1 minute read

POLITIRAPPORTEN - FYN

Herunder kan du se de seneste nyheder fra Fyns Politi.

17-årig mand anholdt i forbindelse med skudafgivelse i Seden

Advertisement

Fyns Politi har anholdt en 17-årig mand fra Århus Kommune i forbindelse med en afgivelse af skud på Strandvejen i Seden i Odense tirsdag aften den 28. marts kl 21.30. Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Odense netop nu.

Tirsdag aften kl 21.13 fik Fyns Politi en anmeldelse om, at der var hørt skud på Strandvejen i bydelen Seden i Odense. Første patrulje er fremme kort efter og kan her anholde den 17-årige. Manden fremstilles i grundlovsforhør fra kl 11.30.

Sagen efterforskes

Fyns Politi efterforsker bredt. Blandet andet undersøger politiet, om skudafgivelsen hænger sammen med de to sprængninger, der har været to forskellige steder i Odense inden for de sidste 3 uger.

Fyns Politi anser ikke skudsagen fra i går aftes som en del af en bandekonflikt. I stedet anser politiet det for at være relateret til en konkret konflikt i det kriminelle miljø.

Tryghedsskabende indsats

Fyns Politi har iværksat en tryghedsskabende indsats i området på baggrund af hændelsen, ligesom man har været i kontakt med den skole, der ligger i området. Fyns Politi vil derfor have en løbende tilstedeværelse i Seden dagen igennem og vil bl.a. være ved Fjordager Hallen ml. kl 19-21, hvor borgere kan komme forbi og tale med politiet, hvis man har behov for det, eller hvis man har oplysninger til sagen.

Fyns Politi tilstede i Vollsmose efter højt brag

Fyns Politi modtog kl 00.15 en anmeldelse om et højt brag fra en form for sprængning i en opgang i Vollsmose, og politiet har derfor været tilstede i området i nat og i de tidlige morgentimer den 21. marts.

Vicepolitiinspektør Claus Andkjær fortæller: – ”Kort efter ankomst til Bøgeparken kan vores patruljer konstatere, at der er sket en form for sprængning i en opgang på Bøgetorvet, men at ingen er kommet til skade.”

Efter at have sikret området, har Fyns Politi arbejdet det meste af natten med at afhøre vidner, sikre videoovervågning og foretaget tekniske undersøgelser på stedet. Ydermere har Fyns Politi søgt i området med sprængstofshunde.

This article is from: