Molevitten, 1. kl., Lærervejledning til litteratursporet/ Web

Kenneth Jakobsen Bøye

Dansk ·· 1.

0. klasse klasse ·· Lærervejledning Lærervejledning ·· Web Web Dansk

Kenneth Jakobsen Bøye

9788723528957_indhold.indd 1

27/02/2020 11.48

Lærervejledning til litteratursporet til 1. klasse En titel i grundsystemet Molevitten © Alinea Forfatter: Kenneth Jakobsen Bøye Redaktion: Helle Svane Boutrup Design: Inge Rand Omslag: Inge Rand Grafisk arbejde: Grethe Bruun Illustration: Lars Samsøe Trykt hos Livonia Print 1. udgave. 1. oplag 2020 ISBN 9788723528957

Webressourcer: molevitten.alinea.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node.

Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år og laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner til børn og unge, der har det svært. alinea.dk

2

9788723528957_indhold.indd 2

04/03/2020 10.20

MØD HELE MOLEVITTEN

Det grønne litteraturspor Materialerne til litteratursporet i 1. klasse

4 7 8

PRINCIPPERNE FOR LITTERATURSPORET I 1. KLASSE

12

SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING

47

Fagformålet for dansk 12 Motivation og engagement 14 En æstetisk tilgang til undervisningen 16 Kreativitet 19 Legen som faglig aktivitet 20 Oplæsning 21 Tekstvalg – hvilke tekster skal eleverne arbejde med?

26 Leg med sproget 27 Skriftlig fremstilling 35 Tydelige mål i undervisningen 37 Forældresamarbejde 38 Klasselokalets indretning 42 Fællesskabende didaktik i samarbejde med Red Barnet 45

Nu starter jeg i 1. klasse-spillet 1 Han har jo ikke noget tøj på!

2 De rappede årstider 4 Timen er min 4 En zebra uden striber 5 Se dig omkring 6 Ruth-Viola får en ven 7 Venskab og opfindelser 8 Digt en cykel 9 Pinligt!

10 Historien om dig Det store 1. klasse-spil

49 50 63 69 74 82 90 97 105 111 118 125

Litteraturliste 126 Om forfatteren 128

molevitten. alinea.dk

9788723528957_indhold.indd 3

04/03/2020 10.20

MØD HELE MOLEVITTEN Molevitten er et dansksystem til indskolingen, som består af to spor.

Det grønne spor har en æstetisk tilgang til undervisningen, tager afsæt i fælles oplæsning og elevernes aktive møde med tekster og har dannelse i højsædet. Det gule spor er et struktureret og gennemprøvet læseprogram, hvor der arbejdes med en systematisk og lydbaseret tilgang til læseundervisningen med tilhørende læsebøger til differentieret læsetræning. Tilsammen kommer de to spor omkring alle danskfagets mål.

Molevitten er opdelt i et litteraturspor og et læsespor, for at der kan arbejdes lige grundigt og målrettet i danskundervisningen mod de mål, der er for litteratur og for læsning i indskolingen. I Molevittens to spor afsættes i alt seks lektioner om ugen gennem 35 uger. Tre ugentlige lektioner til litteratursporet og tre ugentlige lektioner til læsesporet.

I det grønne litteraturspor skal teksterne bevæge eleverne, gribe dem om hjertet, få håret til at stritte på dem, underholde dem helt ned i maven, få dem til at undre sig og give dem lyst til at lege. Derfor er tekstvalget ikke styret af elevernes begrænsede læsefærdigheder.

Mens litteraturen er omdrejningspunktet for den fælles dannelse og skal nydes i fællesskab, så er bogstavindlæring og læsetræning en mere individuel læringsproces. I det gule læsespor er målet at lære at læse og stave, og derfor er tekstvalget her styret af elevernes begrænsede læsefærdigheder. Der arbejdes med 100 % lydrette ord og gentaget læsning i differentierede læsebøger.

4

9788723528957_indhold.indd 4

27/02/2020 11.48

Det grønne litteraturspor • En litteraturpædagogik, som tager afsæt i fælles oplæsning i klassen, leg, sanselige oplevelser og elevernes aktive møde med tekster • Forløb, hvor sociale og faglige mål går hånd i hånd • Forløb med fokus på fortolkning, fremstilling og kommunikation • En mangfoldighed af tekster – både de alvorlige, de sjove, de skæve og de multimodale • Introduktion til teksttyper • Opgaver med fokus på tekstforståelse, analyse og fortolkning • Opgaver, hvor eleven skal forholde sig til selv og sin omverden.

Materialerne til det grønne litteraturspor Børnehaveklassen: • Oplæsningsbogen Ruth-Viola med bindestreg • Bogen om litteratur og hele molevitten (grundbog og arbejdshæfte i ét) • Lærervejledning til litteratursporet til børnehaveklassen 1. klasse: • Bogen om litteratur og hele molevitten 1. klasse (grundbog og arbejdshæfte i ét.)

• Vejledning til litteratursporet til 1. klasse 2 klasse: • Bogen om litteratur og hele molevitten 2. klasse (grundbog og arbejdshæfte i ét.)

• Vejledning til litteratursporet til 2. klasse Til det grønne litteraturspor hører sitet molevitten.alinea.dk.

5

9788723528957_indhold.indd 5

27/02/2020 11.48

Det gule læsespor • Et struktureret læseprogram til tre års læse- og staveudvikling fra børnehaveklassen til og med 2. klasse • Ni differentierede læsebøger med fokus på afkodning og læseforståelse og med sproglig progression fra 100 % lydrethed til normalprosa • En metode, der sikrer, at eleverne udvikler et bogstavkendskab, der er vejen til automatiseret og selvstændig læsning • Tidlig og stilladseret staveundervisning • En grundig vejledning, der klæder læreren på til at undervise i fonologisk opmærksomhed og modellere opgaveløsninger for eleverne • En pædagogik med fokus på mestring og tryghed før nye udfordringer • Løbende evaluering og opfølgning for alle elever • Bogstavkurset De 24 nøgler.

Materialerne til det gule læsespor Børnehaveklassen: • Bogen om lyde og bogstaver (arbejdshæfte) • Min allerførste læsebog med lytteord • Spurtebogen 0 (aktivitetshæfte) • Molevitten Kortspil (store og små bogstaver i skrivehuse) • Plakaten Villa Vakkelvorn • Lærervejledning til læsesporet til børnehaveklassen 1. klasse: • Bogen om lyde og ord (arbejdshæfte og vendebog) • Min læsebog 1-4 • Spurtebogen 1 • Lærervejledning til læsesporet til 1. klasse 2. klasse: • Bogen om ord og sætninger (arbejdshæfte og vendebog) • Min læsebog 5-8 • Spurtebogen 2 • Lærervejledning til læsesporet til 2. klasse Til det gule læsespor hører sitet molevitten.alinea.dk.

6

9788723528957_indhold.indd 6

27/02/2020 11.48

DET GRØNNE LITTERATURSPOR

I Molevittens litteraturspor er der fokus på, at eleverne i løbet af 0.-2. klasse finder glæde ved og opøver en forståelse for litteraturen og dens æstetiske kvaliteter. Derfor er litteratursporet gennemsyret af en særlig litteraturpædagogik for indskolingsbørn, der lader eleverne forholde sig til de væsentlige temaer, som litteraturen sætter ord på gennem en undersøgende og sansebaseret tilgang til litteraturen. Det er Molevittens mål, at eleverne opbygger en lyst til og en glæde ved litteraturen, og at de gennem litteraturen får forståelse for hinanden, deres omverden, andre kulturer og sig selv. At de oplever litteraturglæde og læselyst.

