Verden fuld af ord, 1.kl. Antologi og vejledning

Lene Krogh Larsen og Hanne Møller Pedersen

Ord, tekst og forståelse

Antologi og vejledning

Verden fuld af ord

Dansk · 1. klasse · Lærervejledning · Web

9788723038708_omslag.indd 1

04/07/2018 16.59

Ord, tekst og forståelse

1. klasse

Verden fuld af ord

Lene Krogh Larsen Hanne Møller Pedersen

alinea

01-96_9788723038708.indd 1

12/23/11 1:10 PM

Indholdsfortegnelse Materialets intentioner og indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Interaktiv oplæsning og udvikling af ordforråd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Forståelsesstrategier og modellering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Forståelsesstrategierne i Verden fuld af ord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Forforståelsesstrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 VØL-strategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Lyttestrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Ordstrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Personstrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Huskestrategi – handlingsbroen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Huskestrategi – tørresnoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Metodisk vejledning og oplæsningstekster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Frøken Ignora bliver milliardær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Elefanten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Enøje Toøje Treøje. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Universet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Tycho Brahe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Snabels herbarium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

Eleverne skiver selv fakta og fiktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Skriv selv fakta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Skriv selv fiktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

Kopisider Forældrebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Spørgsmål til quiz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2-7 Skabelon til Skriv selv fiktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Skabelon til Skriv selv fakta. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2

01-96_9788723038708.indd 2

12/23/11 1:10 PM

Materialets intentioner og indhold Velkommen til Verden fuld af ord!

I 2009 udsendte Undervisningsministeriet nye mål for hele grundskoleforløbet, Fælles Mål 2009.

I de nye mål er der bl.a. kommet øget fokus på området Sprog og udtryksformer i undervisningen. Det betyder, at eleverne fra begyndelsen af deres skoleforløb skal arbejde struktureret og bevidst med begreber, ordforråd og baggrundsviden, og de skal undervises i forforståelse og genfortælling af tekster. Desuden er det blevet et krav, at eleverne skal kunne arbejde med forskellige genrer på tværs af fagene. Derfor vil de i Verden fuld af ord møde tre fiktive tekster og tre fakta-tekster. Formålet med Verden fuld af ord er at bidrage til at udvikle elevernes ordforråd og at give dem nogle enkle redskaber til at kunne forstå, huske og genfortælle de tekster, de møder. Begge dele med henblik på med tiden at skabe bevidste læsere.

Da de fleste elever i 1. klasse endnu ikke har lært at læse, er arbejdet med tekster baseret på, at læreren læser teksterne op, og at eleverne lytter.

Men det er bestemt ikke givet, at man udvikler sit ordforråd blot af at lytte. Og det er heller ikke sikkert, at man husker det, som man har lyttet til. Derfor må oplæsningssituationen kvalificeres, så læreren underviser med særligt fokus på udvalgte ord og på elevernes forståelse af hele teksten. Elevernes opgave er så at deltage aktivt ved at lytte og forsøge at strukturere det, som de har hørt. Materialerne i Verden fuld af ord understøtter disse hensigter ved hjælp af interaktiv oplæsning og forståelsesstrategier.

Verden fuld af ord består af tre dele: – Elevhæfte med arbejdsopgaver til seks tekster.

– Billedplancher, som støtter oplæsningen. I æsken med billedplancher ligger plancherne i to udgaver: dels som billeder trykt på kraftigt A4-papir og dels en digital udgave, som er velegnet til whiteboards og digitale tavler.

– Vejledning med præsentation af forståelsesstrategierne, oplæsningstekster, vejledning til arbejdet med hver tekst, og vejledning til hvordan eleverne kan arbejde med deres egne tekster og kopisider.

Vejledningens teoretiske del er inddelt i to hovedafsnit.

I det første afsnit gennemgås de emner, der omhandler interaktiv oplæsning. Her forklares og begrundes valget af tekster, der gives et bud på en læsemodel samt en grundig beskrivelse af, hvordan man kan arbejde med interaktiv oplæsning.

I det andet afsnit kobles interaktiv oplæsning sammen med forståelsesstrategier. Forståelsesstrategierne i materialet gennemgås, og lærerens modellering som arbejdsmetode forklares.

Arbejdsstrukturen før, under og efter læsning beskrives og eksemplificeres. Den danner rammen om arbejdet med interaktiv oplæsning og forståelsesstrategier.

Verden fuld af ord rummer mange muligheder, men det er op til lærerens professionelle vurdering at afgøre hvornår, hvordan og i hvilket omfang strategierne skal introduceres.

Til allersidst findes der desuden anvisninger på, hvordan eleverne – med hjælp fra forståelsesstrategierne – kan skrive deres egne tekster.

3

01-96_9788723038708.indd 3

12/23/11 1:10 PM

Genrer og tekstvalg i Verden fuld af ord I materialet skal eleverne arbejde med to slags tekster: Fiktive tekster og fakta-tekster. Eleverne præsenteres altså for de to store hovedgenrer.

Det er en god anledning til at lære dem, at vi har forskellige formål med at læse: Når vi læser fiktion, læser vi for at opleve.

