9788723576620_indhold_ind22.indd 1
18.09.2025 13.50
RENÉ BANK ISAGER
1917-2022: FRA RUSSISK REVOLUTION TIL KOLD KRIG OG KRIG I UKRAINE
Punkt på tidslinjen
9788723576620_indhold_ind22.indd 1
18.09.2025 13.50
DK
1917-2022: Fra russisk revolution til kold krig og krig i Ukraine Elevbog, 7.-9. klasse En titel i serien Punkt på tidslinjen © Alinea, 2017. 2025. René Bank Isager Ekstern redaktion: Stine Jul Rasmussen Grafisk tilrettelægning: SøstreneSandhed/Janne Rose og Susan Meling Tang Omslagslayout: Hjalte Thalund, Alinea Trykt hos: Livonia 2. udgave, 1. oplag. 2025. ISBN: 9788723576620
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst og Node. Kopiering af engangsmaterialer er ikke tilladt. Det er ikke tilladt at udføre tekst- og dataminering (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke. Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. alinea.dk Alinea Vognmagergade 11, 2. sal 1120 København K
Billedfortegnelse: Akg-images: 16m
Reuters,
Alinea: 6, 8, 16ø, 23, 24ø
57n Leo Correa/AP, 62 Mads Claus Rasmussen, 63 Brendam Smialowski/,
Associated Press: 27ø
64 AP, 65 Castel Franck
National Archives/US Department of Defence: 21, 30, 42, 45
Shutterstock: 27ø Bill Perry, 27n dinosmichail
John F. Kennedy Presidential Library: 40, 41, 60 Tim D. Godbee
The Gettysburg Times: 20ø
DR: 44
The Washington Post: 31n Carol Guzy
Forsvarsministeriet: 35ø
Wikimedia Commons: 4, 7, 9 Earnest Lipgart, 10ø George Shuklin, 12, 13,
Library of Congress: 36 Doug Marlette
14 Godfrey Kneller, 14 Joshua Reynolds, 14 John Jabez Edwin Mayall, 16n,
Pixabay: 10n
17 William Orpen, 19, 20, 20n, 24n, 22, 25, 26ø, 26m, 26n, 28-29, 29ø
Presidential Press and information Office/President of Russia: 53ø, 56
Peter Leibing, 29n, 32ø, 32n, 33n, 34n, 35n, 38ø, 38n, 39, 43, 46, 47, 48, 50,
Ritzau Scanpix: 11 The Print Collector/PA Images, 18 Saul Loeb/AFP, 33ø
51ø Afpphoto/AFP, 51n Jorge Franganillo, 52, 54 ITAR-TASS, 58, 59, 61, 62,
The Granger Collection, 53n Dmitry Astakhov/AP, 55 Ria Novosti/
63, 64 FactsWithoutBias1
9788723576620_indhold_ind22.indd 2
18.09.2025 13.50
INDHOLD Forord
5
USA’s kamp mod Kommunismen
1. Verdenskrig og Rusland
6
Kampen mellem stormagterne Skuddene i Sarajevo 7 Alliancer i Europa 8 Rusland og Europa 9 Uro i Rusland 9
Revolution og borgerkrig
6
Cuba-krisen
10
14
Hvem var de gode og de onde?
Liberalisme og konservatisme 14 Socialisme og kommunisme 14 Kommunismen i Rusland 15 Sovjetunionen og Stalin 16 USA og Europa 17 Isolationisme 18
2. Verdenskrig og Sovjetunionen
24
Berlin som symbol 24 Blokaden af Berlin 25 Udvandring fra øst 27 Berlinmuren bliver bygget 28 Flugtforsøg 29 Sovjetunionen i krise 30 Åbenhed og ændringer 30 Berlinmurens fald 31
Efter den kolde krig
47
50
Gorbatjovs reformer 50 Afslutningen på den kolde krig 51 Sovjetunionens sammenstød 52 Demokrati eller diktatur 53
Putin og krigen i Ukraine 23
54
Vladimir Putin 54 Syrien 56 Putin overtager Krim-halvøen 58 Krig i Ukraine 58 Sanktioner 62 Kan Putin genskabe Sovjetunionens storhed? 63 Putin og Trump 63 Gas som våben - sabotage på Nord Stream 64 Hybridkrig 65
Tidslinje
66
Vigtige ord og begreber Kildekritik
Stikord
68
70
Fokus på faglig læsning
9788723576620_indhold_ind22.indd 3
45
Vores dumme svin 45 USA’s tvivlsomme venner 47 Sovjetunionens tvivlsomme venner Bin Laden og Afghanistan 48 Hvem er gode og onde? 49
19
1930’erne 19 Hitler-Stalin-pagten 20 Sovjetunionen i 2. verdenskrig 20 Frygten for Sovjetunionen 21 Afslutningen på krigen 22 Den kolde krig - ideologier i konflikt
Kampen om Berlin
39
Frygten for en atomkrig 39 Sovejtiske missiler i Cuba 40 Krisen afsluttes 42 Efter Cube-krisen 43 Hvis krigen kommer 44
Februarrevolutionen 10 Oktoberrevolutionen 11 Den russiske borgerkrig 12 Vestens forræderi 13
Vidt forskellige syn på Verden
32
Økonomisk hjælp 32 Politisk hjælp 33 Korea-krigen 34 Vietnam-krigen 36 Domino-teorien 36 Den første TV-krig 38
71
72
18.09.2025 13.50
Tegningen viser, hvordan USA og Sovjetunionen under den kolde krig kæmpede om at have mest magt i verden. USA bestemte i den vestlige verden, mens Sovjetunionen havde stor magt i øst. Manden på billedet er ”Uncle Sam”. Det er en figur, der bruges som symbol på den amerikanske regering. En bjørn er traditionelt det dyr, der forbindes med Rusland. Tegning fra ”John Bull and his friends”, ca. 1900.
