Cecilie Høyrup & Tanja Katrine Levy
læseprøven
Dansk · 8.-9. klasse · Lærervejledning · Web
CECILIE HØYRUP & TANJA KATRINE LEVY
GREB OM læseprøven LÆRERVEJLEDNING
Dansk · 8.-9. klasse · Lærervejledning · Web
9788723539656_indhold_kopiark_facit.indd 1
19/09/2019 15.24
Greb om læseprøven Lærervejledning/Web, 8.-9. klasse En titel i serien Greb om … © Alinea Forfatter: Cecilie Høyrup og Tanja Katrine Levy Redaktion: Helle Svane Boutrup og Maria Lukowski Principlayout indhold og omslag: Dorte Cappelen Sats: Lumina Datamatics, Inc. Trykt hos: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag 2019 ISBN 978-87-23-53965-6
Webressourcer: grebom.alinea.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. alinea.dk
9788723539656_indhold_kopiark_facit.indd 2
19/09/2019 15.24
INDHOLD Om materialet ��������������������������������������������������������������� 4 Side til side-vejledning ����������������������������������������������������� 6
9788723539656_indhold_kopiark_facit.indd 3
FÅ GREB OM TEKST 1
���������������������������������������������
7
FÅ GREB OM TEKST 2
���������������������������������������������
12
FÅ GREB OM TEKST 3
���������������������������������������������
16
FÅ GREB OM TEKST 4
���������������������������������������������
20
FÅ GREB OM TEKST 5
���������������������������������������������
24
19/09/2019 15.24
OM MATERIALET Kender du det, at din klasse læser og læser, men ikke rykker sig særlig meget, når I har læseprøver? Eller at din klasse består af hurtige læsere, men alligevel ikke helt når toppen til læseprøverne? Den situation har vi selv været i. Selvom eleverne kan læse udmærket, er læseprøven nemlig en rigtig svær størrelse for de fleste. Det handler både om læsehastighed, elevernes brug af læseteknikker samt deres forståelse af, hvad prøven handler om, og hvordan den er bygget op. Intentionen med Greb om læseprøven er derfor: pp at gøre eleverne bevidste om, hvad det er, de prøves i, når de skal til afgangsprøve i læsning pp at gøre dem bevidste om, hvilke læseteknikker de skal bruge til de fem tekster, de møder i prøven pp at gøre dem bevidste om læsehastighedens betydning for at nå gennem så mange tekster og spørgsmål som muligt, inden for de kun 30 minutter prøven varer. Vi har udarbejdet dette materiale efter at have undervist i udskolingen i adskillige år og dermed ført elever til afgangsprøver mange gange. Bogen er baseret på vores egen undervisning i en ganske almindelig folkeskole i Skovlunde, tæt på København. I vores undervisning har vi ofte vendt processen på hovedet, så eleverne selv skal producere opgaver til de forskellige tekster for at blive bevidste om, hvordan læseprøven er skruet sammen. Vi har erfaret, at læseaktiviteter og opgaveproduktion i prøveforberedelsen i 9. klasse har givet rigtig god læring for eleverne, da de tvinges til at gennemskue og genkende opgavestrukturen i læseprøven. I den sammenhæng er alle bestemt ikke er på lige fod, og differentiering af opgaverne er nødvendig. Det har vi taget hensyn til i opgaverne i elevbogen, og forslag til differentiering findes i lærervejledningen. Det er altid dejligt, når elever læser meget - og det vil vi naturligvis opfordre til, men det er lige så vigtigt at inddrage læsning som en faglig disciplin i den daglige undervisning. Eleverne er simpelthen ikke færdige med at lære at læse – heller ikke selvom de går i 9. klasse. Vi ser Greb om læseprøven som et materiale, der skal bruges i 8. og 9. klasse, hvor prøven er tæt på. Mange af opgaverne i bogen kan overføres til læsebåndsaktiviteter eller læsefokus på 20 min. ad gangen. Det giver vi ideer til bagerst i elevbogen og her i lærervejledningen.
