Greb om kanonforfatterne, bd.2

greb om kanon forfat terne 2 Karsten Møller og Kai j. Aarsø

hurtig genvej til store forfatterskaber.

Bøgerne rummer 28 kanonforfattere og -genrer, som eleverne i grundskolen møder i litteraturlæsningen.

Hvert opslag giver indblik i: • forfatter­ ens baggrund og liv • forfatterskabet • vigtigste værker • litterære begreber, stilistiske træk og virkemidler • citater fra værkerne • samtiden • Dertil: ord­ forklaringer • minileks • tidslinje.

GREB OM KANONFORFATTERNE er til brug i danskundervisningen, til selv­ stændig læsning og til fordybelse i

Karsten Møller og Kai j. Aarsø greb om kanonforfatterne 2

greb om

Greb om kanonforfatterne 1-2 giver en

hele forfatterskaber.

w w w. a li ne a . d k

Alinea

9 788723 036964

Greb om kanonforfatterne Johannes V. Jensen - ole lund kirkegaard en opslagsbog alinea

greb om

001-196_9788723036964.indd 4

9/7/11 2:39 PM

Karsten Møller og Kai J. Aarsø

greb om kanon forfat terne 2 johannes v. jensen - ole lund kirkegaard en opslagsbog alinea

001-196_9788723036964.indd 1

9/7/11 2:39 PM

Greb om kanonforfatterne 2 Johannes V. Jensen-Ole Lund Kirkegaard en opslagsbog Karsten Møller og Kai J. Aarsø © 2011 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

Forlagsredaktion: Claus Sylvest og Rikke Bay Grafisk tilrettelægning: Sysser Bengtsson Forfatterportrætter: Jesper Frederiksen Trykkeri: Livonia Print 1. udgave 1. oplag 2011 ISBN 978-87-23-03696-4 www.alinea.dk

I serien er udkommet: Greb om grammatikken Greb om analysen Greb om kanonforfatterne 1-2

Flere titler er under udarbejdelse

001-196_9788723036964.indd 2

9/7/11 2:39 PM

Indhold Forord

4

Johannes V. Jensen 1873-1950 Thøger Larsen 1875-1928 Karen Blixen 1885-1962

6

17 28

Tom Kristensen 1893-1974 H.C. Branner 1903-1966

40 51

Egon Mathiesen 1907-1976

62

Martin A. Hansen 1909-1955

73

Halfdan Rasmussen 1915-2002 Tove Ditlevsen 1917-1976

97

Peter Seeberg 1925-1999

108

Cecil Bødker f. 1927

120

Benny Andersen f. 1929 Klaus Rifbjerg f. 1931

134

148

Ole Lund Kirkegaard 1940-1979 Minileks

84

162

172

Citerede tekster

001-196_9788723036964.indd 3

184

9/7/11 2:39 PM

Forord Greb om kanonforfatterne er to opslagsbøger, der henvender sig til dig, som går i grundskolens ældste klasser/overgangen til ungdomsuddannelserne og til andre, som har behov for at læse om danske forfattere eller genopfriske deres viden om dem.

Det er bøgernes ærinde at give dig et hurtigt overblik over de 26 kanoniserede forfattere fra Ludvig Holberg over ­Oehlenschläger til Benny Andersen, Klaus Rifbjerg og Ole Lund Kirkegaard samt de to genrer folkevisen og folkeeventyret.

Hvert opslag giver et grundigt indblik i • forfatterens baggrund og liv • forfatterskabet • forfatterens vigtigste værker • litterære begreber, stilistiske træk og virkemidler • citater fra forfatterens værker • forfatterens samtid • ord- og begrebsforklaringer.

Bøgerne kan anvendes i undervisningen, til selvstændig læsning eller i forbindelse med fordybelse i hele forfatterskaber.

4

Greb o m kanon for fatterne

001-196_9788723036964.indd 4

9/7/11 2:39 PM

Bagest i bøgerne findes et minileks med uddybende forklaringer på en række større begreber og perioder, som omtales under forfatterafsnittene, for eksempel fascisme, klassicisme og socialrealisme. Endvidere en tidslinje, hvor enkeltårstal ved perioder angiver hovedåret for litteraturens eller kunstens frembrud, for eksempel naturalisme 1870 og ekspressionisme 1920.

Forord

001-196_9788723036964.indd 5

5

9/7/11 2:39 PM

Johannes V. Jensen (1873-1950)

spiritisme: tro på at kunne få kontakt med de afdøde

6

Motorbrillerne vel placeret og kørefrakken tæt knappet sammen, kroppen mageligt til rette overskrævs på tidens nye fartdjævel, motorcyklen, sådan har Johs. V. Jensen udforsket 1900-tallets begyndelse med stor appetit på livet og alt det nye.

Johannes Vilhelm Jensen er født den 20. januar 1873 i Farsø i Himmerland. „… en dejlig rund fed gris med helt hvidt hår. Var et godt barn, fordi du var så rund og frisk,“ skriver Johannes’ mor i et brev til sønnen (marts 1920).

I generationer havde slægten været bønder, indtil farfaren slog sig ned som væver. Johannes’ far ville være dyrlæge. Det betød, at han måtte til København for at studere.

I Kgs. Lyngby, hvor hans far Hans Jensen havde sin gang, mødte han Johannes’ mor, Marie Kirstine Jensen. Efter studiet flyttede de til Jylland, hvor faren fik en praksis.

Faren var optaget af spiritisme, og moren, der kom fra Lolland, havde et uroligt sind. Sammen fik de ti børn, blandt dem forfatterinden Thit Jensen, der som faren var interesseret i spiritisme, maleren Hans Deus og så Johannes. Hele tre kunstnere i samme børnekuld.

Johannes har været dreng med stort D. Han holdt af at klatre i høje træer og skyde med bue og pil. Litteraturen, han læste, var Carit Etlars Gøngehøvdingen, bøger om den opdagelsesrejsende James Cooks ekspeditioner og naturligvis H.C. Andersens eventyr.

Greb o m kanon for fatterne

001-196_9788723036964.indd 6

9/7/11 2:39 PM

johannes v. jensen

Den lokale præst tog sig af hans forberedelse til studentereksamen. Derefter kom Johannes til latinskolen i Viborg, hvorfra han blev student i 1893 med et middelmådigt resultat. Fagene, som interesserede ham, var tysk og idræt. Lidt morsomt er det naturligvis, at forfatteren, der skrev Kongens fald i gennemsnit fik g – (hvilket svarer til lidt under 2).

Studieår og forfattervirksomhed i København Efter studentereksamen begyndte Johannes på medicinstudiet i København, hvor han boede i Øster Farimags­ gade. Dagen og vejen klarede han bl.a. ved at skrive knaldromaner til ugebladet Revuen under pseudonymet Ivar Lykke. Han afgiver løfte om et mord i hvert kapitel. Skatten fra Korsør og Ridder Tages dødsridt eller de blodige sporer er blot enkelte titler på de godt ti knaldromaner, det blev til.

