Issuu

greb om kanon forfat terne 1 Karsten Møller og Kai j. Aarsø

hurtig genvej til store forfatterskaber. Bøgerne rummer 28 kanonforfattere og -genrer, som eleverne i grundskolen møder i litteraturlæsningen. Hvert opslag giver indblik i: • forfatter ens baggrund og liv • forfatterskabet • vigtigste værker • litterære begreber, stilistiske træk og virkemidler • citater fra værkerne • samtiden • Dertil: ord forklaringer • minileks • tidslinje.

GREB OM KANONFORFATTERNE er til brug i danskundervisningen, til selv stændig læsning og til fordybelse i

Karsten Møller og Kai j. Aarsø greb om kanonforfatterne 1

greb om

Greb om kanonforfatterne 1-2 giver en

hele forfatterskaber.

w w w. a li ne a . d k

Alinea

9 788723 036971

Greb om kanonforfatterne Folkeviser - martin andersen nexø en opslagsbog alinea

Greb om kanonforfatterne 1 Folkeviser-Martin Andersen Nexø en opslagsbog Karsten Møller og Kai J. Aarsø © 2011 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter CopyDans regler. Forlagsredaktion: Claus Sylvest og Rikke Bay Grafisk tilrettelægning: Sysser Bengtsson Forfatterportrætter: Jesper Frederiksen Trykkeri: Livonia Print 1. udgave 1. oplag 2011 ISBN 978-87-23-03697-1

www.alinea.dk I serien er udkommet: Greb om grammatikken Greb om analysen Greb om kanonforfatterne 1-2

Flere titler er under udarbejdelse

001-184_9788723036971.indd 2

9/7/11 11:12 AM

Indhold Forord

Folkeviser

Folkeeventyr

Ludvig Holberg 1684-1754

Johan Herman Wessel 1742-1785

Adam Oehlenschläger 1779-1850

Steen Steensen Blicher 1782-1848 N.F.S. Grundtvig 1783-1872 B.S. Ingemann 1789-1862

70 81

Christian Winther 1796-1876 H.C. Andersen 1805-1875 Herman Bang 1857-1912

105 117

Henrik Pontoppidan 1857-1943 Jeppe Aakjær 1866-1930

127

137

Martin Andersen Nexø 1869-1954 Minileks

148

160

Citerede tekster

001-184_9788723036971.indd 3

172

9/7/11 11:12 AM

Forord Greb om kanonforfatterne er to opslagsbøger, der henvender sig til dig, som går i grundskolens ældste klasser/overgangen til ungdomsuddannelserne og til andre, som har behov for at læse om danske forfattere eller genopfriske deres viden om dem. Det er bøgernes ærinde at give dig et hurtigt overblik over 26 kanoniserede forfattere fra Ludvig Holberg over Oehlenschläger til Benny Andersen, Klaus Rifbjerg og Ole Lund Kirkegaard samt de to genrer folkevisen og folkeeventyret. Hvert opslag giver et grundigt indblik i • forfatterens baggrund og liv • forfatterskabet • forfatterens vigtigste værker • litterære begreber, stilistiske træk og virkemidler • citater fra forfatterens værker • forfatterens samtid • ord- og begrebsforklaringer. Bøgerne kan anvendes i undervisningen, til selvstændig læsning eller i forbindelse med fordybelse i hele forfatterskaber.

Greb o m kanon for fatterne

001-184_9788723036971.indd 4

9/7/11 11:12 AM

Bagest i bøgerne findes et minileks med uddybende forklaringer på en række større begreber og perioder, som omtales under forfatterafsnittene, for eksempel fascisme, klassicisme og socialrealisme. Endvidere en tidslinje, hvor enkeltårstal ved perioder angiver hovedåret for litteraturens eller kunstens frembrud, for eksempel naturalisme 1870 og ekspressionisme 1920.

Forord

001-184_9788723036971.indd 5

9/7/11 11:12 AM

FOLKEVISER Forfatteren – forfatterne – overleveringen De første folkeviser kom til Danmark i 1100-tallet og er formentlig bragt hertil af unge adelsmænd, der har oplevet dem i Frankrig. Den største del af viserne kom dog først til landet omkring år 1250-1300.

– og dansen gik gennem lunden Viserne er skrevet af professionelle sangskrivere på bestilling af adelsfolk. Viserne blev brugt i forbindelse med en kædedans, hvor en sanger, der gik forrest, sang for, hvorefter resten af selskabet sang omkvædet. Traditionen med kædedans kendes i vore dage både fra Færøerne og Grækenland.

Begrebet folkevise Begrebet folkevise skyldes, at viserne var kendt af store dele af befolkningen, selv om de i starten kun omhandlede overklassen og overklassemiljøet. Som sidestykke til de første folkeviser opstår der en anden type viser, nemlig almueviser. Disse viser blev sunget på markedspladser og blev ikke nødvendigvis sunget i forbindelse med kædedans. Indholdet i disse viser handlede for størstedelens vedkommende om trolde og overnaturlige væsener – begreber, som optog almuen meget.

Forbud mod folkeviser! Folkeviserne blev så populære – selv blandt munkene i

Greb o m kanon for fatterne

001-184_9788723036971.indd 6

9/7/11 11:12 AM

folkeviser

anmark – at biskop Absalon i 1100-tallet nedlagde forD bud på Eskilsø Kloster mod at synge og danse til folkeviser. Munkene passede simpelthen ikke deres arbejde ordentligt.

