Skip to main content

Greb om læseprøven 8./9., Elevbog/Web

Page 1

Cecilie Høyrup & Tanja Katrine Levy

læseprøven

Dansk · 8.-9. klasse · Elevbog · Web


CECILIE HØYRUP & TANJA KATRINE LEVY

GREB OM læseprøven

Dansk · 8.-9. klasse · Elevbog · Web

9788723539618_indhold.indd 1

19/09/2019 16.05


Greb om læseprøven Elevbog/web, 8.-9. klasse En titel i serien Greb om … © Alinea 2019 Forfattere: Cecilie Høyrup og Tanja Katrine Levy Redaktion: Helle Svane Boutrup og Maria Lukowski Principlayout indhold og omslag: Dorte Cappelen Sats: Lumina Datamatics, Inc. Trykt hos Livonia Print 1. udgave, 1. oplag 2019 ISBN 978-87-23-53961-8

Webressourcer: grebom.alinea.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. alinea.dk

9788723539618_indhold.indd 2

19/09/2019 16.05


INDHOLD Forord ����������������������������������������� Genopfrisk læseteknikkerne ������������������� Brug dit læseformål og din læseteknik ������� Har du greb om læseteknikkerne? ������������

4

28

7

Walk and read - Sæt din skimmeteknik i spil � Skriv underrubrikker til teksten ��������������� Prøv tekst 3 ������������������������������������ Evaluering: Har du greb om tekst 3? ���������

FÅ GREB OM TEKST 1   ������������������

9

FÅ GREB OM TEKST 4   �����������������

32

Værd at vide om tekst 1 ���������������������� Kend din strategi ����������������������������� Få fart på læseteknikken - Stjerneløb �������� Lav selv en læseprøve til en multimodal tekst � Prøv tekst 1 ������������������������������������ Evaluering: Har du greb om tekst 1? ����������

10

33

15

Værd at vide om tekst 4  ��������������������� Kend din strategi  ���������������������������� Nøgleordsstafet  ������������������������������ Tøm teksten for svar  ������������������������� Prøv tekst 4  ���������������������������������� Evaluering: Har du greb om tekst 4?  ��������

FÅ GREB OM TEKST 2  �����������������

16

FÅ GREB OM TEKST 5   �����������������

39

Værd at vide om tekst 2 ����������������������� Kend din strategi ������������������������������ Fart med fokus �������������������������������� Lav selv en læseprøve til et eventyr ����������� Prøv tekst 2 ������������������������������������ Evaluering: Har du greb om tekst 2? ���������

17

40

24

Værd at vide om tekst 5  ��������������������� Kend din strategi  ���������������������������� Dagens ord  ���������������������������������� Sæt dit ordforråd i spil  ����������������������� Prøv tekst 5  ����������������������������������� Evaluering: Har du greb om tekst 5?  ��������

FÅ GREB OM TEKST 3  �����������������

25

GODE RÅD

48

5 6

11 12 13 14

18 20 21 23

Værd at vide om tekst 3  ��������������������� 26 Kend din strategi  ���������������������������� 27

9788723539618_indhold.indd 3

�������������������������������

29 30 31

34 35 36 37 38

41 43 44 46 47

Læs til hverdag  ������������������������������� 49 Forbered dig til læseprøven  ����������������� 52

