konsonanter i forlyd og udlyd, der ikke er lydrette, fx i ordet straks, der lyder som /sdrags/. Derudover arbejder eleverne med vokalglidninger, dvs. vokaltrappen, ord med dobbeltkonsonanter og ord med stumme bogstaver.

Færdighederne i denne fase lærer eleverne ofte i 3.-4. klasse.

I denne fase skal man som lærer være opmærksom på, om eleverne har svært ved at lære regler, om de glemmer fx dobbeltkonsonant og stumme bogstaver, og fortsat skriver lydret.

Fase 4 Morfemer Et vigtigt princip i den danske retskrivning er som nævnt, ud over det fonematiske princip, det morfematiske princip, der betyder, at samme ord altid skrives på samme måde. Det betyder, at fx ordet lag eller ordet af altid skrives således, uanset det lydlige udtryk i fx i lag / lagkage, stå af / aftale. I denne fase arbejdes der med sammensatte ord, med almindelige danske forstavelser og afledningsendelser samt med bøjningsendelser.

Færdighederne i denne fase lærer eleverne ofte i 5.-6. klasse.

En afvej i denne fase er vanskeligheder ved bøjningsendelser og afledninger.

Fase 5 Retskrivning I denne fase skal eleverne lære at skrive helt korrekt, dvs. magte at skrive fremmedord korrekt med de rigtige præfikser og suffikser, huske på forvekslinger af ord, der ligner hinanden, og huske at skrive nutids -r.

Principperne bag denne fase trænes gerne i forbindelse med elevernes afgangsprøve i retskrivning.

Eleverne lærer almindeligvis delfærdighederne i denne fase i 7.-10. klasse.

8 9788723540560_indhold.indd 8

13.07.2021 15.51

UNDERVISNING I STAVNING

LÆRERVEJLEDNING

Det nye bag Ny Staveraket Ny Staveraket tager afsæt i Mette Zieglers trinvise staveudviklingsmodel fra 1993. Trinene svarer til vores retskrivningsprincipper for dansk skriftsprog. Modellen indikerer, at alle elever gennemgår den samme rækkefølge af trin, og at intet springes over. Kun tempoet er forskelligt fra elev til elev.

Zieglers model er for enkel i forhold til nyere danske forskningsresultater. Staveudviklingen foregår hverken i klassetrin eller staveudviklingstrin, dvs. at man ikke befinder sig på et trin, forlader det og går videre til næste.

Staveudviklingen sker snarere i faser, der overlapper hinanden, og hvor man bygger videre på noget, man allerede har lært.

I Ny Staveraket har vi valgt at beskrive udviklingen i 5 faser med en række byggeklodser, og der findes kortlægning og øvehæfter til alle 5 faser. Gennem staveundervisning tilegner eleverne sig nogle delfærdigheder, og måske magter de også noget i en senere fase. Måske er eleverne godt i gang med at lære at stave lydret, samtidig med at de har helt styr på stumt h.

Ifølge Holger Juuls forskning fra 2004 og 2016 lærer elever tidligt enkle lydfølgeregler, såsom -e til sidst i ord og det bløde d. Spørgsmålet er, om vi udelukkende skal præsentere helt lydrette ord i begynderundervisningen, for hyppigheden af bogstavets udtale er også vigtig. Fx er -e hyppigere i fx abe end bogstavnavnets lyd e i fx ens. Og o som i Olga er hyppigere end o-lyden i Oda. Fokus i staveundervisning må være på begge lyde, derfor bruger vi begrebet lydrethed mere bredt, dvs. flere lyde kan repræsenteres ved hjælp af samme bogstav. Derfor er det i fase 2 en ikke helt så mekanisk proces at tilegne sig fonologiske færdigheder som at gå fra en lyd til et bogstav. Carsten Elbro anvender betegnelsen standardlyde, men hvilke d-lyde er fx standard, når det bløde d er hyppigere end det hårde d? Det, vi stræber efter i fase 2, er, at eleverne kommer til at stave så lydbevarende som muligt, hvor alle lydene gengives i korrekt rækkefølge med en standardlyd eller en betinget lyd. Særligt de ikke-lydrette hyppige ord trænes til sidst i fase 2 i Ny Staveraket.

Elever med stavevanskeligheder Især ordblinde elever har svært ved det fonematiske princip, og her viser anden dansk forskning fra 2006, at elevernes staveudvikling ikke er lineær, men at ordblinde elever kan tilegne sig færdigheder, der er mere springende, end i en trinvis model. Her må man som lærer grundigt afdække, hvilke byggeklodser eleverne mestrer, så der kan sættes ind med den rigtige staveundervisning. Juuls forskning fra 2016 understreger også, at ordblinde elevers stavefærdigheder påvirkes af ordlængde og kompleksitet i form af konsonantklynger. Derfor er det vigtigt at begynde med korte simple ord og at træne de fonologiske kodningsfærdigheder. Og som nævnt tidligere er det vigtigt også at undervise elever med stavevanskeligheder i skriftens principper, på trods af de mange gode nye teknologier, der kan støtte eleverne i skriveprocessen.