Det er en naturlig udfordring for de yngste elever at sætte ord på de tekster, de arbejder med. Det er en abstrakt øvelse, der kræver meget af eleverne både mundtligt og sprogligt. Men med aktiviteter med afsæt i elevernes sanser, får de bedre mulighed for at sætte ord på deres oplevelser med teksterne.

Elevens aktive møde og leg med teksten har med andre ord en særlig rolle i litteratursporet fra 0.-2. klasse. Samtidig er det også et mål i Molevittens litteraturspor, at eleverne efter 2. klasse har fået viden om relevante analyseredskaber: De ved, at en tekst har en komposition, en handling med karakterer, der agerer en konflikt og at teksten videregiver et tema.

Eleverne lærer også at formidle og stå frem. De får redskaber til at kunne fortælle og kommunikere om, hvad der er vedkommende for dem, og de lærer at bruge skrivning som et redskab til at udtrykke sig.

I 1. klasse møder eleverne stilladserede skriveøvelser i tydelige rammer, der lærer dem at skrive i forskellige teksttyper og genrer. Eleverne lærer, at alle tekster har en målgruppe, en form og en hensigt, og de stifter bekendtskab med ordklasser og deres kendetegn. Samtidig lærer eleverne at bruge digitale værktøjer som middel til at udtrykke sig. De lærer at optage lyd og tage billeder som et led i at formidle og lave produkter. De konkrete mål er, at eleverne tilegner sig de bindende kompetencer indenfor fremstilling, fortolkning og kommunikation efter 2. klasse: • Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer.

• Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.

• Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer.

7

9788723528957_indhold.indd 7

27/02/2020 11.48

MATERIALERNE TIL LITTERATURSPORET I 1. KLASSE

Ruth-Viola med bindestreg – en gennemgående historie I børnehaveklassen har eleverne mødt Ruth-Viola med bindestreg i den fælles oplæsningsbog Ruth-Viola med bindestreg og gennem fire kapitler i arbejdsbogen Bogen om litteratur og hele molevitten til 0. klasse. I 1. klasse møder eleverne Ruth-Viola i et enkelt forløb i arbejdsbogen Bogen om litteratur og hele molevitten. Hvis eleverne ikke har hørt og arbejdet med oplæsningsbogen Ruth-Viola med bindestreg, er det oplagt at indlede 1. klasse med at læse bogen op for klassen. Oplæsningsbogen Ruth-Viola med bindestregs fire kapitler og de to selvstændige historier om Ruth-Viola i 1. og 2. klasses arbejdsbøger findes også som selvstændige billedbøger.

Det er oplagt at bruge forløbet om Ruth-Viola aktivt i forældresamarbejdet i 1. klasse. Der er flere temaer i historien, der kan bruges som optakt til samtale til et forældremøde, eller som forældrene kan inddrages i aktivt, når klassen arbejder med forløbet. Det drejer sig om temaerne krop og seksualitet, venskab, jalousi og familieskab. Visse temaer ligger i tråd med, hvad eleverne skal nå at stifte bekendtskab med i emnet sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab, som er obligatorisk. Her er emnet naturligt integreret i en skønlitterær tekst, så det bliver muligt at forholde sig til emnet, uden at det bliver for privat for elever og forældre, og samtidig er historien skrevet med et glimt i øjet og med charme.

Historien hjælper med til at inddrage et emne, der for mange lærere kan være svært at tage hul på i skolestarten.

Bogen om litteratur og hele molevitten Bogen om litteratur og hele molevitten til 1. klasse er en arbejdsbog og grundbog samlet i et engangsmateriale. Dermed skal elever og lærere kun forholde sig til én bog. Bogen om litteratur og hele molevitten er opbygget, så den i samspil med Molevittens læsespor kommer omkring alle kompetenceområderne i dansk: Læsning, Fremstilling, Fortolkning og Kommunikation. Bogen indeholder ti kapitler. Før kapitel 1 er der et spil, som er et anslag til, hvad Bogen om litteratur og hele molevitten handler om, nemlig at arbejde med litteratur – sammen i et fællesskab.

Efter kapitel ti er der endnu et spil, hvor indhold fra de ti kapitler kort er integreret. Ved at spille, og analoge spil er gennemgående i Molevittens litteraturspor, øver eleverne sig i at overholde regler, vente på tur og samarbejde. Samtidig tilgodeser spil elevernes taktile sans og kreativitet. Spil giver eleverne social træning og erfaring med turtagning og øvelse i at kommunikere ved at lytte og ytre sig i fællesskabet med hinanden. Samtidig har begge spil også et danskfagligt indhold.

8

9788723528957_indhold.indd 8

27/02/2020 11.48

Teksterne, der henvises til i arbejdsbogen, ligger på Molevittens website, molevitten.alinea.dk eller kan skaffes via CFU/eReolen. Det har været hensigten at bruge tekster, som er lette at få adgang til. Se side 10 for listen over tekster i arbejdsbogen.

Alle forløb er bygget op omkring faglige aktiviteter, hvor kompetenceområdet Fortolkning er centralt, og derudover er der aktiviteter inden for et eller flere af de øvrige kompetenceområder. Samtlige kapitler er tilrettelagt ud fra en æstetisk tilgang til undervisningen, hvor eleverne skal bruge deres sanser til at opleve og forstå de tekster og faglige områder, de arbejder med.

I arbejdet med elevernes fiktionskompetence er der fokus på: • en histories handling – gengivelse af handlingsforløb, plot og opbygning • personerne – ydre og indre personkarakteristik • en histories konflikt, tema og budskab • at eleverne kan udtrykke sig kreativt og i mundtlig eller skriftlig form om en tekst.

• at gå på opdagelse i ord og sprog og at lege med sproget – både det billedlige sprog og det skriftlige sprog.

I arbejdet med elevernes fremstilling og kommunikation er der fokus på: • at lære at skrive i en tydelig ramme • at stilladsere og modellere elevernes skrivning i relevante teksttyper og genrer • at kunne formidle mundtligt foran en makker eller hele klassen • at understøtte elevernes forundring, når de læser litteratur, så de kan stille spørgsmål til teksterne, de hører • at lære at udtrykke sig på mange måder, fx dramatisk, billedligt, lydligt, skriftligt og mundtligt • at få kendskab til digitale værktøjer, der er relevante i forhold til det faglige indhold.

I arbejdet med elevernes dannelse er der fokus på: • At være en god kammerat • At lære at dele sin nysgerrighed og viden i et fællesskab • At samarbejde i makkerpar, større grupper og klassesammenhænge • At fælles litterære oplevelser kan give øget forståelse for hinanden, forskelligheder og andre kulturer.

Bogen om litteratur og hele molevitten har sidestillede forløb, som er uafhængige af hinanden, og kan anvendes som det fungerer bedst i undervisningen. Dog er der en vis progression i de faglige skabeloner og

9

9788723528957_indhold.indd 9

27/02/2020 11.48

termer, som der bygges videre på gennem forløbene. Men i 1. klasse er det mest centrale, at eleverne lærer at forholde sig til, hvad de læser, og får redskaber til at åbne en tekst, som motiverer og engagerer dem, så de forholder sig både fagligt og personligt til teksten.