Nedskrivningen Man kender ikke forfatterne til folkeviserne, da der er tale om en mundtlig overlevering. Men mellem år 1500 og 1700 bliver det blandt adelens kvinder moderne at skrive poesibøger. En af de berømtes te poesibøger kaldes Hjertebogen (navn efter bogens form) (1570’erne), hvori der er nedskrevet 83 folkeviser. Hjertebogen anses for at være den ældste bog med folkeviser. Siden fulgte andre. Omkring 1590 nedskrev Anders Sørensen Vedel en lang række viser, og i 1853 registrerede og udgav folkemindesamleren Svend Grundtvig ligesom Evald Tang Kristensen et stort antal folkeviser.

Drømte mig en drøm i nat Drømte mig en drøm i nat er den ældste folkevise, hvor man har noderne og derfor kender melodien. Melodien var i mange år pausesignal i Danmarks Radio.

FORFATTERSKAB

mundtlig overlevering: viserne gik fra mund til øre og var ikke skrevet ned

Anders Sørensen Vedel (1542-1616): dansk historiker og teolog Svend Grundtvig (1824-83): folkemindesamler og søn af N.F.S. Grundtvig Evald Tang Kristensen (1843-1929): folkemindesamler

Folkeviserne kan sammenlignes med senere tiders protestsange fx 1960’ernes protestsange og 1990’ernes rap, der er imod det etablerede samfund. Viserne giver nemlig udtryk for forhold, som af den katolske kirke blev anset for forkert, overnaturligt og syndigt. Blandt andet fulgtes tro og overtro side om side hos menigmand.

FOL KEVISER

001-184_9788723036971.indd 7

9/7/11 11:12 AM

Kærlighed, stolthed, humor, alvor, ungdomsoprør Indholdet i viserne er episk og dramatisk, og viserne blev derfor meget hurtigt populære. De omhandler alt fra kærlighed, familiestolthed, ungdomsoprør, historiske begivenheder til skæg og ballade.

Trylleviser Trylleviserne er viser, der fortæller om menneskets møde med det overnaturlige; det kan være havfruer eller elverpiger. Disse overnaturlige væsner skal ses som et billede på en del af den proces, et ungt menneske skal igennem for at finde sin egen identitet. Hr. Oluf skal giftes, men er ikke sikker på, om han er klar til ægteskab. I tryllevisen Elverhøj fristes den unge hr. Oluf af elverpiger, der vil lokke ham med dans og gaver. Det er lige ved at gå galt, men hr. Oluf reddes i sidste øjeblik, da hanen galer, og det er ved at blive morgen.

finge en dvale: falde i søvn

Fra Elverhøj: „Jeg lagde mit hoved til Elverhøj mine øjne de finge en dvale; der kom gangende to jomfruer frem, de ville gerne med mig tale. Siden jeg hende først så. Havde Gud ikke gjort min lykke så god, at hanen havde slaget sin vinge vist var jeg blevet i Elverhøj alt hos de elverkvinder. Siden jeg hende først så.“

Greb o m kanon for fatterne

001-184_9788723036971.indd 8

9/7/11 11:12 AM

I folkevisen Elverskud går det derimod dårligt for hr. Oluf. Han lader sig friste og er dermed fortabt. I 1854 komponerede Niels W. Gade musikken til Elverskud. Niels W. Gade har taget udgangspunkt i de gamle viser, men har også ladet teksterne bearbejde, så tekst og musik går op i en højere enhed. Temaet om søgen efter identitet, fristelser og fortabelse har Gade dog ikke ændret. Fra epilogen i Elverskud: „Thi råder jeg hver dannis svend, som ride vil i skove, han ride sig ikke til Elverhøj og lægge sig der at sove.

epilog efterord (afslutning)

Vogt dig, o vogt dig for elverkrat, hvor hjertet lægges i dvale.“

Historiske viser Disse viser handler om historiske personer, men man skal dog ikke tillægge disse kilder nogen betydning som historiske kilder. Kongemordet i Finderup Lade handler om Marsk Stig, der med sine medsammensvorne myrder Erik Klipping i 1286. Omkvædet „Fordi stander landet i våde“ skal understrege, at det efter mordet kom til gå Danmark dårligt. Niels Ebbesøn er derimod mere optimistisk. Niels Ebbesøn slog grev Gert ihjel i 1340, hvorefter Danmark gik lysere tider i møde: „for han vog den kullede greve“.

Ridderviser Ridderviserne handler om ære, stolthed og slægtsfejder.

vog: slog ihjel kullede: skaldede

FOL KEVISER

001-184_9788723036971.indd 9

9/7/11 11:12 AM

I Torbens datter er der begået et mord, der skal hævnes med blodhævn – et liv for et liv. Torben, som er ansvarlig, tilbyder erstatning blandt andet sin gård og datter, men den forurettede vil have blodhævn. Torben bliver slået ihjel, og der opstår en konflikt, da morderen ser, hvor smuk Torbens datter er. For datteren handler det derimod om at opnå social sikkerhed og status; derfor accepterer hun banemandens (morderens) tilbud „Har jeg ikke gjort vel mod dig, da skal du herefter have så godt som jeg.“

individ: af in-dividuum: udelelig

I nogle folkeviser blandt andre Ebbe Skammelsøn består konflikten i, at den unge mand vil være sig selv og finde sin egen identitet. Han vil være et selvstændigt individ og gør derfor op med slægtens æresbegreber – slægten er altid kommet før den enkelte! Ebbes forlovede, Adelus, får af Ebbes bror i strid med sandheden at vide, at Ebbe er død i udlandet. Adelus accepterer derfor brorens tilbud om ægteskab – og dermed slægten – da det for hende er vigtigt at opnå social status. Ebbe bliver rasende og sætter sin personlige stolthed højere end slægtens – derfor går det ham så dårligt; han bliver dømt fredløs: „Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.“

Skæmteviser Skæmteviserne er ofte grove i deres humor og gør gerne grin med folks utroskab og med fx munke og bønder. Viserne er senere end de øvrige folkeviser og kan adskille sig fra de øvrige folkeviser ved at have længere strofer uden omkvæd.