Introduktion til stavestrategier I Ny Staveraket præsenterer vi hver delfærdighed med en stavestrategi eller en staveregel. Strategierne eller reglerne må gerne være synlige i klassen, så eleverne altid kan finde en strategi til at skrive et ukendt ord. Og husk, at elevernes stavefejl er staveforsøg. Det er vigtigt at fokusere på elevernes fremskridt frem for fejl.

I fase 1 og 2 handler de fleste strategier om at sige ordet langsomt og tydeligt, så eleverne lærer at kunne skrive ordet lydbevarende. I fase 4 er strategien primært at få opmærksomhed på de forskellige morfemer i ordene. I fase 3 og til dels i fase 5 er strategierne erstattet af staveregler, der må forklares af læreren, så eleverne forstår, hvorfor et ord skal staves netop på denne måde.

Introduktionssider i øvehæfterne til hver delfærdighed præsenterer netop disse strategier og regler. Det er vigtige sider, som læreren altid kan henvise til, og som eleverne selv kan bruge som opslagssider, når de bliver i tvivl om et ords stavemåde.

9 9788723540560_indhold.indd 9

13.07.2021 15.51

UNDERVISNING I STAVNING

LÆRERVEJLEDNING

Strategier og regler Fase 1 Sproglig opmærksomhed Sig ordet meget langsomt Strategier

Lyt efter en bestemt lyd Klap for hver stavelse Tap med fingrene for hver lyd

Fase 2 Lydret stavning Sig ordet langsomt Hold fast i bogstavernes rækkefølge Strategier

Sig første del eller anden del af ordet tydeligt Sig ordet i stavelser, og lyt til vokalen i hver stavelse Sig ordet, og prøv at huske, hvordan det skrives

Fase 3 Lydfølgeregler Lydfølgeregel 1: Om flere konsonanter i forlyd Lydfølgeregel 2: Om flere konsonanter i udlyd Staveregler

Lydfølgeregel 3: Korte vokaler er ofte ikke-lydrette Lydfølgeregel 4: Om dobbeltkonsonanter Lydfølgeregel 5: Om stumt h og v Lydfølgeregel 6: Om stumt d og g

Fase 4 Morfemer Lyt efter ordets rodmorfemer Skriv de rigtige rodmorfemer, og forbind evt. med bindebogstaver Find rodmorfemet, og sæt de rigtige endelser på Strategier

Lyt efter almindelige forstavelser Lyt efter almindelige afledningsendelser Lyt efter bøjningsendelser Undersøg, om ordet er et substantiv eller et verbum

10 9788723540560_indhold.indd 10

13.07.2021 15.51

UNDERVISNING I STAVNING

LÆRERVEJLEDNING

Fase 5 Retskrivning Retskrivningsregel 5.1: Store og små bogstaver Retskrivningsregel 5.2: Et eller to ord – Skrivemåden afhænger af udtalen Staveregler

Retskrivningsregel 5.3: Et eller to ord – Skrivemåden afhænger af grammatisk funktion og tradition Retskrivningsregel 5.4: Forkortelsesregler Find ordklassen. Skriv rodmorfemet, og sæt bøjningsendelser på.

Tænk over ordets oprindelse, hvordan det er dannet

Strategier

Sig ordet langsomt, og lyt efter præfikset Sig ordet langsomt, og lyt efter suffikset Ved pronominer tænk over, hvem det fører tilbage til

11 9788723540560_indhold.indd 11

13.07.2021 15.51

UNDERVISNING I STAVNING

LÆRERVEJLEDNING

Arbejdsform Staveundervisning bør tilrettelægges som stavekurser, fx 3-4 gange årligt med 4 lektioner ugentligt i 3 uger.

Det kan evt. foregå på tværs af årgangen, så der frigives flere lærerresurser til hver stavegruppe.

Fremgangsmåden kan være således: 1.

Begynd med Ny Staverakets diagnostiske staveprøve (se s. 14): Den bruges til at vurdere elevernes staveniveauer for at inddele klassen i mindst 3 stavegrupper.

2.

Første kortlægning af stavefærdigheder: Hver elev får udleveret Ny Staverakets Kortlægningshæfte.

Læreren gennemgår brugen af hæftet og fortæller, at det skal følge hver enkelt elev i hele skoleforløbet.

Eleven kan selv følge med i sin staveudvikling ved at farvelægge raketmodellen i hæftet.

3.

I gang med stavekurset: Læreren introducerer, og der kan arbejdes i makkerpar eller enkeltvis i den niveautilpassede stavegruppe. Forklar eleverne, at der ikke kun skal løses opgaver, men også læres i samspil med stavegruppen og stavemakkeren. I hver gruppe igangsætter læreren en læringsfremmende samtale om strategier og regler.

