OmSLAget
SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver
Cirkus Mundelings tomastede telt på Dronnninglund Dyrskueplads ca. 1920, hvor man havde premiere om foråret. Cirkussen blev løbende udvidet til Skandinaviens største i 1930-erne. Cirkusdirektør Ernst Mundeling og hustru/kasserer Justine Mundeling f. Altrenburg. Begge stammer fra Sømosen. Læs om dansk cirkushistories oprindelse i artiklen side 11-13.
Årgang 2017 nr. 1
Indhold Side 3
Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen
Side 4
Partnerskabsaftale med Velux Fonden Af Jørgen Thomsen
Side 6
Giv Det videre - erindringsindsamling på en ny måde Af Else Gade Gyldenkærne
Side 8
Arkivernes Dag 2016 Svinninge Lokalhistoriske Arkiv Af Trine Dester
Side 10 47 flyttekasser med arkivalier Vallø Lokalhistoriske Arkiv Af Jørgen Holstein
Side 11 Landsbyskolen – samlingspunkt for foreningslivet Af John Thrane Side 14 De gamle Brugser i 150 år Af Kurt Hartvigsen Side 16 Avisudklip, Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn Af bestyrelsen
Side 21 2017 arbejds- og strategiplan Side 23 SLA udvalg pr. 1. januar 2017 Side 24 Forkortede pressemeddelelser Rigsarkivet Side 25 Liv i lokalhistorien - erindringsindsamling og -formidling Af uddannelsesudvalget
Kredsmøde 2017 Side 17 Hvordan har vi sikret og udviklet Side 26 Af SLA styrelsen den grønne metropol? Af Vibe Skytte Side 27 Planlagt kursusaktivitet 2017 Tidligere amtskredse, arkivsamvirSide 18 Arkiv.dk to års fødselsdag ker og kommuner Af Dorthe Søborg Skriver
Planlagt kursusaktivitet 2017 Side 20 Arkivuddannelsen – den er også Side 28 Sammenslutningen af Lokalarkiver for dig! Else Gade Gyldenkærne
SLA mødekalender 2017 29. april
Kredsmøde, SLA's sekretariatets lokaler - bemærk NY DATO
7. og 8. oktober
SLA årsmøde og generalforsamling, Hotel Park Middelfart
11. november
Arkivernes Dag 2017
Foreløbig uddannelseskalender 2017
Kurser og seminarer - se side 27 og 28 og www.danskearkiver.dk
Modulkurser - SLA 28. april og 5. maj
Modul 5, Viborg
11. og 18. september
Modul 3, Nykøbing Falster
16. og 23. november
Modul 1, Vejle
Efterår
Modul 4, Lemvig
Modulkurser - amtskredse, samvirker og kommuner 15. og 18. maj
Modul 3, Aabenraa - NYE DATOER
24. og 25. oktober
Modul 4, Aabenraa
Arkibas og digitaliseringskurser - Andkærhus i Vejle Arkibas5, arkivalier:
3.4. - 3.5.
Sociale medier:
5.4.
Arkibas5, billeder:
4.4. - 4.5.
Digitalisering, lyd
6.4.
Billedscanning
2.5.
Digitalisering, film
1.5.
SLA seminar - Liv i lokalhistorien, erindringsindsamlilng og -formidling 9. maj
16. maj
Vejle
Ringsted Ret til ændringer forbeholdes.
Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinært medlem:
Ekstraordinært medlem:
187-01 Vallensbæk Lokalhistoriske Forening
13-14 Isenstein Samlingen, Korsør
820-10 Gedsted Lokalhistoriske Arkiv, Vesterhimmerlands Kommune
OmSLAget ISSN nr. 1903-0541
Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 555 arkiver i Danmark: 518 ordinære og 37 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19D 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk www.arkiv.dk
Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk
2
Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne, Sydøstdanmark tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Birthe Storm Møn tlf. 60 16 64 41 e-mail birthestorm@gmail.com Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk
Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Arkivlandskabet i Danmark har ændret sig voldsomt siden dengang omkring 1895, da dette billede blev taget i Jernbanegade i Odense. Landsarkivet (til venstre for midten) lyste op med sine lyse sandsten - helt til venstre den ligeledes nybyggede Odense Katedralskole og for enden af vejen Odenses statsbanegård. Hans Søfelde Hansen fot., Odense Stadsarkiv.
Som det fremgår af en artikel inde i bladet, har Velux Fonden besluttet at indgå en partnerskabsaftale med SLA for på den måde at sætte fokus på aktive ældres frivillige arbejde på de danske lokalarkiver. Det vil vi allerførst sige rigtig mange TAK for. Det er overordentligt glædeligt, at Velux Fonden har bemærket den store aktivitet på lokalarkiverne i de senere år og nu synes, at det er tiden at styrke denne side af fondens omfattende indsats yderligere. Det er selvfølgelig et stort skulderklap, og i SLA’s styrelse glæder vi os til at være med til at udfolde aftalen i praksis i løbet af 2017. Det er en enestående mulighed for lokalarkiverne, der byder sig med den indgåede partnerskabsaftale, og vi håber, lokalarkiver og arkivsamvirker i det ganske land vil tage imod den udstrakte hånd, her er tale om. Dernæst kan jeg oplyse, at det arkivudvalg, som Kulturministeriet har nedsat, og som skal se på en mulig revision af arkivloven (i forlængelse af en ny persondataforordning og på grund af de ændringer i den offentlige forvaltning, som digitaliseringen har afstedkommet), nu er godt i gang med arbejdet. Formentlig vil arbejdet vare det meste af året, og endnu er det ikke til at sige, hvordan lokalarkivernes arbejde vil blive påvirket heraf. Det er næppe sandsynligt, at arbejdet vil være tilendebragt, når SLA holder årsmøde, men både på kredsmødet og på årsmødet vil der være lejlighed til at høre lidt
nærmere om, hvad det hele går ud på. Egentlig skal udvalget først og fremmest arbejde med, hvilke konsekvenser digitaliseringen af den offentlige forvaltning og den nye persondataforordning har eller bør have for arkivlovgivningen – men selv om arkivloven jo i første omgang kun gælder for offentlige arkiver og offentligt arkivmateriale (altså materiale fra statens, kommunernes og amternes/regionernes virksomhed og for det private materiale, de pågældende arkivinstitutioner indsamler, opbevarer og stiller til rådighed), kan der meget vel være konsekvenser, som også kan få betydning for lokalarkiverne og for forholdet mellem en kommunes lokalarkiver og stadsarkivet i samme kommune. Mange af jer har sikkert bemærket, at Rigsarkivet inden så længe skal flytte læsesal, fordi Folketinget og Kulturministeriet har indgået en aftale om, at Folketinget skal overtage Rigsarkivets bygninger på Slotsholmen i København. Det fremgår af den pressemeddelelse, der blev udsendt i begyndelsen af februar (se side 24) – og er bekymrende. Rigsarkivet har i de forløbne år været tvunget til betydelige nedskæringer i arkivets publikumsservice – f.eks. med lukningen af Erhvervsarkivet i Aarhus, med indskrænkningen i åbningstiderne på læsesalene på de tilbageværende betjeningssteder samt med indskrænkningerne i mulighederne for at få ekspederet ældre arkivmateriale til andre læsesale end på det arkiv, hvor materia3
let opbevares. Rigsarkivets læsesal i København vil fremover blive placeret i Den Sorte Diamant, men der er ikke plads til den mængde arkivalier, som hidtil har været i nærmagasin på Slotsholmen, så alt materiale vil i realiteten skulle forudbestilles, for at man kan få mulighed for at se det. Alt sammen er det bekymrende, også fordi der ikke synes at være nogen ende på nedskæringerne – og heller ikke noget egentligt modsvar som f.eks. et retskrav på digitalisering on demand kunne være udtryk for. Alle disse nedskæringer står i skærende modstrid til den øgede interesse for arkivernes materiale og for historie som helhed, som vi er vidne til i dette år – og jeg synes virkelig, der er brug for, at ikke mindst kulturpolitikerne prøver at gå mere ind i disse sager og tale historiens, arkivernes og fremfor alt brugernes sag. Endelig kan jeg oplyse, at vi kort før jul fik endelige underskrifter på den aftale om tilgængeliggørelse af fotografiske billeder i databaser på internettet, som vi jævnligt har orienteret om her i OmSLAget, og som har været gældende for Arkiv. dk fra åbningen af sitet i februar 2015. Lige nu er vi ved at finde ud af, hvor mange museer og biblioteker (og arkiver, der ikke bruger Arkibas) der vil være omfattet af aftalen. Det glæder vi os til at orientere mere om i et snarligt nummer af OmSLAget.
Partnerskabsaftale med Velux Fonden Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv
Enestående chance for lokalarkiverne: Op til 1 mill. kr. til uddeling i 2017
Disse alvorligt udseende herrer udgjorde omkring 1905 Søndersø Sogneråd, kort før kvinderne fik stemmeret til de kommunale råd – og uddannelse i billedregistrering og -behandling er bare noget af det, arkiverne nu får chance for at blive endnu bedre til i kraft af Velux Fondens donation. (J. Francis fot., Søndersø Lokalhistoriske Arkiv).
Velux Fonden besluttede i slutningen af februar 2017 at indgå en partnerskabsaftale med SLA med henblik på uddeling af bevillinger til særligt aktive ældre i 2017. En lang række lokalhistoriske arkiver og foreninger har i de foregående år allerede nydt godt af Velux Fondens velvilje over for ældres frivillige arbejde, og partnerskabsaftalen skal ses i forlængelse af fondens fundats. På Velux Fondens hjemmeside (veluxfoundations.dk) kan man læse mere om fonden og dens baggrund. Her hedder det blandt andet: ”Velux Fonden opmuntrer ældre mennesker til at gøre en aktiv indsats, når deres erhvervsmæssige virke ophører. Det er et af fundatsens vigtigste formål, og det lå stifteren meget på sinde. Fondens bevillinger til aktive ældre favner bredt. Individuelle ældre og grupper af ældre (minimum 60 år og ikke erhvervsaktive), der udfører samfundsnyttige aktiviteter, kan søge om midler fra fonden. Herudover er vi særligt fokuserede på ’ældre hjælper ældre’, hvor ressourcestærke ældre indbyder andre ældre til forskellige fælles aktiviteter. Ligeledes arbejder fonden med at etablere partnerskaber med
landsdækkende organisationer, og her er sigtet at møde de aktive ældre gennem organisationerne og deres specifikke formål”. Uddelingsområder Aftalen med SLA har været forberedt gennem nogen tid, og der er afsat en beløbsramme på op til 1 mill. kr. til uddeling i 2017. SLA regner med i april at udsende en nærmere vejledning i, hvordan man søger, hvornår der vil være frister for ansøgninger, hvilke beløb der kan søges, og hvilke aktiviteter der falder ind under aftalen. I aftalen er det understreget, at aftalens formål er at ”fremme og understøtte ældres aktiviteter i de cirka 520 lokalarkiver tilsluttet SLA” – og det er præciseret, at der fokuseres på tre uddelingsområder: - Arkivuddannelse - Modernisering af arkivernes digitale muligheder (herunder f.eks. indkøb af udstyr, registreringsprogram og uddannelse i at anvende sådant) - Tilpasset formidling gennem relevante kanaler Der bliver i aftalen også lagt vægt på, at der ikke gives penge til 4
arkivernes almindelige drift eller til aktiviteter eller udstyr, som alene kommer enkeltpersoner til gode, eller som har præg af isolerede oplevelser eller events. Endelig er det aftalt, at ansøgninger om tilskud til bogudgivelser som hidtil sendes direkte til Velux Fonden – sådanne ansøgninger er med andre ord denne aftale uvedkommende. Nærmere om ansøgningerne Som nævnt regner vi fra SLA’s side med at være klar med en ansøgningsvejledning i april måned. Den vil blive sendt til alle medlemsarkiver i et nyhedsbrev og vil også være tilgængelig på SLA’s hjemmeside. Ansøgningerne skal indsendes på et særligt ansøgningsskema, som der selvfølgelig bliver adgang til ved samme lejlighed. Der vil være en maksimumsgrænse for uddelingerne fra den afsatte pulje på 70.000 kr. pr. projekt (hvortil kommer en eventuel egenfinansiering eller medfinansiering fra anden side), og SLA vil i henhold til aftalen behandle ansøgningerne og foretage indstilling om uddelingerne til Velux Fonden. SLA’s styrelse har besluttet, at forretningsudvalget skal tage sig af denne behandling – men for at undgå inhabilitet vil tre andre medlemmer af SLA’s styrelse behandle de ansøgninger, som måtte
4. klasse i Søndersø Skole 1938/39 med lærer Bundsgaard i baggrunden. (Søndersø Lokalhistoriske Arkiv).
