Skip to main content

OmSLAget 4 - 2017

Page 1

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Juletræstændingen på Axeltorv i Nakskov den 4. december 1955. Foto: Erik Hansen, pressefotograf ved Ny Dag i Nakskov fra ca. 1952 og 40 år frem. Udlånt af Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.

Årgang 2017 nr. 4


Indhold Side 3 Side 4

Side 6

Side 8

Side 9 Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen Gør som Helga Kloster – gå til tasterne og skriv dine erindringer Af Annette Holm Arkivernes Dag 2017 på Sindbjerg Sogns Lokalhistoriske Arkiv Af Mads Valdemar E. Hauge Ministerbesøg og 100-året for toget, der kom til Filskov Af Verner Søvang Pedersen og fra Mette Bocks Facebookside

Side 10 Side 12 Side 15 Side 16 Side 18

2018 medlemskontingent til SLA Af Hanne Hauge Årsmøde 7.-8. oktober 2017 i SLA på Hotel Park i Middelfart Af Kirsten Williams Lokalhistorien favner bredt i Hirtshals Af John Thrane Formidling i Vamdrup Af Ingrid Nielsen Partnerskabsaftale, VELUX FONDEN og Sammenslutningen af Lokalarkiver Hjælp at hente på Fredensborg Arkiverne Af John Thrane

Side 21 Danske Arkivdage 2017 i Odense Af Rasmus W. Lock, Jens Åge S. Petersen og Andreas Skov Side 23 Regionale møder – Arkibas og SLA Af Dorthe Søborg Skriver Side 24 Rigsarkivet – forkortede pressemeddelelser Side 26 Persondataforordningen LFF seminar i Odense Side 27 Planlagte modulkurser foråret 2018 og foreløbig 2018 Tidl. Amtskredse, arkivsamvirker og kommuner Side 28 Planlagt kursusaktivitet 2018 Sammenslutningen af Lokalarkiver

SLA mødekalender 2018

Ret til ændringer forbeholdes.

Forår 2018

SLA kredsmøde

10. november

Oktober 2018

SLA årsmøde og generalforsamling

Uddannelseskalender, forår 2018

Arkivernes Dag 2018

Kurser og seminarer - se side 27 og 28 og www.danskearkiver.dk

Modulkurser - SLA 19. og 26. januar

Modul 4, Svendborg

12. og 19. marts

Modul 1, Glostrup

8. og 9. maj

Modul 2, Viborg

Februar/marts

Modul 5, Lemvig

20.2.

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 27. og 28. februar

Modul 3, Skørping

27. marts

Modul 3 dag 1, Hedensted

Arkibas og digitaliseringskurser - Andkærhus i Vejle Arkibas5, administrator

21.2.

Billedscanning

Arkibas5, arkivalier:

19.2. - 13.3. - 11.4. - 17.5.

Facebook (begynder)

14.3.

Arkibas5, billeder:

22.2. - 15.3. - 10.4. - 14.5.

Facebook (fortsætter)

9.4.

Word Press

15.5.

Digitalisering, lyd

12.4.

Digitalisering, film

12.3. - 16.5.

Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinære medlemmer:

820-03 Lokalhistorisk Forening for Ranum og Omegn, Vesthimmerland

630-03 Vinding-Mølholm Lokalhistoriske Forening, Vejle

849-10 Øland Lokalhistoriske Sognegruppe, Jammerbugt

791-10 Løgstrup og Omegns Lokalarkiv, Viborg

Ekstraordinært medlem:

791-11 Finderup Sognearkiv, Viborg

13-09 Dansk Forsorgshistorisk Museum, Slagelse

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokalarkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Hanne Hauge på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 567 arkiver i Danmark: 529 ordinære og 38 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19D 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk www.arkiv.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Annette Jørgensen Kontorassistent: Berit Juul Brorly Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 74 72 33 26 e-mail: mail@lha-toender.dk

2

Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk Else Gade Gyldenkærne, Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Henning Sørensen Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk


Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Julen står for døren, og det er tid til at se tilbage på 2017, som snart går over i historien. For SLA’s vedkommende har der overordnet været tale om et godt år. Vi fik i årets begyndelse sikkerhed for, at arkiverne kunne begynde at glæde sig til en pulje med penge fra Velux Fonden, som man kunne ansøge om at få en andel i, og i juni kom meddelelsen om, at Den A.P. Møllerske Støttefond havde bevilget penge til videreudvikling af Arkibas og Arkiv.dk. I skrivende stund er der besked på vej ud til arkiverne om resultatet af anden ansøgningsrunde til Velux-midlerne. I den første ansøgningsrunde med frist 1. juni var der samlet ansøgt om et beløb på lige godt 1,2 mill. kr. SLA indstillede i forlængelse heraf til Velux Fonden, at der uddeltes 617.800 kr., fordelt på 44 arkiver, og i den anden ansøgningsrunde med frist 1. oktober har der været ansøgninger for til sammen knap 850.000 kr.; SLA har i den forbindelse indstillet, at der uddeles 382.200 kr., fordelt på 24 arkiver. Således har 68 arkiver nydt godt af Velux Fondens initiativ – i dette nummer af OmSLAget kan du se en spæd begyndelse på afrapporteringerne fra de mange arkiver – det lægger Velux Fonden vægt på, og det står vi som styrelse i SLA selvfølgelig bag. Vi glæder os over, at der er interesse for vores verden og fokus på nogle af de mange udviklingsmuligheder, som der er i det arbejde, tusinder af ældre frivillige (og andre) gør på arkiverne.

I årtier var juletræerne på centrale pladser i byerne typisk rejst af eller for velgørende organisationer, men nu opfatter vi det mere eller mindre som en kommunal opgave at sætte et juletræ op! Odenses juletræ, da Frelsens Hær samlede penge og tøj ind ved træet, 1949. Foto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv.

Udviklingen af Arkibas og Arkiv.dk med baggrund i den nye bevilling er også kommet i gang, og de første nye funktionaliteter er blevet implementeret i løbet af efteråret. Nu kan Arkiv.dk således tilgås med et godt resultat både på pc, tablets og mobiltelefoner af forskellig slags, idet designet er blevet responsivt, dvs. det indretter sig efter det apparat, det skal vises på, og samtidig er der åbnet for, at Google kan søge direkte ind i Arkiv.dk. Denne facilitet blev der åbnet for medio oktober, og sammenligner man de 7-8 uger fra 15. oktober til nu med tilsvarende tal for 2015, kan man se, at der dengang var knap 180.000 besøg på de 7-8 uger, mens tallet for 2017 er på over 380.000. Antallet af sidevisninger er samtidig steget med knap 40 %. Det spiller altså en rolle at lade Google vise søgeresultater fra Arkiv.dk, så når I nu ude på arkiverne studerer brugen af jeres eget materiale, vil I givetvis også kunne se en tydelig udvikling. På et tredje punkt blæser der også nye vinde. Copydan Billeder, der har skiftet navn og nu hedder Visda, har for kort tid siden modtaget årets indberetning om tilgængeliggjorte billeder, og for første gang var der en lang række andre institutioner på indberetningen, som samles på SLA’s sekretariat på vegne af SLA 3

og ODA. Nu er der alt i alt offentliggjort mere end 3,3 mill. billeder under aftalen (heraf ca. 1,9 mill. billeder på Arkiv.dk – arkivernes lyst til at publicere billeder fortsætter med uformindsket styrke!), så inden længe kan vi håbe på, at vi passerer grænsemærket på 4 mill. billeder. Derefter vil prisen for nye billeder nemlig falde fra 12 øre til 9 øre pr. stk. Udvalgsarbejdet under Kulturministeriet med en indstilling om visse ændringer i arkivloven går videre – men hvis der i den forbindelse for alvor skal rejses en debat om nødvendigheden af, at staten påtager sig et større ansvar for indsamlingen og tilgængeliggørelsen af digitalt skabt arkivmateriale fra den private sektor, er der vist ikke så mange andre end arkiverne selv til at gøre det. Så det kunne godt komme til at fylde en del i 2018, for vi skulle jo nødig – som Kjetil Landrog fra Arkivforbundet i Norge formulerede det, da han i oktober var gæst på SLA’s årsmøde – ende som en digital dement. Der er således nok at se til, både ude på arkiverne og for SLA. Med de ord vil jeg gerne på styrelsens vegne ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.


Gør som Helga Kloster - gå til tasterne og skriv dine erindringer Af Annette Holm, Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv

Plakat og invitation til erindringscafé. Helga Kloster.

Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv fik biblioteket og Ældre Sagen med til en aften om at give erindringer videre. Gør som Helga Kloster. Skriv dine erindringer og giv dem videre. Det var budskabet, da Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv sammen med Ældre Sagen, Ringkøbing-Holmsland, og Ringkøbing Bibliotek indbød til erindringscafe i midten af september. Det er normalt sådan, at arrangementet foregår om eftermiddagen med en foredragsholder, der fortæller om sit liv eller virke i Ringkøbing, men denne gang gjaldt det Giv det videre i håbet om, at der ville komme mange for at høre, hvordan man kan komme i gang med at skrive sine erindringer. Helga Kloster var indbudt til at fortælle om, hvordan hun har skrevet sin erindringsbog Sangen for livet om sit liv fra opvæksten i Stadil til i dag, da hun er pensionist i Ulfborg. Det begyndte med, at hun fik sit første barnebarn i 1989, og så for-

talte hun om, hvordan de unge forældre havde så travlt, at de ikke fik tid til at fortælle om deres barns opvækst. Så det gjorde hun i en bog med tekst, fotos og senere også tegninger, som barnet havde lavet. Da hun fik det næste, næste og til sidst syvende barnebarn havde hun for længst opgivet at lave en bog til dem hver, men skrev i stedet om dem alle, og så kunne de selv sortere i det, der angik dem. Til deres konfirmation fik de så hver en bog, og for den første plus hendes forældre var det en stor overraskelse, for hun havde ikke fortalt om det. Efterhånden blev det nærmest forventet, at hun havde en bog til hvert barnebarns konfirmation. Skriverierne om børnebørnene havde givet hende blod på tanden til mere, og hun blev opfordret til også at fortælle om sit eget liv. Det begyndte hun så på, og efter de første sider fik hun en lærer fra sin bekendtskabskreds til at læse, hvad hun havde skrevet. Han opfordrede hende til at fortsætte, og det gjorde hun. 4

For sin egen skyld. Hun var blevet alene efter en skilsmisse og havde god tid til at sætte sig, først ved skrivemaskinen, siden ved computeren og skrive. Det blev ofte til langt ud på natten, for hun nød at skrive, og det blev i løbet af otte år efterhånden til mange sider. Så mange, at hun henvendte sig til Solveig Brødbæk på Forlaget Vita i Stadil for at høre, om det var noget, der kunne udgives. Det blev hun bekræftet i, og da Helga Klosters syn efterhånden var blevet så dårligt, at hun ikke kunne se de notater, andre havde skrevet til hende, fik hun til det sidste lidt professionel hjælp, inden bogen var færdig. Faldgruber havde der undervejs været flere af, og en af dem, hun gjorde meget ved, var gentagelse. Hun havde nemlig fundet frem til et godt system for at undgå dem. Hun tegnede en streg, og når hun havde gjort en del af sine erindringer færdige, blev teksten sat under stregen. Så vidste hun, at hun havde fortalt om dette og hint.


Erindringscafé, indbudt af Ringkøbing lokalhistoriske Arkiv, Ældre Sagen og Biblioteket.

Foto og bøger med tilknytning til dagens emne.

Undervejs havde hun også gjort mange notater. Når hun fik en idé, eller en erindring dukkede op, skrev hun et stikord, så hun ikke glemte det. Og endelig så hun dagen efter det igennem, hun havde skrevet den foregående. Så blev teksten rettet til, så Helga Kloster erklærede, at hun faktisk havde skrevet sine erindringer to gange. Hun havde ikke fortalt sine børn om, at hun skrev sine erindringer, så da hun besluttede sig for, at de skulle udgives, fik hun sine børn til at læse, hvad der stod om dem. De reagerede meget forskelligt, og til hendes overraskelse erklærede nogle af dem, at de ikke havde oplevet tingene som hun. Én lod en beskrivelse gå igennem på betingelse af, at hun skrev, at sådan så han ikke på den ting. Helga Kloster har skrevet om sit liv på godt og ondt. Hun besvarede et spørgsmål med, at hun havde bestræbt sig på at fortælle de svære ting som sin skilsmisse på en sober måde. Men det havde faktisk hjulpet hende til at forstå situationen bedre, at hun havde skrevet om den. Bogen hedder Sangen for livet for sang har altid betydet meget for Helga Kloster, og derfor var aftenen krydret med både solo- og fællessang. Flere af Jeppe Aakjær,

for han har skrevet mange sange, der fortæller om en svunden tid altså erindringer. Den danske sangskat er jo også fuld af erindringer. Inden Helga Kloster gik i gang med at fortælle om sin erindringsbog havde repræsentanter fra Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv givet de omkring 30 deltagere en introduktion til Giv det videre på nettet og præsenteret Givdetvidere2017.dk for dem, så alle fik et indtryk af, hvor hurtigt og nemt de på denne måde kan komme i gang med at skrive deres egne erindringer. Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv havde taget initiativ til denne aften, men for biblioteket var henvendelsen en appelsin i turbanen. En erindringscafe om Giv det videre faldt helt i tråd med bibliotekets virke, og samarbejdet mellem arkiv, bibliotek og Ældre Sagen har ført til, at Ældre Sagen har taget et kursus for alle, der kunne tænke sig at skrive erindringer, med i sit sæsonprogram. Gang på gang lød ved erindringscafeen en opfordring til selv at gå til tasterne og give sit bidrag, så der inden nytår bliver samlet rigtig mange erindringer sammen. På bordene lå den folder, som Ringkøbing Bibliotek og Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv har lavet om Giv det 5

videre. Sammen med plakater og bogmærker er den med til at gøre opmærksom på den landsdækkende kampagne for at få indsamlet glimt af danskernes hverdagsliv gennem 100 år.