God idé: Lad altid stavemakkerne stave ord for hinanden som repetition af forrige lektion. Og arbejd altid med de mange supplerende aktiviteter, der foreslås til hver fase. Mange af opgaverne fordrer bevægelse i klasselokalet.

4.

Afslutning: Hver fase afsluttes med Ny Staverakets Kortlægningshæfte. På den baggrund kan dansklæreren vurdere, om hver enkelt elev skal have yderligere undervisning eller kan fortsætte med det næste øvehæfte i Ny Staveraket.

Når der i vejledningen til Ny Staverakets øvehæfter står eleverne, mener vi eleverne i stavegruppen, der arbejder med en bestemt opgave. Naturligvis kan der også være tale om en enkelt elev i den supplerende undervisning.

Evaluering Elevernes stavefærdigheder vurderes løbende, ved starten af et kursus eller forløb og ved slutningen af et øvehæfte, en fase eller et forløb. Der findes flere evalueringsredskaber: 1.

Ny Staverakets diagnostiske staveprøve: Dette er en screeningsprøve, så læreren hurtigt kan danne sig et overblik over sin klasses stavefærdigheder. Prøven her kan bruges til at danne foreløbige stavegrupper, som måske må justeres, når kortlægningshæfterne mere præcist har afdækket, hvad de enkelte elever kan.

2.

Kortlægningshæftet: I starten af en delfærdighed benyttes Ny Staveraket, Kortlægning for at foretage en grundigere afdækning af hver enkelt elevs stavefærdigheder. Dette er ikke en prøve, men et dynamisk evalueringsredskab, hvilket betyder, at læreren gerne må støtte eleverne i opgavebesvarelsen for på den måde at kunne se, hvad eleverne kan henholdsvis alene, med støtte og med meget hjælp.

3.

Mål for hver delfærdighed: Hver delfærdighed indledes med et konkret mål, så eleverne ved, hvad der arbejdes henimod.

4.

Prøv dig selv-opgaver: Hvert hæfte afsluttes med en ”Prøv dig selv”-side, hvor hver elev selv vurderer, om målene er opfyldt. Eleven taler med læreren om sin egen vurdering. Derefter dikterer læreren en ny side af Kortlægning, så elev og lærer i fællesskab kan vurdere, hvor meget eleven kan udfylde af Raketmodellen på side 4-5 i Kortlægning.

12 9788723540560_indhold.indd 12

13.07.2021 15.51

UNDERVISNING I STAVNING

LÆRERVEJLEDNING

Øvehæfterne Der er udarbejdet 1 hæfte til fase 1, 2 hæfter til fase 2, 3 hæfter til fase 3, 4 hæfter til fase 4 og 5 hæfter til fase 5. De delfærdigheder, der arbejdes med i de forskellige hæfter, ses i modellen på side 5.

I alle hæfter introduceres hver delfærdighed på en introduktionsside, hvor målet for opgaverne fremgår, og stavestrategier eller staveregler gennemgås. Denne side bør læreren gennemgå grundigt med eleverne, inden de går i gang med opgaverne. Flere af strategierne og reglerne kan med fordel hænges op i klassen for at skabe mere opmærksomhed på emnet.

Alle hæfter indeholder forskellige typer opgaver, såsom arbejde med enkeltord, sorteringsopgaver, grammatiske opgaver, indsætning af ord i sætninger og tekster samt udfyldning af krydsord. Krydsord ses især efter træning af en delfærdighed, hvor de bruges til at samle op på det foregående arbejde. Teksterne i hæfterne er i forskellige genrer, da eleverne skal lære, hvordan de trænede ord bruges i forskellige sammenhænge.

Til sidst i hvert hæfte er der en Prøv-dig-selv-side, som evaluerer elevernes udbytte af arbejdet med de delfærdigheder, som hæftet indeholder. Og til allersidst skal eleverne selv evaluere, om målet er nået.

Aktiviteter i stavegrupper Sideløbende med øvehæfterne bør der arbejdes med andre konkrete materialer, som fx brain-breaks, for at øve ordene på en anden måde. Stavegrupperne kan på en mere legende måde repetere de forskellige ord, både ved hjælp af bevægelse i klassen og ved brug af ordkort.

Der er udarbejdet et stort antal billed- og ordkort med ord fra Ny Staverakets øvehæfter. Disse findes på lærervejledningens tilhørende website: nystaveraket.alinea.dk. I kapitlet Vejledning til Ny Staverakets øvehæfter er der efter gennemgangen af hver fase givet konkrete eksempler på mulige anvendelser af ordog billedkort. Kortene kan dog bruges på andre måder alt efter lyst og fantasi. Print siderne ud på kraftigt papir eller lignende.