komme fra arkiver i Haderslev og Odense kommuner (hvor forretningsudvalgets medlemmer hører til). I sidste ende er det Velux Fonden, der træffer beslutning om bevillinger, og det vil også være fonden, der udbetaler bevillingerne til det arkiv eller det arkivsamvirke (eller den kreds af arkiver), som har fået en bevilling. Opfølgning efter bevilling De aktiviteter, der vil blive støttet i kraft af aftalen, skulle meget gerne være til glæde og gavn i den lokale ramme, hvor de udfoldes, men de skulle også gerne kunne inspirere andre til at komme i gang med tilsvarende aktiviteter. Derfor vil SLA have til opgave at sørge for, at bevillingsmodtagerne deler deres erfaringer og gode historier i relation til bevillingerne med andre. Det vil dels skulle ske på SLA’s hjemmeside, dels her i OmSLAget. Aftalen vil alt i alt betyde en række nye opgaver for SLA, men dem glæder vi os til. Vi opfordrer arkiverne til allerede nu at lægge hovederne i blød for at finde på velegnede emner/projekter til ansøgninger – der vil formentlig blive to ansøgningsrunder i løbet af året,
én før sommerferien og én efter. Vi opfordrer desuden arkiverne til at være åbne over for et samarbejde med naboarkiver, f.eks. i forbindelse med ansøgninger om indkøb af udstyr, som kan være til glæde for mere end ét arkiv, og som måske ikke vil kunne udnyttes tilstrækkeligt på et enkelt lokalarkiv. Her er der en oplagt opgave at tage op for arkivsamvirkerne – i nogle tilfælde måske endda ved et samarbejde
mellem flere arkivsamvirker – eller det er noget, der kan løftes gennem en af de endnu eksisterende amtskredse. Lad os håbe, at arkiverne tager handsken op så overbevisende, at Velux Fonden senere kan få lejlighed til at overveje en aftale, som også rækker ud over 2017!
Mælketransport gør holdt ved Søndersø Kro en gang i mellemkrigstiden. (Søndersø Lokalhistoriske Arkiv).
5
Giv det videre
- erindringsindsamling på en ny måde Af Else Gade Gyldenkærne, SLA’s styrelse
2017 kommer til at stå i historiens tegn over hele landet. Kulturstyrelsen, Nationalmuseet og Danmarks Radio samarbejder under overskriften Historier om Danmark om at sætte fokus på danskernes historie. Danmarks Radio vil sende en række udsendelser om Danmarks historie med Lars Mikkelsen som vært, bibliotekerne følger op på udsendelsernes temaer, og en række museer har fået bevillinger til at lave forskellige lokale projekter. Arkivernes andel i projektet hedder Giv det videre og koncentrerer sig om indsamling af erindringer. Grundideen er en hjemmeside, givdetvidere2017.dk, hvor alle og enhver kan uploade sine erindringer, så de kan gives videre til eftertiden. Der er fire forudbestemte emner, man kan fortælle om, samt kategorien frit emne. De fire emneforslag er ”Min mor” (barndom, opvækst, familie), ”Min skoletid”, ”Ferie” og ”Før og nu” (ting, der er forandret i min tid). Emnerne er åbne for bidrag hele året, men der vil blive gjort ekstra reklame for hvert af dem ved særlige kampagnedage. Omkring mors dag er det emnet ”Min mor”, i juli er det ”Ferie”, ved skolestart naturligvis ”Min skolegang”, og til Arkivernes Dag fokuseres på ”Før og nu - ting, der er forandret i min tid”. Man kan selv skrive sin erindring, eller man kan vælge at lade sig interviewe af nogen, f.eks. af et arkiv
eller af en skoleklasse, der arbejder med projektet. Giv det videre er nemlig også tænkt som et generationsmøde, og derfor vil der være undervisningsmateriale til skolerne. Har man ikke mod på bare at fortælle løs, kan man i stedet vælge at svare på de spørgsmål, der ligger under hvert emne. På den måde kan både den erfarne skribent og den mere tilbageholdende være med. Arkiverne kan også selv lægge erindringer op fra samlingerne, så der er noget at læse fra starten, mens vi venter på, at danskernes erindringer strømmer ind. Hjemmesiden for Giv det videre vil være oppe i hele 2017, og mens den er aktiv, er erindringerne offentligt tilgængelige. Når året er overstået, og hjemmesiden lukkes, skal erindringerne selvfølgelig ikke slettes. Målet er, at de skal indgå i de lokalarkiver, hvor det erindrede hører til. Derfor er det vigtigt, at arkiverne tilmelder sig hjemmesiden, for så vil man automatisk få besked, når der er erindringer fra ens geografiske område. De, der indsender erindringer, skal nemlig angive en placering, og de har også mulighed for at vælge et arkiv, de vil aflevere til. Som tilmeldt arkiv kan man derpå tage ejerskab over erindringerne, og det betyder, at man kan indsamle dem til sit arkiv, og at man modtager data om erindringerne som navne, adresser og lignende. Det betyder også, at man, inden en indsendt erindring publiceres på hjemmesiden, skal læse den igennem og sørge for, at der ikke er personfølsomt materiale, injurier eller billeder, der er omfattet af copyright. Hvis man synes, det er for stort et ansvar, så kan man få hjælp til det hos SLA’s kontaktperson (se ovenfor). Alle SLA’s medlemsarkiver har fået orientering om projektet via mail. I det materiale, der er sendt ud, vil man blandt andet kunne finde links til logo, pressebilleder, plakat og en 6
pressemeddelelse; alt sammen noget, de enkelte arkiver er velkomne til at benytte, som de vil, i deres eget arbejde for at gøre reklame for projektet. Der er også lavet en lille film som appetitvækker. Filmen fokuserer på, at alle har en historie, og at erindringer er noget, vi giver videre til hinanden. Den kan deles fra Giv det videres Facebookside eller hentes fra YouTube, hvis man vil lægge den på arkivets egen hjemmeside. SLA og ODA har planer om at afholde fælles inspirationsworkshops for de deltagende arkiver. Tid og sted bliver meldt ud, så snart det er fastlagt. Vi kan nok ikke regne med, at erindringerne vil strømme ind på hjemmesiden af sig selv. Hvis man gerne vil have nye erindringer til arkivets samlinger, vil det derfor være en god idé, at arkivet selv går ud i lokalområdet og gør reklame for projektet. Om man ”bare” vil fortælle om hjemmesiden eller måske afholde fortælleaftener eller skriveværksted, få skoleklasser til at interviewe på ældrecentre eller noget helt fjerde, det er op til det enkelte arkiv – men finder man en god metode, må man meget gerne dele ud af sine erfaringer til de øvrige arkiver. Hjemmesiden og indsamlingsprojektet bygger videre på projektet ”2017 århusianere”; det projekt, Aarhus Stadsarkiv har sat i søen i anledning af kulturbyåret. Tovholdere på Giv det videre er derfor Aarhus Stadsarkiv samt projektleder Josefine Albris fra Historier om Danmark. Derudover består arbejdsgruppen af repræsentanter fra ODA og SLA. Fordelen ved at være en del af det overordnede projekt, Historier om Danmark, er, at vi kan koble os på de fælles kampagner. Ud over de planlagte kampagner for vores emner, så vil Giv det videre være repræsenteret på Historiske Dage
Giv det videre Sammen fortæller vi Danmarks historie Må vi få din?
#givdetvidere I 2017 indsamler arkiver i Danmark erindringer fra borgere i hele landet. På Givdetvidere2017.dk kan du fortælle din historie. Dele den med andre. Og sikre, at dit lokale arkiv gemmer den for fremtiden.
SLA ODA
2017, og i juli vil projektet ”Peter og Solvognen” køre landet rundt for at indsamle erindringer og historier. Lars Mikkelsens tv-udsendelser bliver sendt forår og efterår, og projektet kommer også til at fylde DR P4’s sendeflade en del af året. Tilsammen skulle det gerne betyde, at alle danskere bliver mere bevidste om både landets og deres egen historie. Og den bevidsthed kan arkiverne få glæde af, når vi kobler os på kampagnen med Giv det videre. Hvis arkiverne undervejs i projektet har brug for råd og vejledning til, hvordan man lægger en erindring fra samlingerne ind på hjemmesiden, eller hjælp til, hvordan
Find ud af, hvordan du deltager på www.givdetvidere2017.dk
man skal kontrollere og godkende de indsendte erindringer inden publicering – eller bare noget sparring om, hvordan projektet skal gribes
an, så er der hjælp at hente hos SLA’s kontaktperson på projektet.
Hvordan kommer vi med? • Gå ind på hjemmesiden givdetvidere2017.dk • Vælg Vejledning / Til arkiverne (eller gå til bunden af siden og vælg Arkivmedarbejder) • Gå til Arkivernes kontrolpanel • Tilmeld arkiv • Vent på, at der kommer erindringer ind – eller gå selv ud og få folk i lokalområdet til at bidrage til siden. SLA’s kontaktperson, skriv eller ring til: Else Gade Gyldenkærne: Mail: else@gyldenkaernes.dk. Telefon: 22 77 62 31. 7
Arkivernes Dag 2016
Svinninge Lokalhistoriske Arkiv Af Trine Dester, arkivleder, Svinninge Lokalhistoriske Arkiv
Svinninge Lokalhistoriske Arkiv ligger på 1. sal.
Med undtagelse af de sidste tre til fire år har vi ikke rigtig gjort noget ud af Arkivernes Dag her i Svinninge. Vi har haft åbent nogle timer og selvfølgelig annonceret med, at folk var velkomne og også kunne nyde en kop kaffe i hyggelige omgivelser, men derudover ikke rigtig nogle særlige tiltag. Arkivet ligger på 1. sal på Svinninge Bibliotek, og vi kan bruge deres lokaler til udstillinger o.lign. Desværre har biblioteket ikke åbent hver dag længere. Så den lørdag, hvor vi holder Arkivernes Dag fra 10-13, skal folk ringe på en klokke ved indgangsdøren, hvorefter vi går ned og lukker dem ind. Det var så uheldigvis et problem et år, hvor det viste sig, at klokken ikke virkede, men til alt held kom der nogen, der havde adgang som lånere og reddede situationen!
Vi gik til den med krum hals og blev enige om at lave en udstilling om skoler i vores område, som dækker den gamle Svinninge Kommune: Gislinge, Kundby, Svinninge og Hjembæk sogne. Altså ikke ligefrem et stort område, ca. 6.000 sjæle. Det var første gang, vi lavede en udstilling rent praktisk, så der var mange ting, vi skulle finde ud af m.h.t. pap, klister med meget mere. Men vi fandt ud af, at nogle var gode til at skrive tekster, nogle til at klippe-klistre og nogle til at skære ud.
Her på arkivet har vi en lønnet arkivleder og seks entusiastiske frivillige + en lokalhistorisk forening, som også stiller op. De frivillige gør et stort arbejde med registrering osv., men er også med på den, hvis nye ideer skulle opstå. Og for tre år siden opstod faktisk sådan en ”god idé”, nemlig at lave en udstilling til Arkivernes Dag.
