Issuu

greb om kom ma et simon skov fougt

• Eleverne skal blive væsentligt bedre til at sætte komma. • De skal blive bedre til at stave. • Og de skal lære om andre tegn, fx punktum, udråbstegn osv.

Bogen indledes med en grundig gennem gang af sprogets system, for viden om sprog er en forudsætning for at kunne sætte komma og andre tegn. Herefter præsenteres kommareglerne med mange eksempler og til sidst de øvrige tegn og de grammatiske regler for deres anvendelse.

simon skov fougt greb om kommaet og andre tegn

greb om

Greb om kommaet har tre formål

GREB OM KOMMAET OG ANDRE TEGN

henvender sig til de ældste elever i

grundskolen og elever i ungdoms-

uddannelserne. Til bogen er udgivet et øvehæfte.

Greb om kommaet og andre tegn en opslagsbog alinea

w w w. a l i nea . dk

Alinea

9788723046093-Omslag.indd 1

04/07/13 13.41

simon skov fougt

greb om kom ma et Greb om kommaet og andre tegn en opslagsbog alinea

9788723046093-Indhold.indd 1

01/07/13 16.52

Indhold Indledning

Almindelige fejl

Agens Sprog er et system

7 Helsætninger og ledsætninger Ledsætninger som led

Syntaks

Kasussprog

Rækkefølgesprog

Opsamling

Ordklasser og sætningsled

Kommareglerne

Ordklasser = materiale 16

Regel 1 (helsætningskommaet): Der skal

De 11 ordklasser

sættes komma mellem helsætninger

Sætningsled = funktion

Regel 2 (startkommaet): Der kan sættes

De syv sætningsled

komma før en ledsætning

En tilføjelse om led

Regel 3 (slutkommaet): Der skal sættes

Ombytningsprøven: Hvad er et

komma efter en ledsætning

sætningsled?

Opsamling, regel 1-3

Regel 4 (opremsningskomaet): Der sættes komma i opremsninger Ordklassen verber (udsagnsord) Former

Regel 5 (appositionskommaet): Der sættes komma ved appositioner

(selvstændige sætningsdele)

Tider 33 Aktiv og passiv

Regel 6 (men-kommaet): Der kan sættes

komma foran ”men”, selv om det ikke efterfølges af en sætning Sætningsleddet verbal (udsagnsled)

Fælder ved verbalet (udsagnsleddet)

Verbets tider

Afslutning

Sætningsleddet subjekt (grundled)

Fælder ved subjektet (grundleddet)

9788723046093-Indhold.indd 3

Øvrige tegn

01/07/13 16.52

Indledning Denne bog har tre formål: 1. Du skal blive væsentligt bedre til at sætte komma. 2. Du skal blive bedre til at stave. 3. Du kan lære om andre tegn, fx punktum, udråbstegn osv. 4. Så er der ikke flere formål. Komma er noget rimeligt nederen noget. Rigtig mange mennesker har rigtig svært ved at lære det. Det burde være forbudt for børn. Men det er altså ikke forbudt, og derfor har vi lavet denne bog. Gennem arbejdet med bogen er det meningen, du skal blive god til at sætte komma og få en bedre forståelse af de andre tegn. Viden om sprog er en forudsætning for at kunne sætte mange af tegnene, og derfor starter bogen med en grundig gennemgang af sprogets system. Bagefter præsenteres kommareglerne, og til sidst er et leksikon, hvor du kan læse om de andre tegn. Det ville være dejligt, hvis det kunne klares ved at spise en pille, men det har vi ikke fundet ud af endnu. Kommaet bliver ofte diskuteret – af lærere, elever, politikere, almindelige mennesker, Dansk Sprognævn osv. – fordi det igennem tiden har vist sig at være svært at lære systemet. Siden 1980’erne har der været fem forskellige kommasystemer (grammatisk komma, pausekomma, enhedskomma, nyt komma og nu bare ”komma”). Systemet i dag hedder altså bare ”komma”, og det er vel egentlig et ret godt navn. Kommaet i dag minder meget om det såkaldte

