Skrivevejen 2, Lærervejledning

Marianne og Mogens Brandt Jensen

Skrivevejen

2

Lærervejledning ejledning

ISBN 978-87-23-02420-6

Om_9788723024206.indd 1

3/24/11 10:19 AM

Marianne og Mogens Brandt Jensen

Lærervejledning

01-72_9788723024206.indd 1

03/05/16 12.57

Skrivevejen 2, lærervejledning Skrivevejen © 2006 Alinea, København Kopiering er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan. I det omfang, der på de enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne kopierings- og brugsret kun for den institution, der har købt dette materiale.

Forlagsredaktion: Steen Albers Thomasen Illustrationer: Jan Solheim Grafisk tilrettelægning: Tegnestuen Gram gl. Skole, Skanderborg/Sofie Skov Abildgaard Tryk: Livonia Print 1. udgave, 7. oplag 2016 ISBN 978-87-23-02420-6

Side 2

01-78_9788723024206.indd 2

23/05/16 11.02

Indhold 4

Skrivevejen 2

5

Skrivevejen

7

Den tidlige skriveudvikling

9

Skrivningens funktioner

9

Logbog

11

Håndskrift

13

Lærerens vejledning

15

Skrivevejen 2 – indhold i elevhæftet

16

Litteraturhenvisninger

17

Side for side-vejledning

69

Oversigt over kopiark

70

Kopiark

Side 3

01-78_9788723024206.indd 3

19/05/16 10.06

Skrivevejen 2 Skrivevejen 2 er et materiale til den skriftlige del af danskundervisningen. Det henvender sig til elever i 2. klasse og opfylder de mål som er angivet for klassetrinnet i Fælles Mål 2014.

Skrivevejen 2 består af følgende elementer: - Et elevhæfte der indeholder oplæg til skrivning og sprogligt arbejde.

- Et hæfte til at øve skrivning af de små bogstaver i grundskrift.

- En lærervejledning der gør rede for tankerne bag materialet, giver arbejdsforslag, ideer og kommentarer til de enkelte opgaver i elevhæftet.

- 2 plakater.

Hvis skolen har adgang til Elevunivers.dk kan du her finde et digitalt supplerende materiale til Skrivevejen.

Formålet med Skrivevejen 2 er: - at eleverne får lyst til og mod på at skrive og give dem tro på at de kan.

- at inspirere og støtte eleverne i deres skriveudvikling.

- at udvikle elevernes skrivekompetencer.

- at udvide elevernes ordforråd.

- at udvikle elevernes sprogforståelse.

Skrivevejen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og støtter elevens skrivning ud fra de forudsætninger hun/han har. Der lægges vægt på at eleven skriver for at kommunikere og udtrykke følelser, oplevelser og tanker.

Vejledning er et nøgleord i Skrivevejen. Lærervejledningen anviser hvordan læreren kan vejlede og modellere for eleverne. Eleverne skal vejledes i hvordan de skal gribe de forskellige skriveopgaver an, og de skal lære strategier og modeller som de kan bruge i deres skrivning. Sprogforståelse, arbejde med ordforråd og grammatisk indsigt har høj prioritet.

Skrivevejen 2 dækker den del af danskundervisningen som arbejder med den frie skrivning og det sproglige arbejde.

Stavevejen Start dækker arbejdet med retstavning og formel sproglig korrekthed der hører til klassetrinnet.

Skrivevejen og Stavevejen er et sammenhængende dansksystem der dækker hele den skriftlige del af danskundervisningen som den er beskrevet i Fælles Mål 2014.

Skrivevejen er tilrettelagt, så det er nemt for læreren at arbejde målstyret med undervisningen.

Skrivevejen indfrier den del af færdigheds- og vidensmålene under kompetenceområdet Fremstilling, der omhandler det at kunne udtrykke sig på skrift.

