OmSLAget 2 - 2018

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Badning i branddammen i Grovelejren ved Karup. Bag børnene ses nogle af de barakker, de boede i. 1946-1947. I slutningen af 2. Verdenskrig kom 238.000 østtyske flygtninge til Danmark. Det var kvinder, børn og gamle mænd, som efter krigen blev interneret i lejre. Der blev bl.a. oprettet to store lejre, Grove- og Gedhuslejren på den tidligere tyske flyveplads ved Karup. Her var i alt flere end 20.000 flygtninge spærret inde bag kraftig pigtråd og under skarp bevogtning for at undgå fraternisering. De sidste blev sendt til Vesttyskland i 1949 og lejrene nedlagt. I dag er kun to store flygtningekirkegårde tilbage som et tragisk minde. Foto udlånt af Lokalhistorisk Arkiv i Karup.

Årgang 2018 nr. 2

Indhold Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen Side 5 Katolsk Historisk Arkiv er den danske katolske kirkes hukommelse Af John Thrane Side 8 Velux Fonden og SLA Uddrag af tilbagemeldinger på Velux Fondens donationer i 2017 Side 11 Dinosaurens brøl Af Karen Jermiin Nielsen Side 12 SLA generalforsamling og årsmøde 2018 Af Else Gade Gyldenkærne og Hanne Hauge Side 14 Kredsmødet 2018 Af Svend-Erik Christiansen Side 3

Side 16 Fra beholder til brug Kolding Stadsarkiv Af John Thrane Side 19 Stjernefotosamlingen af 1990 - digitalisering Af Hanne Hauge Side 20 Fællesnordisk møde om Arkivernes Dag Af Jørgen Thomsen Side 21 Arkivernes Dag 2018 Af Hanne Hauge Side 22 SLA’s nye hjemmeside Af Else Gade Gyldenkærne Side 23 Følg med på Facebook Af Henning Sørensen Side 24 Pressemeddelelser og nyhedsbreve Rigsarkivet

Kurser - se side 27 til 28 og www.danskearkiver.dk

SLA mødekalender 2018 6. og 7. oktober

Side 25 Bente Klercke Fonden Af Svend-Erik Christiansen Side 25 Generalforsamling den 6. oktober 2018 Sammenslutningen af Lokalarkiver Side 26 Vil du med på holdet? Af Henning Sørensen Side 26 Elektroniske adresseændringer, SLA Side 27 Foreløbig planlagte modulkurser Tidl. amtskredse, arkivsamvirker og kommuner Side 28 Foreløbig planlagte modulkurser 2019, side 27 fortsat Side 28 Planlagt kursusaktivitet 2018 Sammenslutningen af Lokalarkiver

SLA årsmøde og generalforsamling

10. november

Arkivernes Dag 2018

29. okt. og 5. nov.

Modul 3, Vejle

Uddannelseskalender Modulkurser - SLA 10. og 17. september

Modul 5, Nykøbing Falster

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 20. aug. og 3. sept.

Modul 2, Kalundborg

29. september

Modul 3 dag 2, Hedensted

25. og 26. september

Modul 5, Skørping

Oktober/november

Modul 4, Ringkøbing

18. og 25. september

Modul 1, Skanderborg

25. og 26. februar 2019

Modul 2, Skørping

2019

Modul 1, Ringkøbing

Foråret 2019

Modul 0, Skørping

Efteråret 2019

Modul 2, Lokalarkiver i Østjylland

Arkibas- og IT-kurser - Andkærhus i Vejle 3.12.

Arkibas5, administrator

29.11.

Word Press

25.10.

Facebook (fortsætter)

Arkibas5, arkivalier:

25.9. - 23.10. - 28.11.

Billedscanning

27.9.

Digitalisering, lyd

26.11.

Arkibas5, billeder:

26.9. - 22.10. - 27.11.

Facebook (begynder)

24.9.

Digitalisering, film

24.10.

Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinære medlemmer:

Ekstraordinært medlem :

575-03 Gesten Sognearkiv

13-16 Aalborgs Forsvars- og Garnisonsmuseum

340-04 "Ka du huske", Lokalhistorisk Forening for Lynge Sogn i Sorø 615-05 Hatting Sogns Lokalhistoriske Forening

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokalarkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Hanne Hauge på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 572 arkiver i Danmark: 532 ordinære og 40 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19D 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk www.arkiv.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Annette Jørgensen Kontorassistent: Berit Juul Brorly Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 74 72 33 26 e-mail: mail@lha-toender.dk

2

Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk Else Gade Gyldenkærne, Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Henning Sørensen Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

For fire måneder siden havde jeg fornøjelsen af på SLA’s vegne at deltage i et fællesnordisk møde om Arkivernes Dag og det fremtidige samarbejde mellem de nordiske lande på dette område. Det foregik i Stockholm, og der kan læses mere om det inde i bladet. Det var meget opløftende, for selv om Arkivernes Dag i Danmark har 19 år på bagen, var der i den nordiske kreds stadig entusiasme at spore. Jeg håber, det vil føre til, at vi fra arkivorganisationernes side også kan forny vores understøttelse af de lokale aktiviteter, der jo bærer hele Arkivernes Dag-projektet. Vi kan i den sammenhæng uden tvivl trække på erfaringer fra de andre nordiske lande, ikke mindst Sverige, og i 2019 bliver det fællesnordiske tema Gemt eller glemt? ”Retten til at blive glemt” er et af de slagord, vi ofte hører i diskussioner om, hvad arkiverne skal og må samle ind og opbevare i deres samlinger, og arkivernes hele eksistens bygger jo på, at den slags tanker ikke vinder for stort indpas. Som arkivfolk kan vi dårligt stille os tilfredse med ”friserede arkiver”, som kun vil tillade fremtidens brugere at læse om livet på solsiden. Tværtimod. Det er meget vigtigt, at problemer og udfordringer i dagliglivet for fortidens og nutidens mennesker også kommer til at afspejle sig i arkiverne, og der kan ikke advares nok imod kun at fortælle historier med rosenrødt skær, som

jeg engang hørte en redaktør af et lokalhistorisk årsskrift foreslå det. Nej, arkivernes virksomhed bygger på et helt andet udgangspunkt, nemlig vores behov for også at kunne forklare, hvordan og hvorfor vi er blevet de mennesker, vi er, og hvorfor vi lever under de omstændigheder, som vi gør – og vores interesse i at efterlade os et materiale, der også vil gøre det muligt for vore efterkommere at blive klogere på den slags spørgsmål. Det er selvfølgelig vigtigt at holde fast i det udgangspunkt under alle omstændigheder, og det er vigtigt at have med i bagagen, når vi i de kommende måneder vil møde mange spørgsmål omkring arkivernes indsamling og behandling af materiale med personoplysninger og om lovligheden af at foretage os det som arkiver, som vi nu har gjort i årtier. Én ting er imidlertid at indsamle materiale, noget andet er, hvornår vi stiller det til rådighed – og her er det klart, at vi som arkiver i fremtiden må være endnu mere påpasselige med, at personfølsomme oplysninger ikke stilles til rådighed eller offentliggøres på et ulovligt grundlag. Når det er sagt, skal vi dog også huske på, at der meget sjældent, hvis overhovedet, har været sager, hvor den slags oplysninger er offentliggjort af de lokalhistoriske arkiver og stadsarkiverne. De sager, som har været på området, 3

har vist alle haft rod i forvaltninger, der ikke som deres hovedsigte har haft at bevare historisk materiale, og som derfor ikke har haft det som deres hovedprioritet at sikre, at følsomme oplysninger ikke kom uvedkommende i hænde. Det er endnu ikke fuldkommen klart, hvad GDPR (databeskyttelsesforordningen) og den tilhørende danske følgelovgivning vil give af udfordringer for arkiverne og de foreninger, der ofte driver arkiverne, men midt i den varme sommer sendte Arkibas en mail til brugerne, herunder alle SLA’s medlemsarkiver, om Arkiverne og den nye databeskyttelseslov. Denne mail indeholdt ikke mindst oplysninger om, hvad arkiverne bør gøre på billedområdet, og jeg vil gerne opfordre arkiverne til at studere mailen og de tilhørende links om en privatlivspolitik for foreninger grundigt, da det utvivlsomt vil medvirke til at afklare mange problemstillinger. Og jo mere, arkiverne gør, inden de bliver direkte pålagt det, jo bedre for os alle. Hvert eneste arkiv bør gøre sig disse overvejelser og lægge sig fast på en lokal, nedskrevet politik på området, så alle arkivmedarbejdere også kan være orienteret herom. Jeg vil ikke på nogen måde male fanden på væggen. Da jeg forleden helt uden for arkivsammenhæng var nødt til at lade en revisor se seks

Skolebillede af den slags, som det også fremover vil være helt uproblematisk at lægge på Arkiv.dk - det er en 4. klasse, en ren drengeklasse, der modtager undervisning på Giersings Realskole i Odense ca. 1916. Drengene er altså født omkring 1905, og risikoen for, at nogen af de afbildede skulle føle sig trådt for nær, er ikke eksisterende - læs mere om den slags udfordringer i den mail, Arkibas sendte til arkiverne i juli 2018 (Odense Stadsarkiv).

cpr-numre, som havde fået udbetalt skattepligtige honorarer, udløste det straks tre tætskrevne siders databehandleraftale, for at han overhovedet turde røre kvitteringerne for udbetalingerne – og jeg er sikker på, at der vil komme mange eksempler af samme karakter, også på arkivområdet. Også i den slags sammenhænge vil det ikke være nok at studere de formelle bestemmelser – der kræves desuden en helt almindelig portion sund fornuft. Set fra et arkivsynspunkt er det selvfølgelig vigtigt, at klausulering og beskyttelse af personfølsomme oplysninger videreføres og gerne også styrkes, men udfordringerne omkring lovligheden bør i hvert fald ikke få os til at svigte vores grundlæggende opgave med at indsamle materiale, der kan belyse fortiden og nutiden, og at stille det til rådighed eller eventuelt udnytte

det til andre former for formidling – når tid er! Den sidste tilføjelse er selvfølgelig vigtig, for vi har ikke noget ønske om at såre folk ved at offentliggøre noget, før lovforskrifter eller aftaler tillader det. Til slut vil jeg lige nævne, at der i den første ansøgningsrunde til midler fra Velux Fonden i år (frist 14. maj) indkom omkring 40 ansøgninger. I skrivende stund er de mange heldige arkiver ved at få besked eller har allerede fået det, og der er ved at blive fordelt knap 600.000 kr. af de 1,4 mio. kr., der er til rådighed i 2018. Der er altså god grund til, at arkiver, der endnu ikke har søgt, overvejer, hvordan de også kan få glæde af aftalen – meget gerne i samarbejde med andre arkiver – til udstyr, arkivuddannelse eller moderne former for formidling – alt sammen udført af aktive, frivillige ældre, som Velux Fonden har det 4

som mål at understøtte. Og husk, at sekretariatet meget gerne formidler viden om selve aftalen med Velux Fonden og om det bedste udstyr m.m. – og eventuelt også henviser til eksperter på området, så arkiverne får de bedste løsninger på deres udfordringer. Det er klogt at søge sådanne oplysninger allerede i ansøgningsfasen. Der er en ny ansøgningsfrist den 10. september, og vi vil glæde os til at modtage mange gode ansøgninger fra arkiverne. Velkommen tilbage til arbejdet efter sommerferien og til en ny arkivsæson!

Arkivportræt nr. 40

Katolsk Historisk Arkiv er den danske katolske kirkes hukommelse Af John Thrane, cand.mag., freelance

Udover at gemme på den katolske kirkes historie i Danmark rummer biblioteket og arkivet også Steensen-arkivet, som er verdens mest komplette samling af materialer af og om den danske videnskabsmand og præst, Niels Steensen (1638-1686). Den seneste udgivelse, som arkivet har bidraget til, er ”393 danske katolikker og katolikker i Danmark. Katolsk biografisk leksikon 1536 – 2018”. Af Helge Clausen. Foto. KHA.

tætte forbindelse mellem bibliotek og arkiv er altså noget relativt nyt. ”Biblioteket er det katolske bispedømme Københavns offentlige teologiske bibliotek og ejes af den katolske kirke i Danmark. Biblioteket rummer ca. 40.000 bøger og 30 tidsskrifter”, fortæller bibliotekar Kate Toft Madsen, der tiltrådte som leder af biblioteket i 2007. Frivillig arbejdskraft Biblioteket og arkivet bliver drevet som to selvstændige institutioner, men har en fælles bestyrelse, personale, lokaler og økonomi. I dag rummer arkivet 340 hyldemeter arkivalier og drives primært med hjælp fra en halv snes frivillige medarbejdere.

