
1 minute read
VELBESØGT ÅBNINGSRECEPTION VAR EN STOR SUCCES
Fredag den 3. marts slog The Platform dørene op til deres nye iværksætterhus. Åbningsreceptionen var både velbesøgt og en stor succes.
Interessen for Trekantområdets nye iværksættermiljø, der råder over 2000 kvadratmeter, og som har plads til 120 iværksættere, har alle dage haft stor opbakning. Og det kom også til udtryk, da The Platform afholdte deres åbningsreception fredag den 3. marts.
Advertisement
Taler, underholdning og flotte nye omgivelser
Receptionen fandt sted i The Platforms nye 300 kvadratmeter store lokale, som skal bruges og udlejes til forskellige arrangementer.
Da de mange mennesker havde fundet sig en plads, blev de budt velkommen af Tonny Vinding Møller, der er direktør hos The Platform. Tonny gav en kort introduktion til stedet, og alle de muligheder som The Platform rummer.
Han fortalte desuden, at stort set alle kontorpladser og flyverpladser er udlejet. Så hvis man vil være en del af iværksætterfællesskabet, skal man være hurtig.
Efter Tonnys velkomst indtog Anne Dorthe Hjort, der bliver en del af mentor boardet, som alle husets iværksættere kan benytte sig af, scenen.
Anne Dorthe Hjort er grundlægger af Nature Planet, og hun gav en kort introduktion til de andre mentorer. Hun lagde også ud med at citere Steve Jobs: “Stay hungry, say foolish” for at pointere, hvad der er vigtigst som iværksætter.