Samtlige forløb i Bogen om litteratur og hele molevitten har samme opbygning: 1. A nslag før teksten. Et anslag, der har til formål at få en ”krog” i eleverne. Elevernes nysgerrighed for teksten skal vækkes, og en motivation for teksten etableres. Dette gøres med en æstetisk tilgang, hvor elevernes sanser kildes, og fantasien sættes i gang.

2. Ind i teksten. Her læses teksten op af læreren, og eleverne går på opdagelse i teksten. De får erkendelsen, taler om teksten og udtrykker sig om den. Igen med en æstetisk tilgang til teksten, der fx kan indebære at legetolke og ikke mindst at producere noget på baggrund af oplevelsen med teksten. Og eleverne får koblet relevante faglige og litterære værktøjer på.

3. Ud af teksten. Eleverne bruger deres oplevelse af, viden om og kendskab til teksten til at perspektivere til deres eget liv og omverden og til at reflektere over, hvad de har fået ud af teksten.

Inden hvert forløb præsenteres eleverne for, hvad de skal lære, og hvert forløb afsluttes med en opgave, som samler op på, hvad eleverne har lært. Opgaven hedder Vis, hvad du har lært. Evalueringen er konkret, og eleverne bruger den viden og erfaring, de har fået gennem forløbet. Det bliver synligt for eleverne, hvad de har lært, og de har et konkret produkt, som de kan tale og reflektere ud fra. Det bliver tydeligt for dem, om de har nået målet for forløbet, og hvad de har fået ud af undervisningen.

Bogen om litteratur og hele molevitten har en gennemgående ramme for forløbene, men inden for rammen er der stor variation i aktiviteter og opgaver, ligesom opgaverne er forskelligartede og mangfoldige og understøtter en æstetisk funderet læringsproces. I forløbene inddrages følgende teksttyper og genrer: billedbøger, oplæsningstekster, faktatekster, digte, rap, eventyr, nye og klassiske værker, kunst og kortfilm.

Tekster i arbejdsbogen er følgende: Kejserens nye klæder af H.C. Andersen (eventyr) Kong Gulleroth af Kim Fupz Aakeson (moderne eventyr) Årstidsrap af Mund de Carlo (rap) Forår af Cecilie Bogh (fagtekst) Sommer af Andreas Munk Scheller (fagtekst) Efterår af Cecilie Bogh og Andreas Munk Scheller (fagtekst)

10

9788723528957_indhold.indd 10

27/02/2020 11.48

Vinter af Cecilie Bogh og Andreas Munk Scheller (fagftekst) Ztriwer af Amalie Næsby (animationsfilm) Den blå cykel af Stian Hole (billedbog) Ruth-Viola får en ven af Gitte Løkkegaard (billedbog) Venskab af Kenneth Jakobsen Bøye (fagtekst) Opfindelser, strikkede huer og en dum kat af Rasmus Bregnhøi (billedbog) Jeg frøs af Kirsten Hamman (digt) Hjulene drejer under mig af Sven Dalgaard (digt) Sallys far er sygt pinlig af Thomas Brunstrøm (billedbog) Historien om dig af Søren Lind og Hanne Bartolin (billedbog) Maleri af Poul Gernes (kunstværk) Tegning af Aase Seidler Gernes (kunstværk)

Websitet molevitten.alinea.dk Til Molevittens litteraturspor til 1. klasse findes websitet molevitten.alinea. dk. Her findes yderligere ressourcer til både lærere og elever, bl.a. tavlebøger, arbejdsark, inspirationsvideoer og meget mere. Ikonet WEB i lærervejledningen markerer, hvornår ressourcer skal anvendes.

11

9788723528957_indhold.indd 11

27/02/2020 11.48

PRINCIPPERNE FOR LITTERATURSPORET I 1. KLASSE FAGFORMÅLET FOR DANSK

At have dansk i 1. klasse skal være sjovt, udforskende og legende, da det er helt centralt for dansk, at faget skal fremme elevernes læseglæde, deres lyst til at udtrykke sig og deres indlevelse i litteratur. Derfor er det som dansklærer vigtigt at have et helikopterblik og indtænke, hvad det overordnede fagformål for dansk er. Det kan let fortone sig i en hæsblæsende hverdag, hvor læringsmål og krav fylder.

Fagformålet for dansk lyder: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Stk. 2. Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation.

Stk. 3. Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Molevittens litteraturspor tager fagformålet seriøst. Hele omdrejningspunktet for litteraturarbejdet i Molevitten er netop at sikre elevernes ”udtryks- og læseglæde og kvalificere deres interesse og indsigt i litterære tekster og andre æstetiske tekster”, at give dem ”lyst til at bruge sproget og tekstindsigt i samspil med andre” samt fremme deres ”oplevelse og forståelse af litteratur” som et afsæt for at udvikle ”elevernes personlige og kulturelle identitet”. Det handler med andre ord om at skabe læseglæde og en lyst til at opleve litteratur. Det handler om sprogets kunstneriske og formidlingsmæssige potentiale og så handler det om dannelse. I Bogen om litteratur og hele molevitten tager litteraturarbejdet som nævnt afsæt i en æstetisk tilgang til undervisningen for at forstærke lysten til litteratur og give eleverne stærke litteraturoplevelser. De skal have aktive, inddragende møder med tekster og opleve tekster, før de skal analysere dem. I Molevittens litteraturspor præsenteres eleverne for ”gode ord” som et greb i undervisningen, der rammesætter ords betydning og potentiale, og så skal de motiveres ved at møde humor og sjove aktiviteter i dansktimerne – for det skal være sjovt at gå i skole.

12

9788723528957_indhold.indd 12

27/02/2020 11.48

I Fælles Mål for dansk er det tydeligt, at arbejdet med litteratur begrundes ud fra, at eleverne gennem litteraturen kan udvikle forskellige kompetencer. En vigtig kompetence, eleverne skal udvikle allerede fra 1. klasse, er deres fiktionskompetence, som betyder, at de skal kunne læse på, mellem og bag ved linjen i en tekst. Det vil sige, at de skal kunne afkode en tekst, udfylde de tomme pladser og forholde sig personligt til teksten. At udvikle fiktionskompetence handler derfor også om, at eleverne skal bevare lysten, motivationen og et engagement i at læse litteratur. Et barn, der ikke er motiveret og engageret i sin læsning, har svært ved at forholde sig personligt til en tekst. En konsekvens må derfor være, at der i litteraturundervisningen og i arbejdet med alle fire kompetenceområder i dansk skal være et fokus på, hvordan man understøtter elevernes motivation og engagement.

Fortolkning Kompetencemålet for Fortolkning efter 2. klassetrin er, at eleverne skal kunne forholde sig til velkendte temaer gennem samtaler om litteratur og andre æstetiske tekster. Men litteraturen kan også give eleverne andre kompetencer, som taler ind i hele formålet med folkeskolen og fagformålet i dansk. Når elever arbejder med litteratur, kan det være med til at udvikle deres empati og forståelse for andre mennesker og kulturer. I Bogen om litteratur og hele molevitten er der netop fokus på temaer som følelser, køn og venskab, da det er temaer, der er i øjenhøjde med eleverne, og som også anbefales i Undervisningsministeriets vejledning for faget dansk.