I Skrivevejen indledes hvert afsnit med elevhenvendte læringsmål. Læringsmålene er omsatte færdighedsog vidensmål med tilhørende undervisningsaktiviteter. Målene tydeliggør over for eleverne hvad de skal Side 4

01-78_9788723024206.indd 4

kunne når de er færdige med et afsnit, og hvad målet med undervisningsaktiviteterne er.

23/05/16 11.04

Skrivevejen I den danske folkeskole er der en lang tradition for at undervisningen i dansk i indskolingen først og fremmest har haft sit fokus på at lære børn at læse. De seneste årtiers forskningsresultater omkring børns læseog skriveudvikling peger på at der er grund til at justere denne praksis.

I Norden har blandt andet forskerne Bente Eriksen Hagtved og Caroline Liberg arbejdet med førskolebørns læse- og skriveudvikling, og deres arbejde har givet en ny viden på området. Caroline Liberg har således fundet frem til at skrivning kommer før læsning når et barn spontant udvikler sit skriftsprog. Caroline Liberg har desuden påvist at det at udlydere, som man gør når man skriver, er nemmere end at sammenlydere, som man gør når man læser. En viden der peger på at arbejdet i indskolingen i højere grad end tidligere bør inddrage aktiviteter hvor børnene skriver. I undervisningen bør skrivningen fylde lige så meget som læsningen, og der bør skrives fra den første skoledag. Et samspil mellem de to skriftsproglige indlæringsprocesser, skrivning og læsning, er værdifuldt for skriftsprogsindlæringen da de støtter og supplerer hinanden og derved danner det bedste fundament for at eleverne får det ønskede udbytte af undervisningen.

Denne viden om læse- og skriveudviklingen har været udgangspunktet og grundlaget for udarbejdelsen af Skrivevejen.

Elever der starter i 2. klasse er godt i gang med deres skriveudvikling, men der kan være store individuelle forskelle på hvor langt de er kommet i udviklingen. Derfor bør den daglige undervisning tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Læreren skal vide hvor langt eleven ca. er i skriveprocessen og skal have kendskab til hvordan skriveprocessen forløber for at kunne støtte eleven bedst muligt. Eleverne skal opmuntres til at skrive med de forudsætninger de har, og de skal have anerkendelse for det de skriver – også den elev som kun magter at skrive få sammenhængende ord. Det er gennem skriveforsøg at eleven udvikler sine skrivekompetencer, og derfor er det nødvendigt at alle elever oplever at få anerkendt det de skriver, for det giver eleverne mod på og lyst til at gå i gang med diverse skriveopgaver. Og når eleverne har mod på at skrive, har læreren mulighed for at vejlede og hjælpe hver enkelt elev videre i skriveudviklingen.

For at lære at skrive skal man skrive meget og med forskellige skriveformål. Det betyder at læreren skal udnytte enhver mulighed for at få eleverne i gang med at skrive. I Skrivevejen er der et rigt og varieret udvalg af oplæg der sætter eleverne i gang med at skrive. Eleverne kan skrive alene, med makker eller sammen med læreren.

Fællesskrivning hvor eleverne giver forslag til indhold i det der skal skrives, og hjælper læreren under nedskrivningen, fungerer som model for elevernes selvstændige skrivning og udvider deres kendskab til ord og sætningsopbygning. Gennem arbejdet med fællestekster gør eleverne nyttige erfaringer som de kan bruge i deres egen skrivning.

Vejledning af eleverne før, under og efter skrivningen vægtes meget højt. Således opfordrer lærervejledningen til at hver skriveopgave indledes med en samtale for at eleverne bliver bevidste om hvad de kan skrive og får klargjort deres tanker så alle har de fornødne ideer. Nye skriveområder og læringsstrategier skal modellereres for eleverne før de selv skal forsøge sig. Elevernes skriveforsøg bør opmuntres og anerkendes så eleverne oplever at det de skriver er betydningsfuldt og bliver læst af andre eller læst op for andre.

Læreren skal følge nøje med i den enkelte elevs skrivning og tale med eleven om hvad han eller hun skal arbejde med for at komme videre i sin udvikling.