I år fulgte vi så den landsdækkende parole med foreninger, idet vi dog udbredte emnet til at dække alle foreninger, hvoraf vi lavede et udvalg til fire forskellige plancher med hver deres overskrift. Det praktiske var på plads med rutinen fra de tidligere år, så det gik egentlig ret nemt med at fremstille plancherne.
På dagen kom 75, og det var jo en kæmpesucces set med vores briller. Sidste år lavede vi en udstilling om mindre erhvervsvirksomheder i området, og her kom 45 – igen meget fint besøg.
8
Svinninge Lokalhistoriske Forening blev stiftet i 1973 og startede et lokalhistorisk arkiv med lokaler på 1. salen på Svinninge Skole sammen med biblioteket. Senere flyttede arkivet sammen med biblioteket ind i en anden fløj på skolen. Her lå arkivet, indtil det nye bibliotek i Svinninge blev bygget i 1986. Her havde vi lokaler til 2007, hvor vi flyttede ind i større lokaler på 1. sal. Der har kun været to arkivledere indtil nu. Den første var Else Rolsted, som på forbilledlig vis opbyggede en samling. Den nuværende arkivleder har været her siden 1998. Indtil 2000 var arkivet en afdeling af biblioteket, men blev så udskilt og overgivet til den lokalhistoriske forening, som siden har drevet det – stadig med kommunalt tilskud.
Plancherne havde overskrifterne: ”Idrætsforeninger”, ”Faglige, politiske foreninger m.m.”, ”Kulturelle foreninger” og ”Andre foreninger”. Det var rigtig sjovt at finde emnerne frem. Vi var meget brede i vores udvalg, f.eks. medtog vi en lille forening, som var forholdsvis almindelig i 1950´erne. En lille kreds af brugere købte en vaskemaskine, som så gik på omgang mellem de enkelte familier efter en bestemt rækkefølge. Så var det bare med at få vasket, når det var ens tur. Det er jo helt utænkeligt i dag, hvor alle har en vaskemaskine med diverse avancerede programmer og en tørretumbler. Der var også læsekreds i Gislinge, og et dejligt billede akkompagnerede denne tekst. Tankevækkende også i vore dage, hvor alt kan findes på nettet, og man kan bestille, hvad man har lyst til på bibliotekets hjemmeside. Hvis det befinder sig i udlandet, er det heller ikke noget
Foreningsplancher.
Den første arkivleder, Else Rolsted, laver plancher.
problem. Men dengang blev hver enkelt af de ca. 12 personer, der var med i læsekredsen, omhyggeligt noteret med angivelse af, hvornår bogen var lånt og tilbageleveret. Helt rørende set fra et nutidsperspektiv. Derudover kan nævnes i flæng: Rideklubber, faglige foreninger, politiske foreninger, frysehusforeninger, tærskeværker, jagtforeninger m.m. Nogle gamle plancher om forskellige idrætsforeninger blev genbrugt til lejligheden og sat op mellem vores egne fire. Det er tankevækkende, hvor rigt foreningslivet var engang, nu kan man dårlig stille en bestyrelse i badmintonklubben! Det blev aftalt, hvem der skulle bage kage og stå for kaffebrygningen. Udstillingen blev stillet op. Der var ryddet nogenlunde op på borde og hylder – men ikke for meget, man skal jo også kunne se, at vi laver noget. Vores medlemsblad var lagt frem – måske kunne vi få flere medlemmer til vores forening, der tæller 113 i forvejen. Vi var bare klar.
Klokken blev 10, og der var ikke ligefrem stormløb på døren. Efter lidt tid kom en bedstefar med sit barnebarn, og sådan fortsatte det desværre frem til kl. 13. Øv – der kom kun 20 i alt (med barnebarnet), og det syntes vi jo var alt for lidt. (Senere kunne vi læse, at Tølløse Arkiv havde haft besøg af 120 – stor var vores misundelse!). Klokken lidt over 13 kom der godt nok to mere, men da var vi på vej hjem lidt slukørede og med masser af bagværk til overs. Det gode var, at vi fik to interessante afleveringer, og at de få, der kom, havde en hyggelig formiddag og sagde rosende ord om vores udstilling, som for øvrigt senere kom til at stå på biblioteket et stykke tid. Vi har efterfølgende evalueret dagen, og som det fremgår af ovenstående, er vi slet ikke tilfredse med fremmødet. Vi har vredet vores hjerner - hvad kan grunden være? Vi havde skrevet til lokalpressen, og de var rigtig flinke til at omtale vores arrangement med billeder og 9
fin tekst. Der var hængt plakater op relevante steder – de lokale brugser, biblioteket, arkivet naturligvis og andre forretninger. Det var omtalt i vores medlemsblad, som udkom en måneds tid før dagen. Hvad kunne man ellers have gjort? Var der andre arrangementer den dag? Var vejret en forhindring? Det havde godt nok sneet dagen før, og nogle er måske blevet hjemme på grund af glat føre. Var det tidspunktet? Vi havde åbent hus fra 10-13. Eftersom der kom nogen efter, vi havde ”lukket”, så har vi besluttet i hvert fald at holde åbent til kl. 14 til næste år. Emnet syntes vi som sådan skulle være godt nok. Næsten alle har været medlem af en eller flere foreninger, så den endelige forklaring kommer vi nok ikke nærmere. Under alle omstændigheder er vi klar igen til næste år – vi afventer, hvad udspillet bliver fra SLA, men vil ikke garantere, at vi retter os efter det!
47 flyttekasser med arkivalier Vallø Lokalhistoriske Arkiv Af Jørgen Holstein, arkivleder Vallø Lokalhistoriske Arkiv
Østbanetog fra omkring 1960 taget foran Hårlev Station. Østbanen blev indviet i sommeren 1879 og kører fra Køge over Hårlev til enten Fakse Ladeplads eller Rødvig (der er “et Y-sporskifte” i Hårlev). Skinnebussen kørte på banen fra omkr. 1958 til 1974, hvor det afløstes af et mere moderne tog, det såkaldte Y-tog. Dette tog blev udskiftet for nogle år siden, så nu kører en helt anden type. Foto udlånt af Vallø Lokalhistoriske Arkiv.
Det private jernbaneselskab, Østsjællands Jernbaneselskab - i daglig tale kaldt Østbanen - afleverede i maj 2016 i alt 47 flyttekasser med arkivalier helt tilbage fra dets indvielse i 1878. Vi kunne frit makulere de arkivalier, vi anså for uinteressante. Hvad gør man med så meget på én gang, og hvad er uinteressant? Der var ingen steder angivet på flyttekasserne, hvad disse indeholdt, så vi måtte blot begynde med den første og bedste kasse for at konstatere, hvad den indeholdt. Det viste sig hurtigt, at materialet bestod af alt muligt lige fra ubrugte billetter, billetklippesakse, uniformer, kasseapparater til billetudstedelse, diverse skrivelser (også på fransk), kassebøger, avisudklip, personrelaterede skrivelser, såsom udnævnelser og pensionsoplysninger, ansøgninger, bygningstegninger, opkrævning af fragtomkostninger, matrikelkort med oplysning om arealkøb, købsaftaler m.v. Rent registreringsmæssigt havde jeg også nogen overvejelse, da arkivet
allerede havde én registrering på mindre partier arkivalier, modtaget fra Østbanen for år tilbage. Imod de gældende regler besluttede jeg at oprette en helt ny registrering (A406) kun omfattende denne ene levering, idet jeg vidste, at denne levering fyldte meget og var særdeles målrettet mod specielle potentielle interessenter. Det skulle selvfølgelig også være tilgængeligt på arkiv. dk. Ret hurtigt konstaterede vi, at meget af det modtagne var irrelevant. Det relevante måtte deles på en overskuelig og hensigtsmæssig måde. Der blev valgt følgende deling: • • • • • • • •
personalemæssige sager ekspederede sager korrespondancesager udgåede sager (fandtes også i kopi i diverse ringbind) regnskabssager og regnskabsoversigter tegninger (registreret under T 106) cirkulæreskrivelser likvidationssager 10
Disse sager blev samlet i papkartonæsker, hvor der på gavlen blev skrevet f.eks. Østbanen A406/10 ekspederede sager samt 19191935. På Arkibas5 under A 406 stod altså under nr. 10, netop hvad denne kasse indeholdt i henhold til ovennævnte grovinddeling, hvilket skulle gøre det let og enkelt både at finde det efterspurgte materiale på magasinet samt at orientere interessenten. Endvidere blev på Arkibas anført de årstal, som materialet befandt sig inden for (her 1933 og 1934). I andre kasser kan ligge materiale fra de mellemliggende år, men det vil fremgå af registreringsoplysningerne på Arkibas. I alt 31 kartonæsker med arkivalier og 3 med tegninger. Efter at have ordnet springringbind og kartonæsker med arkivalier var tilbage ”kun” 94 andre bind med skrivelser, regnskaber, forhandlingsprotokol, generalforsamlingsreferat, aktieprotokol, avisudklip o.s.v. Disse blev registeret og lagt på magasin side-by-side med de nummererede kartonæsker.
Arkivportræt nr. 33, Thorup Lokalhistoriske Arkiv og Venneforeningen
Landsbyskolen - samlingspunkt for foreningslivet Af John Thrane, cand. mag. freelance
Venneforeningen sørger for økonomien, og Egnsbladet Spinderokken holder kontakten til medlemmerne formand og Hans Jørgen Melvej som arkivleder. Hans Jørgen Melvej er tidligere 1. lærer på Thorup Skole fra 1965 til 1985, og han var ansat, da beslutningen om at lukke skolen i 1985 blev taget.
Tørvegravning i Sømosen. Betragtningsbillede i skoleklassen på Thorup Skole sammen med andre billeder. Det er tegnet af Poul Steffensen, bror til lærerinde frk. Steffensen der underviste på Thorup Skole i 1930’erne. Betragtningsbilleder hang i 1930-40’erne i mange skolestuer. Broby Johansen har bl.a. beskæftiget sig med skolemateriel, og i sin bog herom nævner han Poul Steffensen, og billedet med tørvegravning bliver vist i bogen.
Landsbyskolerne har altid spillet en stor rolle i det lokale foreningsliv, så da skolen i Thorup blev nedlagt i 1985, forsvandt et vigtigt samlingspunkt for livet i landsbyen. Beboerne tog dog sagen i egen hånd og købte i 1991 skolebygningerne af Dronninglund Kommune med det formål at oprette Thorup Aktivitetshus, der bl.a. også skulle give plads til Thorup Lokalhistoriske Arkiv. I dag er de gamle skolebygninger stadig et samlingspunkt i Thorup. Den ene ende huser Thorup Lokalhistorisk Arkiv, der i dag råder over ca. 180 m2, og i den anden del af den gamle skole er nu et flittigt brugt aktivitets- og forsamlingshus, der også danner ramme om adskillige skolejubilæer. I huset bor også fem andre lokale foreninger, så arkivet er på den måde tæt på egnens liv. Landsbyskolen blev opført i 1921 og rummede dengang to klasseværelser, ét til de store børn og ét
til de ”bette” samt to lejligheder til skolens lærere. I 1939 blev skolen udvidet til det dobbelte med bl.a. en gymnastiksal. Det gamle klasseværelse for de store elever er nu omdannet til en lys læsesal, hvor væggene er dækket af billeder af de gamle bøndergårde i Thorup og omegn. Og på førstesalen, der tidligere husede en lejlighed til lærerinden, er der etableret arbejdspladser til de frivillige medarbejdere i arkivet. Arbejdet med at indsamle, registrere og opbevare arkivalier startede allerede i 1979, hvor initiativrige Thorupbeboere oprettede en arbejdsgruppe med det formål at indsamle og opbevare lokale arkivalier. De første år var det blot en samling af interesserede beboere, og det var først i 1994, at der blev valgt en bestyrelse med Bjarno Hvid Jensen som den første formand. I dag ledes arkivet af en bestyrelse på fem mand med Jørgen Andreasen som 11
”Arkivet er medlem af SLA, Sammenslutningen af Lokalarkiver i Danmark, og af LANA, Lokalarkiver i Nordjylland, og er med i et arkivsamarbejde med de 12 andre lokalarkiver i Brønderslev Kommune. Arkivet er selvstændigt drevet og får en mindre kommunal støtte, der dog langtfra dækker de daglige udgifter”, fortæller Hans Jørgen Melvej. Arkivet dækker et område på ca. 40 km2, der svarer til det gamle skoledistrikt i Thorup. ”Tidligere var arkivet under museumsloven, således at vi fik 33% i tilskud oveni de private midler, vi kunne indsamle i form af tilskud fra fonde og medlemskontingent. Det får vi ikke længere, så meget af vores tid går med at skaffe økonomi til at betale for huslejen og driften af arkivet”. Her spiller Venneforeningen for Thorup Lokalhistoriske Arkiv en vigtig rolle. Etableringen af Venneforeningen i 1987 betød flere frivillige til at trække læsset samt bedre økonomiske muligheder for den daglige drift, og foreningen har også givet mulighed for at tegne medlemmer af foreningen. I øjeblikket er der 154 medlemmer i foreningen, og den har gennem årene via sponsorer m.m. indsamlet et stort beløb til opbygning af arkivet og indkøb af teknisk udstyr. Egnsbladet Spinderokken Arkivet udgiver Egnsbladet for
Thorup Skole 1954. Klasseværelset, hvor arkivet i dag har læsesal.