9788723576620_indhold_ind22.indd 4
18.09.2025 13.50
5
FORORD, INDHOLD OG OPBYGNING Forord Den kolde krig var ikke en normal krig, hvor to landes soldater stod over for hinanden på slagmarken. Det var derimod en konflikt mellem USA og Rusland (dengang Sovjetunionen), der begge ønskede at udbrede deres måde at indrette samfundet på til resten af verden. USA var et demokrati, mens Sovjetunionen var et diktatur. De to lande havde altså to grundlæggende forskellige styreformer, og de to lande kæmpede om at udbrede deres opfattelse af det rigtige samfund. Begge lande frygtede, at hvis modstanderen fik for meget magt, ville deres egen rolle som stormagt være truet. For at sikre deres egen magt, havde de hver især fokus på at opbygge det største militær og den største økonomi. Traditionelt siges det, at den kolde krig begyndte, da 2. verdenskrig sluttede i 1945. Efter krigen stod de to stormagter, USA og Sovjetunionen, tilbage som de to store vindere, men da nazismen og Hitler var besejret, blev stormagternes forskelle meget tydelige. Bogen starter med at forklare årsagerne til 1. og selve krigens forløb med fokus på Rusland og USA. Formålet med bogen er at vise, at der kan argumenteres for, at den kolde krig allerede begyndte med revolutionen i Rusland i 1917. I dag taler flere om, at den kolde krig er tilbage. Det er især på grund af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Denne krig har gjort forholdet mellem Rusland og mange lande i Europa virkelig dårligt. For at forstå, hvorfor Putin invaderede Ukraine, er det nødvendigt at forstå den russiske historie. Både den ældre historie før Sovjetunionen, men også den nyere historie efter Sovjetunionens fald. Selvom USA under præsident Trump har nærmet sig Rusland og Putin, er store dele af Europa stadig på Ukraines side i krigen.
Bogens indhold og opbygning Bogen består af ti kapitler med tekst og illustrationer i form af fotografier, kort m.m. De forskellige illustrationer er kilder til historien. I kan udvælge nogle kilder og arbejde eksplicit med disse med udgangspunkt i listen “Kildekritik”, som findes bagerst i bogen sammen med konkrete forslag til, hvordan I kan sætte fokus på faglig læsning og arbejde med opgaver før, under og efter læsning. Alle kapitler indledes med en opgave, der har fokus på vigtige fagord i kapitlet. Desuden er der i alle kapitler forslag til aktiviteter, fx spørgsmål til teksten, diskussion af problemstillinger, kildeopgaver og undersøgelser. Der findes også aktiviteter med fokus på illustrationer og kontrafaktisk tænkning. Foruden tekst og illustrationer indeholder bogen også faktabokse, der uddyber dele af teksten. Bagerst findes desuden en liste med forklaringer af vigtige ord og begreber samt en tidslinje.
9788723576620_indhold_ind22.indd 5
18.09.2025 13.50
6
1. VERDENSKRIG OG RUSLAND
Kortet viser Europa, før 1. Verdenskrig brød ud. Illustration af Alinea.
Fagord Inden I læser kapitel 1, kan I tale om betydningen af disse ord: verdenskrig, stormagter, råvarer, kolonier, industri, kultur, opruste, nationalisme, tronfølger, attentat, alliancer, tsar, diktatur. I kan finde hjælp i listen over vigtige ord og begreber bagerst i bogen.
1. VERDENSKRIG OG RUSLAND Der findes dage i historien, som, man kan sige, ændrede verden. Sådan en dag ramte Europa i sommeren 1914. Begivenheden, som ofte beskrives som startskuddet til 1. verdenskrig, foregik i Sarajevo, der i dag er hovedstaden i Bosnien-Hercegovina. Forud for denne begivenhed lå en masse kampe og konflikter mellem de europæiske stormagter.