Børn vil gerne læse om og arbejde med emner og temaer, som de kender fra deres eget liv og hverdag. Litteraturen skal dog også give eleverne oplevelser, som går ud over deres egen erfaringsverden.

Færdigheds- og vidensmålene peger på, at oplevelse og indlevelse, undersøgelse, fortolkning, vurdering og perspektivering er centrale områder, når der arbejdes med litteratur. Målene fokuserer på, at eleverne skal have en aktiv oplevelse med en tekst, så de kan indleve sig i den, før de begynder at analysere og tolke og senere vurdere den og perspektivere den i forhold til deres eget liv og verden. Litteraturundervisningen skal med andre ord engagere eleverne, så de bruger deres fantasi, sanser og bliver aktive medlæsere.

I Bogen om litteratur og hele molevitten er der fokus på, at teksterne bliver brugt i et fællesskab i klassen. Alle elever hører og ser den samme tekst, så der opstår et fortolkningsfællesskab. Et fællesskab, der også understøtter elevernes forståelse for andre end sig selv. Det er læreren, der formidler teksterne, der for de fleste elevers vedkommende er for svære til, at de selv kan læse dem. Dansklæreren skal være bevidst om sin intention med oplæsningen og formidlingen af fællesteksterne. Intentionen er at afsætte en impuls (en følelse eller stemning hos eleverne), som gør, at de umiddelbart bliver nysgerrige og interesserede i teksten. Altså at teksten får krog i dem.

13

9788723528957_indhold.indd 13

27/02/2020 11.48

Men intentionen er også at bidrage til elevernes fællesskabsfølelse, og at de oplever andres reaktioner, forståelser og tolkninger af en tekst. Dette giver mere forståelse for hinanden og vil give anledning til at understøtte forståelsen for andre kulturer og deres værdier.

Kommunikation og Fremstilling Eleverne lærer mange kommunikative spilleregler, når de er aktive medspillere i lærerens oplæsning af tekster. De skal lære at lytte og deltage i samtale om teksterne i et fællesskab. Da mange af forløbene i Bogen om litteratur og hele molevitten tager udgangspunkt i en æstetisk tilgang til tekster, skal eleverne ofte bruge deres krop og bruge kropssproget dramatisk i fortolkningsopgaver.

Eleverne skal skrive korte tekster, hvor de også lærer at inddrage billeder.

De lærer, hvordan de bygger en historie op, og der er tydelige skriverammer, som lærer eleverne at skrive forskellige teksttyper og genrer.

I forløbet Timen er min er målet, at eleverne idéudvikler og mundtligt præsenterer et tema, der interesserer dem, og som de har fordybet sig i og forberedt at formidle til klassen.

I 1. klasse inddrages både norsk, lyrik og rap. Disse danskfaglige områder giver eleverne viden om sprog og brugen af sprog i forskellige sammenhænge. Elevernes interesse for sprog styrkes i Ugens ord, Ugens bog, Ugens digt og Ugens kunstværk, som læreren kan veksle imellem, alt efter hvad læreren mener er bedst og passer ind i klassens faglige arbejde. Digitale værktøjer præsenteres eleverne for, når det er relevant, og er hjælpemidler, der fagligt vil understøtte målet, der arbejdes frem mod.

MOTIVATION OG ENGAGEMENT

Et barn er ikke enten motiveret for at læse og lære eller ikke motiveret for at læse og lære. Motivation kan både hæmmes og fremmes, og derfor er det vigtigt at kende til, hvilke faktorer der fremmer motivation. Elever i indskolingen er nye skolestartere og skal opleve glæde og lyst ved at gå i skole og at lære. Derfor er motivation og engagement centrale elementer i elevernes læring i indskolingen. Motivation er også en vigtig del af læsekompetencen (Guthrie, 2004). Barnet er først læser, når det både har knækket koden og har en lyst til og en motivation for at læse. I skolen skal og kan man udvikle motivationen for læsning og undervisningen i det hele taget gennem kendskab til de faktorer, der påvirker børns motivation og engagement. Derfor skal man som dansklærer både have kendskab til, hvordan børn knækker læsekoden og lærer at læse, hvad der står på linjen, og have viden om motivation og de faktorer, der understøtter motivation og engagement.

14

9788723528957_indhold.indd 14

27/02/2020 11.48

Man kan fremme motivation ved at anerkende elevernes indsats og give konkret feedback, valgmuligheder og opgaver, som de kan klare, og som udfordrer dem og giver mening. Ifølge filosoffen og pædagogen Dewey (Østergaard Andersen, 2017) er det ikke et problem at motivere, da alle af natur er aktive og udforskende. Udfordringen er at motivere i den rigtige retning. Læreren skal give eleverne muligheder for at udtrykke sig aktivt og undersøgende sammen i den ønskede retning. Ifølge Dewey kan man tilrettelægge undervisning, som er motiverende. Det samme viser andre undersøgelser om, hvordan elever motiveres generelt i skolen.

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Pædagogisk praksis i indskolingen, 2017) konkluderer, at eleverne i indskolingen mener, at især fire forhold motiverer: 1.

2.

3.

4.

Når der er bevægelseselementer knyttet til det faglige Når konkrete remedier og praktiske øvelser indgår i undervisningen Når forskellige rum med god plads ude og inde tages i brug Når eleverne oplever at være inddraget i undervisningen.

Alle fire forhold er integreret i Bogen om Litteratur og hele molevitten.

Bevægelse betragtes i litteratursporet som en faglig aktivitet, der støtter eleverne i deres udvikling af kompetencer og faglige læring. Eleverne skal bruge deres sanser og deres hænder til at bygge, modellere, sætte sammen m.m. for at løse opgaver — bl.a. som udgangspunkt for at kvalificere deres sprog samt litteratur- og tekstforståelse. De faglige aktiviteter foregår både i klasserummet og i skolens øvrige omgivelser, fx i skolegården eller et sted, som eleven definerer som det bedste sted at lave en bestemt opgave. I flere af opgaverne får eleverne valgmuligheder og skal vælge den opgave, som de synes er mest motiverende og engagerende.

Valgmuligheder motiverer og giver ejerskab, for uanset hvilken opgave de vælger, peger opgaven frem mod det samme mål.

En anden undersøgelse (EVA, 2015), som dog er lavet blandt elever på mellemtrinnet, kommer frem til fem elementer, som har særlig positiv betydning for elevernes motivation for undervisning. Rapporten nævner følgende fem elementer: 1.

2.

3.

4.

5.

Et trygt og positivt læringsmiljø.

Fokus på mål og elevernes læring.

Give og modtage feedback.

Struktur og variation i undervisningen.

Inddragelse af eleverne.

Det er stadig læreren, der har den vigtigste rolle, når elever skal motiveres til at lære. Læreren er bærer af kulturen i klasserummet og slår tonen an. Hun skal interessere sig for og engagere sig i eleverne som menne-

15

9788723528957_indhold.indd 15

27/02/2020 11.48

sker og som elever, der skal lære en masse. Derfor er det især vigtigt, at læreren i 1. klasse husker at undervise efter, at elever i 1. klasse er børn, der lige har gået i børnehaveklasse, hvor legen er det bærende element.

Elever i 1. klasse er stadig nysgerrige, ivrige og entreprenante legebørn.