I 1896 fik han antaget romanen Danskere på det nye forlag Nordisk Forlag. To år senere udkom romanen Einar Elkær. Det er begge traditionelt naturalistiske fortællinger, som Johannes V. i øvrigt ikke ville vedkende sig som en del af forfatterskabet.

pseudonym: påtaget navn af den, der udgiver skriftet

Udlængsel og flere rejser I 1898 sendte Politikens chefredaktør Viggo Hørup ham til Spanien som krigskorrespondent. Inden afrejsen havde han til Illustreret Tidende fået trykt nogle Himmerlands­ historier. I himmerlandshistorien Cecil møder vi bonde­ pigen Cecil, der ødelægger sit liv i trodsighed.

I 1900 var han igen udsendt, nu til Paris til verdensudstillingen. Har man været i Paris og følt suget, når man første gang nærmer sig Eiffeltårnet, forstår man hans

Johannes V. Jensen

001-196_9788723036964.indd 7

7

9/7/11 2:39 PM

­ egejstring for de tekniske vidundere. Han skriver om det b vandrende fortov, rulletrappen, og det store hjul, Pariser­hjulet: „Der står maskiner, der trodser ethvert begreb om dimension (størrelse), og atter maskiner, hvis brug og konstruktion ikke én procent af menneskeheden ved noget om. Jeg tænker ikke, det bliver maskinerne og fremskridtet, der venter. Der ligger en ufødt moral, en uindviet æstetik i luften – disse maskiner er til, de vil have deres sjæl!“ Ind imellem disse rejser blev der også tid til at skrive. Således udkom første del af Kongens fald, Forårets død i marts 1900. Et ophold i Norge gav inspiration til anden del Den store sommer og 1901 kunne den store roman afsluttes og udgives med tredje del Vinteren. Samtidig skrev han flere myter, digtene Ved frokosten, Interferens og På Memphis Station samt himmerlandshistorien Kirstens sidste rejse.

I 1902-03 foretog Johannes V. Jensen sin store jordomrejse. I myten Fusijama læser man hans bekendelse: Kun det dennesidige eksisterer, blot den virkelighed, vi lever i: „Da jeg så Fusijama, brast den sidste drøm om en anden tilværelse end den, der er, men at vi aldrig i det givne øjeblik er nået op til den, at vi til daglig er blinde for den. Der lader sig ikke tænke frugtbarere tanke. Det er i grunden det eneste, et menneske kan opleve.“

Ægteskab, københavnerliv og flere rejser I 1904 blev Johannes V. Jensen gift med Else Marie U ­ lrik.

De bosætter sig på Frederiksberg og får sammen tre ­drenge.

8

Greb o m kanon for fatterne

001-196_9788723036964.indd 8

9/7/11 2:39 PM

Jordomrejsen afføder romanerne Madame d’Ora (1904) og Hjulet (1905), som begge blandt andet kan læses som hans angreb på spiritismen. Efter endnu en rejse, nu til USA udgiver han Digte 1906 med prosadigtene Interferens, Ved frokosten, På Memphis Station, Columbus.

1907 indeholder et sort kapitel i Johannes V. Jensens liv. Han kom med hårde og ubarmhjertige angreb på forfatterkollegaen Herman Bang (1857-1912) i en aviskronik, udelukkende fordi Bang var homoseksuel. Et angreb, som han da også senere fortrød.

I 1929 bliver Johannes V. Jensen æresdoktor i Lund.

Hundrede år tidligere var digteren Adam Oehlenschläger (1779-1850) blevet hædret her. Som kronen på forfatterværket modtager han Nobelprisen i litteratur 1944.

Johannes V. Jensen dør den 25. november 1950.

Forfatterskab Hovedvægten i forfatterskabet udgøres af myterne, himmerlandshistorierne, digtene og de store romaner.

Myter Myten er en genre, Johannes V. Jensen selv har fundet på.

Det er et kort prosastykke uden handling, hvor stykkets motiv træder i forgrunden. Eller med forfatterens egne ord: „Udelader man handlingen og koncentrerer sig om disse korte glimt af tingenes væsen, der belyser mennesket og tiden, har man myten … De har noget af et essay i sig og noget af et musikalsk tema i sig, et forsøg på som i et brændpunkt at samle livets væsen i en drøm.“ I myten er tid og rum altså ophævet.

prosadigt: prosanært vers: digt uden rim, sat op som prosa

Nobelprisen: verdens fineste litteraturpris, stiftet af den svenske kemiker Alfred Nobel (1833-1896), opfinder af dynamitten.

Prisen er p.t. på 10 mio. svenske kroner og uddeles i december

Johannes V. Jensen

001-196_9788723036964.indd 9

9

9/7/11 2:39 PM

Himmerlandshistorier almue: den fattige, uoplyste bonde­ befolkning

Himmerlandshistorierne er en broget blanding af historier om almuens særlinge, Himmerlands beskrivelse, historier om kærlighed og om naturen i Himmerland – godt og mindre godt blandet.

Det er historien om Ane, der synes, hendes eneste ko keder sig, og så skal den naturligvis på marked for at få selskab – og ikke for at sælges, som folk på markedet tror.

Mere storslået og barsk vinterligt end i Kirstens sidste rejse kan Himmerland ikke beskrives og så med humor. Kirstens afsjælede legeme skal fragtes fra Ålborg og hjem til sognet. Ikke uden genvordigheder og lune, når Kirstens næse brækker af i den hårde frost, da slæden vælter. Men hjem til sognet til den evige hvile kommer hun da.

Digte Digte 1906 har inspiration fra Heinrich Heine (1797-1856) og Walt Whitman (1819-1892). Det er dels frie vers med rim og rytme som i Columbus og Moderens sang og prosavers som i Interferens, Ved frokosten og På Memphis Station.

I hovedparten af digtene fremstår Johannes V. Jensen som ordkunstner og ordfornyer, selv om digtene med årene bliver mere klassiske som i Danmarkssangen og Graven i sne.

Ser man bort fra de bloddryppende knaldromaner, rækker romanerne fra realistiske tekster med et vist selvoplevet indhold, Danskere og Einar Elkær, over detektivromanerne om spiritismen, Madame d’Ora og Hjulet videre gennem det 20. århundredes bedste historiske roman Kongens fald til romanen om menneskets udvikling, Den lange rejse.