Kampen mellem stormagterne
Undersøg Europas grænser har ændret sig mange gange gennem tiden. Se på kortet, og sammenlign datidens Europakort med et kort over nutidens Europa. Hvilke riger fandtes dengang, men ikke i dag? Hvor ligger Balkan? Hvor lå Osmannerriget? Hvor er der sket de største forandringer af Europas grænser siden 1914? Hvad undrer jer ved forandringerne af Europas grænser fra dengang til i dag?
9788723576620_indhold_ind22.indd 6
I 1914 var situationen i Europa den, at de europæiske stormagter Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Rusland og Østrig-Ungarn havde forskellige ønsker og interesser, der både bundede i tidligere krige og konflikter og i ønsket om at have adgang til råvarer fra kolonier rundt om i verden. Frankrig ønskede hævn over Tyskland. I en krig mellem de to lande i 18701871, som Tyskland vandt, havde Tyskland nemlig fået magten over området Alsace-Lorraine, der ligger i det nuværende Frankrig på grænsen til Tyskland. Storbritannien havde også problemer med Tyskland. Briterne var bange for, at Tyskland, som i slutningen af 1800-tallet oprustede deres flåde voldsomt, kunne true Storbritanniens dominans på havet og deres kolonier i Afrika og Asien. Kolonierne var vigtige for de europæiske lande, fordi de forsynede Europa med råvarer som træ, metal, bomuld og mange andre varer. Disse varer var nødvendige for den voksende europæiske industri, så stormagterne kæmpede om magten i områder med mange vigtige råvarer, fx Afrika. Rusland havde opmærksomheden rettet mod Balkan, hvor Osmannerriget i løbet af 1800-tallet havde mistet mange områder, der var blevet til nye stater, fx Grækenland, Bulgarien, Rumænien og Serbien. Rusland ville nu undgå, at Østrig-Ungarn udnyttede situationen og fik mere magt i området. I Østrig-Ungarn havde man samme bekymring for russerne. Samtidig blomstrede nationalismen i Europas lande. Det betød, at alle lande mente, at netop deres sprog, historie og kultur gav dem ret til at dominere bestemte områder. Stormagternes forskellige ønsker om hævn og adgang til råvarer og den stærke nationalisme betød, at der ikke skulle meget til, før en storkrig mellem de europæiske lande kunne bryde ud.
18.09.2025 13.50
1. VERDENSKRIG OG RUSLAND
7
Skuddene i Sarajevo I 1908 havde Østrig-Ungarn overtaget kontrollen med Bosnien. Det havde gjort en masse serbere rasende. De drømte nemlig om, at store dele af Bosnien, hvor der boede mange serbere, skulle være en del af et endnu større Serbien. Men med Østrig-Ungarns kontrol af Bosnien kunne drømmen om et stort Serbien ikke opfyldes. En gruppe af serbere, der kaldte sig ”Den Sorte Hånd”, mente dog, at de kunne få drømmen til at blive til virkelighed ved at smide østrigerne ud af Bosnien. Den 28. juni 1914 var det serbernes nationaldag. Det var også dagen, hvor Østrig-Ungarns tronfølger, Franz Ferdinand, havde besluttet sig for Diskuter at besøge byen Sarajevo i Bosnien. Et mord på den østrig-ungarske I 1953 blev der sat en mindeplade op i tronfølger kunne være et skridt i den rigtige retning i forhold til Sarajevo. Der stod: ”Fra dette sted, den ”Den Sorte Hånds” planer om at fjerne østrigerne fra Bosnien. 28. juni 1914, udtrykte Gavrilo Princip Derfor var der blevet planlagt et attentat mod Franz Ferdimed sit skud folkets protest mod tyranniet nand. Det skulle finde sted under besøget i Sarajevo. og vore folks århundredelange stræben Den 19-årige nationalistiske, serbiske student Gavrilo Prinefter frihed”. Diskuter følgende spørgsmål: cip havde sammen med flere andre placeret sig langs den Var Princip en helt eller en terrorist? rute, hvor tronfølgerens bil ville komme kørende. De havde Hvorfor opsættes der mindesmærker som medbragt bomber og også cyanidkapsler, som er giftige pilmonumenter og mindeplader? Hvilken ler. Dem ville de tage, hvis de blev taget til fange, så de ikke betydning kan mindesmærker have for et under tortur ville sladre og hinanden og om ”Den Sorte Hånd”. folks opfattelse af deres historie og hvem En af de unge studerende kastede en bombe. Den ramte jorden de er? tæt ved Franz Ferdinands bil, og endte med at eksplodere under en anden bil og såre flere personer. Tronfølgeren var dog uskadt. De andre kastede aldrig deres bomber, og Franz Ferdinand fortsatte derfor til et besøg på byens rådhus. Han forlangte herefter at blive kørt til hospitalet for at besøge de sårede fra bombeeksplosionen. På vejen kørte chaufføren dog forkert, da han ikke havde fået at vide, at ruten var blevet ændret, og han måtte derfor vende bilen. Det skete tilfældigvis lige uden for den café, hvor Gavrilo Princip havde sat sig, da det ikke var lykkedes at dræbe tronfølgeren med bomberne. Princip tøvede ikke længe. Han sprang op og skød både Franz Ferdinand og hans kone. Derefter slugte han sin cyanidkapsel, men uheldigvis var kapslen for gammel, så den fik ham blot til at kaste op. Princip blev anholdt og døde af sygdom i fængslet i 1918.