G r e b o m ko m m a e t o g a n d r e t e g n

9788723046093-Indhold.indd 4

01/07/13 16.52

”grammatiske komma”, men med den tilføjelse, at det såkaldte ”startkomma” (komma foran ledsætninger) er valgfrit, og Dansk Sprognævn anbefaler, at man ikke sætter det. I denne bog har du mulighed for at lære begge dele, og startkommaer er konsekvent markeret med blåt i bogen. Materialet består af to dele: 1. Denne bog, hvor du lærer regler. 2. Det billige øvehæfte, hvor du kan træne de regler, der bliver gennemgået. Nå, men du lærer at blive bedre til at sætte komma, og du bliver bedre til at stave visse ord ved at arbejde med dette materiale. Fordi materialet bygger på systematik, og det gør vores komma og en del af vores stavning også. At sætte komma er et spørgsmål om systematik. En anden grund, til, at, det er, godt at, lære at, sætte komma er, at, det er pænt, svært, at læse en, tekst, hvor, kommaerne er, sat helt, forkert. Det, gælder, både hvis, der er sat for, mange kommaer, men også hvis der slet ikke er sat nogen i sætninger der bare fortsætter og bliver ved i en uendelighed mens man mere og mere desperat forsøger at finde hoved og hale i et virvar af oplysninger man ikke kan afgrænse fordi man bruger en masse energi i hjernen på at danne mening i det man læser. Det samme; gælder, hvis, alle mulige: andre – tegn blandes’ ind! i sætn-ingerne, så; (bliver) det? endnu – sværere” at! læse. Og det samme gælder, hvis reglerne for retstavning ignoreres, fx ku nnev ii gno rer er eg len om, hv orm ans ætt

G r e b o m ko m m a e t o g a n d r e t e g n

9788723046093-Indhold.indd 5

01/07/13 16.52

er mel lemr um. Å så kun vi inorærø stavni kilkhlkæ ljgdwææ æku a iusgdiusa. Godt så: Det korte af det lange er, at vores sprog er et system, hvor nogle regler skal overholdes, og nogle af de regler kaldes grammatik. Man kunne have kaldt det ”nisse”, men det ord var optaget, så derfor valgte man at kalde det grammatik. Det lød godt, og det kalder man det også i mange andre lande. Ordet kommer nemlig af græsk, ”kunsten at læse og skrive rigtigt”. Vores komma er baseret på grammatik. Derfor skal du i dette materiale lære grammatik. Og det er derfor, du også kan blive bedre til at stave ved at arbejde med bogen.

G r e b o m ko m m a e t o g a n d r e t e g n

9788723046093-Indhold.indd 6

01/07/13 16.52

sprog er et system

Sprog er et system Et sprog er et system, som mennesker har fundet på. Vi er blevet enige om dette system, fordi vi fandt ud af, at det ville være smart at kunne tale og senere skrive sammen. For at talen og skriften kunne blive forstået, skulle der et eller andet system til. Det system hedder sprog. For lang, lang tid siden begyndte neandertalerne at udvikle et sprog. De udviklede et system i de lyde, som man dengang kunne lave. Vores mundtlige sprog er altså et system af lyde. Lyden ”uu-aå-å-åææ” giver ikke mening, fordi den ikke følger det system, vi har for lyde. Vores tale, dansk, er altså én måde at lave dette system på. Tysk har et andet system, fransk et tredje, russisk et fjerde og så videre. Nogle af sprogene er i familie med hinanden, fx dansk og tysk, dansk, svensk og norsk, men hvert eneste sprog i verden har sit eget system i lydene. Nogle gange synes vi, at andre sprog lyder som ”uu-aå-å-åææ”, men det er, fordi vi ikke er vant til deres system. Senere hen fandt man så på at udvikle nogle tegn for de lyde, der blev brugt. Disse tegn kalder vi bogstaver. Der er intet logisk ved den måde, vores bogstaver nu engang ser ud på, men sådan er det bare. På dansk har vi 29 bogstaver. Andre sprog har færre, og andre sprog igen har flere. Disse bogstaver bruger vi, når vi skal ”tale” skriftligt. Ligesom der er et system i vores lyde, så er der også et system i vores bogstaver. Hvis jeg skrev ”jklæhjljk hjuui hicfcude jkioæuiobhd”, så ville du ikke forstå noget, fordi rækkefølgen og sammensætningen af bogstaverne ikke følger det system, som dansk nu har. G r e b o m ko m m a e t o g a n d r e t e g n