19/09/2019 16.05


FORORD I slutningen af 9. klasse skal du til prøve i læsning. De fleste kan læse i slutningen af folkeskolen, så umiddelbart lyder prøven jo nem. Men du skal mere end blot læse. Du er til prøve i at finde oplysninger i tekster, og det gør du ved at bruge de læseteknikker, som du har lært i undervisningen. Prøven er ret omfattende. Du skal læse fem tekster på 30 minutter, så der er ikke tid til at nærlæse det hele. Derfor skal dine læseteknikker være pudset af og klar til at bruge i det øjeblik, prøven starter. I denne bog skal du lære hele læseprøven at kende, så du præcis ved, hvad du skal gøre, når du skal til prøve i 9. klasse. Vi fortæller dig om prøvens opbygning, afslører hvilke slags tekster du højst sandsynligt vil møde, og så træner vi de læseteknikker, du skal bruge for at klare dig igennem prøven inden for de afsatte 30 minutter. Målet er, at du har en plan for, hvordan du skal læse og besvare opgaverne i hver af de fem tekster til prøven. Dvs. at du har en strategi. Du har sikkert mødt læseprøver før, men måske har du ikke lagt mærke til, at de alle sammen ligner hinanden: Du møder altid fem tekster, der varierer i genrer, længde og sværhedsgrad. Du skal svare på cirka 10 spørgsmål til hver tekst, og du har 30 minutter i alt. Det er en prøve mange almindelige voksne vil have svært ved at klare. Derfor er det vigtigt, at du allerede nu bliver helt fortrolig med opbygningen og lærer dine egne styrker og svagheder at kende, så du bruger prøvetiden fornuftigt. For at få mest muligt ud af bogen er det vigtigt, at du reflekterer over dine egne læsevaner. Det er sådan, at ligesom med alt andet, som du gerne vil være god til, så skal læsningen også trænes jævnligt. Læser du ikke, så svarer din prøvesituation til, at du kun spiller kampe i weekenden, men ikke deltager i den ugentlige træning. Det bliver du ikke særlig dygtig af. Vi hjælper dig med træningen i denne bog, den endelige kamp er afgangsprøven. Det gør vi med opgaver og aktiviteter, der præcis passer til det, du skal kunne inden for hver af de fem tekster i læseprøven.

Når du er færdig med denne bog, er du blevet bedre til: pp a t bruge forskellige læseteknikker, når du skal finde oplysninger i en tekst pp at læse dine lektier på kortere tid, men med større tekstforståelse pp at læse lidt hurtigere på hjemmesider og dermed være den første til at få det bedste tilbud pp at nøjes med at skimme sms-beskeder fra din mor og stadig forstå det vigtigste pp at bruge din prøvetid fornuftigt og ikke gå i panik over, at tiden går virkelig hurtigt pp at gå til prøve i maj måned med en strategi for, hvordan du skal læse teksterne og besvare opgaverne.

4

9788723539618_indhold.indd 4

19/09/2019 16.05


GENOPFRISK LÆSETEKNIKKERNE Når du læser i skolen og i fritiden, bruger du hele tiden forskellige læseteknikker. Du tænker nok slet ikke over det. Men til prøven har du kun 30 minutter. For hurtigt at kunne svare på de spørgsmål, der stilles, skal du være helt skarp på, hvilke teknikker du skal bruge til at læse både spørgsmålene og de forskellige tekster. Derfor får du her en repetition af de enkelte teknikker. I de næste kapitler, som handler om de fem tekster fra prøven, får du en skræddersyet plan for, hvilke læseteknikker du skal bruge til de enkelte tekster, og i hvilken rækkefølge du skal bruge dem. Overblikslæsning Overblikslæsning er den læseteknik, du bruger, når du lynhurtigt skal danne dig et overblik over, hvad en bestemt tekst handler om. Til læseprøven vil du bruge den til hurtigt at finde ud af, hvilken tekst du har mellem hænderne. Det er vigtigt at finde ud af, fordi den enkelte tekst er afgørende for, hvilke læseteknikker du skal hive op af lommen. Overblikslæsning er altså en god måde til at indstille hjernen på, hvad den skal i gang med. Det er vigtigt ikke at bruge for lang tid på at danne sig et overblik til prøven - det har du nemlig ikke tid til. Skimmelæsning Når du skimmer en tekst, lader du øjnene feje hurtigt ned over teksten. Du læser ikke hvert ord, men forsøger at fange den overordnede mening. Til prøven skal du bruge skimmelæsning til at finde svar på spørgsmål, dvs. skimme efter de steder i teksten, hvor svarene findes. Det kan være rigtig svært, og det kræver, at du ved, hvad du skal skimme efter. Det ved du, hvis du læser spørgsmålene før, du skimmer teksten. Så det gør du altså fra nu af!!! Punktlæsning Punktlæsning bruges, når du leder efter en bestemt oplysning i en tekst. Det kan fx være, at du har købt nogle sko på en hjemmeside, men du vil gerne sende dem retur. Du kigger altså udelukkende på hjemmesiden for at finde returoplysningerne. Dine øjne skimmer henover hjemmesiden, og så punktlæser du lige netop der, hvor du finder ordet returforsendelser. Hvis det er en fagtekst, du skal finde en bestemt oplysning i, så skimmer du, indtil du støder på noget, der drejer sig om lige præcis det, spørgsmålet omhandler. Det afsnit læser du så - altså punktlæser.