Rettenøgler Til alle Ny Staverakets øvehæfter findes der rettenøgler på Ny Staverakets website: nystaveraket.alinea.dk

13 9788723540560_indhold.indd 13

13.07.2021 15.51

NY STAVERAKETS DIAGNOSTISKE STAVEPRØVE

LÆRERVEJLEDNING

Ny Staverakets diagnostiske staveprøve Fase 1 Sproglig opmærksomhed Lad eleven frit skrive 4 sætninger om sin skole.

Hvis eleven skriver genkendelige bogstaver i rækkefølge, behersker han/hun fase 1.

Fase 2 Lydret stavning Dikter følgende sætninger med mange lydrette og hyppige ord.

1.

Bo må gå en tur med Fido.

3.

Hun vil nyde sin mad og ikke læse avis.

2.

Vi har en blå bil og en gul bus.

4.

Lige nu er der mange violer i min have.

7.

slåbe

8.

nilyrm (rimer på kålorm)

Dikter følgende vrøvleord: 5.

vø

(rimer på sø)

6.

pals (rimer på hals)

(rimer på håbe)

Fase 3 Lydfølgeregler Dikter følgende sætninger med ord med lydfølgeregler 1.

Husk, at du skal spille fodbold på lørdag.

2.

Hvor lang tid tager det at synge hele sangen?

3.

Prinsen dræbte selv dragen med sit store sværd.

4.

Sikke kæmpe fødder og små ben skildpadden har.

Fase 4 Morfemer Dikter følgende sætninger med ord med vejledende morfemer 1.

Søstrene vidste ikke, hvilken juletræsfod de skulle vælge.

2.

Myggestikket på pegefingeren kløede meget og var mørkerødt.

3.

I afdelingen undskyldte de, at opkaldet var en fejltagelse.

4.

Det var spændende at høre om den heldigste håndboldspiller i verden.

Fase 5 Retskrivning Dikter følgende sætninger med ord, der kræver udvidet kendskab til retskrivning 1.

Læreren syntes, at han skulle lægge mange kræfter i julearrangementet.

2.

Truckførerne og lagerarbejderne insisterer på at organisere en fest i anledning af Alex’ fødselsdag.

3.

Racisme eller andre former for diskrimination var der i klubben ingen tolerance overfor.

4.

Ved Roskilde Domkirke ligger Chr. 9.’s kapel, hvor hans og dronning Louises sarkofag er prydet af kvindefigurer, skabt af Edvard Eriksen, som også har lavet Den lille Havfrue.

14 9788723540560_indhold.indd 14

13.07.2021 15.51

FASE 1 SPROGLIG OPMÆRKSOMHED

LÆRERVEJLEDNING

Introduktion Fase 1 Øvehæftet Sproglig opmærksomhed Sproglig opmærksomhed

A

B

C

Bogstavkendskab

Sproglyde

Antal stavelser Antal lyde

D

Grundlæggende for en god læse- og staveudvikling er en god sproglig opmærksomhed. Og sproglig opmærksomhed drejer sig om opmærksomhed på sprogets form: sætninger, ord, stavelser, bogstaver og bogstavernes lyde, dvs. den fonologiske opmærksomhed. Den bedste forudsigelse for elevers senere læse- og staveudvikling er at se på elevernes fonologiske opmærksomhed og bogstavkendskab.

Til dette kan man bruge Ny Staverakets kortlægningshæfte og netop arbejde med de delfærdigheder, eleverne endnu ikke magter. Som øvrig forudsigelse for elevers skriftsproglige udvikling kommer den generelle sprogproduktion, bl.a. ordforråd og udtalekvalitet, som falder uden for dette materiales fokus på staveudvikling.

I Ny Staveraket er der lagt vægt på at træne elevernes fonologiske opmærksomhed og bogstavkendskab.

Ang. bogstavkendskab er der et opmærksomhedspunkt i Fælles Mål 2014, om at eleverne i slutningen af 0. klasse skal kunne alle bogstaverne, undtagen q w x z.

15 9788723540560_indhold.indd 15

13.07.2021 15.51

FASE 1 SPROGLIG OPMÆRKSOMHED

A

Bogstavkendskab

FASE 1

A

LÆRERVEJLEDNING

SPROGLIG OPMÆRKSOMHED

Bogstavkendskab

Gennemgå introduktionssiden i øvehæftet grundigt med eleverne. Forklar, hvad målet er med opgaverne.

Brug K som eksempel først, og find sammen med eleverne flere eksempler på bogstavers navn, lyd og form.

Mit mål: Jeg kan bogstavernes lyde.

Intro: • Vær sikker i bogstaverne • Alle bogstaver har et navn, en lyd og en form

Et eksempel Bogstavets navn

Delfærdigheden med bogstavkendskab drejer sig om bogstavernes navn, lyd og form.

k

Side 4-5 Opgave A1-2: Rimord De første opgaver er med rimord for at komme i gang med opmærksomhed på ords lydside, da netop rim træner opmærksomhed på ordenes lydside.