Katolsk Historisk Arkiv blev oprettet i 1978 på initiativ af den katolske historiske forening Ælnoth, og i 1979 blev dr.theol. h.c. Jørgen Nybo Rasmussen, arkivets første frivillige arkivleder. Jørgen Nybo Rasmussen var fra 1964 til 1989 arkivar ved Rigsarkivet og kom således med en professionel indgang til arkiv-arbejdet. Katolsk Historisk Arkiv er det katolske bispedømme Københavns historiske arkiv og dermed også den

danske katolske kirkes hukommelse. Bispedømmets administration og arkiv havde i mange år til huse på Bredgade 27 og flyttede i 2003 til Gl. Kongevej 15. Samme år flyttede Sankt Andreas Bibliotek dertil fra Købmagergade. Sankt Andreas Bibliotek blev grundlagt i 1648 af den spanske gesandt Bernadino de Robolledo som det første katolske bibliotek i Danmark efter reformationen. Siden 2010 har bibliotek og arkiv delt lokaler, så den 5

Da Jørgen Nybo Rasmussen fratrådte som bispedømmets arkivar i 2011, blev der efterfølgende indgået en aftale mellem biblioteket og Katolsk Historisk Arkiv, således at bibliotekets leder også fik det daglige ansvar for arkivet. ”Stillingen som arkivleder er nomineret til en dags arbejde ugentligt, og mens Jørgen Nybo Rasmussen arbejdede ulønnet, får jeg en dags løn om ugen for mit arbejde for arkivet”, siger Kate Toft Madsen, der er den eneste lønnede medarbejder på biblioteket og arkivet. ”Både biblioteket og arkivet får heldigvis et meget nødvendigt tilskud af arbejdskraft fra frivillige medarbej-

Sakramentskirkens kor 1919. Sakramentskirken på Nørrebro blev indviet i 1917. På bagsiden af billedet findes en hilsen på fransk til kirkens grundlægger, pastor Anton Neuvel. Foto. KHA.

dere, ligesom et korps af frivillige fagreferenter bistår med accessionsforslag og svar på spørgsmål, som kræver en særlig faglig baggrund”, tilføjer Kate Toft Madsen.

Den danske videnskabsmand og præst, Niels Steensen (1636-1686). Billedet hænger på Uffizi galleriet i Firenze og er af kendere betegnet som vellignende. Foto. KHA.

Også i fremtiden forventer man, at frivillig arbejdskraft skal hjælpe med at drive bibliotek og arkiv, og en nylig gennemført hvervekampagne har resulteret i en håndfuld nye frivillige medarbejdere. Niels Steensen Udover at rumme den katolske kirkes historie i Danmark omfatter biblioteket og arkivet bl.a. også Steensen-arkivet, som er verdens mest komplette samling af materialer af og om den danske videnskabsmand og teolog, Niels Steensen (1638-1686). Niels Steensen blev født i København i 1638. Som 21-årig tog han til Holland for at studere og skabte sig et ry som anatom. Han blev ansat ved Medici’ernes hof i Firenze, et af datidens centre for forskning. Niels Steensen levede og arbejdede i Firenze 1666-1674 og anses for være grundlæggeren af videnskaberne geologi, anatomi og krystallografi.

burde sikre, at den katolske kirkes historie, ikke kun på papir, men også elektronisk, bliver bevaret for eftertiden. Der er dog ikke ressourcer til at håndhæve instruksen, påpeger arkivlederen.

Steensen konverterede til katolicismen, blev præsteviet og siden biskop. Han arbejdede i det nordlige Tyskland indtil sin død i 1686 i Schwerin. Den 23. oktober 1988 blev han saligkåret i Peterskirken i Rom af Pave Johannes Paul II i overværelse af 800 tilrejsende danske katolikker. Daglige arbejdsopgaver Katolsk Historisk Arkiv modtager løbende arkivalier fra bispedømmets administration, katolske institutioner og menigheder og sogne. En særlig arkivinstruks fra biskoppen 6

Arkivet modtager bl.a. billeder, større publikationer, avisudklip, referater fra menighedsrådene, jubilæumsskrifter, kontrakter, årsregnskaber og ejendomspapirer m.m. ”Vi modtager løbende en del arkivalier til arkivet og bogsamlinger til biblioteket, og der er brug for alle, der gerne vil hjælpe til. Især på arkivet er der flere større afleveringer, som vi gerne vil gennemgå og registrere, siger Kate Toft Madsen og fremhæver to større arkivsamlinger, der venter på at blive gennemgået og registreret. Den ene samling er indleveringerne

Arkivleder og bibliotekar Kate Toft Madsen med den seneste aflevering til arkivet. Tre bøger der anonymt blev afleveret på trappen op til biblioteket og arkivet. Foto John Thrane

Arkivet modtager mange afleveringer fra katolske institutioner. Foto John Thrane

fra Pave Johannes Paul II’s besøg i Norden i juni 1988, hvor paven tilbragte den 6. og 7. juni i Danmark. Den indeholder en del dubletter, og de mange presseklip skal kigges igennem. Den anden samling omhandler kirkesynoden i Nyborg i august 1969. Forud for synoden var der gået to år med forberedende møder i menighederne landet over, og på mødet blev der diskuteret livligt, i hvilken retning den katolske kirke i Danmark skulle bevæge sig. Bl.a. blev den katolske avis ”Katolsk orientering” drøftet, og det førte bl.a. til, at avisen blev husstandsomdelt til alle katolske husstande i Danmark for at skabe mere synlighed om den katolske kirkes arbejde. ”Begge samlinger er store, og vi mangler en arkivar, der kan gennemgå arkivkasserne med kompetent arbejdskraft, hvis vi skal have registreret samlingerne og ryddet op i dubletter”, siger Kate Toft Madsen. Hjemmeside og digitalisering ”Senest har vi haft fokus på at få etableret en hjemmeside for arkivet, og vi har også gang i en større omrokering af arkivet. Samtidig har vi en del billeder, som vi gerne vil have scannet og lagt op på arkiv.dk. Vi søger faktisk frivillige, der kan hjælpe til med at scanne billeder ind, og vi tilbyder også gerne oplæring. Der ligger en hel del billeder og venter”, siger Kate Toft Madsen.

Et andet stort ønske er at få digitaliseret alle årgange af bispedømmets avis ”Katolsk orientering”, så den bliver gjort søgbar. Avisen er udkommet siden 1853 under forskellige navne, bl.a. ”Skandinavisk Tidende for Katolske Troende”, ”Katolsk Ugeblad” og nu senest ”Katolsk Orientering”. Arkivet er i besiddelse af alle årgange af avisen, der udgives af Den Katolske Kirke i Danmark, og som regelmæssigt og vederlagsfrit tilsendes alle katolske husstande i Danmark. Publikationer Arkivet bidrager sammen med biblioteket ofte med arkivalier og kildemateriale til publikationer. Arkivet råder over en større samling af arkivmateriale fra Sakramentskirken, den katolske kirke på Nørrebro, der blev opført i 1917. Kirken fejrede 100 års jubilæum i 2017, og i den forbindelse medvirkede arkivet med materiale til et smukt jubilæumsskrift med bidrag fra de tre sproggrupper, dansk, engelsk og fransk, som der hver søndag bliver holdt messe for. Jubilæumsbogen er redigeret af Birgit Sterll og Kate Toft Madsen. En anden publikation, som arkivet har leveret væsentlige bidrag til, er bogen ”393 danske katolikker og katolikker i Danmark. Katolsk biografisk leksikon 1536–2018”. Bogen er skrevet af Helge Clausen og udgivet på Katolsk Forlag 2018. 7

Bispedømmet København Efter junigrundloven i 1849, der gav religionsfrihed i Danmark, blev der i 1868 oprettet et selvstændigt apostolsk præfektur, som i 1953 blev ophøjet til Bispedømmet København. Den katolske biskop i Danmark hedder Czeslaw Kozon. Han kommer fra Lolland-Falster og har været biskop siden 1995. Den katolske kirke i Danmark består i dag af ca. 47.000 katolikker, som er samlet i ét bispedømme. Bispedømmet er organiseret i ca. 40 menigheder/ sogne, der ifølge en særlig arkivinstruks fra biskop Czeslaw Kozon har afleveringspligt til Katolsk Historisk Arkiv. Hvilke materialer kan man finde i Katolsk Historisk Arkiv? • Afleveringer fra bispedømmet (klausuleret) • Afleveringer fra sogne og katolske institutioner • Billedmateriale • Privatarkiver efter betydende katolikker (tilgængelig efter 70 år) • En komplet samling danske katolske tidsskrifter (år 1849-dd) • En komplet samling dansk katolsk litteratur (år 1849-dd) • Herudover findes der håndbøger til brug på stedet. Katolsk Historisk Arkiv og Sankt Andreas Bibliotek. Gl. Kongevej 15, 1610 Kbh. V Mail: bibliotek@katolsk.dk Arkiv: www.katolskhistorie.dk Bibliotek: www.sanktandreasbibliotek.dk Se også: www.nielssteensen.dk

Partnerskabsaftale

Velux Fonden og SLA

Uddrag af tilbagemeldinger på Velux Fondens donationer i 2017

Odder Lokalhistoriske Arkiv, Odder Kommune. Af Niels Aage Holmgaard

Pressemeddelelse Velux Fonden har givet midler til frivillige på Odder Lokalhistoriske Arkiv. Arkivets frivillige arbejder med registrering af arkivalier, fotografier, scanning samt med betjening af gæster. Registreringen foregår i lokalarkivernes landsdækkende edb-system Arkibas, men der har været stor mangel på edb-udstyr til de frivillige. Men det er der nu rådet bod på! Velux Fonden har nemlig givet støtte til indkøb af flere pc’ere, så nu kan der registreres løs! ”Velux Fonden opmuntrer ældre mennesker til at gøre en aktiv indsats, når deres erhvervsmæssige virke ophører. Det er et af fundatsens vigtigste formål…” Det står i fondens vedtægter for puljen, der går under navnet ”Aktive ældre.” Arkivets frivillige søgte om at få del i denne pulje i efteråret 2017, og omkring nytår fik vi den glædelige meddelelse, at fonden ville støtte os med 20.350 kr. til nye pc’ere. Odder Museums- og Arkivforening gik også ind med et beløb, så nu er der blevet indkøbt bærbare computere,

så de førhen manglende edb-arbejdspladser nu ikke længere blokerer for de frivilliges arbejde. Odder Lokalhistoriske Arkiv er en del af Odder Museum, og der har ikke været mulighed for og plads i budgettet til at investere i digitalt udstyr som større pc-anskaffelser. Derfor er det rigtig dejligt, at Velux Fonden har medvirket til, at dette vigtige stykke arbejde kan fortsættes og forhåbentlig også udbygges med flere frivillige. Det frivillige arbejde Odder Museums- og Arkivforening er en støtteforening for arkivet og museet, og flere af medlemmerne har valgt at være frivillige på Odder Lokalhistoriske Arkiv. Det er en stor gruppe af frivillige, knap 20 personer, alle pensionister, og mange af dem har været på arkivet i mange år. De frivillige arbejder med registrering, og de gør et stort stykke arbejde med registrering af indkomne arkivalier, fotografier, scanning af billedsamlingen m.v. De arbejder i grupper med forskellige arbejdsområder og ud over, at de kan hjælpe og støtte hinanden, fører det også til et godt indbyrdes socialt miljø. 8

En del af arkivgruppen har desuden publikumsbetjening som opgave, og de holder lokalarkivet åbent for gæster en gang om ugen samt svarer på skriftlige forespørgsler. De servicerer ca. 1.000 årlige brugere og kan blandt andet hjælpe gæsterne med at finde relevant materiale ved edb-søgninger i Arkivets registreringer. Desuden håndterer de frivillige også mange interne henvendelser fra blandt andet museet og kommunen. Al registrering foregår på edb via arkivernes system, Arkibas. Ud over, at det gør det muligt at have ordentligt styr på arkivalierne, så er de frivillige også ved deres registreringsarbejde med til at gøre vores samlinger tilgængelige via portalen Arkiv.dk, og ligeledes har det stor betydning for gæster, der besøger arkivet i dets åbning tid. På den måde har det også stor betydning for de almindelige brugere af lokalarkiverne, at der er frivillige, der vil investere deres tid og lyst i denne registrering. Venlig hilsen på vegne af de frivillige på Odder Lokalhistoriske Arkiv.