Bogen om litteratur og hele molevitten inddrager de motivationsfaktorer, som undersøgelserne anbefaler, samtidig med at det er tydeligt, hvilke faglige mål der arbejdes hen imod.

Skal man som dansklærer understøtte elevernes motivation, engagement og interesse i tekster bedst muligt, er det vigtigt at gøre følgende: • Inddrage autentiske tekster, dvs. tekster, der ikke er læsepædagogisk bearbejdede. (Læsepædagogiske tekster inddrages, når der er fokus på afkodning og forståelse).

• Give valgmuligheder til eleverne en gang imellem, så de kan vælge mellem forskellige teksttyper, og på samme måde give eleverne valgmuligheder i opgaver, når de arbejder med tekster.

• Anvende varierede arbejdsformer.

• Bruge tid på at bære en læsekultur frem gennem bl.a. samtale om bøger, medier og læsning og ved at anvende en undersøgende, undrende og æstetisk tilgang til litteraturen.

• Huske at anerkende elevernes læsepræstationer, uanset hvilket niveau de læser på.

• Sørge for at udfordre og pirre deres nysgerrighed og vise dem, hvad de får ud af at læse.

EN ÆSTETISK TILGANG TIL UNDERVISNINGEN

En af de litterære metoder, som er optaget af læserens interaktion med tekster, er receptionsæstetikken. Den repræsenterer en æstetisk tilgang til litteraturen, og mødet mellem læser og tekst defineres her som et æstetisk møde (Østern, 2013). I en litteraturundervisningssammenhæng handler det om, at eleverne lærer at fortolke, hvad der står bag teksten, læse mellem og bag linjerne og opfange tråde, der løbende lægges ud i teksten. I en æstetisk sammenhæng er læsningen bag ved linjerne central, da denne læsning handler om, at eleverne forholder sig personligt til teksten. En æstetisk litteraturundervisning bliver derfor et litteraturmøde mellem læser og tekst, hvor teksten er central, og hvor læseren forholder sig til teksten gennem en sansebaseret tilgang. En æstetisk tilgang til litteraturundervisningen læner sig op ad litteraturforsker Judith Langers sociokognitive teori om tekstanalyse. Hun beskriver, at det at læse en tekst er som at bevæge sig rundt i den, at se sig omkring i teksten og danne sig ”envisionment” – teksten set ud fra læserens synsvinkel.

16

9788723528957_indhold.indd 16

27/02/2020 11.48

En æstetisk tilgang til litteraturundervisningen betyder, at læreren organiserer en litteraturundervisning, hvor eleverne skal foretage en æstetisk læsning, hvor de er motiverede for og engagerede i at forholde sig til teksten – bl.a. ved at være medskabende. En æstetisk tilgang skal også fokusere på de sanser, som litteraturen vækker i eleverne. En æstetisk tilgang bygger på, at eleverne forholder sig til disse sansninger og giver dem et kvalificeret udtryk, som de kan dele i fællesskabet med deres klassekammerater. Sådan kan eleverne forholde sig både kritisk og analytisk til teksterne, de læser, og få erkendelser, som ikke umiddelbart er mulige ved kun at tage udgangspunkt i den ”intellektuelle virksomhed”, som eksempelvis litteratursamtaler inspireret af Aidan Chambers ”Tell-me”-metode gør, og som er et kendt litterært værktøj i indskolingen.

Yngre elever får store oplevelser, når de hører og læser litteratur, men det kan være svært for dem at sætte ord på deres oplevelser. En sansebaseret tilgang kan hjælpe dem til at få ord at sætte på deres oplevelser. En æstetisk tilgang er nemlig procesorienteret og sansende. Eleverne får gennem kropslige, sanselige og legende aktiviteter oplevelser med værket, som de bruger aktivt i deres måde at forstå teksten på.

Ordet æstetik bruges i mange forskellige betydninger og sammenhænge. Ordets historiske betydning henviser til dets oprindelse fra græsk, hvor det referer til det, der angår at fornemme og føle. I et moderne sprog kan vi tale om sansebaseret læring, som indebærer et bevidst brug af sanserne, både de auditive, visuelle, taktile og kinæstetiske. l Bogen om litteratur og hele molevitten er fokus æstetik, forstået som et særligt perspektiv, en måde at opleve, erfare og erkende på (Brodersen, 2015). Det vil sige en særlig måde at undervise i litteratur på, som netop giver sansemæssige erfaringer, der fører til oplevelser, erfaringer og erkendelser. Æstetik er en sanselig form, som rummer mulighed for, at eleverne kan tolke sig selv og deres omgivelser; en form, hvor det er muligt, at eleverne forholder sig til de følelser, der opstår.

En æstetisk tilgang kan også kaldes en sansebaseret tilgang til litteratur, og det handler om flere ting: • Måden, hvorpå eleverne tilgår teksten, de hører eller læser.

• At der skabes et grundlag for, at eleven får et behov for at udtrykke sig om teksten.

• Hvordan eleverne bearbejder teksten og dens udfordringer • Skabelse af et grundlag for at forholde sig personligt til teksten og perspektivere til eget liv og verden.

17

9788723528957_indhold.indd 17

27/02/2020 11.48

Samtlige kapitler i Bogen om litteratur og hele molevitten er tilrettelagt ud fra en æstetisk tilgang til undervisningen, hvor eleverne skal bruge deres sanser til at opleve og forstå de tekster og faglige områder, de skal arbejde med. Når undervisningen har en æstetisk tilgang, har eleverne en undersøgende og udforskende tilgang og giver sanseligt udtryk for det indtryk, de får.

Et eksempel: I stedet for at stille eleverne litterære spørgsmål umiddelbart efter læsningen af en tekst (en oplevelse, der afsætter et indtryk) skal eleverne udtrykke sig sanseligt om det indtryk, teksten giver dem. Det kan være ved at lege handlingen til det eventyr, de lige har hørt, tegne det vigtigste sted i eventyret, finde musik, der udtrykker stemningen, eller bygge det eventyrland, de hører om.

Bogen om litteratur og hele molevitten lægger op til en sådan sansende tilgang. Efter legen eller tegningen (hvor eleverne bruger deres sanser og fantasi), vil de fleste elever have et bedre grundlag for at tale kvalificeret om teksten; de kan udtrykke sig sprogligt, og dansklæreren kan nu koble et fagligt begreb på, fx komposition eller handling. At bruge en æstetisk tilgang betyder ikke, at der ikke arbejdes med faglige aktiviteter som eksempelvis skrivning, læseforståelse, litterære begreber m.m., men tilgangen til de faglige aktiviteter er anderledes. Læringen begynder med en leg, en forundring, et eksperiment eller en aktivitet, som sætter sanserne og fantasien i spil. Denne tilgang kombineres med aktiviteter, hvor eleverne træner og øver sig i forskellige faglige områder.

Ved en æstetisk tilgang til litteratur er teksten og tilgangen til teksten central. Teksten skal afsætte en impuls, enten i kraft af sig selv eller ved hjælp af en formidler, dvs. underviseren. Lidt ligesom et stenkast i vandet skaber ringe. Impulsen forplanter sig hos eleven, som dermed forholder sig til teksten, dens form og indhold, men også til sig selv; først gennem leg, bagefter ved også at forholde sig sanseligt og senere analyserende og fortolkende til både tekstens form og indhold i et fællesskab med andre.

