Greb om stavningen

greb om LISSIE MUNK-JENSEN

Greb om stavningen opsamler de grundlæggende staveregler og viser hvor det oftest går galt.

Hvert opslag giver en kort forklaring fulgt af eksempler der præciserer reglerne samt gode tip til korrekt stavning.

Registeret er en genvej til lige det

LISSIE MUNK-JENSEN GREB OM STAVNINGEN

greb om

Med d eller t – ligger eller lægger?

stavemæssige problem man vil undersøge nærmere.

GREB OM STAVNINGEN rummer retskrivningsregler som ikke umiddelbart findes på nettet. De ældste elever i grundskolen og elever i ungdomsuddannelserne får her det formelle grundlag for et godt skriftligt dansk.

GREB OM STAVNINGEN EN OPSLAGSBOG ALINEA

W W W. A L I N E A . D K

om_9788723046109.indd 1

ALINEA

9 7 8 8 7 2 3 0 4 6 10 9

stav ning en 10/19/12 2:18 PM

Greb om stavningen en opslagsbog Lissie Munk-Jensen © 2012 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

Forlagsredaktion: Claus Sylvest Grafisk tilrettelægning: Sysser Bengtsson Trykkeri: Livonia Print 1. udgave 1. oplag 2012 ISBN 978-87-23-04610-9 www.alinea.dk

I serien er udkommet: Greb om grammatikken Greb om analysen Greb om kanonforfatterne 1-2 Greb om stavningen

Flere titler er under udarbejdelse

001-164_9788723046109.indd 2

10/19/12 2:23 PM

Indhold Skal det med m eller mm?

Forord 5

Skal det med n eller nn?

Skal det med p eller pp?

40

Skal det med r eller rr?

Stavetrin 1

41

Skal det med s eller ss?

Lydrette ord Hvor mange lyde i ordet?

6

Skal det med t eller tt?

36 38

43 45

Stumme bogstaver Stavetrin 2

47

Skal det med eller uden g?

49

Skal det med eller uden h?

Ikke-lydrette ord Hvilke lyde i ordet?

Skal det med eller uden d?

51

Skal det med eller uden v?

8

53

Stavetrin 4

Stavetrin 3 Forveksling af konsonanter

Orddelinger Orddeling ved linjeskift

54

Skal det med b eller p?

10

Skal det med d eller t?

12

Små og store bogstaver

Skal det med g eller k?

14

Skal det med lille eller stort?

Forveksling af vokaler Skal det med e eller i?

r-problemer i substantiver og verber 16

Ender det på e eller på r?

Skal det med æ eller e?

18

Skal det med ø eller y?

20

r-problemer i verber

Skal det med å eller u?

22

Ender det på e eller på er?

Skal det med å eller o?

24

Enkelt- eller dobbeltkonsonant Skal det med b eller bb?

26

Skal det med d eller dd?

28

Skal det med g eller gg?

30

Skal det med k eller kk?

32

Skal det med l eller ll?

001-164_9788723046109.indd 3

56

62

66

Ord der mister e Er det med eller uden e?

69

Substantiver i pluralis og verber i præsens participium Ender det på ene eller på ende?

72

34

10/19/12 2:23 PM

Forstavelser/dele af ord

Er det at eller og?

115

Er det synes eller syntes?

117

Begynder det med (v)an eller

Er det ligger eller lægger?

119

med (v)and?

Er det springer eller sprænger?

Begynder det med in eller med ind?

76

74

Er det sion eller tion?

Genitiv Er det med s, med ’ eller med ’s?

78

Er det ance eller ence?

125

Fremmedord

t på adjektiver og adverbier Er det med eller uden t?

121

123

80 og 83

Skrives det som det lyder?

127

Forvekslingsord Er det vejr eller værd?

132

Stavetrin 5 Bindestreg Er det med eller uden - ?

87

Sammensatte ord og ordforbindelser

Forskellige typer stavefejl Er det krage eller krave?

135

i et eller flere ord Er det fjern varmen eller fjernvarmen?

