Issuu

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Julestemning ved rådhuset i Odenses centrum, november 1959. På den tid havde Frelsens Hær endnu indsamling ved foden af træet, og juletræstændingen var endnu ikke blevet en kommunal begivenhed (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

Årgang 2018 nr. 3

Indhold Side 3 Side 5 Side 8

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen Årsmøde den 6. og 7. oktober Park Hotel Middelfart 2018 Af Inger Marie Skovager GDPR og slægtsforskning Af Per Andersen

Side 10 Oversvømmelse i august på Odder Lokalhistoriske Arkiv Af Eva Schmidt Side 11 Odensearkivernes digitaliseringsprojekt Af Rasmus Willaing Lock Side 14 Fra søvnig landsbykommune til bydel i hastig vækst Arkivportræt Brabrand-Årslev Af John Thrane

Side 17 Originalaviser, overdragelse Det Kgl. Bibliotek Side 18 Forkortede pressemeddelelser Rigsarkivet Side 19 Foreløbig planlagte modulkurser 2019 Tidl. amtskredse, arkivsamvirker og kommuner Side 20 Foreløbig planlagt kursusaktivitet 2019 Sammenslutningen af Lokalarkiver

Kurser - se side 19 til 20 og www.danskearkiver.dk

SLA mødekalender 2019 30. marts

Kredsmøde/midtvejsmøde

SLA sekretariatets lokaler, Vejle

5. og 6. oktober

SLA årsmøde og generalforsamling

Hotel Park i Middelfart

9. november

Arkivernes Dag 2019

Uddannelseskalender Foreløbig planlagte modulkurser - SLA 16. og 23. januar

Modul 1, Svendborg

Efteråret 2019

Modul 2, Nykøbing F

25. marts og 1. april

Modul 3, Glostrup

Efteråret 2019

Modul 5, Vejle

4. og 5. april

Modul 4, Viborg

Foreløbig planlagte modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 25. og 26. februar

Modul 2, Skørping

2019

Modul 1, Ringkøbing

2. april

Modul 0, Skørping

Efteråret 2019

Modul 2, Østjylland

25. februar og 4. marts

Modul 3, Kalundborg

23. marts

Modul 4 dag 1, Hedensted

Arkibas- og IT-kurser - Andkærhus i Vejle 7.5.

Arkibas, administrator

6.2.

WordPress 1

7.2. - 11.3. - 9.4. - 8.5.

Arkibas grundkurser, arkivalier

8.4.

WordPress 2

4.2. - 12.3. - 10.4. - 9.5.

Arkibas grundkurser, billeder

14.3.

Facebook 1

5.2. - 13.3. - 11.4.

Scanning af kilder

6.5.

Facebook 2

Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinært medlem:

Ekstraordinære medlemmer :

630-12 Jerlev Sogns Lokalhistoriske Forening, Vejle Kommune

13-26 VBM - Badmintonmuseet, Esbjerg Ret til ændringer forbeholdes.

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokalarkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Hanne Hauge på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 574 arkiver i Danmark: 533 ordinære og 41 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19D 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk www.arkiv.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Annette Jørgensen Kontorassistent: Berit Juul Brorly Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 74 72 33 26 e-mail: mail@lha-toender.dk

Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk Else Gade Gyldenkærne, Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk Henning Sørensen Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk SLA’s forretningsudvalg: Jørgen Thomsen Birgitte Thomsem Svend-Erik Christiansen

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Torvedag på Albani Torv i Odense i befrielsessommeren 1945 (Odense Stadsarkiv).

GDPR-forordningen og den danske følgelovgivning har været i fokus blandt arkivfolk i 2018, og det er glædeligt at se, at mange arkiver allerede har fulgt opfordringen til at drøfte, hvilken linje de pågældende arkiver vil følge. I dette nummer af OmSLAget suppleres denne opfordring med en artikel om GDPR og slægtsforskningen, og vi kan vist være nogenlunde sikre på, at emnet også vil være aktuelt i de kommende år. I den forbindelse vil SLA’s styrelse gerne opfordre arkiverne til – hvis de ikke allerede har gjort det – at tage en drøftelse af spørgsmålet på arkivet og også gerne at lave en udmelding, f.eks. på arkivets hjemmeside, om hvordan man har tænkt sig at tackle udfordringerne. Helt generelt bør der jo stå i alle den slags udmeldinger, at hvis vi er kommet til at publicere f.eks. billeder uden samtykke fra enkeltpersoner, så tager vi dem ned, hvis der bliver gjort indsigelse fra en påtaleberettiget, men der er også mange andre ting, man kan lægge sig fast på, jfr. den vejledning, vi i juli 2018 udsendte til arkiverne. I forlængelse heraf kan vi glæde os over, at de nye bestemmelser

ikke har fået arkiverne til at miste fatningen. Det kan man bedst se af de tal, vi har trukket ud af Arkiv.dk den 22. oktober – her kunne vi se, at Arkibas-arkiverne nu til sammen har publiceret 2.162.220 billeder på Arkiv.dk – eller 268.211 flere end sidste år. Vi er samtidig ved at få indberetninger fra de andre kulturarvsinstitutioner, som har tilsluttet sig aftalen om tilgængeliggørelse af fotografiske billeder, og det bliver spændende at se, om der har været en tilsvarende udvikling i disse institutioners publicering af billeder. Én ting er allerede publicerede billeder, noget helt andet udviklingen af vort registreringssystem, Arkibas, og formidlingsplatformen Arkiv.dk. I den forbindelse er der ved at blive gjort klar til præsentationen af Arkiv.dk 2.0 – vi forventer nu, at det vil ske i slutningen af januar eller begyndelsen af februar – vi har ikke mindst udsat det for at prøve at få Rigsarkivet repræsenteret, når ”afsløringen” skal finde sted. Det, som vil blive præsenteret ved den lejlighed, er først og fremmest Mit arkiv.dk, hvor man vil kunne gemme sine favoritregistreringer, hvor man vil kunne abon3

nere på et arkiv eller på en konkret søgestreng og få besked, når der kommer nye registreringer til, hvor man vil kunne kommentere registreringer, og hvor man vil kunne købe billeder til privat brug i høj opløsning i den såkaldte arkivbutik. Som det er meddelt til arkiverne, så bliver det frivilligt, om arkiverne vil sælge deres billeder til privat brug via denne funktionalitet. Herudover vil Arkiv.dk også som noget nyt indeholde en kildeviser, hvor indscannede protokoller, dokumenter og bøger, vil kunne vises, og hvis materialet – f.eks. trykte vejvisere – ellers er OCRbehandlede, vil der kunne søges ned i det, således at mængden af søgeresultater på Arkiv.dk vil stige stærkt i løbet af de næste år. Mange kræfter har i de sidste år været brugt på at registrere, indscanne og publicere billeder. Lad os håbe, at de nye funktionaliteter bliver brugt flittigt, sådan at mangfoldigheden i arkivernes samlinger kan komme til at fremgå endnu mere tydeligt af Arkiv.dk. Siden sidste nummer af OmSLAget udkom, har Kulturministeriet ud-

Pastor Andreas Maarbjerg i den gamle kirkesal i Odense Arrest i maj 1966. Salen var forsynet med 44 såkaldte skabsstole, der skulle holde afstand mellem de indsatte, men tillade dem alle at se præsten (Fyens Stiftistidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

nævnt den nye rigsarkivar, AnneSofie Jensen, som kommer fra en stilling som vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, se nærmere side 18. Dermed får Danmark for første gang en kvinde og en ikke-historiker som rigsarkivar – hvad der på forskellig måde har været diskuteret i offentligheden. Fra SLA’s side byder vi under alle omstændigheder den nye rigsarkivar velkommen, og vi håber, at hun tilsvarende vil have et åbent sind over for det fremtidige samarbejde på arkivområdet. Det er der meget stærkt brug for, både på det kommunale arkivområde og inden for det, som de fleste lokalarkiver beskæftiger sig med, nemlig privatarkivområdet. I skrivende stund er vi fra SLA’s side ved at lægge sidste hånd på indstillingerne til Velux Fonden om uddeling af sidste del af de midler, som fonden har stillet til rådighed for SLA i 2018. Vi nåede denne gang op på hele 75 ansøgninger, ja der var faktisk flere, for nogle arkiver havde indsendt flere ansøgninger. I denne runde vil der blive uddelt over 800.000 kr., og rigtig mange af arkiverne vil blive