Kragenæs Savværk, 1920-1930.

Birket Lokalhistorisk Arkiv Lollands Kommune Af Betty Nielsen Birket Lokalhistorisk Arkiv befinder sig i Birket Kulturhus. Arkivet siger mange tak for videooptageren fra Velux Fonden. Vi ansøgte om et videokamera til 8.000 kr. og en harddisk til 1.000 kr. og modtog 8.200 kr. Desværre er vores IT-supporter syg, så vi har endnu ikke fået mikrofon

Gug-Sønder Tranders Lokalhistoriske Akiv Af Finn Jelstrup

I Gug-Sønder Tranders Lokalhistoriske Arkiv er vi meget glade og taknemmelige for støtten fra Velux Fonden og siger mange tak. Den har flyttet vores webløsning fra programmørens egen hjemmeløsning til den Synology-server, som vi har anskaffet for midlerne. Vi ansøgte om 16.277 kr. til projektet og fik 11.300. Differencen blev finansieret af egne midler. Webløsningen er kun til afbenyttelse i arkivet for den arbejdende bestyrelse og for besøgende gæster. Vi anskaffede også en router med kraftigt Wi-Fi-signal for arkivets pc’er, skannere og printere. Vi har desuden, af egne midler, anskaffet en UPS, som er et batteri, der holder udstyret kørende, når vores værters elektriker slukker for elforsyningen. Vi har til huse på en af

Kragenæs købmandsforretning, grundlagt 1856 af F.O. Lund, overtaget af sønnen F.G. Lund år 1900, da den nye bygning blev indviet.

og ekstern harddisk, men apparatet kan sagtens fungere uden. Den første optagelse var 9.11.2017 med Dan Bjørn, der fortalte om sin barndom i Kragenæs. Alle lokalhistoriske arkiver i Lolland Kommune holdt årsmøde i Birket Kulturhus 22.1.2018. Alle oplæg blev optaget på video af Finn Chemnitz, arkivets IT-supporter.

Aalborgs større skoler, Gug Skole. Serveren har fire harddiske med et avanceret filhåndteringssystem, der betyder, at hvis en af dem fejler, mister vi ikke data, men kan sætte en ny i og derefter have den samme sikkerhed. Der er 10 terabyte til rådighed, og det vil holde i mange år, selv om vi efterhånden får flere moderne videooptagelser, som kan fylde meget på harddiskene. Vi er syv 60+’er i arkivet, der bruger materiellet i vores daglige arbejde. Backup af egne data foretages via en sikker Internetforbindelse på en serverløsning et geografisk andet sted. Efter at have fået installeret serveren var det muligt at gøre søgefunktionen på de over 20.000 avisudklip tilgængelige på alle pc’erne i arkivet. Det er nu også muligt at søge i ejendomsoplysninger på mere end 4.400 matrikler i de to ejerlav i arkivets virkeområde, Sønder Tranders Sogn, i det gamle Aalborg 9

Næste arrangement er en lokal borger, der har fotograferet steder fra 2. Verdenskrig i de berørte lande – lige fra KZ-lejre til D-Dag. Han vil komme og fortælle om sine oplevelser. Plejehjemmet i Birket er lukket, så alle arrangementer foregår nu i Kulturhuset. Der er mange gamle, åndsfriske, der gerne vil fortælle om deres oplevelser, så det er godt, alle disse minder kan blive gemt tillige med den lollandske dialekt.

Amt, nu Region Nordjylland. Vi har skannet en del scrapbøger, som man nu via serveren kan bladre i.

Årligt møde i LASA, krydret med fordrag af Poul Duedahl, lektor og forfatter til bogen Ondskabens Øjne.

Lokalhistoriske Arkiver i Sydøstdanmark Af Inge Langeskov-Nielsen

Statusrapport 1. del til SLA / Velux Fonden - Arkivfaglig foredragsaften – Onsdag, den 14. marts 2018 afholdt LASA en foredragsaften for samtlige 29 lokalarkiver i Sydøstdanmark i Stubbekøbing Biblioteks sal på Nordfalster. Denne årlige aften inviteres samtlige arkivers frivillige medarbejdere til at samles. Dels om et spændende foredrag, dels for at mødes med ”kollegaer” fra andre arkiver, hvor informationer og erfaringer udveksles. LASAs bestyrelse havde i god tid informeret samtlige arkiver om den kommende aften. Der var tilmeldt 43 personer fra 16 arkiver og de fleste over 70 år. Det var fuldt tilfredsstillende, når vi tager højde for vores store geografi – fra Stevns i nord til Nakskov i syd. LASA benytter sig som regel af mere lokale foredragsholdere – ikke mindst p.g.a. udgiften til foredragsholderne. Denne gang havde bestyrelsen et ønske om at byde på noget særligt. Det blev til en arkivfaglig foredragsaften med Poul Duedahl, lektor ved Aalborg Universitet. Han berettede om sin bog ”Ondskabens øjne”, der

handler om manden Jens Nielsen fra Jyderup, der som den sidste i Danmark fik dødsstraf for forbrydelser begået i fredstid. Duedahls bog blev kåret til Årets Historiske Bog i 2016. Poul Duedahl fortalte om, hvordan han som 12-årig besøgte Fredericia Lokalhistoriske Arkiv og her fattede interesse for lokalhistorien. Den har fulgt ham siden. Arbejdet med bogen tog ca. 10 år. Alle gamle dokumenter skulle findes – ikke blot i Danmark men også i udlandet. Poul Duedahl har – rent fysisk – også rejst i Jens Nielsens fodspor. Han har fotograferet en del af de bygninger og gader, som Jens Nielsen besøgte på sin rejse. LASA ønskede noget særligt. Det fik vi! Poul Duedahl tog os med på en rejse i forbryderen Jens Nielsens fodspor. Det blev fra hus til hus, via fattiggård over fåreindhegninger til forbedringsanstalt, over sognegrænser, over landegrænser og kontinenter. Sideløbende med Duedahls beretning fulgte en billedforevisning, ikke kun af Jens Nielsen, men også af de mest spændende byer og stræder, som han havde besøgt. Samtidig var der løbende bl.a. scannet dokumenter fra opdragelsesanstalter og gamle avisnotitser ind om hans kriminelle arbejde og domme.

10

Under foredraget, som bestod af 2 x 45 minutter, kunne man have hørt en knappenål falde til jorden. Poul Duedahl berettede så sikkert og velformuleret, at alle var totalt opslugt af denne interessante, men menneskeligt tragiske historie. Med tilskuddet fra SLA / Velux Fonden turde vi binde an med et dyrt foredrag. Der var bagefter fuld enighed om, at vi havde fået fuld valuta for pengene. LASA har iflg. skrivelse af 12. december 2017 fået bevilget 8.000 kr. En arkivfaglig foredragsaften og en faglig inspirationstur til Tyskland. Vi har valgt at bruge 2.000 kr. til ovenstående foredrag, hvor foredragsholderen dog skulle have et højere honorar. De resterende 6.000,- kr. har vi valgt at bruge til den faglige inspirationstur til Burg på Femern. Turen er planlagt til fredag den 7. september 2018. Først herefter følger 2. statusrapport.

Dinosaurens brøl

Af Karen Jermiin Nielsen, arkivleder og arkivkonsulent SVA (Sydvestjyske Arkiver)

I maj afholdt SVA et aftenmøde om persondataforordningen i Helle Hallen. Konsulenten holdt det faglige oplæg, og arkivsnakken gik over kaffen. SVA arrangerer hvert år en studietur for medlemmerne – i år var det til Aarhus, hvor vi bl.a. besøgte Statens Avissamling i Skejby.

Tillad mig at præsentere mig selv: Jeg er omtrent den sidste af en uddøende race, en vaskeægte dinosaur. Jeg er godt nok først lige blevet adopteret til slægten, men ikke desto mindre er det mig, der er den nye arkivkonsulent for Sydvestjyske Arkiver. Før det store meteornedslag strukturreformen i 2007 – havde arkiverne amterne som en mulig medspiller til sikring af et varieret kulturtilbud. Da amterne forsvandt, blev det svært at løfte de store, kollektive indsatser som f.eks. en konsulentordning for arkiverne. En enkelt kommune er simpelt hen for lille til at løfte en hel konsulentstilling. Baggrunden for, at man kunne bevare en konsulentordning i vores område er følgende: I slutningen af 1980’erne bevilgede Ribe Amt tilskud til en konsulentordning for amtets arkiver, og på den måde blev konsulentstillingen oprettet. Da strukturreformen i 2007 nedlagde amterne, måtte der ske noget nyt. Det endte med, at beløb af denne karakter blev overført til kommunerne, og Esbjerg Kommune meldte heldigvis ud, at pengene skulle følge det oprindelige formål, og herved var størstedelen af finansieringen i hus. Da foreningens medlemmer var glade for konsulentordningen, gik de med til kollektivt at betale det resterende beløb, og konsulentordningen havde dermed fået et nyt økonomisk grundlag. I andre dele af landet klarer man sig på anden vis – jeg fornemmer, at nogle meget aktive kredse virkelig holder den faglige fane højt, også uden konsulent. Det kunne være

spændende at høre lidt fra disse kredse i OmSLAget om, hvordan de ser kredsens opgave, og hvordan de løser den. I Sydvestjylland er arkivkonsulentens funktion følgende: Som konsulent er jeg ansat i en deltidsstilling for foreningen Sydvestjyske Arkiver (resten af tiden er jeg ansat som arkivleder på Ribe Byhistoriske Arkiv). Det er varierende opgaver, jeg har, og heldigvis kan bestyrelsen hjælpe mig godt på vej. Opgaverne spænder nemlig lige fra at bestille de traditionelle gule ærter til vores generalforsamling til faglig vejledning af arkiver. Konsulenten redigerer også medlemsbladet og en udgivelse med årsberetninger fra alle medlemsarkiverne. En af de større opgaver er at arrangere og afholde lokale kurser, først og fremmest modulkurser og Arkibas-kurser. Ved siden af disse kommer så diverse emner, ofte af aktuel karakter. I maj afholdt vi f.eks. aftenmøde om persondataforordningen, venligt sponsoreret af Velux Fonden. Ud over det faglige indlæg er der ved disse lejligheder også mulighed for at træffes med arkivfolk fra hele området, og ikke blot kommunen, som man ellers gør i arkivsamvirket. Jeg er selv historiker, men det, jeg har mest glæde af som konsulent, er min erfaring som arkivleder/ blæksprutte i Ribe. Desuden er jeg uforbederligt nysgerrig – det gælder nok en del arkivfolk – så jeg har forsøgt at sætte mig ind i de forskellige registreringssystemer, som er gået forud for det nuværende. Det hjælper en del, for de gamle systemer spiller stadig ind på arkivernes 11

arbejde. Selve det nuværende system er enkelt nok at undervise i, for det er ganske fremkommeligt at gennemgå et ideelt registreringssystem, når man står på et kursus. Fjernt fra de mange kasser med indkommet materiale hjemme på arkivet kan de fleste pointer glide ned med en god frokost. Vanskelighederne melder sig, når folk vender hjem til arkivets virkelighed. Konsulentbesøgene, hvor de enkelte arkiver inviterer konsulenten ”hjem”, er ordningens hjørnesten. Ved et konsulentbesøg tager vi udgangspunkt i de udfordringer, arkivet måtte stå over for af forskellig art. Det kan være lokale- og bevaringsudfordringer, overvejelser om formidlingsindsatser eller registreringsproblemer. En hyppig baggrund for et arkivbesøg er også generationsskifte på arkivet. Hånden på hjertet: Hvor mange arkiver har beskrevet samlingen, så den er selvforklarende om 10 år? Hvilke signaturer er dedikeret til hvad, og er der lakuner i Arkibas-registreringen? Det kan være svært at få al viden overdraget til næste generation, men ellers kan medlemmerne kalde på konsulenten til at hjælpe udforskningen på vej. Og før I tænker: ”Der er jo kun ét system, så det giver jo sig selv”, kan jeg kun sige: Jeg kommer på 60 arkiver, og de har hver sin egenart, hver sin unikke samling og hver sin struktur. Heri ligger faktisk skønheden i det danske arkivlandskab, hvis jeg må have lov at blive lidt rørstrømsk: Et fælles registreringssystem kan rumme og samordne forskellighed og lokal særegenhed. Det synes jeg ikke, er nogen lille ting – og det gør konsulentstillingen til en fornøjelse.

