Gang i grammatik - med CL, 5. kl., Vejledning og kopiark, Lærervejledning/Web

Anja Qvist

GANG I

5 grammatik

– med CL

VEJLEDNING OG KOPIARK

Dansk · 5. klasse · Lærervejledning · Web

9788723523884_omslag.indd 1

02/02/2018 10.05

Anja Qvist

GANG I

5 grammatik

– med CL

Cooperative Learning

VEJLEDNING OG KOPIARK

Dansk · 5. klasse · Lærervejledning · Web

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 1

02/02/2018 10.35

Gang i grammatik – med CL Vejledning og kopiark Lærervejledning/web, 5. klasse En titel i serien Gang i grammatik - med CL © Alinea 1. udgave, 1. oplag 2018 ISBN 978-87-23-52388-4 © 2018 Kagan Publishing.

Ophavsretten til de didaktiske Cooperative Learning-strategier i dette materiale tilhører Kagan Publishing, USA. Kagan-strukturerne anvendt heri er givet i licens fra Kagan Publishing. Alle rettigheder ­tilhører Kagan Publishing, USA. Kagan-strukturerne må ikke reproduceres eller overføres i nogen form uden særlig tilladelse fra Kagan.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node.

Forfatter: Anja Qvist Redaktion: Maria Lukowski Design: Jytte West/Westdesign Illustration: Jenz Koudahl/Spild af tid Trykt hos: Livonia Print Webressourcer: cl.alinea.dk alinea.dk Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern og blandt andet ­omfatter Lindhardt og Ringhof, Carlsen, Nordisk Film og TV2 i Norge. Egmont er en fond, som støtter børn og unge til et bedre liv. Siden 1920 er der uddelt 2,8 milliarder kroner.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 2

02/02/2018 10.35

Indhold Forord 5 Grammatikundervisning med tydelige mål

8

Hvad er Cooperative Learning?

12

Bogens fem strukturer

15

Kapitel 1: Komma, basisregler

20

Kapitel 2: Udsagnsords bøjning 2

30

Kapitel 3: Fat om fejlen: R-problemer, nutids-r 40 Kapitel 4: Navneords bøjning 2

44

Kapitel 5: Fat om fejlen: R-problemer, navneords-r 54 Kapitel 6: Udsagnsled 2

58

Kapitel 7: Fat om fejlen: Sammensatte navneord

68

Kapitel 8: Grundled 2

72

Kapitel 9: Fat om fejlen: Nogen eller nogle

82

Kapitel 10: På vej mod … genstandsled

88

Kopiark 93 Evalueringsskema – klasseprotokol

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 3

138

09/02/2018 10.32

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 4

02/02/2018 10.35

FORORD

5

Forord Gang i grammatik – med CL, 5. klasse Komma. Det lille tegn, som har så stor betydning, bliver en del af dansktimernes hverdag fra femte klasse, hvor eleverne skal lære at bruge deres viden om sætnings- og tekststruktur til at inddele deres tekster i meningsfulde enheder.

I Gang i grammatik – med CL, 5. klasse får eleverne overblik over basisreglerne, og samtidig kvalificeres deres viden om den analytiske tilgang, hvor eleverne skal kunne identificere udsagnsled og grundled for at placere komma korrekt.

På femte klassetrin skal eleverne også blive mere sikre i deres stavestrategier. De er allerede i fjerde klasse introduceret til begrebet morfologisk stavning, hvilket gør det lettere for eleverne at anvende korrekte endelser. Også den viden bygges der videre på her i materialet til femte klasse, hvor de uregelmæssige bøjningsformer præsenteres.

I kapitlerne Fat om fejlen sættes der fokus på de fejltyper, der optræder hyppigt på ældre klassetrin og til afgangsprøven. Nogle af de udvalgte fejltyper i denne bog har direkte forbindelse til andre kapitler i bogen, fx nutids-r og udsagnsords bøjning, mens andre fokuserer bredere på almene sprogfejl som nogen/nogle, sammensatte ord osv.

En god grammatikundervisning kræver ikke kun, at eleverne har rigeligt af velegnet undervisningsmateriale og tid til træning; det kræver også, at undervisningen tilrettelægges, så læreren kan fastholde elevernes engagement over en længere periode med indlæring. Samtidig skal eleverne aktiveres fysisk, de skal samarbejde, de skal være klar over, hvad de er i gang med at lære, og de skal tage en del af ansvaret for deres egen og hinandens læring. Netop dette tilbyder Cooperative Learning, hvis principper denne bog bygger på. Der er mange øvelser med forskellige tilgange, og arbejdsformen sikrer, at eleverne får det, de har brug for; træning. Der er mulighed for gentagelser, idet fx opgaverne i Vælg fra viften kan anvendes flere gange. Det betyder, at eleverne både kan arbejde med indlæring, opsamling og repetition.

Gang i grammatik er samtidig velegnet til en undervisning med tydelige læringsmål. Målsætning og (selv)evaluering er nemlig tænkt ind i alle bogens kapitler. Det er derfor let for læreren at målsætte al undervisning, som bygger på bogens materiale, og at tydeliggøre elevernes læring både over for sig selv, over for eleverne og over for deres forældre.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 5

02/02/2018 10.36

6 FORORD

Opgaverne veksler mellem solo-, makker- og klassesamarbejde, og det er hensigten, at klassen følges ad. Materialet er meget fokuseret på læring med kvalificeret undervisning, samarbejde, dialog og evaluering. Hvis klassen har elever, der hurtigt bliver færdige og urolige, kan læreren have opgaver, fx fra kopiarkene, liggende klar til dem. Alternativt kan der anvendes træningsopgaver med samme fokus fra andet materiale, fx fra de digitale danskportaler.

Bogen er målrettet danskundervisningen, og kapitlernes læringsmål tager udgangspunkt i Fælles Mål for dansk indført med skolereformen i 2014.

Vejledning og elevhæfte Til denne vejledning hører et elevhæfte, der både indeholder opgaver, som er organiseret efter Cooperative Learning-strukturer, og opgaver som ikke er. Alle opgaverne i elevhæftet er beskrevet under de enkelte kapitler her i vejledningen. Kopiark bagest i vejledningen er tænkt som ekstra træning eller repetition af arbejdet i elevhæftet. Her finder man også kopiark til de CL-strukturer, hvor læreren skal udlevere kort til eleverne.

Alle kopiark kan desuden printes fra cl.alinea.dk. Find dem på sitet under Gang i grammatik, 5. klasse.

Skoler, der ikke bruger elevhæftet Af hensyn til skoler, der ikke har elevhæfterne, er målsætningssiderne også lavet som kopiark. Det er derfor muligt at anvende vejledningen og kopiark med CL-opgaver selvstændigt i undervisningen.

Hvis Gang i grammatik – med CL bruges på denne måde, er det nyttigt at vide følgende: • Opgaver, der er organiseret efter en Cooperative Learning-struktur, er markeret i vejledningen med fx >Svar-bazar<.