indstillet til støtte. Til gengæld er det også vigtigt at holde sig for øje, at der var ansøgninger for til sammen mere end 1,8 mio. kr., så derfor er det langtfra alle ønsker, der kan gå i opfyldelse. November måned er en travl tid i mange arkiver, og mange arkiver har heldigvis igen i år deltaget i Arkivernes Dag. Der, hvor jeg selv har fornøjelsen af at arbejde, på Odense Stadsarkiv, er november også godt fyldt op, ikke mindst fordi det er der, vi hvert år præsenterer vores byhistoriske årbog, Odensebogen. Det skete igen i år i byens kulturhus, Odeon, med deltagelse af 1.300-1.400 lokalhistorisk interesserede, og for os giver det selvfølgelig et sug som den årlige ”eksamen”. I år var en af årbogens artikler erindringer af en præst, som i 1947-48 fik en ganske speciel opgave som fængselspræst i Odense Arrest. Han blev nemlig præst for to af dem, der blev dødsdømt i henhold til straffelovstillægget fra 1945, og én af de to blev senere henrettet i Undallslund Plantage ved Viborg. Erindringerne er et stærkt vidnesbyrd om en dramatisk periode i vort lands historie, og et 4

bidrag, der vækker til eftertanke, for hvad gør man egentlig som præst, når man skal give syndsforladelse til en dødsdømt, og hvordan kunne præsten tackle det, når han mange år efter fik besøg i sin præstegård af den anden af de dødsdømte, som efter domfældelsen i Højesteret nåede at få ændret sin dom til livsvarigt fængsel og slap ud fra Vridsløselille i 1959? Denne mand er død for mange år siden, men vi kom i forbindelse med offentliggørelsen af erindringerne i kontakt med hans datter, som først blev klar over faderens fortid, da hun ryddede op efter hans død. Jo, historie handler også om liv og død og de store dilemmaer i livet. Alt er mildt sagt ikke enten sort eller hvidt. Historie er i det hele taget fundamentalt spændende, og derfor bruger vi da også tiden på det i arkiverne. På styrelsens vegne vil jeg gerne ønske alle medarbejderne på arkiverne en glædelig jul! PS! SLA regner med i foråret 2019 at arrangere et seminar omkring emnet erindringsindsamlinger.

Årsmøde den 6. og 7. oktober Park Hotel Middelfart 2018

Af Inger Marie Skovager, Gørlev. Foto: Niels Løgager Nielsen og Tage Jensen.

Jytte Ravn, afsked fra SLA’s styrelse.

Generalforsamling 2018. Dirigent Kim Furdal og styrelsen før valg.

Efter en behagelig køretur sammen med Anne Christensen, Gørlev, og Jens Birk Kristoffersen, Hvidebæk, ankom vi til Park Hotel, som gennem flere år har dannet rammen for SLA’s årsmøder. Siden sidste år er hotellet blevet udbygget med et stort orangeri, der nu danner indgang, reception og spisesal. Som vanen tro stod Hanne Hauge og tog hjerteligt imod os med navneskilt, program og evalueringsskema. Vi kunne lige nå at få en kop kaffe, inden Jørgen Thomsen, formand for SLA bød velkommen til det 69. årsmøde. Mente ”alle var mødt med et opladt sind”, hvilket også afspejlede sig i gensynets glæde og den livlige snak. Godt at se, at der også var nye ansigter. Vi fik en kort introduktion til weekendens tema og søndagens to kursusrækker, en arkivfaglig og en historiefaglig, hvor det var muligt at skifte spor undervejs. Temaet ved dette årsmøde var ”Reklamens magt”. Mogens Vang, tidligere reklamebureauet BatesYR, stod for det første indlæg. Mogens Vang blev uddannet som radiomekaniker, rejste til Amerika og endte med at lave trykte kredsløb til amerikanske måneraketter. Vente hjem igen, skiftede spor til reklamebranchen, som blev en livslang arbejdsplads – nyder nu pensionisttilværelsen. Vi fik et interessant indblik i reklamens udvikling

lige fra tidens første reklame – ringen med kirkeklokkerne, håndværkerens skilt i vinduet, det første reklamebureau Weber og Sørensen, Århus 1879, til nutidens reklamer på de sociale medier. I takt med udbuddet af flere varer, tøj, mad og tekniske apparater steg antallet af reklamer i aviser og blade. I 1920’erne lavede Robert Storm Petersen en række reklametegnefilm for De Danske Spritfabrikker. Og snart blev der produceret reklamefilm med kendte skuespillere. I takt med det ændrede forbrugsmønster fik reklamebranchen nye opgaver, samtidig blev det ved teknikkens hjælp nemmere at lave reklamer. Mogens Vang var blandt andet med til at lave den første reklamefilm for en mobiltelefon, der dengang var stor og tung som en mursten. DSB’s reklame med Harry, den lilla bamse, der spillede sammen med skuespiller Søren Pilmark, var en af de mange kendte reklamefilm, bureauet stod bag. Det havde mange prestigekunder, blandt andet Bang & Olufsen og LEGO. Mætte af reklamehistoriens vingesus gik vi til frokostbuffeten med god appetit. Efter frokost var der generalforsamling, hvor hele styrelsen var samlet på scenen. 5

Dirigenterhvervet blev tildelt Kim Furdal. Jørgen Thomsen aflagde årsberetningen, kom blandt andet ind på de regionale møder, der blev afholdt i de tre første måneder af 2018. På møderne, hvor der var stor tilslutning, blev der orienteret om udviklingen af Arkibas og arkiv.dk, Velux Fonden og persondataforordningen. Regionale møder påtænker man at afholde hvertandet år. Nævnt blev også det gode samarbejde med ODA samt Velux Fondens bevilling på 1.4 mil. kr., som kan søges til blandt andet indkøb af teknisk udstyr og uddannelse - projekter, der aktiverer ældre. Der var orientering om arbejdet med revision af arkivloven, hvor man forventer, der kommer et forslag til nytår. Kulturstatistikken blev omtalt, herunder en opsang til arkiverne om at indsende spørgeskemaerne. Kun godt 80 % havde svaret. I en tid, hvor arkiverne ønsker flere penge til fremtidens store opgaver, må alle bidrage til et retvisende resultat. Årsberetningen i sin fulde længde kan læses på SLA’s hjemmeside. Efter en tak til kontorpigerne i sekretariatet og en tak for et godt samarbejde i styrelsen blev beretningen godkendt med applaus. Jytte Raun fremlagde regnskabet, som også blev godkendt. Fra styrelsen var der to forslag om vedtægtsændringer. Første forslag: Indkaldelsen til generalforsamling kan fremover sendes ud pr. mail. Hidtil er den sendt både pr. mail og med post. Forslaget blev vedtaget ”i generalforsamlingens sparsommelige ånd”, som Jørgen Thomsen udtrykte det. Andet forslag: Sekretariatets bogholder skulle føre regnskabet, hvis der i styrelsen ikke kunne ud-

buffet ventede. Aften forløb med hyggelig snak ved bordene og nye bekendtskaber blev knyttet. Som aftenen skred frem fandt nogle de bløde stole i loungen, andre sagde ”god nat” og fandt en blød seng.

Generalforsamling

peges en, der er villig til at påtage sig hvervet, og bogholderen skulle samtidig have møde- og taleret i styrelsen, der dog stadig skulle have det fulde økonomiske ansvar. Også dette forslag blev vedtaget. Det samme blev punkt 6 på dagsordenen, som var budget for 2019 og en kontingentforhøjelse på 2 %. Der var valg til styrelsen, hvor Jytte Raun ikke ønskede at genopstille. I stedet blev Martin Philipsen Mølgaard, Skanderborg, valgt. SvendErik Christiansen og Henning Sørensen blev genvalgt. Der var også genvalg til begge suppleanter, Linda Nielsen og Kurt Risskov. Karin Suhr Rasmussen og Hanne Skriver byttede poster, således at Hanne Skriver blev kritisk revisor og Karin Suhr Rasmussen revisorsuppleant. Generalforsamlingen sluttede med en tak fra DLF’s formand, Aase Windeballe, for et godt samarbejde om Journalen. Bård Raustøl, Kristiansand, overbragte en hilsen fra Arkivforbundet i Norge, og Jytte Skaaning, Korsør, oplyste om Klercke Fonden, hvor det er mulig at søge midler til bogudgivelser. Jørgen Thomsen takkede dirigenten for et veludført arbejde samt en stor tak til Jytte Raun, der nu trådte ud af styrelsen efter mere end 10 års arbejde i denne omgang. Med takken fulgte en gave. Så var det blevet tid til et besøg ved kaffeautomaten og softicemaskinen, inden rigsarkivar Asbjørn Hellum skulle fortælle om sin tid i arkivverden. Efter endt uddannelse, pædagogikum og vikariat på gymnasium skiftede Asbjørn Hellum spor til arkivverdenen, hvor han fandt sin rette hylde. Går på pension i efteråret 2018. Begyndte