10

Greb o m kanon f or fatterne

001-196_9788723036964.indd 10

9/7/11 2:39 PM

Hovedværker • Himmerlandsfolk (1898) • Himmerlandshistorier (1910) • Madame d’Ora (1904) • Hjulet (1905) • Kongens fald (1901) • Digte 1906 (1906) • Den gotiske renæssance (1901) • Den jyske blæst (1931) • Myter og jagter (1907) • Nye myter (1910) • Den lange rejse (1908-1923)

Stilistiske træk Johannes V. Jensen er realist, men samtidig en digter, der udtrykker sig ved hjælp af det enkle og ukunstlede udtryk, det naturlige og ligefremme. I sine sammenstillinger af ord er han tillige sprogfornyer. Sproget i hans reportager foregriber dokumentarismen. I hans artikler møder man et fast greb om begivenhederne, en situationsfornemmelse og et træfsikkert sprog. Det er digterens øjeblikkelige indtryk. Det sete og det sansede: Madrid 2. maj. Fra vor udsendte korrespondent.

Midt hen på formiddagen begyndte menneskestrømmen at svulme i gaderne, manifestationerne fandt sted – der hørtes røster, som forlangte ministeriets demission (afgang) – demonstranter samlede sig udenfor Sagasta hus - - - og ved ellevetiden rykkede infanteriet frem og stillede sig op langs fortovene – som levende stakitter, skærpede

Johannes V. Jensen

001-196_9788723036964.indd 11

11

9/7/11 2:39 PM

med bajonetter… Larmen og trængslen er uhyre. Jeg er blevet klemt op i en gadedør, hvor jeg står på tæerne og strækker mig. Pludselig er der en ude i mylderet, der bliver vred – en anden har trådt ham – han affyrer en ed – man klumper sig sammen og bliver rasende – to gamle kvinder redder sig forargede ind i gadedøren – derude i hoben snerrer de som rovdyr. Hvad kan det blive til? Tænker jeg alvorligt… … Da jeg kommer tilbage til Puerta del Sol, er der dér hurlumhej. Et par mænd er ved at sprøjte pladsen over, og muldyret foran en kærre er styrtet. Pladsen koger over, mennesker flyder hid og did.“ Det er reportagen, som også Herman Bang (1857-1912) ­benytter den i sin artikel fra Christiansborgs brand i 1884 (se bd. 1 s. 124)

monolog: enetale

12

Ved frokosten Prosadigtet er en hyldest til nuet, hverdagen og det velkendte. Det er udformet som en monolog (og bør derfor læses højt). Digtet indledes med en situationsangivelse. Vi er på en stamcafé i Danmark, sandsynligvis i København.

Handlingsforløbet er konstaterende. Alt i cafeen er fortroligt og velkendt. Der er tale om digterens virkelighed, en lovprisning af hverdagen og et signalement af tingene og personerne – ofte beskrevet i relativt korte hovedsætninger:

Greb o m kanon f or fatterne

001-196_9788723036964.indd 12

9/7/11 2:39 PM

Kafeen skal være velsignet!

Gud ske lov for sofahjørnets fløjl!

Jeg omfatter min kelner med sympati, jeg sidder sval og barberet ved bordet, finder stangen under det med fødderne og spiler næsen mod dugens kyske klorlugt.“

kelner: tjener

Digteren konstaterer og sanser. I det følgende benytter han det hverdagsagtige: „Giv mig en bajer!“ Associationerne stiger ham til hovedet sammen med snapsen og smørrebrødet: „Først spiser jeg et med æg og sild – O anelsen om svovlbrinte og om jodlugt fra havets tangskove! … Sandheden er at jeg mistede Emma.“ Og digtet kan munde ud i beruset sang og s­elvmedlidenhed: „Ak, Emma og Olga!

Hvor er I henne?

Et mindebæger! …

Snapsen er kold, sød, stærk og brændende …

Skål!“

Danmarkssangen Digtet er klassicistisk i sin opbygning med rim og fast rytme, lyrisk og sangbart. Johannes V. Jensen hylder det danske landskab. Han er netop vendt hjem fra en rejse

Johannes V. Jensen

001-196_9788723036964.indd 13

13

9/7/11 2:39 PM

personifikation: fremstilling af ting el. lign. som person

til Amerika. Digteren benytter sig af personifikation til at male landskabet:

Den danske mark i en bølgen går som åndedræt af en venlig kvinde.

Sødt gynger byggen sit silkehår, og rugen ånder med sol i sinde, og vinden iler til hvedens bryst.

Hvor fager smiler den danske kyst!“

almuestil: ældre bondsk, småsnakkende rammefortælling: en fortælling som del af en anden fortælling med en begyndelse og slutning som indrammer den

14

Den stille Mogens Det er historien om Mogens’ særegne kærlighed til Martine fortalt i mundtlig almuestil af Kirsten Smed. Historien er en rammefortælling. Både dette og den småsnakkende, folkelige tone har Johannes V. Jensen lært af Steen Steensen Blicher (1782-1848):

Nu om stunder elsker bønderfolk hinanden lige så yndeligt som de fine, sagde Kirsten Smed; hun sad midt i en glad juleslagtning mellem fruentimmerne ...“ „Kirsten så sig omkring og nikkede tiende imod hver enkelt af pigerne, der gav deres skræk og nysgerrighed luft i sukkende udråb ...“ „Mogens og Martine var med til det blus. De havde ikke fået hinanden til lam, det var ikke sådan det begyndte; men Mogens forså sig på Martine den aften ... Men da

Greb o m kanon f or fatterne

001-196_9788723036964.indd 14

9/7/11 2:39 PM

blusset var brændt ned, og Martine gik hjem, så mødte hun Mogens i heden.“

Samtiden Tidens litteratur har fået betegnelsen nyrealisme, men kunne med lige så stor fornuft hedde nynaturalisme. Den bygger på darwinismen og på den daglige virkelighed og udviklingen, industriens og teknikkens landvindinger og en positiv holdning til fremskridtet. 1890’ernes digtere kunne i deres digtning virke livstrætte og pessimistiske.

Det var ikke noget for det nye århundredes forfattere. Livsvilkårene skulle beskrives, som de var, som kendsgerninger. De interessante personer er folk, som handler i virkelighedens verden og ikke i en drømmeverden.

Tidens danske digtere er for en stor del jyder. Jeppe Aakjær (1866-1930) digter om sin hjemstavn, langer ud efter præsterne og skriver om social retfærdighed. Johan Skjoldborg (1861-1936) skriver om daglejernes nedværdigende kår, og for Martin Andersen Nexø (1869-1954), som ganske vist er fra Bornholm, gælder det socialismen. Fælles for dem er, at de registrerer og forholder sig til kendsgerningerne. Men samtidig rummer flere af disse forfattere store lyriske kvaliteter, som ses i sangbare digte.

Tekniske fremskridt og verdenskrig Teknikken spiller hovedrollen ved verdensudstillingen i Paris i 1900. Der produceres biler på samlebånd i USA, og herhjemme ses motorcyklen i gadebilledet. I England bygges den gigantiske passagerdamper Titanic, det hidtil største skib og så oven i købet af rederiet garanteret synkefrit.