Til eksempel i kapitel 1. Inden eleverne præsenteres for teksten Kejserens nye klæder, skal deres nysgerrighed for eventyret skabes. I opgave 1 igangsættes en aktivitet, der skal vække elevernes motivation og engagement for teksten, de senere skal høre og arbejde med. Tekstens impuls igangsættes altså arbejdet før med den. Eleverne gætter på, hvad drengen på tegningen, der er en illustration fra Kejserens nye klæder, siger.

De skal hviske det til deres makker. Impulsen er afsæt for elevernes kommende møde med teksten. Når de har fået oplæst Kejserens nye klæder, går eleverne på jagt i tegningen igen og finder personer fra eventyret. De mimer den person, de synes er den sejeste i eventyret, hører et eventyr

18

9788723528957_indhold.indd 18

27/02/2020 11.48

mere, taler og går som en kejser, farvelægger en selvglad kejser. Alt sammen opgaver, der giver dem viden om teksten og lader dem forholde sig til teksten med fokus på personkarakteristik, og hvad teksten handler om (tema). Bagefter skal de arbejde fortolkende med teksten. De skal lave en ny slutning til eventyret og indtale den. Dermed bliver eleverne producerende og anvender faglige værktøjer. Både oplæsning af teksten og brugen af fantasi, sanserne samt det fortolkende arbejde foregår i fællesskabet i klassen. Fællesskabet om litteraturen er centralt i alle forløb i Bogen om litteratur og hele molevitten.

Folkeskoleloven udtrykker tydeligt, at eleverne skal udvikle ”forståelse for andre mennesker, kulturer” og at folkeskolen skal ”fremme den enkelte elevs alsidige udvikling”, dvs. at folkeskolen skal sørge for, at eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til sig selv. Formål, der sammen med fagformålet for dansk underbygger, at danskfaget, som fylder mest på skoleskemaet, skal integrere arbejdet med dannelse og forståelse for fællesskabet og hinanden. Set i dette lys bør en æstetisk tilgang til litteraturen være den røde tråd i danskundervisningen, da den er med til, at eleverne kan se sig selv fra et andet perspektiv, samtidig med at de skal være nysgerrige i forhold til sig selv, andre kulturer og mennesker. Skønlitteraturen kan, sammen med måden, den tilgås på, bidrage til, at eleverne udvikler empati og forståelse for andre mennesker. Den æstetiske eller sansebaserede tilgang, hvor fællesskabet og perspektivering til eget liv og andres er central, understøtter elevernes dannelse. Denne dannelsestankegang handler også om, at vi i fællesskab finder ud af, hvordan vi kan fungere som myndige individer i forhold til hinanden.

KREATIVITET

Professor i pædagogisk psykologi og forsker i kreativitet og læring Lene Tanggaard taler om ”læringsglemsel” og ”uren pædagogik” og peger på, at det er elevernes engagement og involvering i indhold og undervisning, der betyder noget for elevernes læring. Hun mener, man lærer bedst, når man ikke er opmærksom på at lære. Når eleverne leger og bruger deres sanser i forbindelse med undervisningen, glemmer de ofte, at de er i gang med en faglig aktivitet og i gang med at lære fagligt stof.

De er i opgaven og glemmer tid og sted. Når de eksempelvis leger en historie, som de har hørt, lader de sig rive med og digter med og finder på.

De er kreative, de finder på med udgangspunkt i et indtryk, de har fået, og de lærer noget andet og mere, end underviseren har sat som mål. De er i ”læringsglemsel”.

I Bogen om litteratur og hele molevitten er det vigtigt, at eleverne støttes i at være kreative, da kreativitet er en vigtig og væsentlig kundskab.

Når eleverne leger og bruger deres sanser og oplever, at deres erfarin-

19

9788723528957_indhold.indd 19

27/02/2020 11.48

ger gennem legen og sanserne bruges i en ny faglig sammenhæng, så træner eleverne deres kreativitet. Kreativitet er ikke lig med, at eleverne skal blive gode til at klippe, klistre og tegne. Kreativitet betyder, at man kan skabe noget nyt på kanten af noget eksisterende – af noget eleverne kender til i forvejen. I en undervisningssammenhæng handler det om, at eleverne lærer at forholde sig til et fagligt stof og kan finde på alternative (og kreative) løsninger på udfordringer, opgaver og faglige problemstillinger. Tanggaard siger bl.a.: At bruge sanserne og at lege er en vej til at understøtte eleverne i at være kreative. At arbejde med æstetiske læreprocesser er en kreativ tilgang til et fagligt stof. For at eleverne skal blive kreative, kræver det, at man arbejder systematisk med kreativitet. Et menneske er ikke bare kreativt (Tanggaard, 2014). Hun lister følgende som kreativitetsfremmende undervisning: • A t lære at gribe ind i verden – eksempelvis gennem konkrete forsøg og eksperimenter (med at lave film, afprøve måder at analysere et digt på, at eksperimentere med brøker, udforske naturens materialer i biologiske forsøg eller kemiske processer i fysikkens verden etc.).

• At tænke og tale om teorier som nogle, der er skabt på bestemte tidspunkter, og som noget, der om nødvendigt kan laves om.

• At lære at samarbejde med andre, fordi ingen nogensinde har skabt noget helt alene – også selvom de andre kan opleves at være forstyrrende.

• At udvikle robusthed hos børn og unge til at rejse sig, når de falder – og at lære dem at snuble noget mere, så de vinder chancen for at forundre sig over det, de ikke ville have set, hvis de ikke var faldet.

(Tanggaard, Opfindsomhed, 2014) Disse fire punkter er brugt som inspiration i Bogen om litteratur og hele molevitten.

Samarbejdsøvelser er integreret i de fleste opgaver i arbejdsbogen, da eleverne sammen skal opdage, udvikle og lære at løse opgaver sammen.

Samtidig skal eleverne gennem eksperimenter, leg og løsning af opgaver lære at gå på kompromis og ”bide ting i sig”, uden at verden falder sammen omkring dem. Dette område tilgodeses i de mange opgaver, som tager udgangspunkt i kompetenceområdet Kommunikation.

LEGEN SOM FAGLIG AKTIVITET

Leg understøtter børns sociale kompetencer og hjælper dem med at udvikle færdigheder, hvor de lærer sociale spilleregler, fx at vente på tur, have forskellige roller, vise hensyn og vise empati og omsorg for andre.

Netop leg udvikler og modner relationer, og børns udviklingsprocesser

20

9788723528957_indhold.indd 20

27/02/2020 11.48

støttes, så de kan indgå i konstruktive fællesskaber. De lærer at vise hensyn og løse konflikter, at fastholde fælles opmærksomhed om en leg, at inddrage legekammeratens ideer til legen, at blive enige om spilleregler osv. Legen udvikler barnets sociale forståelse og dermed dets følelsesliv og personlighed (Hart, 2015). Ifølge Bennyé Austring, forsker og forfatter, er leg børns naturlige Iæringsmåde. I legen efarer de, at virkeligheden og de selv kan være på mange måder.

Som leder af klasserummet kan det være svært at være i en proces, man ikke selv styrer, og som man ikke ved hvor fører hen. Men det er vigtigt, at eleverne får rum til at lege, for det betyder ikke, at læreren slipper ansvaret. Tværtimod. Læreren kommer med rammer og input, der kan styre legen i forskellige retninger, og kan også sætte sig selv i spil ved at sætte regler og retningslinjer og ved at involvere sig aktivt i legen.