Denne tegning af mordet på den østrig-ungarske tronfølger kunne ses på forsiden af den italienske avis ”Domenica del Corriere” den 12. juli 1914. Tegning af Achille Beltrame.
9788723576620_indhold_ind22.indd 7
18.09.2025 13.50
8
1. VERDENSKRIG OG RUSLAND
Alliancer i Europa Mordet på den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand, den 28. juni 1914 medførte en række begivenheder, der betød, at Europa i løbet af sommeren blev kastet ud i en verdenskrig. Grunden til, at skuddene i Sarajevo kunne have så store konsekvenser, var, at landene i Europa havde indgået en masse alliancer. Det vil sige, at landene havde aftaler med hinanden om, hvem de skulle hjælpe eller beskytte i tilfælde af krig. De store lande i Europa var i 1914 delt i to store alliancer, nemlig Centralmagterne og Ententen. Østrig-Ungarn havde siden 1879 været i alliance med Tyskland. De havde dermed en aftale om at støtte hinanden, hvis de blev angrebet af en stormagt, fx Rusland. I 1882 havde Italien sluttet sig til alliancen. Overfor denne alliance stod Ententen (også kendt som de allierede). Det var en aftale mellem Frankrig, Storbritannien og Rusland. Der fandtes også andre aftaler, blandt andet havde Rusland siden 1878 beskyttet Serbiens uafhængighed. Da den østrig-ungarske kejser Franz Josef på grund af aftalen med Tyskland blev bekræftet i, at han kunne regne med Tysklands støtte i tilfælde af krig, erklærede han efter mordet på Franz Ferdinand krig mod Serbien den 28. juli. Derefter begyndte Rusland at samle sin hær, da russerne jo beskyttede Serbiens uafhængighed. Det fik Tyskland, som var på Østrig-Ungarns side, til at erklære krig mod Rusland den 1. august. Fordi Rusland var med i Ententen, begyndte Frankrigs hær også at gøre sig klar til krig, hvilket fik Tyskland til at erklære krig mod Frankrig den 3. august. Dermed stod Frankrig og Rusland på den ene side i en krig mod Tyskland og ØstrigUngarn. Dagen efter, den 4. august, trådte også Storbritannien ind i krigen, fordi Tysklands hær rykkede ind i Belgien. Storbritannien havde nemlig lovet at forsvare Belgiens neutralitet. At være neutral betyder, at man ikke vælger side i en konflikt. Senere i 1914 sluttede Osmannerriget sig til Tyskland og Østrig-Ungarn i håbet om at genvinde nogle af de områder på Balkan, som osmannerne havde tabt i løbet af 1800-tallet. De mange alliancer og aftaler mellem de europæiske lande var altså medvirkende til, at mordet på Franz Ferdinand endte med at få enorme konsekvenser for både Europa og resten af verden i en krig, som varede indtil 1918, og som endte med at koste næsten ti millioner soldater livet.
Figuren viser alliancerne i Europa ved 1. verdenskrigs start i 1914.
9788723576620_indhold_ind22.indd 8
18.09.2025 13.50
1. VERDENSKRIG OG RUSLAND
9
Rusland og Europa I 1700-tallet blev Rusland en stormagt i Europa. Det skete især under den russiske leder, tsar Peter den Store, der regerede Rusland fra 1682 til 1725. For Peter den Store var Europa lig med fremskridt og velstand, og han flyttede derfor Ruslands hovedstad fra Moskva til Sankt Petersborg, fordi denne by lå ved Østersøen og dermed var tættere på Europa end Moskva. I løbet af 1700-tallet voksede Ruslands magt som følge af en række sejre i krige, blandt andet erobrede Rusland Krim-halvøen i Ukraine i 1783. Det kulminerede i begyndelsen af 1800-tallet, hvor russiske styrker var med til at besejre den franske kejser Napoleon. Men derefter vendte krigslykken for Rusland. I 1850’erne tabte Rusland en krig på Krim-halvøen mod osmannerne, og endnu værre blev det i 1905, da Rusland tabte en ny krig – denne gang til Japan.
Diskuter Prøv i grupper ud fra teksten at finde årsager til, at 1. verdenskrig brød ud. Lav sætninger med årsagerne, og sæt dem i kronologisk rækkefølge. Lav en fælles tidslinje i klassen, der viser, hvad der skete op til starten af 1. verdenskrig. Diskuter derefter i klassen, hvem I mener, der havde størst ansvar for krigens udbrud? Og hvorfor?
