Issuu

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Gyldensteen Gods, Nordfyn. Gyldensteens hestehold på gårdspladsen foran hovedbygningen. Formentlig engang i 1920’erne. Foto Bogense Lokalhistoriske Arkiv.

Årgang 2017 nr. 2

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 5

Tidsmaskinen kaster lys over fortiden i Skælskør Af John Thrane

Side 8

2017 kredsmødet Af Svend-Erik Christiansen

Side 10 2017 generalforsamling og årsmøde Af Else Gade Gyldenkærne og Hanne Hauge

Side 12 Randers: Stadsarkivet som lokalhistorisk vidensbank Af John Thrane Side 15 Put liv og sjæl i erindringerne Af Else Gade Gyldenkærne Side 16 Arkivforbundet årsmøde Af Jørgen Thomsen Side 18 Grafiker annoncering Af Tom Christensen og Inger Sørensen

Side 18 2017 Arkivernes Dag Af Hanne Hauge Side 19 Planlagte modulkurser 2017 Tidl. amtskredse, samvirker og kommuner Side 20 Planlagt kursusaktivitet 2017 og foreløbig 2018 Sammenslutningen af Lokalarkiver

SLA mødekalender, efterår 2017

Ret til ændringer forbeholdes.

26. og 27. september

Danske Arkivdage, Odense

7. og 8. oktober

SLA årsmøde og generalforsamling, Hotel Park Middelfart

11. november

Arkivernes Dag 2017

Uddannelseskalender, efterår 2017

Kurser og seminarer - se side 19 og 20 og www.danskearkiver.dk

Modulkurser - SLA 11. og 18. september

Modul 3, Nykøbing Falster

16. og 23. november

Modul 1, Vejle

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 16. september

Modul 2 dag 2, Hedensted

Oktober

Modul 2, Årre

25. og 26. september

Modul 4, Odder

3. og 4. oktober

Modul 4, Skørping

29. og 30. september

Modul 4, Lemvig

24. og 25. oktober

Modul 4, Aabenraa

Arkibas og digitaliseringskurser - Andkærhus i Vejle Arkibas5, administrator

29.11.

Billedscanning

28.11.

Arkibas5, arkivalier:

19.9. - 25.10. - 27.11.

Facebook (begynder)

23.10.

Arkibas5, billeder:

20.9. - 24.10. - 30.11.

Digitalisering, lyd

26.10.

Word Press

21.9.

Digitalisering, film

25.9.

Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinære medlemmer: 316-05 Jyderup Lokalarkiv, Holbæk Kommune

580-10 Burkal Sogns Lokalarkiv, Aabenraa Kommune

316-07 Tølløse Lokalarkiv, Holbæk Kommune

849-07 Vedsted Lokalhistoriske Forening, Jammerbugt Kommune

550-05 Toftlund Lokalhistoriske Arkiv, Tønder Kommune

851-12 Lokalhistorisk Arkiv for Romdrup-Klarup, Aalborg Kommune

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Hanne Hauge på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 560 arkiver i Danmark: 524 ordinære og 36 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19D 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk www.arkiv.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Annette Jørgensen fra 1.8.2017 Kontorassistent: Berit Juul Brorly Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne, Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Birthe Storm Møn, tlf. 60 16 64 41 e-mail birthestorm@gmail.com Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Marinus Lytjens Vinhandel i Vestergade i Odense (nutidens Vintapperstræde) – personalet opstillet til fotografering i forbindelse med virksomhedens 75 års jubilæum i 1938 (Odense Stadsarkiv).

Sommeren skulle være over os, men mens dette skrives, er det ikke ensbetydende med, at den er kommet. Arkivarbejdet er neddroslet for sommeren på mange arkiver, mens andre holder arkiverne åbne i ferietiden, måske i håbet om at hjælpe nogle af de turister af dansk afstamning, som benytter sommeren til at besøge det sted, deres forfædre udvandrede fra. Det vender jeg tilbage til. OmSLAget er denne gang lidt forsinket – og ansvaret er mit – men det har været værd at leve med udsættelsen, for mandag den 26. juni kom der et af den slags breve, som er historiske for SLA: Den A.P. Møllerske Støttefond bevilgede op til 2,5 mill.kr. til gennemførelsen af det udviklingsprojekt for Arkibas og Arkiv.dk, som vi søgte om penge til i efteråret. Vi har allerede sendt en stor TAK til fonden, og vores taknemmelighed er dybtfølt – hvad skulle vi have gjort uden?

er en ordentlig mundfuld, og der vil også denne gang blive tale om, at udviklingen gennemføres af digitaliseringshuset Ditmer fra Aarhus i sparring med den projektgruppe, som Arkibas ApS/SLA stiller med (Karin Conradsen, Vejle, Jens Åge Petersen, Odense, Dorthe Skriver, Arkibas, og Henning Sørensen, Dragør). Projektgruppen vil sørge for, at udviklingen også afstemmes med konkrete ønsker fra en baggrundsgruppe, så i mangt og meget vil arbejdet komme til at ligne det udviklingsarbejde, der foregik 2013-14, og som kronedes med åbningen af Arkiv.dk den 20. februar 2015. Jeg vil glæde mig til at følge arbejdet, og jeg er sikker på, at det er der også mange i arkiverne, som vil. Arkibasbestyrelsen har i øvrigt besluttet i løbet af 2017-18 at gennemføre en række regionale møder for at møde brugerne, fortælle om de nye projekter, som er undervejs, og drøfte eventuelle udfordringer hos brugerne.

SLA og Arkibas ApS vil selv af arkivernes og selskabets midler (der er tilvejebragt fra arkiver/brugere) spæde den sidste tredjedel til, og det er hensigten efter sommerferien at få lavet en arbejdsplan for aktiviteterne i 2017-18, så vi kan sikre, at hele det beskrevne projekt gennemføres – og gennemføres til tiden. Det

Imens arbejdet foregår, kan vi glæde os over, at Arkiv.dk stadig har flotte besøgstal: På de godt og vel 28 måneder, siden har været i luften, har der været omkring 4,2 mill. besøg og over 55 mill. sidevisninger – i det første halvår af 2017 alene 789.000 besøg og 9,3 mill. sidevisninger. 3

Og nu til noget helt andet: Da ansøgningsfristen om midler fra Velux Fonden til støtte for aktive ældres frivillige arbejde på arkiverne udløb den 1. juni, var der indkommet i alt 53 ansøgninger om tilsammen mellem 1,2 og 1,3 mill.kr. De er nu under behandling, og et resultat af behandlingen kan ventes i august måned. Styrelsens bekymring, om den korte frist ville betyde, at der ikke kom ansøgninger nok, eller om vi ikke ville kunne anbefale tilstrækkeligt med ansøgninger til Velux Fonden, til at det afsatte beløb på 1 mill.kr. kunne bruges på en fornuftig måde i år (der er jo også en ansøgningsfrist pr. 1. oktober!), er således allerede nu gjort til skamme. Vi glæder os over, at det ser ud til, at initiativet virkelig kommer til at opfylde sit formål, og vi ser frem til at dele arkivernes glæde, når bevillingerne bliver fordelt. Så snart det er muligt, vil vi også dele informationer om bevillingerne – og hvad der kom ud af dem – med vore medlemmer, både her i OmSLAget og på SLA’s hjemmeside. Siden udgivelsen af OmSLAgets sidste nummer er arbejdet med indsamlingen af kulturstatistikken for 2016 også afsluttet, og resultatet kan ses på SLA’s hjemmeside. Vi indsamler jo disse tal i samarbejde

Da Odensefirmaet Slots FlødeIs, et datterselskab af Albani Bryggerierne, i 1958 fejrede 25 års jubilæum, markerede man det blandt andet ved at uddele ispinde til alle fynske skolebørn (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

med ODA, og Rigsarkivet sørger så efterfølgende for, at de stilles til rådighed for Danmarks Statistik. Jeg har i den anledning deltaget i et møde med en repræsentant for henholdsvis Danmarks Statistik og Rigsarkivet. Hensigten var at finde ud af, om vi kan gøre det bedre – altså sikre bedre overensstemmelse mellem de oplysninger, vi indsamler, og de oplysninger, som Danmarks Statistik efterfølgende vælger at stille til rådighed for offentligheden, bl.a. gennem Statistikbanken. Der var på mødet enighed om, at vi skal gå videre med overvejelserne, så arkiverne i fremtiden formentlig kommer til at skulle indsende færre oplysninger, men sådan at vi samtidig er sikre på, at det også er dem, det giver mest mening at offentliggøre, der bliver indsamlet. Et godt eksempel er jo brugertal for vore digitale tjenester. Uden kendskab til de tal er folks viden om brugen af arkiverne hullet som en si – præcis som det er tilfældet for Rigsarkivets vedkommende, hvor tallene for brugen af Arkivalier Online m.m. også er helt uundværlige til belysning af virksomheden. I slutningen af maj og begyndelsen af juni havde jeg lejlighed til at orientere om vores tilgængeliggørelsesaftale for billeder (CopyDanaftalen) på seminarer for ODM (Organisationen Danske Museer) og LFF (Landsforeningen til bevaring af Foto og Film). Heldigvis viser det sig, at mange museer vælger