Thorup-ruterne. Thorup Lokalhistoriske Arkiv leverede materialet til tre ruter, Landsbyruten, Den Gamle Kongevej og Moseruten i den tidligere Dronninglund Kommune.
Mundelings cirkusplakat fra 1904. Plakaten har ikke noget bynavn, så den kan bruges overalt med en lille ekstra plakat med tid og sted for forestillingerne. Originalen måler 40,5 x 56,0 cm.
Egnsbladet ”Spinderokken” er en af de vigtigste formidlingskanaler for arkivet.
Thorup Lokalhistoriske Arkiv, Spinderokken, tre gange om året. Bladet har været udgivet siden 1985, og nummer 94 kom på gaden i december 2016. ”Bladet har en spinderok som logo, og fra starten blev det bestemt, at bladet skulle husstandsomdeles som et egnsblad, så det kommer bredt ud. I starten udkom bladet i noget varierende størrelser og tidspunkter, men i de sidste år er udgivelsen blevet konstant med tre numre årligt udsendt forår, sommer og efterår. Oplaget er ca. 400 stk., og bladet husstandsomdeles i Thorupområdet og sendes med porto til medlemmer i det øvrige land”, fortæller Hans Jørgen Melvej. Egnsbladet fungerer også som informationskanal for Thorup og Omegns Beboerforening, og de øvrige foreninger i Thorup tilbydes gratis plads i bladet til meddelelser m.m. Bagsiden er forbeholdt en
aktivitetskalender, hvor alle aktiviteter på egnen frit optages. ”Spinderokken er en af de vigtigste formidlingskanaler for arkivet og er arkivets bindeled til medlemmerne i Venneforeningen. Egnsbladet er også en vigtig indtægtskilde for arkivet i form af indtægter fra annoncører. Omkostningerne er stigende, og fra 2017 ser vi os nødsaget til kun at satse på en halvårlig udsendelse, selv om vi sagtens kan finde stof til mere. Viser det sig muligt, vil vi igen vende tilbage til tre numre årligt”, fortæller Hans Jørgen Melvej. Egnsbladet indeholder små artikler af lokalhistorisk art, og et af de gennemgående emner er bl.a. Rundtur i Thorup, hvor der fortælles om gårde, huse og befolkningen på egnen. Der ligger nu en lang række artikler klar, og planen er at samle nogle af historierne til en bog. 12
Turistguider og landsbyturisme Arkivet spillede også en vigtig rolle, da syv lokalhistoriske arkiver i samarbejde med den tidligere Dronninglund Kommune udarbejdede 13 turistguider til bil-, cykelog vandreruter rundt i kommunen i 2005-2006. Her stod Thorup Lokalhistoriske Arkiv for materialet til tre af ruterne, Landsbyruten, Den Gamle Kongevej og Moseruten. ”Ruterne byggede på lokalbefolkningens indgående kendskab til naturen og den egn, hvor mange havde tilbragt hele deres liv. I dag ligger materialet også digitalt, og der er også en app på vej, så ruterne kan hentes på en smartphone”, siger Hans Jørgen Melvej. Kendte cirkusfamilier Lokalhistorien i Thorup gemmer på en spændende fortælling om flere af Danmarks og Europas kendte cirkusfamilier, bl.a. Benneweis, Enoch, Mundeling og Hertzberg.
samles til familietræf”, siger Hans Jørgen Melvej. Månedlige arrangementer Det er ikke de store afleveringer, der præger det daglige arbejde i arkivet, og antallet af daglige besøg er også begrænset. Til gengæld er de forskellige arrangementer godt besøgte, og det årlige julearrangement trækker hvert år mange gæster, altid med et indlæg fra en lokal person og underholdning ved Thorup Spillemændene. Nogle af ildsjælene bag Thorup Lokalhistoriske Arkiv samlet i læsesalen. Fv. Hans Jørgen Melvej, Kirsten Hansen, Kai Hansen, Grethe Melvej, Lindhardt Andersen og Svend Daubjerg. Foto John Thrane.
Familierne, som bliver benævnt De Rejsende, kom fra Sydeuropa til Nordtyskland, hvor de blev hvervet af den danske konge til at bevogte rigets sydgrænse. De var dygtige med deres hænder og musikalske, så de blev mest anvendt som våbensmede og regimentsmusikere. I fritiden drog de rundt med familien i Sønderjylland som skærslippere og optrådte på markeder som musikanter og gøglere. I starten af 1800-tallet erstattede kongen de hvervede soldater med udskrevne bønderkarle, og nogle af familierne drog videre op gennem Jylland. Her krydsede de til sidst Limfjorden og bosatte sig i en afsidesliggende del af Dronninglund Storskov, Sømosen, hvor tørvelodderne ejedes af Thorup bønder. Om sommeren rejste familierne rundt på markeder og tjente til dagen og vejen som skærslippere, gøglere og artister. Om vinteren boede de i primitive huse og i huler gravet ind i skrænterne omkring Sømosen. Omkring år 1900 husede Sømosen ca. 40 familier, og da familierne havde mange børn, har der ligget et samfund med omkring 400 beboere i Sømosen. Historien om Sømosen og De Rejsende er beskrevet i Sømosehæftet, udgivet af arkivet i 2008. Levendegørelse af Sømosen Arkivet får mange henvendelser fra efterkommerne af De Rejsende, og på initiativ af Venneforeningen blev der i 2006 igangsat et projekt ”Levendegørelse af Sømosen”, hvor
mange lokale beboere og foreningen gik sammen om at genskabe livet omkring Sømosen. Den første Sømosedag blev afholdt i 2006 og blev hurtigt et tilløbsstykke med flere hundrede besøgende i løbet af en weekend. ”De seneste Sømosedage blev afholdt i 2013, og her var der 80 efterkommere til De Rejsende på besøg, og de fik en guidet rundvisning i Sømosen. De var meget berørte over at se stederne, hvor deres forfædre boede om vinteren”, fortæller Hans Jørgen Melvej, der formidler historien med guidede ture i området. Mange efterkommere af familierne mødes hvert år til et familietræf på Asaa Campingplads og har besøgt Sømosedagene, men senest er arrangementet løbet ind i problemer. Overgaard Gods, der ejer Sømosen, har opsagt brugsaftalen og lukket for adgangen. ”Dermed giver det lige nu ikke mening at afholde Sømosedagene. I stedet er det planen, at arkivet fortsætter med at indsamle arkivalier om familierne og bevare den særegne historie om cirkus- og gøglerfamilierne for eftertiden. Det skal foregå i samarbejde med efterkommerne, således at deres historie bliver gemt og opbevaret på Thorup Arkivet, der således får en ny dimension. I sidste ende skal det udmønte sig i udstillinger og i guidede ture for besøgende og for familierne, der hvert andet år i september måned 13
Og så er de årlige jubilæumstræf med de tidligere elever fra Thorup skole også meget velbesøgte, og de får alle en rundvisning i arkivet, og det er noget, som sætter gang i snakken. Arkivet har mange initiativer på tegnebrættet, bl.a. planer om en udstilling med en samling af oldtidsfund, som er blevet fundet på markerne rundt om Thorup af en lokal samler, Jørn Nørgaard. Initiativerne skal tiltrække nye kræfter til arkivet. ”Vi vil gerne lave et månedligt arrangement, bl.a. filmaftener, for at trække yngre kræfter til fra de nye tilflyttere, men det er svært. Vi har gemt meget af den gamle teknologi, og 60 VHSbånd er blevet digitaliseret og skal lægges ind på Arkibas, så folk kan tilgå dem hjemmefra. Samtidig har vi også omkring 130 kassettebånd liggende med interviews, og vi har taget fat på at transskribere dem til artikler og finde billeder til dem, og der ligger fem til seks stk. færdige”, slutter Hans Jørgen Melvej.
Fakta: Thorup Lokalhistoriske Arkiv, Tolstrupvej 5, Thorup, 9330 Dronninglund. Åbent kl. 19 - 22 sidste tirsdag i måneden på nær juli og december. Arkivleder: Hans Jørgen Melvej. Tlf.: 98 85 70 93. Mail: h.j.melvej@mail.dk
De gamle Brugser i 150 år Af Kurt Hartvigsen, arkivleder, Gedved Egnsarkiv
Grumstrup Brugs ca. 1910, oprettet 1901, nedlagt 1983.
Til Arkivernes Dag den 12. november 2016 var Gedved Egnsarkiv klar med en ny spændende udstilling, der fortæller historien om 16 brugser i arkivets dækningsområde. De er i dag reduceret til tre SuperBrugser – i Hovedgård, Gedved og Østbirk. Den 31. oktober havde udstillingen forpremiere med 75 besøgende. Blandt de besøgende var formændene og uddelerne fra de tre SuperBrugser. Ligesom Industrimuseet i Hor-sens og Coop har SuperBrugserne bidraget med mange af de på udstil-lingen viste gamle brugseffekter. Ved udgangen af 2016 havde 125 besøgt udstillingen. På 70 plancher fortælles historien om brugsforeninger i byerne Elling, Gedved, Grumstrup, Kattrup, Lundum, Saaby, Sattrup, Tvingstrup, Vedslet, Vestbirk, to i Yding, Ørridslev/Hovedgård, Ørskov og to i Østbirk. Med grundloven i 1849 fik danskerne ret til at stifte foreninger og dermed brugsforeningerne, som på en gang både er en folkebevægelse og en forretning. Samtidig er brugserne fortællingen om udviklingen i
samfundet Danmark i de sidste 150 år. I 1866 etablerede præsten Hans Christian Sonne den første brugsforening i Thisted. De første brugser var alene hjælp til selvhjælp for samfundets allerfattigste, der to år efter krigen i 1864 overalt i landet kæmpede med at få mad på bordet. Ud over den økonomiske vinding ved fællesindkøb var det samtidig H.C. Sonnes mål at højne medlemmernes åndelige moral og kristne værdier, og 2,5% af brugsens overskud gik til oprettelsen af et folkebibliotek og afholdelsen af debatmøder. I begyndelsen havde de lokale brugser kun salg af de mest livsnødvendige madvarer så som gryn, mel og brød. Og brødet udgjorde i starten typisk omkring halvdelen af salget. Til at begynde med blev der ikke givet kredit og heller ikke solgt snaps. Overskuddet/dividenden blev en eller flere gange om året udbetalt til medlemmerne. I 1896 var der 688 brugsforeninger, og i 1916 var der 1709. I 1896 udviklede de sig til at blive ”Fælles14
foreningen for Danmarks Brugsforeningen” (FDB) med indkøb af alt, hvad landbefolkningen havde brug for. FDB’s historie er fortalt på 20 plancher. FDB blev brugsforeningernes grossist med produktion af centrale varegrupper på egne fabrikker. Målet var at blive mere uafhængig af private aktører. I midten af 1900-tallet kontrollerede FDB et velfungerende og vidtforgrenet produktionsapparat, der bl.a. omfattende kaffe, gryn, brød, margarine, chokolade, sukker, tobak, vin, tovværk, træsko, vaskepulver, sæbe, cykler og møbler. På udstillingen kan man også se en planche om FDB’s blad, Samvirke, der er et dansk folkeoplysende månedsblad, der er blevet udgivet siden 1928. Indtil 1945 udkom det hver 14. dag med titlen Brugsforenings-Bladet. I perioden frem til 2005 blev den folkelige, kulturelle linje fortsat og udbygget. Efter 2005 har Samvirke fået en mere traditionel karakter som virksomhedsblad. Med en læserskare i 2016 på langt over 1 million er bladet Danmarks
Interesserede besøgende på åbningsdagen.