karrieren som arkivar ved Lokalhistorisk Arkiv i Ålborg, senere stadsarkivar ved Vejle Stadsarkiv. Første møde med lokalarkiverne var ikke nogen succes. Havde svært ved at komme ind på årsagen, men frem kom det. ”Det var hovedsagelig ældre mennesker, som var der”. Har siden haft megen kontakt til lokalarkiverne, var blandt andet med til at installere Arkibas i en tid, hvor nogle satte spørgsmål ved, om det kunne være godt at indføre EDB på lokalarkiverne. Lokalarkiver har i dag lige så mange ansatte/frivillige som statsarkiverne. Det er også lokalarkiverne, der i dag har flest brugere. På Rigsarkivet står læsesalene næsten tomme på grund af, at meget er digitaliseret, så brugerne kan side hjemme og studere. Rigsarkivet er i samme båd som lokalarkiverne – der er brug for frivillige til at digitalisere de store mængder af arkivalier, der ligger på hylderne. Asbjørn Hellum kom også ind på opblomstringen af lokalarkiver i 1970’erne og det store engagement, de frivillige udviser. Programmets sidste punkt inden middagen var et gensyn med gamle reklamefilm. Henning Sørensen, Dragør, havde sammensat en kavalkade af små, morsomme reklamefilm, hvor nogle af tidens mest populære danske skuespillere medvirkede. Skuespiller Liva Weel reklamerede for OMA-margarine og Ove Sprogøe for vaskepulveret Snevit. Helge Kjærulff-Schmidt spillede Vitalius Sørensen, der agiterede for Solgryn, og med glinsende hår reklamerede Preben Mahrt for Brylcreem. Kl. 19.00 var der middag i Orangeriet, hvor en stor veltillavet middags6

Søndag morgen bød på dejlig morgenmad, derefter begyndte de to kursusrækker. Jeg havde valgt den arkivfaglige. Stadsarkivar Lene Wul, Kolding, fortalte om tiltag, de havde taget for at skabe engagement og forankring i Kolding. I det historiske værksted, der blev afholdt en gang om måneden, var der mulighed for vidensdeling, skabe fællesskab og se på en masse billeder. De arrangerede byvandringer i bydele og oplevede, at både børn og ældre deltog. Udgivelser af årbøger, lave events i byrummet og arrangementer for børn var nogle af de mange tiltag, de havde haft succes med i Kolding. En kort pause, og så var det tid til anden lektion. Arkivleder Niels Winther, Skovlund Sognearkiv, fortalte om de mange initiativer, de havde taget for at gøre arkivet synligt. Niels Winthers kæphest var, at man skulle dokumentere nutiden, for den er historie i morgen. Arkivet var altid til stede for at optage film, når der blev fjernet bygninger og virksomheder, og nyt blev bygget. Der blev vist film fra etablering og afsløring af Ole Flensteds plads i Skovlund den 29. september 2018, film som Niels Winhter havde optaget. Der blev også vist små film på 1-2 min, der var sammensat af billeder fra arkivet. Ved at zoome ind eller ud ved hvert billedskift virkede det som om, det var en film. I Skovlund lavede de skiftende udstillinger på steder, hvor mange mennesker færdedes. Niels Winter kom ind på det samarbejde, de havde med andre, blandt andet en fotogruppe, en demensgruppe, naboarkiver, kommunen og virksomheder. Essensen var: Vi kan ikke så meget selv, men i samarbejde med andre kan vi meget. Den historiefaglige kursusrække kan jeg kun refere til programmet. John Juhler Hansen, Danmarks Industrimuseum, Horsens, fortalte om den kommercielle udendørsreklames historie, og Søren Hein Rasmussen, MegaNørd, Aarhus fortalte

Deltagere i SLA’s søndagsudflugt, Kærsgård Gods ved Brenderup, Fyn.

om reklamer, brugt som historisk kilde. Årsmøderne bliver også brugt til at udveksle nødstedte arkivalier. Det vil sige arkivalier, der er indkommet på arkiverne, men ikke hører til området. Det er altid spændende at se, om der er noget til vores arkiv – i år var der to protokoller fra Kirke Helsinge-Drøsselbjerg Kristelige Lytterforening. Til søndagsudflugten var der planlagt to stop. Første stop var ved Morten Korch Museet, Fyllested Mølle i Brenderup. Et museum, der var oprettet af Foreningen Morten Korchs Venner og stiftet i 2012. Fyllested Mølle har i 500 år hørt til Kærsgaard Gods og udnyttet vandkraften fra Storå. Fra 1907 til 1961 blev der produceret elektricitet ved hjælp af vandturbine og generator. Møllen stod ubrugt indtil for få år siden, hvor den blev renoveret for at danne rammen om Morten Korch Museet. I udstillingslokalet er trægulvet flere steder erstattet af en glasplade, hvor man kan se ned i kælderen til vandturbinen og generatoren, som stadig står der. Nu bliver vandet i åen ledt uden om møllen. Museet er ikke stort, så vi fik information om møllen og museet, inden vi gik ind og så udstillingen. En flot og informativ udstilling. Flere effekter var skænket af Morten Korchs søn, Morten Andreas Korch. Morten Korch (f. 1876) blev handelsuddannet, arbejdede som grossist, forlægger og senere som teglværksbestyrer samtidig med forfatterjobbet. Slog først rigtig i-

gennem i 1911. Evnerne og lysten til at skrive var størst, skiftede derfor spor i 1916 og helligede sig helt forfattervirksomheden. Der var en del kritik af hans bøger – nogle syntes, de ikke var lødige - men da De røde heste blev filmatiseret i 1950, forstummede kritikken. Filmen slog alle publikumsrekorder. Mange af bøgerne er blevet filmatiseret og vises stadig i TV. I Holse få kilometer fra museet købte Morten Korch en lystgård, hvor han om sommeren boede med sin familie. Under besættelsen boede han der i længere perioder. Det var her, han skrev mange af sine bøger, og inspirationen blev hentet fra naturen og landbrugsmiljøet på egnen. Næste stop på søndagsudflugten var Transportmuseet på Kærsgaard Gods, der lå få hunderede meter fra Fyllested Mølle. Vi kunne se hovedbygningen hen over et engareal, hvor Storå slyngede sig, men måtte køre uden om for at komme til godset. Kammerherre Henri Hage bød velkommen og viste os ind i den tidligere kostald, som havde huset, efter størrelsen at dømme, en meget stor kvægbesætning. Stalden husede nu en stor udstilling af kareter og hestevogne, der alle stod nypudsede og velholdte. Der var alt, lige fra Frederik VIII’s Coupè, charabanc, jumpe til ambulance og brandsprøjte samt et par veteranbiler. Ved lange borde mellem køretøjerne blev eftermiddagskaffen drukket, mens Henri Hage fortalte om godset med dets 420 ha. jord, hvor 250 ha. dyrkes 7

med planteafgrøder og 130 ha. med skov, resten er engarealer. Henri Hage fortalte en spændende historie om hvert køretøj, hvor det kom fra, og hvad det havde været brugt til. Gjorde opmærksom på de fine linjer, der var i dem. Kom også ind på de mange oplevelser i forbindelse med kørekonkurrencer og kørsel med firspand for Dronning Margrethe og prinsesse Marie. Istandsættelser og reparationer af køretøjerne blev udført i Polen. Der var de meget dygtige til håndværket, også interiøret og polstringen af hynderne blev udført i Polen, men med stoffer, der var blevet indkøbt i England. På grund af betonloftet i stalden er der næsten samme temperatur hele året, hvilket giver det ideelle klima for opbevaring af hestekøretøjer. Ved skiftende temperatursvingninger begynder hjulene ”at snakke” - de tørrer ind. På loftet af kostalden stod en samling af gamle landbrugsredskaber. Flere store redskaber var blevet skilt for at kunne komme op ad trappen. I seletøjskammeret så vi en af landets største og smukkeste samlinger af seletøj. Meget af seletøjet var af ældre dato og blev derfor ikke brugt. Nyt seletøj fik Henri Hage fremstillet i Polen. Besøget sluttede af med, at vi hilste på de fire flotte køreheste, der leverer hestekræfterne til vognene. Årsmødet var slut, og vi kørte tilbage til Vestsjælland. Håber på et gensyn til SLA’s årsmøde i 2019. Se billedkavalkader på SLA’s hjemmeside

GDPR og slægtsforskning Af Per Andersen, næstformand, Danske Slægtsforskere

Stamtræer af denne type vil stadig kunne deles på internettet, også efter de nye regler for databeskyttelse.

Som slægtsforskere var vi naturligvis meget spændte på, hvad GDPR ville komme til at betyde for vores slægtsforskning. Ikke så meget den slægtsforskning, vi sidder derhjemme og arbejder med på vores egen computer, for der er vi som privatpersoner ikke omfattet af persondataloven. Men vi vil gerne dele vores arbejde med andre mennesker, og så skal vi tage hensyn til, hvad vi må.

slægtsforskning, specielt i forhold til den rådgivning, som Datatilsynet tidligere havde givet i form af en vejledning for slægtsforskere.