at tilslutte sig aftalen og dermed understøtte den solidariske idé, som aftalen bygger på, set fra kulturarvsinstitutionernes synspunkt. For mange museer er det et stort skridt, da rigtig mange af museernes billeder ofte er taget af museernes egne, ansatte fotografer – og dermed formentlig ophavsretsmæssigt afklaret på forhånd. Ophavsretsmæssig afklaring er der også på nogle af de arkiver, der har fået større eller mindre (presse)fotosamlinger – og på Det Kongelige Bibliotek – som også har fået aftaler om, at de må bruge materialet på internettet, dengang de modtog det eller senere. Men netop fordi sådanne arkiver og biblioteker i et solidarisk øjeblik har sagt ja til aftalen, er det, at prisen for alle kan komme ned på et niveau, der er til at have med at gøre – og sådan at vi faktisk alle kan få lov at vise vore billeder frem i et katalog (Arkiv.dk), så brugere kan orientere sig i vore samlinger – selv de mest moderne dele af samlingerne. På seminarerne blev der også stillet spørgsmål til, om der snart kom en aftale om brugen af fotografier på hjemmesider, i webudstillinger osv. – og det er givetvis noget, vi kommer til at se på i de kommende år. Jeg kan ikke sige, om det kommer, eller hvornår det kommer, men at ånden er ude af flasken, er allerede klart, og så må vi se, om det kan håndteres på en fornuftig måde. Det forhold, at vi fra arkivernes side fra begyndelsen har anerkendt behovet for tilgængeliggørelsesaftalen, kan 4

i hvert fald ikke stille os ringere i kommende forhandlinger om flere anvendelsesmuligheder for fotografiske billeder. Til slut vender jeg tilbage til fredag den 23. juni, hvor jeg tog imod et par amerikanere på Odense Stadsarkiv – de kom ”selvfølgelig” uden for åbningstiden, men da jeg havde fået rede på, at de kun skulle være her et par dage, forbarmede jeg mig naturligvis over dem. De havde nogle lidt ufuldstændige oplysninger med om deres familieforbindelse, men i løbet af et par timer blev vi alle klogere. En af forfædrene var vinhandler Marinus Lytjen i det centrale Odense. Personalet på Grand Hotel havde allerede fået dem gelejdet til Vintapperstræde i centrum, hvor Marinus havde haft sin virksomhed, men da de et par timer senere forlod arkivet med fotokopier af et mindre jubilæumsskrift, en nekrolog over Marinus, kopi af en artikel fra Ugeavisen 2002, kopi af indførslen i begravelsesprotokollen fra 1918 og en henvisning på et kort til, hvor de kunne lede efter Marinus’ grav, havde jeg nærmest fornemmelsen af, at de opfattede mig som troldmand. De havde virkelig forstået, at man skal rose folk … og alt i alt var det særdeles opløftende. Hvorfor blev vi egentlig arkivfolk, hvis det ikke var for at hjælpe andre til indsigt? Rigtig god sommer!

Arkivportræt nr. 34

Tidsmaskinen kaster lys over fortiden i Skælskør Af John Thrane, cand. mag.

Skælskør Egnshistoriske Arkiv fylder 50 år og inddrager nye målgrupper i lokalhistorien. Amerikanere genfandt rødderne i Skælskør.

Arkivsamarbejde med byens butikker. Da arkivet i 2016 lavede ”Tidsmaskinen” i samarbejde med byens butikker, modtog butikkerne som tak for støtten en fotostat af butikken fra gamle dage. Her ses Søren Bays isenkramforretning i Algade 20, ca. 1914. Foto Skælskør Egnshistoriske Arkiv.

Initiativet til oprettelsen af et lokalhistorisk arkiv i Skælskør kom fra en lille gruppe af lokale ildsjæle med daværende skoleleder og senere borgmester i Skælskør Kommune, Johs. Lyshjelm, i spidsen. Den lokale interesse i Skælskør for indsamling og registrering af materiale af lokalhistorisk interesse var stigende i midten af 1960’erne, og sammen med viceinspektør Erik Nielsen, tobakshandler C. Jacob Brink og bibliotekar Søren Clausen blev der udarbejdet vedtægter for ”Skælskør Egnshistoriske Arkiv”. Vedtægterne blev forelagt kommunalbestyrelsen, der nikkede ja til oprettelsen af et arkiv den 27. september 1967. Det første arkivudvalg bestod af de fire ovennævnte initiativtagere og med Johs. Lyshjelm som den første arkivleder. Kommunalbestyrelsen stillede velvilligt to kælderlokaler i biblioteket på Maglebyvej 13 (nuværende Havnevej 51) til rådighed for det nye arkiv. En vinduesudstilling i en af byens butikker med eksempler på arkivalier, man gerne ville modtage, skærpede hurtigt interessen for det nye lokalhistoriske arkiv.

De fire ildsjæle, der startede Skælskør Egnshistoriske Arkiv, fotograferet i Skælskør Bank 1976. F.v. ses viceskoleinspektør Erik Nielsen, tobaksog vinhandler Carl Jacob Brink, bibliotekar Søren Clausen og daværende skoleleder og senere borgmester Johs. Lyshjelm. Foto Skælskør Egnshistoriske Arkiv.

Billeder samt pakker med arkivalier begyndte at strømme ind – og arkivet var i gang. Kommunalt drevet arkiv Skælskør Egnshistoriske Arkiv markerer 50 års jubilæet den 12. juni 2017 med en reception og udstilling på Skælskør Bibliotek og understreger dermed også den nære samhørighed med biblioteksvæsenet i Slagelse Kommune. I dag har arkivet til huse på Skælskør Bibliotek, hvor arkivet er delt på to etager med kontor og læsesal på 1. sal og magasin i stueetagen. Arkivet er kommunalt drevet og har siden 2007 haft tilknyttet historiker og arkivar Jytte Skaaning, der er lokalarkivar for arkivet i Skælskør og Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn. Indtil 1. oktober 2016 var der et stadsarkiv i Slagelse, som havde ledelsen af lokalarkiverne i kommunen. Stadsarkivet overgik efter 1. oktober 2016 organisatorisk til en stilling/timer i IT-afdelingen, hvor den samme person her løser stadsarkivaropgaver og -funktioner. 5

Efter den 1. okt. 2016 blev de tre lokalarkiver (Slagelse, Korsør og Skælskør) i Slagelse Kommune en del af Slagelse Bibliotekerne, og i dag er Kirsten Slot Larsen daglig leder af arkiverne. Der er etableret et arkivsamvirke i kommunen, som de foreningsdrevne arkiver i Havrebjerg, Fuglebjerg og Omø er en del af. Skælskør Egnshistoriske Arkiv indsamler materiale fra det område, der udgjorde den tidligere Skælskør Kommune: Skælskør Købstad og sognene Agersø, Boeslunde, Eggeslevmagle, Holsteinborg, Magleby, Sdr. Bjerge, Tjæreby, Venslev og Ørslev. Omø Sogn dækkes tillige af Historiens Hus, Omø. På læsesalen findes læseapparater til mikrokort, kopimaskine og pc med adgang til Arkibas og Arkivalieronline. Arkivet vil gerne have besøg af skoleklasser, men man har ikke plads til, at skoleklasserne kan arbejde på stedet. I stedet må man ty til lån af andre lokaler på biblioteket. Arkivet har åbent hver tirsdag fra 14-17, og en lille skare på 14-15

Amerikansk familie fandt rødderne. Foto privat.

frivillige ildsjæle mødes alle ugens dage på skift og sørger for registrering og scanning af billeder m.m. De frivillige er arkivets ambassadører ”Der er ca. 200 besøgende om året og 40 skriftlige henvendelser, og vi anslår, at de arkivfrivillige lægger over 2.000 timer årligt i arkivet samtidig med, at de i udstrakt grad fungerer som arkivets ambassadører i Skælskør og omegn, siger Kirsten Slot Larsen og fortsætter: ”Vi må desværre også nævne, at vi har pladsproblemer i arkivet. Vi råder over et kontor og en læsesal, og hvis alle møder op, er der ikke arbejdspladser til alle”. Det er registrering af indleverede arkivalier og journalføring, der fylder i hverdagen, ligesom upload af billeder til Arkiv.dk også tager en del tid. Også slægtsforskningen fylder meget i dagligdagen, hvor arkivet hyppigt får henvendelser og besøg af folk, der skal have hjælp i eftersøgningen af slægtninge og lokalhistorien. ”Vi får også mange henvendelser fra lokale foreninger, der har brug for at vide noget om foreningens historie. Senest fra Skælskør Roklub, der står overfor at fejre 100 års jubilæum. Her har arkivet hjulpet med oplysninger og billeder fra foreningens historie”, siger Kirsten Slot Larsen. Også den kommunale dagpleje i Skælskør står foran et 50 års jubilæum, og her er Solveig Kamp, en af de frivillige kræfter på arkivet, i gang med at skrive en artikel om den kommunale dagpleje.

Uden ildsjæle – intet arkiv. Alle ugens dage møder en lille skare på 14-15 arkivfrivillige ind på skift og sørger for registrering og scanning af billeder. Her ses f.v. Hanne Bechmann Petersen, Solveig Kamp, tidligere arkivassistent Jens Nielsen, daglig leder af Slagelse Arkiverne Kirsten Slot Larsen, Kurt Ibsen og Annette Carlsson. Foto John Thrane.