Bogens opbygning I bogen møder eleverne fem slags tekster, der ligner præcis dem, de er til prøve i, og de lærer, hvordan opgaverne til teksterne er bygget op, hvordan disse formuleres og træner læseteknikker på en lidt alternativ måde, hvor de kommer op af
4
9788723539656_indhold_kopiark_facit.indd 4
19/09/2019 15.24
stolene og oplever læsning af teksterne som en aktivitet med mening. Repeter de forskellige læseteknikker med eleverne, inden I går i gang med at arbejde med de enkelte kapitler. Sørg også for at repetere begreberne at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne med eleverne, inden du bruger bogen. Vi henviser til disse begreber undervejs i materialet, når eleverne skal finde svar på spørgsmålene til teksterne. Ofte findes svarene direkte i teksten, men de kan også findes mellem eller bag linjerne. Eleverne skal derfor huskes på, at de først skal forsøge at finde svaret på linjen, og hvis det ikke er muligt, så må de læse mellem linjerne eller bag. Indholdet i elevbogen følger prøvens opbygning fra tekst 1 frem til tekst 5. Du kan i princippet arbejde med kapitlerne i den rækkefølge, du har lyst til, men nogle elever vil finde tryghed i, at rækkefølgen er den samme som til prøven. I elevbogens sidste kapitel får eleverne (og du) gode råd til læse- og hastighedstræning, som styrker elevernes læsning, samt ideer til hvordan eleverne kan forberede sig, lige inden de går til den rigtige læseprøve. Læs kapitlet nu, så I løbende får trænet læsehastighed. Desuden findes der et evalueringsskema, som kan bruges, når I arbejder med ’hele’ læseprøver, enten Undervisningsministeriets tidligere prøver, til terminsprøver eller forlagsproducerede prøver.
Fokus på gruppesammensætningen I Greb om læseprøven er opgaver og aktiviteter ofte tilrettelagt, så eleverne skal arbejde sammen. Interaktionen eleverne imellem indeholder et stort læringspotentiale. Eleverne lærer af hinanden og bliver bevidste om deres strategier, når de, i dialog med en makker eller gruppe, skal sætte ord på læseprocessen og opgaveløsningen. Sørg for at sætte dem sammen med en makker eller gruppe, hvor elevernes zone for nærmeste udvikling ikke ligger alt for langt fra hinanden. Så er der nemlig større chance for lige deltagelse og interaktion og dermed lighed i læringsniveauet.
Tydelige fokuspunkter Alle kapitlerne i elevbogen introduceres med tydelige fokuspunkter, som beskriver, hvad eleverne skal have ud af det enkelte kapitel. I evalueringsdelen skal eleverne udarbejde en opsamling efter hvert kapitel, hvor de reflekterer over deres egen læring i forhold til prøveteksten og læseteknikkerne. Afslutningsvis findes der i hvert kapitel en tekst med spørgsmål fra en læseprøve fra Undervisningsministeriet, så det, som eleverne har lært i kapitlet, kan sættes i spil i en relevant sammenhæng. Rigtig god fornøjelse!
5
9788723539656_indhold_kopiark_facit.indd 5
19/09/2019 15.24
SIDE TIL SIDE-VEJLEDNING
side 4
Forord til eleverne Læs forordet og bagsideteksten med eleverne fælles i klassen. Forklar dem, at prøven i læsning er bygget op omkring faglig læsning, hvor de skal hente informationer ud af en tekst. Afgangsprøven i læsning er nogenlunde ens opbygget hvert år. Derfor skal eleverne kende den type tekster og de opgavetyper, de møder i prøven, til bunds, så de er godt klædt på i selve prøvesituationen.
side 5–6
Introduktion til læseteknikker Gennemgå de fire forskellige læseteknikker med eleverne fælles i klassen. Det vil give god mening at have fx en artikel i kopi eller på smartboard til at understrege og eksemplificere teknikkerne, mens de gennemgås. I dette afsnit nævnes for første gang, at eleverne skal læse spørgsmålene, før de går i gang med teksten. Så er hjernen nemlig sporet ind på, hvad den skal lede efter. Eleverne skal ikke læse svarmulighederne, da det dels tager for lang tid og dels ikke er nødvendigt. De skal først læse svarmulighederne, når det korrekte område i teksten er fundet. At læse spørgsmålene først er en procedure, vi vender tilbage til i hvert kapitel, som en måde at angribe teksten på og komme godt i gang.
side 6–7
et er vigtigt, at eleverne har styr på deres læseformål – også til prøven. De skal være D helt skarpe på, hvad det er, de skal bruge teksterne til, så de kan styre og regulere deres læsning. Når vi taler om læseformål i læseprøven, så er formålet, at eleverne skal lede efter informationer i fem forskellige slags tekster, så de kan besvare de spørgsmål, der stilles. Det er fx ikke hyggelæsning, der er formålet her. I direkte forlængelse af læseformålet ligger læseteknikkerne. Skemaet Har du greb om læseteknikkerne? skal bruges til at få et visuelt overblik over, hvilke teknikker eleverne skal bruge, når de arbejder med tekster og spørgsmål. Tag skemaet frem inden hvert kapitel, så eleverne husker på, at de skal bruge flere forskellige læseteknikker undervejs. Hvis eleverne fx skal læse tekst 4 (novellen), så skal de helst ikke nærlæse den hele, medmindre de er meget hurtige læsere. Læseformålet er at få styr på handlingen, fordi der er tale om en fortællende tekst med et handlingsforløb, så de kan svare på spørgsmål. Skemaet fortæller dem derfor, at her skal de skimme- og punktlæse.