9788723046093-Indhold.indd 7

01/07/13 16.52

• Vores mundtlige sprog er et system af lyde. • Vores skriftsprog er et system af tegn (bogstaver). Alle de forskellige sider af et sprog handler altså om systemer. Når du skal lære at sætte komma, skal du lære at tænke i systemer. Jeg hoppende et æblerne nu Peter at synger en i går kampvognenes. ”Hvad er nu det for noget sludder?” tænker du nok. Og det er meningen. Du er vant til at tænke på ordenes mening, og derfor reagerer du, når du som her ser noget fuldstændigt sludder. I denne bog skal du lære at tænke på sproget som et system, hvor der er en række regler, der skal overholdes, for at sproget er rigtigt. Hvis du kigger grundigt på eksemplet ovenfor, så er der intet galt med de enkelte ord. De eksisterer alle sammen på dansk. Men de giver ikke mening, fordi de ikke passer ind i vores system. De følger ikke systemets regler for bøjning og sammenstilling. Jeg hopper et æble, og Peter synger en kampvogn. Dette eksempel giver heller ikke mening – man kan ikke ”hoppe et æble” eller ”synge en kampvogn”. Men i modsætning til det første eksempel overholder det andet systemet for, hvordan vi på dansk sætter ord sammen i sætninger. De overholder de ”syntaktiske” regler (syntaks betyder ”læren om sætningsdannelse”). Og af den grund er der også sat et komma imellem de to sætninger.

G r e b o m ko m m a e t o g a n d r e t e g n

9788723046093-Indhold.indd 8

01/07/13 16.52

Huset flyver højt i vandets indre personlighed og ser en kos mejetærsker. Eksemplet er igen noget totalt sludder, men den er grammatisk og syntaktisk korrekt. Og reglerne for kommasystemet siger, at der ikke skal komma i den. At sætte komma hænger sammen med det system, vores sætninger laves efter. Det system heder ”syntaks”. Det skal du lære om nu.

G r e b o m ko m m a e t o g a n d r e t e g n

9788723046093-Indhold.indd 9

01/07/13 16.52

Syntaks Syntaks er ”læren om sætningsdannelse”. Det har du måske ikke tænkt så meget over før, men der er faktisk ret faste regler for, hvordan man bygger en sætning op på dansk. Det kan du bruge til at lære at sætte komma. Mere om det senere. Nu skal du først blive bevidst om, hvad syntaks er. Sproget dansk er et ”rækkefølgesprog”. Det betyder, at det i langt de fleste tilfælde er rækkefølgen af ord alene, der afgør, hvad en eller anden sætning betyder. Betydningen af en sætning kommer altså af rækkefølgen – af syntaksen. Se på dette eksempel: Peter giver Niels hesten. Hvem giver?

Hvem modtager?

Hvad gives?

Årsagen til, at du kan svare på disse spørgsmål, ligger i rækkefølgen. Hvis rækkefølgen ændres uden at ændre ordene, så skifter sætningen betydning – eller mister betydningen og bliver uforståelig. Niels Peter hesten giver. Giver Niels hesten Peter. Peter Niels giver hesten. Niels giver Peter hesten. Hesten giver Peter Niels.