Disse opgaver har desuden en Kort sagt-boks, hvor den praktiske arbejdsgang i strukturen er beskrevet.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 6

02/02/2018 10.36

FORORD

7

For at eleverne får maksimalt udbytte af materialet, anbefales det, at læreren inddrager følgende elementer i undervisningen i hvert kapitel: >Find min regel< (uden kopiark) Huskekort (kopiark) Mine mål og udvikling (kopiarket Mine Mål og udvikling) >Giv en – få en< (kopiark) >Svar-bazar< (kopiark) >Vælg fra viften< (kopiark – kort, der skal klippes ud) Løbende evaluering (kopiarket Mine Mål og udvikling) >Par-tjek< (kopiark) Afsluttende evaluering (kopiarket Mine Mål og udvikling) Rækkefølgen fremgår også af indholdsfortegnelsen til hvert enkelt kapitel.

Bogen er velegnet i den differentierede undervisning, idet målsætningen og undervisningen med Cooperative Learning tilrettelægges, så alle elever kan deltage. Der er også træningsmateriale nok til fagligt svagere elever, der har brug for vedvarende træning.

Grammatiske regler og definitioner er forenklet af hensyn til elevernes udbytte af undervisningen. Læreren, der ønsker en uddybning, kan med fordel søge viden på Dansk Sprognævns side på nettet; sproget.dk.

Sådan bruger man lærervejledningen Hvis det er første gang klassen arbejder med Gang i grammatik, er det værd at læse vejledningens første afsnit Grammatikundervisning med tydelige mål, Hvad er Cooperative Learning? og Bogens fem strukturer. I den daglige undervisning kan læreren nøjes med at forberede sig ved at læse det metodiske kapitel til det emne, eleverne arbejder med.

For at vejledningens metodiske kapitler kan bruges uafhængigt af hinanden, og læreren kan læse præcis der, hvor det er nødvendigt for at blive klædt på til den aktuelle undervisning, beskrives målsætningsarbejdet og opgaver med CL-strukturerne i hvert kapitel. Det betyder også, at der vil være gentagelser fra kapitel til kapitel.

God fornøjelse med grammatikken.

Anja Qvist

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 7

02/02/2018 10.36

8 INTRODUKTION

Grammatikundervisning med tydelige mål Hvert kapitel – dvs. arbejdet med det enkelte grammatiske område – er bygget op på samme måde. Overordnet kan arbejdet inddeles i tre områder: målsætning, træning og evalueringsproces.

Målsætning Med skolereformen i 2014 er der kommet fokus på målsætning af undervisningen. Det er blevet tydeliggjort, hvor positiv indflydelse det har på elevernes evne og vilje til at tilegne sig fagligt stof, at læreren tydeliggør sine faglige forventninger til dem. I hvert kapitel i Gang i grammatik er der derfor formuleret konkrete mål for elevernes læring i et sprog, som eleverne kan forstå. Læringsmålene i Gang i grammatik tager udgangspunkt i kompetencemålene for dansk i Fælles Mål for eleverne på mellemtrinnet samt de omsatte videns- og færdighedsmål.

Træning Når eleverne er bevidste om, hvad de skal lære, skal de arbejde sig frem mod målet gennem de mange træningsopgaver. En del opgaver er organiseret efter CL-strukturer, og det giver god mulighed for at få bevægelse i undervisningen i forbindelse med de faglige aktiviteter.

Løbende evaluering Den løbende, fremadrettede evaluering (den formative evaluering) er omdrejningspunktet i materialets evalueringsproces. I vejledningen får læreren konkrete redskaber til at give feedback med henblik på elevens faglige udvikling, men evalueringsprocessen er samtidig lagt ind som en del af elevens opgaveløsning. Eleverne bliver derfor rutinerede i at lave såvel selvevaluering, hvor de forholder sig til deres egne præstationer, som elevevaluering, hvor de giver respons på klassekammeraternes opgaver, når de arbejder med materialet. En del forskning, bl.a. dokumenteret af John Hattie, viser, at udvikling af elevernes selvregulerende færdigheder højner det faglige niveau. Dertil kommer, at der frigøres lærerkræfter til at støtte elever i situationer, hvor det er mest påkrævet, og dermed mest udbytterigt.

For at eleverne kan evaluere sig selv og hinanden, er de nødt til at have rettesnore, som de kan inddrage i deres vurdering af egne eller andres opgaveløsninger. I begyndelsen af hvert kapitel skal eleverne derfor lave et huskekort, hvor de noterer al den viden, der knytter sig det læringsmål, de skal arbejde hen imod. Læreren skal sikre, at alle elever får udfyldt deres huskekort korrekt, forstået på den måde, at der fx ikke må

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 8

02/02/2018 10.36

INTRODUKTION

Faktaboks

9

MINE MÅL OG UDVIKLING Læringsmål

MÅLET ER, AT JEG:

Du skal sætte komma før men, ved opremsning og forklaringer:

• kan pege på komma før men, ved opremsning og forklaringer

Tasken er lille, men fyldt med bøger,

• kan bruge komma før men, ved opremsning og forklaringer

blyanter, tørre strømper og hæfter, bl.a. mit

• kan fortælle om komma før men, ved opremsning og forklaringer.

før men

ved opremsning

forklaring

engelskhæfte.

MIN VEJ MOD MÅLET

Sådan arbejder jeg for at nå mit mål: ________________________________________________

Tegn på læring med konkrete handlinger, som eleverne kan udføre, og som man kan se.

Aktiviteter, eleverne udfører for at nå målet

TEGN PÅ LÆRING

Jeg kan se, jeg er på vej mod målet, når jeg: • peger på komma før men, ved opremsning og forklaringer • skriver komma før men, ved opremsning og forklaringer • siger ordene komma, opremsning og forklaringer • skriver tekster med komma før men, ved opremsning og forklaringer • forklarer andre, hvordan man sætter komma før men, ved opremsning og forklaringer.

MIN UDVIKLING

Hvor meget kan jeg nu? Farv pilen.

Udviklingslinje over elevens faglige udvikling

Jeg kan ikke noget endnu

Jeg kan lidt

Jeg kan meget

FEEDBACK FRA MIN LÆRER Skriv de tegn på læring, som din lærer skal evaluere

Den formative (løbende) evaluering, hvor læreren fortæller eleverne, hvor de er fagligt i forhold til målet, og hvordan de skal komme videre (feed forward)

Den summative (afsluttende) evaluering, hvor eleverne viser læreren, hvor langt de nåede i forhold til målet.

Evalueringen er mundtlig og træner elevernes evne til at formidle deres viden.

Lærerunderskrift

AFSLUTTENDE EVALUERING

Lav en videolog, hvor du med dine egne ord fortæller, hvordan man sætter komma.

4

være eksempler på forkerte ordklasser. Til gengæld er det vigtigt, at eleverne bruger deres egne ord, når de fx skriver huskeregler.

Kopiark 1

NAVN:

Kapitel 1 · Komma, basisregler

KOMMA BASISREGLER Her skriver jeg, hvad de tre basisregler er: ________________________

Læreren kan samtidig lave et klasse-huskekort, en stor planche, som kan hænge på væggen, sådan at eleverne altid har en oversigt, hvor de kan søge viden, både når de udfører opgaver og evaluerer.