I Skrivevejen er holdningen at eleverne kan skrive alt, men de kan ikke skrive alt korrekt. Eleverne skriver med de forudsætninger de har. Det er vigtigt at elevernes skrivning ikke hæmmes af krav om korrekt stavning.

Men det er ikke ensbetydende med at der ikke skal arbejdes med elevernes retstavning. At elever i 1. - 2.

01-78_9788723024206.indd 5

Side 5

19/05/16 10.06

klasse skriver ordene som de siger dem, er naturligt, for det er en del af deres staveudvikling. For at hjælpe eleverne videre i deres staveudvikling hen imod en mere korrekt stavning skal der sættes fokus på de staveområder som eleverne skal til at lære. Dette arbejde kan gøres sideløbende med den frie skrivning. Målet for elever i 2. klasse er at de skal beherske den lydrette stavning som er en vigtig forudsætning for den videre staveudvikling. Denne del af den skriftlige danskundervisning er ikke med i Skrivevejen, men der bør arbejdes med den, fx i Stavevejen Start. Stavevejen Start supplerer Skrivevejen 2, og sammen dækker de to materialer hele den skriftlige del af danskundervisningen. Andre stavematerialer eller måder at arbejde med stavning på kan naturligvis også bruges sammen med Skrivevejen 2.

Side 6

01-78_9788723024206.indd 6

23/05/16 11.29

Den tidlige skriveudvikling Skrivevejen bygger også på den forskning som Bente Eriksen Hagtved har beskrevet i bogen Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen, Alinea 2004, og den følgende beskrivelse af skriveudviklingen er skrevet på baggrund af hendes fremstilling af den tidlige skriveudvikling.

Den seneste forskning har påvist at de tidlige trin i skriveudviklingen, det præfonetiske og det semifonetiske trin, er af stor betydning for udviklingen af den alfabetiske skrivning. Det er også påvist at udviklingen er præget af regelmæssighed, og at udviklingstrækkene er genkendelige hos børn med forskellige modersmål og i forskellige lande, og at udviklingstrinnenes rækkefølge er ganske stabil.

Skriveudviklingen kan inddeles i forskellige fortløbende stadier hvor hvert stadium har sine kendetegn i form af de strategier børn på trinnet anvender når de forsøger at udtrykke sig skriftligt. Hvert stadium er karakteriseret ved én dominerende strategi, men det betyder ikke at børn på det pågældende stadie kun benytter sig af denne ene strategi. Tværtimod vil børn benytte sig af flere forskellige strategier på hvert af udviklingstrinnene, men hvert trin har sin dominerende strategi som har givet navn til trinnet.

Præfonetisk skrivning Når et barn begynder at skrive, sker det ofte som en efterligning af noget det har set andre gøre. Barnet har set sine forældre, søskende eller andre skrive noget og set hvilke bevægelser de foretager sig under skrivningen, og nu ønsker barnet at gøre det samme. I begyndelsen som ren efterligning af situationen hvor barnet skriver streger, kruseduller og andre skriblerier. At der er en sammenhæng mellem lyd og skrift/bogstaver er barnet endnu ikke nået til at forstå, og derfor kaldes hele dette udviklingstrin for det præfonetiske trin.

Barnet leger, og derfor benævnes denne skrivning som legeskrivning. Men det er en leg der rummer perspektiver, for barnet demonstrerer en forståelse for at skrift kan formidle et indhold ved hjælp af symboler.

Efterhånden lægger barnet en betydning i sine skrevne tegn, og på et tidspunkt vil barnet kunne fortælle hvad det har skrevet. Tegnene er stadig uden mening for andre, men barnet er begyndt at lægge en betydning i processen og kan gengive den mening der er lagt i tegnene.