G r e b o m ko m m a e t o g a n d r e t e g n

9788723046093-Indhold.indd 10

01/07/13 16.52

syntaks

De fem sætninger, der står herover, betyder ikke det samme som sætningen Peter giver Niels hesten alene af den grund, at rækkefølgen af ordene er en anden. Med andre ord er syntaksen forkert i forhold til den betydning, vi ønsker. • Dansk er altså et rækkefølgesprog, hvor rækkefølgen af ordene bestemmer betydningen. Peter

giver

Niels

hesten.

Kasussprog På andre sprog, fx russisk og latin, er det bøjningen af de enkelte ord, der fortæller, hvordan en sætning skal forstås. Det hedder et kasussprog. Også tysk er til dels et kasussprog. Kasus – eller ”fald”, som det hedder på dansk – betyder altså, at man bøjer det enkelte ord efter, hvilken funktion ordet har i sætningen. På tysk hedder ”manden” der Mann, hvis han handler (subjekt (grundled)), des Mannes, hvis han ejer noget (genitiv (ejefald)), den Mann, hvis han er genstand for handlingen (objekt (genstandsled)), og dem Mann, hvis han får noget (indirekte objekt (hensynsled)). Tysk bøjer altså nogle ord i kasus: Der Mann gibt den Mann des Mannes dem Mann. Manden giver mandens mand til manden. I kasussprog kan man i teorien frit bytte om på rækkefølgen, fordi det er bøjningen af de enkelte ord, der bestemmer

G r e b o m ko m m a e t o g a n d r e t e g n

9788723046093-Indhold.indd 11

01/07/13 16.52

betydningen. Men kun i teorien for nogle kasussprog. Tysk kan ikke … Nu leger vi, at dansk er et kasussprog, det vil sige, at man på det e nkelte ords endelse kan se betydningen. Vi tager et eksempel, du kender: Peter giver Niels hesten. I dette eksempel er det Peter, der handler. Det er ham, der giver hesten til Niels. Niels giver Peter hesten. Nu er det Niels, der handler – ikke Peter. Niels giver hesten til Peter. Hvordan kan du se det? På rækkefølgen af ordene! Hvis vi nu forestillede os, at dansk var et kasussprog, det vil sige, at du på endelsen af ordene kunne se, hvem der handler, så bestemmer vi nu, at den, der handler, har endelsen -a. Petera giver Niels hesten. Vi kan se på -a på Peter, at det er ham, der handler. Ny regel: Den, der får noget, har endelsen -u. Petera giver Nielsu hesten. Nu kan vi se på endelsen -u, at det er Niels, der får noget. Derfor betyder de næste to sætninger det samme, fordi du på endelserne kan se, hvem der handler, og hvem der modtager noget. -a viser, at Peter handler. -u viser, at Niels får.

G r e b o m ko m m a e t o g a n d r e t e g n

9788723046093-Indhold.indd 12

01/07/13 16.52

Petera giver Nielsu hesten. Nielsu giver Petera hesten. Vi udbygger legen med en regel for genstanden: Det, der gives, har endelsen -i. Petera giver Nielsu hesteni. Du kan se på -i, at det er hesten, der gives. Den er genstand for Peters handling. Fordi endelsen på ordene fortæller om ordenes funktion i sætningen, kan der frit byttes om på ordene, uden at sætningen mister betydningen. Petera giver Nielsu hesteni. Giver Nielsu Petera hesteni Hesteni Petera Nielsu giver. Nielsu hesteni Petera giver. De sætninger betyder alle sammen det samme, fordi vi på endelsen af ordene kan se deres betydning. I kasussprog er rækkefølgen i princippet ligegyldig, fordi man kan se ordenes betydning på deres endelser. På -a kan vi se, at det er Peter, der handler. På -i kan vi se, at hesten er genstand for handlingen. På -u kan vi se, at det er Niels, der får hesten. Derfor forstår vi på alle disse eksempler, at Peter giver Niels hesten. Hvad betyder Lampeni tænder Gertruda? Tænk højt! Hvilke sprog taler eleverne i din klasse? Hvad hedder sætningen på andre sprog? Er det kasussprog? Et rækkefølgesprog? Andet?

