Skrivevejen 3, Lærervejledning

Marianne og Mogens Brandt Jensen

Lærervejledning ejledning Marianne og Mogens Brandt Jensen

Marianne og Mogens Brandt Jensen

Skrivevejen

3

Skrivevejen 3

ISBN 978-87-23-02958-4

alin e a

www.lindhardtogringhof.dk

I S B N 978-87-23-03038-2 ISBN 978-87-23-03038-2

9

om_9788723030382.indd 1

788723 030382

Alinea

4/19/13 3:02:29 PM

Skrivevejen

3

Marianne og Mogens Brandt Jensen

Lærervejledning

Alinea

01-80_9788723030382.indd 1

04/05/16 10.29

Skrivevejen 3. Lærervejledning Marianne og Mogens Brandt Jensen © 2008 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag, et selskab i Egmont.

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan. I det omfang, der på enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne kopierings- og brugsret kun for den skole/institution, der har købt dette materiale.

Forlagsredaktion: Astrid Pejtersen Grafisk tilrettelægning: Møllers · Grafisk tegnestue ApS – Magnus Gaarde Illustrationer: Jan Solheim Trykkeri: Livonia Print 1. udgave, 5. oplag 2016 ISBN 978-87-23-03038-2

Læs mere om Skrivevejen på: www.alinea.dk

Side 2

Skrivevejen

3

01-84_9788723030382.indd 2

26/05/16 13.40

Indhold 4 5 7 8 12 15 16 16 18 19 69 70

Skrivevejen 3 Skrivevejen Skrivningens funktioner Skrivekompetencer og skrivemål Planlæg - Skriv - Ret Arbejdsformer Logbog Håndskrift Skrivevejen 3 – indhold i elevhæftet Side for side-vejledning Oversigt over kopiark Kopiark

Side 3

Skrivevejen

01-84_9788723030382.indd 3

3

26/05/16 13.40

Skrivevejen 3 Skrivevejen 3 er et materiale til den skriftlige del af danskundervisningen. Det henvender sig til elever i 3. klasse og opfylder de mål som er angivet for klassetrinnet i Fælles Mål 2014.

Skrivevejen 3 består af følgende elementer: • Et elevhæfte der indeholder oplæg til skrivning og sprogligt arbejde.

• Et hæfte til at øve skrivning af de små og store bogstaver i grundskrift.

• En lærervejledning der gør rede for tankerne bag materialet, giver arbejdsforslag, ideer og kommentarer til de enkelte opgaver i elevhæftet.

• 1 plakat.

Formålet med Skrivevejen 3 er: • at give eleverne skrivelyst.

• at inspirere og støtte eleverne i deres skriveudvikling.

• at udvikle elevernes skrivekompetencer.

• at give eleverne gode skrivevaner og lære dem relevante skrivestrategier.

• at udvide elevernes ordforråd.

• at udvikle elevernes sprogforståelse.

Skrivevejen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og støtter elevens skrivning ud fra de forudsætninger hun/han har. Der lægges vægt på at eleven skriver for at kommunikere og udtrykke følelser, oplevelser og tanker.

Vejledning er et nøgleord i Skrivevejen. Lærervejledningen anviser hvordan læreren kan vejlede og modellere for eleverne. Eleverne skal vejledes i hvordan de skal gribe de forskellige skriveopgaver an, og de skal lære strategier og modeller som de kan bruge i deres skrivning. Sprogforståelse, arbejde med ordforråd og grammatisk indsigt har høj prioritet.

Skrivevejen 3 dækker den del af danskundervisningen som arbejder med den frie skrivning og det sproglige arbejde.

Stavevejen 1 dækker arbejdet med retstavning og formel sproglig korrekthed der hører til klassetrinnet.

Skrivevejen og Stavevejen er et sammenhængende dansksystem der dækker hele den skriftlige del af danskundervisningen som den er beskrevet i Fælles Mål 2014.

Skrivevejen er tilrettelagt så det er nemt for læreren at arbejde målstyret med undervisningen.

Skrivevejen indfrier den del af færdigheds- og vidensmålene under kompetenceområdet Fremstilling, der omhandler det at kunne udtrykke sig på skrift.

Side 4

Skrivevejen

I Skrivevejen indledes hvert afsnit med elevhenvendte læringsmål. Læringsmålene er omsatte færdigheds- og vidensmål med tilhørende undervisningsaktiviteter. Målene tydeliggør over for eleverne hvad de skal kunne når de er færdige med et afsnit, og hvad målet med undervisningsaktiviteterne er.

3

01-84_9788723030382.indd 4

26/05/16 13.40

Skrivevejen Skrivevejen bygger på de seneste årtiers forskningsresultater omkring børns læse- og skriveudvikling. Resultater der blandt andet peger på at et samspil mellem to skriftsproglige indlæringsprocesser, skrivning og læsning er værdifuldt for skriftsprogsindlæringen, da de støtter og supplerer hinanden og derved danner det bedste fundament for at eleverne får det ønskede udbytte af undervisningen.