/k/ Bogstavets lyd

Bogstavets form

3

Tal med eleverne om rimord, og lad dem selv komme med forslag til ord, der rimer.

Lad eleverne sige ordene for stavemakkeren, når en side er færdig.

Side 6-7 Opgave A3-4: Bogstavernes navn og form Opgaverne har fokus på elevernes kendskab til alfabetet, om de kan navnene på bogstaverne, og om de kan skrive dem korrekt. På den måde skærper eleverne deres opmærksomhed på bogstavernes navn og form.

Opgaverne er repetition af lignende opgaver fra skolestart, og det er vigtigt, at man som lærer bygger videre på, hvad de allerede har lært, gerne på samme måde, fx repetition af bogstavremser eller bogstavsang.

Tal om hele alfabetet, fx ved hjælp af en bogstavremse eller sang, og lad eleverne sige og skrive det for stavemakkeren, når siderne er færdige.

Side 8-9 Opgave A5-7: Bogstavernes navn, lyd og form Bogstavernes lyd, dvs. den fonologiske opmærksomhed, trænes i de næste opgaver. Eleverne skal sige ordene meget tydeligt, så eleverne bliver opmærksomme på den første lyd i ord.

Lad eleverne overartikulere den første lyd i ordet, før de skriver det.

Lad eleverne sige ordene for stavemakkeren, når en side er færdig.

16 9788723540560_indhold.indd 16

13.07.2021 15.51

FASE 1 SPROGLIG OPMÆRKSOMHED

B

LÆRERVEJLEDNING

Sproglyde

Her er der fokus på at kunne gå fra lyd til bogstav.

Eleverne skal sige ordene meget langsomt og tydeligt for at blive opmærksomme på alle lydene i ordet.

Gennemgå introduktionssiden i øvehæftet grundigt med eleverne. Forklar, hvad målet er med opgaverne. Giv eleverne flere eksempler med at finde lydens placering i ordet.

FASE 1

B

SPROGLIG OPMÆRKSOMHED

Sproglyde Mit mål: Jeg kan finde bestemte lyde i ord.

Brug denne stavestrategi: • Sig ordet meget langsomt • Lyt efter en bestemt lyd

Et eksempel Hvor er l?

Side 12-15 Opgave B1-4: Forlyd Der arbejdes med første lyd i ordet, altså forlyden.

Opmærksomhed på forlyden i et ord er første trin på vej til en god fonologisk opmærksomhed.

Opfordr eleverne til at sige ordene meget langsomt og tydeligt, inden de sætter streg til det rigtige bogstav.

Lad eleverne sige ordene for stavemakkeren, når en side er færdig.

/b-i-l/

Sig ordet meget langsomt

Lyt efter lyden Lyden er til sidst i ordet

11

Side 16-20 Opgave B5-9: Lydens plads Her er der opmærksomhed på, hvor bogstavets lyd er i ordet. At have fokus på lydenes placering og rækkefølge i ét ord er næste trin på vej til en god fonologisk opmærksomhed.

Bemærk, at i de sidste to ord i opgave B9 skal der sættes to krydser, da der er to n’er.

Opfordr eleverne til at sige ordene meget langsomt og tydeligt, så alle lydene høres, inden de sætter kryds i den rigtige kasse.

Lad eleverne sige ordene for stavemakkeren, når en side er færdig.

17 9788723540560_indhold.indd 17

13.07.2021 15.51

FASE 1 SPROGLIG OPMÆRKSOMHED

C

Antal stavelser

FASE 1

C

LÆRERVEJLEDNING

SPROGLIG OPMÆRKSOMHED

Antal stavelser Mit mål: Jeg kan dele ord i stavelser.

Brug denne stavestrategi:

Eleverne skal her skærpe sin opmærksomhed på stavelser. Ordene skal siges langsomt, og eleverne skal lære at klappe stavelser og derved få opmærksomhed på alle lyde i et ord.

Gennemgå introduktionssiden i øvehæftet grundigt med eleverne. Forklar, hvad målet er med opgaverne.

Giv eleverne flere eksempler, begynd med tostavelsesord som i eksemplet giraf, og fortsæt med tre- og firestavelsesord, fx ananas og måneraket.

• Sig ordet langsomt • Klap for hver stavelse

Et eksempel Hvor mange stavelser er der?

Side 21-25 Opgave C1-4: Stavelser

/g-i-r-a-f/

Sig ordet langsomt

Her arbejdes der progressivt med ord fra 1 til 4 stavelser for at skærpe deres opmærksomhed på stavelser.

Eleverne skal finde ord med et bestemt antal stavelser.

Klap gi – klap raf Der er 2 klap - og 2 stavelser

21

Lær eleverne at klappe for hver stavelse.

Opfordr eleverne til at sige ordene meget langsomt og tydeligt, så alle stavelserne høres, inden de finder de rigtige ord.

Lad eleverne sige ordene for stavemakkeren, når en side er færdig.