G r e b o m ko m m a e t o g a n d r e t e g n

9788723046093-Indhold.indd 13

01/07/13 16.52

Opgave 1: Kasus regler om kasus. fra de opstillede sætninger ud Skriv 10 forskellige dem. skal være enkle. prøve at forstå Sætningerne læse dem og Lad en kammerat Eksempler

Nielsu hesteni. Petera giver Petera hesteni. Giver Nielsu Nielsu giver. Hesteni Petera Petera giver. Nielsu hesteni

– grundled) noget (subjekt ) der udfører handler, dem, (objekt – genstandsled den/dem, der for handlingen -a sættes på er genstand objekt – hensynsled). den/dem, der -i sættes på får noget (indirekte den/dem, der -u sættes på

Har du lyst til at lave flere virkeligt sjove opgaver om kasus, så lav

1. 2.

øvehæfte 3.

opgave 1 i øvehæftet.

8. 9. 10.

Som nævnt er dansk ikke et kasussprog. Der er dog nogle enkelte rester af kasus i dansk. Vi har to kasus på dansk, nominativ (nævnefald) og genitiv (ejefald). ”Manden” er nominativ, ”mandens” er genitiv. Vores pronominer (stedord) har dog et tredje kasus, et sammenfald mellem akkusativ og dativ, men det er kun ved pronominerne (stedordene): Han ser ham. Han giver ham hesten. ”Han” og ”ham” er to forskellige kasus. ”Han” står i nominativ, det er ”han”, der handler. ”Ham” står i akkusativ/dativ, det er ”ham”, der i det første eksempel er genstand for handlingen ”at se”(akkusativ), og det er ”ham”, der i det næste eksempel får (dativ). Han og ham er altså en kasusbøjning på dansk. Det samme gælder for jeg og mig, du og dig, hun og hende, de og dem osv. Derfor er det også ukorrekt dansk at sige Mig og Viggo går en tur. ”Mig” hedder ikke ”mig” i nominativ, det hedder ”jeg”. Derfor er det også ukorrekt at sige Det er Peter og jeg, der går der. ”Jeg” hedder jo ”mig” i akkusativ/dativ på dansk. Som du så før, har tysk disse kasus, både for pronominer (stedord) og for substantiver (navneord), og som du så før, er der endda forskel på alle fire kasus: der Mann, den

G r e b o m ko m m a e t o g a n d r e t e g n

9788723046093-Indhold.indd 14

01/07/13 16.52

Mann, des Mannes, dem Mann – eller er, ihn, ihnes, ihm. Dansk har kun kasus i pronominerne (stedordene), og heldigvis for os så hedder de det samme, hvad enten de står i akkusativ eller dativ.

Rækkefølgesprog Nu går vi tilbage til det, som sproget dansk mest er – et rækkefølgesprog. Dansk er altså kendetegnet ved, at det er rækkefølgen, der bestemmer betydningen: Peter slår Niels betyder ikke det samme som Niels slår Peter. Hvad står der her? Om gulerødder spiser sommeren mange Lise.

Opgave 2: Rækkeføl

gen

Skriv nogle eksempler på sætninger, der forkert – men ikke giver mening ordene skal være bøjet rigtigt. , fordi rækkefølgen evt. en kammerat Skriv den rigtige er læse dem først. sætning bagefter. Kan dine klassekamme Lad rater regne ud, hvad der Om gulerødder står?

Eksempel:

spiser (Lise spiser mange sommeren mange Lise. gulerødder om sommeren.)