Amerikanere på spor af familien Senest har arkivet i maj 2017 haft besøg af en amerikansk familie, der genfandt rødderne i Skælskør. ”Arkivet fik en henvendelse fra en amerikansk familie fra Utah, som mente at have rødder i Skælskør. Vi satte gang i en efterforskning ud fra de oplysninger, som familien havde, og det lykkedes os at finde sporene fra slægtningene”, fortæller de to arkivfrivillige Hanne Bechmann Petersen og Annette Carlsson. Herefter gik turen til Danmark for mormonfamilien fra Utah, der ud over hr. og fru Gunderson tæller fire voksne døtre. De seks amerikanere havde desuden en slægtning fra Helsingør med rundt på turen, og med Hanne Bechmann Petersen og Annette Carlsson som lokalguider gik turen rundt til de steder på Skælskør-egnen, hvor Utahfamiliens slægtninge tilbage fra før år 1900 levede. Derudover så familien også Skælskør by og det lokale bymuseum. Efter besøget i Skælskør gik turen videre til Stevns, København og Sverige. ”Det var spændende for os at opleve familiens interesse for deres slægtninge, og de var meget imponeret over vores velholdte kirkegårde. Hos dem består de som regel af blot en sten, hvor familien mindes de afdøde”, fortæller Hanne Bechmann Petersen og Annette Carlsson, der også blev en stor oplevelse rigere. 6

Tidsmaskinen kastede lys over fortiden I foråret 2016 søsatte arkivet i samarbejde med Skælskør Bibliotek et projekt, hvor man inviterede skolebørn, forældre og bedsteforældre indenfor på biblioteket til en tidsrejse, hvor både levende fortællere og gamle billeder kastede lys over fortiden. ”Skælskør Bibliotek blev omdannet til en ”tidsmaskine”, hvor fortid og fremtid mødtes. Udstillingen var lavet som en rejse i tiden, hvor børn og voksne først fik et indblik i bondelivet i 1850’erne, hvor to frivillige fra arkivet fortalte, hvordan man levede i gamle dage, bagte brød og slagtede høns”, fortæller arkivar Jytte Skaaning. Der var en billedudstilling fra ”gamle dage” og oplevelser for sanserne, hvor børnene smagte mad fra 1850’erne, øllebrød og spegesild, og mad fra fremtiden, bl.a. ristede melorme. Børnene kunne lave en video, hvor de fortalte om deres hverdag, og så kunne de få en snak med bedstemor og bedstefar om slægten og lave deres eget ”stamtræ”. En gammel film fra Skælskør by fra 1937 var også et populært trækplaster, og de besøgende kunne med hjælp fra arkivar Jytte Skaaning og arkivfrivillig Kurt Ibsen kigge i kirkebøgerne og få et indblik i deres egen slægt. Skolebørnene fik også til opgave at svare på en række simple spørgsmål om deres hverdag. Svarene bliver

Der kan også findes mange billeder fra det gamle Skælskør på hjemmesiden ”Rundt i Skælskør”, der drives af arkivfrivillig Erik Petersen. Billederne vises med en beskrivelse af sted og navne på person samt årstal og stammer dels fra Skælskør Egnshistoriske Arkiv, dels fra andre samlinger og privatpersoner.

Bogudgivelser. Arkivet står sammen med Skælskør Egnshistoriske Arkivs Udgiverselskab bag en lang række bogudgivelser og har også leveret kildemateriale til bl.a. “Skælskør Apotek – en del af byens liv gennem 200 år, 1805 - 2005” v/ Johs. Lyshjem.

gemt af arkivet, så de om måske 100 år indgår som en del af historien og fortællingen om, hvordan skolebørn oplevede hverdagen i 2017. ”Vi fik rigtig meget ud af ”tidsmaskinen” – dels en række fortællinger fra børnene og dels nogle afleveringer”, fortæller arkivar Jytte Skaaning. ”Og gennem de sponsorater, som vore arkivfrivillige fik lavet med byens butikker, fik arkivet også styrket samarbejdet med forretningslivet. Som tak for opbakningen fik alle butikker en fotostat med et billede af deres butik, som den så ud i gamle dage”. Lokale afleveringer Arkivet er gennem årene blev begunstiget med en række betydelige afleveringer. En af disse er tidligere arkivleder og borgmester i Skælskør Kommune Johs. Lyshjelms eget private arkiv. Afleveringen bestod af ikke færre end 15 flyttekasser og viste sig at være en ren guldgrube for arkivet. ”Johs. Lyshjem har skrevet talrige lokalhistoriske artikler og bøger, der bl.a. er udkommet på arkivets udgiverselskab, og han har også skrevet om skolevæsenet i Skælskør gennem de seneste 200 år. Og så var han forfatter til en lang række artikler til Årbogen for Historisk Samfund for Sorø Amt og ”Jul i Skælskør”, fortæller Jytte Skaaning.

En anden betydelig aflevering er kommet fra Skælskør Folkehøjskole, der måtte dreje nøglen om i 2005. Her ligger arkivet bl.a. inde med årsbilleder af alle elevholdene. Ved samme lejlighed overtog arkivet alle arkivalierne fra Center for Folkekultur i Skælskør, der havde til huse på folkehøjskolen. Denne aflevering indeholder en lang række fotointerviews og båndoptagelser, der efterfølgende er blevet digitaliseret af to arkivfrivillige, Henrik Falch og Finn Prip Petersen. Omfattende billedsamling Arkivet råder over en stor billedsamling på mere end 51.000 billeder og diasserier, hvoraf mange er kommet fra Skælskør bys fotografer, der har afleveret deres billedarkiver. Samlingen tæller også over 1.000 glasnegativer, der stammer fra apoteker Theodor Jørck og fotograf Niels Christiansen i Algade. Billederne er digitaliseret og er på vej ud på Arkiv.dk. Arkivet er også i besiddelse af ca. 2.500 glasnegativer fra Sterling Foto i Algade i Skælskør. Glaspladerne befandt sig i mange år på Skælskør Bymuseum, men på grund af pladsmangel lå de fra 2001 opmagasineret på Skælskør Politistation. Da politistationen skulle rømmes i 2016, blev arkivet tilkaldt, glaspladerne blev reddet og ligger nu på Slagelse Stadsarkivs fjernlager. 7

Foredrag og udstillinger Arkivet er meget aktiv med at afholde foredrag, der trækker fulde huse i foredragssalen på Skælskør Bibliotek. Arkivet arrangerer årligt to udstillinger med forskellige temaer fra Skælskør og omegn. Sidste år var temaet ”Sport og Idræt – en sund sjæl i et sundt legeme” om idræts- og foreningslivet i Skælskør og omegn, og lige nu arbejdes der på en jubilæumsudstilling om arkivets virke de første 50 år. Et andet trækplaster for arkivet er kirkegårdsvandringer ved arkivfrivillige Ingrid Jørgensen og Verner Christensen. Vandringerne og foredragene er med til at formidle de mange lokalhistorier, arkivet gemmer på. Arkivet leverer også materiale til ”Slagelse Leksikon”, der formidler lokalhistorien på nettet. Arkivet er også med i det landsdækkende projekt ”Dansk Kirkegårdsindex”, hvor der fotograferes gravsten. Dansk Kirkegårdsindex på nettet er et græsrodsinitiativ, der startede i 2006, og på hjemmesiden kan man søge på en person og få vist et billede af vedkommendes gravsten. ”Med hjælp fra de arkivfrivillige har arkivet fået fotograferet alle gravsten på de 11 kirkegårde, der hører til sognene i den gamle Skælskør Kommune. De gamle gravsten forsvinder i disse år med stor hast fra de danske kirkegårde, og med dem forsvinder også en uvurderlig kilde for lokalarkiverne og slægtsforskere”, siger Jytte Skaaning. Fakta om arkivet Skælskør Egnshistoriske Arkiv Åbningstider: tirsdag kl. 14-17 Vestergade 4, 4230 Skælskør Lokalarkivar: Jytte Skaaning. Tlf. 58 57 54 69 arkiv-bib@slagelse.dk www.slagelsearkiverne.dk

2017 kredsmødet Af Svend-Erik Christiansen, SLA’s styrelse Men med de 4 ”-seringer”, der ramte landbruget (mekanisering, intensivering, specialisering og centralisering), så ændrede landområderne fuldstændig karakter i løbet af ganske få år. Flere og flere måtte søge supplerende arbejde i opståede virksomheder i nærområdet (eller længere væk) og opgive det lille landbrug. Kommunesammenlægningen i 1970 centraliserede en række funktioner og var med til at nedbryde landboHøhøst 1960 i Hjørring, udlånt af Vendsyssels Historiske Museum.

Presning af halm til et fjernvarmeværk 2010. Foto Ib Brændgaard Jensen, tidligere arkivleder, Klinkeby.