Greb o m kanon f or fatterne

001-184_9788723036971.indd 10

9/7/11 11:12 AM

Fra Bondedrengen: „Da de kom op på bredeste bro, – hum hum ha, kom falderi dallala – da gav skønne jomfru skøn ridder sin tro, Skønne jomfruer, gemmer jer ære! De vidst’ ikke andt’ de var enlig to, – hum hum ha, falderi dallala – de stod den skjulte bondedreng og lytted derpå Skønne jomfruer, gemmer jer ære!“ Fra Munken i vånde: „Hør du det, du skaldede munk! Hvor haver du været så længe? Hvi haver du ikke i kloster været og sunget dine ottesange? Jeg haver mig været op ad land og skriftet den bondes viv, det vil jeg for sandingen sige, det koste mig så nær mit liv.“

vånde: der klager sig

ottesange: bøn og sang i kirken kl. otte skriftet: bedt om tilgivelse for sine synder viv: kone

STILISTISKE TRÆK Folkeviserne er episke; man følger en handling eller en konflikt fra start til slut, uanset hvilken type folkevise, der er tale om. Første strofe kaldes stevstammen og angiver stemningen (det lyriske), hvorefter handlingen (det episke) tager fart i de øvrige strofer.

sandingen: sandelig

FOL KEVISER

001-184_9788723036971.indd 11

9/7/11 11:12 AM

ydre synsvinkel: der er tale om ydre synsvinkel, når fortælleren står uden for handlingen og beskriver situationen

Der er tale om en ydre synsvinkel, der formidler handlingen; man får ikke indblik i personernes følelser og tanker. Stroferne består af to eller fire linjer med enderim. Sætningerne er enkle, hvor to linjer danner en enhed. Uden at give en yderligere forklaring refererer visen til de dramatiske situationer i handlingen, og her kan replikker spille en væsentlig rolle. Folkevisen blev sunget af en forsanger, mens omkvædet blev sunget af hele selskabet. Omkvædet indeholder en forklaring eller konklusion af handlingen ligesom moralen i et eventyr.

JOMFRUEN PÅ TINGE

Lyrisk Strofe 1 Liden var stolt Inge, – I grønnen skov – så ene rider hun til tinge. – Til jomfruens bur at ride –“

Episk Strofe 2 Kongen taler til riddere sine: – I grønnen skov – „Jeg ser en jomfru til tinge ride!“ – Til jomfruens bur at ride –“

Greb o m kanon f or fatterne

001-184_9788723036971.indd 12

9/7/11 11:12 AM

Strofe 3 „Havde jeg kår, og måtte jeg tage, – I grønnen skov – hr. Ove Stigsøn så ville jeg have. – Til jomfruens bur at ride –“

TORBENS DATTER

Lyrisk Strofe 1 Vi var så mange søskende små, – under liden – så årlig faldt os faderen fra. – Der dagen han dages, og duggen den driver så vide –“

under liden: under bakkeskråningen årlig: tidligt

Episk Strofe 15 Så red han over de sorte heder, – under liden – aldrig så hun sin fader mere. – Der dagen han dages, og duggen den driver så vide –“

SAMTIDEN Retssystemet I middelalderen kom slægten før alt andet. Det enkelte menneske måtte underlægge sig slægtens regler og normer. Den enkelte kom i anden række, og alle havde en

FOL KEVISER

001-184_9788723036971.indd 13

9/7/11 11:12 AM

pligt til at forsvare slægtens ære. Det førte ofte til slægtsfejder, æresdrab og langvarige konflikter mellem slægter. Følte en familie sig uretfærdigt behandlet, kunne man tage sin sag op på tinget. Tinget var et møde, hvor stormænd (rige bønder og adelsfolk) diskuterede og afgjorde sager. Der kunne også være en lovsigemand til stede, der kendte til de nedskrevne love (Jyske Lov er den ældste nedskrevne lov og er fra 1241).

Blodhævn Selv om en sag blev afgjort, var det ikke sikkert, at afgørelsen blev respekteret; nogle gange tog man sagen i egen hånd og slog måske en person fra den rivaliserende slægt ihjel. Dette mord skulle selvfølgelig hævnes, og det førte så til endnu et mord. Denne hævnakt kaldes blodhævn, og handlingen skulle meldes til den myrdedes slægt. Kunne slægterne ikke blive enige om at forliges, kunne myrderierne fortsætte til en af slægterne blev udryddet. På et tidspunkt nedlagde kongen forbud mod blodhævn, idet flere slægter var ved at blive udryddet.

Ære og stolthed Ud over at værne om slægtens ære betød det ligeledes meget at holde ord. Når man afsluttede en handel, drak man ‘lidkøb’ (at lide: at stole på) for at understrege, at handlen var gået ordentligt til. Det var vigtigt for en far at få sin datter gift med en mand af god slægt. At blive gift betød status og social sikkerhed for en ung pige; kærlighed var ikke så vigtigt i denne forbindelse.