I perioden op til den 25. maj 2018 verserede der mange rygter, og nogle malede fanden på væggen og mente, at det ville betyde afslutningen af den slægtsforskning, som vi kender. F.eks. kunne man i 2016 læse følgende overskrift fra et advokatfirma Populær hobby kan stride mod persondatalov. Men heldigvis skulle det ikke gå så slemt – langtfra.

Datatilsynet skrev altså, at vi ikke skal forvente væsentlige ændringer i, hvordan vi som slægtsforskere skal forholde os, når vi ønsker at viderebringe vores forskning. Det var gode nyheder til de mange tusinder, der arbejder med slægtsforskning.

Datatilsynets holdning Danske Slægtsforskere rettede i februar 2018 henvendelse til Datatilsynet for at høre, hvilke ændringer vi kunne forvente i forhold til

Datatilsynet svarede bl.a.: ”Det kan således umiddelbart forventes, at de samme generelle overvejelser, som fremgår af tilsynets informationstekst om slægtsforskning, ligeledes vil være relevante efter databeskyttelsesforordningens regler”.

Hvis man ser på almindelige persondata (ikke-følsomme personoplysninger), var den hidtidige praksis fra Datatilsynet, at man som slægtsforskere gerne måtte offentliggøre disse såsom navn, fødselsdato, vielsesdato, ægtefælle og nærmeste familie uden forudgående samtykke fra nulevende 8

og selvfølgelig også fra afdøde personer. Vores vejledning til slægtsforskere er derfor, at man på dette område kan fortsætte som hidtil – uden ændringer. Man kan altså fremover have disse oplysninger i sit slægtstræ, også selv om det er offentligt og også for nulevende personer. Nulevende personer har dog indsigelsesret, og så kan det være nødvendigt at fjerne det. Den almindelige praksis blandt slægtsforskere er dog mere stram. Det er normal kutyme ikke at offentliggøre de almindelige data om nulevende personer, selv om det strengt taget ikke er nødvendigt i forhold til loven. De afdøde Slægtsforskere kommer især i kontakt med oplysninger om afdøde personer (i sagens natur), og mange af disse er personfølsomme data (lige fra tilhørsforhold til specielle trossamfund til adoptioner, fadderskaber, skilsmisser, dødsårsager

Ved den endelige vedtagelse af den nye databeskyttelseslov i maj 2018 stemte Socialdemokratiet og de tre regeringspartier for det forelagte lovforslag, mens Folketingets øvrige partier undlod at stemme.

og straffesager). Lovens regler om oplysninger med særlige krav til beskyttelse er derfor ret afgørende. GDPR – altså EU’s persondataforordning – gælder som udgangspunkt ikke for afdøde personer. Men i Danmark har man i maj i Folketinget vedtaget en følgelovgivning, der betegnes som databeskyttelsesloven. I denne lov bliver gyldighedsperioden for GDPR udvidet til 10 år efter personens død. Men det er et stort fremskridt i forhold til tidligere, hvor det var meget uklart, hvor lang tid der skulle gå, inden man kunne offentliggøre personlige oplysninger om sine aner. Det nærmeste var vejledningen til den gamle persondatalov, der snakkede om beskyttelse ”i en vis

tid”! Og spurgte man Datatilsynet, fik man dets standardsvar, ”det må bero på en afgørelse i den konkrete situation”. Denne usikkerhed er nu væk, og det er klart, at 10 år efter personens død er oplysningerne ikke længere beskyttet af loven. Selvfølgelig skal anden lovgivning fortsat overholdes, og det er også tilladt at bruge sin sunde fornuft og i visse tilfælde vurdere, at data ikke skal offentliggøres af hensyn til de pårørende. Fotos Fotos kan godt være et smertensbarn fortsat. Det er sådan, at portrætfotos sidestilles med personlige oplysninger med særlig beskyttelse, og det er netop sådanne fotos, vi gerne vil offentliggøre af vores familie. Her må vi sørge for sam-

tykke til at publicere et portrætfoto, medmindre den pågældende person har været død i 10 år. Som tidligere nævnt skal vi stadig overholde anden lovgivning, og her er loven om ophavsret særlig vigtig i forhold til fotos. Vi bliver dog reddet af, at langt de fleste fotos, vi har mellem hænderne, er amatørfotos, og er disse taget før 1970, er de ikke omfattet af ophavsretsloven. I praksis er ophavsretsloven derfor ikke så svær at håndtere som slægtsforsker. Sammenfatning Man kan herefter sammenfatte de nye regler for slægtsforskernes offentliggørelse af persondata som vist i tabellen.

Nulevende personer

Afdøde personer

Ikke-følsomme oplysninger

Kan offentliggøres af slægtsforskere, dog har personen selv indsigelsesret

Kan offentliggøres af slægtsforskere

Følsomme personoplysninger

Kan alene offentliggøres med udtrykkeligt samtykke fra den pågældende person

Kan offentliggøres 10 år efter, at den pågældende person er død (dog skal øvrig lovgivning overholdes).

Enhver arkivars skræk

Oversvømmelse i august på Odder Lokalhistoriske Arkiv

Af Eva Schmidt, arkivleder, Odder Lokalhistoriske Arkiv

Det fredede stuehus er fra 1844 og er en del af den tidligere Sandager Mølle, senere Odder Vand- og Dampmølle. Huset var bolig for møllerfamilien helt op til 1955, hvor møllen stoppede sin produktion. Herefter købte Odder Sogneråd ejendommen og lejede den ud til Odder Museum.

Tirsdag den 14. august om formiddagen løb Odder Å over sine breder som følge af et voldsomt regnvejr. Det gik ud over det gamle, fredede stuehus på Odder Museum, og det er her, at arkivet bor i halvdelen af stueetagen.

Se, dette viser bare, at man aldrig skal sætte arkivalier på gulvet! Vi havde i skyndingen glemt, at vi også havde et kortskab, og enkelte af kortene var blevet fugtige i bunden. De blev ligeledes lagt til tørre og blev ikke beskadiget.

Vandet kom væltende ind fra bagsiden af stuehuset, der ligger lige op til åen, og i løbet af en halv time stod vandet ca. 40-50 cm op over sokkel og fodrem. Der var ikke noget, vi kunne gøre for at hindre vandmasserne i at komme ind i huset. Vi ville ingen gavn have af sandsække og lignende.

I den anden ende af huset er der udstillinger, og her fik vi flyttet nogle museumsgenstande væk i løbet af formiddagen og lagt andet til tørre. Så det hele blev reddet uden for vandets rækkevidde. Vi kan glæde os over, at der i stuehuset stort set ikke var originale arkivalier, de ligger i en lille magasinbygning et andet sted på grunden – og her var der heldigvis ikke noget vand!

Det lykkedes os at komme ind i huset, før vandet stod op over dørtrinnet, og sammen med én af arkivets frivillige, Shahroz, gik vi i gang med at redde, hvad reddes kunne. Strømmen blev taget fra og IT-systemer frakoblet, inden vandet nåede at ødelægge det. Aviser og bøger blev flyttet fra de nederste hylder, og de nederste skuffer i vores stålskabe blev tømt for mapper. En kasse med fotos i kuverter blev reddet op fra gulvet, og heldigvis var der ikke sket ret meget – billederne var kun let fugtige, og de blev bredt ud og lagt til tørre i en anden bygning og kuverterne smidt ud.

Vandet trak sig ret hurtigt tilbage, i løbet af en times tid, men hvor så der ud – fugtigt overalt og et fint lag af jord og mudder over hele gulvet. Vi fik taget kontakt til Dansk Bygningskontrol, som kom og fik sat store affugtere op i hele huset, og med hjælp fra personale på Moesgaard Museum (som vi er en afdeling af) fik vi pumpet det sidste vand ud. Affugterne kørte nok en måneds tid, før der var tørt nok til, at bygningen kunne tages i brug igen.

Det tog tid Det næste stykke tid blev der arbejdet meget i stuehuset. Allerførst en grundig rengøring af adskillige omgange. Det var nødvendigt at nedbryde en del sokler til reoler, stålskabe og montrer af hensyn til både affugtning og rengøringen. Der blev endvidere taget gulvbrædder op i de forskellige rum for at holde øje med fugten. Arkivets frivillige kunne jo ikke arbejde i arkivets lokaler, men det betød ikke, at de blev arbejdsløse efter den første måneds tid. Da reoler var kommet på plads, nye, højere sokler lavet osv., så gik de frivillige i gang med at få ting på plads, sortere alt det, der havde ligget i skabe og på hylder – og det var nu ikke så tosset – vi er nu i gang med en større oprydning af meget af det, der mere eller mindre tilfældigt var sat ind på hylderne. Forsikringsselskaberne ville ikke anerkende oversvømmelserne i Odder – det gik ud over mange steder i byen – men i september accepterede Stormrådet episoden i Odder som en hændelse, der kan udløse erstatning. Så er vi spændt på, hvad vi får af erstatning. Der er gået inventar og gulve til, og vi har brugt oceaner af arbejdstimer.