Med tiden bliver barnet opmærksomt på bogstaver og erfarer at det er tegn som har en fast og uforanderlig form. Barnet erfarer at bogstaver i en bestemt rækkefølge repræsenterer bestemte ord. Barnet kan huske nogle bogstavers form og også rækkefølgen de optræder i ved meget almindelige ord, men barnet forbinder endnu ikke nogen lyd til det enkelte bogstav. Barnet begynder at kunne huske og skrive ord som det ofte ser. Ordene huskes som billeder – som logoer – og derfor kaldes denne strategi ofte logografisk fordi barnet kopierer bogstaverne som billeder. Barnet kan skrive sit navn, familiemedlemmers navne og nogle få logoer fra barnets dagligdag.

Semifonetisk skrivning Efterhånden går det op for barnet at der er en sammenhæng mellem lyd og bogstav, og bogstaverne er nu ikke længere blot symboler barnet tegner som billeder. Barnet kan forstå at bogstaverne har en funktion som repræsentant for bestemte lyde og ved at sætte bogstaverne sammen i en rækkefølge der passer til lydene, kan man skabe ord. Fornemmelsen for denne sammenhæng er i begyndelsen usikker og ufuldstændig.

Når barnet begynder at udtrykke lyde ved hjælp af bogstaver, er det typisk at det fanger den mest fremtrædende lyd i et ord og lader det repræsentere en gruppe af lyde. Det er vanskeligt for barnet at holde styr på rækkefølgen af lyde/bogstaver, og der går ofte rod i systemet. Vokaler udelades meget ofte fordi barnet skriver med bogstavernes navne i stedet for bogstavernes lyd. Skal det for eksempel skrive ordet kæmpe, kan det resultere i kmb fordi barnet bruger bogstavernes navne til at repræsentere lydene. En pige forsøgte i

01-72_9788723024206.indd 7

Side 7

03/05/16 12.57

begyndelsen af 1. klasse at skrive ordet vaffelis fordi hun skulle bruge det til en plakat. Hendes forsøg resulterede i vflis som egentlig er et fornuftigt og logisk resultat – skønt det ser mærkeligt ud. Der er et utal af den slags eksempler på at barnet på dette trin kun er kommet noget af vejen i sin forståelse af sammenhængen mellem lyd og bogstav. Derfor kaldes trinnet for det semifonetiske trin.

Fonetisk skrivning Med tiden får barnet større forståelse af sammenhængen mellem lyde og bogstaver, og når det skal skrive ord, lytter det sig gennem ordet og skriver de bogstaver som passer til lydene. Vi siger at barnet nu er kommet til det fonetiske trin i skriveudviklingen. Det betyder at barnet kan få alle lyde med i et lydret ord, sætte de rigtige bogstaver på lydene og anbringe bogstaverne i den rigtige rækkefølge. Barnet kan altså skrive lydrette ord korrekt. Men det kniber stadig med ord som ikke er lydrette, for barnet skriver kun det der kan høres. Når barnet skal skrive ord det ikke kender, har det kun én strategi, nemlig at lytte sig frem og skrive de lyde det hører, og det er ikke tilstrækkeligt ved ord som ikke er lydrette.

Barnet undlader således stumme bogstaver og magter ikke brugen af dobbeltkonsonanter. Når der er dobbeltkonsonanter i et ord, kan man kun høre den ene af de to konsonanter, og derfor vil barnet kun skrive denne konsonant, fx skrives somer i stedet for sommer, kase i stedet for kasse.

Da barnet skriver den lyd det hører, kan man for eksempel se ordet hest stavet hæst, lukke stavet låge osv.

Det betyder dog ikke at børn på det fonetiske trin kun kan skrive lydrette ord. Ret hurtigt lærer børn sig de mest almindelige ord som ordbilleder, og de ord skrives korrekt ud fra hukommelsen.

Indholdet i de her beskrevne udviklingstrin er i nøje overensstemmelse med de forskningsresultater man har opnået omkring staveudviklingen, og det semifonetiske trin svarer til trin 1 i den staveteori der er blevet kendt under betegnelsen den trinvise staveteori. Det fonetiske trin svarer til staveudviklingens trin 2 som også kaldes det lydrette trin.

