Cooperative Learning strukturer - Minibog

Ping-pong-par I par skiftes eleverne til at give svar, forklare, løse opgaver mv.

TR I N

>

1

Læreren meddeler emnet

2

Makkerne svarer på skift

Læreren beder eleverne om at skiftes til at give svar på et spørgsmål, fx ”Hvilke litterære greb/teknikker har forfatteren brugt?” Eller ”Nævn planeterne i solsystemet i rækkefølge, med den tættest på solen først.”

De to makkere skiftes til at give et svar, indtil de har givet alle svar, eller tiden er gået.

Fordele

· Alle eleverne giver mange svar · Eleverne udfordres til at give flere svar, end de ellers ville · Eleverne øver sig i at skiftes til at tale og lytte

Eksempler på opgavetyper

· Nævn i Ping-pong-par så

· ·

·

­ ange fakta som muligt, m du kan huske om …

Find så mange eksempler i ­artiklen/digtet som muligt, der viser …

Regn/stav/besvar/forklar på skift …

Forklar på skift et ord/begreb fra listen/teksten.

· Nævn begivenheder i kronolo­ gisk rækkefølge fra et historisk emne eller en fiktionstekst. · Forklar proceduren for … ved at skiftes til at nævne et trin. · Tilføj på skift et element til ­figuren/modellen/illustra­ tionen … · Forklar/repeter på skift en pointe fra teksten/timen.

14

9788723511744-Indhold.indd 14

07/01/16 19.36

DELKOMPETENCER

Variationer af strukturen Ping-pong begge skriver

Hver elev skriver alle svarene ned, efterhånden som de nævnes.

Ping-pong læsning

Eleverne skiftes til at læse. De yng­ ste elever læser en sætning for hvert skift, de ældre måske et afsnit.

Faglige: • At give relativt korte, præcise svar

Sociale: • At skiftes • At lytte aktivt med fuldt fokus på sin makker

Ping-pong interview

Eleverne skiftes til at stille hinanden spørgsmål. Til teambuilding kan det være ­ lære-hinanden-at-kende-spørgsmål.

I fagligt arbejde kan de fx stille

hinanden spørgsmål om deres projekter. Spørgsmålene skal være åbne, nysgerrige spørgsmål – ikke kontrolspørgsmål med et bestemt svar.

15

9788723511744-Indhold.indd 15

07/01/16 19.36

33

Strukturer er anderledes Kagan Cooperative Learning-strukturer adskiller sig markant fra både traditionel klasseundervisning og traditionelt gruppe- og pararbejde, både i de kommunikationsmønstre, der finder sted, og i læringseffekterne.

I traditionel klasseundervisning er eleverne alene I traditionel klasseundervisning foregår der ofte en af to ting: Læreren stiller spørgsmål i klassen, som besvares individuelt af forskellige elever, eller eleverne sidder og arbejder alene. Ved spørgsmål i klassen beder læreren en elev ad gangen om at svare. Eleven taler kun til læreren og uden at få hjælp fra kammeraterne. Faktisk er det ofte sådan, at læreren ser misbilligende på, hvis andre elever hvisker et svar til en kammerat, som skal svare i klassen. Det betragtes som ”snyd”.

Som et resultat af undervisningsformen, kommer dialogen i traditionel klasse­ undervisning let til at foregå mellem læreren og de dygtigste elever, mens andre elever i klassen samtidig kan sidde passive hen.

28

9788723511744-Indhold.indd 28

07/01/16 19.37

4

De syv nøgler til at lykkes Cooperative Learning-strukturer har stor kraft, men man opnår ikke succes med strukturerne løsrevet fra en kontekst. For at få mest muligt ud af ­Cooperative Learning skal mere end strukturerne være på plads. Der er i alt syv nøgler til succes med Cooperative Learning. De er:

Spilprincipper

Sociale færdigheder

Teams

STRUKTURER

Teambuilding

Management/ klasseledelse

Classbuilding

1 Strukturer Selvom der er udviklet langt over 200 CL-strukturer, behøver du kun at anvende to eller tre for at gøre en kæmpe positiv forskel for både elevernes faglige og sociale udbytte. Det er en god ide for lærere, der er ved at starte med at anvende CL, at prøve bare en enkelt struktur, fx Ping-pong-par. Brug strukturen mange gange på forskellige dage med forskelligt indhold, før du begynder at tage den næste struktur i brug. Målet er ubevidst kompetence.