Fakta Erindringscafé Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv har sammen med Ringkøbing Bibliotek de sidste år arrangeret erindringscafé. Et par gange om foråret og et par gange om efteråret er alle interesserede indbudt til en hyggelig eftermiddag i Rådhushallen ved siden af biblioteket. Så beretter folk, der selv har været ansat eller tilknyttet dem, om etater, institutioner og virksomheder, der ikke længere findes i byen. I pausen serveres kaffe og kage, mens snakken går, og der lades op til spørgsmål. Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv benytter anledningen til at fortælle om sit virke ved små udstillinger af fotos, bøger og andet med tilknytning til dagens emne.


Arkivernes Dag 2017 på Sindbjerg Sogns Lokalhistoriske Arkiv Af Mads Valdemar Egsgaard Hauge, cand.mag.

Foreningens logo, som er dagvognen Uldum-Vejle, der holder ved Lindved Kro ca. 1915. Foto: A. Johansen, Uldum, ca. 1915.

Maren og Jens Knudsen boede på Københavnervej 2, Uldum. De er fotograferet i ca.1900 sammen med deres 11 børn ved deres gård, som hed Teglminde, fordi der hørte et meget lille teglværk med til gården. Stuehuset, som stadig står der, er bygget af sten fra deres eget teglværk i 1882. På Arkivernes Dag 2017 var der to børnebørn og to oldebørn til stede.

Årets emne Lørdag den 11. november blev det årlige arrangement Arkivernes Dag markeret af lokalhistoriske arkiver over hele landet. Således også hos Sindbjerg Sogns Lokalhistoriske Forening, hvor der blev fortalt om og vist billeder af huse og gårde samt beboerne i Vester Ørum. Årets emne var en fortsættelse fra sidste år, da ejerlavet Vester Ørum er stort. I år blev der særligt fokuseret på Ribevej, Engelgårdsvej, Ørum Skovvej og Bøgballevej. Aktiviteter på dagen Arkivernes Dag blev indledt kl. 13.30 i Centret på Højtoften, Gl. Landevej 66A, i Lindved. Efter afsyngelse af Nu falmer skoven trindt om land og velkomst ved foreningens formand, Ole Jørgensen, blev ordet overladt til Henry Breinbjerg. Han har gennem hele sit lange liv boet i Vester Ørum. Han er som tømrermester, bestyrelsesmedlem i Bøgballe-Vester Ørum Vandværk og privatperson kommet i de fleste hjem i Vester Ørum. Det var derfor kun naturligt, at der i år var genvalg til Henry Breinbjerg som fortæller på Arkivernes Dag. Fortællingen om gårde, huse og personer i Vester Ørum blev afholdt med baggrund i et PowerPoint-show. Særligt bille-

det af et sølvbrudepar fra 1923 med deres i alt 16 børn vakte moro blandt deltagerne til arrangementet. Det kunne nemlig oplyses, at billedet var påført teksten ”Vester Ørum Skole”. Men det blev understreget, at der altså var tale om et familiebillede og ikke et klassebillede. Der er også vokset en minister op i Vester Ørum. Kristian Sindballe, som var uægte barn, var plejebarn hos en familie på Bøgballevej i Vester Ørum. Han var justitsminister i tre dage under påskekrisen i 1920 i Otto Liebes regering, som Christian 10. havde udnævnt efter at have afskediget den radikale Zahle-regering og dermed udløst en politisk-parlamentarisk krise. Da Otto Liebes regering kun sad i få dage (30. marts til 5. april 1920), omtales Ministeriet Otto Liebe ofte som ”ministeriet, der aldrig sov”. Efter foredraget bad man særligt de tilhørere, der kom fra Vester Ørum, om at rejse sig og kort præsentere sig i forhold til de omtalte adresser og familier. Rigtig mange, som ikke havde set hinanden i mange år, mødtes og udvekslede minder. Henry Breinbjergs fortælling om gårde, huse og deres beboere vakte tydeligvis mange minder blandt 6

tilhørerne, der talte 76 mennesker. Efter kaffe og kage var der mulighed for at studere mapper med avisudklip fra 1961 og frem til i dag. Man kunne også få hjælp til at bruge arkiv.dk. På dagen havde man også lejlighed til at købe lokalhistoriske bøger om sognet, bl.a. bogen Historien om Lindved fra 2005, ligesom man kunne melde sig ind i foreningen. Det årlige kontingent er blot 25 kr. for enlige, 50 kr. for par. Som medlem modtager man hvert år et medlemshæfte med et lokalt emne. For 25 år siden var det et foldet A-4 ark til her i 2017 at være et trykt hæfte på 24 sider i et fint layout. Den på alle måder vellykkede dag i lokalhistoriens tegn blev afsluttet med sangen Det lysner over agres felt. Lokalarkivets formidling i øvrigt Arkivernes Dag er blot ét led i en vidtfavnende lokalhistorisk formidling, som sikrer lokalarkivets synlighed for borgerne i lokalområdet. Lokalrådet inviterer hvert år til Parkens Dag. Det er efterhånden blevet en tradition, at lokalarkivet deltager med en konkurrence, der går ud på at genkende billeder fra


Kristian Sindballe 1884-1953, født i Sindbjerglund som uægte barn. Han kom i pleje hos familien Knop på Bøgballevej 111 i Vester Ørum. Han var justitsminister i tre dage under påskekrisen i 1920.

Bøgballevej 123, Vester Ørum. Smedeparret Ida og Marius Pedersen med døtrene Gerda og Anna, ca. 1910.

Pumpemand, Ørum Skovvej 1, efter 1909.

Lindved. En anden tradition er deltagelse med en stand ved Sognegårdsforeningens julemarked. Ved særlige lejligheder har arkivet deltaget med billedudstillinger, fx i 2014, da Lindved EL arrangerede en fest for 100-året for elektricitet i sognet, i 2016, da Dagli’Brugsen fejrede FDB’s 150-års jubilæum, og ligeledes ved Sognegårdsforeningens 50-års jubilæum i 2014. Hvert år siden 2012 har der med succes og stor tilslutning været arrangeret byvandringer i Lindved og tillige to lokalhistoriske cykelture til Sindbjerglund og til Ulkær. Alle disse arrangementer har været med lydhøre og interesserede deltagere. Arkivet bidrager også, når Lindved Skole arbejder med lokalhistoriske emner. I forhold til formidling på digitale medier er Sindbjerg Sogns Lokalhistoriske Arkiv også godt repræsenteret. Arkivet har over 1.500 billeder (2017) på arkiv.dk og en beskrivelse for hvert billede. I dag har arkivet ca. 200 arkivfonde på arkiv.dk. Arkivet har sin egen Facebookgruppe med ca. 350 medlemmer, der følger siden med stor interesse. Lokalarkivet har gen-

nem årene samlet historisk materiale m.m., og det har resulteret i en række anekdoter og gode historier fra lokalområdet. I et samarbejde mellem Sindbjerg Sogns Lokalråd og lokalhistorisk forening er disse historier blevet gjort tilgængelige for alle via QR-koder, der er placeret på sorte pæle eller træer som fortællespots rundt i Lindved by. Man scanner QR-koden med sin mobiltelefon eller tablet, hvorefter historien og illustrationerne bliver vist på skærmen, eller man kan få historien læst op. De senest opsatte QR-koder er med små film om den udvikling, der gennem årene har været på det sted, hvor koden er anbragt. Den store tilslutning til foreningens arrangementer sammen med en del besøgende i arkivets åbningstider vidner om en stor lokal interesse for at få kendskab til de historier, der findes om sognet og dets mennesker. Med hensyn til de fysiske rammer råder lokalarkivet over 80 m2 på Sognegårdsvej 3 i forbindelse med Lindved Skoles SFO. Der er her gode adgangsforhold, også for dårligt gående.

7

Fakta Sindbjerg Sogns Lokalhistoriske Forening har til huse i lokalhistorisk arkiv på Sognegårdsvej 3, Lindved, 7100 Vejle. Arkivet er åbent den anden mandag i hver måned kl. 15-17 og den sidste mandag kl. 19-22 samt efter aftale. Lukket på helligdage og mellem jul og nytår. Arkivleder: Henry Breinbjerg. Formand: Ole Jørgensen. Hjemmeside: www.sindbjerg-lokalarkiv.dk Arkivet er også på Facebook: Sindbjerg Lokalarkiv. Foreningen kunne i 2017 fejre sit 25-års jubilæum. Sindbjerg Sogns Lokalhistoriske Forening har godt 500 medlemmer og er fundamentet for det lokalhistoriske arkiv, Sindbjerg Sogns Lokalhistoriske Arkiv. Lokalarkivet dækker Sindbjerg Sogn, som har 1.921 indbyggere.


Ministerbesøg og 100-året for toget, der kom til Filskov Af Verner Søvang Pedersen, Filskov Lokalhistoriske Arkiv, og opslag på kirke- og kulturminister Mette Bocks Facebookside

Kulturminister Mette Bock. Foto: Steen Brogaard

Frivillige medarbejdere, klædt i dragter fra Lunderskov Veteranbane og i gamle cafedragter.

Frivilligheden, fællesskabet og samhørigheden i Filskov sprudler, og som optakt til det netop afholdte kommuneog regionsvalg havde lokale byrådspolitikere i Billund Kommune inviteret kirke- og kulturminister Mette Bock til Filskov for at vise og præsentere stedets frivilliges initiativer og engagement på tværs af foreninger, institutioner og organisationer. Tidspunktet var søndag eftermiddag, den 19. november. I den forbindelse besøgte Mette Bock også Filskov Lokalhistoriske Arkiv, der som de fleste andre foreninger i Filskov har bopæl i vores fælles kultur- og aktivitetshus, Viadukthallen. På Mette Bocks Facebookside kunne man samme eftermiddag se følgende opslag og billeder: Facebook opslag start: Filskov, Billund Kommune - frivillighedens mekka: Første stop på dagens valgrunde i Syd- og Vestjylland var Filskov i Billund Kommune, hvor jeg mødtes med LA- kandidaterne i Viadukthallen. Den er bygget af frivillige og har i dag kun én fastansat, alt andet drives af frivillige. Byen har også friplejehjem og friskole, og næsten 2/3 af byens borgere arbejder frivilligt i denne levende og aktive lille by, hvor borgerne tager ansvar og har det rigtig godt med det! - Vi er en privatiseret by, som de siger. Man bliver bare i godt humør. Byen er MEGET glad for, at det lykkedes LA at få friskolernes koblingsprocent op, så skolen fortsat kan leve! Facebook opslag slut. Ugen inden havde frivilligheden i Filskov endnu engang vist sin styrke, da vi i fællesskab planlagde og opbyggede en stor udstilling i Viadukthallen for at festligholde 100-året for togets komme til Filskov. Begivenheden faldt sammen med Arkivernes Dag 2017. Udstillingen Udstillingen blev bygget naturligt op omkring jernbanen/stationen i Filskov – med alle de artikler, avisartikler osv., der fandtes. Derudover, hvad jernbanen havde betydet for landsbyen Filskov.

Jernbanen var grunden til, at Filskov Mejeri begyndte at lave smør, som puttet i dritler blev eksporteret til England via Esbjerg. Dette havde vi lavet en lille miniudstilling omkring ved hjælp af en drittel, og hvordan man lavede dritler. Noget så særpræget som minkfarme i Filskov kom rigtig i gang ved hjælp af jernbanen. Og hvordan så det? Selve minkfoderet havde tidligere været transporteret i spande med rutebil fra Vejle sammen med passagererne – ”skøn hørm” – nu fik man således foderet med jernbanen fra Esbjerg, dog stadig sammen 8

med passagererne. Togpersonalet hjalp til med at aflæsse spandene på stationen – det gav nogle sprøjt – så jernbanepersonalet havde glæde af lugten hele dagen. Igen en miniudstilling med faner, og den lokale SFO havde lavet en spand med minkfoder (papmache). Ikke mindst tørvegravning havde stor betydning for byen. Nu kunne tørvene transporteres til de jyske østkystbyer og større byer på Fyn og Sjælland, ikke mindst København. Igen en udstilling med gamle tørveredskaber og en brændekasse med tørv.


Foto: Mette Bock.

Ligeledes lavede vi en stand med sabotage – 2. verdenskrig. Vi havde lavet en fiktiv opstilling med spor, og hvorledes man placerede sprængstoffet. Alle udstillinger blev krydret med plancher og gode historier fra Filskov Lokalhistoriske Arkiv.

jernbanebisserne, der skulle holde jul i en skurvogn. Hun sendte manden op for at invitere til julemiddag, men manden kom tilbage uden jernbanebisser. De havde taget julen på forskud og var meget berusede. Kyllingerne var tømte, og de tomme flasker havde de hængt tilbage på træet som pynt.