Brugs Havregryn
mest læste månedsmagasin. Det findes både i trykt form og online på www.samvirke.dk.
Af de fra gotisk oversatte vedtægter fra Elling Brugsforening, dateret 7. april 1894, fremgår det bl.a., at:
Medtaget er også FDB’s plakater fra 1940’erne og 1950’erne. Bl.a. ses nogle af tegneren Aage Sikker Hansens unikke plakater Davrepigerne, Cirkel Kaffens sorte skønhed og pigen med den kræsne tobakssmag. Planchen med madpyramiden så dagens lys i 1975. Det var også det år, hvor FDB tog folkeopdragelsen på sig og belærte os med madpyramidens klare budskab om velsignelsen ved at spise brød, gryn, pasta, ris, kartofler og mejeriprodukter.
• Foreningens formål er, ved fællesindkøb af livsfornødenheder, at skaffe dens medlemmer gode varer til så billige priser som muligt. • Virksomheden indskrænkes alene til foreningens medlemmer. • Varerne uddeles kun mod kontant betaling og noteres i kontrabøgerne, som skal medbringes. • Medlem kan enhver – mand eller kvinde – blive uden hensyn til opholdssted. • I medlemsbidrag betales ved indmeldelsen 1 kr., som forbliver foreningens ejendom. Tjenestefolk betaler kun 50 øre i medlemsbidrag, men har så ingen stemmeret. • Bestyrelsen dannes af fem medlemmer, der vælges for to år ved simpelt stemmeflertal, således at to og tre medlemmer skiftevis fratræde. • Af det indvundne overskud henlægges 100 kr. årligt til en reservefond. Resten fordeles mellem medlemmerne i forhold til det beløb, de i halvåret har købt varer for hos foreningen, hvilket kontrabogen oplyser.
Efter Danmarks indmelddelse i Fællesmarkedet i 1973 blev FDB udsat for en langt hårdere konkurrence end hidtil. I 1970’erne og 1980’erne varierede butikkerne voldsomt i størrelse og omsætning. Det medførte, at FDB i begyndelsen af 1990´erne ændrede et samlet butikskoncept til en opdeling af brugserne i kæderne SuperBrugsen (supermarkeder), DagligBrugsen (minimarkeder) og LokalBrugsen (nærbutikker).Ved Brugsernes 150 års jubilæum i 2016 servicerer Coop (tidligere FDB) knap 1200 butikker, heraf ejes de ca. 800 af Coop og ca. 400 er selvejende. Ud over fortællingerne og billederne om de enkelte brugser har arkivet også fundet frem til nogle af de ældste vedtægter.
Udstillingen på Gedved Egnsarkiv kan indtil oktober måned 2017 besøges i arkivets åbningstid mandage 13.00 – 17.30. 15
De berømte davrepiger fra 1945 er tegnet af Aage Sikker Hansen. Han var udlært malersvend og litograf og havde en af de mest naturtro streger i dansk kunst.
Brugs Kaffe
Cirkel kaffens sorte skønhed! Et af kunstneren Aage Sikker Hansens værker, som han skabte til Brugsens Cirkel Kaffe i begyndelsen af 1950'erne.
Avisudklip
Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn Af bestyrelsen, Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn
Hvad gør vi med avisudklip?
Bestyrelsen for arkivet i Jerslev har flere gange drøftet, om vi skulle ophøre med at klippe avisartikler ud fra vort område, 9740 postdistriktet, og anbringe dem i emneopdelte ringbind på læsesalen. Det er et stort arbejde og ikke altid let at få artiklerne sorteret mest hensigtsmæssigt, så en bestemt artikel let kan findes. Der skal også bruges mange ringbind, når der sorteres emneopdelt. Efterhånden har arkivet ca. to hundrede ringbind, og vi nye i bestyrelsen kan ikke finde en bestemt artikel, som en gæst eventuelt efterspørger. Vi har dog besluttet fortsat at gemme avisudklip, især fordi der er ældre, især på plejehjemmet, som har stor fornøjelse af at få bladret ringbindene igennem sammen med en frivillig i foreningen, ”Rosengårdens Venner”, som låner ringbind med på hjemmet. Der kommer også gæster på arkivets læsesal, som bladrer i vore ringbind.
og der søges her bredere end i vort område med mange søgeresultater til følge, og det kan være lidt vanskeligt at finde det, man søger efter. Det er jo også dejligt med besøg på arkivet; det kunne jo være, at vore gæster tog arkivalier med, som vi fik lov til at gemme og registrere!
Mange af dagens aviser laver ganske vist arkiver over tidligere udgivelser, men de er ikke særlige læsbare,
Databasen gemmes i et HTML søgbart format, som lægges ud på vores internet side i Jerslev bypor-
Vi har lavet arbejdsgangen lidt lettere. Vi gemmer ikke i emneopdelte ringbind, men årgangsdelt, krono-logisk og emnerne blandet sammen; det kan vi gøre, fordi vi laver et søgbart indeks i en database, hvori der bl.a. indtastes emner, søgeord, topografiske navne og personnavne, som der så kan søges på. Alle avisudklip er gemt opklæbet dobbeltsidet i plastlommer, som nummereres. Vi har en frivillig, som hjælper os med at lave indeks for de ringbind, der er lavet indtil nu, så det bliver ikke kun de fremtidige ringbind, der kan søges i, men forhåbentlig alle bind i læsesalen.
16
tal: 9740.dk. Man kan så hjemme se, hvad der findes på arkivet af avisudklip, og hvor artiklen kan findes. Skal artiklen studeres nærmere, er et besøg på arkivet nødvendigt. Hele avisartikler må jo ikke scannes og lægges på nettet, men en indholdsfortegnelse er vel OK at lave! Eksempler kan ses her: http://9740. dk/index-ringbind.aspx Link til vejledning i hvordan en database kan laves: http://egnsmindesamlingen.dk/joomla2/images/ PDF/lavedatabase.pdf Link til vejledning for medarbejdere i arkivet: http://egnsmindesamlingen.dk/ joomla2/images/PDF/avisudklip. pdf Kan I bruge vejledningerne, må de gerne hentes og bruges.
Pressemeddelelse Hvordan har vi sikret og udviklet den grønne metropol? Hvordan har hovedstadsområdets grønne områder udviklet sig de seneste 100 år? For første gang går planlæggere og historikere i detaljen og ser på, hvordan især Den grønne betænkning og Fingerplanens ønsker til natur og rekreative områder er blevet fortolket og udført i de enkelte kommuner. I Nordsjælland har fokus været på naturbevarelsen af ådale og morænelandskaber: Det er især sket gennem fredninger, f.eks. af Naturpark Mølleåen. Helt anderledes har det set ud på Vestegnen, langs Køge Bugt og på Amager. Her skulle naturen mange gange etableres fra grunden, hvilket vi i dag ser i Køge Bugt Strandpark, Brøndbyskoven og Vestskoven. Sidstnævnte blev etableret som folkets skov, blandt andet gennem ’Plant et træ’- bevægelsen, hvor over 2.000 borgere samt foreninger og virksomheder donerede penge til hver deres træ i skoven. I 20 kapitler dykker forfatterne til Den grønne metropol ned i de lokale arkivers mangesidige materiale og afdækker, hvordan de enkelte kommuner har forvaltet ønsket om friluftsliv, rekreative områder samt sommer- og ferieland. Her afsløres succeser og fiaskoer, og perspektivet drejes også bagud til 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor byplanlæggere og politikere eksperimenterede med at etablere de første naturområder for hovedstadens voksende befolkning. Den grønne metropol giver et unikt indblik i hovedstadsområdets grønne indsatser gennem mere end et århundrede. Bogen slutter af med et kig på fremtiden: Den nye grønne bydel Vinge ved Frederikssund, som først står fuldt udbygget i 2045 med plads til 20.000 beboere og 4.000 arbejdspladser. Bogens bidragsydere er: Henning Bro, Caspar Christiansen, Søren Mentz, Mette Henriksen, Henrik Vejre, Morten Christian Richardt, Jon Voss, Rolf Kjær-Hansen, Michael Boel Winther, Katja Litzia Henschel, Mette Tapdrup Mortensen, Ditte Maria Sørensen, Poul Sverrild, Troels Torp Øhlenschlæger, Lene Skodborg, Bo Fritzbøger, Marie Drost Aakjær, Martin Jespersen, Lisbeth Hollensen, Inger Kjær Jansen, Ole Hjort Caspersen, Eva Tønnesen, Jeppe Tønsberg, Jørgen Mikkelsen og Ann Sofie Wiil.
Den grønne metropol
Natur- og rekreative områder i hovedstadsmetropolen efter 1900
Caspar Christiansen m.fl. (red.)
FAKTA 816 sider Illustreret i farver Indbundet 399 kr. UDKOMMER 21. februar 2017
På www.frydenlund.dk/pressemateriale kan du downloade pressemeddelelse og bogens forside samt læse mere om forfatterne. For yderligere oplysninger eller kontakt med forfatterne er du velkommen til at kontakte Vibe Skytte på kontaktdata nedenfor.
Alhambravej 6 | 1826 Frederiksberg C | Telefon 3318 8136 | E-mail: vibe@frydenlund.dk | CVR: 2885 6679
17
Arkiv.dk to års fødselsdag Af Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS
Mini Arkiv.dk - søgefelt til installation på arkivernes egne hjemmesider
Den 20. februar i år var det to år, siden Arkiv.dk gik i luften. Besøgstallene på siden vidner om, at det er en populær side blandt brugerne. I skrivende stund, her midt i marts, har over 1,8 mio. brugere været inde og kigge på siden og fået vist over 50 mio. sider. Det synes vi er rigtig flot på bare to år, og æren for dette tilfalder i høj grad medarbejderne ude på arkiverne, som hver dag arbejder med at digitalisere samlingerne og formidle dem til brugerne.
Nyt på Arkibas Vi arbejder hele tiden på at forbedre og tilføje ny funktionalitet i Arkibas og på Arkiv.dk. De ting, vi laver, kan være alt fra optimering af systemet for at få det til at køre hurtigere, fejlrettelser, ændring/forbedring af funktionalitet til udvikling af ny funktionalitet.
Langt de fleste brugere af Arkiv.dk kommer naturligvis fra Danmark, men vi har også besøgende fra især USA og de andre nordiske lande. Det bliver spændende at se, om dette antal stiger, når vi lancerer en engelsksproget version af siden. Det bliver også spændende at se, hvordan det går med besøgstallet, når Arkiv.dk bliver søgbar på Google og andre søgesider, og vi åbner for, at alle registreringer i Arkiv.dk kan googles. Lige nu ser det ud til, at langt hovedparten af brugere kommer ind på Arkiv.dk enten via Facebook eller direkte ved at taste hjemmesideadressen ind.
I Arkibas lancerede vi bl.a. nye søgemuligheder, så det nu er muligt at søge på registreringstyper og publiceringsstatus, og det er blevet muligt at trække alle felter fra alle registreringer ud af systemet i XML-format, så data kan genbruges i andre sammenhænge.