SLA generalforsamling og årsmøde 2018 Af Else Gade Gyldenkærne, formand for uddannelsesudvalget og medlem af SLA’s styrelse og Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Familiejournaler 1960

SLA’s årsmøde og generalforsamling finder sted den første weekend i oktober, den 6. og 7. oktober 2018 på Park Hotel i Middelfart som de seneste mange år. Placeringen er central, og sidste års skærmydsler rokkede hverken ved deltagernes evalueringer eller ved hotellets gode rammer for vores aktiviteter. Separat opsætning af mikrofoner vil hjælpe gennemførelsen af generalforsamlingen, og i forbindelse med renovering af restauranten opsættes der et nyt mikrofonsystem. Endvidere kan vi se frem til at blive kompenseret en smule på det kulinariske område i forhold til normen. Den gamle Lillebæltsbro renoveres og er i øjeblikket spærret for gennemkørsel. Ifølge Vejdirektoratet genåbnes den i ugen inden årsmødet, men for god ordens skyld opfordres deltagere, der kommer fra Jylland, til at holde øje med udviklingen.

Tidsrammen for årsmødet ligger fast, opstart lørdag formiddag og afslutning med frokost søndag med mulighed for tilvalg af en udflugt søndag eftermiddag. I år ligger kursusrækkerne udelukkende søndag for at give bedre tid til de øvrige aktiviteter lørdag – og til det vigtige samvær med arkivfolk fra hele landet. Lørdag vil derfor bestå af et indledende fælles foredrag, visning af historiske reklamefilm samt naturligvis SLA’s generalforsamling. Desuden vil rigsarkivar Asbjørn Hellum, der nu går på pension, fortælle om sin tid i arkivverdenen og de aktuelle udfordringer. Som altid er der festmiddag lørdag aften. Søndag formiddag afholdes de faglige seminarer under årets tema med to kurser i hver kursusrække, henholdsvis en arkivfaglig og en historiefaglig række. 12

Ankomst Den officielle ankomst er lørdag formiddag den 6. oktober. Uofficiel ankomst er, når det passer den enkelte deltager. Et er sikkert – man er velkommen, når det passer. Generalforsamling SLA’s højdepunkt er foreningens ordinære generalforsamling lørdag eftermiddag. Meddelelse herom – se side 25. Indkaldelse sendes direkte til medlemmerne pr. mail i uge 34, 6 uger inden afholdelsen. Styrelsens beretning med det reviderede regnskab for 2017 udsendes fire uger inden i overensstemmelse med vedtægternes §5 stk. 2. Materialet bedes taget med til generalforsamlingen. Punkter, som medlemmerne ønsker behandlet og sat til afstemning på generalforsamlingen, skal ifølge vedtægterne sendes fire uger inden

til formanden/sekretariatet til videreformidling tre uger inden. Vi beder dog venligst om, at evt. punkter når os senest fem uger inden, så vi kan slå forsendelserne sammen og spare kontingentpenge. Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer af SLA, såvel ordinære som ekstraordinære medlemmer. Sidstnævnte har ikke stemmeret. Deltagelse er gratis, og tilmelding er ikke påkrævet. Af hensyn til bestilling af kaffe og kage beder sekretariatet alligevel om tilmelding! Kurser Det overordnede tema er i år ”Reklamens magt”. Arkivfagligt kommer det til at handle om, hvordan man som lokalarkiv kan gøre reklame for sig selv over for brugere og tilskudsgivere. Historiefagligt kommer det til at handle om reklamens historie og om at anvende reklamer som kildemateriale til historiens gang. Som et ekstra clou vil der lørdag blive vist et potpourri af gamle reklamefilm. Som altid er der forbehold for ændringer i programmet.

Søndagsudflugt til Brenderup – Morten Korch Museum og Transportmuseet på Kærsgård Gods Søndagsudflugten går i år med bus til et nystartet museum om Morten Korch, der var fynbo, og som skrev mange af sine fortællinger på sin lystgård, Bro Skovgård, et par kilometer uden for Brenderup.

Nødstedte arkivalier og butiksmaterialer Under hele årsmødet er der opstillet borde, hvor medlemmerne kan udveksle arkivalier, som ikke hører til eget arkiv. Samme sted vil et beskedent udvalg af arkivmaterialer fra Museumstjenesten og enkelte bøger og tidsskrifter være udstillet.

Turen går herefter til Kærsgård Gods, nogle få hundrede meter videre, hvor kammerherre og godsejer Henri Hage over tid har opbygget et museum med kareter og hestevogne i alle genrer fra ambulancer til Frederik VIII’s coupé og med hver sin historie. Godsejer Hage vil fortælle godsets historie sammen med kaffen, hvorefter der vil være guidet rundvisning.

Årsmødematerialer Invitation, foreløbigt program og tilmeldingsblanket udsendes til medlemmerne pr. mail i uge 34 i august sammen med indkaldelse til SLA’s generalforsamling. Materialet er også vedlagt denne udsendelse. Endeligt program og beskrivelse af aktiviteterne udsendes pr. mail og pr. post primo september sammen med styrelsens beretning og andet materiale til generalforsamlingen. Materialet sammen med en elektronisk tilmelding - se SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk

Museet er placeret i godsets avlsbygninger, der har næsten samme temperatur året rundt. Deltagere i turen opfordres derfor til tage temperaturen i betragtning og afpasse påklædningen derefter. Besøget slutter kl. 16. Deltagerantal i udflugten er begrænset til max. 40 og fordeles efter ”først til mølleprincippet”. Tilmelding – se nedenfor.

Pris pr. deltager: Fuld deltagelse i enkeltværelse

995 kr.

Fuld deltagelse i dobbeltværelse

695 kr.

Fuld deltagelse uden overnatning

595 kr.

Deltagelse i de enkelte aktiviteter betales af SLA, der også giver tilskud til deltagernes ophold. Pris for opholdet eller dele heraf, fratrukket SLA’s tilskud, fastholdes fra tidligere år. Vel mødt i Middelfart til generalforsamling og årsmøde 2018.

Deltagelse lørdag incl. middag

420 kr.

Deltagelse lørdag uden middag

195 kr.

Deltagelse i middag lørdag aften

225 kr.

Deltagelse søndag

195 kr.

Tilmelding Tilmelding – én deltager pr. blanket – skal ske til SLA’s sekretariat senest den 19. september helst elektronisk på www.danskearkiver.dk eller ved fremsendelse af ovennævnte tilmeldingsblanket i udfyldt stand. Blanketten ligger også på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk. Udfyld venligst alle aktuelle punkter. Det vil lette administrationen både i sekretariatet og på Hotel Park! Afregning Afregning skal ske enten direkte til hotellet inden afrejse – kontant eller ved brug af kreditkort – eller ved fakturering. Afregningsmetode oplyses ved tilmeldingen.

13

Kredsmødet 2018 Af Svend-Erik Christiansen, SLA’s styrelse

Foto: Dorthe Søborg Skriver

Fra Hans Triers foredrag

Gennem mange år har det været en tradition at holde et kredsmøde om foråret, hvor arkivmedarbejdere fra hele landet kan mødes, udveksle erfaringer, blive opdateret i SLA’s igangværende aktiviteter og via foredrag få viden om historiske eller arkivfaglige emner. Selv om mødet fra gammel tid stadig kaldes et kredsmøde, så skal man hverken være delegeret eller udpeget af en kreds for at deltage – alle arkivmedarbejdere kan deltage. I år blev mødet holdt lørdag den 21. april i lokalerne ved vores sekretariat i Vejle. Vi var ca. 70 arkivfolk, som den dag havde fundet til Vejle. Efter en kop kaffe/te og lidt morgenbrød bød SLA’s formand, Jørgen Thomsen, velkommen og introducerede ganske kort dagens program. Den spanske syge Det første programpunkt var et foredrag om den spanske syge, der for netop 100 år siden – i 1918 – hærgede i bl.a. i Danmark. Til at fortælle herom havde vi fået fat i historiker, speciallæge og frivillig ved Slagelse Lokalarkiv, Hans Trier. Han har her i foråret 2018 udgivet bogen ”Angst og Engle”, som omhandler netop denne influenza i 1918. Som historiker / lokalhistoriker har Hans Trier været særlig godt klædt på til at søge og finde kildemateriale om emnet. Både gennem www. arkiv.dk og ved besøg på arkiver og museer har han fremdraget en masse grundlæggende oplysninger. Erindringer og breve fra samtiden har været vigtige, lige som statistiske oplysninger og ikke mindst fotografier. Også Nationalmuseet og specielt Københavns Stadsarkiv rummer store samlinger af erindringer, som

også dækker perioden omkring 1918. Det måske mere ukendte Dansk Sygeplejehistorisk Museum har ligeledes givet mange nyttige oplysninger til arbejdet med den spanske syge. Lidt overraskende findes der næsten ingen billeder af sygdomsramte, mens det er noget lettere af finde billeder forestillende steder, hvor de syge blev behandlet. Gennem erindringer og de samtidige beskrivelser er Hans Trier kommet tæt på samtidens usikkerhed omkring sygdommens spredning og behandling og almindelige menneskers naturlige frygt for at blive ramt. Sygdomstegn og dødsfald Omkring halvdelen af den danske befolkning blev smittet med den spanske syge, og næsten 18.000 danskere døde deraf. Man regner med, at dødstallet på verdensplan var omkring 50 mio. Smitten var luftbåren og overførtes via bl.a. nysen og hosten. Virussen svækkede lungerne, og ofte så man, at smittede fik næseblod og hostede blod op. Mellem 10 og 20% af de ramte fik også en kraftig lungebetændelse. Modsat tidligere influenzaer, så ramte den spanske syge især sunde, raske og unge mennesker – måske fordi immunforsvaret her ikke var blevet styrket af tidligere influenzaer. I Danmark dukkede den spanske syge op i tre bølger, nemlig i som14

meren 1918, oktober/november 1919 og i januar/april 1920. Da det var tydeligt, at den spanske syge smittede ved menneskelig kontakt, blev arrangementer og møder flere steder aflyst eller begrænsede i omfang af hensyn til smittefaren. Som en lille pudsighed nævnte Hans Trier, at den spanske syge nok slet ikke burde være gået over i historien under det navn, da meget tyder på, at den faktisk havde sin oprindelse på det amerikanske kontinent, men sådan er der så meget. Før vi fik set os om, var et spændende og medrivende foredrag slut, og det var tydeligt, at der lå et kæmpe kildearbejde bagved. Det hele var også et godt eksempel på, hvor svært det ville have været at redegøre for den spanske syge, hvis der ikke havde været en fælles arkivside som arkiv.dk og lokalarkivernes indsamlede materiale. Så var det frokosttid, hvor vi fik lejlighed til at komme i snak med kolleger fra nær og fjern. Nyt om Velux Fonden Efter frokosten indledte Jørgen Thomsen med at orientere om det etablerede samarbejde med Velux Fonden. Siden vi første gang fik en henvendelse fra Fonden i juni 2016, er det gået stærkt. Velux Fonden tilbyder en økonomisk hånds-rækning til lokalarkiverne gennem SLA, og i 2017 har der været to ansøgningsrunder, hvor ikke mindre

hjemmeside er derfor stadig åben. Nyt fra arkiverne Traditionen tro havde vi også i år afsat tid til, at arkiverne med korte indlæg kunne orientere hinanden om nye tiltag, særlige oplevelser, nyttige tips o.l.