Vi var også forbi posthuset, som havde til huse i stationen – herunder telegrafi og telefoni – der ligeledes blev benyttet på stationen. Ikke mindst et pyntet juletræ med ”kyllinger” (snaps) skabte stor morskab. Da jernbanen blev lavet, fik én af de lokale husmødre ondt af

Der var lavet en ”tipskupon”, som kunne løses ved at gå rundt og kigge på udstillingen. Vi havde fået sponsoreret tre store LEGO tog som præmier. Breve og frimærker med tog var ligeledes et indslag i udstillingen. En modeljernbane med mange forskellige lokomotiver

var et hit blandt publikum. Det skal nævnes, at vi havde lånt dragter hos Lunderskov Veteranbane – ligesom der i stationscafeen blev serveret kaffe og kage af personale i gamle dragter – til 17 øre (gratis). En perronmusiker spillede i cafeen på harmonika. Dagen sluttede med en koncert af et 40-mands postorkester fra Fredericia (gl. jernbaneorkester) og i pausen underholdt Spirekoret fra Filskov Friskole. Kl. 17.00 stoppede festlighederne, og arrangørgruppen kunne se tilbage på en vellykket dag. Et stort arrangement i to dage sammen med Arkivernes Dag, hvor frivilligheden og fællesskabet i Filskov havde besøg af 300–400 gæster.

SLA orientering

2018 medlemskontingent til SLA Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Det årlige medlemskontingent i SLA fastsættes af medlemmerne på foreningens ordinære generalforsamling, som i år fandt sted den 7. oktober i Middelfart.

Generalforsamlingen godkendte en stigning på 2% i 2018, hvorefter kontingentsatserne til næste år ser ud som anført nedenfor.

Et lokalarkivs udgift til medlemskab følger det antal indbyggere, der er bosat i arkivets indsamlingsområde. Fakturering sker primo 2018.

Op til 5.000 indbyggere

1.257 kr.

40-50.000 indbyggere

7.535 kr.

5-10.000 indbyggere

2.057 kr.

50-60.000 indbyggere

8.906 kr.

10-15.000 indbyggere

2.742 kr.

60-70.000 indbyggere

10.400 kr.

15-20.000 indbyggere

3.429 kr.

70-80.000 indbyggere

11.647 kr.

20-30.000 indbyggere

4.796 kr.

80-90.000 indbyggere

13.015 kr.

30-40.000 indbyggere

6.167 kr.

Over 90.000 indbyggere

13.700 kr.

Ekstraordinære medlemmer faktureres mindstesats.

9

1.257 kr.


Årsmøde 7.-8. oktober 2017 i SLA på Hotel Park i Middelfart Af Kirsten Williams, Beder-Malling Egnsarkiv

Hotel Park.

Lørdag morgen tidligt kørte vi seks fra Beder-Malling Egnsarkiv af sted for at komme til årsmøde i Middelfart. Vejret egnede sig i den grad til at opholde sig indendørs. Vel ankommet og budt velkommen af Hanne Hauge i døren var det rart med lidt kaffe og brød inden første foredrag. Formand for SLA Jørgen Thomsen bød velkommen til de godt 90 fremmødte og introducerede årsmødets tema: Historien omkring os med fokus på kulturmiljøer. Og hvad er så et kulturmiljø: ”Et geografisk afgrænset område, der fortæller sider af vores historie og samfundets udvikling. Et kulturmiljø er ikke bare bygninger, men kan også være landsbyer, landskaber med gravhøje, møller, herregårde, fiskerlejer, boligområder eller industrikvarterer”. Et eksempel på et kulturmiljø er alleen op til herregården, herregården med park og nyttehaver samt de arbejderboliger, som hørte til herregården. Et andet er smedjen i landsbyen med tilhørende gadekær. Det er en fortællende enhed frem for en fortælling om en enkelt bygning. Efter velkomsten kunne vi tage den nye sangbog i brug - nogle deltagere ønskede sidste år at begynde årsmødet med en sang, så det var taget til efterretning.

De sidste år er de to kursusrækker A og B indledt med et fælles foredrag, der virker som sådan som en mere overordnet introduktion til de næste foredrag, der går mere ned i substansen. Forfatter, journalist og miljødebattør Kjeld Hansen (K.H.) satte årsmødet i gang. Titlen var ”Kampen om historien” og handlede om forandringen af de danske landskaber - specielt i dette foredrag om landindvindingsprojekter. I sine digre bøger om Det tabte land har K.H. nøje beskrevet de mange forgæves projekter med dræning af søer og vådområder til udretning af vandløb, der har stået på helt tilbage fra 1750 op til 1970. Formålet var at få mere jord til dyrkning af korn og græsning af kvæg. Specielt fra 1933, hvor der blev vedtaget en kriseplan for landbruget med 50% statstilskud til at lægge bækken i rør og pløje overdrev op for at øge produktiviteten af landbrugsvarer, skete det mange steder, selv om man faktisk måtte konstatere, at det ikke virkede særligt godt. I dag er der så gang i mange genopretningsprojekter, der unægtelig koster dyrt. Her er tilbageførslen af Skjern Å et godt eksempel. K.H. havde medbragt bind tre af Det tabte land, en til hvert arkiv - en smuk gave. I pausen var der tid til at sikre sig, at softicemaskinen stadig stod der og fungerede med drys og det hele. 10

Den har mange fans. Det er ligeledes skik, at der på borde kan lægges arkivalier, som man har fået ind på arkivet, men som hører til andre steder. SLA’s forskellige materialer, bøger og plakater til Arkivernes Dag, er der naturligvis også. Første foredrag i kursusrække A – den arkivfaglige – var museumsdirektør Erland Porsmose om ”Hvordan formidles Kulturmiljøret” med udgangspunkt i det store kulturarvsprojekt i Nyborg. Byen kaldes også Danmarks Riges hjerte. Det handler om at skabe en historiefortælling, som giver stedet tiltrækningskraft i nutiden. En forudsætning er, at de borgere, som bor der, kan se formålet med det. Opgaven går ud på at fortælle, hvorfor det er et interessant sted, man bor, hvordan man sætter ord på det og skaber fælles forståelse for fortællingen. I kan læse mere på www.danmarksrigeshjerte.dk. I række B – den historiefaglige – fortalte Teresa Østergård Pedersen om projektet SAK, Screening af Kulturmiljøer, umistelige kulturmiljøer i Danmarks Yderområder. Aktuelt har Arkitektskolen i Aarhus og Realdania kortlagt 900 miljøer i 22 kommuner rundt om i landet. SAK har udviklet sig fra at være et projekt til et relativt simpelt arbejdsredskab for kommunerne. Ud fra synlige parametre kulturhistorisk, arkitektonisk,


Gyldensteen Gods.

selvom den fysiske bygning ikke bevares. En række links til, hvor man kan hente viden og inspiration, ligger nederst i PowerPoint præsentationen.

og integritetsværdi (kulturmiljøets helhed og sammenhæng) på den ene side af en cirkel, og turisme, bosætning, erhverv og kultur på den anden side gør metoden det mere enkelt for kommunen at arbejde strategisk og målrettet med kulturmiljøerne. Læs mere om projektet og metoden www.aarch.dk/info/reseach/kulturmiljoer. Så blev det tid til frokost og udlevering af nøgler til værelserne. Generalforsamlingen var programsat til 14.30 og bliver beskrevet i et referat på SLA’s hjemmeside. Desværre måtte vi undvære rigsantikvar Asbjørn Hellums beretning om Rigets tilstand - han befandt sig i Japan. Middagen om aftenen er altid anledning til hyggelig snak arkiverne imellem – vi var jo på Fyn, så natten er vor egen! Søndag kl. 9 gik det løs igen. I række A fortalte museumsinspektør Eva Schmidt ”Fra arkivets hylder til levende lokalhistorie.” Kommunerne skal udpege kulturmiljøer i deres kommuneplaner, men det er meget forskelligt, hvordan de griber det an. For at noget skal fredes, skal det have national betydning, hvilket kan være svært at finde i små lokalområder, men kommunen kan udpege bevaringsværdige områder. Kulturstyrelsen definerer det således: ”Et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.” Det er afgørende, at man har en helstøbt velbevaret helhed, der bør tages hensyn til, hvor man kan aflæse en historie. Kildematerialet findes på arkivet, lokalhistorisk

litteratur, aviser, lokalebeskrivelser, fotografier, arkivalier om enkelte virksomheder, foreninger, brandforsikringsmateriale mv. Odder med ca. 20.000 indbyggere fik udpeget 40 kulturmiljøer fra forskellige tidsperioder fra middelalderen til i dag. I Række B tog Rasmus Nielsen (R.N.), cand. mag og lokalhistoriker sig af Spor i Landskabet Titlen kunne også være Kulturlandskabets billedbog uden forklarende undertekster. Overalt i landskabet møder vi spor efter menneskers virke og brug af landskabet gennem flere tusind år. Sporene ligger uden kronologisk orden. Fra samme sted kan man se en 5000 år gammel gravhøj, et 900 år gammelt sogneskel og en 100 år gammel kalkgrav. Det kulturlandskab, vi ser i dag, er skabt ved udskiftningen. R.N. har skrevet en lille fin illustreret bog Naturen i Kulturen. Sidste foredrag i A-rækken var med museumsinspektør Lola Wøhlk Hansen ”Hvordan kan arkivet bistå i arbejdet med kulturmiljøer”. Der er både stor forskel på, hvordan museer og kommuner griber opgaven an, og på arkivers ressourcer og interesser. Det er vigtigt at pointere, at der ikke er én rigtig måde at gribe arbejdet an på, og at alle kan bidrage med noget. Arkivet kan kommentere kommune- og lokalplaner, når de er i høring. Man kan formidle den fysiske kulturarv gennem hjemmeside og foredrag samt indsamle viden om bygningsarven - også den nyere i arkivets område. Registrering af billeder og tegninger på Arkiv.dk samt fotografere bygninger, der skal nedrives. Således bevarer man viden, 11

Række B sluttede med professor og direktør for Trap Danmark, Niels Koch ”Hvordan beskriver vi Danmark”. Der er gået 50-60 år siden 5. udgave af Trap Danmarks beskrivelse udkom. 6. udgave udkommer 2014-2020 i 34 bind - kommune for kommune. Derefter frigives den gratis elektroniske udgave ”Trap på stedet”, som kan anvendes på Smartphone. Bogen skal anvendes til det, den er god til – flotte fotos og illustrationer, der belyser, hvordan landskabet ændrer sig. Indholdet i afsnittet om den enkelte kommune tilpasser sig. På Læsø fx er der mest natur, så kultur og bebyggelse, i Hjørring mere kultur end natur. Redaktionen prøver at trække det frem, som adskiller kommunerne. Der er et tilbud til SLA’s medlemmer: Et abonnement på 6. udgave til 249 kr. pr. mdr. på www.Trap.dk/abonnement/sla. Tilbuddet lukker til jul. Det var tid til at sige farvel og tak til nogle deltagere. En busfuld havde meldt sig til søndagsudflugten, som i år gik til Gyldensteen Gods. Vejret var pragtfuldt. En lokal guide viste rundt i parken, hvorfra man kunne beundre herregården fra 1640. Bagefter var der kaffe/the og kage på græsplænen og smagsprøver på de lokale produkter, æblecider og æblesaft. Godset er landets største producent af løg og græskar. 500.000 græskar dyrkes her, det var et helt specielt syn at se en kæmpe orange mark. Udflugten var som sædvanlig godt arrangeret af Hanne Hauge. Søndag kl. 17 sluttede en dejlig weekend med mange faglige input. Se foredragsholdernes foredrag og billedkavalkader fra begivenhederne på www.danskearkiver.dk. På gensyn til årsmøde i 2018.


Arkivportræt nr. 37

Lokalhistorien favner bredt i Hirtshals Af John Thrane, cand. mag. freelance

Stor opbakning til lokalhistorien i Hirtshals og omegn, der byder på sjældne guldskatte fra den romerske jernalder, personlige erindringer og slægtshistorier fra et liv med havnen og havet. ”Det har været en succes at flytte, og det har givet lokalarkivet meget mere synlighed”

bygget i 1861-63 af den danske stat, og som følge af bedre muligheder for erhvervsfiskeri regnes det første molebyggeri som begyndelsen til Hirtshals by.

Hirtshals Fyr på toppen af Stenbjerg er byens vartegn. Fyret blev opført i 1861-63, og flammehøjden er 57 meter, selve tårnet er 35 meter højt. I dag huser fyret kunstudstillinger, ”Kunst på Fyret”. Foto omkring 1955-60. Lokalhistorisk Arkiv Hirtshals.

De første initiativer til en systematisk indsamling af lokalhistorisk materiale i Hirtshals og omegn startede allerede i 1957, da en gruppe lokalhistorisk interesserede dannede et museumsudvalg. Opgaven var dels at indsamle materiale og dels at finde egnede lokaler til et lokalmuseum. Det trak dog ud med det sidste, og først i 1972 kunne man rykke ind i ejendommen, Vanggaardsgade 10 i Hirtshals, et fiskerhjem bygget af kampesten i 1880. To år efter indledte Hirtshals, Hjørring, Løkken, Vrå og Sindal kommuner et museumssamarbejde, der resulterede i, at Vendsyssel Historiske Museum overtog museumsudvalgets planer om at indrette et fiskerimuseum i huset. Museet blev indviet den 29. maj 1976, og man kunne ved den lejlighed konstatere, at interessen for lokalhistorien ikke var mindsket, tværtimod.