Andre forskningsresultater og undersøgelser peger på at kendskab til de forskellige skrivegenrer er en stor hjælp for eleverne når de skal læse og selv skrive tekster. Derfor er der i Skrivevejen fokus på genrekendskab, og elevernes kendskab til genrer er en vigtig del af arbejdet i Skrivevejen.

Elever der starter i 3. klasse er godt i gang med deres skriveudvikling, men der kan være store individuelle forskelle på hvor langt de er kommet i udviklingen. Derfor bør den daglige undervisning tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Læreren skal vide hvor langt eleven ca. er i skriveprocessen og skal have kendskab til hvordan skriveprocessen forløber for at kunne støtte eleven bedst muligt. Eleverne skal opmuntres til at skrive med de forudsætninger de har, og de skal have anerkendelse for det de skriver. Det er gennem skriveforsøg at eleven udvikler sine skrivekompetencer, og derfor er det nødvendigt at alle elever oplever at få anerkendt det de skriver, for det giver eleverne mod på og lyst til at gå i gang med diverse skriveopgaver. Og når eleverne har mod på at skrive, har læreren mulighed for at vejlede og hjælpe hver enkelt elev videre i skriveudviklingen.

For at lære at skrive skal man skrive meget og med forskellige skriveformål. Det betyder at læreren skal udnytte enhver mulighed for at få eleverne i gang med at skrive. I Skrivevejen er der et rigt og varieret udvalg af oplæg der sætter eleverne i gang med at skrive.

Vejledning af eleverne før, under og efter skrivningen vægtes meget højt. Således opfordrer lærervejledningen til at hver skriveopgave indledes med en samtale for at eleverne bliver bevidste om hvad de kan skrive og får klargjort deres tanker så alle har de fornødne ideer. Nye skriveområder og læringsstrategier skal modelleres for eleverne før de selv skal forsøge sig. Elevernes skriveforsøg bør opmuntres og anerkendes så eleverne oplever at det de skriver er betydningsfuldt og bliver læst af andre eller læst op for andre.

Læreren skal følge nøje med i den enkelte elevs skrivning og tale med eleven om hvad han eller hun skal arbejde med for at komme videre i sin udvikling.

Side 5

Skrivevejen

01-84_9788723030382.indd 5

3

26/05/16 13.40

I Skrivevejen er holdningen at eleverne kan skrive alt, men de kan ikke skrive alt korrekt. Eleverne skriver med de forudsætninger de har. Det er vigtigt at elevernes skrivning ikke hæmmes af for stramme krav om korrekt stavning. Men det er ikke ensbetydende med at der ikke skal arbejdes med elevernes retstavning. At elever i 1.-2. klasse skriver ordene som de siger dem, er naturligt, for det er en del af deres staveudvikling. Elever der starter i 3. klasse, skal ifølge målene kunne beherske den lydrette stavning og begynde at arbejde med at tilegne sig den alfabetiske stavning. For at hjælpe eleverne videre i deres staveudvikling hen imod en mere korrekt stavning skal der sættes fokus på de staveområder som eleverne skal til at lære. Det er staveområder som drilske vokaler, dobbeltkonsonanter og stumme bogstaver. Dette arbejde kan gøres sideløbende med den frie skrivning. Denne del af den skriftlige danskundervisning er ikke med i Skrivevejen, men der bør arbejdes med den, fx i Stavevejen 1. Stavevejen 1 supplerer Skrivevejen 3, og sammen dækker de to materialer hele den skriftlige del af danskundervisningen.

Side 6

Skrivevejen

3

01-84_9788723030382.indd 6

26/05/16 13.40

Skrivningens funktioner Evnen til at udtrykke sig skriftligt er i dag vigtigere end den nogensinde har været. Overalt i samfundet er der et stigende behov for at vi kan kommunikere ved hjælp af det skrevne ord, så det er vigtigt at vores undervisning er målrettet mod at give eleverne mulighed for at klare sig så godt som muligt i denne kommunikation.

Vi skriver for at kommunikere, for at påvirke, for at fastholde tanker, for at fortælle eller for at lære. Vi skriver på forskellige måder – i forskellige genrer – afhængig af hvilket formål vores skrivning har. På dette trin kan elevernes skrivning deles i følgende hovedgrupper: • Eleven skriver for at udtrykke tanker, meninger og følelser. Hensigten kan være at skabe klarhed i tanker for at få en større forståelse for verden. Eleven skriver til sig selv og tænker ikke på om der er andre som skal læse det skrevne. Teksten har ikke andre modtagere end eleven selv. Logbogsskrivning er et typisk eksempel på denne skriveform.