end 68 arkiver har fået økonomisk hjælp til bl.a. at få arkivmedarbejdere på arkivuddannelsen og få moderniseret det udstyr, som der arbejdes med på arkiverne. Mange lokalarkiver drives af frivillige for meget små midler, og det kan være meget svært at få råd til blot det mest basale udstyr og at arkivuddanne medarbejderne. Vi er i SLA meget taknemmelige for samarbejdet med Velux Fonden, der giver lokalarkiverne et mærkbart løft. Samarbejdet fortsætter i 2018, hvor der er planlagt ansøgningsrunder i maj og september. Nærmere oplysninger om ansøgningsbetingelserne kan ses på SLA’s hjemmeside. Den ny persondataforordning En ny persondataforordning træder i kraft den 25. maj, og den har været meget diskuteret på de regionale møder, som SLA har holdt rundt omkring i landet fra januar til marts i år. Jørgen Thomsen redegjorde for, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om dens konsekvenser. Den vil måske resultere i en opstramning af tilgængelighedsfristerne for personfølsomme arkivalier, og at vi nok i højere grad skal indhente accept fra nulevende, når genkendelige data / billeder formidles. Vigtigst af alt er det lige nu, at vi ikke gribes af panik og iværksætter uovervejede ændringer på arkiverne.

Arkibas og arkiv.dk Her tog Dorthe Skriver over, og fortalte om de nye funktionaliteter i Arkibas – både dem som allerede er sat i drift i foråret 2018, og dem som kommer senere i år. Noget af programudviklingen har kunnet lade sig gøre ved selvfinansering, men langt det meste har kun kunnet lade sig gøre takket være en stor bevilling fra A.P. Møllers Fond. Dorthe Skriver gennemgik de forskellige udvidelser og forbedringer af Arkibasprogrammet Ny SLA hjemmeside Omkring 1. april blev SLA’s nye hjemmeside taget i brug. Ændringen var nødvendig, da siden byggede på et kludetæppe af gammel kodning, som efterhånden var svær at arbejde med, og desuden var det påkrævet med større ændringer / opdateringer pga. af inddragelsen af Wiki’er og Facebook. Else Gade Gyldenkærne gennemgik den nye side og dens faciliteter. Se side 23. Giv den videre I 2017 har der været en landsdækkende kampagne for at få danskerne til at skrive og indlevere erindringer til arkiverne under titlen ”Giv det videre”. Dette var bl.a. understøttet af en tv-serie om Danmarks historie. Else Gade Gyldenkærne, der har været med i styregruppen bag projektet, gjorde status. Der deltog 187 arkiver, og 657 erindringer blev indsamlet. Denne indsamling af erindringer fortsætter også i 2018, og den tilknyttede 15

Jørgen Mogensen fra arkivet i Dianalund indledte med at fortælle om udfordringerne med at hjemlåne, transportere og forsikre en fane fra 1921. Fanen havde tilhørt Nidløse Landarbejderforening, men for mange år siden var den blevet overdraget til Arbejdermuseet. I forbindelse med en udstilling om den lokale arbejderbevægelse ville det være et ekstra plus for arkivet, hvis man kunne få denne gamle fane med – og det lykkedes til sidst. Den nye leder af Ringe Lokalhistoriske Arkiv, Kirsten Hansen, præsenterede sig og fortalte om arkivet, der geografisk dækker 11 sogne og har næsten 1.000 hyldemeter arkivalier m.m. Der arbejdes på en ny arkivstruktur i Ringe, så arkivet fremover vil være foreningsdrevet med nye vedtægter, årlige generalforsamlinger, bestyrelsesvalg osv. Karen Jermiin Nielsen er ny arkivkonsulent for de 60 arkiver, der ligger i Sydvestjylland (det gamle Ribe Amt plus lidt mere). For år tilbage, da den offentlige økonomi ikke var så stram, og vi endnu havde amterne, var der i nogle amter ansat en amtskonsulent som tovholder og hjælper for de små lokalarkiver. Karen Jermiin Nielsen præsenterede sig og fortalte lidt om sine opgaver som amtskonsulent. Se side 11. De små indlæg blev afsluttet af Jytte Skaaning, der erindrede om, at arkiverne kan søge om økonomisk støtte til lokalhistoriske bogudgivelser via Klerckefonden. Man kan læse nærmere om fonden og se, hvad den støtter, på adressen: www. klercke-fonden.dk. Se også side 25. Det var dagens sidste punkt, og Jørgen Thomsen rundede af og takkede for i dag. Vi kunne nu drage hjem med en ny ”tankfuld” lokalhistorie.

Arkivportræt nr. 41

Fra beholder til brug Af John Thrane, cand.mag., freelance

Kolding Stadsarkiv skal være fortidens vogtere – og fremtidens laboratorium

“Kolding Stadsarkiv er et analogt og digitalt samlingssted, hvor arkivets samlinger sættes i spil i et åbent historisk værksted, der gør det muligt for alle at deltage aktivt og (be)røre fortiden”. Lene Wul, stadsarkivar.

Sammen med Kolding Bibliotek har Stadsarkivet oprettet et historisk værksted og en café, hvor brugerne kan være sammen og dele deres viden om lokalhistorien. Foto. KS.

Den 13. oktober 1986 vedtog Kolding Byråd at etablere et stadsarkiv under ledelse af en stadsarkivar. Det betød, at Kolding Stadsarkiv blev dannet ved en sammenlægning af Lokalhistorisk Arkiv og Kolding Kommunes arkiv fra den 1. januar 1987. Dermed blev Kolding Kommune den første kommune uden for hovedstadsområdet, der oprettede et stadsarkiv med ansvar for kommunens arkivalier. Nicolai kulturkompleks Lederen af Lokalhistorisk Arkiv, Birgitte Dedenroth-Schou, blev den første stadsarkivar, og i starten havde stadsarkivet til huse på hovedbiblioteket i Jernbanegade, hvor Lokalhistorisk Arkiv tidligere var flyttet til. I 1992 flyttede stadsarkivet til Staldgården til større lokaler og bedre faciliteter. I 2006 holdt stadsarkivet flyttedag igen, da muligheden for at blive en del af det nye kulturkompleks Nicolai i midtbyen opstod. Nicolaikomplekset var oprindeligt fem skolebygninger opført i perioden fra 1856 til 1908,

og fra slutningen af 1940’erne blev bygningerne tilsammen kaldt Sct. Nicolai Skole. I dag har stadsarkivet til huse i den gamle Borgerskole fra 1856, som på alle måder danner en perfekt historisk ramme for stadsarkivet. En af de første store opgaver i de nye lokaler i 2007 var overdragelsen af de kommunale arkivalier fra de tidligere kommuner; Christiansfeld, Vamdrup og Lunderskov, der nu blev samlet og registreret i Kolding Stadsarkiv. Nicolai kulturkompleks rummer ud over stadsarkivet også Nicolai Biograf og Café, Nicolai Kultur, der består af børnekulturhuset Nicolai for Børn, Billedskolen Nicolai, Nicolai Kunst og Design samt koncertsalen Nicolai Scene og Bygning 5. ”I dag rummer og tilbyder Nicolaihusene et spændende og anderledes mix af nyt og gammelt. Nicolai ligger i Koldings gamle bykerne, og arkivet er således fysisk omgivet af historien”, fortæller Lene Wul, der 16

har beklædt posten som stadsarkivar siden den 1. september 2012. ”Kolding Stadsarkiv er både et kulturhistorisk og et §7 arkiv, så vi er ansvarlige for alle kommunens arkivalier fra 1841 og frem. Vi refererer både til Kulturudvalget og til Økonomiudvalget, selv om vi budgetmæssigt er forankret under Kulturudvalget. Derudover huser vi også Kolding Kommunes tværgående digitaliseringsteam”. Stadsarkivets kerneopgaver omfatter indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling, og stadsarkivet rummer i øjeblikket ca. 4.000 hyldemeter arkivalier. Inden for de næste to år vil det stige med anslået 1.000 hyldemeter, da man er i gang med en hjemtagning af de sidste analoge arkivalier, som er tilbage ude i forvaltningerne og institutionerne. Ud over arkivets nærmagasiner har stadsarkivet et fjernmagasin i byen foruden magasinplads i fællesmagasinerne hos Center for bevaring af Kulturarv i Vejle.

Stadsarkivet har stor succes med en uddannelsestjeneste rettet imod grundskolens mellemtrin og udskolingstrin. I 2017 havde arkivet 46 skoleklasser igennem et forløb. Foto KS.

”Det giver først mening at gemme og opbevare historien, hvis historien kommer op af arkivkasserne og sættes i spil i forhold til nutiden”, siger stadsarkivar Lene Wul. Foto KS.

De klassiske brugere, der benytter arkivet, tilgår primært arkivet gennem læsesalen, men de udgør blot en mindre andel (ca. 400) af de mange forskellige mennesker, der har berøring eller benytter arkivet på forskellig vis. Ud over læsesalsekspedition besvarer arkivet ca. 600 forespørgsler årligt. ”Vores portrætfotosamlinger, som f.eks. Aagaard og Hoffgaard samlingerne, er meget populære blandt slægtsforskere. På arkiv.dk havde vi således 207.124 unikke visninger i 2017. Hertil kommer de digitale brugere, som omfatter mere end 50.000 brugere årligt på vores øvrige digitale platforme, og så er der godt 3.000 følgere på Facebook”, fortæller Lene Wul. Historisk værksted Arkivet har i de seneste år arbejdet målrettet mod at ændre den måde, hvorpå dialogen med brugerne finder sted. ”Vi skal åbne brugernes øjne for de mange muligheder, arkivets samlinger byder på, og hermed også opnå en dybere forståelse for mangfoldigheden i arkivets samlinger, der ikke blot dækker over gamle

bøger eller støvede dokumenter, men rummer både fotos, film og lydoptagelser i mange forskellige formater, ligesom vi også har enorme mængder af digitale arkivalier fra den nyeste tid”, siger Lene Wul. Under overskriften ”Berør historien” har stadsarkivet derfor i årene 20132017 arbejdet med at åbne arkivet op for flere brugere samt engagere brugerne til at deltage aktivt i historien. ”Indgangsvinklen er, at arkiverne er både fortidens vogtere og fremtidens laboratorium. I en række af de projekter, der er blevet gennemført, har billedkunsten tillige spillet en stor rolle og været medvirkende til, at brugerne ser arkivet med nye øjne”, siger Lene Wul. Stadsarkivet har i samarbejde med Kolding Bibliotek oprettet et historisk værksted og en café som en del af biblioteket, hvor brugerne kan møde arkivet og historien på en anden måde end på den traditionelle læsesal. Konceptet indgår i bibliotekets nye formidlingsetage og kan betragtes som et historisk laboratorium, hvor brugerne også får mulighed for at aktivere bibliotekets 17

ressourcer i en ny form og åbne op for en ny indgang til selve arkivet. Skoleeleverne inviteres indenfor På baggrund af den nye Folkeskolereform i 2014 fik arkivet en unik mulighed for at etablere sig som et nyt autentisk læringsrum. Derfor igangsatte arkivet i 2015 en udviklingsproces, der sammen med en række lærere på flere forskellige skoler i kommunen udviklede en række tværfaglige undervisningstilbud til Folkeskolens mellemtrin og udskoling. Udgangspunktet er arkivets samlinger, der strækker sig fra omkring 1841 til i dag, og der sættes fokus på temaer som identitet, demokrati, industrialisering og velfærdssamfund. Gennem forløbene får eleverne på egen hånd berøring med arkivets samlinger på en måde, hvor de forenklede fælles mål for både historie, billedkunst og samfundsfag er en integreret del af alle forløb. ”Det har været en stor succes og har betydet, at vores største gruppe af besøgende ikke længere er aldersgruppen 60+, men derimod skolebørn. Sidste år havde vi 46 skoleklasser igennem forløbet, og de 12

Aagaards billeder omfatter ca. 2.100 portrætfotos fra tiden 1857 til 1880. Arkivet har digitaliseret billederne og lagt dem ud frit tilgængelige som et projekt, hvor folk inviteres indenfor i processen med at få identificeret personerne på billederne. Foto KS.