På initiativ af overlæge Knud Tophøj, Nørresundby, blev der i efteråret 1978 arrangeret et møde i foredragssalen på Hirtshals Bibliotek for at få afklaret den lokale interesse for at få dannet en lokalhistorisk forening og oprettet et lokalarkiv. Mødet mundede ud i, at der den 22. februar 1979 blev afholdt stiftende generalforsamling for Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals Kommune. 40 lokalhistorisk interesserede var mødt op, og der var ingen problemer med at finde folk til de fem udvalg; et forretningsudvalg, et undervisningsudvalg, et skriftudvalg, et arkivudvalg og et museumsudvalg. Den nystiftede forening hvilede ikke på laurbærrene. Allerede i oktober 1979 kunne skriftudvalget præsentere den første årbog, der var udformet som et jubilæumsskrift for 100-året for det første molebyggeri i Hirtshals, der stod færdigt i 1879. Hirtshals Fyr var allerede blevet 12

Lilleheden og Hirtshals Årbogen fortæller også historien om ”Lilleheden”, der er navnet på den nordvestlige del af Horne Sogn, der senere blev til Hirtshals. Frem til omkring år 1900 bliver byen omtalt som Lilleheden i den lokale avis, og hvornår byen officielt kom til at hedde Hirtshals, er der ikke et årstal på, fortæller formanden for Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals og Omegn, Sigrid Nedergaard. ”Ud mod søsiden hed stedet Hirtshals – således Hirtshals Fyr og Hirtshals Havn. Byen hed Lilleheden efter kroen, der oprindelig var en gård med navnet Lilleheden. Gården Lilleheden kan spores langt tilbage, og det var faktisk den eneste gård, der lå så langt ude mod havet. Hirtshals er således vokset op omkring kroen. Efterhånden kom der flere huse til, men så sent som omkring 1870 var der ikke meget over 30 huse i byen”, fortæller Sigrid Nedergaard og fortsætter: ”Kommunen hed oprindeligt Horne-Asdal Kommune, og først i 1963 blev den til Hirtshals Kommune. Landsbyerne Horne og Asdal havde, helt indtil havnen blev bygget, det afgørende ord i sognerådet, men så vendte det også hurtigt, og flertallet af medlemmerne kom fra Hirtshals efter den tid”. Solid lokal opbakning Siden starten i 1979 er medlemsskaren i Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals Kommune vokset støt. Allerede i 1984 talte foreningen 327


medlemmer. Efter at foreningen og lokalarkivet et par år havde haft til huse i et kælderlokale på Hirtshals Rådhus, kunne man i 1985 flytte til den gamle Vester Strandfogedgård. Her holdt arkivet til helt frem til 2015, hvor kommunen solgte ejendommen. Derefter gik turen tilbage til det gamle rådhus, der efter kommunesammenlægningen i 2007 har huset Hirtshals Bibliotek. ”Med flytningen tilbage til det gamle rådhus og bofællesskabet med biblioteket er arkivet blevet mere synligt. Vi har åbent på arkivet hver torsdag, og der er besøgende hver uge. Vi har vel omkring 150 besøgende hvert år, og vi kan mærke, at der er flere, der kigger forbi, efter at vi er flyttet ind på biblioteket”, siger konstitueret arkivleder Gerda Rolle.

Hirtshals Havn tæt pakket med fiskerkuttere i isvinteren 1953. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Hirtshals.

Det var et stort arbejde at flytte og pakke alle arkivalier ud og stille dem på plads i de nye omgivelser. Lokalhistorisk Selskab og arkivet råder nu over to arkivrum i kælderen og to kontorrum i stueplan. ”Der er ingen tvivl om, at vi nu har gode lokaler, og at det har givet mere synlighed for arkivet, men vi savner atmosfæren fra den gamle Strandfogedgård”, siger Gerda Rolle. Det er selskabet, der står bag driften af Hirtshals Lokalhistoriske Arkiv, og arkivet har gennem årene modtaget en række omfangsrige afleveringer fra virksomheder og foreninger i Hirtshals og omegn. Sigrid Nedergaard fremhæver det lokale SID’s fagforeningsarkiv (tidligere Dansk Arbejdsmandsforbund), Hirtshals Andelsmejeris arkiv, Fiskeriforeningens arkiv og OC Maskinfabriks arkiv - det senere MarineShaft Hirtshals A/S. ”Der kommer stadig folk ind for at aflevere materiale, og der kan være alt lige fra protokoller, skøder, breve, soldaterbøger, medlemsbøger og meget mere”, fortæller Sigrid Nedergaard. Den seneste større aflevering kom fra tidligere redaktør på HirtshalsBrønderslev Avis, Ole Vestergaard, der afleverede ti store papkasser fyldte med billeder, korrespondance og avisudklip samt ikke mindst

I forbindelse med en udstilling blev der lavet en række store fotostater af gamle billeder fra byen. Hirtshals omkring 1909 med Søndergade (tidligere Hornevej) og Hirtshals Skole til højre. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Hirtshals.

et fint Dansk Biografisk Leksikon på 20 bind, uundværligt på enhver avisredaktion før Google.

hele områdets udvikling. Derfor fylder havnen selvsagt meget i Hirtshals lokalhistorie.

Arkivet oplever en stor lokal opbakning, ikke kun fra de lidt over 600 medlemmer af Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals og Omegn, men også fra erhvervslivet, der støtter med sponsorater og donationer. Den lokale afdeling af Rotary har været på banen, og en gavefond fra Hirtshals Sparekasse har også været med til at finansiere nye kontormøbler og en kopimaskine til de nye lokaler på biblioteket.

Bag betænkningen, der dannede grundlaget for loven, stod ingeniør Jørgen Nis Fibiger (1867-1936), der på mange måder er Hirtshals bys store søn. Jørgen Nis Fibiger fik i 1918 overdraget opgaven med byggeriet af havnen i Hirtshals, hvor første del stod færdig i 1930. Jørgen Nis Fibiger stod også for opførelsen af havnen i Hanstholm, der påbegyndtes i 1925.

Hirtshals og havnebyggeriet Hirtshals er tæt forbundet med havnen, og netop i 2017 er det 100 år siden, at lov nr. 182 af 31. marts 1917 om byggeriet af havne ved Hirtshals og Hanstholm blev vedtaget efter et kompliceret og langstrakt forløb. Loven sikrede, at staten ville bygge en havn i Hirtshals, og det fik afgørende betydning for 13

Lokalhistorisk guldgrube Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals og Omegn udgiver hvert år en lokalhistorisk årbog Fra Egnens Fortid. Årbogen redigeres af selskabets skriftudvalg og udleveres gratis til alle 600 medlemmer i foreningen. Selskabet har netop den 24. november 2017 præsenteret årbogen ved


Lokalhistorisk Årbog 2017 ”Fra Egnens Fortid”. Omslaget på årbogen prydes af det sjældne guldfund fra Hvirrekær på sydsiden af Tornby Bjerg, som stammer fra en fyrstegrav dateret til omkring år 200 e.Kr. Foto: Vendsyssel Historiske Museum.

Formand for Lokalhistorisk Selskab, Sigrid Nedergaard og konstitueret arkivleder Gerda Rolle, med hhv. Lokalhistorisk Årbog og Lokalhistorisk Kalender 2017. Foto: John Thrane.

et åbent hus, og her mødte omkring 100 medlemmer op for at få bogen udleveret. Årbogen er en sand guldgrube, hvis man vil dykke ned i lokalhistorien i Hirtshals. Man kan både finde artikler om detektorfund af sjældne guldskatte fra den romerske jernalder, personlige erindringer og slægtshistorier fra et liv med havnen og Nordsøen som arbejdsplads, og som nævnt også læse hele historien om den lange seje kamp, der måtte kæmpes for at få bygget en fiskerihavn i Hirtshals. ”Årbogen favner bredt, og vi opfordrer alle til at komme med et bidrag. Alle årbøgerne findes på arkivet, og en del af dem kan stadig købes. Der er dog enkelte årgange, som er udsolgte”, fortæller Sigrid Nedergaard. Selskabet udgiver også en årskalender med billeder og små historier fra Hirtshals. Kalenderen er i A3 format og redigeres af Gerda Rolle og byder på 12 flotte billeder. Kalenderen er blevet et salgshit og kan købes på arkivet og i forbindelse med udleveringen af årbogen. Ud over årbøgerne og kalenderen afholder selskabet også foredrag og udstillinger i samarbejde med bl.a. biblioteket. ”Vi har afholdt en udstilling om Hirtshals Skole med gamle skolebilleder tilbage fra 1960’erne, så folk kunne komme og sætte navne på billederne. Foreningen har også

afholdt billedaftener på Hirtshals Bibliotek. Her blev vist billeder, hvor oplysningerne var mangelfulde eller helt manglede, og de ca. 30 deltagere bidrog beredvilligt med deres viden”, fortæller Sigrid Nedergaard. Biblioteket laver ofte udstillinger med forskellige temaer fra Hirtshals by og omegn, og her er arkivet leveringsdygtig med billeder, arkivalier og effekter, bl.a. er der blevet lavet en række store fotostater med billeder fra Hirtshals by. Selskabet samler også mange deltagere til foredragsaftener. Et foredrag om borganlægget i Asdal, hvor borgforsker Rikke Agnete Olsen kastede lys om borganlæg i Middelalderen og i særdeles om borganlægget i Asdal. Her mødte 130 interesserede op, og spørgelysten til emnet var stort. ”Vi føler, at vi har fået skabt mere interesse for lokalhistorien, og vi får også en del henvendelser via vores hjemmeside”, siger Sigrid Nedergaard, og afslører, at netop en ny hjemmeside er på vej, og at der også er planer om at få gang i en Facebook-side for at få flere folk i tale. Den årlige generalforsamling i selskabet trækker ca. 30-40 lokalhistorisk interesserede, og selskabet kan i det hele taget mærke en større interesse for lokalhistorien i Hirtshals. Til gengæld kunne der godt 14

bruges lidt flere frivillige hænder på arkivet. Især arbejdet med at redigere årbogen og lave kalenderen fylder en del i det daglige arbejde, og der er ikke meget tid til at få registreret de indleverede arkivalier. ”Vi er en lille skare på 5-6 frivillige, der mødes hver torsdag for at registrere indleverede arkivalier, scanne billeder ind og uploade på arkiv.dk. Der ligger desværre en hel del, der ikke er registreret endnu, i arkivet i kælderen. Der er måske 25.000 billeder i arkivet, hvoraf blot ca. 3.000 er digitaliseret, så der ligger en stor opgave og venter forude”, siger Sigrid Nedergaard.

Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals og Omegn Jørgen Fibigersgade 26, 9850 Hirtshals Åbent: torsdag kl. 13-17 Mail: hirtshalslokalarkiv@gmail.com www.hirtshals-lokalarkiv Lokalarkivet samarbejder med naboarkiverne i Tversted-Uggerby-Sørig, arkivet på Hirtshals Museum, Tornby-Vidstrup og Bindslev Egnssamling. Arkivet deltager også i et arkivsamråd med de 20 andre lokalarkiver i Hjørring Kommune.


Formidling i Vamdrup

Af Ingrid Nielsen, Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup

Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup bor på Kongeaamuseet. Museet har eksisteret siden 1973 og fik nuværende lokaliteter i 1985. Museet er indrettet i den gamle stationsforstanderbolig, hvor der både er arkiv og udstillinger samt et mødelokale. Alt drives af frivillige. Udstillingerne er opdelt i temaer med gammel skolestue, legetøj og et dukkehus, der fylder en hel væg. Der er et rum med håndarbejde og en stue, som er indrettet efter model 1950, ”Vandmøllegården”, samt stationsforstanderens kontor.

Ved næste møde fik vi kort præsenteret en appetitvækker, hvor vi var på vandringstur ude i gaderne i et afgrænset område, hvor det var meningen, at man skulle tage billeder med mobiltelefoner og arbejde ud fra dem.

På første sal findes arkivet (åbent hver tirsdag) og et rum, der viser 2. verdenskrig, og til sidst kan vi komme i oldemors køkken.

Om eftermiddagen var vi sammen med lærerne fra vores skole, hvor vi talte om, hvad vi kunne lave med de store elever. Vi blev enige med hinanden om, at vi kunne udarbejde et projekt med titlen ”Vamdrup får vinger”.

Øverst oppe under taget findes en modeljernbane fra før 1920, hvor Vamdrup var grænseby. Grænsen gik som bekendt ved Kongeåen efter krigen i 1864. Sidste år fejrede vi 150 års jubilæum for jernbanen og byen. Hidtil er formidling på museet sket ved, at en skole eller en anden gruppe har henvendt sig for at se og høre om, hvad museet kan vise om fortiden. Og derudover er der foredrag om forskellige emner ca. seks gange om året samt en udflugt til et historisk sted/museum. I øvrigt er udstillingerne ugentligt åbne for alle på tre hverdage plus weekenden fra bededag til slutningen af efterårsferien. For et par år siden var vi et par stykker herfra på Stadsarkivet i Kolding sammen med andre arkivfolk fra Kolding Kommune. Lærerne fra de forskellige skoler i kommunen var ligeledes indkaldt af Stadsarkivet. På to separate møder fik vi oplyst, at de gerne ville have os til at medvirke til, at de lokale arkiver kunne formidle arkivets muligheder ved at lave konkrete undervisningsforløb for 7.–9. klasse.