Greb o m kanon f or fatterne

001-184_9788723036971.indd 14

9/7/11 11:12 AM

Kirkebyggeriet I begyndelsen af middelalderen fik kristendommen godt fodfæste i Danmark, og det resulterede blandt andet i et stort kirkebyggeri. I perioden 1100-1250 blev der bygget omkring 2.500 kirker i Danmark – godt 1.600 af disse kirker eksisterer stadig. I takt med kirkebyggeriet, der var sat i værk af kongen og herremændene, fik kirken som institution stor magt og indflydelse på hverdagen for menigmand. Der blev indført en kirkeskat, den såkaldte tiende, hvilket betød, at man skulle betale 10 % af sin indtægt til kirken. Disse 10 % blev fordelt med 1/3 til kirkeejeren, 1/3 til biskoppen og 1/3 til præsten.

Kalkmalerier, tro og overtro De første kirker blev bygget af træ, siden af marksten, indtil man inspireret af udenlandske munke lærte at bygge med mursten – de såkaldte munkesten eller bagte sten. Fordelen ved at bygge med munkesten var, at man kunne bygge hvælvinger i kirken, så rummet blev højere, lettere og storladent. Disse hvidkalkede kirkerum blev bemalet med kalkmalerier, hvis mangfoldighed i motiv, tema og dramatisk fremstilling giver et indtryk af et samfund, hvor Bibelen og dagligdagens moral var tilværelsens omdrejningspunkter. Ikke desto mindre er der i mange kirker motiver, der viser, at tro og overtro fulgtes ad. Man kan fx se fabeldyr som en enhjørning. Det var et dyr, sømænd havde set på deres lange rejser; nogle af disse sømænd havde i hvert fald taget et horn med hjem. De vidste blot ikke, at det var hornet fra en narhval.

FOL KEVISER

001-184_9788723036971.indd 15

9/7/11 11:12 AM

Enhjørningen havde nogle fantastiske egenskaber. Fik man fat i et horn, kunne det bruges mod forskellige sygdomme. Problemet var blot, at enhjørningen var umådelig hurtig, stærk og farlig at komme i nærheden af. Enhjørningen, elverpiger og andre fabelvæsener levede ikke et bestemt sted, men der hvor tåge og mosekonebryg herskede. De levede uden land, der på gammelt dansk hedder e-lend. Ved at opsøge disse steder risikerede man at blive elendig. Det var faktisk kun en virgo intacta – en ubesmittet jomfru – der magtede at nærme sig. En enhjørning ville altid overgive sig til en jomfru. Derfor er enhjørningen et symbol på jomfruelig renhed i middelalderens kristendomsopfattelse.

Vigtige begivenheder • Kirkebyggeri 1100-1250 • Jyske Lov 1241 • Erik Klipping myrdes i Finderup Lade 1286 • Kalmarunionen 1397 • borgerkrigen ‘Grevens fejde’ 1534-36 • Reformationen i Danmark 1536

Greb o m kanon f or fatterne

001-184_9788723036971.indd 16

9/7/11 11:12 AM

folkeeventyr

FOLKEEVENTYR „Der var engang … og de levede lykkeligt til deres dages ende.“ Det er ofte sådan, eventyrene indledes og afsluttes.

Fortælleren som forfatter Det har altid været spændende at fortælle historier, især når de er rigtig uhyggelige eller indeholder overnaturlige træk. Alle folkeslag jorden over har fortalt historier for hinanden. Dels for at underholde og dels for at forklare. Underholdningsmomentet kender vi også i dag. Bogmarkedet bugner med fantasifulde og overnaturlige historier, tænk blot på Harry Potter, Twilight og Ringenes herre. Når mennesker møder noget uforklarligt, skal det uforklarlige have en forklaring. Ofte ved man godt, at forklaringen ikke altid passer, men så er det uforklarlige sat i system. For eksempel skyldes Rokkestenen på Bornholm en svensk trolds vrede. Han greb den største sten, han kunne finde og slyngede den mod Danmark. Skønt forklaringen selvfølgelig ikke passer, kan man stadig høre den i dag. Den slags eventyr er ofte knyttet til et sted og kaldes et sagn. Sagnene, som måske er ældre end folkeeventyrene, er altså knyttet til bestemte steder i modsætning til folkeeventyrene. Folkeeventyrene er internationale. Det er mundtlige fortællinger, som hver gang, de er blevet fortalt, er blevet ændret lidt, alt efter hvad fortælleren fandt for godt. Fortælleren, forfatteren, er ukendt. Eventyrene blev fortalt, for at folk så kunne glemme hverdagens trængsler og drømme

F OL KEEVENT YR

001-184_9788723036971.indd 17

9/7/11 11:12 AM

sig til rigdom og lykke. Tilhørerne har kunnet identificere sig med helten, som det går godt til sidst. Endelig har de udgjort en morallære for folket. Hvis du besidder de samme værdier som eventyrhelten, mod, flid, trofasthed, godhed og kærlighed, vil det gå dig godt i livet. Eventyrene bliver således historier, der skal lære læseren om moral og adfærd, om det at blive voksen og finde sin egen identitet.

Trolde, hekse, drager og konger, prinser og prinsesser Mens folkeviserne var adelens litteratur, er en stor del af folkeeventyrene sikkert blevet til i middelalderens bondesamfund, men de er alle uden egentlig alder og hjemsted. Tidspunktet for folkeeventyrets tilblivelse kendes nemlig ikke. Man mener, at genren er kommet til Europa østfra fra Indien, Egypten og Iran. Folkeeventyret er den ældste litteratur i Europa. Persongalleriet er fyldt med trolde, hekse, drager og konger, prinser og prinsesser. Men den egentlige hovedrolle er tildelt den simple, gode, modige og snusfornuftige ungersvend eller pige. Folkeeventyr er ensartede i deres opbygning. Kompositionen er nemlig ganske enkel. Heltene i alle eventyrene ligner til forveksling hinanden. Helten eksisterer kun som type, et billede på alt det gode og rigtige. Det, der tæller, er de handlinger, han udfører, som bringer eventyret frem til den lykkelige afslutning. Personerne er stereotyper, det vil sige ens, uvarierede i alle eventyr. Kongen er blot prinsessens far. Brødrene til helten er blot dem, der mangler listighed og situationsfornemmelse. Når konen og manden har problemer, dukker der en ukendt op, som lover at

Greb o m kanon f or fatterne

001-184_9788723036971.indd 18

9/7/11 11:12 AM

hjælpe, men samtidig tager sig betalt med det, konen har under kjolen, altså det endnu ufødte barn.