5

9788723539618_indhold.indd 5

19/09/2019 16.05


Nærlæsning Som ordet antyder er nærlæsning, at du læser teksten grundigt. Nærlæsning kræver, at du læser hvert et ord og evt. genlæser enkelte afsnit. Den teknik vil du ofte bruge, når du fx læser en tekst i samfundsfag, hvor du skal danne dig en mening eller opnå ny viden. I læseprøven skal du ikke blive klogere på et bestemt emne, men nogle af spørgsmålene kræver, at du har forstået, hvad teksten drejer sig om. Det kan ofte være svært at fange ved blot at skimme eller punktlæse. Her må du altså hive nærlæsningen frem og læse det pågældende afsnit grundigt. Nogle har brug for at nærlæse lidt længere passager for at finde svarene, men vær opmærksom på, at jo mere du nærlæser, jo længere tid bruger du på opgaverne.

BRUG DIT LÆSEFORMÅL OG DIN LÆSETEKNIK Det er vigtigt at slå fast, at man ikke læser alle tekster ens. Hvordan man læser en tekst, afhænger nemlig af hvad formålet er med læsningen. Når du læser en tekst, kan dit formål med at læse den fx være at have en god læseoplevelse, men formålet kan også være, at du skal finde vigtige informationer, som du skal bruge til en opgave. Tekstens genre har også betydning for din måde at læse den på. Noveller læses fra start til slut, fordi de har en handling, der kan være vigtig at få fat i, hvorimod en artikel med manchet, rubrikker og faktaboks kan læses på en anden måde. I læseprøven vil du også møde forskellige slags tekster, der derfor skal læses på forskellig måde. Dit læseformål til prøven er dog altid det samme uanset teksttype: Du skal finde svar på de spørgsmål, der stilles. For at beslutte hvordan du griber teksten an, skal du finde ud af, hvad du skal lede efter i teksten. Derfor er det vigtigt, at du læser spørgsmålene først, da det jo er her dit læseformål er: Du skal svare på nogle spørgsmål. Så læs dem. Men lad være med at læse svarmulighederne. Dem læser du først, når du møder noget i teksten, der kunne være svar på det spørgsmål, der er stillet. Oversigten på næste side viser de læseteknikker, du skal tage i brug til læseprøven. Det gentager vi også i begyndelsen af hvert kapitel - bare så du ikke glemmer det!

6

9788723539618_indhold.indd 6

19/09/2019 16.05


7

9788723539618_indhold.indd 7

19/09/2019 16.05

Læseprøven handler bl.a. om, hvor dygtig du er til at vælge den rigtige læseteknik til de forskellige situationer under prøven. Her har du et overblik over, hvornår du skal bruge de forskellige teknikker.

HAR DU GREB OM LÆSETEKNIKKERNE?


