Arkivernes ansigt i Danmarks ældste by – Om Ribe Byhistoriske Arkiv før og nu

Arkivernes ansigt i Danmarks ældste by

Om Ribe Byhistoriske Arkiv før og nu

Mange vil vide, at Ribe regnes som Danmarks ældste by – og skulle man ikke vide det, duperer det nok alligevel de fleste, at byen i 2010 fejrede sit 1300-års jubilæum. Begivenheden fejredes ikke på baggrund af skriftlige kilder fra 710, men på baggrund af arkæologiske iagttagelser, der fortæller, at byen blev anlagt som handelsplads i begyndelsen af 700-tallet – en datering, som nøjere studier af en brønd indsnævrer til perioden 704-710.

Der er derfor en god, lang historie at holde styr på for Ribe Byhistoriske Arkiv, der blev grundlagt tilbage i 1973, og som altid har været indkvarteret sammen med byens folkebibliotek. I 2009 lukkede det mere end 100 år gamle Ribe Seminarium, og kommunen besluttede efterfølgende, at både arkivet og biblioteket skulle flytte ud fra det gamle bycentrum over på den anden side af jernbanen og indkvarteres i det kulturhus, som man valgte at indrette i de ledige seminariebygninger. Flytningen fandt sted i efteråret 2012, og nu har arkivet dejligt lyse lokaler. De ligger i en kælder, hvor der i 2020 var indtrængende grundvand, men heldigvis tog arkivmaterialet ikke skade, og belært af erfaringerne er der nu kommet forøget fokus på grundvandsproblemerne, der ikke kun rammer arkivet, men også andre steder i byen og den nærmeste omegn.

Bemanding og åbningstid

I dag er det ph.d. Mette Guldberg, der leder Ribe Byhistoriske Arkiv, som er en afdeling under Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Sådan har det været siden strukturreformen for knap 15 år siden, da Ribe

Ribe Byhistoriske Arkiv har til huse i lyse lokaler under biblioteket i seminarieHuset i Ribe. Her ses fra venstre de to frivillige medarbejdere Karen Margrethe Melbye og Birgit Chrestensen samt arkivleder Mette Guldberg. Det er arkivets tredje frivillige, Henning Julius, der har fotograferet (Ribe Byhistoriske Arkiv).

Ribe var tidligere en betydningsfuld havneby, men fra omkring 1600 aftog havnens betydning, og med anlæggelsen af en havn i Esbjerg i 1868 koncentreredes udviklingen af havneaktiviteter til den nye havn. Mindelser om Ribes maritime fortid findes dog stadig på Skibbroen med de gamle huse og kopien af det karakteristiske vadehavsfartøj, everten Johanne Dan (Ribe Byhistoriske Arkiv).

Kommune blev til en del af den meget større Esbjerg Kommune. Mette Guldberg blev ansat ”under coronaen” og tiltrådte 1. oktober 2020 som ny arkivleder efter Karen Jermiin Nielsen, som vil være kendt af mange af SLA’s medlemmer på egnen, idet hun i nogle år kombinerede arkivlederjobbet i Ribe med stillingen som konsulent for foreningen Sydvestjyske Arkiver, der organiserer ca. 60 lokalarkiver, fortrinsvis fra det gamle Ribe Amt. Denne konstruktion er fortsat, idet Mette også varetager begge stillinger. Til arkivdriften er der 11½ time om ugen, mens konsulentstillingen rundt regnet er et halvtidsjob.

Som følge af nedskæringer i det kommunale budget ved indgangen til 2020 er den annoncerede åbningstid den første tirsdag hver måned kl. 12-16, mens man tidligere havde åbent to gange ugentligt.

Den stipulerede åbningstid har selvfølgelig periodevis været sat ud af kraft helt eller delvis i corona-perioden, idet arkivet har delt skæbne med de fleste andre kulturinstitutioner.