Begrebet folkeeventyr Folkeeventyret er en genre, som fortælles af folk og til folk. Købmænd og rejsende har bragt nye eventyr hjem. Det er den overnaturlige verden, kampen mod trolde og drager for at befri kongedatteren og skaffe landet af med ondskaben, vi er i.

„Der var engang …“ Det er den hyppigste indledningsreplik, som fortæller om den ’løgnehistorie’, der nu følger. Ka-ma-kan er den arabiske indledning på et eventyr, og det betyder der var engang, eller også er det løgn. Eventyrets helt kan begynde sin rejse med alle de prøver, han skal udsættes for. Selv om det er uhyggeligt undervejs, ved vi, det går helten godt til slut, for sådan er eventyret sat sammen. Hjemme – ude – hjemme Eventyrets helt møder vi først hjemme, hvor han præsenteres. Så følger udfordringen, som får helten til at drage ud for at overvinde det onde og vinde sin belønning. Og endelig hjemkomsten og belønningen. Mange eventyr er altså historier, der handler om at blive voksen.

„Og de levede lykkeligt til deres dages ende.“ Ligesom indledningen er afslutningen i et folkeeventyr givet på forhånd. Helten, som har udstået de vanskelige prøver, ofte tre i antal, får nu sin belønning i form af prinsessen og det halve kongerige og kan så med prinsessen leve

F OL KEEVENT YR

001-184_9788723036971.indd 19

9/7/11 11:12 AM

lykkeligt til deres dages ende. Man taler om, at eventyret er opbygget skabelonagtigt.

Østen for sol og vesten for måne Handlingen i folkeeventyrene kan foregå hvor som helst. I modsætning til folkesagnet, som er knyttet til en bestemt egn eller lokalitet, er folkeeventyret universelt. Vi ved ikke, hvor vi er, og folkeeventyret er endvidere længere end folkesagnet og samtidig fyldt med usandsynlige begivenheder og overnaturlige, fantasifulde væsener.

Nedskrivningen De ældste nedskrivninger af eventyr er egyptiske håndskrifter fra det 14. århundrede f.Kr. Langt senere i 1400-tallet e.Kr. når det berømteste af alle folkeeventyr 1001 nats eventyr Egypten, hvor det får sin kendte udformning. Eventyret, som er en rammefortælling (en fortælling i fortællingen), beretter om kong Shahriars kendskab til kvindens utroskab. Han beslutter derfor, at ingen kvinde skal overleve brudenatten med ham. Men den smukke og snu Sheherazade fortæller så de mange eventyr, som udfylder rammefortællingen, og overlever derved, for hun er snu nok til at gemme slutningen på hvert eventyr til den følgende dag, hvor hun så påbegynder et nyt eventyr og så fremdeles. De egentlige optegnelser af folkeeventyr kommer først i nyere tid. I 1550 samler italieneren Straparola en eventyrsamling, og franskmanden Perrault udgiver Gåsemors fortællinger i 1697 med eventyr som Tornerose, Rolf Blåskæg, Den lille rødhætte, Askepot og Den bestøvlede kat. I romantikken blev interessen for folkeeventyret for-

Greb o m kanon for fatterne

001-184_9788723036971.indd 20

9/7/11 11:12 AM

nyet. Den tyske filosof Johann Gottfried von Herder (17441803) indsamlede i begyndelsen af 1800-tallet folkeeventyr, og i 1812 udgav de tyske brødre Grimm, Jacob (1785-1863) og Wilhelm (1786-1859) almuens fortællinger i Kinder- und Hausmärchen. Også H.C. Andersen genfortalte eller gendigtede nogle af folkeeventyrene. Svend Grundtvig (18241883) grundlagde folkemindeforskningen i Danmark. Han udgav bl.a. Gamle danske minder i folkemunde 1854-61 og Danske folkeeventyr 1876-84. Det er karakteristisk for romantikkens begejstring for folkeeventyret, at selvfølgelig mente man, at genren havde poesi, men den måtte omdigtes af de romantiske digtere. Og det kunne H.C. Andersen, og så bliver det til kunsteventyret, som jo har en forfatter.

FORFATTERSKAB Folkeeventyrets forfatter er altså anonym, og handlingen bliver variabel. For hver ny beretter ændres eventyret efter tilhørernes stemning. Man har villet underholde, men samtidig har eventyrene kritiseret de sociale uretfærdigheder og uligheder. Selv om det sociale hierarki i middelalderen var urokkeligt med Gud, konge og adel som magthaverne, er det den fattige, der vinder prinsessen og det halve kongerige. Ofte taler vi blot om folkeeventyr. Men skønt der er fællestræk, kan de opdeles i undergrupper ligesom folkeviserne.

Trylleeventyrene er eventyr med overnaturlige væsener. Det er eventyr som Askepot og Prins Hvidbjørn.