Efterfølgende mødtes vi med en 7. klasse ved Kongeaamuseet, hvor hver elev fik udleveret en folder, hvor der stod, at de skulle på fotojagt. Inde i folderen var der ti fotos af bygninger i bymidten fra 1900. Gåturen var lavet som en føljeton af Kirsten Wehmüller, formand for Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup. Hun styrede det praktiske med at bruge folderen og få eleverne til at finde det gamle billede og sammenligne det med den nuværende bygning. Eleverne tog så et foto, så de hjemme på klassen kunne finde lighedspunkter og forskelligheder. En anden person, Ingrid Nielsen, spillede stationsforstanderen (med uniformskasket og stok). Hun fortalte om naboerne og folk, der boede i nærheden, ud fra de optegnelser, vi har på vores arkiv. Det var ganske dagligdagsbegivenheder, så der kom lidt ”kød og blod” til at passe til de forskellige huse. Når eleverne kom tilbage på skolen, skulle de arbejde med de fotos, de havde taget, og de kunne via museets hjemmeside finde de gamle fotos. 15

Alt dette for at give de unge mennesker et indblik i, hvad lokalarkivet kan bruges til og for at lære dem at arbejde med konkrete tidsbilleder (før og nu) i hjembyen. Efterfølgende har Kirsten og jeg været i gang med at lave et nyt projekt, som både kan bruges af skoleelever og voksne. Det har titlen: ”Find detaljen”. Denne gang skal eleverne sendes ud i små hold på 2-3. De har folderen med 12 forskellige detaljer på huse fordelt på to gader. F.eks. en træudskæring ved et tag, et skilt over en dør, et tårn på taget osv. Eleverne skal så skrive gade og nr. ved detaljen i folderen. Når de kommer tilbage, kan de finde fotos af bygningerne og få oplysninger om, hvordan de så ud i tiden omkring 1900 og evt. hvilken butik/håndværk, der var på stedet, eller hvem, der boede der. Måske er der en spændende historie, der knytter sig til huset. Senest er der udarbejdet en idéfolder, som er uddelt til skolerne i Vamdrup og omegn. Dette er gjort for at gøre opmærksom på, at museet kan bruges i undervisningen, og at vi kan være med til at formidle. Der er en række emner til forskellige alderstrin. Er du interesseret i det beskrevne, kan du se diverse foldere på museets hjemmeside: www.kongeaamuseet.dk, hvor der er link til arkivet, ”Besøg Vamdrup Arkiv”. Her findes folderne.


Partnerskabsaftale

VELUX FONDEN og Sammenslutningen af Lokalarkiver Ifølge den indgåede partnerskabsaftale skal SLA fastholde ved afslutning af hver enkelt bevilling de gode erfaringer og/eller den gode historie, der formidles enten på SLA’s internetside eller i OmSLAget. Bevillingsmodtager orienteres om denne dialogpligt med SLA samt ønske om afsluttende status – gerne fotodokumenteret – til SLA og til VELUX FONDEN. Nedenfor følger nogle af de første tilbagemeldinger, vi har modtaget. Sammenslutningen af Lokalarkiver i Region Nordjylland (LANA) Kurser i Skørping LANA arrangerer modulkurser på Kulturstationen i Skørping, og den 3. og 4. oktober 2017 var det modul 4 i Arkivlederuddannelsen, formidling og synliggørelse. Underviseren var arkivar Henning Sørensen, Dragør. Henning Sørensen fik ros for sin undervisning. Grundet Velux Fondens velvillige donation blev kurset gratis for de 61 deltagende arkivmedarbejdere, normalt ville der have været omkring 2530 deltagere. I LANA er vi meget taknemlige for Velux Fondens donation, der giver os mulighed for at tilbyde flere kurser til arkivmedarbejderne, der står over for et stort arbejde med at registrere arkivalier og billeder på den rigtige måde i Arkibas - registreringer, der efter godkendelse ligger på Arkiv.dk. Fire nye arkivarer i Tommerup

Sydvestfyns Folkeblad, uge 45 Lokalhistorisk Arkiv i Tommerup har modtaget en donation fra Velux Fonden, som betyder, at arkivet har kunnet indrette en arbejdsplads mere, så der bliver plads til flere medarbejdere, oplyser arkiverleder Margit Egdal. Velux Fonden opmuntrer ældre mennesker til at gøre en aktiv indsats, når deres erhvervsmæssige virke ophører, og det er et af fundatsens vigtigste formål.

Nordvestnyt, Kalundborg, 10. september 2017 Støtte til lokalhistorisk arkiv i Hvidebæk. VELUX FONDEN: Donation på 12.300 kr. fra Velux Fonden rækker langt hos Hvidebæk Lokalhistoriske Arkiv. Velux Fonden har netop bevilget et beløb på 12.300 kr. til Hvidebæk Lokalhistoriske Arkiv, og bevillingen er givet i anerkendelse af aktive ældres frivillige indsats, hvor de medvirker til at indsamle, registrere, bevare og formidle dansk kulturhistorie. Vi er taknemmelige for Velux Fondens bevilling, siger arkivleder Jens Birk Kristoffersen og oplyser, at den giver arkivet mulighed for nogle tekniske investeringer, blandt andet en overheadscanner. Den skal sikre, at arkivet i højere grad kan bevare og formidle nogle af de skrøbelige arkivalier, som næsten ikke kan tåle at blive taget ud af omslaget. En del af bevillingen skal bruges til uddannelse af de frivillige, så de kan betjene og blive fortrolige med den elektroniske verden, som de lokale arkiver i dag i høj grad betjener sig af.

Der har været handel, håndværk og industri overalt i Hvidebækområdet, men nu er kun historierne tilbage. Her er det arbejdere, som knoklede med tørvegravning i Jorløse Mose i 1918.

I forbindelse med Hvidebæk-messen var arkivets tema ”handel, håndværk og industri” – virksomheder, der var til stede overalt i lokalområdet, men nu er kun historierne tilbage. Disse historier vil vi indsamle og formidle, og dertil er Velux Fondens donation en kærkommen gave, siger Jens Birk Kristoffersen. 16


Epson V800 scanner

17


Arkivportræt nr. 38

Hjælp at hente på Fredensborg Arkiverne Af John Thrane, cand. mag. freelance

up re back ale æ v l a k lok et s ”Arkiv sbank for de toriske n s e i d h i l v a ok og og de l kræfter er” g forenin

Den lokalhistoriske samling spænder vidt i Fredensborg - lige fra skøder, erindringer og gamle sognekort til foreningsarkiver, skudsmålsbøger og til et omfattende billedarkiv. del af arkivet. Der er et formaliseret samarbejde med foreningerne gennem to årlige møder i et kontaktråd, der består af en repræsentant for arkivet og en fra hver forening. Frivillige bakker op Fredensborg Arkiverne har ikke selv en lokalhistorisk forening, der bakker op om arkivets arbejde, men nyder til gengæld godt af det tætte samarbejde med de to lokalhistoriske foreninger.

Brolæggere foran Fredensborg Slot omkring 1905. Fredensborg Slot har altid fyldt meget i den lokale bevidsthed i Fredensborg by. Slottet blev bygget af Frederik IV i 1722, og byen Fredensborg opstod siden omkring slottet. Fotograf: Th. Bloch.

Når du googler ”Fredensborg Arkiverne” og klikker på hjemmesiden, bliver du mødt af denne imødekommende velkomst: ”Hvis du ønsker at vide, hvad tipoldefar levede af, hvornår dit hus blev bygget, eller hvorfor Peder Mads stranden hedder sådan, er der hjælp at hente på Fredensborg Arkiverne”. ”Vi har materiale fra slutningen af 1700-tallet frem til nutiden. På Fredensborg Arkiverne findes de oplysninger, der har med lokalhistorien og den offentlige forvaltnings historie at gøre. Vi har materiale om kommunens borgere, det politiske liv, byplanlægning, ejendomme og institutioner”. Så enkelt kan det fortælles, at man er kommet til det rette sted i jagten på lokalhistorien i Fredensborg. Arkivet er et kommunalt §7-arkiv og lokalhistorisk arkiv for Fredensborg Kommune, der blev dannet ved sammenlægningen af Karlebo Kommune og Fredensborg-Hum-

lebæk Kommune i 2007. Arkivet har arkivalier fra begge kommuner fra 1970 og frem. De kommunale arkiver før 1970 ligger på Rigsarkivet. Geografisk dækker arkivet den nuværende Fredensborg Kommune med de fire bysamfund Fredensborg, Humlebæk, Kokkedal og Nivå samt de omkringliggende landområder. Arkivet er kommunalt drevet med en fuldtidsansat arkivar samt en arkivassistent en dag om ugen og har siden 2011 haft til huse på Rådhuset i Fredensborg Kommune. Fredensborg Arkiverne er medlem af ODA og SLA, og bag navnet gemmer sig også to meget aktive lokalhistoriske foreninger, Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening og Karlebo Lokalhistoriske Forening. Indsamlingen af lokalhistorie blev i mange år varetaget af ildsjæle fra de to lokalhistoriske foreninger, og arkivalierne fra netop disse to foreninger udgør grundstammen i den lokalhistoriske 18

”Vi har 5-6 frivillige medhjælpere tilknyttet arkivet plus nogle, der arbejder hjemmefra med upload af billeder på arkiv.dk. Arkivet bliver brugt flittigt af publikum og har i 2016 haft relativt mange besøgende, 414 i alt. Tallet for 2017 er noget lavere, men til gengæld har vi haft flere henvendelser pr. mail og telefon end tidligere, fortæller arkivar, cand.mag. Lise Schifter, der siden 2012 har stået i spidsen for Fredensborg Arkiverne. ”Vores frivillige hjælpere er helt uundværlige. Hver mandag eftermiddag er det blevet en tradition, at vi mødes til kaffe som et fast ugentligt socialt indslag. Og vores nytårskur og sommerkaffe samler også en fast kerne på 20-25 lokalhistorisk interesserede. De frivillige er en kæmpe hjælp og inspirationskilde. Det er foreningsfolk, som hver især besidder en stor lokal viden”, siger Lise Schifter. Interesse for ejendomshistorie Ud over de besøgende får arkivet også mange henvendelser på mail og via hjemmesiden med spørgsmål om fremsøgning af billeder, og man oplever en stigende interesse for ejendomshistorie. ”Tidligere var mange besøgende interesseret i slægtsforskning, men i takt med, at mange oplysninger nu


kan søges online hjemmefra, er det aftagende. Til gengæld har vi mange, som efterspørger oplysninger fra vores ejendomsregistre, og så har vi rigtig mange henvendelser på billeder”, fortæller Lise Schifter. De ældste arkivalier går tilbage til ca. 1787, og arkivet råder over ca. 50.000 billeder, hvoraf ca. 21.000 er digitaliseret. ”Vi oplever, at der bliver mere og mere arbejde med at finde arkivalier frem og stille dem til rådighed for vore besøgende”, fortæller Lise Schifter. Arkivet har endnu ikke taget hul på en digitalisering af arkivalierne. De er delvist registreret (alt er dog at finde i indkomstjournalerne) og søgbare i STARBAS, der er en fælles søgeportal for 20 kommunale arkiver. Man kan både søge i en enkelt kommunes arkiv og søge avanceret i flere kommunale arkivers samlinger. ”Den lokalhistoriske samling spænder vidt lige fra skøder, erindringer, gamle sognekort, et omfattende billedarkiv, foreningsarkiver, skudsmålsbøger og meget mere”, fortæller Lise Schifter og fremhæver et stort og velordnet avisarkiv, hvor man hurtigt kan søge på en person, adresse eller emne og se, hvad de lokale aviser har skrevet om emnet. Arkivet modtager løbende afleveringer af materiale, og den seneste større aflevering er fra en lokal pressefotograf Knud Rauff Nielsen, der har afleveret ca. 2.500 billeder fra Lokalavisen. ”Vi har også et fint samarbejde med Frederiksborg Amts Avis, hvor journalisten af og til kommer for at grave en baggrundshistorie frem. I år har vi måske været ekstra meget i vælten, hvad angår medier. TV2 Lorry har kørt en serie ”En vild historie på rådhuset”, hvor arkivet medvirkede til at fortælle historien om Karlebos første kvindelige borgmester, Karen Møller (19701973), fortæller Lise Schifter og fortsætter: ”Endvidere gravede DR’s journalister på P1-programmet ”Efterforskerne” en gammel sag om nedgravede giftdepoter

I Esrum Sø var vandet særligt rent og derfor velegnet til at vaske tøj i. Beboerne i Sørup, der ligger ved søen, blev kendt for vaskerier langs bredden. Da industrien var på sit højeste, fandtes der 20 vaskerier med 100 beskæftigede. Billedet er taget i 1918. Ukendt fotograf. Rytterskolen i Avderød har siden 1976 været hjemsted for Karlebo Lokalhistoriske Forening. I dag er hele bygningen i brug som lokalhistorisk museum. Fotoet er fra 1971. Ukendt fotograf.

frem i foråret. Her assisterede vi med viden om tidligere lokale virksomheder og lossepladser”. Den russiske Zar og Kejserens villa Arkivet har fokus på formidlingen af lokalhistorien dels via aktuelle artikler på hjemmesiden dels ved foredrag og udstillinger. Senest har arkivet medvirket med en udstilling på kommunebiblioteket i forbindelse med kommune- og regionsvalget og en udstilling om besættelsestiden med en lokal vinkel på begivenhederne i Fredensborg. Arkivet har også ydet bidraget til en række bogudgivelser, mest markant et stort tobinds værk om ”Fredensborg - kunst og kunstnerliv” af Ole Nørlyng. Værket er rigt illustreret med 660 billeder, der giver en samlet beskrivelse af Fredensborgs kunstnerliv, som det har udfoldet sig, siden kong Frederik IV byggede Fredensborg i 1722. På arkivets hjemmeside kan man læse små tidsaktuelle artikler, f.eks. i forbindelse med 100 året for den russiske revolution, hvor arkivet har kigget lidt i arkivalierne. Den 19

russiske Zar Alexander III (1845 – 1894) var gift med den danske prinsesse Dagmar, datter af Chr. IX. Hjemme i Rusland levede de under konstant beskyttelse på grund af flere attentatforsøg mod zarfamilien, men når de kom til Fredensborg om sommeren for at besøge Dagmars familie, kunne de gå frit rundt i byen. Fredensborg blev så yndet et fristed, at zaren til et middagsselskab ytrede ønske om selv at eje en villa i denne skønne by. Og sådan skete det, at ”Svalereden”, som villaen på Kejserensvej 1 hed, den 10. oktober 1885 blev købt af den russiske zar. Villaen forblev i zarfamiliens eje indtil Dagmars død i 1928 og kaldes i dag for Kejserens Villa. Arkivet som vidensbank Arkivet har også bidraget til en skoleudstilling i anledning af 200-året for skolereformen fra 1814, hvor der blev indført undervisningspligt for alle børn i Danmark. Udstillingen er stadig at finde i Lokalhistorisk Museum i Avderød, der har til huse i den gamle rytterskole fra 1723.