I anledningen af Kolding bys 750 år jubilæum udgav Kolding Stadsarkiv et jubilæumsværk ”IVÆRKSÆTTERNE – da Kolding blev moderne”, der er en fortælling om otte markante personligheder, der har været med til at forme Kolding by. Foto KS.

af klasserne gennemgik vores 6 timer lange demokratiforløb. I 2018 har der indtil videre været 40 skoleklasser igennem”, fortæller Lene Wul. Samlet set engagerer arkivet over 3.000 aktive brugere årligt. Derudover bidrager uddannelsestjenesten til en masse vidensdeling ud af huset, hvor arkivet ofte bliver inviteret til at holde foredrag eller holde oplæg hos andre kommuner eller institutioner. Aagaards billeder ”Det giver først mening at gemme og opbevare historien, hvis historien kommer op af arkivkasserne og sættes i spil i forhold til nutiden. Vi er for alvor blevet en del af både et informations- og et videnssamfund. Kilder mangler vi derfor ikke. De er tværtimod juvelerne i vores skatkammer”, siger Lene Wul. En af disse juveler i stadsarkivets samlinger er Aagaards billeder, der er en unik samling af meget velbevarede kollodium glasplader med portrætfotos af personer fra Kolding og omegn fra 1857 til 1880. Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard blev født i Kolding i 1807, og 1857 nedsatte han sig i en alder af 50 år som Koldings første fastboende fotograf i Rendebanen, hvor han virkede indtil 1880.

Samlingen omfatter ca. 2.100 billeder, hvoraf ca. 700 er identificeret. Arkivet har digitaliseret billederne og lagt dem ud frit tilgængelige som et projekt, hvor offentligheden er inviteret indenfor i processen med at få identificeret personerne på billederne, og der er oprettet en blog, som fungerer som et vindue ind i arkivets værksted. ”Her har alle en mulighed for at følge med i det arbejde, der ellers normalt foregår bag lukkede døre, og der er mulighed for selv at komme med input og informationer”, siger Lene Wul. Udadvendte aktiviteter Stadsarkivet samarbejder tæt med de øvrige kulturinstitutioner i kommunen og deltager i en række arrangementer i samarbejde med bl.a. Kolding Bibliotek, Museet Trapholt, Geografisk Have, Mungo Park og Koldinghus. Stadsarkivet bidrager også til en række lokale og regionale events og arrangementer. Her peger Lene Wul bl.a. på by- og kvartervandringer, Grundlovsdag for børn i Legeparken og til Industriens Uge og Lysfestivalen i Kolding. Senest har arkivet også bidraget til fejringen af Kolding bys 750 års jubilæum her i 2018 med en række historiske fotoinstallationer i gadebilledet og et anderledes jubilæums18

værk ”IVÆRKSÆTTERNE – da Kolding blev moderne”. ”Jubilæumsværket er en fortælling om otte markante personligheder, der var med til at ændre og udvikle de seneste 170 års historie i Kolding. Hver især har de været med til at sætte gang i forandringer og påvirket begivenheder, der har formet Kolding by. Bogen er blevet til i samarbejde med journalist og forfatter Helle Juhl, der har skrevet en fængende beretning om landbrugsrevolution, verdenskrise, byudvikling, velfærdssamfund og ikke mindst fremsynethed”, fortæller Lene Wul.

Kolding Stadsarkiv Skolegade 2B, 6000 Kolding Tlf: 7979 1030. Email: arkiv@kolding.dk www.koldingstadsarkiv.dk Åbningstider: Det historiske værksted på arkivet (læsesal): Tirsdag-torsdag: 11-15 Mandag og fredag lukket Det historiske værksted og cafe i Bryggeriet på biblioteket: Tredje mandag i måneden: kl. 12-18.

Opslag:

Stjernefotosamlingen af 1990 – digitalisering Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Bliv en del af et stort og flot projekt og saml en gruppe frivillige lokalt – gerne medarbejdere fra et arkiv, der stiller sig til rådighed – til at digitalisere en enestående samling af postkort og glasplader til upload til nettet. Serien er fra 1990 og består af billeder fra hele landet – slotte, kirker, skoler, bøndergårde, værksteder, butikker, campingpladser, søer, skove, strande osv. En fotosamling, der ønskes tilgængeliggjort for vores medlemmer og meget gerne via Arkiv.dk, så alle kan få glæde af den.

Skriv til mig i sekretariatet på mail: sla@danskearkiver.dk og tilbyd jeres arbejdskraft. Det er vigtigt, at gruppen af frivillige kommer fra samme egn, og at gruppen råder over lokaleplads til projektet. Dels fylder samlingen 22 hyldemeter, dels skal der være plads til scannere og computere til digitalisering og upload – og til kaffe og brød, ikke at forglemme.

Køb af udstyr til projektet søges finansieret via Velux Fonden. Igangsætning klarer vi i fællesskab, og oplæring i brug af udstyr vil SLA’s sekretariat stå bag. De enkelte billeder er registreret og beskrevet i et excelregneark.

Postkort fra Stjernefotosamlingen

Nordborg Slot på Als

Ribe Domkirke

Ribe, huset hvor fotografen Jacob A. Riis blev født 19

Fællesnordisk møde om Arkivernes Dag Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Nordiske arkivfolk samlet til møde om fremtidige arrangementer inden for rammerne af Arkivernes Dag. Det foregik på Riksarkivet i Stockholm i april 2018 - og i år fejrer det svenske rigsarkiv sit 400 års jubilæum. Samtidig er det i år 20 år, siden der første gang blev fejret Arkivens Dag i Sverige - året efter kom Danmark med (Privatfoto).

I dagene 11.-12. april var der møde på det svenske rigsarkiv om Arkivernes Dag under overskriften 20 års samarbejde og erfaringer. Fra Danmark deltog arkivar Mette Andersson fra Rigsarkivet, stadsarkivar Mette Henriksen fra stadsarkivet i Lyngby-Taarbæk (på vegne af ODA) og jeg selv som SLArepræsentant. SLA lægger som tidligere vægt på, at Arkivernes Dag kan være et af de arrangementer, vore medlemsarkiver tilbyder deres brugere og offentligheden generelt, og derfor gav det god mening at deltage i arrangementet i Stockholm, som i øvrigt blev præget af, at det svenske rigsarkiv i indeværende år fejrer sit 400 års jubilæum. Der var deltagere fra Sverige, Norge, Finland og Danmark, mens den islandske repræsentant desværre blev forhindret i at møde frem. Det svenske rigsarkivs hovedsæde er i Marieberg, som er en bydel i Stockholm, og selve arkivbygningen ligger på en klippeskråning med et antal etagers magasin sprængt ind i klipperne. Ingen tvivl om, at det er den smukkest beliggende

nordiske rigsarkivbygning – den er 50 år gammel og rummede i år, i anledning af rigsarkivjubilæet, blandt andet en fin udstilling om Riksarkivets 400-årige historie. Den svenske konge skulle komme på besøg til den officielle fejring af 400 års jubilæet en uge senere, så vi var heldige at komme og se nogle af de klenodier, som var fundet frem i den forbindelse. Arkivernes Dag er en svensk opfindelse – i 1998 holdtes arrangementet første gang i Sverige i forbindelse med, at Stockholm var udpeget til europæisk kulturhovedstad. Dengang ville man gerne – ligesom ved Riksarkivets 400 års jubilæum – skabe aktiviteter i hele Sverige, og det var baggrunden for den første svenske Arkivens Dag (som det hedder på den anden side af Øresund). Hensigten var blandt andet at forsøge at tiltrække nye brugergrupper, som ikke allerede havde fået arkivbacillen ind under huden, at øge bevidstheden om arkiverne i samfundet, ikke mindst blandt politikere, og endelig at forandre selvbilledet hos de aktive i sekto20

ren. Også i Sverige har man gjort den erfaring, at det ikke mindst er på de mindre arkivinstitutioner og i den lokale presse, at det er relativt let at vække interesse for arrangementerne. Allerede i 1999 kom Danmark med på vognen. Fra 2002 har alle fem nordiske lande været med til at markere Arkivernes Dag på den anden lørdag i november (eller i hvert fald deromkring), og de nordiske lande har også presset på for at få en international arkivdag. Det lykkedes på sin vis – i hvert fald har der siden 2009 været fastlagt en sådan arkivdag inden for rammerne af den internationale arkivorganisation ICA, men det er ikke på samme måde som Arkivernes Dag slået stærkt an, hverken i Danmark eller i Norden. Netop den nordiske baggrund for Arkivernes Dag har gjort, at det fra begyndelsen var naturligt at drøfte, hvad man kunne lave i fællesskab, og hvad man (trods forskelligheder i arkivlandskabet) kunne lære af andres erfaringer, og fra 2001 er

der med mellemrum blevet fastsat et nordisk tema for de årlige arrangementer. Det første handlede om Kærlighed (i 2001), i 2010 var der eksempelvis fokus på Klima og vejr, og i 2015 havde man senest et fællesnordisk tema, nemlig Grænseløst. Derfor var der god brug for at overveje, om man igen skulle forsøge at finde et fællesnordisk tema – ikke for 2018, hvor løbet er kørt, fordi mange allerede kan være i gang med de lokale forberedelser – men for 2019. Også selv om det stod klart for alle, at de lokale arrangører i realiteten har meget vide rammer for deres aktiviteter. Men selvfølgelig er det lettest her i Danmark at interessere lokale og regionale dagblade, hvis der også er et fælles tema for aktiviteterne, da det kan få formidlingen i pressen til at virke mere sammenhængende. Der blev på mødet i Stockholm også gjort status over aktiviteterne i de forskellige nordiske lande i de nærmest foregående år, og da alle deltagerne var enige om værdien

af et fællesnordisk arrangement, rettet mod arkivernes brugere og offentligheden, men også tilpasset arkivernes aktuelle situation, blev der hurtigt enighed om, at man ville forsøge at styrke samarbejdet om et fælles tema for 2019 og gerne også for de kommende år. For 2019 blev temaet fastlagt til Gemt eller glemt? Det vil SLA’s medlemmer selvfølgelig høre mere om i en ikke så fjern fremtid. Det valgte tema for 2019 kan angribes på mange måder: Det kan bruges til at tage et kritisk blik på vores egen indsamling – fik vi indsamlet det rigtige og det nødvendige, eller er der noget alvorligt, der halter? Og det kan bruges til at vise nogle af de skatte, vi allerede har samlet ind. Det kan også bruges til at diskutere retten til at blive glemt, som jo i hvert fald ikke er helt uproblematisk, set med arkivøjne – en ret, som kan synes styrket gennem GDPR. Og der er givetvis mange flere muligheder.

På mødet i Stockholm var der også enighed om at se, om der kan skaffes økonomisk grundlag for at afholde en fællesnordisk arkivformidlingskonference inden for de næste par år, ud fra betragtningen om, at vi i meget stort omfang kan lære af vore naboer. Endelig blev der med rette gjort reklame for den digitale udgave af Nordisk Arkivnyt, der fra i år afløser papirudgaven. Da SLA’s medlemmer også kan have interesse i at følge med i, hvad der sker i vore nabolande på arkivområdet, kommer linket til arkivportalen her: https://www.nordiskarkivportal. org/nyhed-tilmeld-nyhedsbrev-franordisk-arkivportal/ Her kan man tilmelde sig, så man modtager mails, når der er nyheder, og når der udkommer nye, digitale numre af tidsskriftet.