F OL KEEVENT YR

001-184_9788723036971.indd 21

9/7/11 11:12 AM

Novelleeventyr eller romantiske eventyr ligner trylleeventyr, men mangler de overnaturlige væsener. Til gengæld er der et utal af usandsynlige handlinger i eventyrene. En del af eventyrene fra 1001 nat hører til denne gruppe. I dyreeventyr er det dyrene, der handler. Hertil hører historierne om ulven og ræven. Når dyrene eller planter taler og optræder som mennesker med fornuft og følelser, er det fabler. De er allegorier eller billeder på menneskers levevis.

Skæmteeventyr er en stor gruppe, som blandt andet indeholder molbohistorierne (skæmteeventyr om udspekuleret dumhed). Münchausens eventyr hører til gruppen af skrøner eller løgnehistorier. Endelig er der gruppen af eventyr, som er tilknyttet en bestemt egn, disse kaldes sagn. Saga er historier om onde væsener, der slås mod guderne. De kan også være historiske, fortælle om historiske begivenheder eller fortælle om slægters indbyrdes stridigheder.

STILISTISKE TRÆK Folkeeventyrene er kronologisk opbygget. Personerne handler, men er enkelt beskrevet; i det hele taget er der meget få beskrivelser. Gentagelser forekommer hyppigt. Personerne er stereotype; de er altså ens fra eventyr til eventyr. Talmagi forekommer så godt som altid. Det er især tallet 3 og tallet 7 (f.eks. tre prøver, tre dage osv.)

Greb o m kanon for fatterne

001-184_9788723036971.indd 22

9/7/11 11:12 AM

I eventyrene er der en kommunikationsakse og en konfliktakse, som kan illustreres med en såkaldt Aktantmodel

Kommunikationsakse Giver (f.eks. kongen)

Objekt, mål

Modtager

(f.eks. prinsessen)

(helten)

Konfliktakse Modstander

Subjekt

(f.eks. den onde drage)

(helten)

Hjælper (f.eks. de syv små dværge)

I kommunikationsaksen stilles eventyrets forudsætninger op. Kongen lover sin datter bort til den, der kan befri landet for den onde drage. I konfliktaksen bliver helten hjulpet til at overvinde den onde drage og kan således vinde den smukke prinsesse.

PRINSESSEN PÅ GLASBJERGET

Objektiv fortællestil Der var engang en mand, som havde tre sønner. De to ældste hed Per og Povl; og de var dygtige til alt arbejde på gården, så dem var manden meget stolt af.“

FOL KEEVENT YR

001-184_9788723036971.indd 23

9/7/11 11:12 AM

Symbolik (æblet som symbol på ungdom, kærlighed og frugtbarhed) Nu hørte der til gården en frugthave, hvis lige man ikke så i mange miles omkreds. Og midt i haven stod et stort æbletræ, som bar de kønneste og sødeste æbler, man nogen sinde havde smagt.“ I den nordiske mytologi symboliserer æblet evig ungdom, og i den græske mytologi symboliserer æblet udødelighed. Det er altså ikke uvæsentligt at passe godt på æbletræet, når man tænker på resten af eventyret.

Eventyrtal For det var nemlig tre små bakketrolde, der også havde fået smag for de kønne og søde æbler …“ „Og så måtte de tre små bakketrolde da til at vise ham det bedste, de havde. Det var deres heste. De havde hver én. Den ene var sort, den anden var hvid, og den tredje var rød ...“

Kærlighedens farve Kun én ridder fortsatte op ad det skinnende glasbjerg, og det var Esben i den røde dragt på den røde hest.“ „Men prinsessen ville ikke have nogen af dem, for hun syntes, den ene var mere umulig end den anden. Til sidst havde hun bestemt, at hun ville sætte sig op på et højt glasbjerg i nærheden af slottet, og at hun kun ville have den til mand, der kunne ride op til hende og hente et guldæble, som hun sad med i hånden.“

Greb o m kanon for fatterne

001-184_9788723036971.indd 24

9/7/11 11:12 AM

KONG LINDORM

Enkelt sprog med opremsning og kronologi: først-siden-så Fristelse og syndefald – overgang fra barn til voksen Den barnløse dronning er blevet lovet graviditet af en gammel kone i skoven, hvis hun kun spiser en af to velsmagende roser, men hun spiser dem begge og håber på tvillinger. Så kom tiden, hvor hun skulle føde. Men det, hun fødte, var ikke et barn, men en lindorm, der straks snoede sig ned i bunden af sengen, hvor den blev.“ Kongesønnen, lindormen, kræver hele tiden en ny brud, også en gammel fårehyrdes eneste datter. „Nu fortæller hyrden sin datter, hvad der er sket. Hun bliver meget vred, og går ud i skoven i dybe tanker. Der møder hun en gammel kone iført et rødt skørt og en blå trøje ...“ (Den bekymrede prinsesse): „Ja, det er sådan, at jeg skal giftes med kongens søn, men han er en lindorm og har splittet to prinsesser ad …“

SAMTIDEN Folkeeventyret kan ikke tidsfæstes. En stor del af tilblivelsestiden har det sandsynligvis fælles med folkevisen. I højere grad end det er tilfældet med folkevisen, spindes der nye eventyr langt op i sytten- og attenhundredetallet. (Se om samtiden under folkeviser s. 13).