Hjælp i forbindelse med staveproblemer

90

Brug af ordbog

138

Forbindelser med adverbier

Stavning og diktat

og præpositioner

Stavning og grammatik

Er det ind til eller indtil?

144 146

94

Forkortelser Er det mfl. eller m.fl.?

Folkeskolens afgangsprøve

98

Prøven i retskrivning

Numeralier

147

Er det 44 eller fire og fyrre eller fireogfyrre?

102

Nyttige forkortelser og latinske

Lyder ens

betegnelser

Er det for eller får?

Er det for eller fore?

106

Er det over eller ovre

108

Er det ad eller af?

Stikordsregister

156

110

Er det nogen eller nogle?

001-164_9788723046109.indd 4

155

104

113

10/19/12 2:23 PM

Forord Greb om stavningen henvender sig til elever på grundskolens ældste klassetrin og i ungdomsuddannelserne.

Bogen kan dels bruges til en hurtig opfriskning af staveregler inden for dansk retskrivning, dels som en opslagsbog i forbindelse med specifikke spørgsmål om stavning.

Greb om stavningen omhandler primært de staveregler der oftest giver problemer. Hvert opslag er selvstændigt og kan læses med udbytte uden kendskab til de øvrige, ofte er der dog henvisninger til beslægtede opslag.

Hvert opslag omhandler et staveproblem samt en eller flere overordnede staveregler som efterfølges af eksempler. I tilfælde hvor en regel har hyppige eller vægtige undtagelser, er disse også medtaget.

Greb om stavningen har et stikordsregister med mange opslagsord der gør det let at finde en bestemt regel eller løsningen på et bestemt staveproblem i bogen.

Kendskab til dansk grammatik er en fordel i forbindelse med korrekt stavning. Derfor har bogen også et afsnit der omhandler sammenhængen mellem grammatik og stavning.

Bogen indeholder endvidere afsnit om hyppige stavefejltyper, hvad der er vigtigt når man skriver diktat, FSA-prøven i retskrivning, og brugen af såvel trykt som elektronisk retskrivningsordbog belyses.

Retskrivningsregler og omtale og brug af eksempler samt henvisning til retskrivningsordbogen gælder Retskrivningsordbogen, Dansk Sprognævn, 4. udgave 2012.

001-164_9788723046109.indd 5

10/19/12 2:23 PM

Hvor mange lyde i ordet?

LYDRETTE ORD Stavning af en lang række ord kan være slemt, men at stave de lydrette ord er nemt.

Når man skal stave til et ord, er det vigtigt at man ved hvor mange lyde der er i ordet. Ordets lyde er nemlig rettesnor for hvordan man staver ordet. Den simpleste stavning er når antal lyde og bogstaver stemmer overens.

Som udgangspunkt repræsenterer hvert bogstav sin egen lyd/sine egne lyde. Når ordet staves efter dette princip, kalder man det lydret. Der laves sjældent stavefejl i lydrette ord fordi reglerne er så enkle.

I lydrette ord skrives som regel én bestemt lyd med ét bestemt bogstav Vi har et hus (h-u-s).

Damerne er pæne (p-æ-n-e).

Her ser du et diagram (d-i-a-g-r-a-m).

Nogle gange skrives én lyd som flere bogstaver Dine arme er lange (l-a-ng-e).

Deltag i lotteriet (l-å-d-e-r-i-e-d).

Spis en kæmpe wienerschnitzel (v-i-n-å-s-n-i-d-s-e-l).

6

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 6

10/19/12 2:23 PM

S TAV E T R I N 1

Selv i lydrette ord kan mere end én lyd skrives som ét og samme bogstav Her er en abe (fladt a). Jeg har ondt i armen (åbent a).

Citroner er sure (s-lyd). Bilen holder i carporten (k-lyd). Ålen svømmer (fladt å). Gorm er tre år (åbent å).

Regina fører konkurrencen (fladt ø). Hun kommer nok først i mål (åbent ø).

• Som regel er én bestemt lyd skrevet med ét bestemt bogstav - høst • Nogle gange skrives én lyd som flere bogstaver - sang • Mere end én lyd kan skrives som ét og samme bogstav - han/har.