Side 8

01-78_9788723024206.indd 8

19/05/16 10.07

Skrivningens funktioner Evnen til at udtrykke sig skriftligt er i dag vigtigere end den nogensinde har været. Overalt i samfundet er der et stigende behov for at vi kan kommunikere ved hjælp af det skrevne ord, så det er vigtigt at vores undervisning er målrettet mod at give eleverne mulighed for at klare sig så godt som muligt i denne kommunikation.

Vi skriver for at kommunikere, for at påvirke, for at fastholde tanker, for at fortælle eller for at lære. Vi skriver på forskellige måder – i forskellige genrer – afhængig af hvilket formål vores skrivning har. På dette trin kan elevernes skrivning deles i følgende hovedgrupper: • Eleven skriver for at udtrykke tanker, meninger og følelser. Hensigten kan være at skabe klarhed i tanker for at få en større forståelse for verden. Eleven skriver til sig selv og tænker ikke på om der er andre som skal læse det skrevne. Teksten har ikke andre modtagere end eleven selv.

Logbogsskrivning er et typisk eksempel på denne skriveform.

• Eleven skriver for at lære. Hensigten er at fastholde fakta og gennem skrivningen skabe klarhed over indholdet af det skrevne. Eleven skriver for at fremme sin egen læring, og modtageren er også her eleven selv. Når logbogen bruges som beskrevet herunder i afsnittet om logbog, er den et eksempel på denne skriveform.

• Eleven skriver for at kommunikere med omgivelserne. Hensigten er at viderebringe information, som er vigtig for eleven, eller at fastholde kontakt til andre personer. Her skriver eleven til en modtager og vil derfor tilpasse sin tekst efter modtageren. Det kan være beskeder, breve, brevkort, e-mail, smsbeskeder, chat, personlige beretninger, m.m.

Logbog For at lære at skrive skal man skrive meget og med mange forskellige skriveformål. Logbogsskrivning kan være et nyttigt redskab i arbejdet med at udvikle elevernes skrivekompetencer. En logbog kan være et ganske almindeligt kladdehæfte, evt. kombineret med en mappe/et ringbind hvori eleverne kan samle løse ark eller som logbog på nettet.

Logbogen kan være et godt sted for eleverne at skrive om tanker og følelser i forbindelse med emner/ spørgsmål der skal arbejdes med i klassen. Her kan eleverne få styr på og blive bevidste om egne ”holdninger” før der skal tales om emnet/spørgsmålet i fællesskab. Ved at vænne eleverne til at nedskrive deres tanker og læse dem op for kammeraterne når der skal svares på spørgsmål, oplever de at det de har at sige er betydningsfuldt, og det giver mod til at turde give udtryk for egne tanker i det mundtlige arbejde.

Som optakt til at arbejde med emnet ”døden” skrev 2. klasse i starten af januar sådan om deres tanker om døden:

Side 9

01-78_9788723024206.indd 9

19/05/16 10.07

Side 10

01-72_9788723024206.indd 10

03/05/16 12.57

I logbogen bør der ikke være krav om skønskrift eller korrekt retstavning og tegnsætning. Her skriver eleven til sig selv for at klargøre egne tanker. Her er elevens frirum som ikke skal forstyrres af lærerens røde blyant, men hvor elevens egne krav til formelle regler er gældende.

I timerne bør logbogen have sin faste plads på elevens bord så den altid er ved hånden når der bliver behov for at notere noget.

Som lærer vil man opleve at eleverne bliver mere aktive i timerne når de ved at de fx skal skrive om det læreren lige har forklaret. Eleverne lytter mere opmærksomt, og deres forståelse af det der gennemgås, bliver større når de helt konkret skal sætte ord på hvad det var de lærte/hørte.

I logbogen kan læreren gå i dialog med den enkelte elev, fx om bøger de læser/gerne vil læse, om elevens arbejde i klassen, hvad eleven er optaget af, hvem eleven gerne vil samarbejde med osv.

Man kan starte dialogen ved at skrive en besked som eleven skal svare på i sin logbog som i elevhæftet opgave 2 side 19. Se også side 28-30 her i vejledningen.