Side 25-28 Opgave C5-7: Antal stavelser Her skal eleverne selv skrive antallet af stavelser i et ord og på den måde lære at holde fast i antal stavelser.

Lær eleverne at klappe for hver stavelse. Opfordr eleverne til at sige ordene meget langsomt og tydeligt, så alle stavelserne høres, inden de skriver antal stavelser.

Lad eleverne sige ordene for stavemakkeren, når en side er færdig.

18 9788723540560_indhold.indd 18

13.07.2021 15.51

FASE 1 SPROGLIG OPMÆRKSOMHED

D

LÆRERVEJLEDNING

Antal lyde

Her skal eleverne lære at få opmærksomhed på alle lyde i et ord. Eleverne lærer at tappe med fingrene for hver lyd. Ved tapping læres lyden at kende og rækkefølgen af lydene i et ord, da hver finger repræsenterer en lyd (et fonem). Fx ved ordet sol sættes pegefingeren ned på tommeltot ved s, langfingeren ved o og ringfingeren ved l. Derved ses tre fingre, dvs. der er tre lyde i ordet.

Tappeteknikken kan ses på youtubefilm fra Alinea.

Gennemgå introduktionssiden i øvehæftet grundigt med eleverne. Forklar, hvad målet er med opgaverne. Giv eleverne flere eksempler, fx ko, lås, dato.

Side 30-33 Opgave D1-4: Tappe lyde

FASE 1

D

SPROGLIG OPMÆRKSOMHED

Antal lyde Mit mål: Jeg kan dele ord i lyde.

Benyt denne stavestrategi: • Sig ordet meget langsomt • Tap med fingrene for hver lyd

Et eksempel Hvor mange lyde er der?

/s-o-f-a/

Sig ordet meget langsomt

Tap ordet

s

o

so

f

a

fa

so

fa

Der er 4 tap – og 4 lyde

Her arbejdes der progressivt med ord fra 1 til 5 lyde.

Dette skærper elevernes opmærksomhed på antal lyde i et ord.

29

Opfordr eleverne til at sige ordene meget langsomt og tydeligt, og lad eleverne øve sig i at tappe for hver lyd, inden de sætter streg til de rigtige antal lyde.

Lad eleverne sige ordene for stavemakkeren, når en side er færdig.

Side 34-37 Opgave D5-8: Antal lyde Eleverne skal selv skrive antal lyde og på den måde lære at holde fast i antal lyde i et ord.

Opfordr eleverne til at sige ordene meget langsomt og tydeligt og tappe for hver lyd, inden de skriver de rigtige antal lyde.

Lad eleverne sige ordene for stavemakkeren, når en side er færdig.

Side 38-39 Opgave D 9-10: Lægge til og trække fra Eleverne skal lægge en lyd til ordet ål. Og trække en lyd fra et ord. At kunne arbejde med lydene på denne måde kræver en god fonologisk opmærksomhed.

Tal med eleverne om, at ål er samme ord, men bliver til et andet ord, når en anden konsonant kommer foran. Og når der trækkes en lyd fra et ord, dannes der et nyt ord, hvor de resterende lyde fortsat er der.

Lad eleverne sige ordene for stavemakkeren, når en side er færdig.

19 9788723540560_indhold.indd 19

13.07.2021 15.51

FASE 1 AKTIVITETER I STAVEGRUPPER

LÆRERVEJLEDNING

FASE 1 Aktiviteter i stavegrupper Billed- og ordkort med ord fra øvehæftet Ny Staveraket, Sproglig opmærksomhed findes på nystaveraket.alinea.dk 1A Bogstaver

1C Antal stavelser

1B Sproglyde

1D Antal lyde

Lad eleverne øve deres bogstavkendskab ved på skift at trække et bogstav og danne et ord, der begynder med bogstavet. Brug bogstavkortene 1A Bogstaver.

Huskespil med et sæt billed- og ordkort. Brug billedkortene 1B Sproglyde.

Huskespil: Brug kortene 1C Antal stavelser som vendespil, og dan par med samme antal stavelser.

Huskespil: Brug kortene 1D Antal lyde som vendespil, og dan par med samme antal lyde.

Sig lydrette ord på 1-3 bogstaver, og lad eleverne lægge en klods for hver lyd.

Sig længere lydrette ord, fx antilope, krokodille, tydeligt, og lad eleverne klappe stavelser eller lægge en klods for hver stavelse.

Stavelses-stafetleg: Stil spande markeret med 1, 2, 3, 4 - antal stavelser i klassen. Hver elev i stavegruppen trækker et ordkort eller et billedkort 1C Antal stavelser, som de putter i de rigtige spande.

Point for tid og antal rigtige.

Fonem-stafet: Stil spande markeret med 2-5 - antal lyde i klassen. Hver elev i stavegruppen trækker et ordkort eller et billedkort 1D Antal lyde, som de putter i de rigtige spande. Point for tid og antal rigtige.