ET LYDRET ORD STAVES SOM DET LYDER OG LYDER SOM DET STAVES.

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 7

7

10/19/12 2:23 PM

Hvilke lyde i ordet?

IKKE-LYDRETTE ORD At stave de lydrette ord er nemt, men at stave de andre kan være slemt.

De fleste ord er ikke-lydrette, de staves altså ikke som de lyder. Det er selvfølgelig sværere at stave til ikke-lydrette ord end til lydrette. Man kan hente hjælp til stavningen i staveregler.

Der findes mange regler for stavning af ikke-lydrette ord; nogle af reglerne er simple, andre er mere komplicerede.

Reglerne for stavning af de ikke-lydrette ord er inddelt i grupper med hver deres fællestræk.

Der er regler for fx: • Konsonanter - g eller k, l eller ll • Stumme bogstaver - med eller uden h, d (s. 47 ff.)

• Forstavelser - in eller ind, an eller and (s. 74 ff.)

• Et eller to ord - slikmutter eller slik mutter (s. 90).

N

REGLER FOR IKKE-LYDRETTE ORD S. 10-25 + 47-53

8

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 8

10/19/12 2:23 PM

S TAV E T R I N 2

• Ikke-lydrette ord staves ikke som de lyder - sprog • Reglerne for stavning af ikke-lydrette ord er inddelt i grupper med hver deres fællestræk - vokaler: æ-lyd (æble/hente).

ET IKKE-LYDRET ORD STAVES IKKE NØJAGTIGT SOM DET LYDER.

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 9

9

10/19/12 2:23 PM

Skal det med b eller p?

FORVEKSLING AF KONSONANTER At proppe sin krop med chips og dip, det kalder jeg ægte ædeflip.

Det kan være svært at høre om et ord staves med b eller p.

Lyden b skrives nogle gange som b, andre gange som p.

Derfor kan man let forveksle de to konsonanter. Selvfølgelig skrives b-lyden meget ofte som b, men det er langtfra hver gang. Det er b-lydens placering i ordet der afgør om den skrives som b eller p.

B-lyden skrives altid som b i starten af et ord Beate læser en god bog.

Benjamin bruger buskort.

Barnepigen børstede jorden af børnenes bukser.

B-lyden skrives ofte som p inde i et ord Lopper hopper.

Det bedste hold vandt kampen.

Christine har armen i gips, så hun vil gerne slippe for at klippe.

B-lyden skrives ofte som p sidst i et ord Blomsten har en stor knop som snart folder sig ud.

Gorm var i nød, så han kaldte efter hjælp.

I den stille nat kunne man høre bølgeskvulp.

10

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 10

10/19/12 2:23 PM

S TAV E T R I N 3

B-lyden skrives altid som p efter s Spiller nummer to er den bedste på holdet.

Anne spurgte om æblerne var i spanden.

Er disse regler svære at huske, så prøv at lytte efter om vokalen foran b-lyden er kort eller lang. Når man ved det, kan man komme videre i stavningen: Efter kort vokal kommer ofte p/pp Gør et kup, fyld koppen op.

Dyp tæerne i vandet og mærk temperaturen i hele kroppen.

Efter lang vokal kommer ofte b Efter jordskælvet var der kommet en dyb revne i vejen.

Ida var meget syg, men håbede på at overleve sygdommen.

B-lyden skrives ofte som p • når den er inde i et ord - haps • når den er sidst i et ord - klump • når den er efter s - spiller.

B-lyden skrives ofte som p/pp • efter kort vokal - hop/hoppe

EN MUS ER GOD TIL AT PIBE, EN FUGL ER GOD TIL AT PIPPE.

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 11

11

10/19/12 2:23 PM

Skal det med d eller t?

FORVEKSLING AF KONSONANTER Når fatter skvatter, så smutter mutter, mon hun så henter hvad han forventer?

Det kan være svært at høre om et ord staves med d eller t.

Lyden d skrives nogle gange som d, andre gange som t.