• Eleven skriver for at lære. Hensigten er at fastholde fakta og gennem skrivningen skabe klarhed over indholdet af det skrevne. Eleven skriver for at fremme sin egen læring, og modtageren er også her eleven selv. Når logbogen bruges som beskrevet herunder i afsnittet om logbog, er den et eksempel på denne skriveform.

• Eleven skriver for at kommunikere med omgivelserne. Hensigten er at viderebringe information som er vigtig for eleven, eller at fastholde kontakt til andre personer. Her skriver eleven til en modtager og vil derfor tilpasse sin tekst efter modtageren. Det kan være beskeder, breve, brevkort, e-mail, sms-beskeder, chat, personlige beretninger m.m.

• Eleven skriver for at påvirke, overtale, for at få indflydelse, for at vurdere, argumentere og drøfte med andre. Eleven kan skrive i forskellige genrer for at opnå sit mål over for modtageren. Det kan være beskeder, breve, brevkort, e-mails, sms-beskeder, chat, læserbreve, anmeldelser, plakater m.m.

Side 7

Skrivevejen

01-84_9788723030382.indd 7

3

26/05/16 13.40

Skrivekompetencer og skrivemål Der er meget store variationer i færdigheder, evner og lyst til at skrive blandt elever i 3. klasse, og samtidig er der en mængde forskellige skriveområder som alle elever skal have lært. Den opgave og udfordring kan læreren med fordel gribe an ved at sætte skrivemål for klassen og for den enkelte elev på baggrund af de krav der er opstillet i Fælles Mål 2014.

For at sætte skrivemål for den enkelte elev er det nødvendigt at evaluere elevernes skrivning.

Selvom den lærer der har arbejdet med eleverne gennem længere tid, har et godt kendskab til elevernes skrivefærdigheder, kan det være udbytterigt en gang imellem at lave en grundig evaluering af hvad den enkelte elev kan og har behov for at arbejde med.

En sådan evaluering kan foretages på flere måder.

Mange af opgaverne i Skrivevejen 3 er velegnede som udgangspunkt for en skriveevaluering. I løbet af Skrivevejen 3 lærer eleverne strategien Planlæg – Skriv – Ret som en hjælp til at skrive gode tekster.

Strategien gentages i mange opgaver, og til hver opgave er der opstillet specifikke skrivekrav som eleven skal opfylde. Den sidste del af strategien er en evaluering af om eleven har opfyldt skrivekravene. Denne evaluering foretages normalt af eleven alene og/eller sammen med en makker eller læreren. Læreren kan foretage denne evaluering sammen med eleven og bruge den til at opstille skrivemål for eleven. Det er en nem og hurtig måde at lave en skriveevaluering med skrivemål på.

En eller et par gange i løbet af et skoleår kan man lave en mere grundig og bredere favnende evaluering af elevernes skrivefærdigheder på baggrund af en af de tekster som eleverne skriver i Skrivevejen. For at få et billede af hvad eleverne kan i forhold til de opstillede mål, kan man undersøge teksterne ud fra fokuspunkter som er relevante i 3. klasse.

Fokuspunkterne er udtryk for hvad eleverne skal kunne, men også udtryk for hvad eleverne skal i gang med at lære. Man kan altså ikke forvente at elever i 3. klasse kan honorere alle kravene i de 7 fokuspunkter som er opstillet herunder, men det er områder eleverne skal arbejde med på dette trin.

Fokuspunkterne er overskrifter der dækker over flere detaljer. Detaljer som læreren er nødt til at kende til og vurdere før der skal tales om elevens tekst.

Side 8

Skrivevejen

3

01-80_9788723030382.indd 8

04/05/16 10.29

Fokuspunkter 1

Skriver med tydelig begyndelse, midte og slutning

2

Skriver i et sprog der giver mening

3

Skriver med detaljer der gør teksten interessant at læse 4

Sætter punktum 5

Skriver med stort bogstav i første ord af en sætning og i egennavne 6

Skriver med et passende ordforråd

7

Staver lydrette og hyppige ord korrekt

Detaljer Er der en god startsætning?

Er der svar på spørgsmålene hvem, hvor, hvornår, hvad?

Er der fortalt i rigtig rækkefølge?

Er der brugt ord som viser rækkefølgen?

Er der en passende slutning?

Rummer hver sætning en mening?

Er ordene i sætningerne anbragt i rigtig rækkefølge?

Er der variation i sætningsopbygningen – rækkefølgen af led?

Er der brugt ord der danner overgang?

Er der interessante oplysninger?

Er der detaljer der beskriver eller uddyber personer, steder eller handling?

Er der sat punktum?

Er alle punktummer sat?

Er der punktummer der er sat forkert?

Er der skrevet med stort bogstav i første ord i sætningerne?