Kære alle i 2.B Nu skal vi igen have en ny kasse bøger til den frie læsning i klassen. For at jeg kan bestille de helt rigtige bøger til jer, vil jeg gerne have jer til at skrive hvad I kunne tænke jer at læse om.

Hilsen Marianne

Håndskrift Sammen med Skrivevejen er der udgivet et materiale til træning af håndskrift. Hæfterne kan benyttes sammen med Skrivevejen eller sammen med et hvilket som helst andet system. Hæfterne hedder Håndskrift 1 og Håndskrift 2.

I Håndskrift 1 lærer eleverne at skrive de små og store trykbogstaver. Håndskrift 1 henvender sig til elever i 1.-2. klasse, og i lærervejledningen til Skrivevejen 1 er der en mere udførlig omtale af hæftet.

I Håndskrift 2 lærer eleverne at skrive de små bogstaver i sammenhængende skrift. Skriften er baseret på Clemens’ grundskrift.

Rækkefølgen af bogstavgennemgangen er valgt ud fra den måde bogstaverne skrives og bindes sammen på, og rækkefølgen er altså ikke alfabetisk. Der introduceres ét bogstav ad gangen.

01-78_9788723024206.indd 11

Side 11

19/05/16 10.08

For hvert bogstav tages der udgangspunkt i det store og det lille trykbogstav. Det store trykbogstav øves derefter, men nu med hældning så det kan bruges sammen med grundskriften. Det store bogstav bindes ikke sammen med grundskriften. Derefter introduceres det lille sammenhængende bogstav (grundskrift). Skriveretningen er vist med pile. De ”blå” bogstaver kan bruges til at eleverne kan spore med fingeren og skrive oveni. Til de fleste bogstaver introduceres og øves sammenbinding og kædeskrift.

Når et nyt bogstav introduceres, kan bogstavet øves i luften, på tavlen eller på whiteboard (se ill.) Whiteboardet kan fremstilles ved at laminere kopiark 6, 7 og 8 som findes på side 76-78 her i lærervejledningen.

Eleverne skal skrive med tus som kan viskes/tørres væk efter brug så whiteboardet kan bruges igen og igen.

På højresiderne i hæftet vises og øves sammenbunden skrift af småord.

Håndskrift 2 er bygget op sådan at man kan vælge kun at øve skrivning af det enkelte bogstav, sammenbinding og kædeskrift af bogstavet ved udelukkende at arbejde med venstresiderne i hæftet.

Når alle bogstaver er introduceret og øvet, kan man starte forfra i hæftet og på højresiderne træne skrivning af sammenbunden skrift af enkeltord.

Skriveretning og rytme er demonstreret for enkelte ord øverst på siden.

På de sidste sider i hæftet repeteres bindinger fra a til å.

For at eleverne skal opnå en flydende og ubesværet grundskrift, er det vigtigt at eleverne tilegner sig den foreskrevne skriveretning og skriverytme.

Den rigtige hældning på bogstaverne opnås ved at tippe hæftet ca. 10 grader mod venstre.

På side 2 i hæftet er der en illustration som viser eleven hvordan det skal gøres.

Håndskrift 2 henvender sig til elever i 2.-3. klasse.

Side 12

01-72_9788723024206.indd 12

03/05/16 15.04

Lærerens vejledning I lærervejledningen er det flere gange nævnt at vejledning er et nøgleord i arbejdet med Skrivevejen. At læreren vejleder er en nødvendig forudsætning for at eleverne kan få succes med de enkelte opgaver og dermed få et udbytte af arbejdet der støt og roligt forbedrer deres skrivekompetence.

Dette afsnit vil give forslag til hvordan læreren kan vejlede.

Før den frie skrivning Før eleverne på egen hånd skal besvare en opgave i elevhæftet, er det vigtigt at læreren vejleder om hvilke muligheder og krav opgaven rummer. Det kan ske gennem samtaler hvor eleverne og læreren kan komme med forskellige forslag til opgavens løsning. Elever der har vanskeligt ved selv at finde på, kan få inspiration ved at lytte til kammeraternes og lærerens ideer.