Her forklarer jeg den første regel: __________________________________

Her er et eksempel, hvor jeg bruger reglen: _________________________

Her forklarer jeg den anden regel:

_________________________________

Her er et eksempel, hvor jeg bruger reglen: _________________________

Der arbejdes som nævnt med konkrete mål i alle kapitler. Desuden er det formuleret for eleven, hvad der er tegn på læring, dvs. hvordan lærer og elev kan se, at eleven har lært tilegent sig det aktuelle stof. Evalueringen

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 9

Her forklarer jeg den tredje regel: __________________________________

Her er et eksempel, hvor jeg bruger reglen:

© alinea · Gang i grammatik med CL · 5. klasse

96

02/02/2018 10.36

10 INTRODUKTION

er tænkt ind som først en selvevaluering, hvor eleven forholder sig til sin faglige udvikling. Her markerer eleven selv på en udviklingslinje, hvor meget han eller hun kan på det pågældende tidspunkt i forhold til målsætningen. Læringen sættes desuden i relation til elevens arbejdsindsats, når eleven også formulerer, hvilke læringsaktiviteter han eller hun har deltaget i (Min vej mod målet). Dertil kommer den løbende evaluering, hvor lærer og elev i samarbejde vurderer elevens læring ud fra mål og de opstillede tegn på læring. Til det bruger eleven et feedback-skema som støtte til evalueringsprocessen.

Læreren guides gennem processen med forslag til spørgsmål, som kan anvendes i samtalen med eleven. Det er spørgsmål, som får eleven til at reflektere over læringsprocessen, og de retter sig både mod elevens opgaveløsning, elevens udvikling og elevens strategier.

Afsluttende evaluering I slutningen af forløbet er der en afsluttende evaluering (summativ evaluering), hvor eleven fortæller, hvor meget han/hun kan og ved inden for målsætningsområdet. Evalueringen er altså mundtlig og træner elevens evne til at formidle det faglige stof. I materialet lægges der op til, at eleven optager sig selv på en videolog.

Evalueringsskema – Klasseprotokol Bagest i vejledningen på et kopiark sidder et evalueringsskema, hvor læreren kan skabe overblik over bogens faglige mål og klassens samlede udvikling i forhold til målene. Når læreren konsekvent udfylder skemaet, bliver det lettere at tilrettelægge undervisningen, idet læreren får en god støtte til at vurdere, hvornår der er behov for repetition og gentagelse af strukturerne, og hvornår eleverne er klar til at lære nyt.

Bevægelse i undervisningen Ifølge Fælles Mål gældende fra skoleåret 2015/2016 har eleverne har krav på at få bevægelse i undervisningen, og opgaverne er her udformet, så læreren kan skabe fysisk aktivitet, samtidig med at eleverne arbejder med et fagligt indhold. Strukturerne fra Cooperative Learning er netop beregnet til at give eleverne mulighed for at bevæge sig. Mange af opgaverne kan derfor indfri lærerens mål for bevægelse i undervisningen.

Mange aktiviteter kan løses på under 10 minutter.

Undervisningsdifferentiering I denne vejledning kan læreren finde materiale, der på flere måder kan anvendes som supplerende træning til udvalgte elever i den differentierede undervisning. Kopiarkene bagest i bogen supplerer aktiviteterne i grammatikhæftet.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 10

02/02/2018 10.36

INTRODUKTION

11

Hvis man ønsker at give en mindre gruppe elever ekstra træning, er strukturen Vælg fra viften fx velegnet, fordi antallet af kort kan justeres i forhold til elevgruppen. Strukturen Par-tjek har en evaluerende karakter, der kan vise, hvor langt eleverne er i deres læring. Derfor er denne struktur velegnet at bruge til supplerende træning, når læreren har en fornemmelse af, at eleverne er ved at have styr på emnet.

I grammatikhæftet er der i hvert kapitel tre ekstraopgaver, som læreren kan bruge til elever, der har brug for faglige udfordringer. Opgaverne inddrager kapitlernes målsætning i konkrete, praktiske eller kreative opgaver, som eleverne kan arbejde med selvstændigt eller sammen med en klassekammerat. Opgaverne er altså tænkt som udfordringsopgaver og kaldes Hvad nu? Hvis du vil lære mere.

Fat om fejlen Fat om fejlen er kortere, fokuserede kapitler, hvor der sættes fokus på nogle af de fejltyper, der er udbredte i udskolingen og til afgangsprøverne. Nogle af kapitlerne knytter sig direkte til andre af bogens kapitler, mens andre behandler bredere generelle sprogproblemer. Kapitlet er modsat bogens øvrige kapitler - uden målsætningsarbejde, men afsluttes med at eleverne laver et huskekort, hvor de opsamler den viden og de færdigheder, de har tilegnet sig.

Huskekort I alle kapitler producerer eleverne huskekort, hvis funktion både er at få eleverne til at formulere deres viden med egne ord og give dem et redskab til selvevaluering.

Huskekortene kan derfor med fordel samles i en mappe, som eleverne lærer at tage frem, mens de arbejder med grammatikken, eller når de har skrevet en tekst og skal læse korrektur. De lærer dermed at bruge strategier til selvevaluering, hvilket på sigt højner deres faglige niveau.

Mappens indhold kan organiseres på en måde, så eleverne kan finde de huskekort, der hjælper dem til at løse opgaver, i ét afsnit, og de andre, fx dem fra Fat om fejlen, i en anden del primært til korrekturarbejde.

Litteratur http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer https://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen Dansk Sprognævns web-side: Sproget.dk Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn: Dafolo.

Kagan, Spencer og Jette Stenlev (2006): Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer. Alinea, København.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 11

02/02/2018 10.36

12 INTRODUKTION

Hvad er Cooperative Learning?

Cooperative Learning er en undervisningsmetode, der tager udgangspunkt i, at følgende principper er til stede i undervisningssituationen: • Mange elever er aktive på samme tid (Samtidig interaktion) • Eleverne er afhængige af hinandens præstationer (Positiv ­ind­byrdes afhængighed) • Alle elever har et ansvar (Individuel ansvarlighed) • Tale-/arbejdstiden fordeles ligeligt mellem eleverne (Lige ­deltagelse)

Disse fire principper kaldes SPIL-principperne, og de er udgangspunktet for alle de strukturer, der anvendes inden for Cooperative Learning. En struktur er en skabelon, som trin for trin beskriver, hvordan eleverne skal bearbejde det stof, der arbejdes med i timen. Altså en arbejdsmetode.

Selve strukturen har ikke noget indhold, og den samme struktur kan derfor anvendes med forskelligt fagligt fokus.

I dette materiale er der udvalgt fem lettilgængelige strukturer, som gentages i hvert kapitel, således at eleverne bliver fortrolige med arbejdsformen. De er følgende: • Find min regel, hvor elevernes forforståelse bliver aktiveret, når de skal gennemskue det sproglige mønster, som læreren følger på tavlen.

• Giv en – få en, hvor eleverne først arbejder selvstændigt og derefter deler deres viden med klassekammeraterne.

• Svar-bazar, hvor eleverne får klassekammeraterne til at løse deres opgaver og derfor glemmer, at de selv er på arbejde med opgaveløsning.

• Vælg fra viften, hvor eleverne udfordrer hinanden med opgaver af varierende karakter.

• Par-tjek, hvor eleverne tænker højt, mens de arbejder og derfor indvier hinanden i deres opgaveløsning.