Lørdag den 29. april 2017 var der indbudt til kredsmøde i Vejle. Mere end 60 arkivfolk fra nær og fjern havde taget imod indbydelsen til dette traditionelle forårsmøde, hvor der er afsat tid til både foredrag, orientering om og fremlæggelse af igangværende sager, samt ikke mindst givet lejlighed til at møde kolleger og fortælle om nye tiltag/ erfaringer ude på de enkelte arkiver. Efter at SLA´s formand, Jørgen Thomsen, havde budt velkommen og kort gennemgået dagens program, blev ordet givet videre til dagens foredragsholder. Landbosamfundets forvandling Det danske samfund, og ikke mindst livet på landet, har i løbet af 1900-tallet undergået store forandringer, og til at uddybe dette havde

vi hidkaldt professor ved Syddansk Universitet, Johs. Nørregaard Frandsen. Med en rammende analyse af udviklingen og med humør blev det beskrevet, hvordan landbokulturen med flytningen fra land til by (urbaniseringen) fuldstændig havde ændret karakter fra 1950 til i dag. I 1950 var en stor del af befolkningen beskæftiget i landbruget, og de nærliggende landsbyer var præget af dette – landsbyerne var ”centrum”, og de rummede næsten alle de nødvendige funktioner som butikker, skole, forsamlingshus o.l. Kun sjældent måtte man drage til de store byer. Der var tale om mange små landbrug, som kombinerede agerdyrkning med et mindre husdyrhold; landbrugene var dog store nok til at brødføde en familie.

samfundet. Strukturreformen i 2007 har skubbet yderligere til ændringerne på landet. Foredraget blev krydret med humoristiske og beskrivende eksempler. Undervejs fik vi f.eks. demonstreret, hvorledes en stolt vestjysk bonde står med skrævede ben, når han taler med andre, ligesom denne bonde med særligt store skridt kan gå langs sine marker og vurdere avlens tilstand. Og så var der pludselig tid til frokost. En grafiker som arkivmedarbejder Efter frokost var der et kort indlæg fra Inger Sørensen fra Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup. Arkivet har med stor succes fået en grafiker/ fotograf tilknyttet arkivet med 10 timer/uge. Han hjælper arkivet med fotografering og layout af diverse materialer. Inger Sørensen viste eks-

empler på noget af det, han havde fremstillet. Til yderst rimelige penge vil han også kunne hjælpe andre arkiver med flotte opsætninger af pjecer o.l. (Se side 18). ”Giv det videre” Samtidig med at DR i en tv-serie har sat fokus på vort lands overordnede nationale historie, er der igangsat et digitalt indsamlingsprojekt for danskernes egne erindringer. Projektet har fået titlen ”Giv det videre” og kører i hele 2017. SLA er med deri, og medlem af styrelsen Else Gade Gyldenkærne er vores kontaktperson, og hun orienterede om projektet. På hjemmesiden www.givdetvidere2017.dk kan man uploade sine egne erindringer med angivelse af et geografisk tilhørsforhold, og når året er omme kan de indkomne erindringer tilflyde de tilmeldte arkiver (pt. ca. 130). Nyt fra styrelsen Jørgen Thomsen kunne fortælle om den glædelige nyhed, at SLA nu har indgået en partnerskabsaftale med VELUX FONDEN og fået et større pengebeløb stillet til rådighed, så SLA via ansøgninger fra arkiverne kan være med til at bevilge midler til arkivaktiviteter. SLA’s aftale med CopyDan omkring visningstilladelsen for billeder (betydning for Arkibas) er nu også tiltrådt af ODA, Det Kongelige Bibliotek og Rigsarkivet samt indtil videre ca. 30 museer. Forårets kulturstatistik er blevet besvaret af 480 arkiver (tre mere end i 2015), og Jørgen Thomsen kunne oplyse, at vi er repræsenteret i Kulturministeriets udvalg, der skal se på, hvordan digitaliseringen af den offentlige forvaltning kan påvirke indholdet i en ny arkivlov. Klausuleringen af personoplysninger vil sikkert også blive berørt. Et direktiv fra EU omkring ophavsret er desuden under høring. Udvidelser af Arkibas Fra Arkibas-fronten kunne Dorthe Søborg Skriver fortælle om nogle af de udvidelsesplaner, der var for programmet Arkibas og for hjemmesiden Arkiv.dk. Her kunne bl.a. nævnes en kildeviser til Arkiv.dk, mulighed for direkte brugerkom-

Fra en af pauserne på kredsmødet. Foto Svend-Erik Christiansen

mentarer, bestillingsmodul til læsesal/magasin, modul til import af data, sagsstyringsmodul og søgning via kort. Længere nede på ønskelisten var også muligheden for at tildele varierende læserettigheder, oprette fotografer direkte i Arkibas, abonnementsmulighed for søgeresultater og pænere udprintninger. Jørgen Thomsen kunne supplere med, at en ansøgning til A.P. Møllers fond på 2,5 mio. til udvidelser af Arkibas m.m. stadig er under behandling – og ikke er afvist. Licenserne fra Arkibas-brugerne giver ca. 500.000 kroner årligt til vedligeholdelse/opdateringer af programmet, og større udvidelser ved egenfinansering vil have lange udsigter. Nyt fra arkiverne Her lagde vi ud med et indlæg fra arkivleder Jens B. Willumsen i Nørre Lyndelse. Han havde netop været på De Dansk Vestindiske Øer og deltaget i markeringen af 100-årsdagen for den danske overdragelse i 1917. Han havde selv forfædre, som havde virket der. Det omfattende jubilæumsarrangement, der havde flere prominente danskere som deltagere, blev kort beskrevet. Ca. 1½ km arkivalier fra dansk-tiden ligger i Danmark, og de har i de senere år været genstand for digitalisering og afskrivning. Karin Ramskov Andersen fra Paarup Lokalhistoriske Arkiv kunne fortælle en fantastisk historie om en canadier, der via Facebook havde fundet frem til arkivet. En for9

fader til canadieren havde været skolelærer i Paarup, og da vedkommende hørte om stedet og arkivets indhold, blev et planlagt kursus i Ungarn i april 2017 suppleret med besøg i Danmark. Ja, canadieren tog sin mor med, og det blev til et par hektiske dage med privat indkvartering, rundvisning, kontakt med fjerne slægtninge og masser af spørgsmål. Sådanne oplevelser er med til at gøre det sjovt at være arkivleder. Arkiver rummer nogle gange også genstande med lokal tilknytning, og som eksempel på dette fremviste Kurt Hartvigsen fra Gedved Egnsarkiv træbøjler med påtrykte, lokale forretningsnavne. Det er efterhånden blevet til en større privat samling, der fylder otte flyttekasser. Nogle gange var en bøjle et supplement til nogle arkivalier – andre gange kunne bøjlen simpelt hen være det eneste bevarede fra en forretning. ”Nyt fra arkiverne” blev sluttet af med et indlæg af Jørgen Mogensen fra Dianalund Lokalarkiv. I efteråret fandt man 37 flyttekasser med arkivalier fra den nedlagte sygekasse – det ældste dokument kunne dateres tilbage til 1862. Først var der usikkerhed, om arkivet overhovedet måtte modtage materialet, men arkivet var faktisk godkendt til at modtage det. Nogle af arkivalierne har dog været angrebet af skimmelsvamp og bladlus. Kredsmødet blev afrundet af Jørgen Thomsen, og vi kunne drage hjem ”optanket” med ny viden og informationer.

2017 generalforsamling og årsmøde

Af Else Gade Gyldenkærne, formand for uddannelsesudvalget og medlem af SLA’s styrelse, og Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

SLA’s generalforsamling og årsmøde afholdes i år den 7. og 8. oktober på Hotel Park i Middelfart – helt efter traditionelt koncept, for sjette gang i træk det samme sted og ikke mindst med engagerede, glade og tilfredse medlemmer. Samtidig erkender vi, at hotellets mødefaciliteter er blevet trange til vores gruppe, men af evalueringerne kan vi se, at mange årsmødedeltagere betragter Hotel Park som SLA’s årsmødehjem, og at vi blot skal manøvrere inden for de sædvanlige rammer i år og afvente bedre forhold i 2018, hvor hotellet åbner nye, store konferencefaciliteter. Resultatet er, at maks. deltagerantal er 110 i år, og da SLA ønsker så mange medlemsarkiver repræsenteret som muligt, kan vi risikere en nedskæring i deltagerantal pr. arkiv. Det endelige program og invitation færdiggøres og udsendes i anden halvdel af august (se nedenfor), men vi vil allerede nu fortælle om planerne. Ankomst Ankomst er lørdag morgen og velkomst kl. 10 ved Jørgen Thomsen, formand for SLA. Inden er der kaffe og brød i restauranten. Kan man ikke deltage i hele årsmødet,

er man naturligvis velkommen til at ankomme senere eller tage tidligere hjem. Deltagelsen oplyses på tilmeldingsformularen.

tis, og tilmelding er ikke påkrævet. Alligevel beder vi om tilmelding af hensyn til antal gæster til eftermiddagskaffe og brød.

Check-in på værelser kan ske i frokostpausen efter frokosten. Bagagen kan henstilles i receptionen ved ankomst.

Udsendt materiale bedes venligst medbrugt til generalforsamlingen.

