Issuu

opslagsbog, der opsamler de grundlæggende grammatiske begreber og mest almindelige sproglige fejltyper. Det enkelte opslag består af en kort forkla ring efterfulgt af eksempler, der præciserer begrebet. Som en hurtig genvej er der efter opslaget henvisninger til relaterede grammatiske begreber.

greb om grammatikken giver det formelle grundlag for et godt mundtligt og skriftligt dansk.

Nis Johannsen og Karsten Møller greb om grammatikken

greb om

Greb om grammatikken er en grammatisk

greb om grammatikken en opslagsbog alinea

ISBN 978-87-23-03108-2

www.alinea.dk

Alinea

9 788723 031082

greb om gram matik ken Nis Johannsen og Karsten Møller

Greb om grammatikken Nis Johannsen og Karsten Møller © 2009 Alinea, København - et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Rikke Bay Grafisk tilrettelægning: Sysser Bengtsson Trykkeri: Clemenstrykkeriet, Hinnerup 1. udgave 1. oplag 2009 ISBN: 978-87-23-03108-2 www.alinea.dk

Indhold Verber 23 1. Ordklasser 6

- infinitiv 23

Stamme 6

- imperativ 25

Adjektiver 6

- præsens 25

- køn, bestemthed og tal 7

- imperfektum 26

- gradbøjning – regelmæssig 7

- perfektum 27

- gradbøjning – uregelmæssig 8

- pluskvamperfektum 28

- attributiv og prædikativ 8

- futurum 28

Adverbier 9

- konjunktiv 29

- rene adverbier 9

- præsens participium 30

- afledte adverbier 9

- perfektum participium 31

- kategorier af adverbier 10

- indikativ 32

Artikler 10 Interjektioner 12

- finitte og infinitte former af verbet 33

Konjunktioner 12

- regelmæssige verber 35

Numeralier 14

- uregelmæssige verber 36

Pronominer 15

- aktiv og passiv 36

- personlige 15

- hjælpeverber 37

- relative 16

- modalverber 39

- demonstrative 16

- refleksive verber 40

- possessive 17

- transitive og intransitive verber 41

- interrogative 17 - refleksive 18 - indefinitte 18 Substantiver 19 - køn 19 - bøjning i tal og form 21 - kasus 21 - sammensatte substantiver 22