Er egennavnene skrevet med stort?

Skriver med ensformigt ordvalg? Bruger det/de samme ord for mange gange?

Er der et varieret ordvalg?

Er der brugt ”gode” ord og vendinger? Ord der skaber billeder hos læseren.

Staver lydrette ord korrekt?

Staver hyppige ord korrekt?

Bruger lydret stavning på ikkelydrette ord?

Er begyndt at bruge lydfølgeregler, fx dobbeltkonsonant, stumt d og drilske vokaler?

Bruger navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt form?

Efter teksten er rettet, taler læreren med eleven om resultatet, og det er vigtigt altid først at sige noget om det der er godt ved teksten – hvad eleven er god til. Eleven skal have at vide hvorfor det er godt, så hun/han har forstået det og kan bruge det igen.

Hvis der er noget i elevens tekst som ikke er så godt, skal eleven have det at vide sammen med en forklaring på hvorfor det ikke er godt, og hvordan det kan gøres bedre. Sammen med eleven opstiller læreren nogle mål for det eleven skal til at lære og til at gøre bedre i sin skrivning.

Læreren skal være omhyggelig med at fortælle hvad eleven særligt skal have sin opmærksomhed rettet mod når hun/han skriver, så kravene er helt klare for eleven.

Det er vigtigt at sætte klare skrivekrav for eleverne så de ved hvad der forventes af dem. Hvis man ikke ved hvilke krav der stilles til en, er det umuligt at opfylde dem. Derfor er det vigtigt at læreren tydeligt fortæller eleverne hvad de skal være opmærksomme på når de skriver. På

Side 9

Skrivevejen

01-80_9788723030382.indd 9

3

04/05/16 10.29

samme måde er det afgørende når der stilles skriveopgaver at eleverne har forstået opgaven og ved hvad den går ud på. Læreren skal altid sikre sig at opgaven er forstået af alle elever så de ved hvilke krav de skal opfylde.

Følgende er et konkret eksempel på hvordan en lærer har evalueret og sat skrivemål for en elev på baggrund af elevens besvarelse af opgaven: Skriv om en personlig oplevelse du har haft.

Eleven har skrevet teksten i januar i 3. klasse.

Side 10

Skrivevejen

3

01-82_9788723030382.indd 10

20/05/16 09.16

Efter at have rettet teksten holdt læreren skrivekonference med eleven og sagde følgende:

Du har skrevet en rigtig god startsætning. Den kan jeg godt lide fordi den er overraskende og spændende. Den gør mig nysgerrig og giver mig lyst til at læse din fortælling.

Du fortæller med en begyndelse, en midte og en slutning. Det er fint, for så er det nemt at følge med i din fortælling, for begivenhederne bliver fortalt i en god rækkefølge. I begyndelsen får vi at vide hvor, hvad og hvornår.

Du bruger ord der viser rækkefølge: så, og så, men, da.

Du bruger også et godt ord som slæbe. Det er et godt ord, for det danner et billede inde i mit hoved. Jeg kan se for mig at manden trækker af sted med kamelen.

Du sætter punktum.

Du er meget dygtig til at stave. Du har stavet meget svære ord rigtigt.

Men der er også noget du kan blive bedre til. Jeg synes nemlig at du mangler nogle detaljer i din fortælling, og derfor bliver din fortælling ikke helt så spændende som jeg havde troet da jeg læste begyndelsen af din tekst. Der er mange spørgsmål som jeg gerne ville have svar på – altså vide mere om. Fx: Hvordan kommer man op på en kamel? Hvordan føles det at ride på en kamel? Hvad syntes du om at ride på kamelen? Hvorfor gik manden rundt med kamelen? Hvordan så der ud der hvor manden gik? Jeg fik ikke så mange billeder inde i hovedet. Og så vil jeg selvfølgelig rigtig gerne have mere at vide om hvordan det så ud da din mor faldt af kamelen, hvordan hun så ud og hvad hun gjorde.

Forestil dig at du ser din fortælling som en film. Du spoler hurtigt fremad gennem de kedelige dele af filmen, men du trykker på langsomknappen når du kommer til interessante dele, fx at din mor falder af kamelen. Så går filmen så langsomt at du i detaljer kan se hvordan din mor ser ud, hvordan hun lyder, hvad hun føler og hvad du føler. Skriv det du ser i filmen, og få på den måde flere detaljer med i din fortælling.

Du har kun skrevet med stort bogstav i det første ord i din tekst. Du har sat punktum, men du har glemt at det første ord i en sætning skal skrives med stort.

Der er et egennavn i din tekst. Det skal du også skrive med stort. Kan du finde ordet? Ja, det er Tyrkiet.

Du har skrevet med ord der viser rækkefølge. Du har brugt ordene og, så, men, da. Det er fint, men der findes flere ord end dem du har brugt, fx lidt efter, senere, bagefter, derefter, til sidst, om eftermiddagen osv.