Team Lærere, der bruger Cooperative Learning i undervisningen, sammensætter eleverne i teams med fire medlemmer. Et team er som udgangspunkt

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 12

02/02/2018 10.36

INTRODUKTION

13

bygget op med to elever, der fagligt ligger i mellemgruppen, en fagligt stærk elev og en fagligt svag elev.

Elevsammensætningen gør, at alle elever i samarbejdssituationen får støtte og udfordringer ud fra deres individuelle behov. Den svage elev kan eksempelvis få støtte til at formulere et svar på et svært spørgsmål, mens den stærke ofte skal lære fra sig, hvilket styrker denne elevs evne til refleksion og kommunikation.

Eleverne sidder i samme team i en periode på 6-8 uger, hvorefter der dannes nye team.

I dette materiale er det ikke en betingelse, at eleverne organiseres i teams. I de udvalgte strukturer skal eleverne nemlig enten samarbejde med hele klassen i en bevægelsesaktivitet eller med en sidemakker.

Kontrol med eleverne En af de store fordele ved Cooperative Learning er, at alle elever ofte er i aktion samtidigt. I den traditionelle klasseundervisning vil læreren stille et spørgsmål, eleverne markerer, og en enkelt elev svarer. Når man arbejder med Cooperative Learning, svarer 50 procent af eleverne på spørgsmålet, fordi de svarer hinanden. Eller der bliver stillet 10 forskellige spørgsmål, som 10 forskellige elever svarer på.

Det betyder, at alle elever får meget øvelse, og at de er deltagende og engagerede, men det betyder også, at læreren ikke kan kontrollere alle svar.

Det kan forekomme betænkeligt, hvis man er vant til at overvåge alle svar og føre kontrol. Man vil dog hurtigt erfare, at eleverne er gode til at kontrollere og rette hinanden, og efter lidt tilvænning vil de betragte det at søge korrekte svar som en fælles forpligtelse, deraf navnet Cooperative Learning.

I elevhæftet skal eleverne evaluere deres egne og sidemakkers opgaveløsninger. Når de skal evaluere, kan de bruge deres huskekort, som de laver i samarbejde med læreren ved hvert kapitels begyndelse. Huskekortet og evt. klassens planche opsummerer regler og giver eksempler, som eleverne kan støtte sig til, når de skal vurdere, om et svar er korrekt. Det er dermed elevernes selvregulerende strategier, der udvikles, hvilket på sigt er med til at aflaste læreren, men vigtigst af alt: Eleverne vænner sig til at forholde sig til deres eget arbejde, reflekterer over det og bliver i stand til at kommunikere om det.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 13

02/02/2018 10.36

14 INTRODUKTION

Generelt I de strukturer, hvor eleverne skal bevæge sig rundt og opsøge hinanden, kan læreren lægge faste rammer ind, for at forhindre at en bestemt elevgruppe søger sammen. Man kan eksempelvis sige, at eleverne ikke må spørge elever med samme køn, med samme hårfarve, fra samme team osv.

Det kan være en motiverende faktor at sætte en tidsfrist på arbejdet med en struktur. Læreren kan med fordel selv gå rundt med et elevhæfte eller et kopiark og deltage i øvelsen. Det giver mulighed for at evaluere udvalgte elever, hvis der er behov for det. Det lægger desuden en dæmper på eleverne og fremmer seriøsiteten.

Under alle omstændigheder bør læreren gå rundt i klassen og lytte til eleverne, når de arbejder selvstændigt med CL-strukturer.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 14

02/02/2018 10.36

INTRODUKTION

15

Bogens fem strukturer Find min regel© Denne struktur udfordrer elevernes logiske tænkning og styrker deres evne til at se og genkende lighedstræk og forskelligheder i sproget. Den er især god at bruge som optakt til et emne. Find min regel tvinger eleverne til at aktivere deres forforståelse, da de er nødt til at samle al deres viden om et emne for at gennemskue reglen. Strukturen afvikles på tavlen, og der skal derfor hverken bruges elevhæfte eller kopiark imens.

Den er blå, gul og grøn.

Jeg har en gul taske.

Vi synger, men først senere.

Dagen begynder med morgensang.

Jens, vores svømmelærer, bruger

Mads og Frida går til svømning.

briller.

Vi var på ferie i Sverige.

Tyskland, England og Island har

Nu regner det helt vildt.

jeg besøgt.

Det regner, men det er varmt.

Trin 1 Læreren deler tavlen i to og skriver et ord/en sætning i både højre og venstre side.

Trin 2 Eleverne prøver at gennemskue, hvilken regel læreren følg­er. De kan, hviskende, samarbejde med sidemakkeren eller teamet om at formulere en hypotese, men de må ikke sige reglen højt i klassen.

Trin 3 Læreren skriver flere ord/sætninger. Men kun ét/én ad gangen.

Trin 4 Når eleverne kan gennemskue reglen, kommer de op til tavlen og skriver i enten venstre eller højre side.

Trin 5 Hvis elevernes ord/sætning godkendes, bliver den stående.

Ellers viskes den ud.

Trin 6 En elev skal som afslutning forklare klassen, hvad reglen går ud på, og læreren skriver nu overskrifter på de to rækker af ord. © Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea Find min regel virker meget motiverende på de fleste elever, fordi den har karakter af en quiz, hvor det gælder om at finde det rigtige svar hurtigst muligt.

Vær opmærksom på, at det er meget vigtigt, at eleverne ikke afslører regl­en. Det virker demotiverende på alle, hvis en elev afslører for de andre, hvad reglen handler om, mens strukturen stadig afvikles.

For at undgå at nogle elever kopierer ord på tavlen uden at forstå selve reglen, kan læreren kræve, at elever, der vil skrive på tavlen, kommer med en adgangsbillet, hvor de med stikord har formuleret reglen i det omfang, de er i stand til.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 15

02/02/2018 10.36

16 INTRODUKTION

6

Skriv en sætning med komma, og få en.

>Giv en-få en<

Udfyld først Giv et-rækken til venstre .

Bliv bagefter enig med din sidemakker om, hvordan man undersøger, om opgaven er løst rigtigt .

Tjek hinandens Giv et-række .

Få til sidst dine klassekammerater til at udfylde Få et-rækken til højre .

GIV ET

(denne række skal du udfylde)

FÅ ET

(denne række skal dine klassekammerater udfylde)

Skriv en sætning med komma før men

Skriv en sætning med komma før men

Skriv en sætning med komma mellem opremsninger

Skriv en sætning med komma mellem opremsninger

Skriv en sætning med komma omkring en forklaring

Skriv en sætning med komma omkring en forklaring

Skriv en sætning med komma (frit valg)

Skriv en sætning med komma (frit valg)

Giv en – få en© Denne struktur er en klasseaktivitet. Strukturen giver fysisk aktivitet og styrker elevernes indbyrdes relationer. Den kan anvendes både i klasseværelset og ude.

Eleverne arbejder først individuelt og deler derefter deres viden med hinanden. Da eleverne skal skrive, skal de huske et skriveredskab, når de deler deres ord med hinanden.

Trin 1 Eleverne udfylder hver især Giv en-listen.