Hver mandag er der tradition for, at de frivillige og faste arkivbrugere, der har tid og lyst, samles over en kop kaffe på arkivet. På billedet ses fra venstre: Ernst Tursø, der tog initiativ til at oprette det lokalhistoriske arkiv i Fredensborg-Humlebæk; Bent Skov Larsen, formand for Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening; Lise Schifter, arkivar; Erik Andersen, der har været formand for Karlebo Lokalhistoriske Forening og med til at oprette Karlebo Lokalhistoriske Arkiv; Bodil Hybschmann, der er i gang med at udarbejde et register over ejere af ejendomme i kommunen gennem tiden og Jens Erik Christiansen, redaktør på Fredensborg Møllelaugs medlemsblad og står for layoutet på Karlebo Lokalhistoriske Forenings medlemsblad Rytterskolen. Foto: John Thrane.

”Vi holder foredrag og workshop om ejendomshistorie og om, hvad og hvem kan man finde på arkivet og lokale registre. I samarbejde med Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening afholder vi billedaftener i 2018”, fortæller Lise Schifter. Og netop samarbejdet med alle de lokalhistoriske kræfter i Fredensborg Kommune prioriteres højt i arkivets daglige arbejde. ”Arkivet skal være backup og vidensbank til de historisk interesserede lokale kræfter og de lokalhistoriske foreninger. Vores udgangspunkt er, at arkivet er sat i verden for at servicere brugerne og borgerne, og vi skal være synlige via det arbejde, som arkivet udfører for brugerne”, siger Lise Schifter. Nyeste tiltag er en Facebook-side for at ramme nye målgrupper. Arkivet er også med i et forum for erfaringsudveksling og netværk i det gamle Frederiksberg Amt og samarbejder med de andre lokale § 7-arkiver i Helsingør, Gribskov, Egedal, Allerød, Frederikssund, Hillerød, Furesø, Hørsholm, Fredensborg. Arkivet samarbejder desuden med Museum Nordsjælland og Den selvejende institution Nivaagaards Teglværks Ringovn og Fredensborg Lokalhistoriske Museum. Rytterskoler og flygtningeskæbner Begge de lokalhistoriske foreninger udgiver medlemsblade og årsskrifter, Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening udgiver medlemsbladet Broen, og Karlebo Lokalhistoriske Forening udgiver medlemsbladet Rytterskolen. De to lokalhistoriske foreningers fri-

villige har netop modtaget Fredensborg Kommunes Kulturpris som en anerkendelse af deres arbejde med at formidle den lokale historie. Karlebo Lokalhistoriske Forening blev stiftet i 1976 og har i dag mere end 660 medlemmer. Lokalarkivet blev oprettet i 1985, hvor der blev ansat en arkivar. Navnet ”Rytterskolen” henviser til den gamle rytterskole i Avderød, som er hjemsted for Karlebo Lokalhistoriske Forening, og som også huser Fredensborg Lokalhistoriske Museum. Rytterskolen blev opført i 1723 som en af de 241 ens skoler, der blev opført landet over i de 12 rytterdistrikter, hvor der skulle oprettes et antal ryttereskadroner, deraf navnet rytterskoler. I datiden blev de kaldt ”de kongelige skoler i rytterdistrikterne”, fordi det var kongen, dvs. staten, der byggede skolerne. Bygningen har rummet Karlebo Kommunes ældste skole og fungerede som skole i 200 år indtil 1923, hvor den overgik til bolig ligesom mange andre gamle rytterskoler. Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Arkiv blev stiftet allerede i 1968 som en del af biblioteket i Fredensborg, og Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening blev stiftet den 7. oktober 1981 med det formål at udbrede kendskabet til lokalhistorien i Asminderød, Grønholt og Humlebæk sogne gennem afholdelse af arrangementer og indsamling af arkivmateriale. Foreningen har i dag over 400 medlemmer og i medlemsbladet Broen kan man bl.a. læse en lille artikel, ”Gys, gru og glæde - svømning på Bjerre Strand”, der fortæller historien om Fredensborg Kom20

munes tilbud om frivillig svømmeundervisning i havvand på Bjerre Strand, og at det stadigvæk er den eneste mulighed for at lære at svømme i Fredensborg Kommune. En anden historie fortæller om en af de mange flygtningeskæbner i kølvandet på Tysklands sammenbrud og kapitulation i 1945. En del af de omkring 250.000 tyske flygtninge kom til Fredensborg, hvor de for en tid blev indlogeret på Jernbanehotellet. Begge lokalhistoriske foreninger er repræsenteret i bestyrelsen for den selvejende institution, der står bag bevarelsen af Ringovnen og Nivaagaards Teglværk, der var et af to store teglværker i Nivå i Nordsjælland. Teglværket hørte under herregården Nivågård, og den fredede ringovn fra 1870 fungerer nu som museum. Nivaagaards Teglværk var områdets største arbejdsplads med over 100 medarbejdere, og museet fortæller i dag historien om et unikt stykke dansk industrihistorie.

Fredensborg Arkiverne Fredensborg Rådhus, Egevangen 3 B, Indg. F 2980 Kokkedal Åbningstid: Mandag kl. 11.00 – 17.00 samt efter aftale. Telefon: 72 56 22 36 Åben for telefonisk og digital henvendelse: Mandag kl. 8.30 - 17.00 Tirs-tors: 08.30 - 15.00 www.fredensborgarkiverne.dk E-post: arkiverne@fredensborg.dk


Danske Arkivdage 2017 i Odense Af arkivarerne Rasmus Willaing Lock, Jens Åge S. Petersen og Andreas Skov, Odense Stadsarkiv

Danske Arkivdage – den første konference af sin art i Danmark, men forhåbentlig ikke den sidste – blev afholdt 26. og 27. september i Odeon i Odense. Programmet for de to dage var sammensat af en gruppe nedsat af repræsentanter fra Rigsarkivet, ODA (Organisationen Danske Arkiver) og SLA. Temaet var ”Fremtidens arkiver”, fikst formuleret i konferencens officielle navn, ”Ark27” (hvor er arkiverne om 10 år?). Til at belyse temaet fra alle tænkelige vinkler var der inviteret arkivarer og specialister fra fortrinsvis danske arkiv- og vidensinstitutioner til at holde korte oplæg på seks sessioner. I hver session var der tre oplæg. Titlerne på sessionerne var ”Arkivlæsesalens fremtid i en digital tidsalder”, ”Brugere og crowdsourcing”, ”Arkivets image”, ”Arkivbrug i fremtiden”, ”Arkivet som borgerservice” og ”Digitale arkivalier i fremtiden”.

har man fået en større digital brugerflade. Sessionens tre oplægsholdere fortalte om netop deres arkivers tanker om fremtidens læsesal.

Inden de omkring 140 deltagere delte sig midt på dagen for at bevæge sig ind til de forskellige sessionsspor, blev der holdt fælles optakt og oplæg. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra Fremforsk, Center for fremtidsforskning, kickstartede konferencedagen med nogle kvalificerede bud på, hvad vi kan vente af fremtiden. Han blev efterfulgt af Michael Edson, Associate Director, UN Live, som delte ud af sine tanker om, hvordan en vidensinstitution – f.eks. et arkiv – vil se ud om ti år.

Rigsarkivet – i alle dele af landet – har om nogen mærket de digitale forandringer. De førhen så propfyldte læsesale står nu mere eller mindre tomme, efter at slægtsforskningsfolket og forskere i al almindelighed er blevet hjemme foran egne computere for at søge i det efterhånden meget omfangsrige materiale, som Rigsarkivet har digitaliseret. Områdeleder ved Rigsarkivet Allan Vestergaard fortalte, at de, der kommer på læsesalen i dag, typisk efterspørger faglig vejledning, og Rigsarkivet er også begyndt at bevæge sig ind på området for arrangementer. I forbindelse med overvejelserne omkring flytningen af Rigsarkivets læsesal i København har man på baggrund af de ændrede besøgsmønstre udarbejdet en foreløbig kravspecifikation til en kommende læsesal.

I det følgende refererer artiklens forfattere de indtryk, de tog med hjem fra nogle af konferencens sessioner. Arkivlæsesalens fremtid i en digital tidsalder Ikke overraskende havde netop denne session trukket mange nysgerrige arkivfolk til huse, for den digitale udvikling stiller arkiverne over for helt nye udfordringer og muligheder. Generelt er de nordiske arkiver fremme i skoene, når det handler om digitalisering af arkivfonde, skabelse af databaser m.v. Nybruddet har naturligvis haft konsekvenser. For nogle arkiver har dette betydet, at de traditionelle brugeres besøg på læsesalen er faldet, men til gengæld

På Københavns Stadsarkiv har en aktiv digitaliseringsindsats resulteret i en mangedobling af brugere på stadsarkivets hjemmeside, men til gengæld et fald af brugere på læsesalen. Det har ført til, at man har udarbejdet en vision for fremtidens læsesal i arkivets lokaler på Københavns Rådhus. Visionen, som blev forelagt af arkivar Peter Wessel fra Københavns Stadsarkiv, tager udgangspunkt i at bevare og forbedre arkivets læsesals- og demokratifunktioner. Arkivet lægger vægt på, at man som institution har en væsentlig funktion i (lokal)demokratiet. Derfor forsøger man også at skabe forbindelse til nye målgrupper – både digitalt og analogt.

Endelig fortalte udviklingschef AnnSofi Forsmark om erfaringerne ved Stockholms Stadsarkiv, hvor man i 2012 formulerede et langsigtet mål for arkivets virke i forhold til publikum. Det har resulteret i et øget besøgstal på mere end 80%, blandt andet som følge af, at man også er begyndt at afholde arrangementer. 21