Derfor kan man let forveksle de to konsonanter. Selvfølgelig skrives d-lyden meget ofte som d, men det er langtfra hver gang. Det er d-lydens placering i ordet der afgør om den skrives som d eller t.

D-lyden skrives altid som d i starten af et ord Ditte er en drillepind.

Det er en dille for ham at danse.

David dyrker kartofler.

D-lyden skrives ofte som t inde i et ord Vinteren er kold og mørk.

Christine synger en munter sang.

Tante Esther har fået en ny hofte.

D-lyden skrives ofte som t sidst i et ord Casper har købt en ny kasket.

Børnene sov i telt i haven.

Anja kan spille på trompet.

12

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 12

10/19/12 2:23 PM

D-lyden skrives altid som t efter s Min bedste faster har mistet sin storesøster.

Den strenge frost var hård ved dyrene.

Den kunstige blomst er af plastik.

Prøv også at lytte efter om vokalen foran d-lyden er kort eller lang. Når man ved om vokalen er kort eller lang, kan man komme videre i stavningen ud fra disse regler: Efter kort vokal kommer ofte t/tt Den plettede kat har sat sig på plankeværket.

Det våde gulv er glat.

Babyen er glad for sutten.

Efter lang vokal kommer ofte (blødt) d Der er masser af korn i laden.

Melanie er ked af det.

Gamle folk hader stærk hede, den kan nemlig skade dem.

D-lyden skrives ofte som t • når den er inde i et ord - smelte • når den er sidst i et ord - svært • når den er efter s - stadig.

D-lyden skrives ofte som t/tt • efter kort vokal - trut/trutte.

MAN KAN GÅ MED HAT, MAN KAN IKKE GÅ MED HAD.

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 13

13

10/19/12 2:23 PM

Skal det med g eller k?

FORVEKSLING AF KONSONANTER Bli’r man fra skolen væk, beskyldes man for pjæk.

Det kan være svært at høre om et ord staves med g eller k.

Lyden g skrives nogle gange som g, andre gange som k.

Derfor kan man let forveksle de to konsonanter. Selvfølgelig skrives g-lyden meget ofte som g, men det er langtfra hver gang. Det er g-lydens placering i ordet der afgør om den skrives som g eller k.

G-lyden skrives altid som g i starten af et ord Grunden var omkranset af grantræer.

Giraffen guffer græs i sig.

Mikos bor i Grækenland.

G-lyden skrives ofte som k inde i et ord Andy drikker meget vand.

Viktor vokser meget for tiden.

Lærke snakker meget i timerne.

G-lyden skrives ofte som k sidst i et ord Titanic sank i 1912.

Mark køber mælk hver dag.

Heidis yndlingsfag er tysk.

G-lyden skrives altid som k efter s Muskuløse mennesker har store muskler.

Torsken er en hvid fisk.

14

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 14

10/19/12 2:23 PM

Er disse regler svære at huske, så prøv at lytte efter om vokalen foran g-lyden er kort eller lang. Når man ved det, kan man komme videre i stavningen: Efter kort vokal kommer ofte k/kk Nikoline hakker artiskokker.

Den fulde mand vaklede rundt på gaden.

De fleste huse har rette vinkler.

Efter lang vokal kommer ofte g (med en i/j-lyd) Børnene ville gerne lege ude.

Fie siger ikke ret meget.

De higer og søger i gamle bøger.

N

G OG I/J-LYD S. 31 STUMME KONSONANTER S. 47-53

G-lyden skrives ofte som k • når den er inde i et ord - vinke • når den er sidst i et ord - hank • når den er efter s - huske.

G-lyden skrives ofte som k/kk • efter kort vokal - tak/takker.

BAK MED BIL, OG BAG MED GÆR.

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 15

15

10/19/12 2:23 PM

Skal det med e eller i?

FORVEKSLING AF VOKALER Nitten fisk hos en fiskemand keder sig på en disk med vand.

Det kan være svært at vide om et ord staves med e eller i.

Lyden e skrives nogle gange som e, andre gange som i. Derfor kan man let forveksle de to vokaler. Selvfølgelig skrives e-lyden meget ofte som e, men det er langtfra hver gang. Prøv at lytte efter om e-lyden er lang eller kort.

