Issuu on Google+

Viborg Ultras

Viborg FF - Brøndby IF, 2/4 2006, Årgang 1 No. 3

FANZINE


fødselsdag

Viborg FF fylder i disse dage 110 år. Dette skal naturligvis fejres på behørig vis med både en sejr og en række artikler i dette nummer af fanzinet. Vi har en artikel, der fortæller VFFs historie og om klubbens overgang fra at være en klub med fokus på flere sportsgrene, til en fodboldklub til det den er i dag, nemlig en moderne fodboldklub. Derudover har vi en artikel om klubbens største triumf, nemlig pokaltitlen i 2000 og endelig har vi en rejsebeskrivelse fra Farum kampen og en tidslinie med de vigtigste årstal i VFFs historie. Selv efter sejren i onsdags har det langt fra været den start vi kunne ønske os på foråret. Netop derfor skal den i dag have alt. Dels for at give spillerne det sidste de mangler og dels for fejre jubilæet. Jubilæet skal naturligvis også fejres på tribunen, og vi håber, at alle har fulgt opfordringen til at være klædt i grønt. Det skal gerne danne rammen om et grønt/hvidt inferno på vores afsnit. Dagens modstandere på tribunen bliver ufortjent kædet mere sammen med ballade og uheldig optræden end stemning. Det er synd. For Brøndby har nogle af ligaens mest dedikerede fans. Det lagt sammen med en stor fanbase både på vestegnen og i provinsen (sic!), gør det svært for de fleste, at hamle op med dem ude som hjemme. Derfor er det særdeles vigtigt, at alle viser hvad Syd kan præstere! Vi kan ikke vinde på antal, men lad os vise, at hjemmebanen tilhører Viborg. Vi håber, at vi kan fortsætte den fine stime vi har udenfor banen, for der har været en nærmest upåklagelig opbakning til de seneste kampe. Sidst mod Horsens på hjemmebanen var det flot at høre, at så mange var klar inden kampen og at de der var på syd var klar til at give alt. I øvrigt er det værd, at bide mærke i at forholdet til kontrollen efterhånden er blevet fuldstændigt normaliseret. Vi håber denne tendens fortsætter, for der er ingen tvivl om, at konflikt ikke gavner nogen af parterne. Det betyder dog ikke at vi blot skal hvile og ikke har mere at kæmpe for. Det ligger os stadig meget på sinde, at få fjernet sæderne på Syd og at få legaliseret romerlys og røg på danske stadions. Derudover er det mindste vi kan gøre, at udvise støtte til de danske grupper som stadig behandles dårligt... Frihed for fans! Viborg Ultras


“Det største sus kom i Parken

Klokken er 19.00, og det er torsdag. Kristi himmelfartsdags såmænd. Jeg står i Parkens spillertunnel og kigger ud over de tomme tribuner, hvor kun skrald og måger regerer. Jeg føler mig tom. Tømt. På nethinden sidder billederne mangfoldigt af de begivenheder, der udspandt sig i denne arena to timer forinden. Billeder af glæde vælter frem, nu da skyerne trækker sammen, og regnen så småt begynder at dryppe. Jeg føler bevægelse, iblandt træthed. For hvor var det da overvældende, da Viborg F.F scorede pokaltitlen... Så smukt. Så stort. Et minde for livet.” Ordene er skrevet af Viborg Stift Folkeblads journalist Peter Jervin og kunne læses i stiften dagen efter pokaltriumfen. Ordene beskriver hvad de fleste af os følte den dag, nemlig en ubeskrivelig glæde. Hvem husker ikke personer der græd og hvor mange vil ikke huske denne dag på linie med andre vigtige mærkedage. Det er nemlig velsingelsen og forbandelsen ved at være fan af VFF. Sejrene, titlerne og de store glæder kommer så sjældent, at det næsten er til at græmme sig over. For, for hver eneste titel eller sejr følger der pointtab i overtiden eller tåbelige nederlag mod mindre hold. Omvendt er der ingen tvivl om, at den glæde hver eneste af de 4000 medrejsende Viborg fans følte netop den dag i 2000 er større end noget nogen Chelsea eller Barcelona fan må føle lige nu. Vi prøvede noget andet end det sædvanlige. Vi kæmpede ikke om nedrykning, vi kæmpede ikke for at undgå konkurs, vi kæmpede ikke forgæves. Vi kæmpede mod AaB, vi kæmpede for pokalen og vi vandt den. Den nuværende stilling er det tætteste vi har været på at kunne fejre Viborg siden pokalfinalen. Selvom bronzen ikke er i nærheden af at være ligeså stor som pokalen, vil det være en mere end kærkommen lejlighed til at genoplive de dage, da VFF vandt de første medaljer i moderne tid.