Fiktion er noget en forfatter har fundet på. Det er fantasi. Også selvom det ligner noget, der kan ske i virkeligheden.

Når vi læser fakta, læser vi for at lære.

Fakta handler om virkeligheden.

De fiktive tekster i Verden fuld af ord – 1. klasse er både ældre og nyere børnelitteratur: Frøken Ignora bliver milliardær – nyere fortælling af Katrine Marie Guldager.

Enøje Toøje Treøje – eventyr af Brdr. Grimm, men bearbejdet af Bodil Molich.

Snabels herbarium – nyere fortælling af Christina Weise.

De tre fakta-tekster i materialet giver eleverne viden om verden: Elefanter – en naturfaglig fakta-tekst.

Tycho Brahe – en biografisk fakta-tekst.

Universet – en naturfaglig fakta-tekst.

Elevmaterialet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med de korteste og indholdsmæssigt mest overskuelige tekster først, men der kan naturligvis byttes rundt på de forskellige forløb, så det passer ind i den øvrige undervisning.

I Verden fuld af ord til børnehaveklassen blev eleverne i fakta-teksterne præsenteret for fagudtrykkene Indholdsfortegnelse og Ordliste. Her i 1. klasse-materialet har vi valgt at styrke genrekoderne i fakta-teksterne ved at arbejde med yderligere to særlige kendetegn; nemlig faktaboks og billedtekst.

Formålet er at skabe gode læsere Formålet med Verden fuld af ord er, som nævnt i indledningen, at bidrage til at udvikle elevernes ordforråd og at lære dem at forstå, huske og genfortælle det, de læser. Derfor er materialets fokus de områder i læseprocessen, der har med sprogforståelse og bevidsthed om egen læring at gøre. Det er de farvede felter i læsemodellen nedenfor.

Viden om tekster At kende til forskellige genrer og deres genretræk.

Viden om sprog At bruge sproget aktivt og bevidst. (bl.a. kunne rime, kende synonymer, antonymer, positive/negative ord)

4

01-96_9788723038708.indd 4

Hukommelse for tekst At kunne huske en tekst.

Modellen er lavet af Linnea Ehri og forklarer, hvilke elementer der har betydning for en god læseudvikling.

De syv elementer bruger vi hver gang, vi læser: de arbejder automatisk og samtidigt i læseprocessen. Det er derfor vigtigt, at alle områder udvikles og styrkes gennem hele skoleforløbet.

Viden om verden At have bevidsthed og interesse i verden – også uden for skolen (natur, dyr, begivenheder, sport osv.).

Funktionel læser = At læse med forståelse

Bogstav-/lydkendskab

Ordkendskab og begrebsforståelse At have et aktivt og funktionelt ordforråd.

Metabevidsthed At over våge sin egen forståelse (fx Har jeg forstået det, jeg skulle lære? Hvordan lærer jeg bedst?)

1/31/13 8:24 AM

Interaktiv oplæsning og udvikling af ordforråd I de senere år er der blevet forsket en del i ordforrådets betydning for børns læsning, og det fremgår, at der er en nøje sammenhæng mellem børns aktive ordforråd og deres læseresultater. Samtidig har forskningen tydeliggjort, at en ”normal” oplæsning ikke har nogen væsentlig effekt på elevernes ordforråd. Derfor arbejdes der i Verden fuld af ord med interaktiv oplæsning.

historien. Mens dialogisk oplæsning foregår i éntil-én-situationer eller i grupper på maksimalt fem børn, er interaktiv oplæsning en metode, som er baseret på oplæsning for og inddragelse af hele klassen. Netop derfor passer den interaktive oplæsningsmetode godt til de fleste klassers hverdag, da der meget sjældent er mulighed for at læse for små grupper af elever.

Interaktiv oplæsning er en oplæsningsmetode, hvor klassen arbejder med billedbøger og andre tekster, som læreren læser op flere gange. Der arbejdes målrettet med udvalgte ord fra teksten (fokusord), der benyttes dialogiske spørgeteknikker, og endelig arbejdes der med uddybende aktiviteter i relation til teksterne.

At arbejde med interaktiv oplæsning kræver at oplæseren forbereder sig ved • at udvælge et passende antal fokus-ord og forberede forklaringerne på ordene • at gennemlæse teksten grundigt, så den kan læses ubesværet og levende • at udtænke, hvordan de dialogiske spørgeteknikker kan fremme elevernes forståelse af teksten • at planlægge uddybende aktiviteter i relation til teksterne • at planlægge den fysiske ramme for oplæsningen • at informere forældrene om deres rolle i arbejdet med den interaktive oplæsning.

Den interaktive oplæsning bygger på nogle af de samme principper som den dialogiske oplæsning; nemlig at eleverne over tid, dvs. ved flere gennemlæsninger af bøgerne, bliver opmuntret til at blive historiens medfortællere, mens den voksne udvikler elevernes sproglige udtryk og roser dem i deres anstrengelser på at fortælle

Arbejdet med fokusordene Arbejdet med fokusordene består i, at oplæseren under forberedelsen udvælger et antal ord, fx seks ord pr. tekst/bog, som vedkommende finder nødvendige, for at eleverne kan forstå teksten bedre.

Det er vigtigt, at eleverne tager de udvalgte ord ”i deres mund” – altså siger ordet sammen med oplæseren. Det er ligeledes vigtigt, at oplæseren har forberedt en præcis forklaring på ordet, og det kan i den forbindelse være nyttigt at slå det op i en ordbog.

Efter at klassen har talt om ordet i bogens kontekst, fremvises, hvis det er muligt, konkrete genstande eller billeder af ordet i en anden

version end bogens kontekst. På denne måde får eleverne flere erfaringer med det samme ord.

Det er også væsentligt, at oplæseren og eleverne finder paralleller til elevernes erfaringer med ordet fra deres egen verden.

I Verden fuld af ord til 1. klasse har vi valgt at arbejde med fokusordene på disse to måder, – Ordstrategi A: Lærerens gennemgang af seks fokusord til hver tekst.

– Ordstrategi B: Klassens samlede gennemgang af to selv-valgte ord til hver tekst. De to strategier bliver gennemgået i afsnittet om forståelsesstrategier.

I ordforrådsforskningen findes der mange

5

01-96_9788723038708.indd 5

12/23/11 1:10 PM

forskellige bud på, hvor mange gange man skal høre et ord, før det bliver en del af ens aktive ordforråd. Sikkert er det, at motivationen spiller en stor rolle i denne forbindelse (tænk bare på de frække ord), og ligeså sikkert er det, at ordene skal gentages mange gange, før de kan bruges aktivt.

Det er vigtigt at variere sværhedsgraden af fokusordene på en måde, så der både vælges: • Lette ord, som en del af eleverne allerede kender, men som ikke forventes kendt af alle.

• Basisord, som kendes af alle voksne, men som endnu ikke kendes af alle elever.

• Fremmedord.

Dialogiske spørgeteknikker I dialogen om teksten er det vigtigt, at oplæseren husker at komme omkring så mange elever som muligt. Spørgsmålstyperne rettes til teksten – både på og mellem linjerne. Alt sammen for at fremme elevernes samlede forståelse af den oplæste tekst.

Eksemplerne nedenfor er lavet til Christina Weises Snabels herbarium • Lad eleverne fuldende en sætning. (Drønflot så det ud det...herbarium) • Spørgsmål, som kræver, at eleverne husker noget fra bogen. (Hvorfor havde Snabel aldrig fortalt Lille eller nogen anden om sit herbarium?)

• Åbne spørgsmål: Udtalelser, som opmuntrer eleverne til at fortælle med deres egne ord.

(Kan du fortælle hvad der skete for Lille, da Snabel skulle hente sin lup?)

• Hv-spørgsmål: hvor, hvem, hvad, hvornår.

(Fx Hvad gjorde Lille, da han kom til at vælte glasset med saftevand?)

• Stil spørgsmål, som kræver, at eleverne relaterer til deres egen verden uden for bogen. (Hvad kan gøre dig vred? / Har du prøvet at skrive et brev til nogen?)

Uddybende aktiviteter i relation til teksterne Afhængig af tekstens emne kan der læses, skrives og tegnes, laves udstillinger og arrangeres ekskursioner. Det afgørende er, at eleverne arbejder aktivt med emnerne i teksterne.

I Verden fuld af ord benyttes bl.a. elevhæftet til de uddybende aktiviteter. Heri aktiveres eleverne i arbejdet med de forskellige forståelsesstrategier, ligesom de evaluerer de seks forløb.

Til alle forløbene er der endvidere givet forslag til uddybende aktiviteter, og quizzerne, som afslutter forløbene, er med til at fremme elevernes forståelse for den læste tekst.

Den fysiske ramme for oplæsningen Det er vigtigt, at oplæsningen foregår i en positiv atmosfære, hvor alle elever føler, at de rent fysisk kan se billederne, samtidig med at læreren kan have øjenkontakt med dem, og at de bliver hørt i dialogen om bøgerne.

Denne positive ramme kan skabes på utallige måder og er i bund og grund meget afhængig af klasselokalets indretning. Præsentation af teksterne, stearinlys, puder og huler er kun nogle af idéerne til at fremme den rare atmosfære.

Forældresamarbejdet Forældrene er i alle henseender meget vigtige samarbejdspartnere i skolens liv. Det gælder også i forbindelse med arbejdet omkring interaktiv oplæsning. Derfor findes der i vejledningen et brev til forældrene, hvori de kan læse, hvordan de bedst kan hjælpe deres børn med dette arbejde. Se kopiside 1 bagest i vejledningen. Den findes desuden på cd‘en, som ligger i æsken med billedplancher.

6

01-96_9788723038708.indd 6

1/31/13 8:24 AM

Forståelsesstrategier og modellering Gode lyttere og læsere er bevidste om, hvordan de tænker, og hvordan de lærer. Derfor skal vi som lærere under vise eleverne direkte i,

hvordan de kan lære at forstå og huske en tekst.

Det kan man fx gøre ved hjælp af forståelsesstrategier og modellering.

Forståelsesstrategier En læseforståelsesstrategi er en fremgangsmåde – en plan – som den lærende bruger for at tilegne sig en skrevet tekst.

Strategierne i Verden fuld af ord har vi valgt at kalde forståelsesstrategier, fordi de bruges i forbindelse med tekster, som læses højt. Strategierne skal betragtes som forarbejde til egentlige læseforståelsesstrategier, som eleverne vil møde senere i skoleforløbet.

I Verden fuld af ord skal eleverne lære at forstå udvalgte ord, så de kan udvikle deres ordforråd, og de skal lære at huske tekster. Derfor skal de

arbejde med forskellige strategier, som støtter dem i det. Tanken er, at strategierne med tiden bliver en del af elevernes værktøjskasse, som de kan bruge, hver gang de møder en tekst.

I Verden fuld af ord – 1. klasse skal eleverne arbejde med følgende strategier: – Forforståelsesstrategi (samt VØL-strategi ved faktatekster).

– Lyttestrategi.

– Ordstrategi – på to måder.

– Personstrategi – Huskestrategi (handlingsbro ved fiktion; tørresnor ved faktatekster).

Modellering En af de bedste måder at lære på er, at læreren synliggør, hvordan man bruger strategien i praksis. Altså at modellere. Når læreren modellerer, tænker han eller hun højt og fortæller eleverne, hvilke overvejelser hun gør sig og hvorfor, mens hun arbejder med teksten. Når eleverne efterfølgende selv skal arbejde med strategierne, har de altså set og hørt, hvordan man gør og tænker undervejs.

Når man bruger forståelsesstrategier og modellering i undervisningen arbejder både elever og lærer metakognitivt, dvs. at de er bevidste om, hvordan de forstår en tekst, og hvordan de tænker. Men for at det kan lykkes, er det helt centralt, at læreren bruger tid på at vise og italesætte, hvorfor strategierne er nyttige, og hvordan eleverne skal lære at bruge de enkelte strategier.

Ved de to første tekster er det læreren der modellerer, evt. med input fra eleverne, men allerede ved den tredje tekst skal de inddrages mere.

Målet er, at læreren gradvist overdrager sine handlinger til eleverne, så de selv kan bruge dem.

7

01-96_9788723038708.indd 7

1/31/13 8:24 AM

Arbejdsstruktur – Før, under og efter læsning Eleverne kan have stor glæde af at være fortrolige med at læsning af en tekst indebærer et før, et under og et efter. En sådan tydelig og systematisk arbejdsstruktur er en god støtte for udvikling af en solid tekstforståelse. Derfor er Verden fuld af ord tilrettelagt, så arbejdet med teksterne er inddelt i tydelige faser, som gentages ved hver læsning af en tekst.

Da teksterne læses flere gange, vil der naturligvis være forskel på, hvad man gør i de forskellige arbejdsgange. Dette er beskrevet tydeligt i de metodiske afsnit. Se også skemaet på side 10.

Før læsning Her arbejder man med at aktivere elevernes forforståelse, inden de møder teksten. Det gøres bl.a. ved at tale om en teksts titel, forsiden og illustrationer og tale om, hvad teksten mon handler om. Ved faktatekster kan man tale om, hvad eleverne allerede ved om et emne, og hvad de ønsker at vide. Spørgsmålene til hver tekst er en vigtig del af før-læsningen. Det er her, den viden og erfaring, eleverne har i forvejen, bliver aktiveret og sat i spil til den tekst, de skal møde.

Før teksten læses op anden gang bruges førlæsnings-seancen til at repetere såvel handling som fokusord.

Under læsning Mens eleverne lytter til teksten, kobler de deres egne erfaringer og deres forventninger fra førlæsningen til det, de hører.

I Verden fuld af ord præsenteres eleverne ved første oplæsning for billedplancher, der støtter den tekst, de lytter til. Billedplancherne er et vigtigt supplement til at styrke elevernes tekstforståelse. Den digitale version af billedplancherne, som ligger i æsken med plancherne, kan med fordel anvendes under oplæsningen, da de store illustrationer optimerer elevernes visuelle oplevelse.

Til de fiktive tekster er der udvalgt en forside plus fire billedplancher til brug ved handlingsbroen: én til begyndelsen, to til handlingen og én til slutningen.

Til hver faktatekst er der otte billedplancher.

Den første billedplanche er forsiden med tekstens titel. Derefter følger en planche med indholdsfortegnelse, fem plancher omkring det faglige emne og til slut en planche med ordliste.

Den første oplæsning foregår helt uden afbrydelser.

Ved den næste oplæsning stopper læreren op undervejs og stiller spørgsmål til både ord og indhold i teksten, så eleverne lytter aktivt.

Efter læsning Her arbejder eleverne med forståelsesstrategierne for at tilegne sig teksten. Det sker bl.a. ved, at de efter den første oplæsning arbejder med konkrete ord og personkarakteristik og efter den anden oplæsning med at huske tekstens opbygning. Målet er, at eleverne kommer i dybden i teksten, og at deres ordforråd og tekstforståelse gradvist øges.

Evaluering Her samles trådene. Arbejdet med faktateksterne og fiktionsteksterne evalueres forskelligt Målet i de fiktive tekster er at styrke eleverne i selv at kunne blive tekstnære i deres afrunding af teksten. Det er her, de skal arbejde med de litterære spørgsmål: Det kan jeg lide, Det kan jeg ikke lide og Det undrer jeg mig over. Her er der ingen facitliste. Eleverne skal støttes i at komme med deres egne svar og vurderinger – men de skal udfordres på at kunne forklare og argumentere for deres synspunkt.

8

01-96_9788723038708.indd 8

12/23/11 1:10 PM

Før læsning

–

–f

e

Vi læ

Før læsning

fo

–

Elefanten Universet Tycho Brahe

ON TI

Frøken Ignora bliver milliardær Enøje Toøje Treøje Snabels herbarium or at o p l e v

æ

ser FA

A KT

F se r I K

Quiz Quizzen er lavet for at samle op på, om alle husker og forstår indholdet i teksten. Klassen quizzer med spørgsmålene, som oplæseren har kopieret fra kopiside 2-9 og klippet ud. Klassen deles i to hold, som på skift trækker et spørgsmål og giver det til oplæseren, som læser spørgsmålene højt. Hvis det barn, der får spørgsmålet, kan svare, får holdet to point. Hvis en fra holdet svarer, får holdet ét point. Quizzerne er samlet bagest i vejledningen.

r at l æ r e

–

Til slut skal eleverne hver især markere, hvordan de synes, det har været at arbejde med teksten.

Det markeres på én af de fire smileys der er hhv. meget glad, glad, trist eller sur. Lad eleverne sætte ring om den smiley, som de synes passer

på dem hver især, når de har hørt den pågældende tekst.

Vi l

Målet i faktatekster er at styrke eleverne i at kunne tale om, hvad de hver især har lært om emnet. Dialogen tager udgangspunkt i spørgsmålene fra før-læsningsfasen, nemlig: Hvad ved jeg? og Hvad ønsker jeg at vide?

Det er vigtigt, at læreren under evalueringen sikrer, at hun eller han kommer rundt om alle eleverne. Det kan være en fordel at træne dem i at arbejde i makkerpar eller i bordgrupper, fordi det giver mere taletid til alle elever.

1. arbejdsgang

Forforståelsesstrategi

1. arbejdsgang

Forforståelsesstrategi (VØL)

2. arbejdsgang

Huskestrategi

2. arbejdsgang

Huskestrategi

Under læsning

Under læsning

1. arbejdsgang

Lyttestrategi

1. arbejdsgang

Lyttestrategi

2. arbejdsgang

Lyttestrategi + huskestrategi (handlingsbro)

2. arbejdsgang

Lyttestrategi + huskestrategi (tørresnor)

Efter læsning

Efter læsning

1. arbejdsgang

Ordstrategi A+ personstrategi

1. arbejdsgang

Ordstrategi A

2. arbejdsgang

Ordstrategi A og B + huskestrategi (handlingsbro) + personstrategi

2. arbejdsgang

Ordstrategi A og B + Huskestrategi (tørresnor)

3. arbejdsgang

Evaluering (litteratursamtale + quiz)

3. arbejdsgang

Evaluering (VØL + quiz)

9

01-96_9788723038708.indd 9

12/23/11 1:10 PM

Forståelsesstrategierne i Verden fuld af ord Forforståelsesstrategi Formålet med strategien er at aktivere og inddrage elevernes baggrundsviden om en tekst.

Før teksten læses op, skal læreren begynde med at bede eleverne gætte, hvad de tror teksten handler om, hvad de kan se på forsideplanchen, hvad titlen mon betyder osv.

Det er vigtigt, at læreren tydeligt signalerer, at den viden, eleverne allerede besidder, er væsent-

lig og har betydning for det videre arbejde med teksten. Uanset hvilken faglig ballast eleverne møder med i skolen, kan alle elever deltage i denne aktivitet på lige fod.

Gennem samtalen indstiller eleverne sig altså på at lytte til et bestemt emne. Undervejs vil de sammenligne den tekst, de lytter til, med deres egne forventninger. Når eleverne foretager denne sammenligning, forholder de sig aktivt til det, de hører.

VØL-strategi (faktatekster) Målet med VØL-strategien er at præsentere eleverne for en enkel og overskuelig struktur, der styrker deres tekstforståelse, når de arbejder med faktatekster. Den er en hjælp til at gøre eleverne til aktive og bevidste læsere.

Det er vigtigt at inddrage hele klassen både før og efter læsning, så alle får sat ord på, hvad de hhv. ved om emnet og har lært om emnet. Det styrker elevernes bevidsthed om deres egen læring og gør at de fra start er parate til at lære.

Faktatekster læser vi for at lære. For at lære noget og tilegne sig ny viden er det vigtigt, at eleverne aktiverer det, de allerede ved om et emne i forvejen. Og deres forhåndsviden om emnet er betydningsfuld.