Vandet gik et godt stykke op af bindingsværket.

Der stod 5-7 cm vand i hele underetagen i arkivets lokaler.

Klimasikringsprojekt Vi krydser fingre for, at en sådan oversvømmelse ikke sker igen, men risikoen er der. Odder Mu-

seum er i dialog med Odder Kommune, som er ved at udarbejde et klimasikringsprojekt for blandt andet det område, museet ligger i.

Det har været i gang siden foråret, og her i efteråret har kommunen budgetteret med midler, så der kan laves en blivende løsning i 2019. Det glæder vi os meget til.

Odensearkivernes digitaliseringsprojekt Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv

15 odenseanske lokalarkiver er fælles om et digitaliseringsværksted, der har centrum på Odense Stadsarkiv Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms Dalumafdeling på strandtur i 1933. Den senere chefredaktør for Aktuelt, Harry Rasmussen, ses med mandolin i forreste række som nr. 3 fra venstre (Dalum-Hjallese Lokalarkiv).

Digitaliseringen bliver hele tiden en større og større del af vores hverdag. Det mærker man også på de små lokalhistoriske arkiver rundt om i landet. I Odense har vi 15 små lokalarkiver, der drives af

til sammen omkring 100 frivillige ulønnede medarbejdere. Arkiverne fik i slutningen af 00’erne gennem det kommunale arkivudvalg omkring 150.000 kr. i tilskud til deling. Denne bevilling havde, hvis man 11

ser bort fra den årlige prisregulering, ligget på det samme niveau siden slutningen af 1980’erne. På budgettet for 2010 afsatte Odense Kommune imidlertid mid-

Fire søstre fra Dalum fotograferet omkring 1. verdenskrig (Dalum-Hjallese Lokalarkiv).

ler til øget digitalisering af lokalarkivernes samlinger, og derved fik de 15 lokalarkiver tilsammen tilført årligt 150.000 kr. ekstra. Det gav naturligt nok anledning til, at vi satte os ned og overvejede, hvordan vi bedst muligt kunne udnytte den nye bevilling. Arkiverne har store samlinger af såkaldte ustabile og skrøbelige medier som f.eks. VHS-bånd, spoleog kassettebånd, nitratnegativer og smalfilm m.m. Hvis disse fantastiske kilder til vores fælles historie ikke skal gå tabt, må lokalarkiverne tænke i retning af digitalisering af sådanne medier. Det kan dog være en meget bekostelig affære, hvis materialet skal digitaliseres hos private udbydere. Derfor var det vigtigt, at digitaliseringsopgaven hovedsagelig skulle kunne klares af de mange engagerede frivillige på arkiverne. Det stod hurtigt klart, at arbejdet skulle foregå i en eller anden form for ”digitaliseringsværksted”. Hvis et sådant fælles digitaliseringsværksted skal fungere optimalt, så kræver det blandt andet, at vi hele tiden har følehornene ude i forhold til at skaffe nye maskiner til de typer af medier, vi på nuværende

tidspunkt ikke kan digitalisere. Der skal hele tiden købes nyt udstyr og nye programmer, så arkiverne også kan håndtere de nye materialetyper, der måtte dukke op. En digitalisering vil samtidig åbne for en bredere formidling af materialet både på lokale platforme og på fælles, landsdækkende websteder som f.eks. arkiv.dk. Et andet vigtigt element i et digitaliseringsværksted var for os, at de enkelte arkiver ikke skulle ud og købe dyrt udstyr, men at vi kunne købe meget af det i fællesskab og benytte det på skift. Digitalisering er tidkrævende og dyr – og derfor er det vigtigt, at de frivillige medarbejdere var med i projektet. En ting er at etablere et digitaliseringsværksted, noget andet er at holde det kørende. Det kræver mange frivillige arbejdstimer. Odense Stadsarkiv har siden sin oprettelse haft en konsulentfunktion over for lokalarkiverne. Det første, vi gjorde i 2010, var derfor at udsende et spørgeskema til arkiverne. Her spurgte vi ind til, hvilke typer medier arkiverne lå inde med i deres samlinger. Dernæst var der en besøgs- og registreringsrunde til lokalarkiverne med henblik på at kortlægge mængden af de forskellige typer af arkivmateriale, der 12

skulle digitaliseres, så vi kunne få et overblik over, hvilke medier vi først skulle koncentrere indsatsen om. Undersøgelsen viste, at hovedvægten af materiale var billeder, dias, videobånd i diverse afstøbninger samt lydoptagelser og smalfilm. Spørgeskemaet og besøgsrunden affødte en række spørgsmål som f.eks.: Kan vi stole på disse tal? Og er alt lige vigtigt i relation til digitaliseringen? Hvilke materialer er mest nødlidende? Og bagefter spurgte vi: Hvordan når vi længst for de penge, vi nu har til rådighed? Hvilke kvalitetskrav skal vi stille til digitaliseringen? Og skal der være tale om en digitalisering til formidling og/eller også en digitalisering med henblik på bevaring på længere sigt? Ud fra den økonomiske ramme, vi havde til rådighed, var det nødvendigt, at der blev foretaget en prioritering af, hvilke materialetyper vi skulle starte med, og hvilke det var realistisk at digitalisere selv. Nogle af materialerne var mere medtagne end andre, og nogle materialer lå i formater, der er hurtigt på vej mod forældelse. Her er det vigtigt, at kvaliteten i digitaliseringen var i orden, og at de brugte digitale bevaringsformater, der er de af Rigsarkivet anbefalede standarder, er

Fra sortersalen på Dalum Papirfabrik - et af de mange digitaliserede billeder fra arkivet i Dalum-Hjallese, som nu også ligger gemt på lokalarkivernes fælles server på Odense Stadsarkiv (H. Lønborg fot. 1913, Dalum-Hjallese Lokalarkiv).

Paarup Lokalhistoriske Arkiv har digitaliseret arkivets smalfilm, så de nu findes dels på en ekstern harddisk og på dvd’er. Arkivet modtog for en del år siden en 16-mm film, der viser byggeriet af Mulvad Møbler i 1962 på Rugårdsvej. På et af de viste billeder ses opmålingen af grunden. I baggrunden Paarup Rådhus og plejehjemmet Solgården, der nu begge er forsvundne. Og på det andet billede studeres tegningerne til byggeriet. Nu er hele området bebygget, og på rådhusets og plejehjemmets oprindelige pladser er der nu parkeringsplads for det netop 50 år gamle Tarup Center. At filmen er digitaliseret betyder, at arkivet har kunnet lægge bidder af den på nettet.

tilstrækkeligt arkivbestandige. Det er ikke sikkert, at vi får en chance til. For at sikre os, at kvaliteten af det, vi digitaliserede, og det udstyr, vi indkøbte, var i orden, forhørte vi os hos folk inden for både arkivverdenen og mediefagfolk, der vidste mere om emnet end vi selv. På den baggrund besluttede vi, at opgaven med at digitalisere medierne VHS, kassettebånd, dias, glasplader, fotos og negativer skulle lokalarkiverne i videst muligt omfang løfte selv. Derfor blev der indkøbt en flatbedscanner til hvert af de 15 arkiver, og derudover købte vi til overspilningsarbejdet to kassettebåndsafspillere og fire VHS-maskiner til deling mellem arkiverne. Kassettebånds- og VHS-maskinerne kunne lagre det afspillede i digitalt format. Arbejdet med at digitalisere smalfilm og de mere sjældne videoformater besluttede Arkivudvalget, at Stadsarkivet skulle tage sig af. Hermed fravalgte vi også en endnu dyrere løsning, nemlig at digitaliseringen af dette materiale skulle foregå på det private marked for den slags. Vi vurderede nemlig, at det meget hurtigt ville dræne budgettet for midler. I stedet blev der til de nævnte formål indkøbt

nogle specialbyggede maskiner til digitalisering af 16 mm smalfilm og Super 8 mm samt Standard 8 mm smalfilm. Disse maskiner blev købt hos en virksomhed i Tyskland, der har specialiseret sig i at bygge gamle smalfilmsfremvisere om, så de kan bruges til at konvertere de gamle analoge smalfilm til digitale filer. Maskinerne har fået skiftet den gamle pære ud med en LED-pære, objektivet er skiftet til et vendeobjektiv, hvorpå der er monteret et lille digitalkamera, der optager filmen og sender den videre til en konverter, hvor det analoge signal bliver lavet om til et digitalt signal, der sendes ind i filmredigeringsprogrammet på en kraftig PC’er. Her kan filmen så redigeres og gemmes i det ønskede filformat MPE4. Her skal det siges, at der er findes andre løsninger end den, vi valgte at bruge. For eksempel findes der scannere, der kan scanne smalfilmene ramme for ramme, men disse scannere ligger i en prisklasse, som er uden for Arkivudvalgets budget. Ud over at håndtere smalfilm har vi i Arkivudvalget i Odense Kommune siden 2010 investeret i udstyr til at digitalisere spolebånd, og det er samtidig lykkedes os at få fat i maskiner til at digitalisere nogle af de lidt mere sjældne videoformater såsom U-Matic, Betamax, SuperVHS og DVCAM. 13