Viborg Fodsports VIBORG FF AF 1896

Den 1. april 1896 stiftedes Viborg Fodsports Forening hos en tømrermester i Gravene, der hvor Føtex ligger i dag. Foreningens formål var at få folk til at dyrke idræt. “Fodsport” var den første idrætsgren på programmet og kom således til at lægge navn til foreningen. Fodsport var en slags marchsport, og traveturene gik til den gamle hovedstads naturskønne omgivelser. I løbet af de næste år introduceredes flere idrætsgrene, og i 1900 kom fodbold på programmet.

DE FØRSTE ÅR

På det tidspunkt var fodboldsporten ikke organiseret og VFF’s første modstandere var hold fra andre viborgensiske idrætsklubber, som fx cricketklubben Olympia. Senere blev der arrangeret kampe mod udenbys hold som Skive og Randers Freja, og i 1908 blev VFF medlem af JBU og deltog i forbundets løst arrangerede turneringer. Indtil Viborg Stadions indvielse i 1931 blev fodboldkampene spillet på Viborg Kasernes eksercerplads. I 1913 indførtes en ”landsturnering”, som dog var forbeholdt de københavnske hold. De jyske hold måtte nøjes med en kredsturnering, hvor kredsvinderne kunne møde hinanden i en slags play off, indtil den jyske mesterrække blev oprettet i 1922.

DEN FØRSTE TRIUMF

I 1923 rykkede VFF op i mesterrækken med et hold, der helt i modstrid med datidens herskende taktik var organiseret omkring en solid defensiv og den store centerforward, Arnold Thisted, alene i front. Alle regnede på forhånd VFF for chanceløse, og Jyllands-Posten havde hånet viborgenserne for deres spillestil. Men ved udgangen af sæsonen i 1924 havde VFF sikret sig det jyske mesterskab foran favoritterne fra AGF, der ellers tegnede sig for 5 jyske mesterskaber mellem 1919 og 1925. Den store stjerne på viborgensernes mesterhold var klubbens største idrætsmand gennem tiden, Hermann Brügmann, som udover en 20-årig karriere som fodboldspiller også nåede at deltage ved OL i Amsterdam i 1928 som længdespringer.


Forening af 1896 VFF I DANMARKSTURNERINGEN

Danmarksturneringen blev oprettet i 1937 uden deltagelse af VFF. Klubben var nemlig rykket ud af den jyske mesterrække i 1930 og var siden kommet i kontingentrestance til JBU. Først omkring 1950 var VFF klar til at satse på kvalifikation til Danmarksturneringen, og der blev satset hårdt med lysanlæg på træningsbanen, professionelle trænere og et nyt klubhus på Kirkebækvej. Men trods alle anstrengelserne glippede kvalifikationen til Danmarksturneringen år efter år. Først i 1960 lykkedes det endelig for VFF at rykke op i 3. division med prominente navne som Finn Døssing og kamprekordindehaveren Erik Bundgaard på holdet. Efter to sæsoner i 3. division rykkede VFF op i 2. division, hvor det blev til 5 sæsoner, inden det igen gik den forkerte vej. Således endte VFF med at rykke ud af Danmarksturneringen i 1971.