Johannes V. Jensen

001-196_9788723036964.indd 15

15

9/7/11 2:39 PM

prominente: fornemme

Men natten mellem den 14. og 15. april 1912 støder skibet på sin jomfrurejse på et isbjerg og synker. Af de 2206 ombordværende reddes kun 703. Ud over prominente personer, som rejste på 1. klasse, var der mange emigranter, som var stuvet sammen i skibets bund. Katastrofen blev et symbol på tidens overmod og samfundets klasseopdeling.

Danmark fik sin første venstreregering ved Systemskiftet i 1901.

I august 1914 brød første verdenskrig ud. Den kostede et ufatteligt antal døde i skyttegrave og byer, før den i 1918 blev afsluttet. Krigen satte sig ikke mange spor i disse forfatteres værker.

Johannes V. Jensen skriver senere, at partipolitik ikke interesserer ham, da det blandt andet er årsag til diktatur.

Vigtige begivenheder • Spansk-amerikanske krig 1898 • Verdensudstillingen i Paris 1900 • Systemskiftet 1901, første venstreregering dannes • Det radikale Venstre dannes 1905 • Henry Ford fremstiller Model T 1909 • Titanics forlis april 1912 • Første verdenskrig 1914-1918

16

Greb o m kanon f or fatterne

001-196_9788723036964.indd 16

9/7/11 2:39 PM

thøger larsen

Thøger Larsen (1875-1928) „Danmark, nu blunder den lyse nat bag ved din seng, når du sover.

Gøgen kukker i skov og krat, Vesterhavet og Kattegat synger, imens det dugger, sagte som sang ved vugger.“ Thøger Larsen levede det meste af sit liv i Lemvig i Nordvestjylland. Som lille dreng opholdt han sig meget i den vestjyske natur, hvor hans fantasi fik frit løb, når han legede i klitterne og så op i himlen. Han var fascineret af himmelrummet, stjernerne og planeterne.

Tretten år gammel kom han ud at tjene som hyrdedreng, hvilket han ikke brød sig om: „… et liv, der på ingen måde tiltalte mig. Tit om middagen sad jeg ude i laden og skrev åndelige sange ... min far udtalte engang, at da jeg blev konfirmeret, havde jeg overmalet mere papir, end to heste kunne trække væk.“ Det var almindeligt, at drenge dengang fik samme uddannelse eller arbejde som deres far. Thøgers forældre havde forståelse for hans interesse for at skrive og lod ham tage præliminæreksamen i 1892. Faren, der var møllebygger, døde imidlertid samme år, hvilket betød, at Thøger i første omgang måtte opgive at læse til præst eller blive digter, som var hans store drøm. I stedet måtte han tage arbej-

præliminær­ eksamen: svarer i dag til 10. klasses afgangsprøve

Thøger Larsen

001-196_9788723036964.indd 17

17

9/7/11 2:40 PM

landinspektør: person, der tegner og måler arealer op, der skal bruges til byggeri

de som huslærer på egnen ved Viborg.

I 1896 vendte han tilbage til Lemvig, hvor han fik arbejde som tegner hos en landinspektør. Tankerne og drømmen om at blive forfatter var intakte, og allerede i 1895 havde han udgivet sin første digtsamling Vilde roser. Han udgav den under navnet Thøger Underbjerg (hans mors efternavn), muligvis fordi han ikke var sikker på at få succes med navnet Thøger Larsen.

Arbejdet som redaktør

røgter: person, der passer husdyr

Sideløbende med arbejdet hos landsinspektøren var Thøger Larsen i 1903 begyndt som redaktør på Lemvig Dagblad.

Denne stilling havde han til 1922.

Det politiske avisstof havde nu ikke Thøger Larsens store interesse, og i et brev til en bekendt skrev han i 1904: „Som De ved, er jeg fodermester, røgter eller hvad det nærmest må kaldes. Jeg slænger hver dag den afmålte ration af sladder om krig, pest, drab, mord, vold, kvæstede hoveder, brækkede ben, skibbrud m.m. i nysgerrighedens glubende gab.“

Arbejdsværelset astronomi: læren om ­planeternes og stjernernes placering astrologi: læren om at forudsige et menneskes skæbne ud fra stjerners stilling

18

Når han var hjemme fra redaktionen, kunne han fra sit arbejdsværelse se markerne, fjorden og himlen. Naturen, astronomi og astrologi havde hans store interesse, og ikke mindst naturen kom til at spille en stor rolle i hans digtning.

Thøger Larsens arbejdsværelse var en hule, hvor han kunne lukke sig inde med sine tanker, skriverier og sin store interesse for astronomi. Vennen og forfatteren Otto Gelsted (1888-1968) har beskrevet det således: „Hvor mange timer har jeg ikke tilbragt i dette rum, der var tæt pakket med

Greb o m kanon f or fatterne

001-196_9788723036964.indd 18

9/7/11 2:40 PM

bøger og papir – der var næppe en ledig plads ... astronomiske kikkerter ... et pibebræt med sytten lange piber ... astronomiske og mytologiske værker, leksika ...“ I 1904 blev Thøger Larsen gift med Thyra Paludan, der var søster til en af Thøgers venner fra skoletiden. Thyra blev en stor støtte for Thøger. Hun læste og kritiserede hans digte, og hun sørgede for, at dagligdagen kunne hænge sammen, når Thøger var optaget af sit skriveri. Også hjemmets økonomi hjalp hun til med, idet hun havde et arbejde som kontordame. Det var dengang højst usædvanligt, at kvinder havde arbejde uden for hjemmet.

Forholdet til kristendommen Både Thøgers far og mor blev grebet af tidens store religiøse vækkelse, Indre Mission, og faren var blandt andet med til at bygge et missionshus. Thøgers farfar var imidlertid ikke tiltrukket af den nye bølge, men fastholdt den opfattelse af kristendommen, han havde lært i sin barndom. Farfarens holdning fik Thøger til at blive modstander af Indre Mission, hvilket også fik indflydelse på hans forfatterskab.

Indre Mission: stiftet i 1853 med det formål at omvende folk til en rettroende og afholdende kristendom

Interessen for astronomi og mytologi Barndommens interesse for himmelrummet voksede med tiden, og Thøger Larsen læste bøger om astronomi.

Han lavede selv kikkerter og noterede de observationer, han gjorde om stjernerne og bjergene på månen. „Thøger Larsen byggede selv sine kikkerter. Han syslede med hammer, fil og skruetrækker, alt imens han fortalte og forklarede. Gik intenst op i arbejdet. Jakken kom af, og sveddråber sprang frem på panden, da en skrue voldte bryderier. Ved at træde tilbage væltede han en stol med re-

mytologi: historier om guder og overnaturlige væsner

Thøger Larsen

001-196_9788723036964.indd 19

19

9/7/11 2:40 PM

servedele, så om efter den og bandede hvast ... Og glad og stolt betragtede han sit værk ...“ Således beskriver Carl Åberg Thøger Larsens kikkertbyggeri. Carl Åberg var søn af den landinspektør, hvor Thøger arbejdede som tegner.