Tjek sammen med din sidemakker, at Få en-rækken er udfyldt korrekt af jeres klassekammerater .

Ret fejlene, hvis I finder nogen .

8

Trin 2 Når alle er klar, skal eleverne gå rundt til hinanden og bytte ord/sætninger.

Trin 3 Eleverne må kun modtage eller give ét ord eller én sætning ad gangen.

Trin 4 Når eleverne har udfyldt deres Få en-liste, stiller de sig ud til siden.

Trin 5 Det er tilladt at få ord eller sætninger af elever, der allerede er færdige. © Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea

Da eleverne skal vise deres præstationer til hinanden, er de motiverede for at yde deres bedste. Samtidig er det muligt at hjælpe fagligt svage elever ved at stille lavere krav til antallet af ord eller særninger på deres Giv en-liste. Det kan også tillades, at disse elever videregiver klassekammeraternes ord/sætninger i stedet for deres egne.

Hvis eleverne ikke har elevhæftet og udelukkende arbejder med CL-strukturerne, skal de bruge et kopiark til arbejdet i stedet. I det tilfælde har de også brug for et hårdt underlag, når de skal skrive på hinandens ark.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 16

02/02/2018 10.36

17

INTRODUKTION

Svar-bazar©

2

Sæt komma i sætningerne.

>Svar-bazar<

Find klassekammerater, der kan løse opgaven .

Denne struktur er en klasseaktivitet. Den er let at bruge og giver fysisk aktivitet. Den kan bruges både i klasseværelset og ude.

Husk, at de skal skrive under bagefter .

HVOR SKAL DER VÆRE KOMMA? Vi har ingen æbler men vi har melon.

SKRIV UNDER Albert

Hun fik smykker tøj penge og en cykel.

Min pizza er kold men smager godt.

Da eleverne skal skrive, skal de huske et skriveredskab. Hver elev har et skema i sit hæfte eller på et kopiark. I skemaet er der en opgave og plads til svar samt underskrift. Det er ikke eleven selv, men klassekammeraterne, der skriver i skemaet.

Vores lærer Vibeke er vildt sød.

Nu har jeg en rød en blå og en grøn.

Den koldeste måned januar har 31 dage.

Tigeren er nuttet men farlig.

Vi skal have dansk matematik tysk og idræt.

Vi skal se en film en tyrkisk film.

Vil du læse stave eller regne?

Han sprang højt men ikke højt nok.

Vi skal have italiensk mad lasagne i aften.

Trin 1 Eleverne går rundt og finder en makker.

Trin 2 Elev A stiller en opgave (kun en) fra sit skema til elev B.

Billigt men dårligt.

Nu kommer David Marius og Bjørn.

Forfatteren hende med Harry Potter holder foredrag.

Bliv enig med din sidemakker om, hvordan I tjekker om opgaven er løst rigtigt . Ret fejlene, hvis I finder nogen .

5

Trin 3 Elev B svarer, hvis han eller hun kan, og skriver under. Ellers melder eleven pas.

Trin 4 Elev B stiller en opgave (kun en) fra sit skema. Elev A svarer, hvis vedkommende kan, og skriver under.

Trin 5 Eleverne siger farvel og finder en ny makker, som de udveksler opgaver/svar med.

Trin 6 Der fortsættes til skemaet er udfyldt. Når de første elever bliver færdige med deres skema, stiller de sig ud til siden.

De står her til rådighed for elever, der stadig mangler svar i deres skema.

Trin 7 Eleverne undersøger deres opgaveløsning med sidemakkeren. © Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea

I denne øvelse samarbejder hele klassen om opgaven. De fagligt svageste elever får svar fra andre elever, der efterhånden giver dem en chance for at være med. Øvelsen er god, når eleverne har behov for bevægelse.

Hvis eleverne ikke har elevhæftet og udelukkende arbejder med CL-strukturerne, skal de bruge et kopiark til arbejdet i stedet. I det tilfælde har de også brug for et hårdt underlag, når de skal skrive på hinandens ark.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 17

02/02/2018 10.36

18 INTRODUKTION

det

dled

run nd g

Fi

tn

i sæ

gen

: Bo

n inge

rdan gen: Hvo

om

er rutt

jov.

et s

r var

Vælg fra viften©

p

re dem

neren læ

skal træ

tnin det i sæ grundled FindSk riv en sætn ing, hvor gr undledde t består af Skri to ord. v en sæt nin g, d er h ar e t til læg sord som grun dled .

det?

Denne struktur kan anvendes til både makker- og teamsamarbejde.

Opgavernes forskelligartethed skaber variation og aktivitet. Et sæt Vælg fra viften kan ligge som ekstraopgaver til elever, der bliver hurtigt færdige med deres andre opgaver.

Trin 1 Elev 1 holder opgaverne i en vifte frem mod elev 2.

Trin 2 Elev 2 tager et tilfældigt kort og læser opgaven højt.

Trin 3 Elev 3 løser opgaven mundtligt.

Trin 4 Elev 4 tjekker om alle er enige om svaret og roser elev 3. Ved skriftlige opgaver skriver alle svaret i deres hæfte.

Trin 5 Rollerne går på skift, således at elev 2 nu holder viften, elev 3 læser osv.

Trin 6 Spillet er slut, når alle opgaver er løst. © Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea

Selvom det handler om opgaveløsning og træning af fagligt stof, får eleverne opfattelsen af leg, fordi øvelsen er bygget op som et spil. Eleverne er nødt til at samarbejde for at løse opgaverne, men de får også en følelse af at være på, hvilket virker motiverende og styrker den individuelle ansvarlighed.

Hvis man ønsker at bruge øvelsen med makkerpar, skal elev A påtage sig elev 1 og 4’s opgaver. Elev B skal løse elev 2 og 3’s opgaver.

Alt efter hvor lang tid, der er afsat til øvelsen, kan læreren uddele flere/ færre kort.

Det kan i øvrigt anbefales at laminere kortene til denne struktur, inden de klippes ud og deles ud til eleverne, da de så kan genbruges. Lav med det samme 8-10 sæt, så der er nok til alle grupper i klassen.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 18

02/02/2018 10.36

INTRODUKTION

Par-tjek© I denne struktur arbejder eleverne tæt sammen to og to. De løser begge to én opgave for sig. Bagefter evaluerer de svaret. Dernæst skiftes de med deres sidemakker til at løse en opgave, mens de tænker højt og dermed forklarer makkeren, hvordan de ræsonnerer sig frem til svaret. På den måde lærer eleverne af hinandens strategier. Eleverne skifter altså hele tiden roller; først er de opgaveløsere – så er de vejledere.

9

Sæt komma, og forklar hvordan du tænker.

19

>Par-tjek<

Lav opgaven sammen med din sidemakker .

Læs på skift en sætning højt, og sæt komma, mens I forklarer, hvorfor I sætter det lige præcis dér .

Sæt kryds ved den person, der har løst opgaven . Husk, at I skal skiftes .

HVEM HAR LØST OPGAVEN? SÆT KRYDS.

Mig

Min makker

Lampen er tændt men den lyser ikke.

Bordet er lille skævt hvidt og gammelt.

Ja men nu har vi travlt.

I januar i marts og i oktober samles hele familien.