Arkivernes Dag 2018 Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Arkivernes Dag er i år lørdag den 10. november eller for det enkelte arkiv en dag omkring den anden lørdag i november, der passer bedre lokalt. Emnet er frit. Skabelon til en plakat i A3 i programmet Publisher lægges på SLA’s hjemmeside www.danskearkiver.dk til fri afbenyttelse. Billeder og tekster kan herefter udskiftes og ændres efter ønske. Plakat(er) i printet version kan rekvireres i sekretariatet. Lokal annoncering og omtale af Arkivernes Dag er vigtig. Ofte er lokale uge- og tilbudsaviser meget tjenstvillige og bringer gerne redak-

tionelt, færdigbearbejdet materiale og billeder omkostningsfrit, såfremt det er fremme i god tid inden afholdelsen. Den samme orientering eller blot arkivets omtale af Arkivernes Dag bedes også sendt til SLA. Vi laver en national liste over arrangementer i forbindelse med Arkivernes Dag og lægger den på vores hjemmeside. Standardbreve og –tips – se SLA’s hjemmeside. Umiddelbart efter Arkivernes Dag udsender SLA en mail med link til digital indberetning af antal besøgende og en kort beskrivelse af dagen. Vi ved, at mange laver små videoer på YouTube. De videoer håber

21

vi også, at arkiverne vil dele med arkiverne i resten af landet. Send venligst de pågældende links til os i sekretariatet, og vi vil lægge dem på vores Facebook. Kontakt SLA’s sekretariat, Berit Juul Brorly, mail: bjb@danskearkiver.dk.

SLA’s nye hjemmeside

Af Else Gade Gyldenkærne, hjemmesideudvalget

1. april fik SLA ny hjemmeside. Den gamle hjemmeside trængte til fornyelse af flere grunde. Generelt holder hjemmesider kun en kortere årrække, inden de føles forældede. Desuden var siden efterhånden ”knopskudt” ud i så mange retninger, at den var blevet svær at overskue. Samtidig krævede den medvirken fra firmaet, der havde lavet den, for at lave andet end simple tilføjelser. Og endelig så kostede den ret meget at have liggende hos firmaet. SLA havde derfor nedsat et hjemmesideudvalg, der skulle udvikle en ny. Det er Dorthe Søborg Skriver, vi kan takke for den store indsats med sidens layout og funktionalitet, mens hjemmesideudvalget først og fremmest har stået for det strukturelle. Den nye hjemmeside - der selvfølgelig ligger på samme adresse som den gamle, nemlig danskearkiver.dk - er lavet i Wordpress og kan derfor både videreudvikles og vedligeholdes af os selv. Det grundlæggende koncept for siden er ENKELHED. Det skal være simpelt og hurtigt at finde det, man skal bruge på siden. Der er derfor langt færre valgmuligheder end på den gamle side.

medlemmer. Omtale af forskellige begivenheder, projekter og tilbud kan bringes i vores Facebookgruppe eller evt. i nyhedsbreve.

til at finde vej tilbage, når man er på en underunderside. Endelig er der menuen foroven til højre, hvor man kan finde alle undersider.

Lad os tage en rundtur på siden: På forsiden mødes man af tre valgmuligheder: Om foreningen, Arrangementer & publikationer samt Arkibas. Hvis man holder musen over et af de tre billeder, får man yderligere information om, hvad punktet indeholder.

Hjemmesiden er koblet sammen med de øvrige sider, SLA står for. Det betyder, at man i båndet foroven kan klikke sig hen til arkiv.dk og arkivvejviseren. Og så er der et link til en side, der ikke er der endnu, men den kommer snart, nemlig en særlig side for vores kurser. Her kommer man til at finde oversigt over og beskrivelser af alle vores kurser, man vil kunne tilmelde sig, betale (siden bliver koblet til vores medlemsdatabase) og se deltagerlister. Indtil de nye funktioner er klar, er siden en ”almindelig” hjemmeside, hvor man kan se, hvilke kurser vi har hvornår, og tilmelde sig via en simpel tilmeldingsblanket.

Der vil også komme til at ligge færre ting på hjemmesiden. Dels skal opslag væk fra siden, når de ikke længere er aktuelle – der vil fx kun være tilmeldingsblanketter i den periode, man kan tilmelde sig en begivenhed, og der vil kun være et vist antal årgange af OmSLAget osv. Det er ikke meningen, at hjemmesiden skal være et arkiveringssted, den skal være aktuel formidling. Vi har desuden ArkiWiki, hvor vi kan lægge informationer og vejledninger.

Under de tre indledende valg ligger et aktuelt link til en af hjemmesidens underpunkter. Det kan være til årsmødesiden, når det er tid for tilmelding, eller til informationssiden om Velux Fonden, når det er aktuelt. Herunder er der små ”reklamer” for vores øvrige sider i bokse. Endelig er der nederst på siden link til Nyheder fra SLA’s nyhedsbreve. Vi har forsøgt at gøre det let og intuitivt at komme frem til informationerne. På nogle af undersiderne er der både en menu i venstre side og mulighed for at vælge via bokse med billeder. På andre sider har vi foldet lange tekster ind, så siden bliver mere overskuelig. Hvis man vil læse hele teksten, folder man den bare ud.

En anden ting, der (stort set) vil forsvinde fra hjemmesiden, er reklame for andres tiltag og tilbud. SLA’s hjemmeside skal indeholde information om SLA til SLA’s

Man kan altid komme tilbage til forsiden ved at klikke på SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver. Forhåbentlig får vi også snart ”stifinder”-funktionen, der hjælper 22

Endelig vil der også komme et link til vores nye Arkivbutik, når den er klar. Lige som kursussiden bliver den koblet til medlemssystemet, så man ikke kun kan bestille varer, men også betale og få tilsendt. Hjemmesiden er stadig under udvikling, og nu hvor den er kommet i drift, vil hjemmesideudvalget studere funktionaliteten og tage stilling til den videre udvikling samt eventuelle ændringer.

Følg med på Facebook

Af Henning Sørensen, SLA’s Facebookgruppe og medlem af styrelsen

SLAs facebookgruppe ILL 01.JPG (JPEG Billede, 701 × 377 pixels)

https://roundcube.wannafind.dk/?_task=mail&_framed=1&_action=g...

SLA kommunikerer på mange platforme. Vi har hjemmeside, wiki’er, nyhedsbreve, OmSLAget og for nyligt mødte vi medlemmerne på orienteringsmøder rundt i landet. Og minsandten om vi ikke også er på Facebook - endda to steder.

Alle med tilknytning til et arkiv bliver dog optaget som medlem, for ideen med gruppen er, at den skal være et forum for arkivmedarbejdere på kryds og tværs - uanset om man arbejder på et stort eller lille arkiv.

Vi har dels facebooksiden Arkiverne, hvor mere end 1.000 følger med. Vi fortæller mest om udviklingen af Arkiv.dk, men ind imellem også om livet på arkivet i almindelighed.

Det særlige ved en Facebookgruppe er, at enhver kan lave et opslag, som alle andre medlemmer omgående får at se. Det svarer lidt til den gammeldags opslagstavle i Brugsen. Har du et budskab, så bliver det set af mange, når14-06-2018 de kommer forbi. 13:17

Et 1 af 1 par gange har vi f.eks. præsenteret nogle af de nye specialsamlinger, som ved hjælp af Arkibas gør deres materiale tilgængeligt. Arkiverne henvender sig mest til brugerne af Arkiv.dk, som flittigt deler opslagene på andre sider - og det må de naturligvis gerne. Men vi har også oprettet en Facebookgruppe, der simpelt hen hedder Sammenslutningen af Lokalarkiver. Grupper på Facebook er anderledes end sider. Siden kan man blot vælge at “like” (altså følge med i), men i SLA-gruppen skal man lukkes ind af gruppens administrator.

Dermed er Facebookgruppen en hurtig måde at få kontakt med kolleger, hvis man tumler med et arkivfagligt spørgsmål: Hvordan opretter jeg en billedserie i Arkibas? Hvad skal vi lave til Arkivernes Dag? Er der et godt råd til, hvordan arkivet ordner sine forsikringer? Gruppen bliver også jævnligt brugt til at inspirere kolleger. Et sted har man lavet en video om arkivarbejdet. Et andet sted en spændende udstilling. Et tredje inviterer arkivet byens børnehaver på besøg. 23

Efterlysninger af ukendte billeder er der også plads til. I Facebookgruppen må du gerne stille “dumme” spørgsmål, for det er kun gruppens medlemmer, der læser med. Opslagene kan ikke deles eller læses af andre. Til gengæld får du kontakt med over 300 kolleger på få sekunder, og som regel sidder der én derude med svar på rede hånd. SLA’s sekretariat og Arkibas bruger selv gruppen til aktuelle opslag. Det kan f.eks. være om ledige pladser på kurser (det sker ind imellem) eller driftsproblemer på Arkibas (det sker heldigvis sjældent). Er du endnu ikke medlem af SLA’s Facebookgruppe, så meld dig ind nu - inden du glemmer det igen. Skriv SLA i Facebook’s søgefelt eller følg dette link: https://www.facebook. com/groups/279728419188342 Velkommen indenfor!

Rigsarkivet

– pressemeddelelser og nyhedsbreve 24. april 2018 Fejlrettelser på Arkivalieronline Rigsarkivet har siden efteråret 2017 været i gang med at rette fejl på Arkivalieronline. Det gør vi på baggrund af en fejlliste, som består af de fejl, der i tidens løb er blevet indberettet af brugerne, samt de fejl, som er kommet frem ved Rigsarkivets egne fejlsøgninger. Vi har indtil videre rettet 1.213 fejl på Arkivalieronline. Du kan på vores hjemmeside finde en oversigt over, hvilke fejl det drejer sig om, og du kan også her læse om de næste fejl, vi arbejder på at få rettet. 30. april 2018 Nye digitaliseringer fra de frivillige er kommet på Arkivalieronline Rigsarkivets frivillige fotografer fortsætter deres flittige og ihærdige arbejde med affotografering af arkivalier. Derfor har Rigsarkivet i april måned kunnet publicere bl.a. retsbøger, dåbsregistre, flere dødsattester og jordemoderprotokoller på Arkivalieronline. Tusind tak til alle fotogrupper!

Alle børn skal kunne lave netop deres stamtræ, uanset hvordan netop deres familiesammensætning ser ud. Det er målet for det nye digitale undervisningstilbud ”Stamtræet”, som Rigsarkivet lancerer til alle landets skolebørn. Her kan eleverne indsætte informationer og fotos af deres familier. Mai-Brit Lauritsen, der er projektleder på digitale undervisningstilbud i Rigsarkivet, fortæller: ”I den nye app har vi bevæget os væk fra de gængse skabeloner for slægtsforskning. Børnene får i stedet frie hænder til at definere deres helt egne stamtræer. Det mener vi er nødvendigt, da der i dag er registreret 37 forskellige familieformer. Derfor kan vi selvfølgelig ikke nøjes med at tage udgangspunkt i den traditionelle kernefamilie.” Ud over muligheden for at lave deres egne stamtræer, så kan eleverne også dykke ned i fire tegneseriestriber, der illustrerer hver deres familietype, og som giver afsæt til, at man i klasserne kan tale om forskellige familieformer. De lidt ældre børn vil også få mulighed for at udfylde stamtræer for historiske personer ved at se i de originale kirkebøger på nettet – både i en ori-

ginal og i en transskriberet læsevenlig udgave. I takt med, at oplysningerne udfyldes, dukker der historiske begivenheder frem. Herved kan eleverne lære om kronologi og om, hvordan historiske begivenheder kan påvirke det enkelte menneske. Til sidst kan lærerne evaluere den viden, eleverne har opnået med en quiz. ”Vi har udviklet det gratis undervisningstilbud til skolerne, så eleverne fra en tidlig alder får mulighed for at prøve at arbejde med de originale kilder til Danmarks historie, og så lærerne får mulighed for at tale om kilder. Det er et godt afsæt for arbejdet med historisk bevidsthed. Derudover byder Stamtræet ind i en aktuel samfundsdebat om børn, familier, skilsmisse og familieformer – ikke mindst i et historisk perspektiv.” Til lanceringen i Rigsarkivet vil Sex og Samfund være repræsenteret for at fortælle om forskellige familieformer. Derudover vil der være en tidskapsel-event, hvor børnene skal skrive deres syn på begrebet ’familie’ og lægge det i en tidskapsel, hvorefter det vil blive bevaret for evigheden.

