Issuu

Anja Qvist

GANG I 3 grammatik – med CL VEJLEDNING OG KOPIARK

Dansk · 3. klasse · Lærervejledning · Web

9788723039354_omslag.indd 1

06/07/2017 07.46

Gang i grammatik – med CL, 3. klasse. Vejledning og kopiark/Web Anja Qvist © 2016 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont © 2016 Kagan Publishing. Ophavsretten til de didaktiske Cooperative Learning-strategier i dette materiale tilhører Kagan Publishing, USA. Kagan-strukturerne anvendt heri er givet i licens fra Kagan Publishing. Alle rettigheder tilhører Kagan Publishing, USA. Kagan-strukturerne må ikke reproduceres eller overføres i nogen form uden særlig tilladelse fra Kagan. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog er kun tilladt efter Copy-Dans regler. I det omfang der på enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne kopierings- og brugsret kun for den skole/institution, der har købt dette materiale. Forlagsredaktion: Maria Lukowski Grafisk tilrettelægning: Westdesign Forsideillustration: Sune Watts 1. udgave, 1. oplag 2016 ISBN 978-87-23-03935-4 www.alinea.dk

Kopiarkene bagest i bogen og andre resurser kan downloades fra cl.alinea.dk

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 2

07/07/2017 13.31

Indhold Forord 4 Læringsmålstyret grammatikundervisning

Hvad er Cooperative Learning?

Bogens fem strukturer

Kapitel 1: Ordklassen navneord

Kapitel 2: Ordklassen udsagnsord

Kapitel 3: Ordklassen tillægsord

Kapitel 4: Ordklassen bindeord

Kapitel 5: Ordklassen stedord

Kapitel 6: Tegn – punktum, udråbstegn og spørgsmålstegn

Kopiark til eleverne

Evalueringsskema – overblik over hele klassen

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 3

119

21/01/16 14.53

4 Introduktion

Forord Gang i grammatik – med CL, 3. klasse Børns grammatiske bevidsthed skal vækkes og udvikles gennem hele skoleforløbet. Det betyder, at dansklæreren kontinuerligt gennem skoleforløbet skal undervise i bl.a. ordklassekendskab, stavning og sætningsstruktur. Undervisningen skal udvikle elevernes grammatiske færdigheder frem mod, at de fx kan sætte komma i egne tekster baseret på viden om sætnings- og tekststruktur. Færdigheder, eleverne også kan anvende og videreudvikle i engelsk- og senere i tysk- eller franskfaget. Men at tage hånd om den udvikling og arbejde målrettet med grammatikundervisning kræver ikke kun rigeligt af velegnet træningsmateriale og tid til træning; det kræver også, at undervisningen tilrettelægges, så læreren kan fastholde elevernes engagement over en længere periode med indlæring. Samtidig skal eleverne aktiveres fysisk, de skal samarbejde, de skal være fagligt nærværende, og de skal tage en del af ansvaret for deres egen og hinandens læring. Netop dette tilbyder Cooperative Learning, hvis principper denne bog bygger på. Der er mange øvelser med forskellige tilgange, og arbejdsformen sikrer, at eleverne får det, de har brug for; træning. Der er mulighed for gentagelser, hvilket gør, at eleverne både kan arbejde med indlæring, opsamling og repetition. Materialet er samtidig velegnet til læringsmålstyret undervisning. Synlig læring med målsætning og (selv)evaluering er nemlig tænkt ind i alle bogens kapitler. Det er derfor let for læreren at målsætte al undervisning, som bygger på bogens materiale og at tydeliggøre elevernes læring både over for sig selv, elever og forældre. Bogen er målrettet danskundervisningen, og kapitlernes læringsmål tager udgangspunkt i kompetencemål for dansk i Fælles Mål gældende fra skoleåret 2015/16.

Vejledning og elevhæfte Til denne vejledning hører et elevhæfte, der både indeholder opgaver, som er organiseret efter Cooperative Learning-strukturer (herefter CL-strukturer), og opgaver som ikke er. Alle opgaverne er beskrevet under de enkelte kapitler. Kopiark bagest i hvert kapitel i vejledningen er tænkt som ekstra træning eller repetition af arbejdet i elevhæftet. Her finder man også kopiark til de CL-strukturer, hvor læreren skal udlevere kort til eleverne.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 4

21/01/16 14.53

Introduktion

Skoler, der ikke bruger elevhæftet Af hensyn til skoler, der ikke bruger elevhæfterne, er målsætningssiderne lavet som kopiark, der ligeledes er indsat i vejledningen. Det er derfor muligt at anvende vejledningen og kopiark med CL-opgaver selvstændigt i undervisningen. Hvis Gang i grammatik – med CL bruges på denne måde, er det nyttigt at vide følgende: • Opgaver, der er organiseret efter en Cooperative Learning-struktur, er markeret i vejledningen med fx >Svar-bazar<. • Disse opgaver har desuden en Kort sagt-boks, hvor den praktiske arbejdsgang i strukturen er beskrevet. For at eleverne får maksimalt udbytte af materialet, anbefales det, at læreren inddrager følgende elementer i undervisningen i hvert kapitel: >Find min regel<

(uden kopiark)

Tankekort (kopiark) Mine mål og udvikling

(kopiarket Mine Mål og udvikling)

>Giv en – få en< (kopiark) >Svar-bazar< (kopiark) >Dobbeltcirkler<

(kopiark – kort, der skal klippes ud)

Løbende evaluering

(kopiarket Mine Mål og udvikling)

>Par-tjek< (kopiark) Afsluttende evaluering

(kopiarket Mine Mål og udvikling)

Rækkefølgen fremgår også af indholdsfortegnelsen til hvert enkelt kapitel. Bogen er velegnet i den differentierede undervisning, idet målsætningen og undervisningen med Cooperative Learning tilrettelægges, så alle elever kan deltage. Der er også træningsmateriale nok til fagligt svagere elever, der har brug for vedvarende træning. God fornøjelse med grammatikken. Anja Qvist

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 5

21/01/16 14.53

6 Introduktion

Læringsmålstyret grammatikundervisning Hvert kapitel – dvs. arbejdet med hvert grammatisk område – er bygget op på samme måde. Overordnet kan arbejdet inddeles i tre områder; målsætning, træning og evalueringsproces.