Der er altså 3 områder du skal øve dig på de næste gange du skriver, og det er: Skriv med flere detaljer, brug flere forskellige ord der viser rækkefølge, og skriv med stort.

Jeg kan se at du har brug for at øve din håndskrift så du kan komme til at skrive sammenhængende når du skriver frit. Du skal træne det i dit håndskriftshæfte.

Side 11

Skrivevejen

01-80_9788723030382.indd 11

3

04/05/16 10.29

Man kan se at læreren ud fra elevens tekst kan fortælle om meget eleven er god til, og samtidig kan læreren trække nogle punkter frem som eleven skal arbejde særligt med i de kommende tekster eleven skal skrive. Læreren har altså opstillet nogle detaljerede skrivemål som eleven skal arbejde med.

Skrivemålene skrives ned og sættes i elevens logbog.

Der er kun få skrivemål, og dermed bliver det overkommeligt for eleven at huske dem og øve sig på dem. Det bliver også overkommeligt for læreren at følge med i hvordan eleven udvikler sig i forhold til de opstillede mål. Senere kan læreren igen lave en evaluering og på den baggrund opstille nye skrivemål. Skrivemålene er et meget effektivt redskab i det daglige arbejde for både elev og lærer. Et redskab som gør det muligt hele tiden at følge elevens skriveudvikling og påvirke den i den ønskede retning.

Planlæg

Skriv

Ret

Uanset hvad eleverne arbejder med i skolen, er det vigtigt at de lærer nogle gode arbejdsvaner.

Uden gode arbejdsvaner er det vanskeligt at overskue og strukturere arbejdet, og resultatet vil sjældent blive særlig godt. Gode arbejdsvaner læres ikke på én gang, men gennem længerevarende forløb hvor det er en bevidst del af undervisningens mål at give eleverne gode arbejdsvaner.

Skrivevejen hjælper eleverne til at få gode arbejdsvaner når de skal skrive. Gode arbejdsvaner indebærer blandt andet at eleverne kan dele skrivearbejdet op i faser som de kan overskue. I Skrivevejen arbejder vi med en strategi der består af 3 faser: Planlæg – Skriv – Ret. Det er en strategi som eleverne med fordel kan benytte sig af i resten af skoleforløbet. Den form eleverne møder strategien i her i 3. klasse, vil gradvist blive udbygget efterhånden som eleverne magter mere og mere jo længere de kommer op i skoleforløbet.

Planlæg er den første del af strategien og den første del af skriveprocessen. Her overvejer eleverne emnet, samler stof, tænker over hvad der skal med i begyndelse, midte og slutning. Efterhånden som eleverne bliver ældre og man kan stille større krav til deres skrivning, kommer der flere elementer ind i planlægningsfasen. Planlægningen er primært en tankeproces, men for at fastholde og klargøre tankerne skal eleverne gøre nogle notater, fx ved at lave styrkenotater, lave lister med skriveideer, eller udfylde en af de skriveskabeloner som er i Skrivevejen. Mange elever er tilbøjelige til at springe planlægningsfasen over eller i bedste fald gøre den meget kort. De synes at det er spild af tid blot ”at sidde og kigge ud i luften” uden at skrive noget. Derfor er det vigtigt, når strategien introduceres og eleverne arbejder efter den de første gange, at holde dem fast i denne fase og forklare dem at den er vigtig. De første gange kan man hjælpe eleverne igennem fasen ved at lade klassen ”tænke højt” og tale om deres tanker og evt. notere på tavlen for på den måde at anskueliggøre hvad metoden går ud på.

Side 12

Skrivevejen

3

01-80_9788723030382.indd 12

04/05/16 10.29

Meget ofte er det nødvendigt og i hvert fald anbefalelsesværdigt at forberede eleverne på en ny opgave gennem en grundig samtale i klassen. En samtale hvor opgavens muligheder og krav bliver tydeliggjort for eleverne, hvor eleverne får ideer til hvad de kan og vil skrive, og en samtale der sikrer at alle har noget at skrive om når de selv skal i gang. En sådan samtale kan betragtes som den første del af planlægningsfasen hvor eleverne på et tidspunkt fortsætter på egen hånd.

I 3. klasse hvor mange elever endnu er usikre over for selv at planlægge og skrive en sammenhængende tekst, kan det være nødvendigt at hjælpe ved at give nogle få hjælpespørgsmål som eleverne kan planlægge ud fra. En sådan hjælp er benyttet flere steder i Skrivevejen 3.