Giv mig farveblyanten den røde.

Kender du Lisbeth den nye direktør?

Min lillebror kan tælle til en to tre fire.

Jeg har en sød hund en kælen kat og en talende fugl.

Vi skyndte os men vi nåede ikke bussen.

Glasset det lilla krystalglas gik i stykker.

Tillykke men hvad fejrer vi?

Har du husket sko tørre sokker og en trøje?

Min by en hyggelig landsby er dejlig men også kedelig.

Trin 1 Begge elever løser alene en opgave i deres eget skema.

Der står pris vægt og størrelse på skiltet men ikke farve.

Ane Puk og Tilde er venner men ikke klassekammerater.

Min kusine min fætter og deres far er på besøg.

Alex den nye dreng i klassen er glad for sin skole.

Trin 2 Eleverne sammenligner og evaluerer deres besvarelser. Hvis

10

eleverne ikke kan blive enige om svaret, tilkaldes læreren.

Trin 3 Elev 1 løser den næste opgave og forklarer undervejs hvordan, han eller hun tænker.

Trin 4 Elev 2 lytter og retter eller roser.

Trin 5 Begge elever løser opgave alene i deres eget skema og evaluerer sammen.

Trin 6 Elev 2 løser den efterfølgende opgave, mens han/hun tænker højt. Elev 1 lytter og retter eller roser.

Trin 7 Eleverne fortsætter med næste opgave og følger samme fremgangsmåde. © Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea

Eleverne bliver i denne struktur hinandens mesterlærere, fordi de hver især sprogliggør deres metoder til opgaveløsning, mens de er i processen. Når de skiftes og løser en opgave ad gangen, kan de bedre udnytte den viden, de får fra hinanden, fordi de med det samme kan anvende de metoder, de tilegner sig gennem deres makker.

Hvis eleverne ikke har elevhæftet, bruges Par-tjek-skemaerne på kopiarkene. I det tilfælde har de også brug for et hårdt underlag, når de skal skrive på hinandens ark.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 19

02/02/2018 10.36

1

KOMMA · BASISREGLER Komma før men, ved opremsning og ved forklaringer.

Målsætning: At eleverne kan identificere, bruge og fortælle om komma før men, ved opremsning og forklaringer.

Metodisk vejledning s. 21 Opgave 1 Komma før men, ved opremsning... >Find min regel< s. 22 Udfyld huskekortet s. 24 MINE MÅL OG UDVIKLING (Læringsmål og eval.proces)

s. 24

Opgave 2 Sæt komma i sætningerne >Svar-bazar< s. 25 Opgave 3 Sæt komma i teksten s. 26 Opgave 4 Hvilket komma skal du sætte...?

s. 26

Opgave 5 Hvad betyder komma? s. 26 LØBENDE EVALUERING s. 27

Opgave 6 Skriv en sætning med komma, og få en >Giv en - få en< s. 27 Opgave 7 Skriv sætninger, og få din makker til at sætte komma s. 27 Opgave 8 Skriv, og sæt komma s. 28 Opgave 9 Sæt komma, og forklar hvordan ... >Par-tjek< s. 28 Opgave 10 Skriv, hvad du ser på billedet

s. 28

Opgave 11 Forklar, hvordan du sætter komma s. 29 Opgave 12 Hvad nu? Udfordringsopgaver

s. 29

AFSLUTTENDE EVALUERING

s. 29

Kopiark til kapitlet 1-5 s. 94

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 20

02/02/2018 10.36

Kapitel 1 KOMMA · BASISREGLER

21

Metodisk vejledning Komma deler sætningerne op, så de er lettere at læse og forstå. Komma viser os, hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningsskabende enheder.

Som lærer skal man afgøre, om eleverne skal lære at sætte det såkaldte startkomma eller ej. Dansk Sprognævn anbefaler, at man udelader startkommaet før ledsætninger og følger samme kommatering som på blandt andet engelsk.

Med startkomma følger man reglerne som i tysk og sætter et såkaldt grammatisk komma, hvor eleverne både skal lære at sætte kryds og bolle samt identificere begyndelsen på ledsætninger. Der er stadig flest, der vælger at følge reglerne for startkomma.

Eleverne skal altså modtage en kvalificeret grammatikundervisning, før de kan gennemskue de danske kommaregler. Der er dog et sæt regler, som eleverne kan lære at bruge, uden at de skal gennem den grammatiske analyse. Det drejer sig om tre basisregler; komma før men, opremsningskomma og komma omkring selvstændige sætningsdele, fx forklaringer.

Basisregler Man sætter altid komma før men, fx

Bilen er gammel, men nysynet.

Man sætter komma mellem ordene, når man remser noget op, fx

Katten er fed, gammel og gnaven.

Man sætter komma, når man forklarer eller fremhæver noget i en sætning, fx

Vi skal have min yndlingsret, stegt flæsk, i aften.

Jeg læser meget, især engelsk litteratur.

Sådan arbejder eleverne med komma, basisregler Eleverne får gennem kapitlet udfordringer, der leder dem frem mod målet. De skal kunne pege på, bruge og fortælle om komma før men, ved opremsning og forklaringer.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 21

02/02/2018 10.36

22 Kapitel 1 KOMMA · BASISREGLER

Undervejs i forløbet skal lærer og elev løbende evaluere elevens indsats og udvikling med udgangspunkt i de opstillede tegn på læring og elevens læringsaktiviteter.

Processen er tilrettelagt, så eleverne først aktiverer deres forforståelse med Find min regel. Som afslutning på denne aktivitet skal læreren hjælpe eleverne med at koble det nye emne, komma, til deres forforståelse og den tidligere undervisning. Det kan fx være ved at tale om andre tegn, fx punktum, forholdet mellem ord og sætninger, og hvordan forkert tegnsætning kan skabe misforståelser mellem afsender og modtager.

Herefter skal eleverne arbejde med målsætning, og de får præsenteret de tegn på læring og aktiviteter, der vil føre til målet. På målsætningssiden skal eleverne markere på en udviklingslinje, hvor meget de kan ved forløbets begyndelse i forhold til målsætningen.

Dernæst udfordres eleverne i forhold til at indsætte komma og at identificere forskellige typer basiskomma. Herefter trænes deres færdighed i først at anvende komma i sætninger, herefter at producere tekster med komma, og til sidst arbejder eleverne med deres kompetence til at kommunikere om deres viden og færdigheder samt anvende dem bl.a. i samarbejde med andre.

Ved afslutningen af forløbet skal eleverne have individuel feedback. Se vejledning til målsætning og evaluering herunder.

Elevhæftet side 3

1. Komma før men, ved opremsning og ved forklaringer >Find min regel< I Find min regel er hele klassen aktiveret, når eleverne skal forsøge at gennemskue, hvilken regel læreren arbejder ud fra på tavlen. Det tvinger eleverne til at aktivere deres forforståelse og trække på den viden, de allerede har.