Det er vigtigt at understrege, at det er samtalen og elevernes deltagelse, der er afgørende. Det betyder, at læreren selv kan vurdere, hvor meget der skal være fokus på det skriftlige arbejde i forhold til VØL. Man kan med fordel vælge at arbejde med V og Ø- delen i fællesskab i klassen.

Hvad ved jeg?

Hvad ønsker jeg at vide?

Hvad har jeg lært?

Her skriver eller tegner eleverne

Her taler eleverne og læreren om,

Her skriver og tegner eleverne om

det, de allerede ved om et emne,

hvad de i fællesskab kunne tænke

det, de har lært gennem forløbet

før de lytter til oplæsningen.

sig at finde ud af.

med det pågældende emne.

Forslagene noteres på tavle, flipover eller lign. og i elevhæfterne.

10

01-96_9788723038708.indd 10

12/23/11 1:10 PM

Lyttestrategi Formålet med lyttestrategien er at lære eleverne at blive bevidste om, at de skal lytte aktivt og koncentreret til teksten og skabe indre billeder, mens læreren læser teksten op.

Lyttestrategien er forbundet med forforståelsesstrategien: Når eleverne har aktiveret deres forforståelse og har formuleret deres gæt og forventninger til teksten, vil de være i stand til at lytte aktivt og bevidst til oplæsningen. De har simpelthen spidset ørerne og vil automatisk sammenligne deres egne forudsigelser med det, de hører under oplæsningen.

Målet er ligeledes, at eleverne bliver bevidste om, at de skal reagere, når der er noget i teksten, de ikke forstår. Læreren fortæller eleverne, at

han eller hun vil læse teksten flere gange, og at billedplancherne hjælper dem til at kunne følge med i teksten. Læreren forklarer, at eleverne ikke må afbryde den første oplæsning. Her skal eleverne kun lytte og forsøge at forstå teksten.

Men efter den første læsning skal de arbejde videre med teksten, og her vil eleverne kunne arbejde med de ord, de ikke forstår.

Lytteregler Det kan være en fordel, at læreren formulerer nogle regler for, hvordan man lytter til en oplæsning og evt. hænger reglerne op i klassen.

Her er nogle ideer:

Lytteregler •

Sæt dig godt til rette.

•

Hvad tror du, teksten handler om?

•

Kig på billederne, som bliver vist.

•

Lyt godt efter.

•

Spørg, hvis der er ord, du ikke forstår.

•

Vær med til at svare på de spørgsmål, der bliver stillet, og vær en god medfortæller.

11

01-96_9788723038708.indd 11

12/23/11 1:10 PM

Ordstrategi Arbejdet med ordstrategien har to centrale formål: For det første at styrke elevernes tilegnelse af nye ord og begreber. Eleverne skal undervises direkte i at arbejde med at udvide deres ordforråd.

For det andet skal ordstrategien støtte eleverne i ”at låse” teksten op. Det er vigtigt, at eleverne mestrer den færdighed; det vil styrke dem i deres videre læseudvikling.

Et stort ordforråd har betydning for udvikling af en sikker læseforståelse. Derfor er det vigtigt at fokusere målrettet og systematisk på at styrke elevernes aktive ordforråd og begrebsdannelse.

Hvis eleverne skal kunne bruge de nye ord aktivt, er det afgørende, at ordene bliver forklaret præcist, at de bliver illustreret – og at eleverne selv får mulighed for at bruge ordene i andre sammenhænge.

I Verden fuld af ord – 1. klasse arbejder læreren og eleverne derfor som nedenfor med fokusordene. Eksemplerne i parentes er hentet fra Frøken Ignora bliver milliardær.

1. Sig ordet, som det står i teksten.

(Der står i teksten, at palmerne svajer i vinden).

2. Bed eleverne sige ordet sammen med dig.

(Sig ordet sammen med mig: at svaje).

3. Forklar ordet på en enkel måde. Slå det eventuelt op i et leksikon eller i en ordbog.

(At svaje betyder at gynge eller svinge blødt fra side til side, fx når det blæser.)

I Verden fuld af ord – 1. klasse arbejdes der med ordstrategien på følgende to måder.

– Ordstrategi A: Lærerens gennemgang af seks fokusord til hver tekst.

– Ordstrategi B: Klassens samlede gennemgang af to selv-valgte ord til hver tekst.

Ordstrategi A Der er til hver tekst valgt seks fokusord. De valgte fokusord findes i elevernes hæfte, og de er alle tydeligt fremhævet i oplæsningsteksterne.

Når ordene gennemgås med eleverne, som beskrevet nedenfor, er det vigtigt at tage udgangspunkt i ordet, som det står i teksten. Men det er også væsentligt, at eleverne forstår ordet ud over tekstens sammenhæng og kan bruge det, så bredt som muligt. Derfor optræder fokusordene i deres grundformer i elevhæftet.

Find et synonym til ordet; find evt. også et antonym.

(At svaje betyder næsten det samme som at svinge. Det modsatte af at svaje er at være helt i ro).

4. Ved navneord: Vis billedet/genstanden.

5. Giv eksempler på ordet, når det bruges i andre sammenhænge, og aktivér eleverne i at bruge ordet (Skolens flag svajer tit i vinden, når nogen har fødselsdag. Kan du finde andre ting, der svajer?)

6. Bed eleverne sige ordet sammen igen (Sig ordet sammen med mig igen: at svaje).

12

01-96_9788723038708.indd 12

12/23/11 1:10 PM

Ordstrategi A

Bed eleverne sige ordet sammen igen.

Sig ordet, som det står i teksten.

Bed eleverne sige ordet sammen.

ORD Sig ordet i en anden sammenhæng.

Vis en genstand eller et billede af ordet.

Ordstrategi B Eleverne skal også selv lære at være bevidste om at lægge mærke til, når der er ord fra teksten, som de ikke forstår – og de skal lære at være nysgerrige efter at afklare, hvad ordet betyder.

For at eleverne lærer, hvordan man kan arbejde med nye ord og gradvist kan tilegne sig

Definer ordet.

Brug gerne synonym og antonym.

strategien selv, skal klassen i fællesskab – efter hver gennemgang af fokusord – udvælge to ord, som de undrer sig over.

I elevhæftet arbejder læreren og eleverne på denne måde med hvert af de selvvalgte ord:

13

01-96_9788723038708.indd 13

1/31/13 8:25 AM

Klassens samlede gennemgang af to selv-valgte ord Spørg: ”Er der andre ord, som I undrer jer over eller ikke forstår? Nu skal vi nemlig sammen vælge to ord, som vi skal arbejde med i elevhæftet. Hvem har forslag til ord, der var svære eller underlige?”

Der arbejdes med ordene et ad gangen på denne måde:

3. Hvad betyder ordet? Skriv en definition af ordet i den grønne cirkel.

4. Find synonymer og antonymer (hvis det er muligt). Skriv ordene i den gule cirkel.

5. Skriv en sætning med ordet. Skriv sætningen i den røde cirkel.

1. Vælg et ord sammen med eleverne.

2. Sig ordet højt, og skriv det på linjen i midten.

6. Tegn ordet (hvis det kan tegnes) i den blå cirkel.

Ordstrategi B

14

01-96_9788723038708.indd 14

1/31/13 8:25 AM

Personstrategien Personstrategien består af to opgaver: 1. En tegneopgave, hvor eleverne tegner hovedpersonen i det tomme felt i elevhæftet.

2. En skriveopgave, hvor eleverne finder oplysninger og karakteristika om hovedpersonen og skriver dem på linjerne ved tegningen.

Personstrategien er vigtig for at træne eleverne i at gå tæt på teksten og lære at „trække“ oplysninger ud af den om hovedpersonens udseende, karaktertræk (modig, samvittighedsfuld, jaloux etc.), alder, status etc.

I litteraturarbejde og litteratursamtaler er det væsentligt, at eleverne har en strategi til at gå tæt på teksten og kan argumentere for en karakteristik af hovedpersonen. Hvad viser os eksempelvis i teksten om Ignora, at hun tænker på andre?

Eller hvor i teksten om Snabel kan vi se, at Snabels ven er en samvittighedsfuld og god kammerat?

Eleverne skal allerede inden teksten bliver læst op første gang introduceres til, at de skal „holde øje med“ eller „skygge“ hovedpersonen og lægge mærke til, hvad de får at vide om personen igennem fortællingen.

Læreren skal ved den første introduktion modellere personstrategien på tavlen. Gradvist skal eleverne selv eller i makkerpar arbejde med personstrategien.

Samtalerne om personstrategien er vigtige i forhold til det videre arbejde med litteraturarbejdet og de litterære samtaler under evalueringen.

Den er endvidere en værdifuld strategi til de litterære samtaler som vil finde sted, når arbejdet med Verden fuld af ord er afsluttet.

15

01-96_9788723038708.indd 15

1/31/13 8:25 AM

Huskestrategi – handlingsbroen (fiktion) Handlingsbroen er et visuelt redskab, som bruges i forbindelse med arbejdet med fiktionstekster. Broen hjælper eleverne med at huske teksten, så de kan genfortælle den og dermed styrke deres mundtlighed.

Langt de fleste fiktive tekster har samme struktur – en begyndelse, en handling og en afslutning.

Derfor er handlingsbroen inddelt i fire felter: Begyndelsen: Introduktion til fortællingen.

Hvem er med i fortællingen? Hvor foregår handlingen? Hvornår foregår handlingen?

Handling 1 og Handling 2: Her udfoldes fortællingen. Hvad sker der først? Hvad sker der bagefter?

Slutningen: Her samles og afrundes fortællingen. Hvad sker der til slut? Er det en lykkelig, ulykkelig, sjov eller overraskende slutning?

Billedplancherne støtter forståelsen af teksten og styrker eleverne i ”at holde fast” i handlingsforløbet.

Der er som nævnt forsiden plus fire billedplancher til hver af de fiktive tekster. Billedplancherne følger strukturen begyndelse – handling 1 og handling 2 – slutning. Første planche handler om tekstens begyndelse, anden og tredje planche om handlingen og fjerde planche om slutningen.