SLA’s generalforsamling finder sted lørdag eftermiddag den 7. oktober. Indkaldelse med dagsorden udsendes pr. mail i uge 34 og i papirkopi med sneglepost sammen med styrelsens beretning fire uger inden. Punkter, som medlemmerne ønsker behandlet på generalforsamlingen, og som ønskes sat til afstemning skal – ifølge vedtægternes §5 stk. 4, se http://danskearkiver.dk/index. asp?id=164 – fremsendes til formanden/sekretariatet senest fire uger inden, således at materialet kan videresendes til medlemmerne senest tre uger inden generalforsamlingen. Af sparehensyn beder vi dog venligst om, at vi modtager evt. punkter til afstemning, så de kan udsendes sammen med styrelsens beretning. Tak. Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer af SLA, såvel ordinære som ekstraordinære medlemmer. Sidstnævnte har dog ikke stemmeret. Deltagelse er gra10

Rigsarkivar Asbjørn Hellum slutter eftermiddagens program med et indlæg bl.a. om, hvor er arkiverne på vej hen og arkivernes arbejde med arkivalier fra den private sektor før, nu og i fremtiden. Som altid vil der ud over generalforsamlingen være mulighed for at deltage i henholdsvis arkivfaglige og historiefaglige kurser. I år er hovedtemaet for de to kursusrækker Kulturmiljø. Lektionerne i den historiefaglige række kommer til at omhandle forståelsen af kulturmiljøer med følgende indlæg: Hvad skal vi bevare?, Spor i kulturlandskabet samt Trap Danmark. Lektionerne i den arkivfaglige række handler om, hvordan arkiverne arbejder med kulturmiljøer, med følgende indlæg: Myndighedssamarbejde, Indsamling og dokumentation samt Formidling af kulturmiljø. Man er velkommen til at blande lektioner fra de to rækker, hvis de ikke ligger samtidig, eller man kan tage alle tre lektioner fra samme række.

Fra parken. Udlånt af Bogense Lokalhistoriske Arkiv.

I det trykte program vil der være en længere omtale af hver lektion, så her følger blot en kort uddybning af titlerne: Historiefagligt kursus: Hvad skal vi bevare? sætter fredningsbegrebet til debat. Hvornår er en bygning eller et kulturmiljø bevaringsværdigt? Hvilket potentiale ligger der i kulturmiljøet? Spor i kulturlandskabet handler om at åbne vores øjne for den historiefortælling, der ligger i landskabet, som for eksempel diger, læbælter og mergelgrave. Trap Danmark, det store opslagsværk, der gennemgår Danmark sogn for sogn, og som er udkommet i 5 udgaver over de sidste 150 år, er nu på vej i en ny, 6. udgave, som vi skal høre om. Arkivfagligt kursus: Myndighedssamarbejde handler om blandt andet det såkaldte kapitel 8-arbejde, hvor kommunerne skal afgøre, om der er kulturhistoriske forhindringer for at give en byggetilladelse. Arkiver kan også være involveret i at afgøre, om der har været forurenende virksomhed på en grund, og i facaderåd, der beskæftiger sig med blandt andet skiltningstilladelser. Indsamling og dokumentation handler om, hvordan man som lokalarkiv kan arbejde med noget så diffust som kulturmiljøer, og måske medvirke til at sikre og bevare dem.

Luftfoto af Gyldenstee Gods. Udlånt af Bogense Lokalhistoriske Arkiv.

Formidling af kulturmiljøer handler, som titlen siger, om hvordan man så kan videregive den viden, arkivet har fået ved at indsamle og dokumentere kulturmiljøerne. Søndagstilvalg SLA’s ordinære årsmødeprogram slutter efter frokost søndag. Som tilvalg tilbyder vi medlemmerne en udflugt med bus til Gyldensteen Gods på Nordfyn. Gyldensteen Gods Udflugten går i år til godset, som ligger øst for Bogense. Hovedbygningen er opført i 1640, og stedet nævnes første gang i 1409 under navnet Enggaard. Den nuværende ejer er lensgreve Frants BernstorffGyldensteen, som er 11. generation på godset. Virksomheden omfatter skovbrug, jagt, udlejning af boliger, landbrug samt dyrkning og salg af løg, græskar og æbler. Med udgangspunkt i egne råvarer har Gyldensteen endvidere udviklet en række unikke produkter og specialiteter, som afsættes gennem dagligvarehandlen og specialbutikker. Tekst: www.gyldensteen.dk, hvor nærmere oplysninger findes. Besøget på Gyldensteen Gods vil blive opdelt i to: 1) Rundvisning i parken ved en lokal superguide og 2) Besøg i gårdbutikken, herunder indlæg om godset og kaffe/te og kage. Deltagere i søndagsudflugten opfordres til at have flade sko på og hol11

de øje med vejrudsigten inden og evt. medbringe røjsere og regntøj! Besøget på godset vil vare godt to timer. Kørslen vil foregå med bus til og fra Hotel Park. Maks. deltagerantal: 50. Materialer Invitation, program og kursusbeskrivelse udsendes til medlemmerne pr. e-mail i uge 34 i august sammen med indkaldelse til SLA’s generalforsamling. Materialet udsendes med alm. post primo september sammen med styrelsens beretning og andet materiale til generalforsamlingen. Endvidere vil det være at finde på vores hjemmeside: www.danskearkiver.dk sammen med elektronisk tilmelding. Pris og afregning Pris for deltagelse i årsmødet eller dele heraf fastholdes fra tidligere år: Fuld deltagelse i enkeltevær. Fuld deltagelse i dobbeltvær. Deltagelse uden overnatning Deltagelse lørdag incl. middag Deltagelse kun i frokosten lørdag Delt. kun i middagen lørdag aften Deltagelse søndag

995 kr. 695 kr. 595 kr. 425 kr. 195 kr. 225 kr. 195 kr.

Deltagelse i søndagsudflugten er gratis. Afregning skal ske enten direkte til hotellet inden afrejse, kontant/brug af kreditkort eller via fakturering. Afregningsmetode oplyses ved tilmeldingen. Vel mødt i Middelfart!

Arkivportræt nr. 35

Randers: Stadsarkivet som lokalhistorisk vidensbank Af John Thrane, cand. mag.

Randers Stadsarkiv tager dig med på et kig ind bag byens døre, ud på Gudenåen på kaag-sejlads og passer på klenodier fra kendte forfattere.

Billedreportage fra ”En dag på arbejde med en murer”. Murersjakket arbejder på Socialdemokratens bygninger i Stemannsgade, Randers ca. 1950. Foto Johannes Sylvestersen, Randers Stadsarkiv.

Randers Stadsarkiv blev oprettet i maj 2013 ud fra det tidligere Randers Lokalhistoriske Arkiv og fik ved den lejlighed også ansvaret for Randers Kommunes arkivfunktion. Arkivet er medlem af ODA (Organisationen Danske Arkiver) og er organisatorisk placeret under Museum Østjylland. Arkivet indsamler og bevarer arkivmateriale fra det geografiske område, der udgjorde Randers Kommune før kommunesammenlægningen i 2007. Stadsarkivet har til huse i Kulturhuset i Randers, hvor man også finder Museum Østjyllands afdeling i Randers, Randers Bibliotek og Randers Kunstmuseum. ”Vi har til huse det helt rigtige sted, og det er på alle måde en perfekt beliggenhed. Vi nyder godt af et tæt samarbejde med kunstmuseet, biblioteket og museet, og vi kan trække på hinandens ressourcer og viden”, siger arkivar Tina Knudsen Jensen, der er arkivleder og faglig ansvarlig for Randers Stadsarkiv. Tina Knudsen Jensen blev ansat som arkivar i Randers Kommune i 1995 og står i spidsen for et dusin

Skoleforeningen Valhals bestyrelse, der oprettede foreningen året 1872-73. F.v. Karl Adolf Bruhn, Henrik Pontoppidan, Frederik Jacobsen, Johan Rohde, Otto Elmenhoff og Jørgen Olaf Olsen. Billedet sidder på indersiden af Valhalprotokollen. Randers Stadsarkiv.

medarbejdere, heraf fire fuldtidsansatte arkivarer og arkivassistenter, to fuldtids projektansatte samt en række deltidsansatte arkivassistenter og ansatte i flex- og skånejob. ”Mange af vore medarbejdere i arkivet har været med i en del år, og vi er på alle måder privilegeret af, at vores stab er meget kompetente. Vi har ikke mange gæster, der går forgæves i jagten på oplysninger og arkivalier”, siger Tina Knudsen Jensen og peger også på de mange arkivfrivillige, der møder op på arkivet 2-3 gange om ugen for at hjælpe til – ofte med at løse specielle opgaver.

på ca. 2 mio. billeder, en avissamling, der går helt tilbage til 1810, en kortsamling, ejendomsarkivalier, forenings- og institutionsarkivalier, en udklipssamling samt en forfattersamling, der gemmer på et par helt unikke klenodier. ”Vi har ca. 4,5 km hyldemeter arkivalier, hvoraf langt hovedparten findes i et fjernarkiv i et gammelt tidligere pakhus i nærheden af Randers Kommunes administrationsbygning. Vi overtog i 2013 ansvaret for de kommunale arkivalier i Randers Kommune, og ordningen af de arkivalier fylder stadigvæk rigtig meget i det daglige arbejde”, siger Tina Knudsen Jensen.

”De er en kæmpe ressource. Det er ofte tidligere ansatte ved Randers Kommune eller fra Randers Amtsavis, og de har ofte en specialviden og et stort lokalkendskab, som vi kan trække på. De laver et uvurderligt stykke arbejde, som ellers ikke ville blive lavet”.