Uro i Rusland Op til udbruddet af 1. verdenskrig var Ruslands økonomi gået stille og roligt fremad, men militært var Rusland ikke den samme stormagt som tidligere. Nederlaget til Japan i 1905 sad stadig i mange russere. Efter udbruddet af 1. verdenskrig blev det hurtigt klart, at selvom den russiske hær var stor, var den dårligt udrustet og dårligt ledet – og soldaterne fik ikke altid udbetalt deres løn. Ruslands militær kunne ikke måle sig med tyskernes moderne og veludrustede hær, og tusindvis af russiske soldater deserterede. Det vil sige, at de flygtede fra militærtjenesten. Allerede i slutningen af august 1914 tabte Rusland et stort slag til tyskerne ved Tannenberg i det nuværende Polen. Rusland måtte derefter opgive landområder, der havde tilhørt landet i flere hundrede år. Det var ikke kun i den russiske hær, der var uro. Det var der også hjemme i Rusland. Landet var plaget af sult, og folk var utilfredse. I 1917 var det nået dertil, at Rusland var ved at bryde sammen på grund af krigen udefra og på grund af uro og modstand mod tsar Nikolaj 2.s diktatur indefra. Utilfredsheden med tsaren og hans styre voksede dag for dag, og det var denne uro og utilfredshed, der førte til, at en revolution og borgerkrig brød ud i Rusland i 1917.
Hvad nu hvis Diskuter i klassen: Hvad nu hvis Gavrilo Princips kugle ikke havde ramt Franz Ferdinand? Tror I, at 1. verdenskrig kunne have været undgået, hvis tronfølgeren ikke var blevet dræbt? Nikolaj 2. var Ruslands tsar, da 1. verdenskrig brød ud. Maleri af Earnest Lipgart, ca. 1900.
9788723576620_indhold_ind22.indd 9
18.09.2025 13.50
10
REVOLUTION OG BORGERKRIG
REVOLUTION OG BORGERKRIG Allerede i 1905 havde Rusland oplevet en mindre revolution, da op mod 200.000 mennesker havde samlet sig i Sankt Petersborg foran tsarens luksuriøse bolig, Vinterpaladset. De demonstrerede på grund af fattigdom og stigende priser på mad. Oprøret blev dog slået ned med hård hånd, da tsarens soldater begyndte at skyde mod menneskemængden. Tsar Nikolaj 2. var altså i 1905 magtfuld nok til at holde befolkningen nede. Men i 1917 gik den ikke længere.
Februarrevolutionen
Billedet viser en demonstration mod tsar Nikolaj 2.s styre i Sankt Petersborg i 1917. Samtidigt foto.
Fagord Inden I læser dette kapitel, kan I tale om betydningen af disse ord: revolution, borgerkrig, demonstrere, allierede, klasseløst samfund, diktatur, Østfronten, Vestfronten. I kan finde hjælp til ordene i listen over vigtige ord og begreber bagerst i bogen.
9788723576620_indhold_ind22.indd 10
1. verdenskrig var en af de blodigste krige i historien. Der var millioner af dræbte og sårede soldater, men også mange almindelige mennesker døde i forbindelse med kampene eller af sygdom og sult. Befolkningen i Rusland led særlig meget under krigens elendigheder, og i 1917 havde de fået nok. Utilfredshed førte til store demonstrationer mod tsaren, hans brutale styre og den blodige verdenskrig - og i modsætning til i 1905 nægtede tsarens soldater og politi denne gang at skyde mod demonstranterne. De gik i stedet sammen med demonstranterne, og dermed voksede presset på tsaren. Nikolaj 2. havde til sidst ikke andre muligheder end at abdicere, det vil sige trække sig fra magten, og forlade Vinterpaladset. Denne begivenhed er kendt som Februarrevolutionen. Da tsaren var væk, blev der indsat en midlertidig regering, der skulle forsøge at få styr på landet. Regeringen trak dog ikke Rusland ud af krigen, blandt andet på grund af pres fra russernes allierede i Storbritannien og Frankrig. Ruslands allierede truede blandt andet med ikke at ville låne Rusland flere penge, hvis Rusland trak sig ud af krigen – og Rusland var meget afhængige af disse lån. Den fortsatte deltagelse i krigen betød, at sygdomme, sult og kampe fortsatte, og det øgede folkets utilfredshed. Det enorme Vinterpalads i Sankt Petersborg blev bygget i midten af 1700-tallet. Før Februarrevolutionen i 1917 var det luksuriøse palads tsarens bolig. Foto: Pixabay
18.09.2025 13.50
REVOLUTION OG BORGERKRIG
11
FAKTA Februarrevolutionen foregik, set fra Vestens side, i marts. Rusland kørte dengang efter den gregorianske kalender, der er 13 dage bagefter den julianske kalender, som det meste af Vesten følger. På samme måde foregik oktoberrevolutionen set fra Vestens side reelt set i november.
Oktoberrevolutionen Kommunisterne – eller bolsjevikkerne som de også blev kaldt på dette tidspunkt – blev ledet af Vladimir Lenin, der ønskede et nyt samfund i Rusland. Fra slutningen af 1800-tallet boede han i Europa. Lenin ønskede, at Rusland trådte ud af 1. verdenskrig, at jorden skulle ejes af hele folket, og at der skulle være mad til alle. Den sag støttede flere og flere mennesker i Rusland. Efter Februarrevolutionen ville Lenin tilbage til Rusland. For at undgå at blive anholdt rejste han med hjælp fra tyskerne med tog fra Schweiz og til Sankt Petersborg. Tyskerne hjalp Lenin, fordi de gerne ville have ham til magten, så han kunne trække Rusland ud af krigen. Hvis Rusland ikke længere var en del af de allierede, ville Tyskland nemlig have en fjende mindre at kæmpe imod. Dermed ville Tyskland kunne flytte mange soldater fra Østfronten, hvor de kæmpede mod russerne, og til Vestfronten, hvor de kæmpede mod soldater fra blandt andet Frankrig og Storbritannien og også USA, der i april 1917 havde sluttet sig til de allierede. I oktober 1917 kunne Lenin samle sine støtter i Rusland, storme Vinterpaladset og smide den midlertidige regering på porten. Dermed havde kommunisterne fået magten i Rusland. Kommunisterne og Lenin gik herefter i gang med at opbygge det, som de opfattede som det perfekte samfund. Det skulle dog vise sig, at det kommunistiske styre, ligesom tsarens styre, var et brutalt diktatur.
9788723576620_indhold_ind22.indd 11
Efter at være vendt tilbage til Sankt Petersborg taler Lenin til folket for at overbevise dem om, at de skal støtte hans tanker om, at Rusland skal ud af krigen, at der skal være mad til alle, og at landets rigdomme skal fordeles med lige. Foto, 1917.
FAKTA Vladimir Lenin Vladimir Lenin blev født i 1870. Han arbejdede som ung for en revolution i Rusland. I 1895 blev han arresteret, og efter et fængselsophold og et tvunget ophold i Sibirien opholdt han sig frem til 1917 i Vesteuropa. Herfra arbejdede han stadig for at vælte tsaren i Rusland. Lenins støtter blev kaldt bolsjevikker. Det var bolsjevikkerne, der tog magten i Rusland ved Oktoberrevolutionen i 1917. Ordet bolsjevisme bruges i dag ligesom kommunisme om den kommunistiske ide, der blandt andet handler om at skabe et klasseløst samfund, som er et samfund med total lighed. Lenin døde i 1924.
18.09.2025 13.50
12
REVOLUTION OG BORGERKRIG
Den russiske borgerkrig
Billedet viser kommunisternes røde fane fra 1918. Foto: Wikimedia Commons.
Spørgsmål Tal i fællesskab om disse spørgsmål: Hvad betyder begreberne overklasse og underklasse? Hvilke konsekvenser havde kommunisternes magtovertagelse for overklassen? Hvem kæmpede mod hinanden i den russiske borgerkrig – og hvorfor? Hvorfor talte de allierede om at ”kvæle kommunismen i sin vugge”? Hvad vil det sige, at de allierede ønskede en modrevolution?
9788723576620_indhold_ind22.indd 12
Selvom mange russiske arbejdere og bønder ønskede, at tiden med sult, fattigdom og krig skulle få en ende, så var det ikke alle, der støttede Lenin og det nye kommunistiske styre. En del af Lenins modstandere tilhørte den gamle russiske overklasse i form af grever, adelsfolk og kongelige. Denne gruppe blev kaldt monarkister, og de havde mistet alt, da kommunisterne overtog magten. Kommunisterne gik ind for et klasseløst samfund, hvor ingen skulle eje mere end andre, så de rige var blevet jaget væk fra deres huse og deres jord. En anden gruppe, der også var imod kommunisterne, blev kaldt liberale. De ønskede et samfund med mere fokus på frihed og rettigheder. Der var også grupper i Rusland, der ønskede mere lighed, men som ikke ville bruge så voldsomme midler som Lenin til at opnå det. Mange af dem, ville man kalde socialister. Samlet blev de liberale, socialisterne og monarkisterne kaldt for ”de hvide”, mens kommunisterne blev kaldt for ”de røde” på grund af deres røde fane. De kampe mellem ”de røde” og ”de hvide”, der er kendt som den russiske borgerkrig, brød ud i sommeren 1918, og selvom det var et opgør mellem forskellige grupper af den russiske befolkning, så var der også andre lande, der blandede sig. I starten af 1918 havde Lenin indgået en fredsaftale med Tyskland. Dermed var Rusland ikke længere en del af 1. verdenskrig. Det var Frankrig, Storbritannien og USA dog ikke tilfredse med. De følte sig svigtet af deres russiske allierede, og de frygtede, at kommunismen skulle sprede sig fra Rusland til andre lande. Den britiske politiker Winston Churchill talte om, at kommunismen skulle ”kvæles i sin vugge”. Derfor begyndte de allierede at støtte ”de hvide” med våben, penge og soldater for at skabe en modrevolution, der kunne fjerne kommunisterne fra magten og få Rusland tilbage i krigen mod tyskerne. Den russiske borgerkrig handlede om magten i Rusland, og der foregik også kampe mellem kommunisterne og forskellige folkeslag, fx polakker, ukrainere og grupper fra de baltiske lande, der forsøgte at rive sig løs fra Rusland og få uafhængighed. På trods af at kommunisterne var oppe imod mange forskellige fjender, lykkedes det dem at vinde krigen. Borgerkrigen sluttede i efteråret 1922.