Som det foreløbigt sidste skud på stammen i vores digitaliseringsværksted har vi erhvervet en bekostelig protokolscanner i efteråret 2017. Med dette køb er det nu muligt at scanne nogle af de mange protokoller, som arkiverne har i deres samlinger, så de kan blive tilgængelige i det nye kildevisermodul, der skulle komme på arkiv. dk i december 2018 eller i januar 2019. Samtidig scanner Stadsarkivet de protokoller, der stammer fra arkivernes lokalområder, men som nu opbevares på arkivet. I første omgang regner vi med at lægge protokoller ud på arkiv.dk fra tiden op til engang i 1930’erne, men vi vil fortsætte med at scanne også protokoller længere op i tiden, også for at sikre bevaringen af materialet. Når de forskellige arkivmaterialer er blevet digitaliseret, bliver de gemt på lokalarkivernes maskiner og på en ekstern harddisk, som løbende bliver afleveret til Stadsarkivet, så materialet kan flyttes over på en arkivserver, hvor alt det digitaliserede materiale bliver arkiveret og dermed også sikret for eftertiden.

Arkivportræt nr. 42

Fra søvnig landsbykommune til bydel i hastig vækst Af John Thrane, cand. mag., freelance

Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv gemmer både på historien fra de gamle dage og på samtidshistorien fra nutiden, der viser, hvordan dagligdagen i Aarhus-bydelen Gellerup former sig.

Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv har udarbejdet registre for bl.a. tyendeprotokoller, konfirmerede og gravsteder i de gamle sogne Brabrand, Årslev, True og Gellerup. (Foto John Thrane).

Alle lokalhistoriske arkiver har deres helt egne perler med fortællinger om spændende menneskeskæbner og begivenheder, og Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv er ingen undtagelse. Arkivet dækker den gamle BrabrandÅrslev Kommunes område, der omfattede sognene Brabrand, Årslev, True og Gellerup. Den nuværende Aarhus-bydel kan bryste sig af flere berømte sønner, og blandt dem er den første danske Atlanterhavsflyver, Holger Høiriis, der krydsede Atlanterhavet i 1931 i et lille enmotors fly fra New Foundland med København som mål. Efter en ufrivillig mellemlanding i Tyskland fik danskeren en heltemodtagelse i København og blev efterfølgende også behørigt hyldet i fødebyen Brabrand. Historien om Holger Høiriis er skrevet af en af de frivillige arkivmedarbejdere, cand. mag. Lars Nikolajsen og kan læses i Århus Stifts

Årbøger 2015. I samme årbøger kan man også læse om iværksætteren Willy Johannsen, der udover at grundlægge Aarhus Skibsværft A/S under besættelsen også skabte dansk knallertproduktions to største succeser, Derby og Skylon, der var med til at gøre de danske veje usikre i knallerternes storhedstid i 1950’erne og 60’erne. Størst betydning for udviklingen i den gamle Brabrand-Årslev Kommune fik etableringen af Jaka, Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik Amba, i Brabrand i 1950’erne. Med 500 ansatte var Jaka i 1980’erne Danmarks næststørste kødkonservesfabrik og skinkeeksportør, og i mange år var dåsen med Jaka Bov fast inventar i mange danske hjem. Konservesfabrikken skabte grundlaget for en stærk befolkningsmæssig og bymæssig udvikling, fra en lille omegnskommune i 1950’erne til en bydel i hastig vækst i 1960’erne. 14

Frivillig arbejdskraft Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv blev oprettet i 1982 på initiativ af to lokale initiativtagere, Bendt Christensen og Børge Nielsen. I en annonce i den lokale avis efterlyste de flere kræfter og interesserede til at løfte opgaven med at indsamle og bevare lokalhistorien i den gamle Brabrand-Årslev Kommune, der med kommunalreformen i 1970 var blevet en del af Aarhus Kommune. En halv snes frivillige meldte sig, og arkivet fik i første omgang stillet et lille lokale til rådighed i Brabrand Bibliotek i Brabrandhus. En kommunal sparerunde lukkede Brabrand Bibliotek i 1991, og arkivet blev flyttet til Gellerup Bibliotek, hvor arkivet stadigvæk har til huse med et arkivlokale og et anneksrum til registrering af større afleveringer. Arkivet har fast åbningstid hver lørdag formiddag samt efter aftale og drives på frivillig basis af en fasttømret arbejdsgruppe på en halv snes frivillige ildsjæle. ”Vi har et godt og tæt samarbejde med Gellerup Bibliotek. Vores dør ud til biblioteket er meget sjældent lukket. Vi er meget glade for at være en del af et aktivt biblioteksmiljø, og vi hjælper gerne, når bibliotekets personale får spørgsmål om lokalhistorien og arkivalier”, fortæller Vibeke Harsberg, der har været med som frivillig i arkivet siden starten i 1982 og har en professionel baggrund som historiker og arkivar, bl.a. hos Landsarkivet i Odense og Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa. Flugtvej for forsvarsminister Alt er dog ikke rosenrødt. Arkivet lider under pladsproblemer, og der har også være problemer med hærværk i form af knuste ruder og vandskade fra nedsivende vand fra etagerne oven over arkivet, beret

Holger Høiriis flyvemaskine Liberty ved Lyngbygård. Brabrand-borgere ser interesseret på flyvemaskinen, som krydsede Atlanterhavet med start fra New Foundland. (Foto Arkivet).

Danmark første Atlanterhavsflyver, Holger Høiriis fra Brabrand, bliver modtaget på gårdspladsen i fødehjemmet Høiriisgård den 2. juli 1931. Det danske svar på Charles Lindbergh blev født i Brabrand den 13. juni 1901, og krydsede Atlanterhavet i flyet ”Liberty” sammen med den tyske fotograf og sponsor Otto Hillig. (Foto Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv).

Brabrand Kalenderen 2018 med Sønder Årslev Kirke fotograferet ca. 1955. Kalenderen er udkommet hvert år siden 1993 og er en vigtig del af arkivets arbejde med at formidle lokalhistorien. (Foto Arkivet).

ter Vibeke Harsberg, der også kan fortælle, at arkivet spillede en rolle som flugtvej, da Gellerup Bibliotek under en opblussen i debatten om Muhammed-tegningerne dannede rammen for et møde mellem beboerne i Gellerupparken og Aarhusborgmester Jacob Bundsgaard og forsvarsminister Nikolai Vammen. Arkivet måtte rydde op mellem reolerne og på gangene, og tyverisikringen på et af vinduerne blev fjernet for at give fri passage for borgmesteren og ministeren, hvis stemningen spidsede til. Politiet var dog mødt talstærkt op, og alt forløb i god ro og orden, beretter Vibeke Harsberg. Stor udklipssamling Arkivet rummer i dag ca. 55 hyldemeter med arkivalier fra foreninger, virksomheder, institutioner og privatpersoner i Brabrand og Årslev. Der er både gammelt arkivmateriale, der fortæller, hvordan livet blev levet i de gamle dage i de fire sogne, men også nyt arkivmateriale med samtidsdokumentation, der viser, hvordan dagligdagen i Aarhus-bydelen Gellerup former sig. Med hensyn til det ældre materiale, så ligger vi inde med billeder,

foreningspapirer, kort, erindringer, erhvervsmateriale, arkivalier fra boligforeningerne, bl.a. fra afdelingsbestyrelsen fra Toveshøj, og brandvurderingsprotokoller og trykte ting såsom bøger, aviser samt kopier af kirkebøgerne. Vi har også et stort arkiv fra idrætsforeningerne i Brabrand-Årslev Kommune, som netop er blevet registreret og gjort tilgængeligt for publikum, fortæller Vibeke Harsberg. Arkivet råder også over en stor emneopdelt udklipssamling med avisudklip fra området samt en stor samling af lokale reklameaviser fra 1984 til 2014. Databaser og digitalisering Arkivet har en indbundet udgave af de to lokale aviser, Brabrand Borger Blad (1929-1953) og Brabrand og Omegns Avis (1953-1980). På baggrund af aviserne er der lavet et navneregister i en database, hvor der kan søges på personnavn, stednavn, emne, f.eks. foreningsnavn og indhold med en kort beskrivelse af, hvad omtalen drejer sig om samt datoen for, hvor oplysningerne er fundet. Efter 1980 fik lokalaviserne et større geografisk dækningsområde, og her har arkivet valgt kun at lave et udklipsregister fra aviserne. Med udgangspunkt i aviserne har 15

arkivet også lavet en database over alle konfirmerede i Brabrand-Årslev 1930-1979, hvor der kan søges på efternavn, fornavn, adresse, forældre, konfirmationskirken samt datoen for konfirmationen. Arkivet har også udarbejdet en database over fødte, viede og døde i Brabrand-Årslev Kommune, hvor der kan søges i kirkebøgerne på årstal og sidetal. Alle siderne i kirkebøgerne er affotograferet og er søgbare via et link på arkivets hjemmeside. Arkivet tog i 2011 og 2012 initiativ til, at alle gravsten på Brabrand Kirkegård og Sønder Årslev Kirkegård blev fotograferet. Billederne er lagt på nettet og er søgbare sammen med de oplysninger, som står på gravstenene. Fra Brabrand Kirkegård er der billeder af 1904 gravsten og 123 billeder fra Sønder Årslev Kirkegård. Arkivet ligger inde med ca. 6.500 registrerede billeder fra lokalområdet lige fra skolebilleder, gader og veje, virksomheder, begivenheder, portrætter, fester, sport og foreningsliv m.m. En del af billederne er digitaliseret og er søgbare på arkiv.dk, men der mangler en del endnu.