Randers Stadsarkivs historie rækker tilbage til 1954, hvor byrådssekretær Povl von Spreckelsen tog initiativ til oprettelsen af Byhistorisk Arkiv. Byrådet bakkede op om initiativet med en årlig bevilling på 1.000 kr. til arkivdriften og stillede to lokaler på Randers Rådhus til rådighed.

Omfattende samlinger Stadsarkivet rummer en stor samling af person- og slægtshistorisk materiale, en meget stor fotografisamling

Fra starten blev arkivet en del af det daværende Randers Museums historiske afdeling. Arkivet havde i 1956 én times fast kontortid hver

Karin Michaëlis (1872-1950) var i første halvdel det 20. århundrede den mest kendte kvindelige danske forfatter i Tyskland, Østrig og Italien.

Købmand Alfred Grønlunds forretning. Omkring 1916. Fotograf: Ukendt. Arkivar Tina Knudsen Jensen i magasinet med et af Karin Michaëlis’ originale manuskripter. Foto John Thrane.

onsdag, fredag og lørdag, hvor borgere og interesserede kunne søge oplysninger og gå på opdagelse i de gamle protokoller. I 1968 ændrede Randers Byhistoriske Arkiv og Lokalhistorisk Samling sin organisering og blev en del af Randers Centralbibliotek. Derved fik arkivet rådighed over en stor avissamling, som blandt andet omfatter Randers Amtsavis helt tilbage fra 1810. Arkivet flyttede i 1969 ind i større lokaler i det nyopførte kulturhus i centrum af Randers, hvor indvielsen blev afholdt den 13. august 1969 i nye lokaler i kælderen, 14 dage før den officielle indvielse af Kulturhuset. Arkivet ændrede ligeledes navn fra Byhistorisk Arkiv til Randers Lokalhistoriske Arkiv. I 1997 udvidede Randers Lokalhistoriske Arkiv de fysiske rammer, da bibliotekets daværende avislæsesal blev inddraget. Derved fik arkivet flyttet publikumsbetjening, læsesal og kontormiljø op i stueetagen, mens magasin og lokal- og avissamlingerne forblev i kælderen. I forbindelse med udvidelsen blev arkivet lagt ind under museet, hvor det har befundet sig siden. Ved kommunesammenlægningen i 2007 kom arkiver i tidligere kommuner omkring Randers til at høre

Randers Stadsarkiv har i over 10 år arbejdet intensivt med at gennemgå, digitalisere, formidle og bevare de meget store fotografsamlinger, der findes på arkivet, plus arbejdet med at placere de korrekt indpakkede negativer på fjernmagasin. Her et eksempel på et rigtigt slemt angrebet negativ. Foto Randers Stadsarkiv.

under Randers Kommune, og et arkivsamarbejde mellem Randers Stadsarkiv og de fem foreningsdrevne arkiver i Langå, Purhus, Sønderhald, Nørhald og Havndal blev etableret. Desuden fik arkivet et tæt samarbejde med Ebeltoft Byhistoriske Arkiv, da museerne i de tre kommuner Randers, Norddjurs og Syddjurs blev slået sammen til Museum Østjylland i 2011. Valhal og kvindeskæbner Forfattersamlingen i Randers Stadsarkiv gemmer på et par klenodier, som arkivar Tina Knudsen Jensen har en særlig forkærlighed for. Det er originale dokumenter og manuskripter, der til daglig er gemt i et solidt pengeskab i magasinet, fra blandt andre forfatterne Henrik Pontoppidan og Karin Michaëlis. Henrik Pontoppidan (1857 - 1943) er æresborger i Randers og er en af byens store sønner med et omfattende forfatterskab. Mest kendte er romanerne ”Det forjættede Land”, ”Lykke-Per” og ”De Dødes Rige”, og han modtog i 1917 Nobels Litteraturpris for sine autentiske beskrivelser af dagliglivet i Danmark. Henrik Pontoppidan var en af initiativtagerne til oprettelsen af skoleforeningen ”Valhal” på Randers Statsskole i 1872, og den originale 13

”Valhalprotokol” er nu i arkivets varetægt. Under Pontoppidanselskabets symposium i Randers i sommeren 2007 blev protokollen af skolen overladt til arkivet og opbevares nu i arkivets magasin efter en forudgående skanning og konservering. Protokollen er vurderet til at være af enestående national betydning. ”Pontoppidanselskabet bruger arkivet flittigt, og vi har ofte besøg af Flemming Behrendt fra selskabet”, fortæller Tina Knudsen Jensen. Arkivet gemmer også på originalmanuskripter af forfatterinden Karin Michaëlis, der blev født i Randers i 1872. Flere af hendes romaner om forskellige kvindeskæbner og om parforholdets mange aspekter udkom i store oplag og på flere end 20 sprog, ligesom hendes skildringer af pigen Bibi hørte til de mest læste børnebøger i Europa i 20’erne og 30’erne. Karin Michaëlis var i første halvdel af det 20. århundrede den mest kendte kvindelige danske forfatter i udlandet, ikke mindst i Tyskland, Østrig og Italien. Hun boede i mange år på Thurø og gav i 1930’erne husly til mange tyske forfattere, her i blandt Bertold Brecht, der måtte flygte fra Hit-

Randers Kommune ejer en kopi i mindre målestok af en af de kaage, der transporterede varer på Gudenåen i tidligere tider. Her er det personale fra Randers Naturcenter, der agerer kaagmænd med et hold deltagere. Foto Randers Stadsarkiv.

lers Nazityskland. Karin Michaëlis døde i 1950 og ligger begravet på Thurø kirkegård.

videre, og det er i arkivets åbningstid altid muligt at efterspørge bestemte motiver”.

Af andre særlige arkivalier, som Randers Stadsarkiv har fået overdraget, kan nævnes arkivet fra Randers Fjords Lodseri fra 1831 til 1990’erne og Randers Handskefabriks arkiv fra ca. 1935 til 2000 samt Randers Amtsavis’ billedarkiv.

I vinteren 2010 præsenterede Randers Lokalhistoriske Arkiv et udpluk af billederne fra Johannes Sylvestersens samling. Det skete i Museum Østjyllands særudstilling “Fremkaldt - Randers i 50’erne”, der blev et kæmpe tilløbsstykke. Eksempler på fotos fra udstillingen er samlet i en fotobog med samme titel, og det er også fra den udstilling, at billedet af ”En dag på arbejde med en murer” stammer.

Bugnende billedarkiv Arkivet råder over et meget stort billedarkiv, og her har blandt andet Randers-fotografen, Johannes Sylvestersens samling en fremtrædende rolle. I billedarkivet findes også en unik samling på 1.500 glasnegativer fra fotograf Johan Ludvig Ussing.

I 2011 dannede billedsamlingen baggrund for endnu en udstilling med tilhørende bog. Denne gang med titlen ”Byens billeder”.

Arkivet modtog i 2008 en bevilling fra Randers Kommune på 2 mio. kr., og det var startskuddet til at få gang i arbejdet med at redde de gamle glasnegativer og gøre Sylvestersensamlingen og andre billedsamlinger tilgængelige.

I 2014 var Randers Stadsarkiv og Museum Østjylland på banen igen med en stor fotoudstilling med titlen; ”Randers Randers Randers”. Udstillingen var inddelt i temaer, hvor man fulgte byens udvikling og forandring gennem de seneste 100 år.

”Sylvestersens fotografier er taget fra 1943 til omkring 1980, og samlingen på over 100.000 fotos er kommet til arkivet engang i 1980’erne. Ud af de mange fotos er ca. 25.000 scannet og digitaliseret, men de mangler endnu at komme ud på Arkiv.dk”, fortæller Tina Knudsen Jensen og fortsætter:

”I den udstilling udvalgte vi billeder, som fortæller om byen og dens udvikling. Tidligere lå der en købmand, en bager eller en tobaksforretning på stort set hvert gadehjørne. I dag er alle disse mindre butikker lukket, de små baggårde er forsvundet ved saneringer, og hele bybilledet er forandret af gadegennembrud. Også til denne udstilling er der lavet en populær fotobog med udvalgte fotos”, fortæller Tina Knudsen Jensen.

”Vi forsøger at vise billederne i så mange sammenhænge som muligt, bl.a. ved særlige arrangementer, på udstillinger og hjemmesider med

I forbindelse med et formidlingsarrangement om historisk mad skulle deltagerne selv tilberede aftensmaden efter gamle opskrifter. Foto Randers Stadsarkiv.