Det er en lærerstyret aktivitet, hvor læreren inddeler klassens tavle i to og først skriver en sætning fra listen på side 23 i tavlens venstre side og herefter en sætning i højre side. Reglen er, at sætningerne i venstre side er med komma, mens sætningerne til højre er uden. Eleverne skal naturligvis ikke vide, hvilket emne de skal arbejde med på forhånd, og aktiviteten laves derfor, inden eleverne har åbnet deres grammatikhæfte. Det kan fx være som afslutning på den sidste undervisningstime, inden klassen går i gang med komma-kapitlet.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 22

02/02/2018 10.36

Kapitel 1 KOMMA · BASISREGLER

23

Når læreren begynder at skrive på tavlen, må eleverne gerne hjælpe hinanden med at formulere en hypotese om, hvilken regel læreren følger. De kan enten hviske med sidemakkeren eller, hvis de sidder i teams, hele teamet.

Læreren kan evt. på forhånd vælge et bestemt teamnummer, der, på vegne af teamet, må gå til tavlen for at skrive, for at sikre at flest mulige deltager aktivt. Det forhindrer samtidig, at en elev kan dominere sit team.

Når læreren skriver tredje sætning på tavlen i venstre side, plejer de første elever at have et bud på en regel, og de vil dermed gerne til tavlen og skrive. Sætninger, der ikke passer ind, må ikke betragtes som fejl. De hjælper tværtimod klassen med at udelukke andre regler, der evt. kan være på spil. Eleverne går til tavlen og stiller sig i den eventuelle kø for at skrive. Hvis eleverne skriver sætninger med komma, bliver de godkendt og stående på tavlen. I højre side skal de skrive alt andet end sætninger med komma. Ikke-godkendte sætninger skal viskes ud.

Når tilpas mange elever har gennemskuet reglen, kan en af eleverne, evt. med hjælp fra teamet, forklare den for resten af klassen.

Læreren kan koble det nye emne, komma, basisregler, til elevernes forforståelse og tidligere undervisning og læring ved at stille spørgsmål, som eleverne skal reflektere over; hvilke tegn kender I? Hvornår bruger I tegn? Hvorfor bruger I tegn? Hvad sker der, hvis man ikke sætter tegn?

Hvad betyder opremsning, og hvad er en forklaring?

I grammatikhæftet kan eleverne selv læse om basisreglerne, men læreren skal sikre, at eleverne rent faktisk læser og forstår reglerne. Det kan ske ved, at eleverne først forklarer reglerne for deres sidemakker eller i teamet. Til sidst kan læreren spørge ind til elevernes forståelse i en klassesamtale.

Kort sagt • Del tavlen i to, og skriv de foreslåede sætninger.

• Lad eleverne samarbejde om at gennemskue reglen.

• Bed eleverne skrive videre på tavlen.

• En elev forklarer reglen, og læreren kobler til elevernes forforståelse.

Venstre side

Højre side

Den er blå, gul og grøn.

Vi synger, men først senere.

Jens, vores svømmelærer, bruger briller.

Tyskland, England og Island har jeg besøgt.

Det regner, men det er varmt.

Jeg har en gul taske.

Dagen begynder med morgensang.

Mads og Frida går til svømning.

Vi var på ferie i Sverige.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 23

Nu regner det helt vildt.

02/02/2018 10.36

24 Kapitel 1 KOMMA · BASISREGLER

Elevhæftet side 3 og kopiark 1

Udfyld huskekortet Huskekortet er et redskab, eleverne kan bruge i deres læringsproces, både i forbindelse med at de laver kortet, og senere når eleverne evaluerer enten egne opgaver eller sidemakkerens, altså ved selv- og elevevaluering. Læreren skal derfor støtte eleverne og give dem tid og inspiration til at nedskrive al den viden, de har om komma og basisreglerne på baggrund af lærerens introduktion.

Læreren kan lave en tilsvarende planche med reglerne og eksempler på sætninger med komma, som kan hænge synligt for alle i klassen.

Elevhæftet side 4 eller kopiark 2

MINE MÅL OG UDVIKLING (Læringsmål og evalueringsproces) Når eleverne er introduceret til komma og basisreglerne med strukturen Find min regel og klassesamtale, skal de forholde sig til læringsmålene.

Målet er, at eleverne kan: • pege på komma før men, ved opremsning og forklaringer • bruge komma før men, ved opremsning og forklaringer • fortælle om komma før men, ved opremsning og forklaringer.

Min udvikling Eleverne vurderer hver især sig selv ved hjælp af udviklingslinjen i begyndelsen, midten og slutningen af forløbet. Udviklingslinjen tydeliggør for både lærer, elev og forældre, at eleverne opnår læring og altså udvikler sig fagligt gennem forløbet.

Min vej mod målet Eleverne skal beskrive, hvad de hver især vil gøre for at nå deres mål.

Det kan fx være at lytte til min lærers undervisning, at lave øvelser alene i hæftet, at lave øvelser sammen med andre, at skrive tekster, hvor jeg sætter komma, at lave et oplæg om komma osv. Elevens input kan bruges i en samtale med eleven om hans/hendes arbejdsindsats og fx også til skole-hjem-samtalen.

Tegn på læring Eleverne kan forholde sig til deres udvikling ved at observere hvilke tegn på læring, de viser. Tegnene er konkrete handlinger, som eleverne kan gøre, og de er dermed lette at forholde sig til for eleverne.

Feedback fra min lærer Feedback-skemaet anvendes i forbindelse med løbende evaluering,

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 24

02/02/2018 10.36

Kapitel 1 KOMMA · BASISREGLER

25

hvor eleven forholder sig til sin egen indsats. Eleven vælger et tegn på læring, fx Jeg peger på komma før men, ved opremsning og forklaringer.

Inden eleven får respons, skal vedkommende demonstrere, at han/hun mestrer delmålet. Det kan fx ske ved, at eleven medbringer et afsnit af en udvalgt tekst og udpeger steder, hvor der er anvendt komma før men, ved opremsning og forklaringer.

Lærerens opgave er at vurdere de tegn på læring, som eleven viser, og sætte dem i relation til læringsmålene. Hvis eleven viser et af tegnene på læring, skriver læreren under. Herefter taler læreren med eleven om, hvilket tegn på læring vedkommende nu skal arbejde med, på hvilken måde det kan gøres, og hvordan eleven selv kan se, at han eller hun viser tegn på læring.

Når en elev viser et tegn på læring, giver læreren feed forward. Feed forward kan gives på disse niveauer: • På opgaveniveau med spørgsmål som: Hvad skal du gøre i denne opgave? Hvordan vil du løse opgaven?

• På procesniveau med spørgsmål som: Hvad sker der, hvis du læser teksten højt for dig selv? Hvad skal du være opmærksom på, når du skal sætte komma?

• På selvreguleringsniveau med spørgsmål som: Hvordan kan du sikre dig, at du har løst opgaven korrekt? Hvordan vil du huske reglerne for komma? Hvad vil du gøre, hvis du glemmer at sætte komma i dine tekster?

2. Sæt komma i sætningerne >Svar-bazar<

Kort sagt • Lad eleverne læse siden Mine mål og udvikling.

• Skab dialog om emnet i klassen, og lad eleverne markere deres aktuelle standpunkt.

• Gennemgå mål, aktiviteter, tegn på læring og feedback-skema.

Elevhæftet side 5 eller kopiark 3

Dette er en samarbejdsstruktur, hvor eleverne er afhængige af klassekammeraterne, da opgaven ikke kan løses uden deres hjælp. Eleverne udfylder nemlig hinandens skema.