I Bogen om litteratur og hele molevitten er legen integreret i flere opgaver, som relaterer sig til teksterne, som eleverne får læst op. En rendyrket æstetisk tilgang til litteratur sker, når eleverne får oplæst en tekst, hvorefter de leger teksten. Det er en faglig aktivitet, der tager udgangspunkt i legen.

Det er ikke fri leg, men en leg, som bruger teksten som baggrundstæppe.

Formen kaldes æstetisk leg (Lindqvist, 1996). Æstetisk leg kan stilladseres på forskellige måder. Der kan sættes rammer for tid, sted og hvilken elev der skal forestille sig at være hvilken person, og læreren kan være med i en gruppe og præge legen osv. Efter legen kan langt de fleste elever lettere arbejde fagligt med teksten, da de nu har brugt deres sanser og krop og forholdt sig aktivt til teksten. Det vil nu være lettere for eleverne at tale om teksten, og hvilke indtryk teksten har givet dem. I æstetisk leg er der masser af faglighed i spil: tolkning af personkarakteristik, komposition (forståelse af start-midte-slutning), handling og fortolkning af tekstens indhold.

Legen har med andre ord et stort potentiale i tilgangen til litteratur. Leg kan være indgangsvinkel til kreative løsninger, og samtidig vil legen tilføre eleverne engagement og motivation til at arbejde med teksten. Er legen til stede, og tager læreren legen alvorligt, så vil eleverne huske det, de lærer, og længes efter at få nye erfaringer (Østern, 2013). Bo Stjerne Thomsen, direktør i The LEGO Foundation, udtrykker det således: Børn lærer gennem leg. De er nysgerrige og udforsker ting. Så skaber de ting og deler med andre. Der er klare videnskabelige beviser på, at børn lærer bedst gennem leg.

OPLÆSNING

Det er vigtigt, at dansklæreren bærer en læsekultur frem for eleverne.

Det gøres bl.a. ved at læse op foruden at samtale og fortælle om bøger, medier og læsning generelt. Derfor har oplæsning en central placering i indskolingen. Oplæsning har stor betydning for elevernes egen læsning,

21

9788723528957_indhold.indd 21

27/02/2020 11.48

deres koncentration, lytteevne, fantasi, meddigtning, samt oplevelse af fiktion. Oplæsning har også stor betydning for elevernes fællesskabsfølelse og evne til at kunne spejle sig i en tekst og forholde sig til den.

Den mest direkte formidling af litteraturoplevelser er den, der opstår, når tekster læses op. Oplæseren taler ikke om teksten, men "gør" teksten ved at lægge stemme til dens tone og betone dens stemninger. God oplæsning slår en teksts stemning an og vækker elevernes interesse og nysgerrighed. Når eleverne lytter til oplæsning, sanser de teksten, og oplæseren viser sanseligheden ved hjælp af stemmeføring, betoning, rytme og kropssprog. God oplæsning kræver, at den er forberedt, da det er vigtigt at kende tekstens handlingsforløb, personerne og de sproglige nuancer.

Dansklæreren skal være bevidst om intentionen med oplæsningen. Læses der op, fordi formålet er en dialogisk oplæsning, sproglig opmærksomhed, eller fordi teksten skal være udgangspunkt for en klassesamtale, hvor formålet er at styrke engagementet og fællesskabet i klassen? Eller skal oplæsningen være ren underholdning til madpakkespisningen?

Oplæsning skal organiseres, og rammerne være tydelige. Måske skal eleverne ikke sidde på de samme pladser som under den øvrige klasseundervisning. Måske skal der være et oplæsningshjørne i klassen. Nogle elever kan lide at tegne, mens de lytter, mens andre lytter bedst uden at gøre andet end at lytte. Det vigtigste er, at eleverne ved, hvad de skal, og hvor de skal sidde. Der skal helst læses op hver dag og ikke kun til madpakkespisningen, hvor oplæsningen mange gange afbrydes.

Molevittens litteraturspor skelner derfor mellem oplæsning og hyggelæsning, da det er forskellige typer litteratur, der egner sig til de forskellige situationer. Hyggelæsning skal gerne være korte tekster, der kan afrundes hver dag, mens en længere oplæsningsbog bedst egner sig til en situation, hvor det er selve oplæsningen, der er i fokus – dvs. ikke mens eleverne spiser madpakker. Kortere tekster kan selvfølgelig også være en del af oplæsningen, når eleverne har litteraturundervisning.

Når billedbøger bliver brugt som oplæsningsbøger, skal eleverne kunne følge med i billederne undervejs. Det kan være en udfordring med mange elever og kun en bog, men kan dog løses på forskellige måder. Er der et smartboard i klassen, kan du vise en digital udgave af billedbogen, mens du læser op. I Molevittens litteraturspor prioriteres billedbøger, som enten kan skaffes digitalt, eller som ligger på Molevittens website.

Det anbefales dog stadig, at du altid har et fysisk eksemplar af bogen i klassen, da det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at mærke og sanse bogen. Dvs. at de oplever bogen som et medie og mærker dens fysiske egenskaber (fysisk bladring, indledende satsblade, bagsidetekst, forside m.m.). Læs gerne den samme tekst op flere gange. Den gentagne læs-

22

9788723528957_indhold.indd 22

27/02/2020 11.48

ning er vigtig. Både når der læses op, og når eleverne selv skal lære at læse. Når en tekst læses gentagne gange, bidrager gentagelsen til forståelsen af teksten.

I litteraturundervisningen er fællesskabet i klassen centralt. Læseniveauet er meget differentieret – især i indskolingen – og undervisningen i afkodning og læsning foregår på mange individuelle niveauer. Derfor er det vigtigt, at eleverne også får mulighed for at dele de samme tekster i et fællesskab, hvor læseniveau ikke bliver en hindring for at være med i et litterært fællesskab. Elever skal i litteraturundervisningen have tekster, som alle får mulighed for at forholde sig til – sammen. Derfor bygges litteraturundervisningen op omkring oplæsning af en tekst, som alle i klassen har mulighed for at arbejde med. I Bogen om litteratur og hele molevitten skal alle tekster læses op og arbejdes med af alle i klassen – uanset læsefaglige kompetencer.

I Bogen om litteratur og hele molevitten bruges oplæsningen primært til litteraturundervisningen. Men der lægges også op til, at læreren læser op fra hvert kapitels ”klassebibliotek.” Her er formålet at give eleverne flere gode historier, som kan sætte teksterne i kapitlet i perspektiv. En umiddelbar oplevelse af en tekst uden at tale om den før, under og efter oplæsningen har fordele. Det skaber mulighed for eftertanke, fabulering og rum til at give sig hen til oplevelsen og de stemninger og følelser, som teksten giver. Modsat kan en mere struktureret oplæsning af en bog give andre oplevelser og inddrage eleven på en måde, der styrker sproget. Her er målet, at eleverne får styrket deres sprogforståelse, og at deres sproglige udvikling understøttes. En sådan struktureret oplæsning kan være dialogisk læsning, hvor eleverne aktivt inddrages i oplæsningen. Metoden er udviklet af den amerikanske udviklingspsykolog og forsker G.J. Whitehurst. Ved dialogisk læsning læses teksten op mindst tre gange inden for en afgrænset tidsperiode. Dialogen om teksten og handlingen vil være forskellig ved hver oplæsning, og eleverne vil blive mere og mere involverede. En mindre tidskrævende måde at lave dialogisk læsning på er at dele oplæsningen i tre faser: før læsningen, under læsningen og efter læsningen. En metode, som forældre også fint kan introduceres til.