Det er nemlig som regel e-lydens længde der afgør om den skrives som e eller i.

E-lyden skrives som e når e-lyden er lang Maria har en mening om alt.

Familien var på tur hele ferien.

Mads vil altid gerne dele med andre.

E-lyden skrives ofte som i når e-lyden er kort Naboen er en flink gammel dame.

Mikkel rævs hule har to indgange.

Nissens kinder var røde.

Hvis man ved hvilke bogstaver der kommer efter e-lyden, kan man komme videre i stavningen ud fra disse regler:

16

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 16

10/19/12 2:23 PM

E-lyden skrives som e når der er én konsonant lige efter e-lyden Marlene var den eneste pige i gruppen.

Det kan være vemodigt at sige farvel.

Luna er ked af det.

E-lyden skrives ofte som i når der er flere konsonanter lige efter e-lyden Markus har vist en flink far.

Der bor en nisse på loftet.

Eleven vidste ikke meget om stavning.

• E-lyden skrives som i når e-lyden er kort - hvis • E-lyden skrives ofte som i når der er flere konsonanter lige efter e-lyden - smitte

MANGE ÆLDRE FOLK MENER AT DET ER RART AT HAVE GODE MINDER.

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 17

17

10/19/12 2:23 PM

Skal det med æ eller e?

FORVEKSLING AF VOKALER Mange dovne har den største glæde når de enden har på stolesæde.

Det kan være svært at vide om et ord staves med æ eller e.

Lyden æ skrives nogle gange som æ, andre gange som e. Derfor kan man let forveksle de to vokaler. Selvfølgelig skrives æ-lyden meget ofte som æ, men det er langtfra hver gang. Prøv at lytte efter om æ-lyden er lang eller kort. Det er nemlig som regel æ-lydens længde der afgør om den skrives som æ eller e. Æ-lyden skrives som æ når æ-lyden er lang Flamingoens næb er sort.

Camillas halskæde er af guld.

Bokseren fik næseblod under kampen. Æ-lyden skrives ofte som e når æ-lyden er kort Der var femten senge i sovesalen.

Jesper har gemt sin billet et hemmeligt sted.

Den bedste hest glemmer ikke sin rytter.

Hvis man ved hvilke bogstaver der kommer efter æ-lyden, kan man komme videre i stavningen ud fra disse regler:

18

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 18

10/19/12 2:23 PM

Æ-lyden skrives som æ når der er én konsonant lige efter æ-lyden Han havde nær tabt mælet da han så sin kære søster ride på et æsel.

Emils næse løber altid.

Myreslugeren er et underligt væsen. Æ-lyden skrives ofte som e når der er flere konsonanter lige efter æ-lyden Øst vest, hjemme bedst.

Caroline er mester i tennis.

Mette sendte pakken med posten.

I få tilfælde skrives æ-lyden som æ når der er flere konsonanter lige efter æ-lyden Det er en væmmelig film.

Det er sundt at drikke kærnemælk.

Køkkenvægten hænger på væggen.

• Æ-lyden skrives som e når æ-lyden er kort - kuglepen • Æ-lyden skrives ofte som e når der er flere konsonanter lige efter æ-lyden - kendte.

ÆNDERS ENDER HEDDER GUMPER.

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 19

19

10/19/12 2:23 PM

Skal det med ø eller y?

FORVEKSLING AF VOKALER Selv yngre kvinder føler lykke ved at pynte sig med et smykke.

Det kan være svært at vide om et ord staves med ø eller y.

Lyden ø skrives nogle gange som ø, andre gange som y. Derfor kan man let forveksle de to vokaler. Selvfølgelig skrives ø-lyden meget ofte som ø, men det er langtfra hver gang. Prøv at lytte efter om ø-lyden er lang eller kort.

Det er nemlig som regel ø-lydens længde der afgør om den skrives som ø eller y. Ø-lyden skrives som ø når ø-lyden er lang Tor har ødelagt sin kølebil.