Målet med øvelsen er, at eleverne lærer at sætte komma i for-trykte sætninger før men, ved opremsning og forklaringer.

Eleverne går rundt i klassen, ude i skolegården eller i et andet velegnet rum med hver sin bog eller kopiark, og opgaven giver dermed bevægelse i undervisningen. Hver elev skal have så mange klassekammerater som muligt til at løse en opgave og efterfølgende skrive under. Læreren kan eventuelt sætte en tidsgrænse for arbejdet med strukturen. Det gør ofte eleverne mere aktive at arbejde med en deadline.

Huskekortet og klassens planche med kommaregler kan bruges som støtte, når eleverne som afslutning evaluerer opgaven med sidemakkeren.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 25

02/02/2018 10.36

26 Kapitel 1 KOMMA · BASISREGLER

3. Sæt komma i teksten

Elevhæftet side 6

Kort sagt • Lad eleverne gå rundt i klassen og finde en makker.

• Bed eleverne om at udfylde opgaver hos hinanden og finde en ny makker.

• Lad eleverne evaluere med sidemakkeren.

Eleverne skal læse en sammenhængende tekst og sætte komma før men, ved opremsning og forklaringer. Når opgaven er løst, evaluerer eleverne med deres sidemakker.

4. Hvilket komma skal du sætte her?

Elevhæftet side 6

I denne opgave skal eleverne afgøre, hvor der skal sættes komma i sætningerne. De skal samtidig vurdere, om de sætter komma før men, ved opremsning eller ved forklaringer og markere det med et kryds i skemaet.

5. Hvad betyder komma?

Elevhæftet side 7

Det tydeliggøres i denne opgave, at komma – eller mangel på samme – kan have afgørende indflydelse på en sætnings budskab. Eleverne præsenteres for en sætning, hvis budskab ændres markant, når komma flyttes. Denne sætning skal være genstand for en klassesamtale, hvor læreren kan pointere vigtigheden af at sætte komma.

Efterfølgende forsøger eleverne selv at sætte komma – og flytte det – i sætningerne. Læreren samler op på opgaven med en klassesamtale for at sikre, at alle elever kan se, at komma kan placeres flere steder i sætningerne.

Til sidst finder eleverne parvis på sætninger, hvor et komma kan ændre betydningen. Eleverne skal illustrere deres sætning, og tegningerne bliver som afslutning genstand for en fælles samtale om, hvordan komma sat et sted, som ikke var hensigten, kan skabe forvirring hos modtageren.

SK

!

HU

LØBENDE EVALUERING Husk evaluering af elevernes udvikling.

Brug feedback-skemaet.

Se s. 25 for forslag til feedback og feed forward.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 26

02/02/2018 10.36

Kapitel 1 KOMMA · BASISREGLER

6. Skriv en sætning med komma, og få en

27

Elevhæftet side 8 eller kopiark 4

>Giv en - få en<

Med denne struktur bliver der skabt bevægelse i undervisningen. Først skal eleverne dog arbejde individuelt, mens de hver især udfylder Giv en-listen med sætninger, hvor der er sat komma som angivet. Mens eleverne arbejder, går læreren rundt og støtter elever, der har brug for det.

Eleverne tjekker med deres makker, at de har anvendt det ønskede komma, og at det er sat korrekt. De kan støtte sig til huskekortet eller lærerens planche. Læreren arbejder i den situation også med en anden målsætning fra Fælles Mål 2015, nemlig respons. Alle elever skal lære at give respons ud fra bestemte fokuspunkter, og læreren kan vælge at lægge særligt vægt på målsætningen. Læreren kan aftale med klassen, at eleverne fx anvender tegn for rigtigt/forkert i hinandens tekster, eller at de skal give hinanden mundtlig tilbagemelding på, om deres besvarelser er korrekte eller ej.

Når eleverne har givet og modtaget respons og evt. rettet deres sætninger, rejser de sig og går rundt mellem hinanden. Alle skal nu have udfyldt deres Få en-liste med klassekammeraternes kommasætninger. Når de får en sætning med komma, skal de også give en. De må kun bytte én sætning ad gangen med klassekammeraterne, og de skal have udfyldt hele højre spalte.

Når alle har udfyldt deres Få en-liste, skal eleverne igen samarbejde med en sidemakker. De skal nu gennemgå de sætninger, kammeraterne har skrevet i deres skema og vurdere, om opgaven er løst korrekt.

7. Skriv sætninger, og få din makker til at sætte komma

Kort sagt • Lad eleverne udfylde Giv en-listen i skemaet individuelt.

• Eleverne giver respons til hinanden parvis.

• Lad eleverne gå rundt og udfylde hinandens Få en-liste.

• Eleverne evaluerer de sætninger, kammeraterne har skrevet, sammen med deres sidemakker.

Elevhæftet side 9

Eleverne skal her selv formulere sætninger med henholdsvis men, opremsning og forklarende sætningsdele. Efterfølgende bytter de hæfte med sidemakkeren og sætter komma i hinandens sætninger. Som afslutning vurderer de sammen, om komma er sat korrekt.

8. Skriv, og sæt komma

Elevhæftet side 9

Med inspiration fra tegningen skriver eleverne en kort fortælling om Alex’ første skoledag. De kan eventuelt skrive på computer. Eleverne skal inspireres til at bruge men, opremsning og forklaringer/uddybninger.

Nogle elever kan sætte komma, mens de er i skriveprocessen, andre venter til bagefter. Alle elever skal dog gennemlæse teksten og tjekke, om de har sat alle de kommaer, der er nødvendige, når teksten er skrevet færdig.

++0-1_3. korr. Vejl. GIG5.indd 27

02/02/2018 10.36

I Gang i grammatik – med CL er elevernes læring sat i centrum i en varieret grammatikundervisning, der indeholder tydelige læringsmål, bevægelse, dialog, refleksion samt løbende og afsluttende evaluering.

Opgaverne i materialet sigter mod at udvikle elevernes selvregulerende strategier og sætte dem i stand til både at anvende og kommunikere om den viden og de færdigheder, de tilegner sig i de enkelte kapitler. Det sker, fx når eleverne undersøger deres svar med en makker, og når de løser opgaver, der er tilrettelagt efter fem samarbejdsstrukturer fra Jette Stenlev og Spencer Kagans Cooperative Learning.

I Gang i grammatik – med CL, 5. klasse arbejder eleverne med: • Basiskomma • Udsagnsords bøjning, fortsat • Navneords bøjning, fortsat • Udsagnsled, fortsat • Grundled, fortsat • Introduktion til genstandsled I 5. klasse arbejder eleverne desuden med en række hyppige fejltyper i kapitlerne Fat om fejlen: nutids-r, navneords-r, sammensatte ord og nogen/ nogle.

Gang i grammatik – med CL henvender sig til mellemtrinnet og består af et elevhæfte og en lærervejledning til hvert klassetrin.

Lærervejledningen, der indeholder en metodisk del og kopiark til CL-strukturerne, kan også bruges uafhængigt af elevhæftet.

SK

!

HU

alinea.dk

9788723523884_omslag.indd 2

02/02/2018 10.05