Opskrift på dialogisk læsning Før du læser op • Læs selv teksten, inden du læser den op for eleverne. Dan dig et overblik over, hvad du vil bruge teksten til. Hvilke spørgsmål kan du stille eleverne?

• Præsenter teksten, inden du læser den op. Fortæl eleverne, hvem der er forfatter og evt. illustrator. Kender I dem? Har I hørt andre historier, forfatteren har skrevet? Ligner illustrationerne nogen, I har set i andre bøger?

23

9788723528957_indhold.indd 23

27/02/2020 11.48

• Hvilken type tekst er det? Fiktion? Fakta? Hvad kendetegner en tekst, der er fiktiv, og en faktatekst? Forklar ordene fiktion og fakta.

• Giv opmærksomhed til bogens forside og bagside. Hvad kan I se?

Hvad tror I, bogen handler om? Læs bagsideteksten højt. Er der noget, der overrasker jer? Hvilken historie tror I, bogen gemmer?

Mens du læser • Stop op, og tal om vendinger og ord, som eleverne ”snubler over”, eller som du synes er interessante.

• Gør opmærksom på detaljer i illustrationerne, og lad eleverne tale med om, hvad de ser.

• Forklar de ord, eleverne ikke kender.

• Stil spørgsmål til handlingen, fx: Hvorfor tror I han er glad? Hvorfor ser han vred ud på billedet?

Efter at du har læst • Få eleverne til at tale om, hvad teksten handler om. Hvad skete der?

Hvem er hovedpersoner? Hvad var det mest spændende sted? Hvorfor? Brug gerne nogle af de nye ord og vendinger, som du har gjort eleverne opmærksomme på under oplæsningen.

• Spørg eleverne, om teksten minder dem om noget. Om deres egen hverdag eller om andre tekster, de har hørt.

• Tal om slutningen. Hvad tror I der sker, efter at bogen er slut?

• Tal om, hvordan eleverne kan høre, at historien er fiktion. Hvilke kendetegn er der?

Forældres oplæsning Forskning viser, at forældres oplæsning har mange fordele. Forældre kan med daglig oplæsning være med til at påvirke barnets sprog og ordforråd, og hvis de samtaler om de historier, de læser op, påvirkes elevernes formulerings- og forestillingsevne også. Men det er vigtigt at fastslå, at det vigtigste formål med forældres oplæsning for deres børn er, at oplæsning giver nærhed, fællesskab og mulighed for, at barn og voksen kan være sammen om en historie. Oplæsning af litteratur giver mulighed for at understøtte barnets empati og forståelse for sig selv og andre. Derfor er det vigtigt at give forældrene få, enkle råd om, hvordan de læser op.

Det vigtigste er, at forældre og barn er sammen om en historie og taler med hinanden om den. Det giver tryghed og nærhed og basis for, at barnet udvikler sig.

Gode råd til forældre • Det er en god ide at læse de tekster op, som der arbejdes med i Bogen om litteratur og hele molevitten. Læs også gerne nogle af de bøger op, som er en del af klssebiblioteket.

24

9788723528957_indhold.indd 24

27/02/2020 11.48

• Find tidspunkter, hvor I har tid og overskud til oplæsning. Læs fx en godnathistorie for dit barn, men overvej, om andre tidspunkter kan være bedre, da alle er trætte om aftenen. Fx morgenlæsning i ti minutter inden morgenmaden, og inden dagens travlhed begynder. Det kan også være en fast søndagsmorgen-tradition.

• Find sammen med dit barn det bedste sted at læse op: på loftet, i kælderen, under et tæppe med lommelygten tændt, i legehuset eller i haven ...

• Læs ikke kun i bøger. Tekster findes overalt: brugsanvisninger, som fortæller, hvordan et LEGO-skib skal samles; spilleregler; omtalen af den nyeste animationsfilm; opskriften på mormors frikadeller osv. Læs alle de tekster op, som I sammen støder på. Peg på ord, I undrer jer over.

Ord, som er nye og måske er sjove at sige, eller som jeres barn ikke forstår betydningen af.

• Tal om ord, I møder i jeres hverdag. Læs ord på mælkekartonen, i avisen, i et blad eller en reklame. Læs skilte på jeres køre-, cykel- eller gåtur.

• Er det af forskellige grunde svært at læse op for dit barn, så lyt sammen til en indtalt historie, og få en fælles oplevelse sammen. Lydbøger kan bl.a. lånes på eReolen. Anskaf evt. også bogen i fysisk form, og kig på illustrationerne, mens I lytter.

Vis, hvad du læser.

Elever motiveres af "whats in it for me" - hvad får jeg ud af at læse bøger? Vis derfor eleverne, hvad du selv læser. Imponer dine elever, når du har læst en mursten af en roman på 865 sider. Tag bogen med i klassen.

Fortæl eleverne, at du græd, blev bange, måtte lukke øjnene af angst eller klukkede af grin. Fortæl, hvorfor bogen gjorde indtryk. Bring bøger, du selv læser, i spil ved at vise dem for eleverne, så eleverne hele tiden bliver inspireret til at få lyst til at læse og kan drømme om, hvad de selv kan læse engang. Gør opmærksom på, hvor særligt det er at kunne læse en bog. Mange elever ser ikke forældre eller voksne læse bøger, og derfor er det ofte dansklæreren, der skal bringe en læsekultur frem og være forbillede for, hvorfor læsning af bøger er vigtig.

Ifølge Nina Christensen, professor ved Center for børns litteratur og medier, Aarhus Universitet, viser undersøgelser, ”at danske børn i 3.-4. klasse har meget lidt læseglæde sammenlignet med børn i andre lande, hvilket er utrolig sørgeligt. Når voksne optræder som læsende eksempler, er det med til at vise børnene, at litteratur er interessant og kan give en masse positivt til livet.”

25

9788723528957_indhold.indd 25

27/02/2020 11.48

er et dansksystem i to spor: • Det gule læsespor er et effektivt læseprogram, hvor der arbejdes med en systematisk og lydbaseret tilgang til læseundervisningen.

Til programmet hører ni læsebøger til differentieret læsetræning, som gør eleverne til sikre og hurtigere læsere.

• Det grønne litteraturspor har en æstetisk tilgang til undervisningen, hvor eleverne gennem leg, sansninger og oplevelser møder tekster i mange forskellige afskygninger. Oplæsning sætter rammen, fællesskab fylder og dannelse er i fokus. grønne litteraturspor er funderet i en æstetisk tilgang til undervisningen og tager afsæt i fælles oplæsning, begyndende skrivning i tydelige skriverammer og elevernes aktive møde med tekster. For litteratur skal bevæge eleverne, gribe dem om hjertet, få håret til at stritte på dem, underholde dem helt nede i maven, få dem til at undre sig og i sidste ende skabe litteraturglæde tillige med skrive- og læselyst. grønne litteraturspor til 1. klasse består af: • Arbejdsbogen Bogen om litteratur og hele molevitten • Lærervejledningen til Molevittens litteraturspor til 1. klasse • Molevittens site: molevitten.alinea.dk

9 788723 528957

alinea.dk