Målsætning Med skolereformen i 2014 er der kommet fokus på målsætning. Det er blevet tydeliggjort, hvor positiv indflydelse det har på elevernes evne og vilje til at lære, at læreren opstiller konkrete mål i undervisningen. I hvert kapitel er det fremhævet, hvilke læringsmål eleverne skal arbejde med. Målsætningen er formuleret ud fra, at eleven skal kunne noget, som kan evalueres. Målsætningen udspringer af Fælles Måls kompetencemål i dansk og er omsat til videns- og færdighedsmål, hvor alle elever har mulighed for at vise, at de kan noget i kraft af, hvad de kan, eller hvad de ved.

Træning Når eleverne er bevidste om, hvad de skal lære, skal de arbejde sig frem mod målet gennem de mange træningsopgaver i elevhæftet. En del opgaver er organiseret efter fem CL-strukturer, og det giver god mulighed for at få bevægelse i undervisningen i forbindelse med de faglige aktiviteter.

Løbende evaluering Den løbende, fremadrettede evaluering (den formative evaluering) er omdrejningspunktet i materialets evalueringsproces. I vejledningen får læreren konkrete redskaber til at give feedback med henblik på elevens faglige udvikling, men evalueringsprocessen er samtidig lagt ind som en del af elevens arbejde i elevhæftet. Eleverne bliver derfor rutinerede i at lave såvel selvevaluering, hvor de forholder sig til deres egne præstationer, som elevevaluering, hvor de giver respons på klassekammeraternes opgaver, når de arbejder med elevhæftet. En del forskning, bl.a. dokumenteret af John Hattie, viser, at udvikling af elevernes selvregulerende færdigheder højner det faglige niveau. Dertil kommer, at der frigøres lærerkræfter til at støtte elever i situationer, hvor det er mest påkrævet og dermed mest udbytterigt. For at eleverne kan evaluere sig selv og hinanden, er de nødt til at have rettesnore, som de kan inddrage i deres vurdering af egne eller andres opgaveløsninger. I begyndelsen af hvert kapitel skal eleverne derfor lave

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 6

21/01/16 14.53

Introduktion

Faktaboks

MINE MÅL OG UDVIKLING Læringsmål

Målet er, at jeg: • kan genkende navneord

Navneord er ting, levende væsner og begreber. Fx bold, barn, latter.

• kan bruge navneord i mine egne tekster • kan fortælle om navneord.

Man kan sætte en eller et foran.

MIN VEJ MOD MÅLET

TEGN PÅ LÆRING

Sæt kryds:

Jeg kan se, jeg er på vej mod målet, når jeg:

Jeg bliver undervist af min lærer

• indsætter navneord i sætninger

Jeg laver øvelser alene i grammatikhæftet

• finder navneord i tekster

Jeg laver øvelser med mine klassekammerater

• siger ordet navneord

Jeg skriver tekster med forskellige navneord

• skriver forskellige navneord i mine egne tekster

Jeg skriver med mine egne ord, hvad et navneord er

Aktiviteter, eleverne udfører for at nå målet

• forklarer andre, hvad et navneord er.

Jeg laver et oplæg om navneord Jeg _______________________________

MIN UDVIKLING Hvor meget kan du nu? Sæt kryds.

Status over elevernes faglige udvikling

Jeg kan ikke noget endnu

Jeg kan lidt

Jeg kan meget

FEEDBACK FRA MIN LÆRER Skriv de tegn på læring, som din lærer skal evaluere

Den formative evaluering, hvor læreren fortæller eleverne, hvor de er fagligt i forhold til målet, og hvordan de skal komme videre (feedforward)

Lærerunderskrift

AFSLUTTENDE EVALUERING Fortæl med dine egne ord, hvordan man bruger navneord. Optag dig selv på film, mens du fortæller, og gem filmen på Skoletube, eller der hvor I plejer at gemme jeres opgaver i klassen.

Den summative evaluering, hvor eleverne viser læreren, hvor langt de nåede i forhold til målet. Evalueringen er mundtlig og træner elevernes evne til at formidle deres viden.

et tankekort, hvor de noterer al den viden, der knytter sig det læringsmål, de skal arbejde hen imod. Læreren skal sikre, at alle elever får udfyldt deres tankekort korrekt, forstået på den måde, at der fx ikke må være eksempler på forkerte ordklasser. Til gengæld er det vigtigt, at eleverne bruger deres egne ord, når de fx skriver huskeregler. Læreren kan samtidig lave et klasse-tankekort, en planche, som kan hænge på væggen, således at eleverne altid har en oversigt, hvor de kan søge viden, både når de udfører opgaver og evaluerer.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 7

21/01/16 14.53

8 Introduktion

Der arbejdes med konkrete mål i alle kapitler, og det er tydeliggjort for eleven, hvad der er tegn på læring, og hvordan eleven kan komme videre i sin læringsproces. Evalueringen er tænkt ind som først en selvevaluering, hvor eleven forholder sig til sin faglige udvikling. Her markerer eleven selv på en udviklingslinje, hvor meget han eller hun kan på det pågældende tidspunkt i forhold til målsætningen. Læringen sættes i relation til elevens indsats, idet eleven også skal markere, hvilke læringsaktiviteter han eller hun har deltaget i. Dertil kommer en løbende evaluering, hvor lærer og elev i samarbejde vurderer elevens læring ud fra mål og de konkrete opstillede tegn på læring. Eleven bruger et feedback-skema som støtte til evalueringsprocessen. Læreren guides gennem processen med forslag til spørgsmål, som kan anvendes i samtalen med eleven. Det er spørgsmål, som får eleven til at reflektere over læringsprocessen, og de retter sig både mod elevens opgaveløsning, elevens udvikling og elevens strategier.

Afsluttende evaluering I slutningen af forløbet er der en afsluttende evaluering (summativ evaluering), hvor eleven opsummerer, hvor meget han/hun kan og ved inden for målsætningsområdet.