Når en ny opgavetype introduceres Hver gang en ny type skriveopgave introduceres, bør opgaven modelleres for eleverne/sammen med dem.

At modellere betyder her at eleverne får vist hvordan de kan besvare den nye opgavetype – hvilke krav og muligheder der ligger i opgaven.

Fællesskrivning hvor lærer og elever i fælleskab løser en opgave, giver eleverne en ”model” de kan arbejde ud fra. Næste gang eleverne skal skrive opgaver af den type, kan der henvises til opgaven og samtales om hvordan man kan gøre før eleverne starter på egen hånd. Erfaringer viser at langt flere elever end man skulle forvente, har behov for en sådan modellering fra lærerside. Det er nødvendigt for at alle oplever at skrive gode besvarelser og hele tiden udvikler deres skrivekompetence.

I lærervejledningen opfordres der flere steder til at man laver en sådan modellering for eleverne.

I elevhæftet lærer eleverne flere steder læringsstrategier de kan bruge når de skriver selv. Styrkenotater er et eksempel på en sådan læringsstrategi de kan bruge når de selv skal skrive faktatekster.

Under skrivning Mens eleverne skriver, kan de også have behov for vejledning. Elever der er gået i stå under skrivningen, kan hjælpes i gang igen ved at læreren stiller dem gode spørgsmål – spørgsmål der opstår i øjeblikket og som kan motivere dem til at gøre en yderligere indsats. Spørgsmål der går interesseret og nysgerrigt ind i teksten og tager udgangspunkt i den – Hvad sker der så? Hvad nu hvis . . ? Hvad er årsagen til det? Hvad er der sket før det her? Hvad mener du med det her? og lignende spørgsmål som kan inspirere eleven til at skrive noget mere eller til at skrive noget om.

Nogle elever kan have behov for at blive ”skubbet” til at gøre deres arbejde helt færdigt, og hertil er ”de gode spørgsmål” velegnede. Selvfølgelig skal læreren hele tiden have for øje hvilke krav der med rimelighed kan stilles til den enkelte elev, og dermed hvornår læreren og eleven skal være tilfreds.

Når læreren følger med i elevernes skrivning, ved læreren normalt også hvad den enkelte elev kan og er ved at lære sig og skal udfordres med.

Side 13

01-78_9788723024206.indd 13

19/05/16 10.08

Efter skrivning Også efter skrivningen skal der vejledes for at hjælpe eleven videre i sin udvikling. De gode elementer fra teksten kan læreren trække frem og rose over for eleven. Måske viser teksten at der er behov for at sætte fokus på et særligt område – i starten af 2. klasse er det fx meget sandsynligt at der stadig er enkelte elever der, når de skriver frit, ikke får alle lyde med i ord, specielt vokaler. Det bør der så sættes fokus på i lærer-elevsamtaler efter de næste skriveopgaver. Hvis der er ord i elevens tekst der mangler vokaler, skal ordene findes, og ved at klappe stavelser skal eleven se at antallet af stavelser og vokaler ikke er ens. Ofte vil eleven kunne se hvad der mangler, og ved at holde fokus på det område et stykke tid vil det som regel komme på plads.

En anden elev er måske ved at være klar til at sætte punktum i sine tekster. I begyndelsen kan læreren i lærer-elevsamtaler efter skrivningen fremhæve at det er en rigtig god tekst, men at man kan blive helt forpustet af at læse den fordi der ikke er brugt punktum til at vise hvor man skal holde pauser. Sammen med eleven kan læreren prøve at finde ud af hvor i teksten der kan sættes punktum. I det næste stykke tid kan læreren hjælpe med at sætte punktum og derefter lade eleven prøve selv.

Punktum skal ikke være et krav på dette trin, men mange elever kan i løbet af det sidste halve år i 2. klasse begynde at sætte punktum.