Træk et billede, og skriv ordet. Brug billedkortene 1B-D.

20 9788723540560_indhold.indd 20

13.07.2021 15.51

FASE 2 LYDRET STAVNING

LÆRERVEJLEDNING

Introduktion Fase 2 Øvehæfterne Lydret stavning 1-2 Lydret stavning 1

Lydret stavning 2

A

B

C

D

E

Lydrette konsonanter i forlyd

Lydrette konsonanter i udlyd

Lydrette vokaler

Lydrette ord

Hyppige ord

I fase 2 skal eleverne lære at udnytte det fonematiske princip, dvs. at kunne gå fra lyd til bogstav i staveprocessen. Med andre ord skal de lære at skrive lydret. Læs evt. mere om det fonematiske princip på side 6 i denne vejledning.

Det kan diskuteres, hvornår et ord er lydret, lydnært eller lydrigtigt? Normalt taler man om lydrette ord, når der er fuldstændig overensstemmelse mellem lyd og bogstav i ordet, fx ko, sol, is. Her kan man tale om brug af standardlyde, men hvad er en standardlyd? Fx lyden for bogstavet e. Er standardlyden den bogstavnære lyd eller den mest hyppige lyd for e, som er schwa-vokalen -e? I Ny Staveraket har vi i det første øvehæfte i fase 2 Lydret stavning 1 valgt at fokusere på de bogstavnære lyde, og i det andet øvehæfte Lydret stavning 2 inddrages også de hyppige lyde, som det bløde d, -e og -er til sidst i ord. Det vigtigste i denne fase er, at eleverne lærer at stave lydbevarende, dvs. at alle lyde repræsenteres, at ingen ekstra lyde medtages, og at lydene er i den rigtige rækkefølge.

Nogle hyppige ord, også kaldet de 120 ord, er lydrette, så man kan høre de enkelte bogstavers lyde i staveprocessen, fx min, han, ud osv. Andre hyppige ord følger de betingede lydfølgeregler, fx havde, sagde, og osv. Forskning har vist, at der med fordel kan arbejdes med disse ord tidligt i et staveforløb, da eleverne allerede møder ordene i den tidlige læsning.

21 9788723540560_indhold.indd 21

13.07.2021 15.51

FASE 2 LYDRET STAVNING 1

A

Lydrette konsonanter i forlyd

FASE 2

A

LÆRERVEJLEDNING

LYDRET STAVNING 1

Lydrette konsonanter i forlyd

I denne delfase arbejdes der med at kunne beherske det fonematiske princip ved, at eleverne fokuserer på at skelne mellem de bogstavnære lyde i forlyd.

Mit mål: Jeg kan skrive de første lyde i et ord korrekt.

Gennemgå introduktionssiden i øvehæftet grundigt med eleverne. Forklar, hvad målet er med opgaverne.

Giv eleverne flere eksempler, hvor de siger ordene langsomt og tydeligt.

Brug fx ordene: bil, sol, blad.

Brug denne stavestrategi: • Sig ordet langsomt • Sig derefter første del af ordet langsomt og tydeligt

Et eksempel Find de første lyde

Side 4-9 Opgave A1-6: Én konsonant i forlyd Sig ordet langsomt

Her arbejdes der med den første konsonant i forlyd.

Det træner eleverne i at kunne skelne mellem de bogstavnære lyde i forlyd.

/b-l-å/

Sig /b-l-å/ meget langsomt De første to lyde er b-l

3

Der gives to mulige konsonanter, som ofte forveksles, men som skrives, som de udtales: v/f, p/b, t/d, m/n, k/g, g/j.

Opfordr eleverne til at sige ordene meget langsomt og tydeligt, inden de skriver konsonanten.

Lad eleverne sige ordene for deres stavemakker, når siden er færdig.

Side 10-13 Opgave A7-10: 1-2 konsonanter i forlyd Eleverne skal finde den konsonant, der passer til billede og bogstaver og derefter selv danne ord med billedstøtte. Først med en konsonant og dernæst med to konsonanter.

Opfordr eleverne til at sige ordene meget langsomt og tydeligt, inden de skriver konsonanterne.

Lad eleverne sige ordene for deres stavemakker, når siden er færdig.

Side 14-15 Opgave A11-12: Konsonanter i forlyd Eleverne skal sætte vokaler sammen med en eller to konsonantforbindelser og selv danne ord uden billedstøtte.

Opfordr eleverne til først at sige ordene meget langsomt og tydeligt, inden de skriver én eller to konsonanter og det nye ord.

Opfordr også eleverne til at skrive flere ord på linjen i A12, da der er flere muligheder.

Lad eleverne sige ordene for deres stavemakker, når siden er færdig.

22 9788723540560_indhold.indd 22

13.07.2021 15.51

FASE 2 LYDRET STAVNING 1

B

LÆRERVEJLEDNING

Lydrette konsonanter i udlyd

Der fokuseres på de bogstavnære lyde i udlyd.