2. Syntaks 42 Helmening 42 Hovedsætning 42 Ledsætning 43 - betingelsesledsætning 44

- følgeledsætning 44

Kolon 61

- hensigtsledsætning 45

Parentes 61

- indrømmelsesledsætning 45

Punktum 62

- objektsledsætning 45

Semikolon 63

- relativ ledsætning 46

Skråstreg 63

- sammenlignende ledsætning 46

Spørgsmålstegn 64

- spørgende ledsætning 46

Tankestreg 64

- subjektsledsætning 47

Udråbstegn 65

- tidsledsætning 47 - årsagsledsætning 47 Direkte og indirekte tale 48

5. Kommatering 66

3. Sætningsled 49

6. Forvekslinger 70

Sætningsled 49

Ad eller af 70

Verballed 50

Der eller som 72

Subjekt 51

-e eller -er eller -ere som endelse 73

Subjektsprædikat 52

Dobbeltkonsonant 74

Akkusativobjekt 53

Forvekslingsord 75

Objektsprædikat 55

-ene eller -ende som endelse 77

Dativobjekt 56

Et eller to ord 78

Præpositionsled 57

Hans/hendes – sin/sit 79

Apposition 57

In- eller ind- 80 Springe eller sprænge 80 Synes eller syntes 81

4. Sætningstegn 58

Stort eller lille bogstav 81

Sætningstegn 58

Nogen eller nogle 83

Accent 59

-sion eller -tion 84

Apostrof 59 Bindestreg 60 Citationstegn 60

Stikord 85

Forord Greb om grammatikken – en grammatisk opslagsbog henvender sig til grundskolens ældste klasser/overgangen til ungdomsuddannelserne, til voksenundervisningen og til andre, som har behov for at genopfriske den nødvendige viden om den grundlæggende grammatik. Bogen giver et hurtigt overblik over dansk grammatik, tegnsætning og en række ofte forekommende sproglige fejltyper. Den er ikke en grammatik i traditionel forstand med progression i indlæringen, men et værktøj, som i enkle og selvstændige opslag præciserer det formelle grundlag, som er en forudsætning for et godt mundtligt og skriftligt dansk. Bogen indeholder 227 opslagsmuligheder over grammatiske begreber og sproglige fejltyper. Hvert opslag består af en kort forklaring og eksempler til uddybning heraf. Der er hovedsageligt anvendt latinske betegnelser med den danske i parentes, hvor begrebet forekommer første gang. Opslagene er ordnet i seks hovedemner, således at beslæg tede opslag optræder i en sammenhæng. Stikordsregister findes bagest i bogen. Registeret angiver såvel de danske som de latinske betegnelser med gensidige henvisninger. Det er derfor muligt at finde et opslag, uanset om der søges med udgangspunkt i dansk eller latin. Det er bogens ærinde at samle det op, som måske tidligere er lært. Udvælgelsen af stoffet er endvidere foretaget, så det dels imødekommer kravene til prøver og eksaminer, dels tilgodeser den almindelige læsers interesse i at kunne og bruge et godt dansk.

Greb om grammatikken

or dkl a s s er

1. Ordklasser Stamme Et ords stamme er den korteste betydningsbærende del af et ord. Et verbums stamme bruges også som imperativ (bydeform). Eksempler

Verber (udsagnsord) gå, spis, løb, skyd, kys, skriv, hent, mal

Substantiver (navneord) bord, stol, bil, hus, blyant, hammer Adjektiver (tillægsord) smuk, grim, lækker, slidt, ny

Henvisning imperativ s.25

Adjektiver (tillægsord) Adjektiver er ord, der lægger sig til og beskriver - substantiver - pronominer (stedord)

Greb om grammatikken

Eksempler

En høj pige Hun er pæn

or d kl a s s er

Adjektiver har forskellige endelser afhængig af - køn - bestemt eller ubestemt form - tal: singularis (ental) eller pluralis (flertal)

Køn, bestemthed og tal Eksempler Singularis

Ubestemt

Fælleskøn

en pæn bil

Endelse

Bestemt

Endelse

den pæne bil

Neutrum et pænt hus t (intetkøn)

det pæne hus

Pluralis

Ubestemt

Endelse

Bestemt

Endelse

Fælleskøn

pæne biler

de pæne biler

Neutrum

pæne huse

de pæne huse

Adjektiver bøjes endvidere i grader - positiv (grundform) - komparativ (anden grad) - superlativ (tredje grad)

Gradbøjning – regelmæssig Eksempler

Endelse

Positiv

pæn

høj

Komparativ

pænere

ere

højere

ere

Superlativ

pænest

est

højest

est

Greb om grammatikken

or dkl a s s er

Gradbøjning – uregelmæssig Eksempler

Endelse god

Positiv

Endelse lille

Endelse lang

Komparativ bedre re mindre re længere

ere + vokalskift

Superlativ bedst st mindst st længst

st + vokalskift

Adjektiver kan være - attributive (foranstillede) - prædikative (efterstillede) Når adjektivet står attributivt, står det lige foran det følgende substantiv. Når adjektivet står prædikativt, er det, som om man kan sætte lighedstegn mellem substantiv/pronomen og adjektiv.

Eksempler Attributivt

en bred vej

Prædikativt vejen er bred

Henvisninger substantiver s. 19 pronominer s. 15 køn s. 7, 11, 19, 20

Greb om grammatikken

et højt hus

de glade drenge

huset er højt

de er glade

or d kl a s s er

Adverbier (biord) Adverbier er ord, der fortæller noget om - verber, verballed (udsagnsled) - adjektiver - andre adverbier, adverbialled

Eksempler

Han svømmer dygtigt Han er meget dygtig Hun udtrykker sig ganske blidt

Man skelner mellem - rene adverbier, fx altid, som bortset fra enkelte undtagelser ikke kan gradbøjes. - afledte adverbier, som er afledt af et adjektiv, fx dygtigt i eksemplet ovenfor. De kan gradbøjes. Nogle af de mest almindelige rene adverbier er: aldrig, allerede, altid, altså, der, dog, ellers, ganske, gerne, her, hvor, ikke, ind, inde, måske, ned, nu, næppe, næsten, ofte, op, oppe, snart, straks, således, temmelig, ud, ude.