www.sa./da/undervisningstilbud/grundskolen/stamtraeet/

31. maj 2018 Moderne STAMTRÆ for børn lanceres på den internationale børnedag Den 1. juni inviterer Rigsarkivet og Sex og Samfund lærere og skoleelever indenfor til en snak om forskellige familieformer, Danmarkshistorie og moderne digital slægtsforskning. Det sker i anledning af lanceringen af et nyt digitalt stamtræ, der skal tage højde for de 37 forskellige familieformer, der er registreret i Danmark. Børnene kan også forevige deres syn på begrebet ’familie’ ved at lægge det i en tidskapsel i Rigsarkivet. 24

Bente Klercke Fonden Af Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv

Lokal- og slægtshistoriskere over hele landet kan søge Bente Klercke Fonden om støtte til udgivelse af lokal- og slægtshistorisk litteratur. Fonden yder tilskud til selvstændige, trykfærdige bøger, ikke tidsskrifter, og kun til årbøger, hvis en enkelt årgang behandler et særligt tema eller lignende. Der kan undtagelsesvis gives støtte til andet end bøger, eksempelvis lydgengivelser og film. På Fondens hjemmeside www.klercke-fonden.dk kan ses, hvad der tidligere er givet støtte til. Der ydes almindeligvis støtte op til 20.000 kr. Ansøgningsfristerne er 1. marts og 1. september, og der skal søges på særlige skemaer. Med skemaerne skal følge en kopi af manuskript og to tryktilbud. Ansøgningsskema kan hentes på hjemmesiden www.klercke-fonden.dk eller fås ved henvendelse til Fondens formand, som også besvarer evt. spørgsmål: Tove Glud Rasmussen, Grøndalsvej 94, 8260 Viby J. Telefon: 86 14 43 11. E-mail: mailboks@klercke-fonden.dk.

Generalforsamling den 6. oktober 2018 Sammenslutningen af Lokalarkiver Sammenslutningen af Lokalarkiver afholder ordinær generalforsamling lørdag den 6. oktober kl. 14.15. Registrering til generalforsamling fra kl. 13.30. Mødested: Hotel Park i Middelfart, Viaduktvej 28, Middelfart. Dagsorden er i henhold til vedtægternes §5 stk. 3. Se SLA’s hjemmeside: https://danskearkiver.dk/om-foreningen/vedtaegter-og-forretningsorden/ Indkaldelse med dagsorden udsendes pr. mail og lægges på SLA’s hjemmeside i uge 34, 6 uger før generalforsamlingens afholdelse. Styrelsens beretning med revideret regnskab 2017 og andet materiale udsendes primo september.

Deltagelse i generalforsamlingen er gratis for SLA’s medlemmer og kræver ikke tilmelding. Af hensyn til bestilling af kaffe og kage bedes tilmelding dog venligst ske til: sla@danskearkiver.dk eller samtidig med tilmelding til årsmøde 2018 – se side 13 her i bladet.

Hotel Park Middelfart 25

Vil du med på holdet? Af Henning Sørensen, underviser og medlem af SLA’s styrelse

SLA’s uddannelsestilbud er vokset de senere år – og det samme er antallet af kursister. Foruden de kurser, SLA selv tilbyder, er der rigtig mange arkivsamvirker og kredse, som selv arrangerer kurser for deres medlemmer. Støtten fra Velux Fonden er medvirkende til, at endnu flere arkivmedarbejdere får en efteruddannelse. Vi er et korps af undervisere, som rejser landet rundt og prøver at klare efterspørgslen bedst muligt. Desværre kan det ikke altid lade sig gøre at formidle kontakt til en underviser, som kan være på det sted og til den tid, man gerne vil holde et

kursus. Søger I Velux-midlerne, er det altid en god idé at tage kontakt med én af underviserne på forhånd, da vi er booket langt frem i tiden. SLA’s sekretariat hjælper i øvrigt gerne med at formidle kontakten. En del af underviserne arbejder selv på et arkiv, og det kniber for nogle af os at nå det hele. Derfor kunne vi godt bruge nogle flere på holdet af undervisere. Har du en ”lærer i maven” og kunne tænke dig at hjælpe med at gøre de danske arkivers medarbejdere (endnu) dygtigere, så hører vi gerne fra dig.

Lige nu er der brug for lærerkræfter på flere af arkivuddannelsens modulkurser og på nogle af specialkurserne, f.eks. i digitalisering og i Facebook. Som kommende underviser vil du kunne være med i et eller flere af kurserne på prøve, og underviserne deler kursusmaterialet med hinanden, så man starter aldrig helt på bar bund. Ud over fornøjelsen af at være sammen med gode kolleger på kurserne, honoreres undervisningen efter Folkeuniversitetets takster, ligesom rejse og evt. ophold bliver betalt. Kontakt Hanne i sekretariatet, hvis du er blevet nysgerrig.

Elektroniske adresseændringer, SLA Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Fra 1. september ensrettes SLA’s elektroniske kontaktpunkter fuldstændig til ”danskearkiver”. Hidtil har vi modtaget alle mails, sendt til den tidligere adresse ”lokalarkiver”, men den server lukker den 31. august. Noter derfor venligst, at mails til SLA’s sekretariat fremover kun modtages på følgende adresser:

Hanne Hauge Berit Juul Brorly Annette Jørgensen

sla@danskearkiver.dk og hh@danskearkiver.dk bjb@danskearkiver.dk og bogholderi@danskearkiver.dk

Hjemmesidens netadresse er fortsat: www.danskearkiver.dk.

26

Foreløbig planlagte modulkurser

Tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner VELUX Fonden og amtskredse, arkivsamvirker og kommuner – kurser

VELUX Fonden yder via SLA støtte til afholdelse af kurser. I skrivende stund er behandling af forårets Velux-ansøgninger ikke afsluttet. Tidligere priser fastholdes derfor, til svar fra VELUX Fonden er modtaget. Deltagerpriser kan således ændre sig, men kun i nedadgående retning!

Efterår 2018 Paraplyen, Lokalhistoriske Arkiver i Kalundborg Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 20. august og 3. september 2018 kl. 10.00 – 16.00 (to mandage) Sted: Raklev Sognegård Elledevej 59, Kalundborg Frokost: Incl. Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen 600 kr. for medlemmer af SLA og ODA 1.000 kr. for andre Deltagelse: Maks. 30 kursister Tilmelding: Anne Christensen e-mail: anvil@mail.dk Tlf.: 5885 5173 Seneste tilmelding: 11. august LANA, Nordjylland Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens opgaver. Tid: 25. og 26. september 2018 kl. 09.30 – 16.00 (tirsdag/onsdag) Sted: Kulturstationen Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv Pris: Gratis for medlemmer af LANA 600 kr. for medlemmer af SLA og ODA 1.000 kr. for andre Deltagelse: Begrænset efter først-til-mølle princippet. Der kan deltage to kursister fra hvert arkiv, men tilmeldes fire. De sidste to vil blive optaget, hvis der er ledige pladser. Tilmelding: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 18. september

Lokalarkiver i Østjylland Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 18. og 25. september kl. 09.30 – 16.00 (to tirsdage) Sted: Skanderborg Rådhus, lokale 1.s.06 Skanderborg Fælled 1, Skanderborg Frokost: Incl. Pris: 400 kr. for medlemmer af Lokalarkiver i Østjylland 600 kr. for medlemmer af SLA og ODA 1.000 kr. for andre Deltagelse: Maks. 30 kursister Tilmelding: www.lokalarkiver-ostjylland.dk Seneste tilmelding: 7. september Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 3 dag 2: Billeder II Tid: 29. september kl. 09.30 – 16.00 (lørdag) Sted: Stjernevejsskolen, Mosegade 75 Hedensted Frokost: Incl. Tilmelding: Connie Rosengaard e-mail: connie.rosengaard@gmail.com Alt. tlf.: 4057 2449 Seneste tilmelding: 18. september Arkivsamvirket i Ringkøbing-Skjern Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: Oktober/november Sted: Ringkøbing Kontakt: Poul Erik Pilgaard e-mail: ringlokalarkiv@gmail.com

2019 LANA, Nordjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 25. og 26. februar 2019 Sted: Skørping Kontakt: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com

LANA, Nordjylland Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk Arkiv Tid: Foråret 2019 Sted: Skørping Kontakt: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com

Ret til ændringer forbeholdes.

Planer for 2019 fortsættes på bagsiden.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de tidligere amtskredse, samvirker og kommuner

27

Foreløbig planlagte modulkurser 2019 tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner Planlagt kursusaktivitet 2018, Sammenslutningen af Lokalarkiver 2019 fortsat fra side 27 Arkivsamvirket i Ringkøbing-Skjern Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 2019 Sted: Ringkøbing Kontakt: Poul Erik Pilgaard e-mail: ringlokalarkiv@gmail.com

Lokalarkiver i Østjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: Efteråret 2019 Sted: Lokalarkiver i Østjylland Kontakt: Hanne Skriver e-mail: hanne.m.skriver@gmail.com

Sammenslutningen af Lokalarkiver Arkivuddannelsen - modulkurser Gennemføres ved 15 deltagere – maks. deltagelse, se de enkelte kurser. Arkivuddannelsen består af fem moduler á to dage. Modul 1-4 er arkivfaglige. Modul 5 er ledelse af et arkiv. Modul 0 er introduktion til arkivarbejdet – et minimodul på en enkelt dag og ikke en del af arkivuddannelsen. 0 giver et overblik over arbejdet i et arkiv og henvender sig især til nye arkivmedarbejdere, besty-. Fælles for modulkurser:

Tid: Pris: Tilmelding:

relsesmedlemmer og f.eks. interesserede politikere. Kurset er gratis. Modul 0 vil blive udbudt, når der er efterspørgsel på det. Giv derfor besked til SLA’s sekretariat, hvis jeres arkiv/arkivsamvirke ønsker modulet afholdt i jeres område. Hold i øvrigt øje med www.danskearkiver.dk

Kl. 10.30 – 16.00 med kaffe og brød fra kl. 10. 600 kr. for SLA og ODA medlemmer, 1.000 kr. for andre Elektronisk på www.danskearkiver.dk eller SLA’s sekretariat: bjb@danskearkiver.dk

Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens arbejdsopgaver Tid: 10. og 17. september 2018 Sted: Nykøbing F Skytteforening Ved Kohaven 9, Nykøbing F Maks. deltagelse: 30 kursister Seneste tilmelding: 4. september 2018

Modul 3: Billeder I og II Tid: 29. oktober og 5. november 2018 Sted: Sekretariatets lokaler Andkærvej 19, Vejle Maks. deltagelse: 30 kursister Seneste tilmelding: 23. oktober 2018

Arkibas- og IT kurser Gennemføres ved 8 deltagere. Fælles for kurserne:

Tid: Sted: Pris: Tilmelding:

Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 9:45 Sekretariatets lokaler, Andkærvej 19D, Vejle 300 kr. for SLA og ODA medlemmer, 500 kr. for andre Elektronisk på www.danskearkiver.dk

Arkibas5 administratorkursus: 29. november (torsdag)

WordPress:

25. oktober 2018 (torsdag)

Billedscanning:

27. september 2018 (torsdag)

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 25. sept. (tirsdag) 23. oktober (tirsdag) 28. november (onsdag)

Facebook (begynder): 24. september (mandag)

Arkibas5 grundkurser, billeder: 26. sept. (onsdag) 22. oktober (mandag) 27. november (tirsdag)

Facebook (fortsætter): 3. december 2018 (mandag) Digitalisering, film:

24. oktober 2018 (onsdag)

Digitalisering, lyd:

26. november 2018 (mandag) Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de tidligere amtskredse, samvirker og kommuner (se side 27).

28