Evalueringsskema – overblik over hele klassen Bagest i bogen på et kopiark sidder et evalueringsskema, hvor læreren kan skabe overblik over bogens faglige mål og klassens samlede udvikling i forhold til målene. Når læreren konsekvent udfylder skemaet, bliver det lettere at tilrettelægge undervisningen, idet læreren får en god støtte til at vurdere, hvornår der er behov for repetition og gentagelse af strukturerne, og hvornår eleverne er klar til at lære nyt.

Bevægelse i undervisningen Ifølge Fælles Mål gældende fra skoleåret 2015/2016 har eleverne har krav på at få bevægelse i undervisningen, og opgaverne er her udformet, så læreren kan skabe fysisk aktivitet, samtidig med at eleverne arbejder med et fagligt indhold. Strukturerne fra Cooperative Learning er netop beregnet til at give eleverne mulighed for at bevæge sig. Mange af opgaverne kan derfor indfri lærerens mål for bevægelse i undervisningen. Mange aktiviteter kan løses på under 10 minutter.

Undervisningsdifferentiering I denne vejledning kan læreren finde materiale, der på flere måder kan anvendes som supplerende træning til udvalgte elever i den differentierede undervisning. Kopiarkene bagest i bogen supplerer aktiviteterne i grammatikhæftet: Hvis man ønsker at give en mindre gruppe elever ekstra træning, er strukturen Dobbeltcirkler fx velegnet, fordi antallet af kort kan justeres i

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 8

21/01/16 14.53

Introduktion

forhold til elevgruppen. Strukturen Par-tjek har en evaluerende karakter, der kan vise, hvor langt eleverne er i deres læring. Derfor er denne struktur velegnet at bruge til supplerende træning, når læreren har en fornemmelse af, at eleverne er ved at have styr på ordklassen. I grammatikhæftet er der i hvert kapitel tre ekstraopgaver, som læreren kan bruge til elever, der har brug for faglige udfordringer. Opgaverne inddrager kapitlernes målsætning i konkrete, praktiske eller kreative opgaver, som eleverne kan arbejde med selvstændigt, eller sammen med en klassekammerat. Opgaverne er altså tænkt som udfordringsopgaver og kaldes Hvad nu? Hvis du vil lære mere.

Litteratur: http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer https://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn: Dafolo.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 9

27/01/16 12.41

10 Introduktion

Hvad er Cooperative Learning? Cooperative Learning er en undervisningsmetode, der tager udgangspunkt i, at følgende principper er til stede i undervisningssituationen:

• Mange elever er aktive på samme tid (Samtidig interaktion) • Eleverne er afhængige af hinandens præstationer (Positiv i ndbyrdes afhængighed) • Alle elever har et ansvar (Individuel ansvarlighed) • Tale-/arbejdstiden fordeles ligeligt mellem eleverne (Lige d eltagelse) Disse fire principper kaldes SPIL-principperne, og de er udgangspunktet for alle de strukturer, der anvendes inden for Cooperative Learning. En struktur er en skabelon, som trin for trin beskriver, hvordan eleverne skal bearbejde det stof, der arbejdes med i timen. Altså en arbejdsmetode. Selve strukturen har ikke noget indhold, og den samme struktur kan derfor anvendes i flere fag. I dette materiale er der udvalgt fem lettilgængelige strukturer, som gentages i hvert kapitel, således at eleverne bliver fortrolige med arbejdsformen. De er følgende: • Find min regel, hvor elevernes forforståelse bliver aktiveret, når de skal gennemskue det sproglige mønster, som læreren følger på tavlen. • Giv en – få en, hvor eleverne først arbejder selvstændigt og derefter deler deres viden med klassekammeraterne. • Svar-bazar, hvor eleverne får klassekammeraterne til at løse deres opgaver og derfor glemmer, at de selv er på arbejde med opgaveløsning. • Dobbeltcirkler, hvor hele klassen er i bevægelse, mens eleverne parvist stiller og løser opgaver. • Par-tjek, hvor eleverne tænker højt, mens de arbejder og derfor indvier hinanden i deres opgaveløsning.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 10

21/01/16 14.53

Introduktion

Team Lærere, der bruger Cooperative Learning i undervisningen, sammensætter eleverne i teams med fire medlemmer. Et team er som udgangspunkt bygget op med to elever, der fagligt ligger i mellemgruppen, en fagligt stærk elev og en fagligt svag elev. Elevsammensætningen gør, at alle elever i samarbejdssituationen får støtte og udfordringer ud fra deres individuelle behov. Den svage elev kan eksempelvis få støtte til at formulere et svar på et svært spørgsmål, mens den stærke ofte skal lære fra sig, hvilket styrker denne elevs evne til refleksion og kommunikation. Eleverne sidder i samme team i en periode på 6-8 uger, hvorefter der dannes nye team. I dette materiale er det ikke en betingelse, at eleverne organiseres i teams. I de udvalgte strukturer skal eleverne nemlig enten samarbejde med hele klassen i en bevægelsesaktivitet eller med en sidemakker.

Kontrol med eleverne En af de store fordele ved Cooperative Learning er, at alle elever ofte er i aktion samtidigt. I den traditionelle klasseundervisning vil læreren stille et spørgsmål, eleverne markerer, og en enkelt elev svarer. Når man arbejder med Cooperative Learning, svarer 50 procent af eleverne på spørgsmålet, fordi de svarer hinanden. Eller der bliver stillet 10 forskellige spørgsmål, som 10 forskellige elever svarer på. Det betyder, at alle elever får meget øvelse, og at de er deltagende og engagerede, men det betyder også, at læreren ikke kan kontrollere alle svar. Det kan forekomme betænkeligt, hvis man er vant til at overvåge alle svar og føre kontrol. Man vil dog hurtigt erfare, at eleverne er gode til at kontrollere og rette hinanden, og efter lidt tilvænning vil de betragte det at søge korrekte svar som en fælles forpligtelse, deraf navnet Cooperative Learning. I elevbogen skal eleverne ofte evaluere deres egne og sidemakkers opgaveløsninger. Når de skal evaluere, kan de bruge deres tankekort, som de laver i samarbejde med læreren ved hvert kapitels begyndelse. Tankekortet og evt. klassens planche opsummerer regler og giver eksempler, som eleverne kan støtte sig til, når de skal vurdere om et svar er korrekt. Det er dermed elevernes selvregulerende strategier, der udvikles, hvilket på sigt er med til at aflaste læreren.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 11