Disse nye tiltag håber vi meget på at kunne gå i luften med i løbet af 2017. Begge funktioner er en del af den ansøgning, som vi sendte til A.P. Møller Fonden sidst i oktober, og som vi forventer at få svar på inden længe.
Den 16. januar lagde vi en ny version af Arkibas og Arkiv.dk i drift. I denne version var der både fejlrettelser og ny funktionalitet.
På Arkiv.dk kom der også nye filtreringsmuligheder, så det nu er muligt at søge efter film- og lydregistreringer, som har et filmklip eller lydklip tilknyttet. Vi lancerede også afløseren for Mini-Arkibas – nemlig en søgeboks til Arkiv.dk, som man kan lægge på egen hjemmeside og sætte op til kun at søge i sit eget arkivs materiale. Vi har kaldt den Mini Arkiv.dk. På SLA’s hjemmeside under menupunktet nyheder kan man læse hele den nyhedsmail, som vi udsendte, og se en liste over samtlige nye funktioner. 18
Kurser I efteråret lancerede Arkibas og SLA tre nye kursustyper – digitaliseringskurser i henholdsvis film og lyd samt et kursus i brugen af Facebook. Kurserne i digitalisering understøtter rigtig godt den nye funktionalitet i Arkibas, hvor man kan afspille film- og lydklip på Arkiv.dk, og Facebook-kurset, som blev afviklet i oktober, har bragt en håndfuld nye arkiver ud på Facebook og givet den lokale historie synlighed for helt nye grupper af mennesker. Der afvikles både nye digitaliseringskurser og Facebookkurser i løbet af foråret, og vi har stadig ledige pladser, så kig ind på www. danskearkiver.dk og meld dig til et af vores mange forskellige kurser. De nye kurser har været populære, hvorimod interessen for både billedscanningskurserne og WordPresskurserne har været faldende de sidste par år, men det er måske, fordi de fleste er ved at have styr på dette. Interessen for at komme på et Arkibaskursus er ret stabil, dog har vi ikke haft så god tilslutning til administratorkurset. Måske er det, fordi programmet nu er blevet så let at bruge, at folk ikke har behov for at tage på kursus, eller også skyldes det måske, at folk ikke ved, at der ligger en hel masse funktionalitet i administratormodulet, som de kan have glæde af at lære at kende.
Kontrakter og databehandleraftaler Midt i marts udsendte vi kontrakter og databehandleraftaler til alle licensholdere. Der har tidligere været lavet kontrakter på de gamle enkeltlicenser, men da denne licenstype nu er udgået til fordel for andre licenstyper, så har vi fået udarbejdet nye kontrakter, og samtidig er der som noget nyt udarbejdet databehandleraftaler, så vi kan leve op til lovgivningen som databehandler. I de kommuner, hvor flere arkiver kører under én kommunelicens, er alle arkiver dækket af den samme kontrakt og den samme databehandleraftale, men hvis der er arkiver – typisk §7-arkiver, som har behov for individuelle databehandleraftaler - så udsteder vi meget gerne det. Licenser 2017 Alle regninger på Arkibaslicensen 2017 og Copydan-gebyret 2016 er faktureret i februar og marts. Bestyrelsen besluttede på et møde i januar, at prisen skal stige med 2 pct. i år, og at de arkiver, som kører under en kommunelicens, fremover kun vil blive opkrævet indbyggergebyr af det reelle antal indbyggere i kommunen, fremfor at oprunde til nærmeste hele 5.000 indbyggere.
Arkibaslicensen er skruet sammen på den måde, at alle arkiver, der kan optages i SLA som et ordinært arkiv, kan komme med under en kommunelicens. Alle arkiver, der kan optages i SLA som et ekstraordinært arkiv, kan tegne en enkeltlicens med undtagelse af virksomheder, der kan tegne en virksomhedslicens. Se de gældende priser i faktaboksen. Nye arkiver på Arkibas Vi får jævnligt nye arkiver med på Arkibas. De seneste to år har vi fået 40 nye arkiver med på Arkibas, så vi nu har 575 arkiver, der benytter systemet. Senest har vi her i begyndelsen af 2017 konverteret data fra seks af arkiverne fra portalen www.
danskebilleder.dk, som forventes at lukke i løbet af de næste to år. De resterende arkiver med billeder på www.danskebilleder.dk har valgt selv at taste deres billedregistreringer ind i Arkibas, og to arkiver har valgt andre løsninger til præsentation af deres billeder. I skrivende stund ligger der 3.600.853 registreringer i Arkibas, heraf er 2.707.920 registreringer synlige på Arkiv.dk. Rigtige fine tal, som hele tiden vokser, i gennemsnit indtastes der omkring 25.000 nye registreringer i systemet hver eneste måned.
Arkibaslicensen 2017 Kommunelicens: Grundgebyr ved et arkiv Grundgebyr ved flere arkiver Indbyggergebyr Associeringsgebyr
kr. 2.946,50 kr. 5.893 kr. 0,1574 kr. 1.472
Enkeltlicens
kr. 4.080
Virksomhedslicens: Under 1.000 medarbejdere Over 1.000 medarbejdere
kr. 5.100 kr. 12.240
Alle beløb er ekskl. moms
19
Arkivuddannelsen – den er også for dig! Af Else Gade Gyldenkærne, formand for og på vegne af uddannelsesudvalget
Modul 2, Svendborg med udsigt til Svendborgsundbroen.
Modul 1, Nykøbing F. Foto Tage Jensen, Toreby Sogns Lokalhistoriske Forening og Arkiv.
Vidste du, at modulkurserne også er for menige medarbejdere? Siden 2007 har alle nye arkivledere skullet gennemgå SLA’s arkivuddannelse, der også går under navnet modulkurserne. Det går rigtig godt med at få arkivlederne gennem uddannelsen, men vi har på fornemmelsen, at mange menige frivillige ikke er klar over, at kurserne også er for dem. Det er de i høj grad. Hele ideen med arkivuddannelsen er at hjælpe med at professionalisere medlemsarkiverne. Vi ved godt, at de fleste lokalarkiver drives af lægfolk, der har en stor interesse for sagen, men ingen formel uddannelse. Derfor har vi skræddersyet kurserne, så de giver den viden, man har behov for, for at kunne drive et lokalarkiv. Kurserne er delt op i fem emner, der hver har to kursusdage. Man be-
høver ikke at tage dem i rækkefølge eller at tage alle emner (medmindre man er arkivleder), man kan gå efter de emner, der interesserer en mest. De fleste arkivmedarbejdere vil kunne have gavn af modul 2 og 3, der handler om indsamling og registrering, og de to moduler anbefales især også til nye medarbejdere. Medarbejdere, der gerne vil arbejde med formidling, kan blive inspireret på modul 4. Modul 1 handler om arkivets administration og forpligtelser, som det også kan være godt at vide noget om som menig medarbejder. Modul 5 handler decideret om ledelse, så det henvender sig naturligt nok især til arkivledere, men da man aldrig ved, hvor længe man har sin arkivleder, så gør det bestemt ikke noget, at andre arkivmedarbejdere har sat sig ind i disse emner. Det sikrer også, 20
at arkivet er mindre sårbart i en arkivleders fravær. Endelig har vi lavet et mini-modul, modul 0, der på en enkelt dag giver indblik i emnerne fra alle moduler. Det er for dem, der er helt nye i arkivverdenen, og for bestyrelsesmedlemmer og lignende. Her lærer man først og fremmest, at man er nødt til at lære noget; - at det ikke er ligegyldigt, hvordan man driver arkiv. Men modul 0 er kun en introduktion; det er på de øvrige moduler, man går i dybden med emnerne. Hvem er arkivuddannelsen for: • Nye arkivledere (obligatorisk) • Menige/frivillige arkivmedarbejdere på lokalarkiver • Frivillige medarbejdere og assistenter ved større arkiver
SLA afholder modulkurser fem steder i landet: Viborg, Vejle, Svendborg, Roskilde og Nykøbing F. Hvert modul udbydes en gang om året på skift mellem de forskellige kursussteder. Men der er også kredse og arkivsamvirker, der selv afholder modulkurserne, så derfor vil der altid være mulighed for at komme på kursus mange steder i landet. På SLA’s hjemmeside kan du se en detaljeret kursusbeskrivelse for hvert af de fem moduler.
Hvad undervises der i? Kurserne er foredrag om de forskellige emner, gerne med indlagt debat og øvelser eller gruppearbejde. En vigtig del af kurserne er i øvrigt det netværk, man skaber ved at mødes med folk fra andre arkiver, og den erfaringsudveksling, der sker mellem deltagerne i løbet af kurset.
• Modul 1: Administration. Bevaring. • Modul 2: Arkivets samlinger. Indsamling og registrering. • Modul 3: Billeder. Registrering, copyright. • Modul 4: Formidling. • Modul 5: Ledelse. Det er altid godt at lære nyt og at lære kollegaer fra andre arkiver at kende, så tøv ikke med at melde jer til. Vi glæder os til at se jer!
Hvor foregår det?
Viborg Vejle Svendborg Nykøbing F Roskilde
3 5 2
4 1
5 2 4
1 3
2 4 1
3 5
4 1 3
5 2
1 3 5
Efterår
2020 Forår
Efterår
2019 Forår
Efterår
2018 Forår
Efterår
2017 Forår
Efterår
2016 Forår
Planlagte modulkurser, gennemført af SLA
2 4
2017 strategi- og arbejdsplan SLA skal arbejde for: en lovgivning, der kan sikre, at arbejdet med den lokale, arkivalske (analoge og digitale) del af kulturarven får sin berettigede plads i det samlede nationale arkivlandskab og på længere sigt i en bred lov om kulturarven
at indsamlingen af digitale arkivalier med personhenførbart indhold kan gennemføres i alle kommuner bedst mulig sikring af det indsamlede materiale, blandt andet gennem forbedrede lokale- og magasinforhold, bedre kendskab til konservering og øget digitalisering af samlinger
en økonomisk anerkendelse af lokal- og stadsarkivernes arbejde i form af en permanent plads på finansloven
en fortsat udbredelse og løbende udvikling af registreringssystemet Arkibas og formidlingsplatformen Arkiv.dk
oprettelse af et kommune- eller stadsarkiv inden for hver enkelt kommune
en styrket indsats for tilgængeliggørelse, forskning og formidling af materiale i lokal- og stadsarkivernes samlinger
at sikre det bredest mulige samarbejde mellem lokalog stadsarkiver - blandt andet lokalt gennem arkivsamvirker og regionalt gennem kredse (til dels i de gamle amtsområder, til dels i større geografiske områder) at sikre det bredest mulige samarbejde (evt. gennem en sammenslutning) med Organisationen Danske Arkiver (ODA), herunder også ved fælles opgaveløsninger at styrke den brede rekruttering af både ansatte og frivillige til arbejdet på lokal- og stadsarkiverne en struktureret indsamlingspolitik for alle typer af materiale, herunder også IT-arkivalier, samt kendskab til hensigtsmæssige udvælgelseskriterier for bevaring og kassation 21
en fortsat indsats for at styrke arkivlederes og arkivmedarbejderes uddannelse og derigennem af arkivernes faglige kompetence
en fortsat kvalitetssikring af arkiverne, bl.a. gennem fastsatte minimumskrav
at der i størst muligt omfang hentes inspiration gen-
nem samarbejde med andre institutioner og organisationer inden for kulturarvsområdet, herunder også med Rigsarkivet og med andre af de kulturbevarende institutioner i Privatarkivudvalget, gennem ABMsamarbejde generelt og gennem samarbejde på internationalt (nordisk) plan.