Til arkivet var der indtil coronaperioden også knyttet en medarbejder i seniorjob, men vedkommende er nu fratrådt. Til gengæld hjælpes arkivlederen af tre meget dedikerede frivillige, som der også var arbejdsforbindelse med, mens arkivet var lukket for offentligheden. Sammen benyttede man dog nedlukningen til at ”indøve” byvandringer - og der blev faktisk også afholdt en række fysiske byvandringer med det tilladte, meget begrænsede deltagerantal på hver af vandringerne. Nu, hvor arkivet igen er åbent, har man typisk haft en ugentlig arbejdsdag for de frivillige fra kl. 8 til kl. 16 – og fået meget fra hånden. Der lægges planer for arbejdet – men man husker også hinanden på, at det samtidig skal være sjovt at arbejde sammen for og med historien. Hver af de frivillige har sine opgaver, men når der kommer forespørgsler, drøfter man også i fællesskab, hvordan man kan hjælpe dem, der har henvendt sig til arkivet. På den måde får man utvivlsomt også givet de bedste svar. Og arbejdsfællesskabet rækker ud over arbejdsdagene – f.eks. går man til foredrag eller tager på byvandringer sammen andre steder, og lige nu planlægger man eksempelvis en fælles udflugt til Friedrichstadt i Sydslesvig.

Ribe er præget af nærheden til Vadehavet, og indtil Ribe Dige blev bygget 1911-14, forårsagede stormfloder med jævne mellemrum oversvømmelser i byen. Her ses et postkort med situationen på Skibbroen under stormfloden den 6. november 1911 (Ribe Byhistoriske Arkiv).

Arkivets formidling

Ribe Byhistoriske Arkiv har en lang tradition for ikke kun at indsamle arkivmateriale, men også at bidrage til formidlingen af byens historie. Det er både sket over for gæsterne på selve arkivet, ved foredrag og byvandringer og ved at skrive artikler og bidrag til bøger af forskellig slags.

Flere formidlingsprojekter gennem årene har taget udgangspunkt i Ribes beliggenhed nær den grænse, som fra 1864 til 1920 markerede, hvor dansk og tysk mødtes. I 2016 handlede et projekt således om dansksindede sønderjyders flugt fra tysk krigstjeneste over grænsen under 1. verdenskrig. Projektet var tilrettelagt sammen med Sydvestjyske Museer, og det udmøntedes i, at otte 8. klasser fra Vadehavsskolen deltog i løbet ved Vester Vedsted over to dage. Mandskab fra arkivet, museet, Esbjerg Kommunes biblioteker og Vadehavscentret samarbejdede med Ungdomshøjskolen ved Ribe og gode frivillige kræfter om at give de deltagende elever en oplevelse – det blev også en god oplevelse for arkivet, og det blev gentaget det følgende år, men senere indstillet, fordi arrangementet slugte megen værdifuld tid.

I 2019 blev der som andre steder i det sønderjyske arbejdet intenst med forberedelser til jubilæet for genforeningen i 1920, og selv om mange planlagte tiltag i 2020 ikke kunne gennemføres på grund af

Den traditionsrige Ribe Katedralskole kan følge sin historie tilbage til 1100-tallet. Her er et hold 50-års jubilarer fotograferet ved skolens hovedindgang 1962. Fra venstre ses læge Anker Christensen, Karise, ingeniør Karl Nygaard, Kalundborg, pastor emeritus L.E. Jalk, København, tandlæge Anne Rosenstand (født Farre Jørgensen), Aabenraa, og journalist Kai H. Rosenstand (Ribe Byhistoriske Arkiv).

coronaen, lykkedes det dog at få nytte af forberedelserne i forbindelse med den nye grænsesti, som Esbjerg Kommune anlagde i samarbejde med Nordea-fonden langs den tidligere dansk-tyske grænse. Den tidligere arkivleder bidrog til udarbejdelsen af undervisningsmateriale og kildepakker, som kan studeres på hjemmesiden www.grænsesti-skole.dk – og der er også lavet en intro-film til projektet, som kan findes via den angivne hjemmeside.