Fannikker er øboere.

Mike vil nødigt gå til læge. Ø-lyden skrives ofte som y når ø-lyden er kort Det er synd for Ludvig at hans skyts er væk.

Der er mange gode strande langs Vestkysten.

Isabella er dygtig til dansk.

Hvis man ved hvilke bogstaver der kommer lige efter ø-lyden, kan man komme videre i stavningen ud fra disse regler:

20

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 20

10/19/12 2:23 PM

Ø-lyden skrives som ø når der er én konsonant lige efter ø-lyden De foretrak flødeis frem for sodavandsis.

Julies kjole er skrigende rød.

De låste døren da det blev aften. Ø-lyden skrives ofte som y når der er flere konsonanter lige efter y-lyden Lige efter deres bryllup var de meget lykkelige.

Emma har tabt sig, nu er hun tynd.

Tøjet krymper meget i vask.

I få tilfælde skrives ø-lyden som ø når der er flere konsonanter lige efter ø-lyden Jelva ved meget, hun er en kløgtig pige.

Broen går over den dybe kløft.

Køkkenet er på første sal.

• Ø-lyden skrives som y når ø-lyden er kort - flyt • Ø-lyd skrives som y når der er flere konsonanter lige efter ø-lyden - skyndte sig.

NÅR PRÆSTEN DØBER ET BARN, DRYPPER HUN VAND PÅ BARNETS HOVED.

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 21

21

10/19/12 2:23 PM

Skal det med å eller u?

FORVEKSLING AF VOKALER Kun en tåbe tager på flugt når sangeren synger smukt.

Det kan være svært at vide om et ord staves med å eller u.

Lyden å skrives nogle gange som å, andre gange som u. Derfor kan man let forveksle de to vokaler. Selvfølgelig skrives å-lyden meget ofte som å, men det er langtfra hver gang. Prøv at lytte efter om å-lyden er lang eller kort.

Det er nemlig som regel å-lydens længde der afgør om den skrives som å eller u. Å-lyden skrives som å når å-lyden er lang Butikken er åben hele dagen.

Soldaterne løftede deres våben.

Kan du låne mig nogle penge? Å-lyden skrives ofte som u når å-lyden er kort Han sagde ikke et muk.

Ingenting kan skrives som nul.

Mark er nu ikke så dum.

Hvis man ved hvilke bogstaver der kommer lige efter ålyden, kan man komme videre i stavningen ud fra disse regler:

22

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 22

10/19/12 2:23 PM

Å-lyden skrives som å når der er én konsonant lige efter å-lyden Sålen på Saras sko var godt slidt.

Mathias opfører sig tåbeligt.

En god vinder vil ikke håne taberen. Å-lyden skrives ofte som u når der er flere konsonanter lige efter å-lyden Andreas var skuffet over suppen, den duftede ellers udmærket.

Har tandlægens dårligste kunde kun én tand i munden?

I august gjorde arkæologen et underligt fund.

N

Å ELLER O S. 24

• Å-lyden skrives som u når å-lyden er kort - suk • Å-lyden skrives som u når der er flere konsonanter lige efter å-lyden - pung.

HVIS IKKE MAN KAN SY MED NÅL OG TRÅD, KAN MAN NUL OG NIKS I HÅNDARBEJDE.

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 23

23

10/19/12 2:23 PM

Skal det med å eller o?

FORVEKSLING AF VOKALER Kongen kom og var så flov fordi han snorked’ når han sov Det kan være svært at vide om et ord staves med å eller o.

Den ”åbne” å-lyd [ɔ] skrives nemlig nogle gange som å og andre gange som o. Der er størst chance for at stave ordet rigtigt hvis man skriver o, for det er langt de fleste ord med [ɔ] -lyden der skrives med o.

Prøv at lytte efter om lyden er lang eller kort. Det er nemlig som regel lydens længde der afgør om den skrives som å eller o. Å-lyden [ɔ] skrives ofte som å når å-lyden er lang Den gamle landmand bor stadig på sin gård.

Der var flere sårede efter trafikulykken.

