
1 minute read
UGENS TIPS OG TRICKS
Undgå at misfarve dit tøj
Hvis du vasker dit tøj med en skumvaskeklud, fanger den overskydende farve fra dit tøj. Så undgår du at overskudsfarve fra dine nye sorte jeans smitter af på din lilla bluse.
Advertisement
Fjern lugt fra bøtter
Er du træt af at dine bøtter har fået lugt? Så brug 4 spiseskefulde bagepulver i en liter varmt vand. Læg bøtten i blød eller kom det ned i den. Skyl godt efter, når der er gået ca. 30 minutter. Hvis den stadig har lidt lugt, kan du fylde bøtten med avispapir og sætte låg på. Efter en dag har avispapiret absorberet lugten.
Undgå glaspest
Glaspest sker, når du vasker dine glas ved mere en 55 grader. Så det er bedst at vaske dem på et kort vaskeprogram på under 55 grader. Det kan også anbefales at undgå vaskemaskinens tørreprogram.
Spar på strømmen
Du kan spare på strømmen ved at bruge varmluft i stedet for almindelig ovnvarme. Ved varmluft cirkulerer varmen rundt i ovnen, og den fordeles mere effektivt. Det er derfor, du ikke behøver skrue så højt op for temperaturen. En ekstra gevinst er, at ovnen også varmes hurtigere op, når du bruger varmluft.
Sådan pudser du nemmest guld og sølv
Du pudser nemmest guld med sølvpapir, opvaskemiddel og kogende vand. Og når du skal pudse sølv, kan du bruge salt, sølvpapir og kogende vand.
Har du et godt tip, som du vil dele med vores læsere?
Så send det til os på redaktion@lokalnytodense.dk