Den russiske borgerkrig medførte ufattelige lidelser blandt de civile. I 1921-22 var der udbredt hungersnød i Rusland, der især ramte børn, gamle og svage.
18.09.2025 13.50
REVOLUTION OG BORGERKRIG
Vestens forræderi Kommunisterne så Vestens rolle som en skandaløs indblanding. Et forræderi fra Vestens side, som russerne aldrig har glemt. Havde Lenin og kommunisterne tabt borgerkrigen mod ”de hvide”, ville historien måske have forløbet anderledes. Men det lykkes kommunisterne at besejre sine fjender. Dermed er Vestens indblanding under borgerkrigen fra 1917-1922 blevet en del af Ruslands historie. En fortælling, der blev og bliver genfortalt i skolerne, af forældre, bedsteforældre og gennem litteratur. Med andre ord er den mistro og skepsis vi i dag ser fra russernes side mod Vesten ikke ny. Den er – hvis man tager den russiske revolution som udgangspunkt – 100 år gammel. En mistro, med så lang og stærk en historie, er svær at viske væk. Derfor møder Ruslands nuværende præsident Vladimir Putin stor forståelse og beundring blandt russerne, når han er mistroisk og ikke vil give efter for pres fra Vesten. Der ligger en dyb frygt i russerne for, at Vesten – med USA i spidsen – på en eller anden måde altid vil forsøge at blande sig i russernes forhold, som de gjorde under borgerkrigen og især efter Anden Verdenskrig. Den frygt er Putin god til at spille på b.la. via de russiske nyhedskanaler, hvorved han hele tiden sikrer sig, at han har folkets opbakning til hans – til tider – hårde kurs over for Vesten.
Billedet viser tsar Nicolaj 2. med familien nogle år før Februarrevolutionen. Foto af Boasson and Eggler, 1913.
9788723576620_indhold_ind22.indd 13
13
FAKTA Mordet på zarens familie Kommunisterne viste deres beslutsomhed i kampen mod tsarens diktatur ved at henrette Nikolaj 2. og hele hans familie, som efter Februarrevolutionen var sat i husarrest i byen Jekaterinburg. Natten mellem den 16. og 17. juli 1918 blev hele familien brutalt skudt ned af kommunisterne – også de fem børn. Efter mordene forsøgte drabsmændene at ødelægge ligene med syre, så de ikke kunne genkendes, hvis de skulle blive fundet. Ligene blev gemt i en skov og blev først fundet i 1991, hvor de blev identificeret ved hjælp af DNA. Familien blev herefter begravet i Peter og Paul-katedralen Sankt Petersborg i 1998. Skeletterne af to af børnene blev dog først fundet i 2007 og identificeret året efter.
Undersøg Undersøg, hvilke ligheder og forskelle der kunne være mellem Den Franske Revolution i 1789 og revolutionen i Rusland i 1917. Overvej også: Hvad får folk til at gøre oprør? Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at en revolution kan bryde ud? Kender I andre eksempler på revolutioner? Kunne der komme revolution i Danmark, eller er der andre lande i verden, hvor der kunne udbryde revolution? Hvorfor/hvorfor ikke?
18.09.2025 13.50
14
VIDT FORSKELLIGE SYN PÅ VERDEN
VIDT FORSKELLIGE SYN PÅ VERDEN Forskellige mennesker ser forskelligt på, hvordan verden fungerer, og hvordan et samfund skal se ud. Forskellige mennesker kan dermed have vidt forskellige syn på verden, der kan handle om, at de går ind for vidt forskellige ideologier. En ideologi er ord, som bruges til at beskrive en ide om eller opfattelse af, hvordan samfundet skal indrettes, og hvordan det bør fungere. Eksempler på forskellige ideologier er liberalisme, konservatisme, socialisme og kommunisme. Disse ideologier er altså forskellige måder at forstå samfundet på, og forskellige ønsker til, hvordan samfundet skal indrettes for at fungere bedst muligt. Portrættet af John Locke er malet af Godfrey Kneller i 1697.