Brabrand IF’s serie 5 fodboldhold med hovedsponsor Jaka på brystet fotograferet i 1981 med holdleder Bent Andersen og træner Poul Kastrup. (Foto Arkivet).

“Vi har en stor opgave liggende foran os med at få scannet mellem tre og fire tusinde billeder ind. Og der ligger måske omkring det samme antal billeder, der er scannet ind, men som ikke er registreret i Arkibas”, siger Vibeke Harsberg. Samtidig gemmer arkivet på TVBrabrands samlede produktion og en række private film, videoer og kassettebånd. Helhedsplanen og gæstearbejdernes historie Arkivet har som nævnt også fokus på at indsamle nyt materiale med samtidsdokumentation. Der bliver indsamlet plakater og så meget som muligt information om helhedsplanen for Gellerup, og senest har man startet et projekt, der sætter fokus på gæstearbejderne, hvor der indsamles materiale om indvandrernes historie i Gellerup. Det foregår bl.a. i form af interviews med de tyrkiske indvandrere, der kom til Danmark i 1970’erne. ”1970’erne var en brydningstid, både for danskerne og for gæstearbejdere, der kom hertil, og de spiller stor rolle i vores fælles historie. Det er vigtigt, at vi også får indsamlet dokumentation fra de indvandrende danskere, da de også er en del af det danske samfund”, siger Vibeke Harsberg og fortsætter: ”Vi spørger ind til deres hverdag. Hvad de lavede i fritiden? Hvordan klarede man sig i et land, hvor man

ikke kunne sproget. Hvordan fik man noget at bo i og fik sine børn sendt i skole?” Mange besøgende Arkivet har mange besøgende, både studerende og forskere, ikke mindst fordi Gellerup som bydel er en del i vælten. ”Senest har vi haft besøg af en gruppe unge studerende, der læste oplevelsesøkonomi, og vi får mange henvendelser på mail. Vi kan registrere en stigende interesse, og vi har haft over 135 besøgende i 2018. Det skyldes måske, at vi er et ret velrenommeret lokalarkiv, hvor der er det i æskerne, som der står udenpå”, siger Vibeke Harsberg med et smil. Arkivet står bag flere udstillinger bl.a. i Gellerup Biblioteket, og man har stort fokus på formidlingen af de mange ting, der gemmer sig i arkivæskerne. Her spiller Gasværket i Brabrand, der er et kulturelt samlingssted i Brabrand-Årslev, en vigtig rolle. ”Vi har ikke en støtteforening, der står bag arkivet, men vi har et stærkt samarbejde med lokalforeningen ”Det gamle Gasværk”, der har ca. 500 husstande som medlemmer”. Arkivet er medlem af støtteforeningen, og Gasværket bliver brugt flittigt til foredragsaftener, den årlige julestue og præsentation af Brabrand Kalenderen, der udkom16

Arkivet deler lokaler med Gellerup Bibliotek. Vibeke Harsberg foran en af de mange udstillinger i biblioteket som lokalarkivet står bag. (Foto John Thrane).

mer hvert år i november måned i et oplag på 500 stk. ”Her afholder vi hver år 3-4 lokalhistoriske aftener, hvor arkivet tager fat i forskellige emner, f.eks. ”Guld fra billedarkivet” eller sætter fokus på en bestemt tid, f.eks. ”Brabrand omkring år 1900”. Senest afholdt vi et foredrag om konservesfabrikken Jaka, hvor der mødte 200 interesserede op”, fortæller Vibeke Harsberg. Arkivet spiller en meget aktiv rolle i lokalsamfundet og er med i mange forskellige lokale arrangementer. Arkivet arrangerer bl.a. byvandringer i Brabrand, og arkivet er fast medarrangør af Brabrand Kulturuge. I 2017 var arkivet også en vigtig medspiller i Eutopia festivalen, der fandt sted i slutningen af juli måned. Eutopia festivalen var en del af programmet i forbindelse med, at Aarhus i 2017 var europæisk kulturhovedstad. Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Gudrunsvej 78, 8220 Brabrand Åbent lørdag kl. 11-13 E-mail: brablok@hotmail.dk www.brabrandarkiv.dk

ANNONCE

ENESTÅENDE CHANCE Nu kan jeres arkiv igen få overdraget historiske originalaviser fra de nationale avissamlinger. Kulturarvsinstitutioner og mediehuse får nu igen en unik mulighed for at erhverve årgange af danske dagblade og distriktsaviser fra de nationale avissamlinger. Det drejer sig om nye titler, som ikke tidligere har været tilbudt. Det Kgl. Bibliotek har digitaliseret mere end en tredjedel af den nationale avissamling, som består af 75 millioner avissider. Den digitale kopi regnes for en ekstra sikkerhedskopi, og derfor udskiller vi det ene af to papireksemplarer.

Det betyder, at jeres arkiv nu igen har mulighed for at få overdraget de aviser, som I kunne være interesseret i. De resterende aviser kasseres, så det er nu, I skal melde jeres interesse! Læs mere om titler, perioder og vilkår, og indsend jeres ønsker til aviser senest 1. februar 2019: Statsbiblioteket.dk/originalaviser

Rigsarkivet

Se pressemedd. i fuld længde på sa.dk.

– forkortede pressemeddelelser

29. august 2018 Rigsarkivet i Aabenraa søger frivillige til fotografering af arkivalier Deltag i intromødet for nye frivillige fotografer på Rigsarkivet i Aabenraa og hør om mulighederne for at blive en del af en fotogruppe, der digitaliserer arkivalier til Arkivalieronline. Det kræver ingen forkundskaber at være del af en fotogruppe, og man forpligter sig ikke til at lægge et bestemt antal timer om ugen på arkivet. Fotoudstyret sørger vi for. 19. september 2018 Nyt på Arkivalieronline – herunder fynske skolearkiver, skifter og mere Arkivalier fra det fynske skole- og fattigvæsen Du kan nu finde optagelsesprotokoller og protokoller over disciplene fra bl.a. Odense Katedralskole og Assens Latinskole under Øvrige samlinger: Skole og Sociale forhold, sundhedsvæsen. Kilder til ejendomshistorie i Sønderjylland Grundakter og grundbøger fra ca. 1881-1920 fra Haderslev Amtsret og Rødding Amtsret findes under Find en ejendom: Sønderjysk tinglysning og Sønderjylland og hertugdømmerne: Sønderjysk tinglysning. Københavnske skifter Arkivalierne stammer fra Københavns Skiftekommission, Borgretten og Hofretten og omfatter bl.a. Skiftedokumenter: Offentlige boer 1771-1807 og Originale skiftebreve 1683-1781. Se materialet under Find din slægt: Skifter fra København og Skifter, hele landet. Aarhus Rådstue og Købstadskommune – forhandlingsprotokoller og brandforsikringsprotokoller Arkivalierne omfatter:

 Forhandlingsprotokoller fra di-

verse udvalg ca. 1770-1943  Brandforsikringsprotokoller 1835-1877  Kopibøger 1873-1940

Se materialet under Øvrige samlinger: Købstæder og Købstadskommuner og Aarhus Købstad. Stambøger fra Gardehusarregimentet Stambøgerne 1774-1906 fra Gardehusarregimentet, København se: Find din slægt: militære stambøger og personalefortegnelser. Nørrejyske pastorater og kirkeinspektioner Flere digitaliserede arkivalier er nu tilgængelige fra de nørrejyske pastorater og kirkeinspektioner. Materialet omfatter:  Liber Daticus  Gudstjenesteprotokoller  Forloverprotokoller  Tillysningsprotokoller  Kommunionbøger  Regnskabsbøger