21/01/16 14.53

12 Introduktion

Generelt I de strukturer, hvor eleverne skal bevæge sig rundt og opsøge hinanden, kan læreren lægge faste rammer ind for at forhindre, at en bestemt elevgruppe søger sammen. Man kan eksempelvis sige, at eleverne ikke må spørge elever med samme køn, med samme hårfarve, fra samme team osv. Det kan være en motiverende faktor at sætte en tidsfrist på arbejdet med en struktur. Læreren kan med fordel selv gå rundt med et elevhæfte eller et kopiark og deltage i øvelsen. Det giver mulighed for at evaluere udvalgte elever, hvis der er behov for det. Det lægger desuden en dæmper på eleverne og fremmer seriøsiteten. Under alle omstændigheder bør læreren gå rundt i klassen og lytte til eleverne, når de arbejder selvstændigt med CL-strukturer.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 12

21/01/16 14.53

Introduktion

Bogens fem strukturer Find min regel© Denne struktur udfordrer elevernes logiske tænkning og styrker deres evne til at se og genkende lighedstræk og forskelligheder i sproget. Den er især god at bruge som optakt til et emne. Den tvinger eleverne til at aktivere deres forforståelse, da de er nødt til at samle al deres viden om et emne for at gennemskue reglen. Strukturen afvikles på tavlen.

Trin 1 Læreren deler tavlen i to og skriver et ord/en sætning i både højre og venstre side.

Trin 2 Eleverne prøver at gennemskue, hvilken regel læreren følger. Det er forbudt at tale.

Trin 3 Læreren skriver flere ord/sætninger. Men kun ét/én ad gangen. Trin 4 Når eleverne kan gennemskue reglen, kommer de op til tavlen og skriver i enten venstre eller højre side.

Trin 5 Hvis elevernes ord/sætning godkendes, bliver den stående. Ellers viskes den ud.

Trin 6 En elev skal som afslutning forklare klassen, hvad reglen går ud på. © Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea Find min regel virker meget motiverende på de fleste elever, fordi den har karakter af en quiz, hvor det gælder om at finde det rigtige svar hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at det er meget vigtigt, at eleverne ikke afslører reglen. Det virker demotiverende på alle, hvis en elev afslører, hvad reglen handler om, mens strukturen stadig afvikles. Det skal derfor understreges i begyndelsen, at eleverne ikke må tale. For at undgå at nogle elever kopierer ord på tavlen uden at forstå selve reglen, kan læreren kræve, at elever, der vil skrive på tavlen, kommer med en adgangsbillet, hvor de med stikord har formuleret reglen i det omfang, de er i stand til.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 13

21/01/16 14.53

14 Introduktion

>Giv en-få en<

Målet er, at jeg: • kan genkende navneord

Skriv navneord, du kender, i Giv et-rækken. Læs bagefter din sidemakkers, og tjek om hans/hendes ord er navneord. Bliv enige om, hvordan I kan undersøge, om det er navneord.

• kan bruge navneord i mine egne tekster

Få bagefter dine klassekammerater til at skrive navneord i Få et-rækken.

• kan fortælle om navneord.

GIV ET

(denne række skal du udfylde)

Giv en – få en© Denne struktur er en klasseaktivitet. Strukturen giver fysisk aktivitet og styrker elevernes indbyrdes relationer. Den kan anvendes både i klasseværelset og ude.

FÅ ET

(denne række skal dine klassekammerater udfylde)

TEGN PÅ LÆRING Jeg kan se, jeg er på vej mod målet, når jeg: • indsætter navneord i sætninger • finder navneord i tekster • siger ordet navneord • skriver forskellige navneord i mine egne tekster • forklarer andre, hvad et navneord er.

an lidt

Skriv et navneord, og få ét.

Eleverne arbejder først individuelt og deler derefter deres viden med hinanden. Da eleverne skal skrive, skal de huske et skriveredskab, når de deler deres ord med hinanden.

Jeg kan meget

Lærerunderskrift

Skriv sætninger med tre ord fra de to rækker.

Trin 1 Eleverne udfylder hver især Giv en-listen.

avneord. Optag dig selv på film, mens du fortæller, r at gemme jeres opgaver i klassen.

Trin 2 Når alle er klar, skal eleverne gå rundt til hinanden og bytte ord/sætninger

Trin 3 Eleverne må kun modtage eller give et ord eller én sætning ad gangen.

Trin 4 Når eleverne har udfyldt deres Få en-liste, stiller de sig ud til siden.

Trin 5 Det er tilladt at få ord eller sætninger af elever, der allerede er færdige. © Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea Da eleverne skal vise deres præstationer til hinanden, er de motiverede for at yde deres bedste. Samtidig er det muligt at hjælpe fagligt svage elever, idet kravene til deres Giv en-liste kan minimeres, og det kan om nødvendigt tillades, at disse elever videregiver klassekammeraternes ord/sætninger. Hvis eleverne ikke har elevhæftet og udelukkende arbejder med CL-strukturerne, skal de bruge et kopiark til arbejdet i stedet. I det tilfælde har de også brug for et hårdt underlag, når de skal skrive på hinandens ark.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 14

21/01/16 14.53

Introduktion

Svar-bazar©

Indsæt navneord i sætningen.

>Svar-bazar<

Denne struktur er en klasseaktivitet. Den er let at bruge og giver fysisk aktivitet. Den kan bruges både i klasseværelset og ude.

HVILKET NAVNEORD PASSER IND I SÆTNINGEN? Der kan være flere muligheder.

penalhus

Jeg har et _____________________________ i tasken.