Tre gode råd, når du læser Du har sikkert prøvet at læse en tekst og pludselig opdaget, at du i stedet for at forstå, hvad du læser, tænker på aftenens superligakamp, eller hvad du skal lave i morgen, når du er alene hjemme. Bare rolig - det er helt normalt, men bare ikke så hensigtsmæssigt i de 30 minutter, hvor du er til prøve. Her får du tre gode råd, som alle sammen kan være med til at skærpe din koncentration. De to første SKAL du følge, mens det sidste råd er en smagssag. 1. Læs på, mellem og bag linjerne Du ved det godt, for din lærer har fortalt dig det virkelig mange gange: Når du læser, skal du både læse det, der står direkte i teksten, og du skal ’læse’ det, der står mellem linjerne og bag linjerne. Det gælder selvfølgelig også til prøven, når du skal finde svar på de spørgsmål, du bliver stillet. Derfor får du det genopfrisket her: pp At svaret står på linjen betyder, at det står i teksten. Dvs. at svaret står skrevet direkte i teksten. pp Når svaret står mellem linjerne, betyder det, at du skal sammenstykke informationer fra flere steder i teksten. pp Hvis svaret står bag linjerne, betyder det, at du kan finde det ved at sammenfatte essensen af fx en handling eller af de informationer, du får i teksten, samtidig med at du bruger det, du ved om verden og din egen erfaring. Det vil ofte være spørgsmål som: Hvad handler teksten om? Eller: Hvad drejer den sig om? Pointen er altså, at hvis du ikke lige kan finde svaret på linjen, så skal du ikke give op. Så skal du i stedet prøve at finde det ved at læse mellem eller bag linjerne. 2. Læs spørgsmålene, før du læser teksten Det kan godt tåle en gentagelse: Når du sidder til prøven, tænker du måske, at du bare skal læse løs, for du ved, at du får travlt. Men stop lige op! Det smarteste er, at du læser spørgsmålene, før du læser teksten. Så ved du nemlig, hvad du leder efter, mens du læser. Du skal ikke læse svarmulighederne - kun spørgsmålene. Et par tricks: pp Sæt dit kryds i den rigtige boks med det samme, du støder på svaret i teksten. pp Brug ikke for lang tid på en enkelt opgave. Du har kun 30 minutter til hele prøven. 3. Lav overstregninger En måde at skærpe din koncentration på er at lave overstregninger i teksten med en overstregningstusch (highlighter): pp Du sætter fokus på det vigtigste i teksten. Din hjerne kommer nemlig på mission efter svar på spørgsmålene. ppDet hjælper dig med at huske det, du læser. Pas på, at du ikke ender med at overstrege det hele, så du sidder med en gul tekst, hvor overstregningen pludselig ikke er til nogen hjælp. En metode kan være at understrege vigtige oplysninger, eller der hvor du tror, du kan finde svar. Prøv at øve dig i at bruge overstregningen i en læseprøve, og vurder, om metoden fungerer for dig.

8

9788723539618_indhold.indd 8

19/09/2019 16.05


fĂĽ greb om tekst 1

9788723539618_indhold.indd 9

04/10/2019 13.48


VÆRD AT VIDE OM TEKST 1 Den første tekst, du møder i læseprøven, er oftest en artikel, der kommer fra en avis. Tekst 1 er kendetegnet ved at den tit består af både tekst, billeder, grafer og billedtekst. Vi kalder den slags tekster for multimodale, fordi de er sammensat af mange (multi) forskellige dele (modalitet), som alle sammen er med til at give teksten betydning. Lidt ligesom du kender det fra en hjemmeside. I læseprøvens tekst 1 er din opgave at finde svar på en række spørgsmål til artiklen, og du skal du være særlig opmærksom på, at svarene godt kan gemme sig i en billedtekst, en faktaboks, en grafisk model eller noget helt fjerde. I tekst 1 vil du kunne finde de fleste svar på linjerne. Udfordringen, når du læser en multimodal tekst, kan være, at du bliver forvirret over, hvor du skal starte din læsning, og hvor du skal finde de oplysninger, du skal bruge. Der er 10 spørgsmål, som du skal finde svarene på i artiklen.