I de viste elevarbejder rundt om i lærervejledningen vil det fremgå at enkelte elever sætter punktum. Det har ikke været et krav, men er sket på elevernes eget initiativ.

Individuel vejledning af elever kræver tid og rum, og det kan læreren blandt andet skaffe sig ved at vænne eleverne til at arbejde med skrivemakkere. Hvis eleverne vænnes til at de først prøver selv, og derefter søger hjælp hos makkeren før læreren spørges, giver det læreren mulighed for at fordybe sig med en enkelt elev ad gangen.

Den frie skrivning fylder meget i Skrivevejen, men også arbejdet med ordforråd har høj prioritet. For at kunne skrive godt og udtrykke sig præcist er det nødvendigt med et godt og stort ordforråd. Og det bliver der arbejdet med at give eleverne i Skrivevejen. Eleverne skal få øjnene op for at det er betydningsfuldt at de har et stort ordforråd, og de skal lære hvordan de kan arbejde med at få det.

I Skrivevejen er der mange sider med ord og begreber. Ret tidligt i hæftet lærer eleverne hvordan de kan arbejde med at forklare ord, fx ud fra ordkort på kopiark 2. Det arbejde bør fortsættes i klassen også i forbindelse med læsning.

Arbejdet med synonymer, antonymer og ord og begreber vil være udfordrende for en del elever som vil have behov for vejledning.

De 3 ordklasser, navneord, udsagnsord og tillægsord, introduceres ud fra den vinkel at ordene kan noget forskelligt. Navneord kan give ting navn, udsagnsord fortæller hvad man kan gøre og tillægsord fortæller hvordan nogen eller noget er eller ser ud.

I alle 3 ordklasser tages udgangspunkt i en sammenligning med begrebet en skoleklasse. Her er eleverne delt efter alder. Ord er også delt i klasser, ordklasser, men de er delt efter hvad de kan.

Side 14

01-72_9788723024206.indd 14

03/05/16 12.57

Skrivevejen 2 - indhold i elevhæftet Indholdet i Skrivevejen 2 er i overensstemmelse med Fælles Mål 2014 for faget dansk.

Der arbejdes med følgende faglige områder: Sætningslære

side 2, 3, 17, 18

Tegnsætning – spørgsmålstegn og punktum

side 2, 5, 17, 18

Små og store bogstaver

side 4, 5

Rim

side 6, 7, 12, 40, 57

Egennavne

side 8

Ordklasser – navneord

side 9, 10, 11, 12

Historier – fabler

side 13, 14

Genfortælling

side 13, 14, 23, 24

Måneder og årstider

side 15, 16, 42, 43

Skriv beskeder

side 19

Ord og betydning

side 20, 21, 41, 62, 64, 65, 66, 68

Kronologi – rigtig rækkefølge

side 21, 31, 34, 48, 65

Historier – molbohistorie

side 23, 24

Synonymer

side 25, 26, 27

Faktaskrivning – styrkenotater

side 26, 27, 60, 61, 69, 70, 71, 72

Sammensatte ord

side 30, 31, 32, 58, 59

Alfabetisk rækkefølge

side 34, 35

Ordklasser – udsagnsord

side 36, 37, 38, 39, 40, 44, 45

Digte

side 42, 43

Eventyr

side 46, 47

Ordklasser – tillægsord

side 48, 49

Antonymer

side 51, 52, 53, 54

Skriv en historie

side 44, 45, 55

Skrive gækkebreve

side 56, 57

Skrive breve

side 62, 63

Meddigtning

side 6, 7, 33, 44, 50, 55, 62, 63

Talemåder

side 73, 74

Selvom der er mange skriveopgaver i Skrivevejen, bør der stadig være plads til at eleverne kan skrive deres egne historier – uden oplæg og indblanding fra læreren.

Side 15

01-78_9788723024206.indd 15

19/05/16 10.08

Marianne og Mogens Brandt Jensen

Skrivevejen

2

Lærervejledning ejledning

ISBN 978-87-23-02420-6

Om_9788723024206.indd 1

3/24/11 10:19 AM