FOL KEEVENT YR

001-184_9788723036971.indd 25

9/7/11 11:12 AM

Vigtige begivenheder • Gallands oversættelse (til fransk) af 1001 nats eventyr (1704) • Musäus: Volksmärchen der Deutschen (1782-85), udgivelse af tyske folkeeventyr • Svend H. Grundtvig (1824-1883), grundlægger af folkemindevidenskaben i Danmark udgiver Gamle danske minder i folkemunde (1854-1861) • Evald Tang Kristensen (1843-1929), folkemindesamler, indsamler og udgiver Danske sagn som de har lydt i folkemunde (1892-1901) • Axel Olrik (1864-1917) udgav Episke love i folkedigtningen (1908)

Greb o m kanon for fatterne

001-184_9788723036971.indd 26

9/7/11 11:12 AM

Ludvig Holberg

LUDVIG HOLBERG (1684-1754) Ludvig Holberg blev født i Bergen i Norge, der dengang var en del af Danmark. Familien hørte til byens overklasse, men da hans forældre døde tidligt, kom han i pleje først hos en præst siden hos sin morbror, der sørgede for, at han kom i skole. Efter studentereksamen blev han huslærer hos en provst. Dette passede imidlertid ikke Holberg, der efter et år med „at piske børn og omvende bønder“ tog til København for at studere. Efter at have aflagt eksamen i teologi og filosofi rejste han rundt i Europa. Han holdt foredrag om sine rejser, indtil han endelig i 1709 begyndte sin skribentvirksomhed. I 1714 blev han udnævnt til professor af kong Frederik d. 4., fordi han havde tilegnet kongen sin bog Introduktion til forrige århundredes danske historie.

Ludvig Holbergs person Ludvig Holberg var en enspændernatur og derfor også modstander af de normer og regler, der prægede universitetet, hvor ordrer blev givet oppefra – styreformen i samfundet var enevælde. Ludvig Holberg underviste siden i historie på Københavns Universitet og blev senere rektor samme sted. Ludvig Holberg holdt af at gå rundt i København og iagttage borgernes særheder – de pralende, storsnudede og arrogante. Disse observationer brugte Holberg i sine kome-

enevælde: styreform, hvor kongen har magten alene

LU DVIG HOLBERG

001-184_9788723036971.indd 27

9/7/11 11:12 AM

dier. Ludvig Holberg evnede at ramme og påpege menneskelige svagheder og grinagtigheder. Derfor spilles hans komedier stadig og meget ofte på danske teatre. I sit forfatterskab som historiker undgik han at danne et romantiseret billede af fortiden. For sagnhistorie og folkeviserne nærede han kun foragt og skrev: „at studere nordiske antikviteter er ikke andet end at rage i møddingen“. Gennem sin skribentvirksomhed og ved at være sparsommelig blev han en meget velhavende mand. Han investerede sine penge i jord, blandt andet godserne Tersløsegård og Brorupgård. Mod at blive baron testamenterede han sin formue til oprettelsen af Sorø Akademi. På sit dødsleje sagde Ludvig Holberg til præsten, at han døde rolig, for han vidste, at han havde været sit fædreland en nyttig borger.

FORFATTERSKAB epistel: skrift i revform b

Ludvig Holbergs forfatterskab er mest kendt for komedierne og epistlerne, men han begyndte først med at skrive store værker om samfundsforhold. Omkring 1720 kom Ludvig Holbergs skønlitterære produktion i gang. I Peder Paars – et komisk heltedigt, bliver der gjort grin med det bedre borgerskab, embedsmænd og samfundet. Pointen er, at fornuften sættes i højsædet i stedet for småborgerlighed og snobberi. Peder Paars skrev Ludvig Holberg under pseudonymet Hans Mikkelsen, fordi begrebet satire ikke var særlig kendt i Danmark. Peder Paars blev af mange opfattet som anstødelig og grænseoverskridende.

Greb o m kanon for fatterne

001-184_9788723036971.indd 28

9/7/11 11:12 AM

Komedierne På sine rejser til udlandet havde Holberg stiftet bekendtskab med blandt andre franskmanden Molières komedier, og Molière blev da også Ludvig Holbergs store forbillede. I en årrække havde det imidlertid været forbudt at spille teater i Danmark. Christian d. 6., der var optaget af pietismen (se s. 35), forbød forskellige former for underholdning og lukkede derfor teatrene. Men da det atter blev tilladt i 1722 under Frederik d. 4., opførtes Den gerrige af Molière og Holbergs Den politiske kandestøber som de første forestillinger på teatret i Lille Grønnegade i København. På få år skrev Holberg 35 komedier – en periode, han selv kalder den poetiske raptus. Til en komediedigter stiller Ludvig Holberg fire krav: 1. Man skal kunne se, når mennesket opfører sig latterligt. 2. Man skal have evnen til at kunne underholde. 3. Man skal have fantasi til at forestille sig, hvordan en komedie tager sig ud på scenen. 4. Man skal kunne sit håndværk ved at have læst andre komedier. Ludvig Holbergs komedier kan deles ind i flere kategorier, hvor de vigtigste er: Karakterkomedier, der er de mest karakteristiske og kendteste af Holbergs komedier. Disse handler om særlige mennesketyper fx • Jacob von Tyboe, en storpralende jyde, der er blevet officer og vil imponere sine omgivelser ved at tale tysk – et tysk, der er fyldt med sproglige fejl.

LU DVIG HOLBERG

001-184_9788723036971.indd 29

9/7/11 11:12 AM

kandestøber: håndværker, der laver køkkenredskaber (potter og pander) af kobber

• Jean de France, der egentlig hedder Hans Frandsen. • Den politiske kandestøber om en kandestøber, der tror, han er blevet borgmester. • Erasmus Montanus, der har latiniseret sit navn, Rasmus Berg, efter at have studeret i København. • Jeppe på Bjerget om en fordrukken fæstebonde, som herskabet laver grin med. • Den stundesløse om en stresset forretningsmand, der går op i at føre regnskab og holde kontrol med uvæsentlige sager. Intrigekomedier, der handler om unge forelskede, gamle sure fædre, misforståelser og forvekslinger fx Henrik og Pernille og Hekseri eller blind alarm. Præsentationskomedier, der handler om situationer, som tilskueren selv kender til fx Barselstuen, Julestue og Maskerade. Sidstnævnte benyttede komponisten Carl Nielsen til sin store opera Maskerade i 1906.