Greb om grammatikken

or dkl a s s er

Kategorier Eksempler

mådesadverbier:

det går nogenlunde det går således for sig

gradsadverbier:

han spiller ganske godt han køber gerne ind

tidsadverbier:

han taler altid hun læser ofte, når hun spiser

retningsadverbier: han går ind de rejste bort stedsadverbier:

hunden løber derude her er hun

Henvisninger verber s. 9, 23 verballed s. 9, 49, 50 adjektiver s. 6, 9 adverbialled s. 49

Artikler (kendeord) Artikler er ord, som angiver - om et substantiv står i ubestemt eller bestemt form - et substantivs køn - et substantivs tal: singularis eller pluralis Artikler kan være - foranstillede - efterstillede i form af en bøjningsendelse

Greb om grammatikken

or d kl a s s er

singularis pluralis

Ubestemt

Bestemt

Ubestemt

Bestemt

Fælleskøn en

-en

ingen artikel

-(e)ne

-et

ingen artikel

-(e)ne

Neutrum

foranstillet

efterstillet

Eksempler

Ubestemt

Bestemt

Singularis fælleskøn

en bog (en eller anden bog)

bog-en (en bestemt bog)

Singularis neutrum

et skab (et eller andet skab)

skab-et (et bestemt skab)

Pluralis bøger, uanset køn skabe (ingen artikel)

bøg-erne (nogle bestemte bøger) skab-ene (nogle bestemte skabe)

De bestemte artikler den, det og de anvendes foranstillede i forbindelse med adjektiver eller numeralier (talord).

Eksempler singularis fælleskøn den vigtige oplysning. singularis neutrum

det flotte billede.

pluralis uanset køn

de vigtige oplysninger, de fem billeder.

Henvisninger substantiver s. 19

adjektiver s. 6, 9

køn s. 7, 11, 19, 20

numeralier s. 14

Greb om grammatikken

or dkl a s s er

Interjektioner (udråbsord) Interjektioner er ord, som giver udtryk for reaktioner og følelser eller påkalder opmærksomhed. De kan ikke bøjes. De indeholder i et enkelt ord, hvad der også kunne siges i en hel sætning. Eksempler

Av! (Det gør ondt) Øv! (Det var ærgerligt) Hmmm! (Det må jeg vist tænke over) psst!, tjah!, hurra!, hov!, OK!, ja!, nej!, shit!, åh!, wow!, bvadr!, føj!

Konjunktioner (bindeord) Sideordnende konjunktioner Konjunktioner er ord, der binder ord, led eller sætninger sammen. Der er både sideordnende og underordnende konjunktioner. Følgende konjunktioner kaldes sideordnende. De forbinder ord, led og sætninger af samme slags. - og - samt - men - for - eller - thi

Greb om grammatikken

or d kl a s s er

Eksempler

Han spiste osten, og hun spiste spegepølsen De spillede kort samt ludo De skyndte sig, men de kom for sent alligevel Det blev mørkt, for det var blevet aften Den skønne jomfru smilede, thi hun havde mødt sin elskede Man kan kun købe værktøj eller haveredskaber

Underordnende konjunktioner Der er flere typer underordnende konjunktioner: - udsagnskonjunktioner - spørgende konjunktioner - tidskonjunktioner - årsagskonjunktioner - indrømmende konjunktioner - betingende konjunktioner - sammenlignende konjunktioner - følgekonjunktioner - hensigtskonjunktioner Eksempler

Hun sagde, at hun var dårlig Komiteen ville vide, om senatoren talte sandt De stod op, da klokken var otte Eftersom du er kommet for sent, må du vente en halv time Hun gik på arbejde, selv om hun havde høj feber Du kan kun få din løn, hvis du udfører arbejdet Landsholdet spillede langt bedre, end man havde regnet med Han følte sig truet, så han måtte give efter for presset De sparede op i mange år, for at de kunne købe deres drømmehus