Skriv er næste del hvor eleven skriver sin tekst på baggrund af de overvejelser og notater der er foretaget under planlægningen. Hvis eleven skriver på computer, vil meget af næste fases arbejde komme til at foregå mens eleven skriver. Næste fase er rettefasen, og da det er nemt at rette når man skriver på computer, vil eleven meget naturligt foretage mange rettelser mens der skrives. Ellers er skrivefasen karakteriseret ved at eleven skriver løs uden at tænke så meget over formelle problemer. Eleven skriver løs og får måske ideer undervejs som kan påvirke den plan eleven oprindelig har lagt.

Sådanne indfald skal kunne komme med i teksten, for det er meget almindeligt at indholdet udvikler sig under skrivningen – at man skriver sig til klarhed. På 3. klassetrin er det nok de færreste elever der skriver så frit at ideerne bare opstår under skrivningen og kan indarbejdes i teksten, men det er noget som vil ske, og noget som ikke bør forhindres af for stramme planer.

I rettefasen kan eleven altid ændre igen hvis de spontane ideer ikke viser sig at holde.

Ret er den sidste del hvor eleven er færdig med at skrive sin tekst og nu skal til at undersøge og tilpasse den så den bliver så god at eleven kan være glad og tilfreds med sit resultat.

Det er vanskeligt at rette en tekst. Eleven har jo som regel gjort sig umage under skrivningen, og derfor synes hun/han også at resultatet er godt og vil have vanskeligt ved at finde noget der kan forbedres. Og hvis eleven har skrevet på computer, vil der være foretaget mange rettelser under selve skrivningen, og det gør det endnu vanskeligere for eleven at se det nødvendige i at der skal rettes yderligere. Men det skal der altid. Der er ingen som er så sikre i at skrive at der ikke er behov for rettelser for at forbedre teksten – det ved enhver lærer fra sig selv! De første gange – mange gange – eleverne skal igennem denne skriveproces, er det nødvendigt at give dem hjælp indtil eleven langt senere i skoleforløbet kan klare opgaven alene.

Til skriveopgaverne i Skrivevejen er der nogle hjælpespørgsmål som kan lede eleven gennem retteprocessen. Spørgsmålene er i de fleste tilfælde delt i to faser. Den første fase skal eleven udføre på egen hånd, men den anden skal foregå sammen med en makker eller sammen med læreren eller en blanding af makker og lærer.

Hjælpespørgsmålene vil blive omtalt under de enkelte opgaver gennem Skrivevejen, men fælles for dem er at de er arbejdsmetoder som eleverne skal lære at bruge og med tiden anvende på egen hånd.

En af arbejdsmetoderne er at stille spørgsmål til teksten. I den daglige undervisning oplever vi gang på gang at elevernes tekster er for korte, for lidt oplysende om det emne eleven skal skrive om og indeholder for få detaljer. Eleverne siger ofte at de ikke ”kan finde på mere at skrive”, og her er vi nødt til at hjælpe dem. For når eleverne skriver for lidt, skyldes det som

Side 13

Skrivevejen

01-80_9788723030382.indd 13

3

04/05/16 10.29

regel at eleverne glemmer at skrive oplysninger som de synes er indlysende fordi de selv kender oplysningerne. De glemmer at læseren ikke kender dem, for læseren har jo ikke den samme oplevelse eller viden om det emne som eleven skriver om. En god måde til at få ”de glemte oplysninger” frem er at stille spørgsmål til teksten – spørgsmål om forhold som læseren kunne være interesseret i at vide noget om. Det kan være spørgsmål som giver svar på: hvor, hvem, hvornår, hvad, hvorfor, hvordan osv. Læreren kan hjælpe eleven de første gange ved at læse elevens tekst sammen med eleven og tale om hvor det vil være interessant eller nødvendigt at få mere at vide. Læreren kan skrive spørgsmål direkte i elevens tekst – skriver eleverne på computer, er dette en nem måde at gøre eleven opmærksom på manglende oplysninger. Eleverne vil flere gange i løbet af arbejdet med Skrivevejen komme til at bruge denne metode til at gøre deres tekster mere interessante. I afsnittet Skriv gode tekster, side 19, vil eleverne således komme til at arbejde grundigt med denne metode.

Det er vigtigt at give eleverne gode arbejdsvaner – også i denne rettefase. Og en god arbejdsvane er i denne som alle andre sammenhænge at gøre arbejdet grundigt. Mange elever vil være tilbøjelige til at komme for hurtigt gennem rettefasen, og i de tilfælde må man som lærer hjælpe dem til at se hvad grundigt arbejde er. Og i denne forbindelse er det at læse sin egen eller makkerens tekst omhyggeligt og kontrollere for hvert af de spørgsmål der er i hjælpespørgsmålene og tale med makkeren om dem. Til sidst retter eleven ud fra den samtale der har været under rettefasen. Nogle gange skal der rettes meget, og undertiden skal hele sekvenser skrives om, og det vil for mange elever være svært at acceptere, og det kan være vanskeligt at overbevise dem om det nødvendige i denne arbejdsindsats. Men det er nødvendigt. Nødvendigt for at eleven kan opleve den glæde og tilfredshed med den færdige tekst som gør at eleven gerne vil have andre til at læse den. Og netop det at teksten bliver brugt, er vigtigt og ofte den motiverende faktor som giver eleven overskud og lyst til at gøre den ekstra indsats som skal til for at skrive en god tekst.