Gennemgå introduktionssiden i øvehæftet grundigt med eleverne. Forklar, hvad målet er med opgaverne.

Giv eleverne flere eksempler, hvor de siger ordene langsomt og tydeligt.

Brug fx ordene: kam, bøf, krus.

FASE 2

B

LYDRET STAVNING 1

Lydrette konsonanter i udlyd Mit mål: Jeg kan skrive de sidste lyde i et ord korrekt.

Brug denne stavestrategi: • Sig ordet langsomt • Sig derefter sidste del af ordet langsomt og tydeligt

Et eksempel

Side 17-20 Opgave B1-4: Én konsonant i udlyd Find de sidste lyde

Her er fokus på én konsonant i udlyd. Som støtte er de øvrige bogstaver udfyldt. Dette træner eleverne i at kunne skelne mellem de bogstavnære lyde i udlyd. Brug fx mus, giraf, kamel.

Opfordr eleverne til først at sige ordene meget langsomt og tydeligt, inden de skriver konsonanterne.

Lad eleverne sige ordene for deres stavemakker, når en side er færdig.

Sig ordet langsomt

/h-ø-n-s/

Sig /n-s/ meget langsomt De sidste to lyde er n-s

16

Side 21-22 Opgave B5-6: Én konsonant i udlyd Her er fokus på én konsonant i udlyd uden støtte.

Dette træner eleverne i at kunne skelne mellem de bogstavnære lyde i udlyd. Brug fx: gris, lam, får.

Opfordr eleverne til først at sige ordene meget langsomt og tydeligt, inden de skriver konsonanterne.

Lad eleverne sige ordene for deres stavemakker, når en side er færdig.

Side 23-25 Opgave B7-9: To konsonanter i udlyd Her er fokus på to konsonanter i udlyd. Som støtte er de øvrige bogstaver udfyldt i B7 og B8. Og uden støtte i B9. Dette træner eleverne i at kunne skelne mellem de bogstavnære lyde i udlyd.

Brug fx: ørn, orm, kalv.

Opfordr eleverne til først at sige ordene meget langsomt og tydeligt, inden de skriver konsonanterne.

Lad eleverne sige ordene for deres stavemakker, når en side er færdig.

Side 26-27 Opgave B10-11: To konsonanter i udlyd Eleverne skal høre konsonantforbindelser på to lyde, som kan være svære at skelne. Som støtte er de aktuelle udlyde sat i stiplede cirkler, så eleverne får opmærksomhed på dem. Lad eleverne arbejde selvstændigt med opgaverne. Gennemgå løsningerne med elev og stavemakker.

Opfordr eleverne til først at sige ordene meget langsomt og tydeligt, inden de skriver konsonanterne.

Lad eleverne sige ordene for deres stavemakker, når en side er færdig.

23 9788723540560_indhold.indd 23

13.07.2021 15.51

Ny Staveraket er et læremiddel, der træner elevers stavefærdigheder gennem hele skoleforløbet. I Ny Staveraket arbejdes der niveaudelt med dansk retskrivning ud fra en model, der illustrerer de fem faser i staveudviklingen samt de forskellige delfærdigheder, som eleverne i løbet af deres skoletid bør lære at mestre. I lærervejledning til Ny Staveraket beskrives i første del, hvordan en effektiv staveundervisning kan finde sted, hvilken forskning Ny Staveraket bygger på og en introduktion til forskellige stavestrategier, som benyttes i Ny Staveraket. Hvordan elevernes staveniveau findes, og hvilke hæfter den enkelte elev bør arbejde med, finder du i Kortlægning, Lærerhæfte.

I anden del af lærervejledningen er der en side-for-side gennemgang af opgaverne i de 15 elevhæfter. Her kan man først læse en introduktion til den enkelte fase, og hvad man som lærer skal være særlig opmærksom på.

Derefter en beskrivelse af, hvad hver enkelt opgave går ud på, og hvordan man skal arbejde med den.

Udover træning af delfærdigheder i elevhæftet anbefaler vi, at man også gør brug af aktiviteterne med ordkort og sproglege, der er beskrevet efter hver fase her i lærervejledningen. På den måde opnår man en mere varieret undervisning, og eleverne får et større udbytte af elevhæfterne.

Rettenøgler og ordkort mm. findes på nystaveraket.alinea.dk Ny Staveraket er udviklet af Elsebeth Otzen og Randi Solvang.

Elsebeth Otzen er uddannet cand.pæd. i dansk og i en årrække har undervist på læreruddannelsen og læsevejlederuddannelsen.

Randi Solvang er uddannet cand.pæd., læsevejleder og skolebibliotekar samt undervist i folkeskolen og specialskoler. Begge har udgivet flere læse- og skrivematerialer til ordblinde elever og andre elever.

God til specialundervisning.

alinea.dk