Alle skoledage er ens. Men min far oplevede engang en dag, der var helt, helt anderledes. Det var en onsdag i foråret. Vækkeuret ringede ikke. Alle sov over sig. Far fik ikke morgenmad, og farmor nåede ikke at lave madpakker.

SKRIV UNDER

Pelle

På skolen duftede der af pølser, bacon og æg. Duften kom fra pedellens kontor. Da timen begyndte, rakte min far fingeren op.

En _____________________________ løber hurtigt.

Jeg spiller på en _____________________________.

Da eleverne skal skrive, skal de huske et skriveredskab. Hver elev har et skema i sin bog eller et kopiark. I skemaet er der en opgave og plads til svar samt underskrift. Det er ikke eleven selv, men klassekammeraterne, der skriver i skemaet.

Sæt streg under navneordene i teksten, o Der er 19 i alt.

Find klassekammerater, der kan løse opgaven. Husk, at de skal skrive under, når de har løst opgaven.

- Må jeg gå på toilettet, spurgte han.

Hvor er din _____________________________?

Jeg spiser en _____________________________ til frokost.

Du har en _____________________________ på værelset.

Vi kan bade i _____________________________ om sommeren.

Tjek, at alle ordene er navneord. Ret bagefter d Er det mon de samme ord, I har fundet?

Gå på navneordene i labyrinten.

Gå gennem labyrinten ved at finde navneord. Du må kun

Du har en pæn _____________________________.

Skal vi købe et _____________________________?

Må jeg låne din _____________________________?

sko

efter

seng

ven

vante

madkurv

deres

vores

hendes blyant

fætt

morm

rød

mens

medmindre

gylden

kat

finder

din

dinosaurus

pos

sov

på

forår

bagved

kold

rum

hes

Mor skriver et _____________________________ .

Jeg har set en _____________________________ i zoo.

Trin 1 Eleverne går rundt og finder en makker.

Sæt _____________________________ i køleskabet.

Der var mange _____________________________ til kampen.

Trin 2 Elev A stiller en opgave (kun en) fra sit skema til elev B.

Undersøg sammen med din sidemakker, om alle ordene er navneord. Bliv enige om, hvordan I gør det.

Er ordet et navneord? Se vejledningen side 25.

Trin 3 Elev B svarer, hvis han kan, og skriver under. Ellers melder eleven pas.

Trin 4 Elev B stiller en opgave (kun en) fra sit skema. Elev A svarer, hvis vedkommende kan, og skriver under.

Trin 5 Eleverne siger farvel og finder en ny makker, som de udveksler opgaver/svar med.

Trin 6 Der fortsættes til skemaet er udfyldt. Når de første elever bliver færdige med deres skema, stiller de sig ud til siden. De står her til rådighed for elever, der stadig mangler svar i deres skema.

Trin 7 Eleverne kan tjekke deres svar med hinanden i teamet, eller svarene kan gennemgås i klassen. © Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea I denne øvelse samarbejder hele klassen om opgaven. De fagligt svageste elever får svar fra andre elever, der efterhånden giver dem en chance for at være med. Øvelsen er god, når eleverne har behov for bevægelse. Hvis eleverne ikke har elevhæftet og udelukkende arbejder med CL-strukturerne, skal de bruge et kopiark til arbejdet i stedet. I det tilfælde har de også brug for et hårdt underlag, når de skal skrive på hinandens ark.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 15

tø

hent

21/01/16 14.53

16 Introduktion

Kopiark 11A

Kapitel 2 ORDKLASSEN UDSAGNSORD [verber]

Er ordet et udsagnsord?

>Dobbeltcirkler<

kører

har

udsagnsord

fik

siger

kom

udsagnsord

gik

ser

tager

udsagnsord

forsvinder

giver

står

udsagnsord

hældte

sætter

bruge

udsagnsord

ligger

tror

vokser

udsagnsord

åbner

mener

sker

udsagnsord

sover

lyser

hører

udsagnsord

udsagnsord Lamineres

Kopiark 11B

Kapitel 2 ORDKLASSEN UDSAGNSORD [verber]

Er ordet et udsagnsord?

>Dobbeltcirkler<

vase

bog

år

navneord

kæreste

computer

ovn

navneord

denne

vores

min

stedord

altid

deres

stedord

biord

endnu

tit

tilfældigvis

biord

krøllet

rød

gammel

tillægsord

sjov

pæn

fordi

tillægsord

bindeord

så

selvom

ellers

bindeord

bindeord Lamineres

Dobbeltcirkler© Denne struktur er en klasseaktivitet. Strukturen giver bevægelse i undervisningen uden at gå på kompromis med den faglige målsætning. Øvelsen kan laves både inde og ude. Alle elever skal have et kort med opgaver, og de skal placere sig i en dobbeltcirkel, hvor eleverne i den inderste ring har ansigtet mod eleverne i den yderste ring.

Trin 1 Halvdelen af eleverne stiller sig i en cirkel med ansigtet vendt væk fra centrum.

Trin 2 Den anden halvdel placerer sig over for en makker i den inderste cirkel.

Trin 3 Eleverne i den inderste cirkel læser opgaven på deres kort højt for makkeren i den yderste cirkel.

Trin 4 Eleverne i den yderste cirkel svarer. Trin 5 På lærerens kommando rykker eleverne videre til næste elev. Trin 6 Eleverne i inderste cirkel stiller spørgsmålet til den nye makker osv.

Trin 7 Øvelsen fortsætter, indtil eleverne har mødt alle i den anden cirkel. © Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea Strukturen giver energi til klassen, fordi eleverne er fysisk aktive og giver hinanden opgaver på skift. I begyndelsen kan eleverne have svært ved at placere sig i cirklerne, idet det kræver overblik og samarbejde. Læreren kan hjælpe ved at bede udvalgte teams eller elever med udvalgte numre placere sig i den ene cirkel og resten i den anden. Eleverne bliver dog hurtigt gode til at finde deres positioner, hvilket de skal roses for. Hvis klassen består af et ulige antal elever, kan to elever gå sammen eller læreren kan deltage.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 16

21/01/16 14.53

Introduktion

Par-tjek© I denne struktur arbejder eleverne tæt sammen to og to. De løser begge to én opgave i venstre spalte i deres hæfte. Den løser de alene, hvorefter de evaluerer svaret. Dernæst skiftes de med deres sidemakker til at løse en opgave i højre spalte, mens de tænker højt og dermed forklarer, hvordan de løser opgaven. På den måde lærer eleverne af hinandens strategier at undersøge, hvad svaret på en opgave er. Eleverne skifter altså hele tiden roller; først er de opgaveløsere – så er de vejledere.