Side 14

Skrivevejen

3

01-80_9788723030382.indd 14

04/05/16 10.29

Arbejdsformer I lærervejledningen er der givet forslag til hvordan klassen kan arbejde med de forskellige afsnit og de enkelte opgaver. Der bliver givet forslag til forskellige måder at arbejde med skriveundervisning på, og arbejdsformerne bliver beskrevet i lærervejledningen efterhånden som der er brug for det. I det følgende bliver arbejdsformerne nævnt og beskrevet, og beskrivelserne bliver altså gentaget senere i lærervejledningen.

Tekstsamtale. Eleverne udforsker en modeltekst sammen med læreren for at undersøge specielle dele af en forfatteres håndværk. Det kan være at undersøge genretræk eller diskutere sprogbrug. I samtalen sættes der fokus på et eller flere områder som eleverne efterfølgende skal lære at bruge i deres skrivning.

Modellering. Tekstsamtalen kan følges op af en fællesskrivning hvor læreren modellerer for/eller med eleverne hvordan de kan gøre når de selv skal skrive lignende tekster. Lærere og elever, eller en gruppe af elever, planlægger og skriver sammen en hel tekst eller dele af den.

Individuel skrivning. Når et nyt område er introduceret og modelleret for eleverne, skal de enkeltvis øve sig i at bruge det. Individuel skrivning er vigtig for at eleverne får mulighed for at øve sig i at bruge det de er ved at lære. Der bør være tid til at eleverne styrker deres skrivning, om ikke hver dag så i hvert fald hyppigt.

Når eleven skriver individuelt, er det lærerens opgave at vejlede og opmuntre under skrivningen og hjælpe elever som er gået i stå. Der skal også være tid og rum til at læreren kan sætte sig med en enkelt elev for at se på elevens skrivning og derved følge med i elevens skriveudvikling og sammen med denne sætte nye skrivemål for eleven. Det kan man gøre ved at holde skrivesamtaler/skrivekonferencer med eleverne. Det er i disse samtaler at læreren ser på hvordan den enkelte elevs skrivning udvikler sig og taler med eleven om det hun/han har skrevet. Men det er også her der evalueres og sættes nye skrivemål.

Gruppeskrivning kan være en god løsning for de elever som har brug for at få ekstra hjælp under skrivningen. Gruppeskrivning kan følge lige efter tekstsamtalen og lærerens modellering. Sammen med læreren kan gruppen ”repetere” det der skal læres, og læreren kan hjælpe de enkelte elever i gruppen i gang med skrivningen ligesom eleverne kan hjælpe hinanden. Det kan være med til at skabe skrivero i klassen.

Fri skrivning. I Skrivevejen er der flere store skriveopgaver hvor eleverne skal lære at skrive med forskellige skriveformål. Her er der faste procedurer/strategier som eleverne skal lære, og det er læreren der bestemmer hvad og hvordan der skal skrives. Men det er vigtigt at understrege at der også skal være tid til at eleverne skriver frit. Der skal være tid til at de kan skrive deres egne tekster helt uden lærerens indblanding.

Teksternes anvendelse. Det er et centralt og yderst vigtigt element i skriveprocessen at elevernes skrivning bliver brugt til noget, fx ved at teksterne bliver offentliggjort og læst af andre.

I Skrivevejen opfordrer vi flere steder til at eleverne skal læse deres tekster for hinanden, eller at teksterne skal sættes sammen til fx Klassens bog, at teksterne kan udgives på nettet, eller at der laves udstilling i klassen eller andetsteds med dem. Det vigtige er at teksterne bliver læst og brugt af eleverne, og ved at eleverne læser hinandens tekster, kan teksterne også tjene som inspiration for eleverne som kan få gode ideer af hinanden.

Side 15

Skrivevejen

01-80_9788723030382.indd 15

3

04/05/16 10.29

Logbog For at lære at skrive skal man skrive meget og med mange forskellige skriveformål. Logbogsskrivning kan være et nyttigt redskab i arbejdet med at udvikle elevernes skrivekompetencer. En logbog kan være et ganske almindeligt kladdehæfte, evt. kombineret med en mappe/et ringbind hvori eleverne kan samle løse ark.

