
1 minute read
NYT PODCASTAFSNIT: KOM TÆTTERE PÅ AOF, DERES HISTORIE OG DERES LEDER
Så har Wecademy igen fået en snak med en af de fynske ildsjæle. Denne gang har Sia og podcasten haft besøg af Gitte Overgaard, der er skoleleder for AOF på Fyn.
Vil du gerne dygtiggøre dig indenfor madlavning, IT, yoga eller strik og hækling? Eller er du ordblind, og vil gerne forbedre din læsning? Måske du hellere vil blive stærke til at tale engelsk eller regne? Næsten ligegyldigt hvad du ønsker at fordybe dig i, så har de det rette forløb til dig hos AOF.
Advertisement
Et afsnit med højt humør Dét og meget mere fortæller Gitte Overgaard, der er skoleleder for AOF Center Odense, om i det nyeste afsnit af samtalepodcasten Indsigt med Udsigt. For på trods af at afdelingen hedder Odense, dækker de hele seks kommuner på Fyn: Odense, Middelfart, Assens, Nordfyn, Nyborg og Kerteminde. Derfor kan du også finde en række forløb her i Middelfart, der passer til netop din interesse.
Gitte Overgaard, der har været en del af AOF i mange år, brænder for at tilbyde borgere ny viden og læring. Glæd dig til at høre Gitte fortælle med passion, engagement og virkelig højt humør.
Du kan lytte til afsnittet på Spotify og Apple Podcast. Du kan også høre afsnittet på Podimo og Google Podcast.
Fjerde afsnit i serien

Dette er fjerde afsnit af Wecademys samtalepodcast Indsigt med Udsigt. I serien opsøger de lokale ildsjæle, som de inviterer ind i Wecademys studie på Torvet 1. Det kan være direktører for virksomheder, foreninger eller arrangementer, som bliver budt indenfor for at fortælle historien om deres virksomhed, og det de står i spidsen for.
Men lige så meget for at fortælle om deres personlige historie. Så vi alle kan få indsigt i, hvad de laver, hvad det betyder for dem at være i Middelfart, og hvordan de egentlig er endt netop her.