Trin 1 Begge elever løser alene en opgave i venstre side i eget skema.

Trin 2 Eleverne sammenligner og evaluerer deres besvarelser. Hvis

Kopiark 12

Kapitel 2 ORDKLASSEN UDSAGNSORD [verber]

Find udsagnsord, og forklar hvordan du tænker.

>Par-tjek<

NAVN: Kig først på en sætning i Mine opgaver. Læs den højt, og sæt streg under navneordet. Løs på skift opgaverne sammen med din makker, og fortæl hinanden, hvordan I gør. Fortsæt på samme måde. Først alene, og så sammen.

MINE OPGAVER

OPGAVER, JEG HAR LØST MED MIN MAKKER

Jeg køber hesten.

Du spiser æblet.

Hun svømmer i havet.

Jeg spiller på fodboldholdet.

Jeg har en bog.

De er glade.

Clara bliver snart 6 år.

David skal i skole.

Jeg får altid en svær opgave.

Hunden vil aldrig med ud om aftenen.

Hvad siger din mor?

Hvem kommer nu?

Gå din vej!

Hvilken skov løber vi i?

Hvordan ser bilen ud?

Kald på din far!

Hver onsdag klokken 7 mødes vi.

Hvem kom først over stregen?

Står du helt stille?

Min trøje kradser.

Jeg lægger mig på sofaen.

Lige om lidt ringer klokken.

De store isterninger smelter.

Vi laver lektier nu.

Hvem ligger på sofaen?

Laver du en burger til børnene?

Henter du min taske på skolen?

Computeren strejker for det meste om morgenen.

Vækker du mig klokken 7?

Vågner du altid af dig selv?

eleverne ikke kan blive enig om svaret, tilkaldes læreren

Trin 3 Elev 1 løser første opgave i højre side, og forklarer undervejs hvordan.

Trin 4 Elev 2 lytter og retter eller roser. Trin 5 Begge elever løser alene opgave to i venstre side i eget skema og evaluerer sammen.

Trin 6 Elev 2 løser anden opgave i højre side, mens han/hun tænker højt. Elev 1 lytter og retter eller roser.

Trin 7 Eleverne fortsætter med næste opgave og følger samme fremgangsmåde. © Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea Eleverne bliver i denne struktur hinandens mesterlærere, fordi de hver især sprogliggør deres metoder til opgaveløsning, mens de er i processen. Når de skiftes og løser en opgave ad gangen, kan de bedre udnytte den viden, de får fra hinanden, idet de med det samme kan anvende de metoder, de tilegner sig gennem deres makker. Hvis eleverne ikke har elevhæftet, bruges Par-tjek-skemaerne på kopiarkene.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 17

21/01/16 14.53

ORDKLASSEN NAVNEORD (substantiver)

Målsætning: At eleverne kan genkende navneord, bruge navneord i deres egne tekster og forklare, hvilken funktion navneord har.

Metodisk vejledning Opgave 1 Ordklassen navneord >Find min regel<

s. 19

s. 20

Opgave 2 Skriv i tankekortet, hvad du allerede ved om navneord s. 21 MINE MÅL OG UDVIKLING (læringsmål og evalueringsproces) s. 22 Opgave 3 Skriv et navneord, og få ét >Giv en–få en< Opgave 4 Find forskellige slags navneord i billederne Opgave 5 Indsæt navneord i sætningen >Svar-bazar<

s. 23

s. 24

Opgave 6 Sæt streg under navneordene i teksten, og skriv dem på linjerne s. 24 Opgave 7 Gå på navneordene i labyrinten

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 18

Opgave 8 Er ordet et navneord? >Dobbeltcirkler<

s. 25

Opgave 9 Find navneordet i sætningen, og forklar hvordan du tænker >Par-tjek< s. 25 LØBENDE EVALUERING

S. 25

Opgave 10 Fortæl om din skole, og sæt streg under navneordene s. 26 Opgave 11 Skriv dine egne sætninger med navneord

s. 26

Opgave 12 Forklar, hvorfor du har brug for navneord

s. 27

Opgave 13 Hvad nu? Udfordringsopgaver

s. 27

AFSLUTTENDE EVALUERING

S. 27

Kopiark til kapitlet (kopi 1-6)

s. 78

s. 24

21/01/16 14.53

Kapitel 1 ORDKLASSEN NAVNEORD [substantiver]

Metodisk vejledning Som led i en naturlig sproglige udvikling vil de fleste børn tilegne sig forståelse for og korrekt brug af ordklasser og deres bøjningsformer. Hvis skolebørn med dansk som modersmål ikke anvender korrekte bøjninger i daglig tale, vil det oftest skyldes dialekt eller forsinket sproglig udvikling. Til gengæld udvikler børnene ikke af sig selv en teoretisk forståelse for sprogets ordklasser og den medfølgende metabevidsthed, der kommer af at have et sprog om sproget. Det skal de undervises i. Forståelse for ordklassen og tilegnelse af et begyndende sprog om sproget, skal eleverne tilegne sig, når de arbejder med dette undervisningsmateriale, som er udviklet til læringsmålstyret grammatikundervisning. I kapitel 1 er der fokus på navneord. Ordklassen er med sit meget k onkrete indhold let at identificere og derfor velegnet som udgangspunkt for ordklassekendskab.

Sådan arbejder eleverne med navneord I grammatikhæftet møder eleven forskellige udfordringer, der sikrer en udvikling frem mod målet; at genkende navneord, bruge navneord hensigtsmæssigt i deres egne tekster, dvs. de ord der bedst viser det, de vil sige, og forklare hvilken funktion navneord har i sproget.