Endelig skal SLA som medlemsorganisation fremme disse mål gennem kurser, seminarer, medlemsinformati-
on, publikationer, fælles indkøbsordninger, (deltagelse i) fælleskampagner og projekter samt informationsvirksomhed, rettet mod Kulturministeriet, de politiske partier, Kommunernes Landsforening, beslægtede organisationer og over for offentligheden bredt.
gennem uddannelsesudvalget til stadighed at sørge for ajourføring af arkivuddannelsens enkelte elementer
Arbejdsplan 2017
udbud af arkivuddannelsen med mindst ét kursus i hvert modul hvert år og med en geografisk spredning i udbuddet. Derudover tilbydes assistance til kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker selv at afholde modulkurser
SLA skal i indeværende foreningsår inden for de foreliggende økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer arbejde for virkeliggørelsen af ovennævnte målsætninger, bl.a. ved:
udbud af Arkibaskurser både centralt og decentralt med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant)
synliggørelse af SLA som den brede arkivorganisation og i samarbejde med ODA af lokal- og stadsarkiverne generelt ved kontakt til Folketingets kulturordførere, Kulturministeriet og Kommunernes Landsforening
udbud af digitaliseringskurser med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant)
mindst to besøg på medlemsarkiver af kulturordførere eller kulturminister pr. år
i samarbejde med Rigsarkivet at udbrede kendskabet til værktøjer til brug ved indsamling af private elektroniske arkivalier, herunder også at uddanne egne instruktører til arbejdet
særskilt arbejde for at øge det årlige tilskud til SLA’s virksomhed i almindelighed og herunder også til regionalt konsulentarbejde (til dels som erstatning for de midler, som tidligere bevilgedes af visse amter som tilskud til kredsenes og konsulenternes arbejde) udsendelse af nyhedsbreve til medlemmerne pr. mail efter behov udgivelse af OmSLAget med mindst fire numre pr. årgang i størst muligt samarbejde med ODA udsendelse af ét nummer af OmSLAget hvert år til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg, til medlemmerne af de kommunale kulturudvalg og til relevante personer i kommunernes kulturadministration udgivelse af Journalen i samarbejde med Dansk Lokalhistorisk Forening og ODA med mindst tre numre pr. årgang udsendelse af mindst fire pressemeddelelser pr. år med relevante emner fra lokal- og stadsarkivernes verden (herunder nyt fra Arkibas og evt. eksempler på "den gode historie" fra enkelte arkiver – andre eksempler: Arkivernes Dag, kulturstatistik, årsmøde) rådgivning til arkiver i kommuner, hvor der lokalt ønskes oprettet arkivsamvirker deltagelse i relevante udvalg og arbejdsgrupper, f.eks. omkring udnyttelse af lokalarkivernes samlinger af film og billeder og omkring samarbejdsprojekter som Arkivernes Dag afholdelse af et til to seminarer med emner inden for indsamlingsområdet forberedelse og afholdelse af årsmøde forberedelse og afholdelse af kredsmøde i samarbejde med ODA og Rigsarkivet at foranstalte afholdelse af Danske Arkivdage 2017 forberedelse af en fællesnordisk konference om indsamling, registrering og formidling af materiale fra arkivernes samlinger
22
årlig opgørelse af det antal kursusdeltagerdage, som SLA forestår, både inden for arkivuddannelsen og inden for Arkibas-området, og som SLA yder tilskud til i kredse og arkivsamvirker indsamling af oplysninger til udarbejdelse af årlig kulturstatistik i samarbejde med ODA til Kulturministeriet med vægt på en høj svarprocent og en bred dækning af arkivernes forskelligartede aktiviteter deltagelse i nordisk samarbejde om Arkivernes Dag og udarbejdelse af materialer til brug for medlemsarkivernes deltagelse i markeringen af dagen samt koordination i samme forbindelse udvikling af sekretariatet som rådgivnings- og serviceplatform for medlemsarkiverne bl.a. gennem videreuddannelse af medarbejderne udbredelse af kendskabet til gode forsikringsforhold for arkiverne udvikling af SLA's hjemmeside udarbejdelse af en let tilgængelig vejledning om ophavsret til billeder og film, ikke mindst i forbindelse med tilgængeliggørelsen af disse materialetyper på internettet forhandlinger vedr. ophavsret til materiale, som arkiverne ønsker at tilgængeliggøre på internettet formidling af tilbud om konservatorbesøg i medlemsarkiverne udbredelse af kendskabet til licensordningerne for Arkibas og dermed af mulighederne for at blive tilsluttet ordningerne udvikling af en lokal løsning til erstatning for MiniArkibas i tilknytning til Arkiv.dk og udvikling af et bestillings- og magasinmodul til Arkibas samt en kildeviser til Arkiv.dk. Seneste ændringer marts 2017
SLA udvalg pr. 1. januar 2017 Ifølge SLA’s vedtægter, §7 stk. 1 om udvalg kan styrelsen nedsætte udvalg til behandling af særlige sagsområder. Udvalgene beskikkes normalt for et kalenderår ad gangen, og nedenfor følger oversigt over SLA’s udvalg pr. 1. januar 2017. I udvalgsarbejdet er der altid brug for ekstra hænder, hvorfor medlemmerne opfordres til at melde sig til sekretariatet, hvis man ønsker at deltage i arbejdet. SLA udvalg
SLA udvalg
Styrelse: understøtter medlemmernes bestræbelser for at indsamle, bevare, forske i og formidle den arkivalske kulturarv såvel af privat som offentlig oprindelse. arbejder for at styrke arkivernes kulturpolitiske placering samt fremme arkivernes fortsatte faglige udvikling og kompetence. arbejder for, at der i hver kommune findes et offentligt arkiv i arkivlovens forstand. arbejder for, at der i hver kommune med mere end ét arkiv findes et arkivsamvirke. Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, næstformand, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jytte Raun, kasserer, Dalum-Hjallese Lokalarkiv Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Else Gade Gyldenkærne, Faxe Kommunes Arkiver Birthe Storm, Møns Lokalarkiv Lis Vestergaard, LANA i Nordjylland
Uddannelses- & kursusudvalg fortsat: Else Gade Gyldenkærne, formand, Faxe Kommunes Arkiver Doris Frederiksen, Herning Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv Birgitte Thomsen, Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Materialeudvalg: følger udviklingen med hensyn til egnede materialer i arkivarbejdet og sørger for, at arkiverne til stadighed tilbydes de bedst egnede materialer varetager kontakten til Museumstjenesten. Åben Hanne Hauge, SLA’s sekretariat
Forretningsudvalg: Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, næstformand, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jytte Raun, Kasserer, Dalum-Hjallese Lokalarkiv
Arkivernes Dag: at vække generel interesse for arkiver at øge kendskabet til samlingernes indhold at formidle viden om arkivernes virke og deres rolle som kulturinstitutioner at sætte fokus på arkiverne som kulturel og demokratisk ressource.
Kritisk revision: Erik Korr Johansen, Galten Lokalarkiv Karin Suhr Rasmussen, Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv
Et vigtigt aspekt er desuden, at den brede offentlighed ses som en væsentlig målgruppe for aktiviteterne, der således bør sigte på at række ud over arkivernes traditionelle mål- og brugergrupper.
Udvalg for medlemsoptagelser: rådgiver medlemmerne i vedtægtsspørgsmål behandler og godkender indsendte vedtægter eller andet lokalt foreliggende arbejdsgrundlag forelægger principielle sager for styrelsen og øvrige til efterretning i styrelsen. Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Redaktionsudvalg: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Uddannelses- & kursusudvalg: forestår SLA’s uddannelsesplanlægning og kursusafvikling, dvs. Arkivuddannelsen, årsmødekurser samt evt. andre kurser dog undtagen Arkibas- og digitaliseringskurser vejleder styrelsen i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling vejleder samarbejdende kredse i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling i forbindelse med Arkivuddannelsen leverer løbende aktuel uddannelses- og kursusinformation til medlemsorientering til OmSLAget og SLA’s hjemmeside
Åben Hanne Hauge, SLA’s sekretariat SLA hjemmeside: Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Else Gade Gyldenkærne, Faxe Kommunes Arkiver Finn Jensen, Løgstør Lokalarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Tove Pettersen, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv Bisiddere: Berit Brorly, SLA’s sekretariat Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS ArkiWiki og ArkibasWiki: Else Gade Gyldenkærne, Faxe Kommunes Arkiver Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS Indsamlingsgruppe: kommissorium under udarbejdelse. Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Erik Korr Johansen, Galten Lokalarkiv Lis Vestergaard, LANA i Nordjylland Kontakt: se www.danskearkiver.dk
23
Rigsarkivet
– forkortede pressemeddelelser 24. november 2016 1.000 frivillige giver unik indsigt i fortiden Hvem er jeg i familie med? Hvor boede de, og hvad lavede de? Hvordan var Danmarks befolkning sammensat i år 1801? Det er bare nogle af de spørgsmål, man kan søge svar på i Dansk Demografisk Database. Over 1.000 frivillige har de seneste 20 år, gennem en enorm indsats, gjort det muligt at søge i næsten 20 mio. poster på hjemmesiden. Den benyttes flittigt af slægtsforskere, forskere og andre interesserede. Alle kan på hjemmesiden slå op i folketællinger og kirkebøger og lede efter oplysninger om slægtninge, udlede tendenser i befolkningsudviklingen og på andre måder få indblik i fortiden. Hele syv folketællinger er i dag fuldt tilgængelige. Det betyder, at de er helt indtastede, så de er søgbare og kan læses – også af dem, der ikke lige er eksperter i gammel håndskrift. Alle kan blive indtastere, og man vælger selv, hvilken periode man helst vil arbejde med. Man kan f.eks. bidrage med at indtaste oplysningerne fra et enkelt sogn for et enkelt år – eller man kan gøre som den mest flittige af de mange frivillige og gennem en årelang indsats taste over 1 mio. poster! Fakta om projektet Dansk Demografisk Database er et resultat af et kildeindtastningsprojekt, der begyndte i 1992 som et samarbejde mellem slægtsforskningsforeninger og Dansk Data Arkiv. Formålet var at koordinere og fokusere den kildeafskrivning, der fandt og finder sted. For 20 år siden, den 1. december 1996, var projektet så langt, at der kunne oprettes en hjemmeside. Dansk Demografisk Database findes i dag på adressen www.ddd.dda.dk. Alle kan frit og gratis søge i de indtastede folketællinger og kirkebøger m.m.