Tænk højt! Og gå til øvehæftet

øvehæfte

og lav opgave 2, der handler om rækkefølge. 4

Har du forstået, at det på dansk mest er rækkefølgen af ord i en sætning, der bestemmer betydningen?

Hallo!

Dansk er et rækkefølgesprog. Vi forstår betydningen af sætningerne pga. ordenes rækkefølge. Rækkefølgen, og hvis om på bytter vi meget det forstå kan svært være at indholdet. Og hvis vi bytter om på rækkefølgen, kan det være meget svært at forstå indholdet.

G r e b o m ko m m a e t o g a n d r e t e g n

9788723046093-Indhold.indd 15

01/07/13 16.52

Ordklasser og sætningsled En forudsætning for at lære at sætte komma er, at du bevidstgør dig selv om forskellen på en ordklasse og et sætningsled. Det skal du arbejde med nu.

Ordklasser = materiale Ordklasser er en grammatisk betegnelse, en overskrift for en bestemt type af ord, der har nogle egenskaber til fælles. Det kan fx være, at de betegner ting, stof eller begreber. Dem kalder vi substantiver (navneord). Andre ord beskriver disse substantiver (navneord), og dem kalder vi adjektiver (tillægsord). Osv. Ordklasserne er altså et system til at sortere alle ord i et sprog efter. Det betyder altså, at man kan tage en hvilken som helst tekst og sortere alle ordene efter ordklasser. Hvis man gad … • Alle ord tilhører en ordklasse. Ordklasser er et system efter ordenes væsen. Det svarer lidt til, at du sorterer fx søm efter deres længde. Så kunne du selvfølgelig spørge: Hvorfor i alverden skal jeg det? Godt spørgsmål, øh? Ja. En ordklasse sorterer ord efter deres væsen, deres stof. Og det skal du lære om nu. Fordi. Ja, bum! Fordi lydord på latin lyder sejt!

G r e b o m ko m m a e t o g a n d r e t e g n

9788723046093-Indhold.indd 16

01/07/13 16.52

ordklasser ordklasser og og sætningsled sætningsled

De 11 ordklasser • Verber (udsagnsord): at gå, damen ser, jeg har set dig, osv. • Substantiver (navneord): hest, bilerne, vand, osv. • Adjektiver (tillægsord): en flot bil, en god artikel, osv. • Adverbier (biord): derfor, hvorfor, temmelig, ikke, aldrig osv. • Præpositioner (forholdsord): på gaden, i kassen, osv. • Pronominer (stedord): Jeg går, vi ser, man, a ndre, nogen, nogle, osv. • Artikler (kendeord): en hest, den pige, osv. • Konjunktioner (bindeord): og, at, om, fordi, osv. • Numeralier (talord): to biler, en, to, tre, hun går i niende klasse, osv. • Interjektioner (udråbsord): av, føj, ih hvor dejligt, osv. • Onomatopoietika (lydord): miav, kukkuk, osv.

Det virker jo ret uoverskuelig, hvis du skulle lære alle disse ordklasser udenad. Det skal du ikke. Men du skal vide, at vi kan sortere alle ord efter deres ordklasse. Du lærer mere om den vigtigste ordklasse senere.

G r e b o m ko m m a e t o g a n d r e t e g n

9788723046093-Indhold.indd 17

01/07/13 16.52

greb om kom ma et simon skov fougt

• Eleverne skal blive væsentligt bedre til at sætte komma. • De skal blive bedre til at stave. • Og de skal lære om andre tegn, fx punktum, udråbstegn osv.

simon skov fougt greb om kommaet og andre tegn

greb om

Greb om kommaet har tre formål

GREB OM KOMMAET OG ANDRE TEGN

henvender sig til de ældste elever i

grundskolen og elever i ungdoms-

uddannelserne. Til bogen er udgivet et øvehæfte.

Greb om kommaet og andre tegn en opslagsbog alinea

w w w. a l i nea . dk

Alinea

9788723046093-Omslag.indd 1

04/07/13 13.41