Undervejs i forløbet skal lærer og elev løbende evaluere elevens indsats og udvikling med udgangspunkt i de opstillede tegn på læring og elevens læringsaktiviteter. Det markeres i kapitlet med evalueringsvignetten. Processen er tilrettelagt, så eleverne først aktiverer deres forforståelse med Find min regel. Som afslutning på denne aktivitet skal læreren hjælpe eleverne med at koble det nye emne, navneord, til deres forforståelse og den tidligere undervisning. Det kan fx være ved at tale om ordet ”klasse” og det, at høre til et sted. Herefter skal eleverne arbejde med målsætning, og de får præsenteret de tegn på læring samt aktiviteter, der vil føre til målet. På målsætningssiden skal eleverne markere på en udviklingslinje, hvor meget de kan ved forløbets begyndelse i forhold til målsætningen. Dernæst udfordres eleverne i forhold til at indsætte navneord i sætninger og at identificere navneord blandt henholdsvis andre ordklasser og i sætninger. Herefter trænes deres færdighed til at anvende navneord, og sidst arbejder eleverne med deres kompetence til at kommunikere om deres færdigheder og viden samt anvende dem bl.a. i samarbejde med andre.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 19

21/01/16 14.53

20 Kapitel 1 ORDKLASSEN NAVNEORD [substantiver]

Undervejs evaluerer lærer og elev elevens faglige udvikling. I slutningen af forløbet skal eleverne have individuel feedback. Se vejledning til målsætning og evaluering af arbejdet med navneord på side 22.

1. Ordklassen navneord

Husk! Elevhæftet side 3

>Find min regel<

Arbejdet med ordklassen navneord indledes med Find min regel. Strukturen aktiverer elevernes forforståelse, fordi de bliver tvunget til at trække på den viden, de har fra såvel teori som praksis, når de skal gennemskue reglen, som læreren arbejder med på tavlen. Det giver et godt udgangspunkt for læring. Find min regel er en lærerstyret aktivitet, hvor læreren inddeler klassens tavle i to og skriver først et ord fra ordlisten i tavlens venstre side og herefter et ord i højre side. Reglen er, at ordene i venstre side er navneord, mens ordet i højre side er andre ordklasser. Vær opmærksom på, at der ikke skal være overskrifter på det, læreren skriver på tavlen. Det er vigtigt, eleverne ved, at det er forbudt at afsløre reglen mundtligt, når de har gennemskuet den. De må kun vise deres forståelse ved at skrive på tavlen. Når læreren skriver tredje ord på tavlen i venstre side, plejer de første elever at have et bud på ord, der også kan skrives. Læreren skal opfordre alle til at skrive. Ord der ikke passer ind, må ikke betragtes som fejl. De hjælper tvært imod klassen med at udelukke andre regler, der evt. kan være på spil. Eleverne går til tavlen og stiller sig i den eventuelle kø for at skrive. Hvis eleverne skriver navneord i venstre side, bliver de godkendt og stående på tavlen. I højre side skal de skrive alt andet end navneord. Ikke-godkendte ord skal viskes ud.

Tip Bed eleverne aflevere en skriftlig ”adgangsbillet”, når de skal til tavlen. Så kan de ikke kopiere andre ord uden at forstå reglen.

Når tilpas mange elever har gennemskuet reglen, kan en af eleverne forklare den for resten af klassen, og klassen laver i fællesskab en definition. Ved hjælp af tavlenoterne introducerer læreren herefter eleverne til ordklassen navneord. Læreren skal være opmærksom på, at der er visse undtagelser som fx mel, der hverken er et n- eller t-ord og ikke kan tælles. Langt de fleste navneord passer dog ind i den alment gældende definition. Læreren kan koble det nye emne, navneord, til elevernes forforståelse og tidligere undervisning og læring ved at stille spørgsmål, som eleverne skal reflektere over; Hvilke klasser kender jeg? Hvad bruger man klasser til? Hvordan ved jeg noget om klasser? Hvornår bruger jeg den viden? Hvad kan ord-klasse betyde? Hvad giver man navne? Hvad ved jeg om navneord? I grammatikhæftet kan eleverne selv læse definitionen på navneord, men læreren skal sikre, at eleverne rent faktisk læser og forstår definitionen.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 20

21/01/16 14.53

Kapitel 1 ORDKLASSEN NAVNEORD [substantiver]

Ordliste

Navneord pind monster bog øre blomst

oter Tavler tiNng, levende

Andre ord klasser end navneord var træt nederst glad på

Kort sagt • Del tavlen i to, og skriv de foreslåede ord. • Bed eleverne skrive videre, når de kan gennemskue reglen. • En elev forklarer reglen, og læreren kobler til elevernes forforståelse.

e Navneord begreber, g o væsner yg, latter. fx kop, m eller et sætte en n a k n a M foran.

2. Skriv i tankekortet, hvad du allerede ved om navneord

Husk! Elevhæftet side 3; evt. kopiark 1

Tankekortet er et af de redskaber, eleverne kan bruge i deres læringsproces, både i forbindelse med at de laver kortet og senere ved selv- og elevevaluering. Læreren skal derfor støtte eleverne og give dem tid til at nedskrive al den viden, de har indsamlet om ordklassen på baggrund af lærerens introduktion. Hvis eleverne ikke har grammatikhæftet, kan de bruge kopiarket. Læreren kan lave en tilsvarende planche med eksempler på navneord og beskrivelse af deres funktion, som kan hænge synlig for alle i klassen.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 21

06/07/2017 15.51

22 Kapitel 1 ORDKLASSEN NAVNEORD [substantiver]

Husk! Elevhæftet side 4; evt. kopiark 2

MINE MÅL OG UDVIKLING (læringsmål og evalueringsproces) Når eleverne er introduceret til ordklassen med Find min regel, skal de forholde sig til læringsmålene. Målet er, at eleverne kan: • genkende navneord, • bruge navneord i deres egne tekster, • forklare hvilken funktion navneord har.