På et tidspunkt mistede Thøger Larsen sin kristne tro, og han begyndte at læse den tyske filosof Friedrich ­Nietzsche (1844-1900), der var modstander af den kristne moral, der taler om barmhjertighed, ydmyghed, medlidenhed og kærlighed. Nietzsche talte derimod om overmennesket, der med sin egen vilje kan få magt. Dette optog Thøger Larsen, og han oversatte da også nogle af ­Nietzsches skriverier. Selv har han på humoristisk vis anskuet skabelsen således i digtet Nabostjerner fra 1905: „Her har man alt længe troet, at planeten Mars var beboet.

I kikkert af større kaliber har den nemlig vist nogle striber, der så så fornuftige ud, at de næppe var skabte af Gud. På Mars har man forhen troet at Jorden var beboet.

Det skøn man dog måtte forlade med den motivering – ak ve: at der på dens overflade var intet fornuftigt at se.“

Thøger Larsen ligger begravet på Lemvig Kirkegård.

20

Greb o m kanon for fatterne

001-196_9788723036964.indd 20

9/7/11 2:40 PM

Forfatterskab Thøger Larsen er mest kendt for sine hjemstavnsdigte, ­almuelitteratur og sommersange ikke mindst Danmark nu blunder den lyse nat. Men hans forfatterskab var langt mere vidtrækkende. Han tilhører kredsen af hjemstavnsdigtere omkring det folkelige gennembrud. Betegnelsen det folkelige gennembrud henviser til, at forfatterne skrev forståeligt om og for folket. Til denne kreds af forfattere hørte blandt andre Martin Andersen Nexø, Johan Skjoldborg, Jakob Knudsen og Johannes V. Jensen. Ikke alle følte sympati for denne kreds af forfattere, som nogle nedladende kaldte den jyske bevægelse og andre bondeforfatterne.

Thøger Larsens og blandt andre Jeppe Aakjærs forhold til hjemegnen og de arbejdende mennesker og de fattige betød meget for deres forfatterskaber. Thøger Larsen bevægede sig dog også ud i rummet, som det ses i digtet ­Nabostjerner.

hjemstavnsdigte og almuelitteratur: poesi og prosa, hvor digteren beskriver sin tilknytning til en bestemt egn og dens jævne befolkning

Panteist

panteisme: Gud og naturen er ét

Det er ligeledes karakteristisk for Thøger Larsens forfatterskab, at ud over hjemegnen kommer naturen og astronomien til at betyde meget for ham. Denne fascination af verdensrummet gør, at i Thøger Larsens eget univers må den traditionelle tro, Gud og gudsbegrebet, vige for hans panteistiske tro, nemlig at Gud og gudsbegrebet er at betragte som en evig kraft, der er i naturen; Gud er i alt: vejret, årstiderne, dyr, planter, sten osv. „I universets evige blå, hvor kloderne tavst om kloderne gå ...

Thøger Larsen

001-196_9788723036964.indd 21

21

9/7/11 2:40 PM

... i jordens luft, hvor torden og storm, solskin og slud som stemninger skifter, mens skyerne skifter farve og form og jages af store urolige drifter ...“ (Fra digtet Pan 1904).

Astronomi og mytologi

Tycho Brahe (1546-1601): dansk astronom

Thøger Larsens opgør med kristendommen og hans omtalte store interesse for naturen og astronomi bevirkede, at han skrev mange artikler netop om astronomi og mytologi. Blandt andet oversatte han Tycho Brahes bog om De Stella Nova (: om den nye stjerne). Tycho Brahe h ­ avde i 1572 observeret og skrevet en afhandling om en hidtil ukendt stjerne.

Mytologi edda: samling af gude- og heltedigte

Den ældre edda og Snorres edda er to oldnordiske værker, der indeholder gude- og heltedigte fra perioden 700-1000.

Disse værker oversatte han, og en stor del af artiklerne om astronomi og mytologi udgav han for egen regning på sit eget tidsskrift Atlantis i årene 1923-1925.

Hovedværker • Jord (1904) • Dagene (1905) • Det fjerne (1907) • Bakker og bølger (1912) • Slægternes træ (1914) • Udvalgte digte (1917) • Limfjordssange (1925) • Stjerner og tider (1914)

22

Greb o m kanon for fatterne

001-196_9788723036964.indd 22

9/7/11 2:40 PM

Stilistiske træk Sanselig digter Thøger Larsen var en sanselig digter. I sin digtning appellerer han til de menneskelige sanser og følelser ved at personificere og besjæle naturfænomenerne, ligesom han skriver direkte om fx nøgne piger.

Når man overfører menneskelige egenskaber, følelser og tanker på genstande, er der tale om en personifikation.

Der er tale om besjæling, når disse fænomener og genstande giver udtryk for menneskelige tanker og følelser.

Krydsrim Der er tale om krydsrim, hvis første linjes sidste ord rimer med tredje linjes sidste ord, og anden linjes sidste ord rimer med fjerde linjes sidste ord: a-b-a-b.

Parrim Man kalder det for parrim, når det sidste ord i to på hinanden følgende linjer rimer. a-b-a-a-c-c.

Sommervise

Sanselighed – digt om en kæreste til tre sanser Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig.

Snart kolde farver i sky og vand, snart nøgne piger ved hver en strand!

Mer, mer, mer jeg dog dig elsker, hver gang du ler.“

sveget: svigtet

Thøger Larsen

001-196_9788723036964.indd 23

23

9/7/11 2:40 PM

Tordenbygen

Krydsrim (a-b-a-b) Der bølger varme over bakkens kamme og kornets trygge slummerdunkle riger.

Som saligt salt blik er søer og damme, beruset blå af sol og nøgne piger.“

Den danske sommer

Parrim (a-b-a-a-c-c) Danmark, nu blunder den lyse nat bag ved din seng, når du sover.

Gøgen kukker i skov og krat, Vesterhavet og Kattegat synger, imens det dugger, sagte som sang ved vugger.“

Samtiden I Thøger Larsens levetid skete der en del omvæltninger i det danske samfund.

Industrialiseringen var slået igennem, og der skete en stor udvikling inden for landbruget.