Alle kan bidrage til projektet. Det kræver blot, at man har adgang til en pc og kan eller har lyst til at lære at læse gamle tekster skrevet i hånden. Læs mere om, hvordan du bliver aktiv i projektet på hjemmesiden. 3. februar 2017 Rigsarkivets læsesal i København flyttes Efter mere end 400 år flytter Rigsarkivet i København fra de nuværende lokaler. Det er planen at etablere en læsesal og andre publikumsfaciliteter i Den Sorte Diamant - Det Kongelige Bibliotek på Slotsholmen. Både Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek vil bestræbe sig på, at få lavet en konkret plan for, hvordan en sådan læsesal bedst muligt kan skabes. Flytningen forventes afsluttet i 2018 Folketinget har i mange år haft behov for mere plads, og der har i en årrække været arbejdet på at finde en anden placering for Rigsarkivet. Der er nu indgået en aftale mellem Folketinget og Kulturministeriet om, at Rigsarkivet skal forlade de nuværende bygninger på Slotsholmen. Flytningen forventes at være afsluttet inden udgangen af 2018. Brugernes adgang sikres Det har meget høj prioritet at sikre brugernes adgang til at benytte arkivalierne, hvilket vil ske i den nuværende læsesal, indtil nye faciliteter er etableret. Arkivalier flyttes til Kalvebod Brygge I løbet af kort tid vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal tilrettelægge flytningen samt den fremtidige indretning. De konkrete planer er endnu ikke udformet, men arkivalierne på Slotsholmen vil blive overført til Rigsarkivets mere moderne magasiner på Kalvebod Brygge. Vi forventer, at en række af Rigsarkivets medarbejdere vil blive placeret i Den Sorte Diamant. Derudover er 24
der brug for en række andre arbejdspladser, som Rigsarkivet vil finde en passende placering til. Fakta Rigets dokumenter har haft plads på Slotsholmen siden 1582. I næsten 300 år har arkivet omfattet Geheimearkivbygningen fra 1720, som er den ældste bygning i Nordeuropa, der er opført til arkivformål. Desuden har Rigsarkivet faciliteter i Christian den Fjerdes gamle Provianthus fra 1603, den Zuberske Bygning fra 1785 og Kunstkammerbygningen, der stod færdig i 1680, og som efter det Kongelige Biblioteks fraflytning siden 1910 har rummet arkivfaciliteter. 1. marts 2017 Adgang for alle til over 1 km kildemateriale fra kolonitiden Rigsarkivet har i over tre år arbejdet på at digitalisere en enorm mængde historiske kilder fra den danske kolonitid. I dag bliver fem millioner digitale billeder af dokumenter gjort tilgængelige for alle. I år er det 100 år siden, at Danmark solgte de tre Vestindiske Øer til USA. I den anledning åbner Rigsarkivet for digital adgang til et enormt antal billeder, breve, beskrivelser og andre kilder fra kolonitiden. Adgangen sker via virgin-islands-history.org. Digitaliseringsprojektet blev skudt i gang i 2013. Lige siden har Rigsarkivet digitaliseret historiske kilder svarende til 1.200 hyldemeter – i alt over 5 millioner digitale optagelser, der giver adgang til at læse ca. 8.5 millioner dokumentsider, hvoraf flere er optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Fordi projektet også sigter mod den bredere befolkning, har det været et mål at gøre de håndskrevne dokumenter letlæselige og søgbare. Over 100 frivillige fra blandt andet Danmark og De Vestindiske Øer har brugt tusindvis af timer på at indtaste kilderne elektronisk,
SLA SAMMENSLUTNINGEN AF LOKALARKIVER Liv i lokalhistorien: Erindringsindsamling og –formidling Seminar ved journalist Lotte Printz
Tid: Sted: og Tid: Sted:
Tirsdag den 9. maj 2017 kl. 10.30 – 16.00, kaffe/te og brød kl. 10 SLA sekretariatets lokaler, Andkærvej 19, Vejle Tirsdag den 16. maj kl. 10.30 – 16.00, kaffe/te og brød kl. 10 Sognegården i Ringsted, Klostervænget 2A, Ringsted
Rundt omkring jer lever mennesker, der er fulde af erindringer og fortællinger, som er en uvurderlig kilde og giver liv til lokalhistorien. Men hvordan får I dem ”indfanget”, kommer ind under huden på de mennesker, I taler med, og får forvandlet det sagte til vedkommende og læseværdige/modtagervenlige historier? På dette seminar sætter vi fokus på, hvordan I som arkivmedarbejdere kan indsamle erindringer, opbygge og bearbejde det erindringsbårne interview og formidle de historier, som I kommer hjem med, så I får brugt historierne til noget, som også andre får glæde af.
1935-45 rutebiler Birket/Maribo Udlånt af Birket Lokalhistoriske Arkiv/fotograf ukendt
Seminaret består af oplæg og eksempler, men deltagerne kan også inddrages aktivt gennem små øvelser og spørgsmål. Lotte Printz er uddannet journalist og har i flere år beskæftiget sig med erindringer gennem sit selvstændige virke i Liv i Historien, hvor livshistorier og historieformidling er bærende elementer. Elektronisk på www.danskearkiver.dk eller på mail til Berit Brorly på bjb@lokalarkiver.dk. Max. deltagerantal: 25 deltagere Pris incl. frokost m.m.: 300 kr. for SLA og ODA medlemmer og 500 kr. for andre Tilmelding:
6/3 2017 Andkærvej 19D, 7100 Vejle - Tlf.: 75 84 08 98 – Mail: sla@lokalarkiver.dk
25
Ny dato
Kredsmøde 2017
Kredsmøde 2017 afholdes lørdag, den 29. april kl. 10 – 16 i sekretariatets lokaler, Andkærvej 19, Vejle og er flyttet fra det tidligere annoncerede tidspunkt den 25. marts. Tilmelding bedes foretaget elektronisk på www.danskearkiver.dk, mail sla@lokalarkiver.dk eller telefon 7584 0898. Tilmeldingsfrist tirsdag middag, den 25. april 2017. Deltagelse er gratis for SLA’s medlemmer. Maks. deltagerantal er 75. Da SLA ønsker så mange medlemsarkiver repræsenteret som muligt, kan vi risikere en nedskæring i deltagerantal pr. arkiv. Dagsorden: 10.00
Ankomst, kaffe/te og brød
10.30
Velkomst og kort introduktion til kredsmødeprogrammet Jørgen Thomsen, formand for SLA
10.45
Da landbolivet blev en by i provinsen (foredrag) I 1950’erne boede halvdelen af den danske befolkning på gårde eller i landsbyer. ”Ude på landet” var midten af verden, som rummede gården, brugsforeningen, sognet, kirken og det lokale liv. Efter 2. verdenskrig satte en udvikling i gang, som i løbet af få årtier forandrede midten til udkanterne. Det er den historie, der serveres i foredraget, med personlige erindringer, underspil og humør. Johs. Nørregaard Frandsen, professor, H.C. Andersen Centret, Syddansk Universitet
12.00
Frokost
13:00
Indsamling af erindringer: Giv det videre – arkivernes del af DR’s projekt Historier om Danmark Else Gade Gyldenkærne, medlem af SLA’s styrelse og medlem af arbejdsgruppen ”Giv det videre”.
13:30
Fondsmidler, donationen fra Velux Fonden – muligheder og udfordringer – og hvad gør vi nu? Jørgen Thomsen, formand for SLA
14:00
Arkibas og Arkiv.dk, nye projekter Dorthe Søborg Skriver, direktør for Arkibas ApS
14:30
Kaffe/te og kage
15:00
Nyt fra arkiverne, hvor deltagere opfordres til at tage ordet og dele oplevelser og initiativer med andre deltagere. Anmeldelse af indlæg bedes sendt til sekretariatet sammen med tilmeldingen og et kort notat om indholdet afleveret ved kredsmødet til brug for den efterfølgende reportage i OmSLAget. Ordstyrer: Svend-Erik Christiansen, medlem af SLA’s styrelse
16:00
Afslutning Høstarbejde i Sdr. Kollemorten omkring 1930. Udlånt af Give Lokalhistoriske Arkiv.
26
SYDBANK: Reg. 8060 og kontonr. 0000137402 Tilmelding: LASS’s hjemmeside: www.lass1979.dk eller til Ellen Jensen, Skodborg mail: tilmeld@lass1979.dk.
1.000 kr. for andre Tilmelding: Jens Erik Villadsen, tlf. 2222 5308 e-mail: mail@jevilladsen.dk Seneste tilmelding: 8 dage inden kursusstart
Planlagte modulkurser 2017
Tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner
LASS, Sønderjylland Modul 3: Billeder I og II Tid: 15. og 18. maj 2017 kl. 09.00 – 15.00 Hold øje med de enkelte områders hjemmesider og www.danskearkiver.dk (onsdag/torsdag) VIGTIGT: NYE DATOER Seneste tilmelding: 4. maj 2017 LASS, Sønderjylland Arkivsamvirket i Lemvig Kommune Generelle oplysninger, modulkurser i LASS: Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Sted: Rigsarkivet i Aabenraa, Haderslevvej 45 LASS, Sønderjylland Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes. Tid: Efteråret 2017 Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og Pris (modul 1-5): 300 kr. for medlemmer af LASS Sted: Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole formidling af lokalhistorien 600 kr. for SLA og ODA medl. Lars Eriksensvej 15, Lemvig mer Tid: 24. og 25. oktober 2017 kl. 09.00 – 15.00 1.000 kr. for andre Frokost: Incl. fuld forplejning (tirsdag/onsdag) Pris (modul 0): Gratis Pris: 200 kr. for medl. af Lemvig Arkivsamvirke Ret til ændringer forbeholdes. Seneste tilmelding: 17. oktober 2017 Afregning: Forud for kurset ved overførsel til 600 kr. for SLA og ODA medlemmer SYDBANK: 1.000 kr. for andre Reg. 8060 og kontonr. 0000137402 Tilmelding: Jens Erik Villadsen, tlf. 2222 5308 Tilmelding: LASS’s hjemmeside: www.lass1979.dk e-mail: mail@jevilladsen.dk eller til Ellen Jensen, Skodborg Seneste tilmelding: 8 dage inden kursusstart mail: tilmeld@lass1979.dk.
.
LASS, Sønderjylland Modul 3: Billeder I og II Tid: 15. og 18. maj 2017 kl. 09.00 – 15.00 (mandag/torsdag) VIGTIGT: NYE DATOER Seneste tilmelding: 4. maj 2017
LASS, Sønderjylland Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 24. og 25. oktober 2017 kl. 09.00 – 15.00 (tirsdag/onsdag) Seneste tilmelding: 17. oktober 2017
Ret til ændringer forbeholdes.
Arkivuddannelsen udbydes af: Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt de tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner.
.
Kolding Julemærkesanatoriets skolestue. Børn i den skolepligtige alder fik undervisning i læsning, skrivning og regning et par timer om dagen tre gange om ugen under deres ophold på omkring et år. Julemærkesanatoriet i Kolding blev – som det første og eneste i Danmark – bygget til tuberkulosesyge børn for penge, fremskaffet ved salg af julemærker. Arkivuddannelsen udbydes af: åbnede i 1911 og Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dkSanatoriet samt lukkede i 1959. I dag har de tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner. Hotel Koldingfjord til huse i bygningerne. Udlånt af Kolding Stadsarkiv. 27
Planlagt kursusaktivitet 2017 Sammenslutningen af Lokalarkiver
Alle kurser annonceres på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk Hold også øje med de enkelte områders hjemmesider for decentrale kurser.
Modulkurser SLA’s modulkurser gennemføres ved 15 deltagere. Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens opgaver Tid: 28. april og 5. maj 2017 kl. 10.30 – 16.00 Kaffe og brød fra kl. 10 (2 fredage) Sted: Sortebrødrehus, Sortebrødre Kirke St. Sct. Mikkelsgade 12, Viborg Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 20. april 2017
Modul 3: Billeder I og II Tid: 11. og 18. september 2017 kl. 10.30 – 16.00 Kaffe og brød fra kl. 10 (2 mandage) Sted: Nykøbing F. Skytteforening Ved Kohaven 9, Nykøbing Falster Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 4. september 2017
Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 16. og 23. november kl. 10.30 – 16.00 Kaffe og brød fra kl. 10 (2 torsdage) Sted: Sekretariatets lokaler Andkærvej 19, Vejle
Pris:
600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 8. november 2017
Liv i lokalhistorien Erindringsindsamling og –formidling Seminar ved journalist Lotte Printz Tid og sted:: 9. maj 2017 kl. 10.30-16.00 med kaffe og brød fra kl. 10 i sekretariatets lokaler, Vejle 16. maj kl. 10.30-16.00 med kaffe og brød fra kl. 10 i Sognegården, Klostervænget 2A, Ringsted Pris: 300 kr. for SLA og ODA medlemmer, 500 kr. for andre Invitation: Se side 25 Tilmelding: SLA’s sekretariat eller elektronisk på www.danskearkiver.dk
Kurser i Arkibas5, WordPress-hjemmeside, sociale medier, billedscanning og digitalisering af film og lyd Fælles for kurserne:
Tid: Sted: Pris: Tilmelding:
Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 09:45 Sekretariatets lokaler, Andkærvej 19D, Vejle 300 kr. for SLA og ODA medlemmer, 500 kr. for andre Elektronisk på www.danskearkiver.dk
Nedenstående kurser gennemføres ved 8 deltagere. Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 3. april 2017 3. maj 2017
Billedscanningskursus: Sociale medier:
5. april 2017
Arkibas5 grundkurser, billeder: 4. april 2017 4. maj 2017
Digitalisering, lyd:
6. april 2017
Digitalisering, film:
1. maj 2017
2. maj 2017
Ret til ændringer forbeholdes. Arkivuddannelsen udbydes af: Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt de tidligere amtskredse, samvirker og kommuner (se side 27).
28
!