Meteorologerne spår en lang vinter. Å-lyden [ɔ] skrives som å i ord med forstavelsen rå Lea kan lave råkost.

Rålammet er sammen med sin mor.

Lørdag er der råhygge.

24

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 24

10/19/12 2:23 PM

Å-lyden [ɔ] skrives ofte som o når å-lyden er kort Tag en frakke på, det bliver koldt.

Huset var billigt og blev derfor hurtigt solgt.

Kokken havde en lækker opskrift på en portion kartoffeltortilla.

N

Å ELLER U S. 22

• Kort å-lyd [ɔ] skrives ofte som o - flot.

MAN KAN IKKE MALE NOGET BLOT, MEN MAN KAN MALE NOGET BLÅT.

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 25

25

10/19/12 2:23 PM

Skal det med b eller bb?

ENKELT- ELLER DOBBELTKONSONANT Ikke krabbe men abe kunne mennesket skabe.

Det kan være svært at vide om et ord staves med b eller bb. De fleste ord staves med b, men nogle staves med bb.

I langt de fleste tilfælde er der kun én rigtig stavemåde, ordet skrives enten med b eller med bb. Hvis man skriver det forkerte, skriver man altså et ord der ikke findes.

I andre tilfælde findes der to forskellige ord, et med b og et med bb. I de tilfælde ændrer ordet altså betydning alt efter om det skrives med b eller med bb.

Prøv at lytte efter om vokallyden foran b-lyden er lang eller kort. Det er nemlig næsten altid vokalens længde der afgør om der skal være b eller bb inde i ordet.

Der kan være bb inde i et ord, aldrig sidst i et ord Det døde dyr blev fundet af gribbene.

Det døde dyr blev fundet af en grib.

Der er ofte bb inde i et ord når vokalen foran b er kort Jesus blev lagt i en krybbe.

At rubbe neglene betyder at skynde sig.

Ord med kort vokal skrives med dobbeltkonsonant.

26

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 26

10/19/12 2:23 PM

Der er ofte b inde i et ord når vokalen foran b er lang Der er mange aber i junglen.

Mia holder sig i form ved at løbe en tur hver dag.

Rasmus kunne sagtens gribe bolden.

N

DEN KORTE B-LYD KAN OGSÅ SKRIVES SOM P ELLER PP S. 40

• Der er b inde i et ord når vokalen foran b er lang - snabel • Der er bb inde i et ord når vokalen foran b er kort - skubbe.

JESUS LÅ I EN KRYBBE, OG SENERE MÅTTE HAN KRYBE TIL KORSET.

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 27

27

10/19/12 2:23 PM

Skal det med d eller dd?

ENKELT- ELLER DOBBELTKONSONANT Gadetøsers tøse-fnadder ender i det rene pladder, og når det ender i ballade, er ingen tøser glade.

Det kan være svært at vide om et ord staves med d eller dd. Mange ord staves med d, og mange staves med dd. I langt de fleste tilfælde er der kun én rigtig stavemåde, ordet skrives enten med d eller med dd. Hvis man skriver det forkerte, skriver man altså et ord der ikke findes.

I andre tilfælde findes der to forskellige ord, et med d og et med dd. I de tilfælde ændrer ordet altså betydning alt efter om det skrives med d eller med dd.

D-lyden er for det meste blød - vide, ridder men den kan også være hård - vidde Uanset om d-lyden er blød eller hård, gælder samme regler i forbindelse med d eller dd.

Prøv at lytte efter om vokallyden foran selve lyden er lang eller kort. Det er som regel vokalens længde der afgør om der skal være d eller dd inde i ordet. Der er undtagelser fra dette, så det er en god idé at bruge ordbog hvis man er i tvivl.

Der kan være dd inde i et ord, aldrig sidst i et ord Der spises flest nødder ved juletid.

Den nød er svær at knække.

28

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 28

10/19/12 2:23 PM

Der er ofte dd inde i et ord når vokalen foran d er kort Hunden hedder Kidde.

Ridderen blev spiddet på et sværd.

Reolen er 30 cm i bredden.