Min udvikling Eleverne vurderer hver især sig selv ved hjælp af udviklingslinjen i begyndelsen, midten og i slutningen af forløbet. Udviklingslinjen tydeliggør for både lærer, elev og forældre, at eleverne opnår læring og altså udvikler sig gennem forløbet.

Min vej mod målet Eleverne skal sætte kryds ud for en læringsaktivitet, når de har udført den. Krydserne vil synliggøre, hvad eleven har gjort for at nå læringsmålet, og det kan anvendes i samtale med eleven om hans eller hendes arbejdsindsats.

Tegn på læring Eleverne kan forholde sig til deres udvikling ved at observere, hvilke tegn på læring de udviser. Tegnene er konkrete, observérbare handlinger, dvs. ting, som eleverne kan gøre, og de er dermed lette at forholde sig til for eleverne. Det fremgår af evalueringsskemaet, hvilke ting og aktiviteter eleverne skal arbejde med.

Feedback fra min lærer Feedback-skemaet skal anvendes i forbindelse med den løbende evaluering, hvor eleven forholder sig til sin indsats i relation til læring. Eleven vælger et delmål fx Jeg skriver forskellige navneord i mine egne tekster. Inden eleven får respons, skal vedkommende demonstrere, at han/hun mestrer delmålet. Det kan fx ske ved, at eleven afleverer en tekst, han eller hun selv har skrevet, med fem forskellige navneord, som eleven har fremhævet. Lærerens opgave er at vurdere de tegn på læring, som eleven viser, og sætte dem i relation til læringsmålene. Hvis eleven viser et af tegnene på læring, skriver læreren under. Herefter taler læreren med eleven om, hvilket tegn på læring vedkommende nu skal arbejde med, på hvilken måde det kan gøres, og hvordan eleven selv kan se, at han eller hun viser tegn på læring.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 22

21/01/16 14.53

Kapitel 1 ORDKLASSEN NAVNEORD [substantiver]

Når en elev viser et tegn på læring, giver læreren feedforward. Det kan gøres på følgende niveauer: • På opgaveniveau med spørgsmål som: Hvordan kan du se, om det er et navneord, du bruger i opgaven? Hvordan kan du sikre dig, at du har løst opgaven korrekt? • På procesniveau med spørgsmål som: Hvornår bruger du navneord? Hvad kan du selv gøre for at blive bedre til at variere de navneord, du bruger? • På selvreguleringsniveau med spørgsmål som: Hvad vil du gøre for at huske, hvilke ord der er navneord? Hvor kan du undersøge de muligheder, du har for at variere dine navneord?

3. Skriv et navneord, og få ét

>Giv en–få en<

Denne struktur giver bevægelse i undervisningen. Eleverne skal først arbejde individuelt. De skal hver især udfylde den lodrette Giv en-liste i venstre side af skemaet med navneord. Fagligt svage elever kan evt. nøjes med at udfylde en mindre del af Giv en-listen. Mens eleverne udfylder skemaet, går læreren rundt og støtter elever, der har brug for det.

Kort sagt • Lad eleverne læse siden Mine mål og udvikling. • Skab en dialog om emnet i klassen, og lad eleverne markere deres standpunkt. • Gennemgå mål, aktiviteter, tegn på læring og feedbackskema.

Husk! Elevhæftet side 5; evt. kopiark 3

Eleverne tjekker med deres makker, at ordene er korrekte, at man fx kan skrive et eller et foran ordet. De kan bruge deres tankekort eller klassens planche som støtte. Læreren arbejder i den situation med en anden målsætning fra Fælles Mål 2015, nemlig respons. Alle elever skal lære at give respons ud fra bestemte fokuspunkter, og læreren kan vælge at lægge særligt vægt på målsætningen. Læreren kan aftale med klassen, at eleverne fx anvender tegn for rigtigt/forkert i hinandens tekster, eller at de skal give hinanden mundtlig tilbagemelding på, om deres besvarelser er korrekte eller ej. Når eleverne har givet og modtaget respons, rejser de sig og går rundt mellem hinanden. Alle skal nu have udfyldt deres Få en-liste med klassekammeraternes navneord. Når de får et ord, skal de også give et ord. De må kun bytte ét ord ad gangen med klassekammeraterne, og de skal have udfyldt hele højre spalte. Når alle har udfyldt deres Få en-liste, skal eleverne igen arbejde individuelt. De udvælger hver især tre ord fra listerne og skriver sætninger med dem i elevhæftet.

0-1_4. korr. 2015 Ombrydning CL Grammatik.indd 23

Kort sagt • Lad eleverne udfylde Giv en-rækken individuelt. • Eleverne giver respons til hinanden. • Lad eleverne gå rundt og udfylde hinandens Få en-række.

21/01/16 14.53

I Gang i grammatik – med CL er elevernes læring sat i centrum i en varieret grammatikundervisning, der indeholder tydelige læringsmål, bevægelse, dialog, refleksion samt løbende og afsluttende evaluering. Opgaverne i materialet sigter mod at udvikle elevernes selvregulerende strategier og sætte dem i stand til både at anvende og kommunikere om den viden og de færdigheder, de tilegner sig i de enkelte kapitler. Det sker fx når eleverne undersøger deres svar med en makker, og når de løser opgaver, der er tilrettelagt efter fem samarbejdsstrukturer fra Jette Stenlev og Spencer Kagans

Cooperative Learning. I Gang i grammatik – med CL, 3. klasse, arbejder eleverne med følgende områder: • Navneord • Udsagnsord • Tillægsord • Bindeord • Stedord • Punktum, udråbstegn og spørgsmålstegn.

Gang i grammatik – med CL henvender sig til mellemtrinnet og består af et elevhæfte og en lærervejledning til det enkelte klassetrin. Lærervejledningen, der indeholder kopiark til CL-strukturerne og målstyret grammatikundervisning, kan også bruges uafhængigt af elevhæftet.

788723

039354

alinea.dk

9788723039354_omslag.indd 2

06/07/2017 07.46