Issuu on Google+


Hilma af Klints fabelagtige serie De ti største er fra 1907 og skildrer menneskets livsaldre. Billederne er over tre meter høje. Foto: Kim Hansen.

HILMA AF KLINT Overvældende, fascinerende og gådefuldt. Det er ikke noget tilfælde, at den svenske kunstner Hilma af Klint (1862-1944) valgte at skjule sit livsværk og derfor efterlod sig en hemmelig “skat” på over 1.000 billeder, hun aldrig selv havde vist frem. Hendes egen tid var ikke moden, mente hun, og billederne – som med flere år foregriber den abstrakte kunsts officielle fødsel – blev gemt væk efter hendes død. Først med denne udstilling, der åbnede på Moderna Museet i Stockholm sidste år, er Hilma af Klint for alvor blevet genopdaget og har nu taget den internationale kunstscene med storm. På udstillingen følger vi hendes kunstneriske og åndelige udvikling: fra automattegninger, fremstillet under spiritistiske seancer, frem til de abstrakte serier fra årene 1906-1915, betegnet som Malerierne til templet. Med sin unikke brug af farver, tegn og en gådefuld symbolik søger Hilma af Klint at give os indblik i en usynlig virkelighed og skildre en opstigen fra det oprindelige urkaos til en højere, universel sandhed.

SYDFLØJEN TIL 6. JULI


Philip Guston. T.v. The Studio, 1969, olie på lærred. T.h. The Line, 1978, olie på lærred. Begge: Privateje © The Estate of Philip Guston.

PHILIP GUSTON Philip Guston (1913-1980) er en af Amerikas væsentligste malere i det 20. århundrede. Fra sidst i 1940’erne er han et højt respekteret medlem af kredsen af abstrakte ekspressionistiske malere i New York, men fra ca. 1968 ændrer han sit udtryk dramatisk. Han forlader helt abstraktionen til fordel for et markant, til tider grotesk og nærmest tegneserieagtigt billedsprog, som bliver stærkt omdiskuteret i samtiden og siden sikrer ham kultstatus. Udstillingen, der er blevet til i anledning af 100-året for Gustons fødsel og i samarbejde med Schirn Kunsthalle, viser netop et koncentreret udvalg af sene værker fra denne fascinerende periode, hvor Guston bliver bannerfører for genoptagelsen af den figurative tradition i amerikansk kunst. Som antydet i udstillingens titel, Painting Smoking Eating, kredser Guston her om sig selv og de nære ting, men som udtryk for noget eksistentielt, tilværelsens bedrøvelighed og det menneskelige lod. Hans billedverden forener det karikerede og grumme med følsomhed, humor og stor menneskelig styrke.

ØSTFLØJEN 4. JUNI - 7. SEPTEMBER


Emil Nolde. Masker og georginer, 1919, olie på lærred. Selvportræt, 1917, olie på krydsfiner. Begge © Nolde Stiftung Seebüll

EMIL NOLDE Sommerens store oplevelse på Louisiana er mødet med Emil Nolde (1867-1956) – en klassiker, der med sine farvestærke, kraftfulde udtryk hører til blandt de vigtigste kunstnere i det 20. århundrede. Desto mere overraskende er det, at den seneste retrospektive udstilling i Danmark faktisk ligger mange år tilbage. Men også, at det på denne udstilling er blevet muligt – takket været adgangen til ny forskning – at præsentere nye perspektiver på kunstneren selv og hans værker. Vi får således et overblik over Noldes samlede værker, herunder også arbejder, som ikke siden hans død – eller slet ikke – har været vist uden for hans hjem i Seebüll. Derfor kan vi følge, hvordan han afprøver forskellige måder at male på, inden han finder frem til sin karakteristiske stil. Ud over storslåede landskaber og prægtige blomsterbilleder vises bl.a. vilde scener fra Berlins natteliv og eksotiske stillehavs­ motiver, som bliver til under Noldes sydhavsrejse, men også de billeder med religiøst indhold, som kunstneren selv satte så højt.

VESTFLØJEN 4. JULI – 19. OKTOBER


Indtryk fra Noldes rejse til Ny Guinea: Tropesol, 1914, olie på lærred. © Nolde Stiftung Seebüll / Foto: Krause, Johansen.

