
1 minute read
INFO FRA MIDDELFART KOMMUNE
Vi har samlet nogle af de seneste nyheder fra Middelfart Kommune.

Advertisement
Flest overnattende gæster søgte til Middelfart i 2022
Der er grund til at være stolt af vores skønne Middelfart! Ud af alle byerne på Fyn er det nemlig Middelfart, der topper i popularitet, hvis man skal se på antallet af overnatninger på hoteller og feriecentre i 2022.
En stigning på hele 28 procent. Så mange flere overnatninger blev der i 2022 booket på Middelfarts hoteller og feriecentre i forhold til året før.
Det blev i alt til næsten 600.000 overnatninger i kommunen, og heraf var det især møde- og konferenceovernatninger, der trak gæster til.
Voksende børnetal giver behov for flere daginstitutioner i Middelfart
Der kommer heldigvis flere og flere børn til Middelfart Kommune – og det kan mærkes i daginstitutionerne. Derfor har kommunen sat 128 mio. kroner af til at øge antallet af dagtilbudspladser.
Kun flere får øjnene op for det dejlige ved Middelfart, og de seneste år er folk strømmet til kommunen for at bo og stifte familie – og det har givet en stor vækst i antallet af børn.

Særligt det stigende antal småbørn i alderen 0-5 år giver udfordringer i de nuværende dagtilbud.
Med nyt samarbejde sætter kommunen ekstra fokus på affaldsfrie lokalområder
I samarbejde med Hold Danmark Rent og Ren Natur sætter Middelfart Kommune et yderligere fokus på et rent og affaldsfrit nærmiljø, hvilket konkret betyder, at der i 2023 gennemføres affaldsindsamlinger på særligt udvalgte områder i kommunen.
Affald i naturen er noget skidt! Det er grimt at se på, og det er spild af ressourcer. Det kan vi vist alle blive enige om. Vidste du f.eks., at der er plastik i et cigaretskod?
Og at cigaretskod er det stykke affald, der findes mest af i Danmark – på flest steder og i størst antal?