Handlingsbroen skal desuden være med til tydeligt at illustrere forskellen på de to hovedgenrer: fiktion og fakta. En fiktiv tekst kræver, at man læser hele teksten. Læseren eller lytteren er nødt til ”at gå hele vejen over handlingsbroen” for at få hele fortællingen med. Man læser altså fra side 1 til sidste side. I faktatekster er det anderledes; her kan læseren ved hjælp af indholdsfortegnelsen udvælge præcis de informationer og altså de sider, som han eller hun skal bruge.

16

01-96_9788723038708.indd 16

12/23/11 1:10 PM

Huskestrategi – tørresnoren (fakta) Tørresnoren er et visuelt redskab, som bruges i forbindelse med arbejdet med faktatekster.

Med tørresnoren får eleverne altså en strategi til at søge viden i en faktatekst.

Genremæssigt er tørresnoren med til at illustrere, at der er forskel på fiktion og fakta. En af forskellene er, at faktatekster har en anden struktur end skønlitterære tekster. Hvor fiktionstekster har en handling, der kræver, at vi læser teksten fra side et til sidste side, kan vi ved hjælp af indholdsfortegnelsen selv vælge de informationer ud, som vi skal bruge i faktateksten.

Billedplancherne på snoren styrker også eleverne i at huske teksten. For det første støtter illustrationerne teksten og hjælper eleverne i at holde fokus på oplæsningen, og for det andet er billedplancherne et godt redskab til at kvalificere elevernes genfortælling.

Man kan sige, at alle oplysningerne og forklaringerne hænger side om side på tørresnoren. Men det er læseren, der vælger, hvilket stykke ”tøj” eller oplysning, der er vigtig at læse. Det er ikke nødvendigt at tage alt ”tøjet” og oplysningerne fra tørresnoren.

Der er som nævnt otte billedplancher til hver faktatekst: Den første planche med forside, titel, forfatter og illustration. Planche nummer 1 er indholdsfortegnelsen, planche nummer 2-6 matcher indholdet i teksten og plancherne i elevhæftet. Og planche nummer 7 indeholder en ordliste med teksternes fokusord.

17

01-96_9788723038708.indd 17

1/31/13 8:25 AM

Metodisk vejledning og oplæsningstekster Før du går i gang, skal du beslutte dig for, hvilke rammer du ønsker for: Oplæseren Det er vigtigt, at eleverne kan se illustrationerne. Overvej, hvordan du – i din klasse – kan skabe en rar atmosfære. Har du mulighed for at tænde stearinlys? Det er også vigtigt, at oplæseren har en god plads, evt. hævet lidt over eleverne, så han eller hun har øjenkontakt med eleverne. Kan eleverne sidde på puder? Osv.

Arbejdspladser Eleverne har brug for bord og stol, penalhus og elevhæftet.

Ophængning af plancher For at forskellen på fiktion og fakta bliver så tydelig som muligt, er det vigtigt, at plancherne vises på to forskellige måder: Køb derfor tørresnor og klemmer til fakta-teksterne, således at tørresnors-plancherne også i virkeligheden hænges op på en tørresnor.

Plancherne til de fiktive tekster kan sættes op med lærertyggegummi – eller med nåle på en opslagstavle.

18

01-96_9788723038708.indd 18

12/23/11 1:10 PM

Frøken Ignora bliver milliardær Frøken Ignora bliver milliardær er fiktion. Det er en fortælling om ”livets store spørgsmål” fortalt i børnehøjde. Vi har valgt at indlede med den fortælling, fordi teksten er kort, har en tydelig fortællestruktur og egner sig til en introduktion af personstrategien. Fortællingen er både humoristisk og alvorlig, og den egner sig derfor til arbejde med litterære spørgsmål.

Den metodiske vejledning til Frøken Ignora bliver milliardær er mere detaljeret end vejledningerne til de øvrige fiktive tekster. Det er for at vise, hvordan modelleringen af arbejdet med strategier kan finde sted.

Oplæsningstekst

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 20

Metodisk vejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 Quiz. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kopiside 2

19

01-96_9788723038708.indd 19

12/23/11 1:10 PM

Verden fuld af ord, 1. klasse bidrager til at udvikle elevernes ordforråd og lærer dem at bruge enkle redskaber til at kunne forstå, huske og genfortælle både faktatekster og fiktion. Formålet med materialet er på sigt at skabe gode og bevidste læsere.

I Verden fuld af ord, 1. klasse læser læreren de tekster, som klassen arbejder med, op flere gange. Gennem samtale, forståelsesstrategier, skrivning og tegning arbejder eleverne systematisk med både udvalgte ord og med forståelse af hele teksten.

Vejledningen indeholder bl.a. oplæsningstekster og metodisk vejledning til hver tekst.

Til Verden

fuld af ord, 1. klasse hører også:

• Elevhæfte.

• Billedplancher i hhv. trykt og digital version.

9

788723

038708

alinea.dk

9788723038708_omslag.indd 2

04/07/2018 16.59