I 2020 deltog arkivet sammen med Esbjerg Byhistoriske Arkiv i udformningen af en ansøgning til A.P. Møller Fondens folkeskoledonation. Det projekt, som man fik midler til, har titlen ”Arkivet i den åbne skole – mødet med historien”, og det skal udfoldes i de kommende år under ledelse af hovedansøgeren Kolding Stadsarkiv, også i Ribe.

Arkivets samlinger har også været brugt til udarbejdelsen af en lang række bøger – mange af dem kan ses i den webshop, som findes via arkivets hjemmeside. Og i 2022 regner man med at kunne udgive en ny bog med anekdoter fra Ribe, illustreret med gamle postkort og andre fotos. Den er skrevet af Søren Mulvad og Torben Hestehave.

Samlinger og registrering

Arkivet har en ret omfattende samling. Da der sidst blev givet oplysninger til den årlige kulturstatistik, kunne arkivet melde om 440 hyldemeter arkivalier, hvoraf omkring 40 meter stammer fra arkivet i Seem Sogn lige uden for Ribe – det lukkede ved udgangen af 2019. Herudover har Ribe Byhistoriske Arkiv omkring 70.000 billeder, og materiale registreres i Arkibas. Et udvalg af arkivets mange billeder (godt 2.500) er tilgængelige på den fotoweb-side, som drives af Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Kilderne kan man med andre ord finde ind til via arkiv.dk, mens man for billedmaterialets vedkommende kan finde ind via arkivets hjemmeside, http://rba.esbjergkommune.dk/ I den seneste tid er der arbejdet en del med registrering af en større samling billeder fra Ugeavisen Ribe, ligesom man sidste år færdiggjorde en registrering af arkivets udklipssamling. Corona-perioden blev bl.a. brugt til at indtaste gamle registreringer i Arkibas – noget, der også vil være fokus på i de kommende år. Registreringspraksis er også blevet trimmet, og i fællesskab har man deltaget i et onlinekursus i billedregistrering.

I mange år drev Henny Tuxen en privat skole, der forberedte eleverne til at komme på katedralskolen, mens hendes søster Fanny fungerede som husholderske. Her ses de to og deres lille hund i haven Sct. Laurentiigade 8, hvortil skolen flyttede i 1918 (Ribe Byhistoriske Arkiv).

Som andre arkiver har man i Ribe gjort den erfaring, at ganske vist var arkivet længe lukket på grund af corona, men interessen for samlingerne var på ingen måde forsvundet. Der var faktisk et stigende antal sidevisninger inden for arkivets forskellige materialekategorier.

Ligesom på arkivet i Esbjerg har man flere gange med succes gennemført såkaldte billedaftener eller billedmatineer, hvor man har fået gæsterne til at forsøge at hjælpe med oplysninger til billeder, som var utilstrækkeligt registreret, fordi man typisk ikke havde fået holdepunkter opgivet i forbindelse med afleveringen til arkivet.

Afslutning

Kigger man på kalenderen, er der 50-års jubilæum for Ribe Byhistoriske Arkiv i 2023, og det er selvfølgelig en anledning til at se både tilbage og frem. Man er derfor begyndt på arkivet at stille sig selv nogle spørgsmål, der skal føre til videre overvejelser. Så om et år eller to er man sikkert meget klogere på spørgsmål som: Hvad ønskede man i sin tid at opnå med arkivet? Hvordan har arkivet udviklet sig gennem årene? Hvem er det, der nu bruger arkivet og til hvad? Og endelig det allervigtigste: Hvad vil vi gerne udvikle arkivet til i fremtiden?

Et par nabokoner i gården bag Sviegade 10, Ribe, omkring 1930. Billedet er fuld af detaljer, der fortæller om dagligdagen. Til højre under vinduet ses afløbet fra køkkenvasken, og ved døren har en hensynsfuld sjæl sat sine sko, inden han eller hun gik ind. Nabokonen står med en kat på armen, og til venstre står en række potteplanter langs bedet (Ribe Byhistoriske Arkiv).