Liberalisme og konservatisme Liberalisme opstod i slutningen af 1600-tallet. Englænderen John Locke var en af hovedmændene bag denne tankegang. Liberalisme har fokus på, at alle mennesker har ret til at være fri fra kongens, kirkens og adelens kontrol. Frihed og den private ejendomsret, altså retten til at eje og bestemme over noget, er vigtige begreber i liberalismen. Konservatisme er en ideologi, der er knyttet til den britiske politiker og filosof Edmund Burke. Konservatisme opstod i slutningen af 1700-tallet som en reaktion på Den Franske Revolution i 1789, hvor kongen var blevet halshugget, og borgerne havde kæmpet for mere frihed og lighed. Edmund Burke var forfærdet over denne udvikling. Han ønskede et samfund, hvor gamle traditioner og værdier var bevaret.
Socialisme og kommunisme Portrættet af Edmund Burke er malet af Joshua Reynolds omkring 1769.
Portrættet af Karl Marx er malet af John Jabez Edwin Mayall omkring 1875.
9788723576620_indhold_ind22.indd 14
Socialismen opstod i Europa i 1800-tallet. Tyskeren Karl Marx anses som den vigtigste grundlægger af denne tankegang. Marx mente ikke, at liberalismen og konservatismen havde løst samfundets problemer. Der var alt for mange, der havde alt for lidt, mente Marx. Socialismen har som mål at skabe et mere lige samfund, hvor produktionsmidlerne, fx maskiner, bygninger, råvarer og jord, er ejet af befolkningen i fællesskab. Dette skal bidrage til, at rigdommene i et samfund bliver fordelt mere lige, så forskellen på rig og fattig bliver mindre. Kommunismen er en ekstrem udgave af socialismen, der lægger vægt på lighed, retfærdighed og rettigheder til arbejderklassen samt et stærkt fællesskab. Kommunismens mål er at opbygge et klasseløst samfund, hvor alt er ejet i fællesskab, og hvor alle Fagord kan yde efter evne og nyde efter behov. Inden I læser dette kapitel, kan I tale om betydningen af disse ord: ideologi, rettigheder, arbejderklasse, klasseløst samfund, diktator, arbejdslejr. I kan finde hjælp til ordene i listen over vigtige ord og begreber bagerst i bogen.
18.09.2025 13.50
VIDT FORSKELLIGE SYN PÅ VERDEN
15
Undersøg Gå i grupper, og fordel de fire ideologier imellem jer. Undersøg, hvad der kendetegner ideologierne: Hvad er ideologiernes syn på verden? Hvor findes de store forskelle og ligheder i forhold til, hvordan ideologierne mener, at et samfund skal indrettes og styres? Aftal, hvordan I vil dele jeres viden med hinanden.
Billedet er fra det kommunistiske Østberlin i 1961, hvor en kvinde går forbi portrætter af store kommunistiske ledere som fx Nordkoreas Kim Il Sung og Kinas Mao. De to diktatorer har millioner af menneskeliv på samvittigheden.
Kommunismen i Rusland Lenin lagde aldrig skjul på sit store mål, som var, at hele verden skulle være kommunistisk. Ideologien skulle sprede sig fra Rusland til andre lande, og Lenin var hård, når det gjaldt om at få befolkningen til at forstå den kommunistiske tankegang. Lenins kommunistiske Rusland udviklede sig derfor hurtigt til et diktatur, hvor kun det kommunistiske parti var tilladt. Hvis befolkningen protesterede mod den kommunistiske tankegang, blev de sendt til de såkaldte Gulag-lejre, der var kommunisternes fange- og arbejdslejre. Efter kommunisternes magtovertagelse fik bønderne frataget deres husdyr, da kommunisterne ønskede at skabe store, fællesejede landbrugssamfund. Det betød også, at hvis nogle bønder tjente mere end andre, tog staten pengene, og befolkningen risikerede at blive sendt til Gulaglejrene. Konsekvenserne af dette diktatur var, at millioner af russere døde på grund af sult, sygdom og drab. Det anslås, at Lenin har ca. tre millioner liv på samvittigheden, mens 10-15 millioner mennesker mistede livet som følge af diktatoren Josef Stalin, der fulgte efter Lenins død i 1924.
9788723576620_indhold_ind22.indd 15
FAKTA Gulag-lejrene At sende folk til fangelejre var også en udbredt straf i tsar-tiden. Med oprettelsen af de første fange- og arbejdslejre i 1920 lagde Lenin grunden til det system, som hans efterfølger Josef Stalin siden hen udbyggede i stor stil. Under Lenin var lejrens formål både at sikre, at de dømte blev gode kommunister og at bekæmpe modstandere af kommunismen.
18.09.2025 13.50