Morale I Holbergs komedier fremsiges der en morale til sidst. En morale er en belærende sætning som en slags svar på: „Hvad kan vi så lære af det?“. I Den politiske kandestøber lyder moralen for eksempel „et er et søkort at forstå, et andet skib at føre“ – et er teori noget andet praksis.

Epistler Ludvig Holberg gav ikke blot sine meninger til kende i komedierne. Han skrev også en lang række epistler (mere end 500 epistler og moralske tanker), der omhandlede alle

Greb o m kanon for fatterne

001-184_9788723036971.indd 30

9/7/11 11:12 AM

slags hverdagsagtige og moralske emner. I dag ville vi kalde disse epistler for kronikker eller essays. Ludvig Holberg gav dog ikke et endegyldigt svar i epistlerne, men lod læseren få mulighed for selv at danne sig en mening.

Epigrammer Et epigram er et kort kontant rimdigt, der går lige på og hårdt. Rimene er a-a-b-b. Epigrammer kendes fra antikkens Rom og Grækenland. Ludvig Holberg skrev en del epigrammer i sine sidste leveår.

Hovedværker • Introduktion til de europæiske rigers historie (1711) • Tillæg til introduktionen (1713) (om økonomi) • Introduktion til natur- og folkeretten (1716) • Danmarks og Norges beskrivelse (1729) • Danmarks riges historie (1732-35) • Den politiske kandestøber (1722-23) • Den vægelsindede (1722-23) • Jean de France (1722-23) • Jeppe på Bjerget (1722-23) • Den stundesløse (1722-23) • Erasmus Montanus (1722-23) • Julestue (1723-27) • Maskerade (1723-27) • Niels Klims underjordiske rejse (1741) • Moralske tanker (1744) • Epigrammer (1737-49) • Epistler (1748-54)

LU DVIG HOLBERG

001-184_9788723036971.indd 31

9/7/11 11:12 AM

STILISTISKE TRÆK

syllogisme: logisk slutning, som består af to udsagn og en konklusion

I Den stundesløse fremstiller Ludvig Holberg hovedpersonen som den latterlige forretningsmand Vielgeschrei, der har så travlt, at han har glemt, hvorfor han har så travlt. Derfor fremstår han så latterlig og ufornuftig; stuepigen Pernilles bemærkning understreger da også dette i nedenstående citat. Denne fremstilling af den menneskelige ufornuft står i grel modsætning til tidens krav om at være rationel, altså fornuftig. I Erasmus Montanus gør Ludvig Holberg grin med både studenten Erasmus Montanus og Per Degn. Bondesønnen Rasmus Berg, der i København har ‘latiniseret’ sit navn, kommer hjem og er blevet meget hovmodig, fordi han taler latin. Det gør Per Degn også, selv om det er dårlig latin, degnelatin. Ludvig Holberg lader publikum forstå, at Per Degn taler dårlig latin (han lirer blot nogle remser af), ligesom publikum opfatter Erasmus Montanus som hovmodig. Diskussionen mellem de to er diskussionen mellem den hovmodige og den snusfornuftige. Erasmus vil på et tidspunkt vise sin mor, hvor dygtig han er til at diskutere. Det gør han ved at anvende en syllogisme: „En sten kan ikke flyve, mor kan ikke flyve, ergo er mor en sten.“ Erasmus Montanus kommer dog ned på jorden igen, da han til slut er nødt til at sige, at jorden er flad som en pandekage.

Greb o m kanon for fatterne

001-184_9788723036971.indd 32

9/7/11 11:12 AM

DEN STUNDESLØSE (første akt, scene 4)

pernille: Vil ikke herren drikke te? vielgeschrei: Får jeg stunder til at æde eller drikke? Nu har jeg jo breve at skrive. At skrive et brev holdes kun for en bagatel, men af dem der ikke har forsøgt, hvad det er; thi her skal på en gang tænkes på postpapir, pen, blæk, lys, signet, så én kan blive gal i hovedet, når man tænker derpå. pernille: Herren glemte endnu at regne lak med …

signet: stempel

ERASMUS MONTANUS (tredje akt, scene 3)

montanus: Han svarer jo ikke til det, jeg spørger ham om. E qva schola dimissus es mi domine? per: Adjektivum et subtantivum genere, numero et caseo conveniunt. jesper: Han måler ham min tro skæppen fuld; godt Per, vi skal min tro drikke en pæl brændevin sammen. montanus: Dersom hr. foged vidste, hvad han svarede, skulle han le sin mave itu. Jeg spørger ham, fra hvilken skole han har deponeret, han svarer noget andet ud i tågen. per: Tunc tua res agitur, paries cum proximus ardet. jesper: Jo, jo, nu vil hun min tro ret gå an. Svarer I nu dertil!

LU DVIG HOLBERG

001-184_9788723036971.indd 33

9/7/11 11:12 AM

greb om kanon forfat terne 1 Karsten Møller og Kai j. Aarsø

GREB OM KANONFORFATTERNE er til brug i danskundervisningen, til selv stændig læsning og til fordybelse i

Karsten Møller og Kai j. Aarsø greb om kanonforfatterne 1

greb om

Greb om kanonforfatterne 1-2 giver en

hele forfatterskaber.

w w w. a li ne a . d k

Alinea

9 788723 036971

Greb om kanonforfatterne Folkeviser - martin andersen nexø en opslagsbog alinea