Foredrag og formidling Arkivet har et fasttømret samarbejde med Randers Amtsavis, der har bragt 763 artikler fra arkivets hånd gennem de seneste 19 år. Emnerne har været meget forskellige, bl.a. om tidligere statsminister Jens Otto Krag, Pauline Worm og andre spændende Randers-personer, Rådhusets flytning (3 meter i 1930), forskellige institutioner og markante bygninger i byen. Artiklerne har resulteret i fem bøger; ”Historier fra Randers”, som er rigtig populære. Arkivet samarbejder også med Randers Naturcenter omkring formidling af livet omkring Gudenåen og den særlige kaag-sejlads, og der er bud efter arkivet til foredrag og formidlingsarbejde. Der var i 2016 knap 1.200 besøgende ved foredrag og arrangementer uden for arkivet og ca. 1.000 gæster på arkivets læse-sal. ”Vi er ude til mellem 20-25 foredrag og byvandringer om året for foreninger, i kirker, på plejehjem og i børnehaver og skoler, og vi har ofte grupper på besøg”, siger Tina Knudsen Jensen. Fakta om arkivet Randers Stadsarkiv Åbningstider: tirsdag kl. 13-16 og torsdag kl. 11-16 Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C Arkivar: Tina Knudsen Jensen Tlf. 87 12 26 00 arkiverne@museumoj.dk https://museumoj.randers.dk/ randers-stadsarkiv/for-private/

Put liv og sjæl i erindringerne Af Else Gade Gyldenkærne, formand for uddannelsesudvalget

Nogle gange kan den største aha-oplevelse ligge i den mindste detalje. Som når man opdager, hvor stor en forskel det gør at udskifte det lille ord ”om” med ”at”. Det var en af de ting, deltagerne kunne tage med sig hjem fra SLA’s nyligt afholdte seminar om erindringer. Seminaret blev holdt både øst og vest for Storebælt med journalist Lotte Printz som underviser. Hendes oplæg om samme emne på årsmødet i 2016 var så populært, at SLA skyndte sig at hyre hende til at lave den længere version, som nu er løbet af stabelen i Vejle og Ringsted. Det er ikke nyt for lokalarkiver at indsamle erindringer, men at formidle dem på en fængende måde, frem for blot at stille dem til rådighed for publikum, bringer mange af os på mere gyngende grund. Er det overhovedet i orden at redigere i stoffet? Kan man tillade sig at dramatisere fortællingen for at skabe liv? Ja, siger Lotte Printz, hvis modtageren skal have glæde af materialet, så skal det formidles. Og enhver formidling er en redigering, hvor man udvælger, vinkler og fortolker. For at understrege pointen blev deltagerne kastet ud i øvelsen ”fortæl din livshistorie på et minut” – og herefter ”fortæl din sidemands livshistorie videre til en anden person”. Med kun et minut til rådighed bliver det indlysende, at man må vælge ud og fokusere. Og så er vi tilbage ved det lille ”at” fra indledningen. Forskellen på ”Jeg vil fortælle om mig selv” og ”jeg vil fortælle, at jeg …” afslører tydeligt, om man fortæller med eller uden fokus. Andre gode tips var at starte fortællingen med det, der har gjort størst indtryk, frem for en slavisk, kronologisk gennemgang, og at tænke i mennesker og episoder frem for i fakta og tørre data. Inden vi kom så langt, blev erindringernes værdi som kilde til historien diskuteret – hvor pålidelig er hukommelsen egentlig, og hvad kan senere påvirke vores opfattelse af de begivenheder, vi engang stod midt i? Det står lysende klart, at erindringer ikke er utvetydige sandhedsvidner om fortiden, men til gengæld kan de tilføre historien liv og sjæl, så vi kan mærke den på en helt anden måde, end hvis vi kun havde fakta og billeder. Af og til modtager lokalarkiverne erindringer uopfordret, men det kan godt betale sig at gøre en aktiv indsamlingsindsats. Hvordan det kan gøres, var også på programmet på seminaret. Fortælleaftener, erindringsværksteder, interviews på ”åstedet” og Giv det videre-projektet var bare nogle af de metoder, der blev debatteret. Og med en journalist som underviser, så blev der naturligvis også diskuteret interviewteknik, og hvordan man får den interviewede til at være tryg og fortælle frit fra leveren. Efter en god dags input og debat kunne deltagerne tage hjem med ny inspiration, som nu skal omsættes til praksis ude i lokalarkiverne. En enkelt ville endda gå hjem og skrive sine egne fortællinger om ud fra de nylærte retningslinjer, og det er sådan, man ved, at et kursus har været godt: Når aha-oplevelserne fører til handling. Uddrag af slides fra Lotte Printz’ seminar. 15

Arkivforbundets konference i Oslo Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Det norske Storting, hvor der for nylig har vist sig at være flertal for en samlet norsk arkivudredning. (Wikiwand).

Fremsynede arkivfolk fra lokalarkivernes verden sørgede for mere end 30 år siden for, at der blev knyttet bånd mellem arkivorganisationer på tværs af landegrænserne i Skandinavien. SLA har siden med jævne mellemrum været repræsenteret ved arkivmøder i Norge og Sverige, og i april i år fik jeg derfor mulighed for at deltage i Arkivforbundets privatarkivkonference i Oslo, et arrangement, der strakte sig over to dage. Det blev holdt på Scandic Hotel St. Olavs Plass i centrum af Oslo, hvor rammerne var fine (og maden overdådig!), og samtidig med privatarkivkonferencen fik man hurtigt og effektivt afviklet Arkivforbundets årsmøde. Formanden for Arkivforbundet, Tom Oddby fra Drammen Byarkiv, blev genvalgt for de næste to år.

flydelse på arkivernes vilkår og arbejde, og Arkivforbundet har derfor for nylig ansat en generalsekretær med politisk erfaring i bagagen. Det skal blive spændende at følge, hvad der bliver resultaterne af den nye satsning.

Arkivforbundet er en bredere organisation end det gamle LLP (Landslaget for Lokal- og Privatarkiv), men velkomsten til SLA’s repræsentant var nu ikke køligere af den grund. Nu forsøger man sig i den norske arkivverden med et stærkt fokus på at få politisk ind-

Senere på eftermiddagen var der mere fagligt prægede indlæg – hvordan kan vi f.eks. samle materiale fra de sociale medier, og hvilke etiske udfordringer stiller det arkiverne overfor. En anden afdeling havde fokus på finansieringen af arbejdet med privatarkivmaterialet, og også

Programmet for privatarkivkonferencen bød på en blandet buket af indlæg – og hele konferencen blev afviklet i plenum. Det første indslag kom fra en statssekretær (eller viceminister) fra Kulturministeriet, Høyremanden Bård Folke Frederiksen, der talte om regeringens syn på privatarkiver. Han blev fulgt af den norske rigsarkivar, Inga Bolstad, der er i færd med en større omstilling af det norske arkivvæsen – også hun havde fokus på fremtiden for privatarkivarbejdet.

her var der tilkaldt folk med et politisk perspektiv på tingene. Næste formiddag var fokus et andet – her var der først seks oplæg, som koncentrerede sig om bevaring af lydfiler i arkiverne og om de forskellige strategier, man kan anlægge for den type af materiale. Den sidste temablok handlede om formidling af arkivmateriale – f.eks. gennem udstillinger, byvandringer og på andre måder. Ved afslutningen af konferencen fortalte den succesrige norske forfatter og kunstner Tor Bomann-Larsen om anvendelsen af arkivmateriale i sine bøger om kong Haakon og dronning Maud. Alt i alt et fyldigt og godt program, som blev afviklet med stor præcision. Efterfølgende er præsentationerne fra oplægsholderne publiceret på Arkivforbundets hjemmeside, arkivforbundet. no – så her kan alle gå på jagt for at se mere om indholdet (søg på ordet ’privatarkiv’). Helt bortset fra, at det altid er dejligt at blive opdateret om forholdene i andre landes arkivverden

Der var 115 deltagere i den norske privatarkivkonference 4.-5. april 2017 (Arkivforbundets hjemmeside).

Tid til eftertanke: Statue uden for det norske LO’s hovdkvarter, der måtte ombygges for et større millionbeløb efter Breiviks terrorangreb i Oslos centrum i 2011 – tæt derved er blandt andet den store regeringsbygning, der var et af de primære mål for angrebet, revet ned til grunden. Foto Jørgen Thomsen.

– ikke mindst når der er så mange fællesmængder mellem arkiverne, som der er med de andre skandinaviske lande – så gav privatarkivkonferencen i hvert fald mig anledning til at genoverveje vores eget arbejde i den danske lokal- og stadsarkivverden. Vi kan med stor sikkerhed lære noget af vore norske arkivkollegers arbejde med den politiske verden – for få dage siden kunne Arkivforbundet således på sin Facebookside meddele, at der var samlet et flertal i Stortinget (uden om regeringen!), som pålægger regeringen at gennemføre ”en bred udredning af samfundets arkivfunktioner, med særlig vægt på regionale arkivtjenester, nationalt samspil og håndtering af digitale udfordringer”. Sådan en generel arkivudredning – og en efterfølgende bred arkivlovs-

Fra et af indlæggene, hvor arkivkagen (den norske finanslovs midler til arkiverne) er fordelt. Foto Jørgen Thomsen.

revision - kunne der bestemt også være behov for i Danmark, hvor ikke mindst det privat skabte digitale materiale risikerer at forsvinde mellem hænderne på os. Hvis vi ser på, hvad Rigsarkivet og de danske stads- og lokalarkiver har nået at indsamle af den slags materiale, er det i hvert fald skræmmende lidt – og tænker man på de områder af landet, hvor der ikke er stadsarkiver, så er fremtiden der med hensyn til indsamling af digitalt skabte privatarkiver bestemt særligt usikker. En anden overvejelse, som besøget i Oslo kan give anledning til, er noget, som skal inddrages i vore drøftelser med ODA – for skal vi også her i Danmark styrke vores arbejde med den politiske sfære, og hvordan skal vi i givet fald finansiere det? 17

Endelig var det tydeligt, at når nordmændene spørger sig selv, hvordan de skal fremme privatarkivarbejdet, ja så kigger de snarere til Sverige end til Danmark – ikke mindst fordi man i Sverige for længst har skaffet nogle midler til veje, som kan hjælpe med at igangsætte forsøg, der kan styrke arkivernes muligheder for at tackle den digitale udfordring, også på privatarkivområdet. Jo, vi har meget at lære – men også noget, vi kan fortælle om. Et godt udgangspunkt for fortsat samarbejde.