VIBORG FORTSÆTTER FREMAD

Den hjemvendte Finn Døssing sparkede i 1973 VFF tilbage til 3. division, og her lå VFF lunt og godt i rækken op igennem 1970erne. Men med indførelsen af betalt fodbold i 1978 blev dødvandet brudt. VFF etablerede en professionel afdeling, samlede et talentfuldt hold af spillere fra omkringliggende serieklubber og rykkede samme år op i 2. division. To år senere, i 1980, sikrede VFF sig adgang til dansk fodbold fornemste selskab. Trods en super debutkamp med sejr over OB blev det kun til en enkelt sæson i den bedste række, og i 1980erne måtte VFF tage til takke med en tilværelse i 2. division.

BLANDT DE BEDSTE

Der skulle gå 10 år efter den første oprykning til 1. division, før VFF i 1990 igen kom til at spille i den bedste række. Og selvom det igen kun blev til en enkelt sæson, virkede klubben mere gearet til en tilværelse blandt de bedste. Så efter endnu et par forsøg, i 1993 og 1995-97, lykkedes det endelig at bide sig fast i dansk fodbolds bedste række, som VFF nu har været en del af siden 1998.


Tidslinie -

Vigtige årstal i VFFs historie

1896 - Viborg Fodsports Forening stiftes med fokus på en vifte af forskellige sportsgrene. 1924 - Viborg FF vinder mesterrækken (den bedste række i jylland) efter finale mod AGF. 1931 - Viborg Stadion indvies (nedenstående billedet er på dagen for indvielsen)

1956 - Der sættes nordisk tilskuerrekord, da Danmark møder Sverige på Viborg Stadion (billede)

1959 og 1960 - VFF rykker for første gang op i først 3. og siden 2. division. 1978 - VFF indfører for første gang en grad af professionalisme. 1980 - Viborg FF kvalificerer sig for første gang til landets bedste række. 1990’erne - Viborg FF konsoliderer sig med bl.a. professionalisme og spiller stort set konstant i den bedste række. 2000 - Pokalfinalen... Nok sagt. Se side 3.


Grazie ragazzi

Tak til alle... Verden er bedre her klokken 1 om natten efter at have været i Farum. For der er i sandhed nok at takke. Spillere, fanatikere og SU’eren – tak for den! Vi startede fra Viborg og hentede folk i Århus. Derefter gik turen med guldøl, rigeligt med pauser og masser af euro-dance indtil vi nåede Københavnsområdet. Her fór vi selvfølgelig vild, ikke mindst fordi Bumsen ikke forstår grundlæggende kortlæsning. Men frem kom vi da og kun 5 minutter for sent.

y!

b Vores

Herefter gik turen ned til vores ende af deres langtribune, hvor de fleste af de andre allerede havde stillet op og var klar. Vi stemte i deres sang og overdøvede hurtigt Farums egne tilskuere. Kampen gik, som de tit går med guderne, op og ned. Vi kom bagud og dermed troede de fleste at den forjættede 8. var på vej hjem. Men for en gangs skyld skulle det gå anderledes. De kæmpede for det og efterhånden vendtes et billede af Farum dominans til et Viborg pres. Efter 3 magre kampe var det en lettelse at kunne juble hele 3 gange i samme kamp. Det var befriende, at se spillerne juble så intenst som de gjorde både ved scoringerne og efter kampen. Når man igen vinder uden at have spillet prangende giver det håb om, at sæsonen alligevel kan ende med metal. Især når begge direkte modstandere i kapløbet dummer sig.


Kort nyt

- Thomas Andie modtog sidste søndag en “Den hvide Pele - Thomas Andie” t-shirt efter kampen mod Horsens. Det er der blevet en artikel ud af som nu er tilgængelig på vff.dk. - Næste kamp bliver mod AaB i Aalborg. Indtil videre er der ingen plan om bus, men tjek fanatikos.dk for information. - Det forlyder at der var op imod 100 VFF-fans på Fløjten for at overvære gudernes kamp mod FCN. Stemningen havde naturligvis været euforisk efterhånden som kampen vendte. Man kan håbe succesen kan gentages for alle viborgensere som ikke selv kan komme til kampene. - Næste nummer bliver mod AGF den 17/4. Indholdet ligger endnu ikke fast, men det bliver bomben. Har du i øvrigt ideer, ris eller ros, skriv til fanzine@fanatikos.dk.


ULTRAS VIBORG 3