Arkivet som borgerservice I denne session blev der stillet skarpt på, hvilke oplysninger arkiverne kan tilbyde borgerne i fremtiden. Hvordan får borgerne nem adgang til arkivernes informationsmængder, og skal arkiverne have en borgerservice, som rummer andet end arkivalier? IT-arkivar Birgitte Vedel-Troelsen, Rigsarkivet, lagde ud med at stille spørgsmålet: Bevarer vi det rigtige, og hvordan finder vi ud af det? Hendes oplæg berørte også den meget omtalte sag om Rigsarkivets indsamling af patientdata, som efterfølgende viste sig at være ulovligt tilvejebragt. Fra et arkivfagligt perspektiv rammer sagen lige ned i et væsentligt spørgsmål: Skal man først og fremmest tage hensyn til nutidens borgere og slette alle personlige sundhedsoplysninger, eller skal man tænke på fremtidens borgere ved at indsamle sundhedsoplysninger, som kan blive brugt til sygdoms- og sundhedsforskningen? Uffe Barsballe Thyssen, afdelingsleder, Vejle Stadsarkiv, tog over og drøftede spørgsmålet, om arkiverne i fremtiden skal være en del af kommunernes borgerservice – sådan som man rent faktisk er det i Vejle. Mange biblioteker er det allerede, men vil det også blive virkeligheden for arkiver? Og er ”ægteskabet” med borgerservice det logiske svar på den traditionelle læsesals død? Sandt eller falsk? I en tid med ”Fake News” er kildekritikken mere relevant end nogensinde. Og her har arkiverne en væsentlig rolle at spille – ikke mindst i forhold til skolerne. På flere arkiver har man da også allerede taget opfordringen op og udarbejdet forskellige former for projekter med udgangspunkt i kildekritikken. På denne session lagde Steen Juhl Møller, pædagogisk konsulent ved UC syd, ud med at fortælle om Folkeskolen og kildekritik. Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de såkaldte ”fælles mål” blev der vist eksempler på, hvordan kildekritik


indgår som både en del af forskellige fags kompetenceområder og i tværgående temaer og i Folkeskolens afsluttende prøver. I oplægget gav Møller sit bud på, hvordan arkiverne kan understøtte lærernes arbejde med kildekritik. Som nævnt har flere arkiver arbejdet med kildekritik målrettet skolen, blandt andre Rigsarkivets skoletjeneste, som har udarbejdet en øvelse om det såkaldte ”spadeslag”, der fandt sted i Haderslev i 1940. Medarbejdere fra skoletjenesten gjorde rede for øvelsen og fortalte om deres samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Arkivets image Arkiverne skal være synlige, åbne og have relevans. Arkiverne skal hele tiden vise deres berettigelse, og i de senere år har det givet sig udtryk i en større udadvendthed. Arkiverne har været gode til at involvere frivillige medarbejdere og inddrage brugerne. Og er også i meget højere grad end tidligere begyndt at samarbejde med folkeskoler og gymnasier. Hvad har al denne synlighed og aktivitet betydet for arkivernes image? Kulturarvsmedarbejder Kamma Marie Poulsen fra Kolding Stadsarkiv indledte. En af årsagerne til, at stadsarkivet i Kolding i de senere år har opnået en større synlighed – både blandt brugerne, men også i det kommunale system – er bl.a. en målrettet indsats på undervisningsområdet. Det har medført, at Stadsarkivets undervisningstilbud specifikt er skrevet ind i Kolding Kommunes skolevæsens årsplaner. Arkivleder Ulrich Flaskager Hansen fra Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek (under Arbejdermuseet) fortalte videre om de udfordringer, det er at samarbejde i en ABMinstitution. Hvor synlig er arkivet, når det organisatorisk er i samme hus med et bibliotek og et museum? Her faldt den interessante pointe, at tidens – og arkivernes – store fokus på hele tiden at skulle være synlig og udadvendt også kan have en negativ bagside. Ressourcerne er knappe, og hvis der skal bruges mere tid på udadvendte aktiviteter, har arkivarerne ikke den samme mulighed som tidligere for at opbygge et detailkendskab til samlingerne.

Josefine Albris var projektleder i sekretariatet for Historier om Danmark. I sit indlæg fortalte hun om de arkivoplevelser, hun havde haft i Giv det videre-projektet. Albris kommenterede også på den store seerinteresse, der har været omkring DR’s ”Historien om Danmark”. Den har skabt mere folkelig opmærksomhed om den del af vores kulturarv, der befinder sig på arkiverne. Arkivbrug i fremtiden Den måde, hvorpå vi vil bruge arkiverne i fremtiden, vil uden tvivl adskille sig fra nutidens, men hvordan? Vil vi som arkiver blot være (anonyme) underleverandører af data til private og offentlige aktører/ tjenester, eller vil vi være mere aktive historie- og (arkiv-)-formidlere? I denne session blev der peget på dels nogle teknologier og nogle kulturtræk, som kan få betydning i fremtiden. E-arkivar Claus Juhl Knudsen fra Aarhus Stadsarkiv fortalte om erfaringer med ”machine-learning” software, der kan lette adgangen til håndskrevne dokumenter – f.eks. ved at oversætte gotisk skrift til nudansk. Teknologien er stadig i sin vorden, men fremtidsperspektiverne er ganske lovende. Udviklingskonsulent Charlotte S.H. Jensen stillede i sit oplæg spørgsmålet, hvad der sker, når man slipper kilderne fri? Altså når man forlader den traditionelle måde at bruge arkivalier på og åbner for (giver tilladelse til!), at brugerne selv bestemmer, hvordan og til hvad kilderne skal bruges. Et af Charlotte S.H. Jensens mere kulørte eksempler var brugen af historiske fotos som tryk i design og tekstil. Arkivar Anders Hell Hansen fra Kolding Stadsarkiv afsluttede denne session med oplægget ”Arkivet som innovationsdriver”. Hans hovedbudskab var, at arkiverne qua institutionernes store unikke viden om samlingerne kan få en større rolle, når samlingerne skal formidles og stilles til rådighed. Vi skal udnytte den nærmest orakelagtige viden, vi har om kommunestyrets opgaver og arkiver og om publikums efterspørgsel, understregede Anders Hell. Derfor skal arkiverne også være med inde over, når der i kommunerne træffes beslutninger om store (re22

tro-) digitaliseringsprojekter. Øget tilgængelighed! Som det foregående vidner om, så var der rig lejlighed til at blive klogere på, hvor arkiverne (måske) er på vej hen. Det var også en velkommen oplevelse for denne artikels forfattere og vore kolleger på stadsarkivet i Odense at høre andres erfaringer om problemfelter, man selv har gået og diskuteret, men nu fik sat flere ord på. Et af højdepunkterne på konferencens anden og dermed sidste dag var en paneldiskussion, hvor lektor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet, stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv, lektor Helle Strandgaard Jensen fra Aarhus Universitet, General Manager Henning Morgen, A.P. Møller, og afdelingsdirektør Eve Vangsnes Bergli, Riksarkivet i Oslo, diskuterede fremtidsvisioner på arkivområdet. I forskningsverdenen er der (også) knappe ressourcer, og der er ikke tid til at sidde og vende papirer på arkivernes læsesale. Vi er ofte nødt til blot at bruge, hvad der er (digitalt) tilgængeligt, nævnte Poul Duedahl underforstået, at det ville være velkomment med mere digitalisering i tider, hvor arkivernes læsesale endog indskrænker åbningstiden. Det var interessant, at der i panelet sad en repræsentant fra en privat virksomhed (A.P. Møller), hvor man jo stort set selv bestemmer, om firmaarkivet skal være tilgængeligt for offentligheden. Men tidens krav om større åbenhed på arkivområdet finder også vej til gamle, konservative virksomheder. Henning Morgen gav i hvert fald udtryk for, at man på Esplanaden ikke alene har snævre virksomhedssyn for øje, men også vedkender sig et samfundsmæssigt ansvar. Danske Arkivdage 2017 var meget vellykkede og kalder helt sikkert på en gentagelse. Måske var der ikke mange emner, som umiddelbart havde relevans for SLA’s mindre lokalarkiver, og fra Odense Stadsarkivs side spottede vi da også kun et par enkelte repræsentanter. Men relevansen er der for os alle, uanset hvor vi arbejder til daglig. Hvad enten man retrodigitaliserer en hel


kommunes byggesagsarkiv eller scanner en dagbog fra en gammel gårdejerfamilie på noget udstyr købt i Lidl, så handler det banalt set om, at slutresultatet skal være brugbart og tilgængeligt for slutbrugerne.

Danske Arkivdage 2017 demonstrerede også, at Danmarks tre store arkivaktører, Rigsarkivet, ODA og SLA sagtens kan finde ud af at samarbejde. Håbet er, at vi også bagefter kan finde sammen og prøve

at finde fælles svar på mange af de udfordringer og opgaver, som konferencen kastede lys over, så ikke alle forsøger at opfinde den samme dybe tallerken – igen og igen.

Regionale møder – Arkibas og SLA Af Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS

Der er igen fuld gang i udviklingen af Arkibas og Arkiv.dk. Enkelte nye ting er allerede kommet i drift i år, men i 2018 skal nogle af de store, nye funktioner sættes i søen. I første kvartal 2018 holder vi derfor orienteringsmøder over hele landet, hvor repræsentanter for Arkibas-

udviklingsgruppen, Arkibasbestyrelsen og SLA’s styrelse vil orientere om nyhederne og svare på jeres spørgsmål. På møderne vil der være god tid til diskussion, for jeres mening er vigtig for udviklingsarbejdet. I kan finde en liste og beskrivelse af ud-

viklingsopgaverne på SLA’s hjemmeside www.danskearkiver.dk under menupunktet Arkibas. Programmet for orienteringsmøderne ligger endnu ikke endeligt fast, men udsendes på mail midt i december.

Møderne afholdes kl. 18.00-21.00 følgende steder: Tid

Sted

Mandag, den 15. januar 2018

Sundhedscenter Maribo Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo

Tirsdag, den 16. januar 2018

Sct. Bendts Sognegård Klostervænget 2A, 4100 Ringsted

Onsdag, den 31. januar 2018

ISL-Lokalhistorie Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa

Onsdag, den 7. februar 2018

Historiens Hus Klosterbakken 2, 5000 Odense C

Onsdag, den 21. februar 2018

Historiens Hus Museumsgade 32, 7400 Herning

Torsdag, den 15. marts 2018

Visse Ladegaard Vissevej 116, 9210 Aalborg SØ Ret til ændringer forbeholdes

Deltagelse er gratis, og SLA og Arkibas byder på en sandwich og en øl / vand. Tilmelding på SLA’s hjemmeside www.danskearkiver.dk. 23


Rigsarkivet

– forkortede pressemeddelelser

4. juli 2017 Brugere lægger Rigsarkivets arkivalier på Arkivalieronline

Formålet har været at øge brugervenligheden og skabe større overskuelighed.

5. oktober 2017 Markant bedre scanninger af kirkebøger fra 1814-1892

92.000 nye billeder af arkivalier er i løbet af de seneste to uger kommet på Arkivalieronline, takket være ca. 40 frivillige, som flere gange om ugen fotograferer arkivalier på Rigsarkivets læsesale og efterbehandler billederne, så de bliver klar til upload.

Arkivalieronline, arkivdatabasen Daisy og andet, der også ligger under sa.dk, er ikke omfattet af relanceringen.

Rigsarkivet og Ancestry har indgået en samarbejdsaftale om nyscanning af kirkebøger (kontrabøger) for perioden 1814-1892. De ca. 2.900.000 billedfiler bliver i farver og billedkvaliteten vil være markant bedre end de nuværende billeder i gråtoner på Arkivalieronline.dk.

Den frivillige fotografering finder sted på Rigsarkivets læsesale i både Viborg, Odense, Aabenraa og København. For de frivillige fotografer i Viborg og København er det første gang resultatet af deres arbejde bliver lagt på Arkivalieronline. For fotogruppen i Odense er der tale om et rekord stort upload på hele 80.000 nye billeder. Blandt de billeder, der er kommet på Arkivalieronline takket være fotogruppernes imponerende indsats, er billeder af dele af Sundhedsstyrelsens dødsattester fra Frederiksborg, Sorø og Viborg amter, samt fynske brandprotokoller, søruller, jordemoderprotokoller og arrestprotokoller. Se: www.arkivalieronline.dk. 22. august 2017 Spørg Rigsarkivet Ny vejledningsservice med vidensbank. Få skriftlig vejledning, læs andres spørgsmål til Rigsarkivet og bidrag med dine egne. www.sa.dk/da/hjaelp-ogvejledning/sporgs-rigsarkivet/ 27.08.2017 ”Makeover” til Rigsarkivets Hjemmeside, www.sa.dk

6. september 2017 Flere retsbetjentarkiver på Arkivalieronline De fynske retsbetjentarkiver bliver nu tilgængelige på Arkivalieronline under temaet Øvrige samlinger. Du kan fordybe dig i:  Dombøger, justitsprotokoller og 

 

politiprotokoller, som kan belyse lov og orden, Pasprotokoller, der kan dokumentere hvornår, hvorfra og hvorhen personer er rejst Notarialprotokoller med oplysninger om bl.a. testamenter og udstedelse af veksler Overformynderiprotokoller Lokale lægdsruller.

22. september 2017 Indtastningsprojektet KIP fylder 25 år I år er det 25 år siden, at Danmarks ældste kildeindtastningsprojekt begyndte. Det skulle siden blive til KildeIndtastningsProjektet (KIP) og Dansk Demografisk Database. På de 25 år er der blevet indtastet 19,5 millioner poster fra primært folketællinger og kirkebøger, og der indtastes stadig. Næsten otte folketællinger er helt indtastet, og flere er undervejs. Intet af dette kunne være nået uden det tætte samarbejde mellem de mange frivillige indtastere, organisationer og Rigsarkivet. Alle indtastningerne ligger i databasen Dansk Demokratisk Database, www.ddd.dda.dk, hvor alle kan søge frit og gratis. 24

Billedfilerne vil løbende blive overdraget til Rigsarkivet, så de kan publiceres på Arkivalieronline. I den forbindelse bestræber Rigsarkivet sig på at forbedre kvaliteten af metadata. Billederne vil blive publiceret ”parallelt” med de nuværende billeder af kontrabøgerne i gråtoner på Arkivalieronline, der bibeholdes, og eksisterende links vil fortsat virke. 12. oktober 2017 Få fat i europæiske og amerikanske forskningsdata Webinarer og guides om europæiske forskningsdata Rigsarkivet kan gennem vores medlemskab af CESSDA hjælpe dig med adgang til forskningsdata fra hele Europa. På cessda.eu kan du finde webinarer og guides til, hvilke muligheder det europæiske samarbejde giver dig for at få fat i interessante europæiske forskningsdata. Adgang til det amerikanske dataarkiv Rigsarkivet kan også give dig adgang til data fra det amerikanske dataarkiv, ICPSR. Du finder data på icpsr.umich.edu. Kontakt derefter arkivar Mads Thilsing-Engholm, mth@sa.dk, Rigsarkivet i Odense, for at få adgang.