Se Øvrige samlinger: Kirken: Præster, pastorater og sognet. Nye digitaliseringer fra de frivillige Trods den varme sommer har vores frivillige fotografer ufortrødent arbejdet videre, og sidst i august blev bl.a flere dødsattester og strafferegistre publiceret. De frivillige fotografers digitaliseringer kommer løbende på Arkivalieronline. 12. oktober 2018 Jagten på de forsvundne arvinger fortsætter Fra den 24. oktober dykker arkivar Adam Jon Kronegh og Mette Frisk endnu en gang ned i Rigsarkivets 465 hyldekilometer Danmarkshistorie i jagten på de forsvundne arvinger. DR starter en ny sæson af ”Forsvundne arvinger”, og Rigsarkivet spiller en helt central rolle. 18

TV-serien viser, hvad der sker, når en bobestyrer beder Rigsarkivet om hjælp til at finde arvinger til en afdød person. Hvert program viser opklaringen af en konkret sag, og samtidig kan seerne få et indblik i interessante dele af Danmarks historie. Forsvundne arvinger viser, at sporene kan følges og trådene samles, fordi Rigsarkivet bevarer de originale dokumenter til det danske samfunds udvikling. 25. oktober 2018 Ny øverste chef til Rigsarkivet Rigsarkivets nye rigsarkivar bliver Anne-Sofie Jensen, der kommer fra en stilling som vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Kulturminister Mette Bock har udnævnt Anne-Sofie Jensen til ny rigsarkivar. Anne Sofie Jensen tiltræder sin nye stilling den 1. januar 2019. Den nuværende rigsarkivar, Asbjørn Hellum, har valgt at fratræde sin stilling efter 9 år i Rigsarkivet, da hans åremålsansættelse udløber. Frem til 1. januar 2019 er Ole Magnus Mølbak Andersen (vicedirektør, Brugerservice og Formidling) konstitueret rigsarkivar. 14. november 2018 Arkivalieronlines indhold inddelt i flere emner for bedre overblik Indholdet (samlingerne) på Arkivalieronline er blevet inddelt i flere emner, der skal give et bedre overblik og gøre det lettere at finde det, du søger. Ændringerne er sket på baggrund af ønsker fra vores brugere om et bedre overblik. Find de nye emner Alle emnerne bliver vist på indgangssiden til Arkivalieronline. På forsiden af sa.dk finder du links til de mest benyttede emner (kirkebøger, folketællinger, lægdsruller og skifter) samt til sa.dk/ao, hvor du kan se dem alle.

Foreløbig planlagte modulkurser 2019 Tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner VELUX Fonden yder via SLA støtte til afholdelse af kurser. I skrivende stund er behandling af efterårets Velux-ansøgninger ikke afsluttet. Tidligere priser fastholdes derfor, til svar fra VELUX Fonden er modtaget. Deltagerpriser kan således ændre sig, men kun i nedadgående retning!

LANA, Nordjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 25. og 26. februar kl. 09.30 – 16.00 (mandag/tirsdag) Sted: Kulturstationen Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA 600 kr. for medlemmer af SLA og ODA 1.000 kr. for andre Deltagelse: Maks. 30 kursister Tilmelding: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 18. februar

LANA, Nordjylland Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk Arkiv Tid: 2. april kl. 09.30 – 16.00 (tirsdag) Sted: Kulturstationen Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv Pris: Gratis Kontakt: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 26. marts

Paraplyen, Lokalhistoriske Arkiver i Kalundborg Modul 3: Billeder I og II Tid: 25. februar og 4. marts (to mandage) kl. 10.00 – 16.00 (to mandage) Sted: Raklev Sognegård Elledevej 59, Kalundborg Frokost: Incl. Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen 600 kr. for medlemmer af SLA og ODA 1.000 kr. for andre Deltagelse: Maks. 30 kursister Tilmelding: Anne Christensen e-mail: anvil@mail.dk Tlf.: 5885 5173 Seneste tilmelding: 15. februar

Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 4 dag 1: Lokalarkivets forhold til omverdenen Tid: 23. marts kl. 10.00 – 16.00 (lørdag) Fra kl. 09.30 kaffe og rundstykker Sted: Stjernevejsskolen, Mosegade 75 Hedensted Frokost: Incl. Pris: 100 kr. for medlemmer af Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke 300 kr. for SLA og ODA medlemmer og 500 kr. for andre Tilmelding: Connie Rosengaard e-mail: connie.rosengaard@gmail.com Alt. tlf.: 4057 2449 Seneste tilmelding: 12. marts

Arkivsamvirket i Ringkøbing-Skjern Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 2019 Sted: Ringkøbing Kontakt: Poul Erik Pilgaard Mail: ringlokalarkiv@gmail.com

Lokalarkiver i Østjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: Efteråret 2019 Sted: Lokalarkiver i Østjylland Kontakt: Hanne Skriver Mail: hanne.m.skriver@gmail.com

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@danskearkiver.dk samt  de tidligere amtskredse, samvirker og kommuner

Foreløbig planlagt kursusaktivitet 2019 Sammenslutningen af Lokalarkiver

Arkivuddannelse Arkivuddannelsens modulkurser, opgjort på landsplan, er steget væsentligt fra 429 kursusdage i andet halvår 2017 og 333 dage i løbet af foråret 2018 til 513 kursusdage de seneste fem måneder.

Arkibas- og IT kurser Inden for Arkibas- og IT kurser er deltagelsen steget i samme takt opgjort på de kurser, SLA udbyder og gennemfører i sekretariatet. I 2017 gennemførte vi 17 Arkibas- og IT-kurser, og i 2018 er der gennemført 21 kurser.

Nævneværdigt er især, at ikke kun arkivsamvirker og kredse, men også kommuner deltager i planlægning og afholdelse af kurser. Senest er Jammerbugt Kommune kommet på banen og kører i skrivende stund arkivuddannelsens modul 1 med deltagelse af 37 kursister!

Undervisning i Arkibas og IT foregår også lokalt. Disse kurser indgår ikke i SLA’s statistikmateriale. Råd og vejledning Kontakt SLA’s sekretariat på sla@danskearkiver.dk og tlf. 7584 0898 for råd og vejledning til planlægning og gennemførelse af kurser. Hold i øvrigt øje med: www.danskearkiver.dk

Arkivuddannelsen, se side 28, OmSLAget 1, 2018 og uddannelsesartikel OmSLAget 1, 2017.

Arkivuddannelsen - modulkurser Gennemføres ved 15 deltagere – maks. deltagelse, se de enkelte kurser Fælles for modulkurser:

Tid: Pris: Tilmelding:

Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 16. og 23. januar (to onsdage) Sted: Sct. Jørgens Sognegaard Brydegårdsvej 15, Svendborg Seneste tilmelding: 13. januar

Kl. 10.30 – 16.00 med kaffe og brød fra kl. 10. 600 kr. for SLA og ODA medlemmer, 1.000 kr. for andre Elektronisk på www.danskearkiver.dk eller SLA’s sekretariat: bjb@danskearkiver.dk

Modul 3: Billeder I og II Tid: 25. marts og 1. april (to mandage) Sted: Glostrup Lokalarkiv Hovedvejen 134, Glostrup Maks. deltagelse: 30 kursister Seneste tilmelding: 18. marts

Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: Efteråret 2019 Sted: Nykøbing F Skytteforening Ved Kohaven 9, Nykøbing F Maks. deltagelse: 30 kursister Seneste tilmelding: Efteråret 2019

Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 4. og 5. april (tors-/fredag) Sted: Sognegården, Søndermarkskirken Koldingvej 79, Viborg Seneste tilmelding: 24. april

Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens arbejdsopgaver Tid: Efteråret 2019 Sted: Sekretariatets lokaler Andkærvej 19, Vejle Seneste tilmelding: Efteråret 2019

Arkibas- og IT-kurser Gennemføres ved 8 deltagere Fælles for kurserne:

Tid: Sted: Pris: Tilmelding:

Arkibas administratorkursus: 7. maj (tirsdag) Arkibas grundkurser, arkivalier: 7. februar (torsdag) 11. marts (mandag) 9. april (tirsdag) 8. maj (onsdag) Arkibas grundkurser, billeder: 4. februar (mandag) 12. marts (tirsdag) 10. april (onsdag) 9. maj (torsdag)

Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 9:45 Sekretariatets lokaler, Andkærvej 19D, Vejle 300 kr. for SLA og ODA medlemmer, 500 kr. for andre Elektronisk på www.danskearkiver.dk Scanning af kilder:

5. februar (tirsdag) 13. marts (onsdag) 11. april (torsdag)

WordPress 1:

6. februar (onsdag)

WordPress 2:

8. april (mandag)

Facebook 1

14. marts (torsdag)

Facebook 2:

6. maj (mandag) Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@danskearkiver.dk samt  de tidligere amtskredse, samvirker og kommuner (se side 19).