Der er ofte d inde i et ord når vokalen foran d er lang Christian har smadret en rude.

Moren skal made sin baby.

Tiden går hurtigt når man morer sig.

N

DEN KORTE HÅRDE D-LYD KAN OGSÅ SKRIVES SOM T ELLER TT S. 45

STUMT D S. 47

• Der er d inde i et ord når vokalen foran d er lang - heder • Der er dd inde i et ord når vokalen foran d er kort - hedder.

KVINDER FØDER BØRN, OG BØRNENE HAR FØDDER.

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 29

29

10/19/12 2:23 PM

Skal det med g eller gg?

ENKELT- ELLER DOBBELTKONSONANT Nogle hygger sig med kager, andre syn’s de rædsomt smager.

Det kan være svært at vide om et ord staves med g eller gg. Mange ord staves med g, og mange staves med gg. I langt de fleste tilfælde er der kun én rigtig stavemåde, ordet skrives enten med g eller med gg. Hvis man skriver det forkerte, skriver man altså et ord der ikke findes.

I andre tilfælde findes der to forskellige ord, et med g og et med gg. I de tilfælde ændrer ordet altså betydning alt efter om det skrives med g eller med gg.

Der kan være gg inde i et ord, aldrig sidst i et ord Skovhuggeren hugger brænde.

Det sidste hug fældede træet.

Prøv at lytte efter om vokallyden foran selve lyden er lang eller kort. Det er nemlig næsten altid vokalens længde der afgør om der skal være g eller gg inde i ordet.

Der er gg inde i et ord når vokalen foran g er kort Patienten skulle lægge sig ned.

Forbryderne er stygge.

Tiggeren rakte hånden frem for at få penge.

Der er g inde i et ord når vokalen foran g er lang Tigeren stod på spring.

30

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 30

10/19/12 2:23 PM

Hr. Jensen er en behagelig fyr.

Børnene var syge, så de kom hen til en læge.

Er det svært at høre om vokallyden er kort eller lang, så prøv at lytte efter om vokallyden lyder som i/j. Når man ved om det er en g-lyd eller en i/j-lyd, kan man komme videre i stavningen ud fra disse regler: G-lyden inde i et ord skrives altid som gg Kontormanden har tit ondt i ryggen.

Barnet ville ikke ligge i sin egen seng.

Stearinlys tændes, og hyggen breder sig.

I/j-lyden inde i et ord skrives altid som g Dagene er lange om sommeren.

Stigen er lang og lige.

Kødet skulle være i lagen natten over.

N

DEN KORTE G-LYD KAN OGSÅ SKRIVES SOM K ELLER KK S. 32 STUMT G S. 49

• Der er gg inde i et ord når vokalen foran g er kort og selve lyden er en g-lyd - skygge • Der er g inde i et ord når vokalen foran g er lang og selve lyden er en i/j-lyd - kage.

MAN KAN BYGGE MED LEGOKLODSER, MAN KAN IKKE BYGE MED LEGOKLODSER.

G R E B O M S TAV N I N G E N

001-164_9788723046109.indd 31

31

10/19/12 2:23 PM

greb om LISSIE MUNK-JENSEN

Greb om stavningen opsamler de grundlæggende staveregler og viser hvor det oftest går galt.

Hvert opslag giver en kort forklaring fulgt af eksempler der præciserer reglerne samt gode tip til korrekt stavning.

Registeret er en genvej til lige det

LISSIE MUNK-JENSEN GREB OM STAVNINGEN

greb om

Med d eller t – ligger eller lægger?

stavemæssige problem man vil undersøge nærmere.

GREB OM STAVNINGEN rummer retskrivningsregler som ikke umiddelbart findes på nettet. De ældste elever i grundskolen og elever i ungdomsuddannelserne får her det formelle grundlag for et godt skriftligt dansk.

GREB OM STAVNINGEN EN OPSLAGSBOG ALINEA

W W W. A L I N E A . D K

om_9788723046109.indd 1

ALINEA

9 7 8 8 7 2 3 0 4 6 10 9

stav ning en 10/19/12 2:18 PM