20. oktober 2017 Rigsarkivets arkivalier på Slotsholmen flyttes Som første led i Rigsarkivets udflytning fra de nuværende bygninger på Slotsholmen i København K. skal arkivalierne flyttes til magasinerne i afdelingen på Kalvebod Brygge, København V. Vi forventer, at alle arkivalier er flyttet ved udgangen af maj 2018. Det er ikke muligt at fortælle, hvornår de enkelte arkivserier flyttes, og ekspeditionstiden påvirkes. Læs mere på www.sa.dk/da/news. 23. oktober 2017 Danskernes holdninger under den kolde krig kortlægges med surveydata fra Rigsarkivet. Historien om Danmark på DR1 nåede lørdag d. 21. oktober til den kolde krig og Danmarks rolle heri. Men hvad tænkte og følte den almindelige dansker, der stod midt i det og oplevede den kolde krig? Det kan du blive klogere på hos Rigsarkivet, og med data fra Rigsarkivets samling af surveys er det således muligt at følge folkestemningen gennem den sidste halvdel af den kolde krig. 3. november 2017 De frivillige blev hyldet på Rigsarkivet Frivillige fra hele landet samledes den 27. oktober til en Frivilligdag på Rigsarkivet i København. Frivilligdagen var en hyldest til de mange frivillige, der hver dag er med til at gøre Danmarks historie og vores fælles skriftlige kulturarv tilgængelig for alle på nettet. På Frivilligdagen hyldede Rigsarkivet alle, der taster, tagger, indekserer, fotograferer, korrekturlæser og vejleder i kilderne til din og vores historie – sådan at kulturarven bliver brugbar for flere. Dagen bød på taler, rundvisning i magasinerne på Slotsholmen, god mad og hyggeligt samvær.

Tak til de frivillige Kulturminister Mette Bock takkede de mange fremmødte frivillige med en videohilsen: Frivilligarbejdet i Rigsarkivet. Der er i disse år en stadigt stigende interesse for at arbejde som frivillig for Rigsarkivet. Her kan interesserede borgere tage aktivt del i formidlingen og tilgængeliggørelsen af danskernes fælles skriftlige kulturarv og de mange hundrede hyldekilometer arkivalier, som Rigsarkivets samlinger udgør. Samarbejde over hele landet Rigsarkivet har længe samarbejdet med frivillige, men har i de senere år gjort det i et stadigt større omfang. I dag er der frivillige over hele landet – nogle arbejder hjemmefra, og andre mødes på Rigsarkivets læsesale i Viborg, Odense, Aabenraa og København. Her arbejder de med fotografering, transkribering og frivillig vejledning. Vær med. Læs mere på www.sa.dk/da/brugarkivet/vaer-bliv-frivillig-indtaster/ 9. november 2017 Københavns Kommune stopper destruering af byggesagsarkiv Københavns Kommune er i gang med at skanne byggesagsarkivet, herunder arkitekttegninger, for Miljø- og Teknikforvaltningen. Da der er rejst tvivl om, hvorvidt kommunen efter skanningen burde bevare arkitekttegninger med særlig værdi, er de stoppet med destruktionen af originale tegninger. Rigsarkivet kan oplyse, at en kommune kan skanne sit byggesagsarkiv og derefter kassere de skannede papiroriginaler, men der er ingen lovgivning, som kræver, at de skannede byggesager og tegninger skal kasseres. Det vil sige, at kommunen frit kan vælge at opbevare materialet både på papir og i digital form. Ældre byggesager kan have museal værdi Rigsarkivet har siden 2005 gjort kommunerne opmærksom på, at ældre byggesager kan have en så-

25

kaldt museal værdi. Med museal værdi menes der, at de fysiske arkivalier i sig selv har en værdi, fordi der fx er tale om håndtegnede bygningstegninger eller meget gamle dokumenter. Det kan betyde, at det er betænkeligt at kassere dem, også selvom de er skannet, og selvom det således er sikret, at byggesagernes informationsindhold bevares. Vurdering Det er kommunen, som foretager denne vurdering i samarbejde med kommunens stadsarkiv. Har kommunen ikke et stadsarkiv, kan kommunen rådføre sig med Rigsarkivet. 15. november 2017 Nyt på Arkivalieronline Folketællingen for Slesvig og Holsten 1803 samt de sjællandske retsbetjentarkiver er nu tilgængelige på Arkivalieronline. 15. november 2017 Det kommunale selvstyre 19932013 – en forfaldshistorie? Den 21. november er der kommunalvalg, hvor borgerne i Danmarks 98 kommuner skal bestemme, hvem der skal repræsentere dem politisk på kommunalt niveau de kommende fire år. Det er en god anledning til at tage temperaturen på det kommunale selvstyre og ikke mindst borgernes tilfredshed med den kommunale service og det lokale demokrati. Med Kommunalvalgsundersøgelserne kan du selv undersøge den

kommunale udvikling set fra borgenes synsvinkel. Læs pressemeddelelserne i fuld længde på: www.sa.dk/da/news


Persondataforordningen Hvad betyder persondataforordningen for min institution? LFF-kursus onsdag, den 24. januar 2018 kl. 10-16 i Historiens Hus, Odense

Bliv klogere på indholdet af persondataforordningen, der træder i kraft 25. maj 2018. Årets LFF-kursus vil tage nogle særdeles presserende problemstillinger under kærlig behandling. Vi overvældes mere end nogen sinde af mængden af data, der potentielt skal indsamles, registreres, bevares og formidles – både til nutiden og eftertiden, både lokalt, regionalt og globalt. Men hvordan må vi bevare dem, og hvordan må vi bruge dem – og ikke mindst hvordan må vi videreformidle dem? Datatilsynet har udsendt en tjekliste til brug for os alle sammen (https://goo.gl/xQ82Xj) - men der er stadig masser af tvivl og spørgsmål at adressere. Lad os gøre det sammen med en række kloge hoveder, der er endnu tættere på Persondataforordningen, end vi selv er. Som noget nyt i år får I hjemmearbejde inden kurset. Tænk over og medbring tre eksempler, fx billeder eller film fra jeres egen samling. Hvilke spørgsmål rejser de tre eksempler i forhold til persondata? Program 10.00 Indskrivning og blødt brød 10.25 Velkommen v. Mette Henriksen, formand for LFF 10.35 To-tre kulturinstitutioner fremlægger deres hjemmearbejde, nemlig eksempler fra egne samlinger, hvor man kan være i tvivl. 11.10 Lene Hedegaard Johansen – Chefkonsulent, Det Kgl. Bibliotek: Når fotografiets motiv er et menneske. Er et fotografi og/eller en film ”persondata”, og kan der være persondata på foto? Og hvad er retten til eget billede? Oplægget tager udgangspunkt i konkrete fotos. 12.05 Aida Hassouna, jurist, Det Danske Filminstitut: En grundlæggende indføring i persondataforordningen. Hvad er det nye, der sker 25. maj 2018? Hvilken betydning har det for foto og film med udgangspunkt i DFI og Det Kgl. Bibliotek. 12.45 FROKOST og KAFFE 13.30 Jørgen Thomsen, formand for SLA: Om arbejdet i Kulturministeriets udvalg om revision af arkivloven herunder om betydningen af persondataforordningen, men også om, hvorfor en mere omfattende arkivlovsrevision er ønskelig. 14.00 Lone Forsberg, Senior manager i DPO funktionen, Københavns Kommune: Om hvordan DPO (data protection officer) funktionen i Københavns Kommune arbejder med at gøre Københavns Kommune compliant og klar til forordningens ikrafttræden. 14.30 Ole Holm, DPO, Det Kgl. Bibliotek: Om den praktiske implementering af persondataforordningen på KB (se også: https://goo.gl/PuMCTj) 15.00 VAND og FRUGT 15.15 PANELDISKUSSION med gennemgang af dagens spørgsmål og kommentarer 15.45 Afrunding og tak for i dag 16.00 Generalforsamling i LFF med valg til bestyrelsen Praktisk Pris: Medlemmer 475,- kr. Ikke-medlemmer 675,- kr. Studenterpris: gratis (men husk tilmelding). Prisen er inkl. frokost og øl/vand. Vegetarmenu kan forudbestilles ved tilmelding. Bindende tilmelding senest 19. januar 2018 til LFFs kasserer: Niels Løgager Nielsen: nielslog@yahoo.dk. AFBUD skal ske senest 3 dage inden kurset afholdes.. HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding. Spørgsmål til kurset: Næstformand Madeleine Schlawitz: madeleines@dfi.dk. Kurset afholdes i: Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C.

26


Planlagte modulkurser foråret 2018 Tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner

VELUX Fonden og amtskredse, arkivsamvirker og kommuner – kurser

Enkelte lokale kursusudbydere har søgt VELUX Fonden om penge til afholdelse af forårets modulkurser og Arkibaskurser ved ansøgningsrunden, der havde frist den 1. oktober. Da behandlingen ikke er afsluttet, fastholdes tidligere priser, til svar fra VELUX Fonden er modtaget. Deltagerpriser kan derfor ændre sig, men kun i nedadgående retning! LANA, Nordjylland Modul 3: Billeder I og II Tid: 27. og 28. februar 2018 kl. 10.00 – 16.00 (tirsdag/onsdag) Sted: Kulturstationen Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv Pris: Gratis for medlemmer af LANA 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 23. februar 2018

Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 3 dag 1: Billeder I Tid: 17. marts 2018 kl. 10.00 – 16:00 (lørdag) Sted: Stjernevejsskolen Mosegade 75, Hedensted Pris: 100 kr. for medlemmer af Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Frokost: Fuld forplejning, kaffe og brød fra kl. 9.30 Tilmelding: Connie Rosengaard e-mail: connie.rosengaard@gmail.com alt. tlf.: 4057 2449 Seneste tilmelding: 6. marts 2018

Arkivsamvirket i Lemvig Kommune Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens opgaver Tid: Februar/marts 2018 kl. 10.00 – 16.00 Sted: Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Lars Eriksensvej 15, Lemvig Frokost: Incl. fuld forplejning Pris: 200 kr. for medl. af Lemvig Arkivsamvirke 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Jens Erik Villadsen, tlf. 2222 5308 e-mail: mail@jevilladsen.dk Seneste tilmelding: Foråret 2018 Ret til ændringer forbeholdes.

Skoleklasse fra Vejrø Skole. Billedet blev bragt i avisen juleaftensdag 1955. Foto: Erik Hansen, pressefotograf ved Ny Dag i Nakskov. Udlånt af Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.

 

Arkivuddannelsen udbydes af: Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt de tidligere amtskredse, samvirker og kommuner

27

munes Lokal


Planlagt kursusaktivitet 2018 Sammenslutningen af Lokalarkiver

VELUX Fonden støtter kurser og transport

Indsendte ansøgninger om støtte til kursusaktivitet foråret 2018 er ikke færdigbehandlet ved redaktionens afslutning. Alle kurser annonceres på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk

Modulkurser SLA’s modulkurser gennemføres ved 15 deltagere. Fælles for modulkurser:

Tid: Pris: Tilmelding:

Kl. 10.30 – 16.00 med kaffe og brød fra kl. 10. 600 kr. for SLA og ODA medlemmer, 1.000 kr. for andre SLA’s sekretariat og elektronisk på www.danskearkiver.dk

Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 19. og 26. januar 2018 (to fredage) Sted: Sct. Jørgens Sognegaard Brydegårdsvej 15, Svendborg Seneste tilmelding: 11. januar 2018

Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 12. og 19. marts 2018 (to mandage) Sted: Glostrup Lokalarkiv Hovedvejen 134, Glostrup Seneste tilmelding: 5. marts 2018

Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 8. og 9. maj 2018 (tirs-/onsdag) Sted: Sognegården, Søndermarkskirken Koldingvej 79, Viborg Seneste tilmelding: 1. maj 2018 Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens arbejdsopgaver Tid: Efteråret 2018 Sted: Nykøbing Falster Seneste tilmelding: Efteråret 2018

Modul 3: Billeder I og II Tid: Efteråret 2018 Sted: Sekretariatets lokaler Andkærvej 19, Vejle Seneste tilmelding: Efteråret 2018

Kurser i Arkibas5, WordPress-hjemmeside, sociale medier, billedscanning og digitalisering af film og lyd Arkibas- og digitaliseringskurser gennemføres ved 8 deltagere. Fælles for kurserne:

Tid: Sted: Pris: Tilmelding:

Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 9:45 Sekretariatets lokaler, Andkærvej 19D, Vejle 300 kr. for SLA og ODA medlemmer, 500 kr. for andre Elektronisk på www.danskearkiver.dk

Arkibas5 administratorkursus: 21. februar 2018 (onsdag)

WordPress:

15. maj 2018 (tirsdag)

Billedscanning:

20. februar 2018 (tirsdag)

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 19. febr, 2018 (mandag) 13. marts 2018 (tirsdag) 11. april 2018 (onsdag) 17. maj 2018 (torsdag)

Facebook (begynder): 14. marts 2018 (onsdag) Facebook (fortsætter): 9. april 2018 (mandag)

Arkibas5 grundkurser, billeder: 22. febr. 2018 (torsdag) 15. marts 2018 (torsdag) 10. april 2018 (tirsdag) 14. maj 2018 (mandag)

Digitalisering, lyd:

12. april 2018 (torsdag)

Digitalisering, film:

12. marts 2018 (mandag) og 16. maj 2018 (onsdag)

Ret til ændringer forbeholdes. Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de tidligere amtskredse, samvirker og kommuner (se side 27).

28


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
OmSLAget 4 - 2017 by Sammenslutningen af Lokalarkiver - Issuu