Når du er færdig med kapitlet: ppved du, hvilken slags tekst du møder som tekst 1 i læseprøven ppkan du forklare de udfordringer, der kan være i en multimodal tekst pp kan du udvælge og anvende de mest hensigtsmæssige læseteknikker til læsningen af tekst 1 pp kan du selv producere spørgsmål og svar til en multimodal tekst, hvor svaret skal findes i tekstens forskellige dele.

Hvis du ikke lige kan huske det, så kan tekst 1 se sådan ud:

MAKKER

Hvordan skal teksten læses? Se på tekst 1 ovenfor. Diskuter med din makker: Hvilke læseteknikker ville I vælge til en multimodal tekst, hvor I skal finde svar på 10 spørgsmål?

10

9788723539618_indhold.indd 10

19/09/2019 16.06


KEND DIN STRATEGI Der er mange måder at læse en artikel på, og en artikel skal ikke nødvendigvis læses fra ende til anden - oplysningerne du skal finde, er nemlig spredt rundt omkring i teksten. Dit læseformål er at finde svar på 10 spørgsmål i en multimodal tekst. Derfor skal du skimme efter svarene forskellige steder i teksten.

Sådan sætter du læseteknikkerne i spil: 1. Nærlæs spørgsmålene. 2. Nærlæs rubrikken, manchetten og underrubrikkerne. 3. Overblikslæs artiklen. 4. Skim efter svar i tekstens forskellige dele, dvs. også i billedtekster, faktabokse og figurer. 5. Punktlæs de steder, hvor svaret findes. 6. Nærlæs i teksten, hvis du er i tvivl.

I tekst 1 findes de fleste svar på og mellem linjerne. Det sidste spørgsmål kan godt være et fortolkningsspørgsmål, hvor du skal læse bag linjerne. Det kan fx være, at du bliver spurgt til Hvad handler artiklen mest om? Her skal du være skarp og se på helheden. Ofte kan svaret findes i rubrikken eller i manchetten, men læg også mærke til, hvilke spørgsmål du har svaret på - hvad handlede de om? Så må du nærlæse alle spørgsmålene igen for at afgøre, om der er et overordnet emne, der går igen i spørgsmålene. PAS PÅ! Der er altid faldgruber i teksterne. Dvs. der er spørgsmål, som kan være meget svære at finde svar på, fordi svarene gemmer sig de snedigste steder. Hvis du ikke kan finde svaret, og du både har læst på, mellem og bag linjerne, så husk at skimme billedtekster, fremhævede citater, grafer og manchetter en gang mere. Du kan også komme ud for, at svarmulighederne er meget ens. Fx: ppI 2018 var der 117 mennesker og to hunde, der omkom i trafikken. ppI 2018 var der 17 mennesker og to hunde, der omkom i trafikken. ppI 2017 var der 118 mennesker og tre hunde, der omkom i trafikken. Så læs lige svarmulighederne igen, inden du sætter dit kryds!

11

9788723539618_indhold.indd 11

19/09/2019 16.06


GREB OM LÆSEPRØVEN gør dig klar til afgangsprøven i læsning. I bogen lærer du alt, hvad der er værd at vide om den læseprøve, du møder i slutningen af 9. klasse. ppDu lærer at se bag om opgaverne. De bliver nemlig nemmere at løse, når du ved, hvilke slags tekster du møder, og hvilke opgavetyper der hører til. ppDu får gode fiduser. ppDu pudser dine læseteknikker af og øver dig i at læse både hurtigere og mere fokuseret. ppDu arbejder sammen med dine klassekammerater, så I i fællesskab sætter ord på tekster og opgaver og dermed bliver helt skarpe på, hvad I går til prøve i. Bogen er din nye bedste ven frem mod prøven.

9 788723 539618

alinea.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Greb om læseprøven 8./9., Elevbog/Web by Alinea - Issuu