side 8
er introduceres tre gode råd til at skærpe koncentrationen. Vi har erfaret, at H brug af overstregningstusch skærper elevernes fokus på læseopgaven. Når I laver prøver i klassen, er det derfor vigtigt at printe tekst 1-4 ud i papirform og lade eleverne øve sig i at bruge overstregninger. Det kræver som regel lidt tid for dem, så test det af over et par prøver. Da tekst 1-4 i ministeriets afgangsprøver ligeledes er på papir, kan eleverne bruge overstregningsmetoden til afgangsprøven, hvis de synes, det fungerer for dem. Repeter med eleverne, hvad det vil sige at læse på, mellem og bag linjerne, og nævn endnu engang, at eleverne skal læse spørgsmålene først – og svare så snart de støder på svaret, så de ikke glemmer det. Svarmulighederne skal de først læse, når de har fundet det område i teksten, hvor svaret kan være.
6
9788723539656_indhold_kopiark_facit.indd 6
19/09/2019 15.24
FÅ GREB OM TEKST 1
side 10
lle kapitler i bogen indledes med en introduktion til den type tekst, eleverne vil A møde i læseprøven, efterfulgt af en oversigt over hvad de skal have ud af kapitlet. Har eleverne allerede prøvet en af Undervisningsministeriets prøver eller en prøve fra et forlag, så tal om, hvilket erfaringer de allerede har med tekst 1. Tekst 1 er, som der står i elevbogen, en multimodal fagtekst. Det er vigtigt for eleverne at vide, da det har betydning for, hvordan de skal læse teksten. Umiddelbart er den ikke så teksttung, men det er vores erfaring, at mange elever alligevel bruger unødig meget tid på netop denne tekst. Det skyldes for det meste, at de har svært ved at danne sig et overblik i de mange modaliteter og glemmer, at de oplysninger, de skal bruge, skal findes i de forskellige tekstdele. Derfor er det vigtigt at huske dem på, at svarene kan findes i alle tekstens dele – og at svarene kan findes både på, mellem og bag linjerne.
opgave med makker – Hvordan skal teksten læses? Den første opgave, eleverne møder i hvert kapitel, er en makkeropgave, hvor de sammen skal diskutere, hvilke læseteknikker de mener vil være mest hensigtsmæssige, når man læser multimodale artikler. Med denne opgave tvinges eleverne til at genbesøge og forholde sig til de læseteknikker, de blev introduceret for på side 5-7 i bogen. På den måde skærpes deres opmærksomhed på, hvordan forskellige tekster kræver forskellige læseteknikker. Når I samler op fælles i klassen, vil det være en god ide at have et teksteksempel på en multimodal tekst klar, så læsestrategien kan eksemplificeres med eksempler på de forskellige modaliteter, hvor svar på nogle af spørgsmålene kan gemme sig. Gør også eleverne opmærksomme på at læse spørgsmålene først.
I hvert kapitel vil eleverne møde siden Kend din strategi. Her giver vi vores bud på, hvordan eleverne skal gå til teksten. Altså den strategi eller plan, vi mener er mest hensigtsmæssig, når eleverne skal svare på spørgsmål til tekst. Efterfølgende gør vi eleverne opmærksomme på nogle af de faldgruber, der kan være i teksten, og som kan gøre det vanskeligt at finde svar på spørgsmålene. Gennemgå eksemplerne fælles i klassen.
side 11
Siden skal bruges som en guideline og ikke en fast manual. Elever er forskellige, og nogle vil måske finde deres egen bedste strategi, som ikke er helt magen til den, vi har givet dem. Det afhænger blandt andet af deres læsehastighed. En rigtig hurtig læser vil langt hen ad vejen kunne nå at nærlæse store dele af teksterne. Vi vil stadig anbefale, at eleverne øver sig i hurtigst muligt at kunne finde de rigtige svar. Vores erfaring er dog, at mange elever slet ikke overvejer, hvilken strategi de skal vælge, inden de går i gang med læsningen og måske bruger den samme, og ikke særlig hensigtsmæssige, fremgangsmåde til alle teksterne, de møder. For dem vil det være en hjælp at følge strategien i den blå tekstboks.
7
9788723539656_indhold_kopiark_facit.indd 7
19/09/2019 15.24
GREB OM LÆSEPRØVEN gør eleverne klar til afgangsprøven i læsning. I bogen arbejder eleverne med de fem tekster, som findes i afgangsprøven. Eleverne løser en række opgaver, der giver dem mulighed for forstå, hvad de prøves i, og de øver sig i de mest relevante læseteknikker og øger deres læsehastighed. Til sidst i hvert kapitel møder eleverne en tekst fra en af ministeriets tidligere prøver, så prøven afmystificeres, og eleverne kan bruge det, de har lært. Arbejdsformerne er både opgaveløsning, dialog, ud på gulvet-aktiviteter og småproduktioner, hvor eleverne bl.a. selv formulerer opgaver til hinanden.
9 788723 539656
alinea.dk