Grafiker annoncering

Af Tom Christensen, grafiker, og Inger Sørensen, arkivleder Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup

Vi har på lokalhistorisk arkiv i vamdrup ansat Tom Grafiker Vi leverer størrelse fra 20 cm til 91,4 cm i bredden og op til 18 meter i længden.

10 timer ugentligt men han vil så gerne arbejde mere så derfor se her

Et par eksempler på plakater Tom Grafiker har lavet. Transportabelt bord med eget tryk

Roll-up med eget tryk

En nem og billig præsentations løsning til messestanden.

Udstillet i 2014

Udstillet i 2017

Få designet og trykt reklamen her og lån gratis standeren

med.

Medier Vi kan trykke på næsten alle papirmaterialer fra 70g til 450g. Lærred - Fotopapir - Canvas - Folie og meget mere.

Tom Grafiker tilbyder nu hjælp og vejledning til opsætning af diverse tryksager til lokalhistoriske arkiver

Plakater Plancher Flyers Foldere Bannere o.l.

Kontakt: tgcgrafiske@gmail.com MOB:+45 52882397 Se mere på: http://vamdrup-arkiv.dk/

2017 Arkivernes Dag Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Arkivernes Dag er principielt den anden lørdag i november måned – i år den 11. november. Tidsmæssigt kan arkiverne vælge at omplacere Arkivernes Dag og slå sig sammen med andre lokale foreninger for i fællesskab at øge aktiviteterne og skabe større lokal interesse. Det understreges dog, at begivenheden skal løbe af stablen omkring det officielle tidspunkt for at benytte betegnelsen Arkivernes Dag.

Inspireret af det landsdækkende projekt Giv det videre, hvor danskerne opfordres til at skrive deres egen historie på netportalen Givdetvidere2017.dk, anbefaler SLA’s styrelse, at arkiverne bruger efterårets kampagnetema som emne til Arkivernes Dag, nemlig:

Før & nu - ting, der har forandret sig i min tid.

for også på denne måde at opfordre til indsamling af lokale historier til Danmarkshistorien og til egne arkiver. Læs mere på www.givdetvidere2017.dk. SLA udarbejder en plakat til fri afbenyttelse. Plakaten præsenteres i OmSLAget nr. 3, der udsendes primo september, sammen med nærmere instrukser og praktiske oplysninger om Arkivernes Dag 2017.

Planlagte modulkurser 2017

Tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner VELUX Fonden og amtskredse, arkivsamvirker og kommuner – kurser

Flere lokale kursusudbydere har søgt VELUX Fonden om penge til afholdelse af modulkurser og Arkibas kurser. Da ansøgningerne endnu ikke er behandlet, vælger kursusudbyderne at fastholde tidligere priser, til svar fra VELUX Fonden er modtaget i løbet af sommeren. Deltagerpriser kan derfor ændre sig, men kun i nedadgående retning! Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 2 dag 2: Lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 16. september 2017 kl. 10.00 – 16:00 Sted: Stjernevejsskolen Mosegade 75, Hedensted Pris: 100 kr. for medlemmer af Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Frokost: Fuld forplejning, kaffe og brød fra kl. 9.30 Tilmelding: Connie Rosengaard e-mail: connie.rosengaard@gmail.com alt. tlf.: 4057 2449 Seneste tilmelding: 5. september Arkivsamvirket i Lemvig Kommune Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 29. og 30. september kl. 10.00 – 16.00 Sted: Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Lars Eriksensvej 15, Lemvig Frokost: Incl. fuld forplejning Pris: 200 kr. for medl. af Lemvig Arkivsamvirke 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Jens Erik Villadsen, tlf. 2222 5308 e-mail: mail@jevilladsen.dk Seneste tilmelding: 20. september Lokalarkiver i Østjylland Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 25. og 26. september kl. 9.30 – 16.00 Sted: Saxild Kulturhus, Rudevej 100, Odder Pris: 300 kr. pr. dag for medl. af Lokalarkiver i Østjylland samt for SLA og ODA medl. 500 kr. pr. dag for andre Betaling: Fakturering efter kurset Tilmelding: Elektronisk på www.lokalarkiver-ostjylland.dk Seneste tilmelding: 18. september 2017

SVA, Sydvestjyske Arkiver fortsat Frokost: Incl. fuld forplejning Pris: 500 kr. for medlemmer af SVA 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: arkivkonsulenten@esbjergkommune.dk Seneste tilmelding: Oktober 2017

LANA, Nordjylland Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 3. og 4. oktober 2017 kl. 10.00 – 16.00 (tirsdag/onsdag) Sted: Kulturstationen Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 26. september 2017 LASS, Sønderjylland Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 24. og 25. oktober 2017 kl. 09.00 – 15.00 Sted: Rigsarkivet i Aabenraa, Haderslevvej 45 Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer Afregning: Forud for kurset ved overførsel til SYDBANK: Reg. 8060 og kontonr. 0000137402 Tilmelding: LASS’s hjemmeside: www.lass1979.dk eller til Ellen Jensen, Skodborg mail: tilmeld@lass1979.dk. Seneste tilmelding: 10. oktober 2017

SVA, Sydvestjyske Arkiver Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: Oktober 2017 kl. 10.00 – 16.00 Sted: Helle-hallen, Vrenderupvej 40, Årre Ret til ændringer forbeholdes. Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner. .

Planlagt kursusaktivitet 2017 og foreløbig 2018 Sammenslutningen af Lokalarkiver

VELUX Fonden støtter kurser og transport

Vejledning til ansøgning og ansøgningsskema – læs udsendt materiale og www.danskearkiver.dk. Alle kurser annonceres på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk

Modulkurser SLA’s modulkurser gennemføres ved 15 deltagere. Fælles for modulkurser:

Tid: Pris: Tilmelding:

Kl. 10.30 – 16.00 med kaffe og brød fra kl. 10. 600 kr. for SLA og ODA medlemmer – 1.000 kr. for andre SLA’s sekretariat og elektronisk på www.danskearkiver.dk

Modul 3: Billeder I og II Tid: 11. og 18. september 2017 (2 mandage) Sted: Nykøbing F. Skytteforening Ved Kohaven 9, Nykøbing Falster Seneste tilmelding: 4. september 2017

Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 19. og 26. januar 2018 (to fredage) Sted: Sct. Jørgens Sognegaard Brydegårdsvej 15, Svendborg

Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 16. og 23. november 2017 (2 torsdage) Sted: Sekretariatets lokaler Andkærvej 19, Vejle Seneste tilmelding: 8. november 2017

Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 12. og 19. marts 2018 (to mandage) Sted: Glostrup Lokalarkiv Hovedvejen 134, Glostrup

Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 8. og 9. maj 2018 (tirs-/onsdag) Sted: Sognegården, Søndermarkskirken, Koldingvej 79, Viborg

Kurser i Arkibas5, WordPress-hjemmeside, sociale medier, billedscanning og digitalisering af film og lyd Arkibas- og digitaliseringskurser gennemføres ved 8 deltagere. Fælles for kurserne:

Tid: Sted: Pris: Tilmelding:

Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 09:45 Sekretariatets lokaler, Andkærvej 19D, Vejle 300 kr. for SLA og ODA medlemmer, 500 kr. for andre Elektronisk på www.danskearkiver.dk

Arkibas5 administratorkursus: 29. november (onsdag)

WordPress:

21. september 2017 (torsdag)

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 19. september 2017 (tirsdag) 25. oktober 2017 (onsdag) 27. november 2017 (mandag)

Billedscanning:

28. november 2017 (tirsdag)

Facebook (begynder): 23. oktober 2017 (mandag) Digitalisering, lyd:

26. oktober 2017 (torsdag)

Digitalisering, film:

25. september 2017 (mandag)

Arkibas5 administratorkursus: 21. februar 2018 (onsdag)

WordPress:

15. maj 2018 (tirsdag)

Billedscanning:

20. februar 2018 (tisdag)

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 19. febr, 2018 (mandag) 13. marts 2018 (tirsdag) 11. april 2018 (onsdag) 17. maj 2018 (torsdag)

Facebook (begynder): 14. marts 2018 (onsdag)

Arkibas5 grundkurser, billeder: 20. september 2017 (onsdag) 24. oktober 2017 (tirsdag) 30. november 2017 (torsdag)

Facebook (fortsætter): 9. april 2018 (mandag)

Arkibas5 grundkurser, billeder: 22. febr. 2018 (torsdag) 15. marts 2018 (torsdag) 10. april 2018 (tirsdag) 14. maj 2018 (mandag)

Digitalisering, lyd:

12. april 2018 (torsdag)

Digitalisering, film:

12. marts 2018 (mandag) og 16. maj 2018 (onsdag) Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de tidligere amtskredse, samvirker og kommuner (se side 27).