Greb om grammatikken

or dkl a s s er

Numeralier (talord) Der findes to slags numeralier - mængdetal, der beskriver et antal: 1, 2, 3 osv. Normalt skrives tal fra 1-10 med bogstaver og tal derover med tal. - ordenstal, der beskriver en rækkefølge: 1. (den første), 2. (den anden) osv. Numeralier under 100 skrives i ét ord. Numeralier over 100 skrives i flere ord. Brøker skrives i flere ord. Årstal skrives normalt med tal. Eksempler

Der er otte bøger på hylden Januar måned har 31 dage Den sjette bog er væsentlig bedre end den anden Den 5. januar i 2009 er en mandag Han ejer enoghalvfems cd’er Fjenden nærmede sig byen med tre tusinde fire hundrede og femogtredive mand Efter slaget var hæren reduceret med tre fjerdedele København blev udsat for et voldsomt bombardement i 1807

Greb om grammatikken

or d kl a s s er

Pronominer (stedord) Pronominer er ord, der bruges i stedet for navneord. Man skelner mellem - personlige pronominer (stĂĽr i stedet for et navn) - relative pronominer (henfĂ¸rende) - demonstrative pronominer (pĂĽpegende) - possessive pronominer (ejestedord) - interrogative pronominer (spĂ¸rgende) - refleksive pronominer (tilbagevisende) - indefinitte pronominer (ubestemte)

Personlige pronominer

Nominativ (nĂŚvnefald)

Akkusativ Genitiv (genstandsfald) (ejefald)

Dativ (hensynsfald)

Singularis 1. person jeg mig min, mit, mine 2. person du dig din, dit, dine 3. person han, hun, ham, hende, hans, hendes den, det den, det dens, dets

mig dig ham, hende, den, det

Pluralis 1. person vi os vores 2. person I jer jeres/Deres 3. person de dem deres

os jer/Dem dem

Greb om grammatikken

or dkl a s s er

Relative pronominer der, som, hvis er relative pronominer. Relative pronominer - fører hen til det ord, der står umiddelbart foran - indleder en relativsætning, som uddyber en foranstående sætning - indleder en sætning, hvis indhold viser tilbage til den foranstående sætning Eksempler

Manden købte huset, der var gammelt Manden købte huset, som var gammelt Jeg kender den mand, hvis kone hed Lis

Henvisning der eller som s. 72

Demonstrative pronominer Demonstrative pronominer påpeger det, det handler om.

(der)

(her)

den det de

denne dette disse

Greb om grammatikken

Eksempler

Den (der) bog er kedelig Denne (her) stol er god Det (der) program er godt Dette (her) maleri er grimt De (der) bøger er gode Disse (her) smykker er smukke

or d kl a s s er

Possessive pronominer Possessive pronominer er personlige pronominer i kasusformen genitiv. Possessive pronominer angiver ejerforhold. De bøjes i køn og tal.

Singularis 1. person 2. person 3. person

min/mit/mine din/dit/dine hans/hendes/dens/dets/sin/sit/sine

Pluralis 1. person 2. person 3. person

vores (vor/vort/vore) jeres/Deres deres/sine

Henvisning genitiv s. 15, 21

Interrogative pronominer Interrogative pronominer, hvem, hvad, hvis, hvilket, hvilken, hvilke, bruges til at indlede et spørgsmål med.

Eksempler

Hvem er du? Hvad laver du? Hvis er bogen? Hvilken dag er det i dag? Hvilket billede foretrækker du? Hvilke billeder og farver foretrækker du?

Greb om grammatikken

greb om grammatikken giver det formelle grundlag for et godt mundtligt og skriftligt dansk.

Nis Johannsen og Karsten Møller greb om grammatikken

greb om

Greb om grammatikken er en grammatisk

greb om grammatikken en opslagsbog alinea

ISBN 978-87-23-03108-2

www.alinea.dk

Alinea

9 788723 031082

greb om gram matik ken Nis Johannsen og Karsten Møller