Andelsbevægelsen USA var i slutningen af 1800-tallet for alvor kommet i gang med at opdyrke den amerikanske prærie. Man kunne dér producere billigt korn og kød, hvorfor det blev en

24

Greb o m kanon for fatterne

001-196_9788723036964.indd 24

9/7/11 2:40 PM

alvorlig konkurrent for dansk landbrug. Derfor slog mange danske bønder sig sammen i en bevægelse, hvor hver bonde ejede en andel. Danske bønder kunne nu effektivisere produktionen af deres landbrugsprodukter – ikke mindst mælk og kød. Det betød, at den enkelte landmand ikke længere behøvede at forarbejde sine egne mælkeprodukter og slagtekvæg, men derimod kunne sende mælk og slagtekvæg til et andelsmejeri eller et andelsslagteri. Dette var med til at spare den enkelte landmand for udgifter, samtidig med at man fik højnet kvaliteten på danske landbrugsvarer. Endvidere slap bønderne for at sælge deres produkter til grosserere, der ofte trykkede prisen.

Oplysning af befolkningen på landet – højskolebevægelsen Ophavsmanden til folkehøjskolerne var Grundtvig. Han ønskede at skabe „en skole for livet“, der ikke havde til formål at give uddannelse i forskellige fag, men at oplyse folket og forklare ikke mindst ungdommen, at det var vigtigt for et folk at holde sammen.

Den første folkehøjskole blev oprettet i Rødding i 1844.

Netop i 1840’erne var nationalisme, liberalisme og demokrati tanker, der optog mange mennesker – ikke mindst i Slesvig. Grundtvig mente, at især landbobefolkningen kunne have interesse og behov for oplysning.

I 1851 blev højskolebevægelsen lagt i mere faste rammer af Christen Kold, der understregede, at det ikke kun skulle handle om oplysning, men også om personlig udvikling og åndelig vækkelse – det kristne skulle være udgangspunktet.

Christen Kold (1816-70): var stærkt inspireret af Grundtvig og åbnede selv Ryslinge Højskole i 1851

Thøger Larsen

001-196_9788723036964.indd 25

25

9/7/11 2:40 PM

Indre Mission I første halvdel af 1800-tallet opstod der en række folkelige og religiøse vækkelser. Blandt forfattere talte man om det folkelige gennembrud, og inden for kirken fik ikke mindst Indre Mission, der blev stiftet i 1853, stor betydning.

Vilhelm Beck (1829-1901) blev vækkelsens kendteste person, og hans udtalelse om ’nåden’ er karakteristisk for Indre Mission. „Uden mig kan I slet intet gøre! Et menneske får alt af Guds nåde.“ Man skal erkende, at man er synder og skal omvende sig til et bedre liv.

Thøger Larsen mente, at man selv er herre over sit liv.

Det folkelige gennembrud Thøger Larsen er påvirket af det moderne gennembrud, men tilhører selv det folkelige gennembrud eller realismen. I modsætning til for eksempel romantikken har realismen ikke hentet nogen direkte inspiration fra udlandet. Det er en bevægelse, der har rod i folkeoplysningen, højskolearbejdet og den politiske vækkelse. Selv om den har sit udgangspunkt i naturalismen, er den i højere grad tilknyttet det daglige liv og arbejde, bondens liv og naturens omskiftelighed. De fleste forfattere er i denne periode meget optaget af mysteriet omkring livet, naturen og universet.

26

Greb o m kanon for fatterne

001-196_9788723036964.indd 26

9/7/11 2:40 PM

Vigtige begivenheder Perioden omkring 1900 var samfundsmæssigt ­præget af stor udvikling efter • Grundloven af 1866 • Socialdemokratiet stiftes 1871 • Hovedaftalen fra 1899, der fastsatte regler for overenskomstforhandlinger på arbejdsmarkedet • Systemskiftet 1901 • Første verdenskrig 1914-18 • Tyendeloven ændres til medhjælperloven 1921 • Arbejdernes Oplysningsforbund 1924

Thøger Larsen

001-196_9788723036964.indd 27

27

9/7/11 2:40 PM

Karen Blixen (1885-1962)

pseudonym: påtaget navn på skrift til udgivelse

Karen Blixen blev født den 17. april 1885 på Rungstedlund, den gamle Rungsted Kro i Nordsjælland. Den 17. april var en Tycho Brahes dag, ifølge astronomen Tycho Brahe en ulykkesdag. Hun var ud af en børneflok på fem, tre piger og to drenge.

Hendes dåbsnavn var Karen Christentzen Dinesen. Faren, Wilhelm Dinesen, var godsejer, forfatter, politiker og officer med stor hang til eventyr. Efter deltagelse i forskellige krige drog han til Wisconsin, hvor han levede som jæger blandt indianere. Her fik han tilnavnet Boganis, som han brugte som pseudonym for sin litterære udgivelse Boganis jagtbreve. Manglende politisk opbakning var nok medvirkende årsag til, at han i 1895 begik selvmord.

Eventyrlysten og fortælleglæden har Karen givet arvet fra faren.

Barndom Karen voksede op med sine søskende i et hjem styret af moren, Ingeborg Dinesen. Karen læste meget, kunne således en del af verdenslitteraturen med forfattere som Homer og Shakespeare og danske Ewald udenad. Men Tanne, som hun blev kaldt, kedede sig. I sin kedsomhed skrev hun marionetspil og fortalte eventyr for sine søskende.

I 1907-09 fik hun trykt nogle fortællinger heriblandt Familien de Cats i Tilskueren under pseudonymet Osceola.

28

Greb o m kanon for fatterne

001-196_9788723036964.indd 28

9/7/11 2:40 PM

karen blixen

Hun blev endda opfordret til at fortsætte skriveriet. Men på det tidspunkt havde hun mistet interessen. Hun ville være maler – havde talent, kom på akademiet, ja, rejste endda på studierejse til Paris i 1910.

Ægteskab Tannes trang til eventyr og spænding fik frit løb i 1913, da hun blev forlovet med sin svenske fætter, baron Bror von Blixen-Finecke. Mere eventyr blev det til, da parret i 1914 blev gift i Mombasa og købte en farm ved foden af bjerget Ngong ved Nairobi, hvor de ville dyrke kaffe.

I Den afrikanske farm skriver hun om sit møde med dette fremmede land: „Hvad mig angår, så holdt jeg af de indfødte fra den første dag, jeg mødte dem i Afrika ... Mit møde med de mørke folk var en oplevelse for mig som Amerikas opdagelse for Columbus og på samme måde en udvidelse af hele min verden … I højlandene vågnede man om morgenen og tænkte: Nu er jeg der, hvor jeg skal være.“ Men ægteskabet gik ikke. Bror og Karen havde ikke meget til fælles. Brors interesse for andre kvinder påførte Karen syfilis, en sygdom, som krævede, at hun flere gange måtte rejse hjem til København for at blive behandlet. Efter syv års ægteskab var skilsmissen uundgåelig. I 1925 blev Bror og Karen Blixen skilt.

Karen Blixens kærlighed Ved sammenkomster i Nairobi mødte Tanne i 1918 den engelske storvildtjæger Denys Finch-Hatton. Hvad der begyndte som et varmt venskab udviklede sig til et kærlighedsforhold.