Udstillingen tegner samtidig et billede af kunstneren og hans historiske sammenhæng. Et næsten 90 år langt liv og virke som kunstner i Tyskland, der spænder fra slutningen af 1800-tallet frem til nationalsocialismen og efterkrigstiden, og hvor Nolde oplever både at blive feteret og forkætret. Med generøse lån fra Nolde Stiftung Seebüll, men også fra andre museer og private samlere, er det her lykkedes at samle 90 malerier, foruden en række akvareller og grafik. De repræsenterer alle perioder af kunstnerens virke og vises i en række tematiske kapitler – bl.a. Farvestorme, Søstykker, Mødet med det fremmede, Troldmanden fra Nord og Umalede billeder. Noldes tidlige og sene værk, som ikke tidligere har fået stor opmærksomhed, har desuden fået en særlig plads på udstillingen, som er arrangeret i samarbejde med Städel Museum i Frankfurt. Dermed er der rig mulighed for at opleve de mange facetter i Noldes livsværk og få et overblik over hans kunstneriske udvikling og alsidige produktion.


Nyd en kunstpause og udsigten til sommer, der næppe bliver skønnere end her på Calder-terrassen foran Louisiana Cafe. Foto: Kim Hansen

SOMMER PÅ LOUISIANA Om sommeren kan man virkelig nyde det enestående samspil mellem kunst, arkitektur og natur, der har gjort Louisiana til et af verdens mest berømmede og elskede museer. En tur i Skulpturparken, hvor skulpturer er placeret, så hver enkelt kommer til sin fulde ret, er nemlig en vigtig del af Louisiana-oplevelsen. Her kan man gå på opdagelse, lægge sig i græsset, nyde panoramaudsigten over Øresund eller gå videre til stranden. Louisianas Samling har internationalt format og vises i skiftende præsentationer med markante fikspunkter som f.eks. Jorn-rummet og Giacomettisalen. I år kan man i Store Sal se et udvalg fra Samlingen, der viser udviklingen af maleriet og det maleriske gennem de seneste årtier. Børn og unge kan få meget mere ud af feriedagene i Louisiana Børnehus, der er et fristed for fantasi og kreativitet. Også om sommeren er Louisiana et levende kulturhus med workshops, koncerter i Parken, litteraturfestival, Cafe, Butik mm. Følg med på www.louisiana.dk eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

HUSK AFTENÅBENT TIR-FRE TIL KL. 22


Louisiana Museum of Modern Art Gl. Strandvej 13 DK-3050 Humlebæk +45 4919 0719 mail@louisiana.dk

Entrépriser Pr. person: kr. 110 Studerende med studiekort: kr. 95 Børn og unge op til 18 år: fri entré Grupper (min. 15 pers.): Pr. person: kr. 100 Studerende: kr. 90

Åbningstider Tirsdag-fredag: 11-22 Lørdag-søndag: 11-18 Helligdage: 11-18 Mandag: lukket

Klubmedlemmer: fri entré Klubmedlemmers gæster: kr. 90

LOUISIANA STØTTES I 2014 AF BL.A. Main Corporate Partners:

Sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger

Forside: Emil Nolde, Frau T. mit roter Kette, Sylt, 1930, akvarel på papir © Nolde Stiftung Seebüll. Foto: Krause, Johansen. Alle værker af Emil Nolde, Hilma af Klint og Phillip Guston er © Billedkunst.dk 2014


Gl. Strandvej 13 +45 4919 0719 3050 Humlebæk www. louisiana.dk

NORDFLØJ GIACOMETTI SALEN

BØRNEHUSET

VESTFLØJ

KONCERTSAL

JORN-RUMMET

SKULPTURPARK

CALDER TERRASSEN

STORE SAL

ØSTFLØJ (UNDER TERRÆN) HENRY MOORE (Panorama-udsigt)

WESSEL BAGGE SAMLINGEN

ASCHER SAMLINGEN

VESTFLØJ

EMIL NOLDE 4. juli – 19. oktober

ØSTFLØJ

PHILIP GUSTON 4. juni – 7. september MALERI & DET MALERISKE Værker fra Louisianas Samling i Store Sal 4. juni – 3. august

SYDFLØJ

HILMA AF KLINT til 6. juli Ascher Samlingen & Kusama Installation til 6. juli

SYDFLØJ

KUSAMA INSTALLATION


Sommerprogram 2014