Det er nøjagtigt som at lære at køre bil. Mens vi er ved at lære det, er vi nødt til at tænke meget over, hvad vi gør med pedaler, gear osv., når vi kører. Når vi har kørt mange gange, behøver vi ikke længere at tænke over det; vi kører til vores destination, mens vi fører samtaler eller lytter til radioen. Det at køre er blevet automatiseret. Det skyldes, at øvelsen har sørget for, at de handlinger vi

32

9788723511744-Indhold.indd 32

07/01/16 19.37

5

At skabe samarbejde i ­klasseværelset Når vi interagerer med andre, kan vi være socialt orienteret på tre ­forskellige måder: Konkurrenceorienteret, individualistisk orienteret eller samarbejds­ orienteret. Når vi er konkurrenceorienterede, er det vind-tab. Vi arbejder imod den anden person; hvis den ene af os vinder, taber den anden. Når vi er ­individualistisk orienterede, hænger vores eget resultat ikke sammen med ­andres: vi gør hver vores eget. At en person klarer sig godt har ingen ­ind­­fly­delse på de andres resultater. Endelig kan vi være samarbejdsorienterede, hvor målet er vind-vind. Vi er i samme båd i bestræbelserne på at nå et fælles mål; hvis den ene klarer sig godt, hjælper det den anden. Vi oplever, at vi er på ­samme side.

44

9788723511744-Indhold.indd 44

07/01/16 19.37

6

Hvad gør CL-strukturer så ­virkningsfulde?

Forskningen viser, at Cooperative Learning-strukturer genererer en lang række positive resultater. Vi vil se nærmere på denne forskning i kapitel 7. Men før vi gør det, vil vi se på nogle af de vigtigste årsager til, at der sker så dramatiske positive ændringer i, hvad eleverne lærer i undervisningen, når vi anvender Kagans strukturer. Alle de mekanismer, der får Kagan Cooperative Learning til at fungere, er blevet forklaret andetsteds 5. Her vil vi se på to centrale årsager til, at Kagan Cooperative Learning-strukturer er så virkningsfulde: Feedback og SPIL-principperne.

Feedback Positiv feedback. Vi reagerer alle på positiv feedback. Et anerkendende smil eller en positiv bemærkning giver os en dosis dopamin, som får os til at føle os bedre tilpas og til at præstere bedre. Feedback er en mangelvare i det traditio­ nelle klasseværelse. Der er kun én lærer til 25 elever, så et direkte smil eller en direkte anerkendende bemærkning rettet mod den enkelte elev er en sjælden oplevelse her. Feedback efter arbejde med skriftlige opgaver kommer i form af en karakter eller en skriftlig kommentar.

Hyppig feedback. I modsætning hertil forekommer feedback hyppigt i Cooperative Learning-klasseværelset. Hver elev har tre teamkammerater, og alle teamkammerater opmuntres til at melde tilbage på de positive ting, deres teamkammerater udretter. Derudover er der i mange strukturer, som fx Quiz og byt og En for alle, feedback efter hvert korrekt svar – og altså ikke først, når en hel opgave eller et helt forløb er færdigt. Øjeblikkelig versus forsinket feedback. Forskningen viser, at virkningen af feedback aftager jo længere tid, der går, før den finder sted. Det ­betyder, at enhver forsinkelse i feedback til eleven reducerer virkningen af den. I det traditionelle klasseværelse er feedback som ofte så forsinket, at det har lille virkning – eller slet ingen. Det skyldes, at elever i det traditionelle klasse­

48

9788723511744-Indhold.indd 48

07/01/16 19.37

7

Forskningen har talt Cooperative Learning er en af de mest udforskede – hvis ikke den mest udforskede – undervisningstilgang overhovedet. I 1985 var Kagan medredaktør på bogen ”Learning to Cooperate – Cooperating to Learn” 6. Bogen henviste til hundreder af kontrollerede forsøg, som viste positive resultater for elever, der blev undervist med Cooperative Learning. Resultaterne inkluderer:

· Øgede faglige resultater på alle klassetrin og i alle fag, inklusive idræt · Mere tid med fokus på læring · Bedre etniske relationer · Øget selvværd · Bedre faglig og social udvikling for elever med særlige behov · Bedre indstilling hos de andre elever over for elever med særlige behov · Bedre udvikling af elevernes tænkefærdigheder · Bedre udvikling af sociale færdigheder · Mere positiv indstilling til fagenes faglige indhold · Bedre læringsmiljø i klasserne · Større glæde ved at gå i skole Resultaterne er bemærkelsesværdigt stabile på tværs af hundreder af ­undersøgelser 7.

56

9788723511744-Indhold.indd 56

07/01/16 19.37

9

Implementering Som det fremgår af bogen, er alle syv nøgler i Kagan Cooperative Learning vigtige. Hvis man kun fokuserer på strukturerne og ikke arbejder med fx ­sociale færdigheder, hvis man bruger homogene teams i stedet for heterogene, eller hvis man fx ikke har godt nok greb om de management redskaber, der skal til, så er det svært at opnå høj kvalitet i implementeringen – og dermed et højt læringsudbytte for alle elever. Det anbefales derfor at arbejde systematisk med alle syv nøgler og at vende tilbage til dem løbende for at sikre, at der arbejdes med dem alle, og at der repareres og øves der i nøglerne, hvor noget viser sig at halte.

Men kvalitet i implementeringen er ikke kun et spørgsmål om at komme ”hele vejen rundt” i de syv nøgler. Det handler i høj grad også om, hvor professionelt

74

9788723511744-Indhold.indd 74

07/01/16 19.37