Karen B lixen

001-196_9788723036964.indd 29

29

9/7/11 2:40 PM

Sammen drog Tanne og Denys på jagtsafarier, fløj området over farmen tyndt i Denys’ lille sportsflyvemaskine og tilbragte lang tid sammen på farmen.

I 1931 var det afrikanske eventyr slut. Kaffehøsten slog fejl. Hvad der var gået dårligere og dårligere de sidste par år endte nu i fallit. Samtidig styrtede Denys Finch-Hattons fly ned, og han omkom.

Syg og uden penge måtte Karen rejse hjem til Danmark til Rungstedlund, hvor hun boede hos sin mor til dennes død i 1939, hvorefter hun arvede Rungstedlund. Fra sin bror, Thomas Dinesen, der ligeledes blev forfatter, modtog hun økonomisk støtte de første to år efter hjemkomsten.

Tiden på Rungstedlund

Ernest Hemingway: amerikansk forfatter (1899-1961)

30

Efter hjemkomsten kastede Karen Blixen sig atter over forfattervirksomheden. De mange eventyr og fortællinger, hun havde underholdt Denys med i Afrika, skrev hun nu ned. I 1934 debuterede hun med Seven Gothic Tales under pseudonymet Isak Dinesen. Bogen var som fortællingerne, hun havde underholdt Denys med, digtet og skrevet på engelsk. Året efter gendigtede hun bogen på dansk som Syv fantastiske fortællinger.

Under et ophold i Skagen 1936-37 skrev hun bogen om sit elskede Afrika. Først på engelsk, Out of Africa og derefter på dansk, Den afrikanske farm. Bogen fik en storslået anmeldelse fra alle sider.

Karen Blixen blev foreslået til Nobelprisen flere gange, men fik den aldrig. Da Hemingway fik den i 1954 udtalte han, at den burde være gået til Karen Blixen.

Greb o m kanon for fatterne

001-196_9788723036964.indd 30

9/7/11 2:40 PM

Forfatterskab „Lige fra jeg var ganske ung, har jeg studeret skæbnen. Ja, det har været mit første og sidste studium.“ (Fra Familien de Cats 1909).

I Karen Blixens forfatterskab spiller skæbnen en central rolle, men ikke i den almindelige deterministiske opfattelse. Hun mener, at mennesket har en fri vilje, en vilje til at vælge den plan eller det mønster, der er Guds mening med livet. Det er altså spørgsmålet om at finde sin bestemmelse i livet. Spillet mellem mennesket og dets skæbne.

I vintereventyret Peter og Rosa følger Peter sin bestemmelse, sin skæbne. Peter Købke bor hos sin onkel, præsten i Søllerød. Præsten vil holde Peter til bøgerne. Men Peter vil ud at sejle:

deterministisk: tingene er f­orudbestemt, individet er fornægtet den frie vilje

„… her er jeg, Peter Købke,“ sagde han „Gud har skabt mig og har måske haft besvær med det … Jeg har siddet i en stue dag ud og dag ind og har læst bøger, fordi din gamle far vil have, at jeg skal være præst. Men hvis Gud nu ville have mig til præst, så skulle han nok have fået mig skabt sådan, – det måtte jo være en let sag for ham, der er almægtig … Men mig har han ikke skabt således … Jeg vil stikke til søs for at blive sømand. Gud vil have mig til sømand. Det er det, han har skabt mig til.“ Men hvad så med dem, der af den ene eller anden grund ikke tør/kan følge deres skæbne?

For dem gives muligheden for „perchance to dream“ (måske at drømme), som Karen Blixen selv udtrykker det.

I Drømmerne hedder det:

Karen Blixen

001-196_9788723036964.indd 31

31

9/7/11 2:40 PM

Gabriel Axel: dansk filminstruktør (f. 1918) Oscar: amerikansk films fineste pris, en statuette, som uddeles i februar; ­navnet har været anvendt siden 1939 uden at have tilknytning til nogen kendt person på pestens tid: i 1348 hærgede pesten Firenze.

Den italienske digter Boccaccio (1313-1375) skrev på denne baggrund sin Dekameron, hvor folk, der er flygtet op i bjergene, fortæller ­historier for at fordrive ventetiden, indtil pesten er forsvundet

„Ved du, Tembu … at hvis du, idet du planter et kaffetræ, bøjer pæleroden, så vil træet efter en kort stund begynde at udsende en mængde små, fine rødder nær overfladen.

Det træ vil aldrig komme til at trives eller bære frugt, men det blomstrer stærkere end de andre. Disse små rødder er træets drømme. Når det udsender dem, behøver det ikke mere at tænke på sin pælerod, der holder sig i live ved hjælp af dem – en kort tid, ikke længe. Eller man kan også sige, at det dør ved hjælp af dem – for det at drømme, det er i virkeligheden velopdragne menneskers form for selvmord.“ Karen Blixen debuterer sent. Først som 49-årig udkommer hendes Seven Gothic Tales. Tre år senere samler hun sine indtryk fra Afrika i Den afrikanske farm.

Under den tyske besættelse udkommer i 1942 Vintereventyr. Titlen har hun lånt fra et skuespil af Shakespeare.

Det er korte fortællinger med et enkelt handlingsforløb, og oftest foregår handlingen i Norden.

Hendes til tider lidt anstrengte økonomi får hjælp fra fortællinger, hun skriver til fashionable amerikanske magasiner. En af fortællingerne, Babettes gæstebud, blev senere filmatiseret af Gabriel Axel, der vandt en Oscar.

Storyteller Karen Blixen havde livet igennem svært ved at se sig selv som forfatter. Hun betragtede sig i højere grad som fortæller, storyteller. Hun skriver i Den afrikanske farm: „For jeg har altid tænkt, at jeg kunne have spillet en rolle i Florens på pestens tid. Om aftenen gjorde han, Denys

32

Greb o m kanon for fatterne

001-196_9788723036964.indd 32

9/7/11 2:40 PM

Finch-Hatton, sig det bekvemt på gulvet foran kaminen med alle husets puder spredt omkring sig, jeg sad med benene overkors ved siden af ham som selve Sheherazade, og han hørte opmærksomt på en lang historie fra begyndelsen til enden.“

Sheherazade: navnet på den prinsesse i 1001 nat, der fortæller historierne

I 1960 udgav hun Skygger på græsset, en fortsættelse af Den afrikanske farm.

Den 7. september 1962 døde Karen Blixen på Rungstedlund, hvor hun ligger begravet. Måske har hun for sig selv citeret Sabine fra sin egen marionetkomedie Sandhedens hævn: „Jovist, Fortunio, vær ikke bedrøvet, vi har gjort vort bedste, og mere forlanger vi ikke at gøre. Da vi først begyndte, da vidste ingen, hvordan vore roller var, ja, vi vidste det ikke selv … Men nu har vi sagt de replikker, som var i os, ikke en eneste har vi holdt tilbage, og når tæppet falder, kan ingen tvivle om, hvad vi virkelig var.