Logbogen kan være et godt sted for eleverne at skrive om tanker og følelser i forbindelse med emner/spørgsmål der skal arbejdes med i klassen. Her kan eleverne få styr på og blive bevidste om egne ”holdninger” før der skal tales om emner og spørgsmål i fællesskab. Ved at vænne eleverne til at nedskrive deres tanker og læse dem op for kammeraterne når der skal svares på spørgsmål, oplever de at det de har at sige er betydningsfuldt, og det giver mod til at turde give udtryk for egne tanker i det mundtlige arbejde.

I logbogen bør der ikke være krav om skønskrift eller korrekt retstavning og tegnsætning. Her skriver eleven til sig selv for at klargøre egne tanker. Her er elevens frirum som ikke skal forstyrres af lærerens røde blyant, men hvor elevens egne krav til formelle regler er gældende.

I timerne bør logbogen have sin faste plads på elevens bord så den altid er ved hånden når der bliver behov for at notere noget.

Som lærer vil man opleve at eleverne bliver mere aktive i timerne når de ved at de fx skal skrive om det læreren lige har forklaret. Eleverne lytter mere opmærksomt, og deres forståelse af det der gennemgås, bliver større når de helt konkret skal sætte ord på hvad det var de lærte/hørte.

Samtidig er skrivningen en kontrol for eleverne på om de nu også har forstået det læreren har sagt og som de nu skal til at skrive. Skrivning er nemlig et middel til at forstå, for når vi skriver, tvinges vi til at få styr på vore tanker for at kunne formulere os. Man kan sige at det at skrive er en måde at finde ud af hvad vi ved, og hvad vi forstår.

I logbogen kan læreren gå i dialog med den enkelte elev fx om bøger de læser/gerne vil læse, om elevens arbejde i klassen, hvad eleven er optaget af, hvem eleven gerne vil samarbejde med, om elevens læring osv.

Håndskrift Sammen med Skrivevejen er der udgivet et materiale til træning af håndskrift. Hæfterne kan benyttes sammen med Skrivevejen eller sammen med et hvilket som helst andet system. Hæfterne hedder Håndskrift 1, Håndskrift 2 og Håndskrift 3.

I Håndskrift 1 lærer eleverne at skrive de små og store trykbogstaver. Håndskrift 1 henvender sig til elever i 1.-2. klasse. I lærervejledningen til Skrivevejen 1 er der en mere udførlig omtale af hæftet.

I Håndskrift 2 lærer eleverne at skrive de små bogstaver i sammenhængende skrift. Skriften er baseret på Clemens’ grundskrift.

Side 16

Skrivevejen

I Håndskrift 3 repeteres de små bogstaver i sammenhængende skrift, og de store bogstaver i sammenhængende skrift introduceres. Skriften er baseret på Clemens’ grundskrift.

Håndskrift 3 henvender sig til elever i 3.-4. klasse.

3

01-82_9788723030382.indd 16

20/05/16 09.20

Til hvert bogstav vises det store og det tilhørende lille bogstav i grundskrift. Skriveretningen vises med pile i de store bogstaver. Derefter trænes skrivning af stort og lille bogstav og kædeskrift og sammenbinding.

Når et nyt bogstav introduceres, kan bogstavet øves i luften, på tavlen eller på whiteboard (se ill.) Whiteboardet kan fremstilles ved at laminere kopiark 13 som findes på side 82 her i lærervejledningen.

Eleverne skal skrive med tus som kan viskes/tørres væk efter brug så whiteboardet kan bruges igen og igen.

På højresiderne i hæftet vises og øves sammenbunden skrift af småord.

Håndskrift 3 er bygget op sådan at man kan vælge kun at øve skrivning af det enkelte bogstav, sammenbinding og kædeskrift af bogstavet ved udelukkende at arbejde med venstresiderne i hæftet.

Når alle bogstaver er introduceret og øvet, kan man starte forfra i hæftet og på højresiderne træne skrivning af sammenbunden skrift af enkeltord. Skriveretning og rytme er demonstreret for enkelte ord øverst på siden.

På de sidste sider i hæftet øves skrivning af tekst.

For at eleverne skal opnå en flydende og ubesværet grundskrift, er det vigtigt at eleverne tilegner sig den foreskrevne skriveretning og skriverytme.

Den rigtige hældning på bogstaverne opnås ved at tippe hæftet ca. 10 grader mod venstre.

Side 17

Skrivevejen

01-82_9788723030382.indd 17

3

20/05/16 09.20

Marianne og Mogens Brandt Jensen

Lærervejledning ejledning Marianne og Mogens Brandt Jensen

Marianne og Mogens Brandt Jensen

Skrivevejen

3

Skrivevejen 3

ISBN 978-87-23-02958-4

alin e a

www.lindhardtogringhof.dk

I S B N 978-87-23-03038-2 ISBN 978-87-23-03038-2

9

om_9788723030382.indd 1

788723 030382

Alinea

4/19/13 3:02:29 PM