O, måtte enhver af tilskuerne engang kunne sige det samme.“

Hovedværker • Syv fantastiske fortællinger (1935) • Den afrikanske farm (1937) • Vinter-eventyr (1942) • Gengældelsens veje (1944) • Sidste fortællinger (1957) • Skygger på græsset (1960)

Karen B lixen

001-196_9788723036964.indd 33

33

9/7/11 2:40 PM

Stilistiske træk Klassisk stil

den anførende sætning: sætning, der angiver, hvem der taler

Karen Blixens stil er klassisk i sin opbygning og ordbrug.

Sætningskonstruktionen er ofte lang og snørklet, og teksterne indbyder til oplæsning.

Den anførende sætning er aldrig udeladt og ofte udvidet: Jeg, den eneste i vort selskab som ingen næse har“– han gav den, der havde leet, idet han talte om næser et ganske kort blik, velkendt af hans elever, som endogså havde givet det navn og kaldte det, at Jehova rakte tunge ad en – „kan dog tale med indsigt og sagkundskab om næser, fordi jeg, kunstneren, i mig selv er dette selskabs næse …“ (Ib og Adelaide).

Besjæling Ofte er naturbeskrivelserne med til at udtrykke personernes følelser, ja, de kan tillige være symbolske forudsigelser om handlingen.

Med sommerdagens trykkende, svovlagtige hede ­voksede hos ham forvisningen om kommende ulykke og gru, indtil den syntes at true, ikke alene den gamle herre, men huset, slægten og ham selv med ham …“ (Sorg-agre).

Symbolik Karen Blixen benytter flittigt symboler i sine tekster. I Sorg-agre må den unge herre naturligvis hedde Adam, da der i historien er tale om et syndefald.

34

Greb o m kanon for fatterne

001-196_9788723036964.indd 34

9/7/11 2:40 PM

Tid I historiernes univers befinder vi os næsten altid i perioden 1750-1850.

Fortællingen, eventyret, myten Disse er i det hele taget hendes ideelle digteriske genrer. „… ingen kunst har strengere love end magien…“

Skibsdrengens fortælling

Allegori Skibsdrengen Simon hjælper en vandrefalk fri af masten på barken ’Charlotte’.

En fugl, der havde søgt tilflugt oppe på råen, havde fået fødderne indviklet i noget løst taklegarn i et af faldene og kæmpede nu, højt deroppe, forgæves for at blive fri.“ Ved gerningen føler han et fællesskab og en frihed, han ikke kendte til før: „Han blev bange, da han kom til at se ned, men på samme tid følte han, … at han var kommet herop af egen fri vilje, og at ingen anden havde kommanderet ham til det. Bevidstheden gav ham en sikker stolt lykkefølelse, som om han med sin bedrift havde bevist, at himlen og søen, skyerne og falken og han selv alle var ét.“

Karen B lixen

001-196_9788723036964.indd 35

35

9/7/11 2:40 PM

Besjæling og symbol Himlen var svagt rosenrød, søen var blikstille og farveløs … Simon sad og spillede, efter en stund begyndte hans egne toner at tale så stærkt til ham … Da så han, at fuldmånen stod højt på himlen.

Himlen var så lys, at månen slet ikke syntes at behøves deroppe, det var, som om den var kommet derop af eget lune. Den var rund, stille og hovmodig. Idet han stod og så på den, gik det op for ham, at han måtte i land, om det så skulle koste ham livet …“ „Vil du have en appelsin?“ spurgte Simon, som ikke kunne give hende nogen af de ting, hun havde nævnt.

Hun så lidt på appelsinen og så på ham.“

Skæbnen Inden han møder Nora igen, stikker han en kniv i den russiske ven Ivan, som forsøger at stoppe ham. Han tager sin skæbne på sig, og i et hedt favntag og et kys får han Noras løfte: Nu,“ sagde hun langsomt og stolt, „nu lover og sværger jeg dig, at jeg aldrig vil gifte mig med nogen anden end dig, så længe jeg lever.“

Symbol Falken fra tidligere i skikkelse af lappekonen Sunniva hjælper Simon fra de russiske søfolk.

Hun gengælder Simons redning af hende ved at skære sin finger til blods:

36

Greb o m kanon for fatterne

001-196_9788723036964.indd 36

9/7/11 2:40 PM

Så du er sådan en dreng,“ sagde hun, „som vil slå en mand ihjel, hellere end han vil komme for sent til stævnemøde med sin kæreste? Vi holder sammen, skal jeg sige dig, vi kvindfolk her i verden. Nu skal jeg mærke dig i panden, så at pigerne kan se det på dig. De vil synes godt om dig for det.“

Babettes gæstebud

Allegori Det er historien om Babette, der skaber et kunstværk, en overdådig og sublim middag.

Babette vinder en sum penge, som hun, selv om hun ikke er formuende, bruger på en enkel, men overdådig og fantastisk middag.

Kære Babette,“ sagde hun (Philippa) meget blidt. „Du skulle ikke have givet alt, hvad du ejede ud for vores skyld.“…„For Deres skyld?“ sagde hun (Babette). „Nej. For min egen skyld. … Jeg er en stor kunstner … Vi store kunstnere, mesdames, har fået noget, hvorom I andre slet intet ved.“ Philippa gik tæt hen til Babette og lagde armene om hende … Så hviskede hun med sin kind mod Babettes kind: „Men dette er ikke afslutningen, Babette! ... I Paradis vil du være den store kunstner, som det var Guds mening, at du skulle være!“

mesdames: tiltaleform: mine damer

Karen B lixen

001-196_9788723036964.indd 37

37

9/7/11 2:40 PM

greb om kanon forfat terne 2 Karsten Møller og Kai j. Aarsø

hurtig genvej til store forfatterskaber.

Bøgerne rummer 28 kanonforfattere og -genrer, som eleverne i grundskolen møder i litteraturlæsningen.

Hvert opslag giver indblik i: • forfatter­ ens baggrund og liv • forfatterskabet • vigtigste værker • litterære begreber, stilistiske træk og virkemidler • citater fra værkerne • samtiden • Dertil: ord­ forklaringer • minileks • tidslinje.

GREB OM KANONFORFATTERNE er til brug i danskundervisningen, til selv­ stændig læsning og til fordybelse i

Karsten Møller og Kai j. Aarsø greb om kanonforfatterne 2

greb om

Greb om kanonforfatterne 1-2 giver en

hele forfatterskaber.

w w w. a li ne a . d k

Alinea

9 788723 036964

Greb om kanonforfatterne Johannes V. Jensen - ole lund kirkegaard en opslagsbog alinea