OmSLAget
SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver
Shell benzintank (1930) ved Brødremenighedens bageri, Kongensgade, Christiansfeld. Billedet blev brugt ved optagelsen på UNESCO’s verdensarvliste, hvor Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv var behjælpelig med gamle fotos. Læs artikel side 10.
Årgang 2015 nr. 4
Indhold Side 3
Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen
Side 4
Stadsarkivet vogter arkivalierne og røgter lokalhistorien Af John Thrane
Side 7 Side 8
Opdag Danmark med Trap Af Trap Danmark Arkivernes Dag 2015 – nogle indtryk Af Leon Jespersen
Side 14 Rømø under besættelsen 1940-45 Af Magnus Buch og Elisabeth Henriksen Side 16 Arkiverne og den åbne skole Af Dorthe Søborg Skriver, Johnny Wøllekær og Karin Conradsen Side 18 Vi er også enestående Af Henning Sørensen og Dorthe Søborg Skriver Side 19 Lange svartider på Arkibas
Side 10 Store flyttedag i Christiansfeld Af Kaj Skaaning
Side 20 Lokalarkiv med potentiale Af John Thrane
Side 12 Årsmøde og generalforsamling i Middelfart 2015 Af Jane Krause
Side 23 Danmark på film Det Danske Filminstitut
Side 24 Pressemeddelelser Rigsarkivet Side 24 2016 medlemskontingent til SLA Side 25 SLA udvalg pr. 1. januar 2016 Side 26 Nye ansigter i sekretariatet Side 26 Sælges Side 26 Generalforsamling og årsmøde 2016 Side 27 Modulkurser, 1. halvår 2016 Kredse, samvirker og kommuner Side 28 Kursusaktivitet, 1. halvår 2016 Sammenslutningen af Lokalarkiver
SLA mødekalender 2016 Foråret 2016
SLA kredsmøde
8. og 9. oktober 2016
SLA årsmøde og generalforsamling, Hotel Park Middelfart
Uddannelseskalender 1. halvår 2016
Kursusaktiviteter - se side 27 og 28 og www.danskearkiver.dk
Modulkurser - SLA 11. og 18. januar
Modul 5, Svendborg
9. og 16. marts
Modul 3, Viborg
4. og 11. april
Modul 2, Roskilde
Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 6. og 27. januar
Modul 1, Lemvig
18. februar
Modul 0, Aabenraa
12. januar
Modul 0, Vordingborg
1 og 8. marts
Modul 1, Skørping
12. og 19. januar
Modul 1, Årre
12. marts
Modul 1 dag, Nr. Broby
2. og 9. februar
Modul 2, Vordingborg
13. og 14. april
Modul 2, Aabenraa
3. februar
Modul 0, Skørping
Maj
Modul 3, Østjylland
Arkibas og digitaliseringskurser - Andkærhus i Vejle Arkibas5, arkivalier
10.2. - 8.3. - 11.4. - 11.5.
Word Press
9.2. - 12.5
Arkibas5, billeder:
8.2. - 9.3. - 12.4. - 9.5.
Billedscanning
10.3. - 12.4.
Indsamlingsseminar Digitalisering
11. marts, Odense Stadsarkiv
Nye ordinære medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinære medlemmer: 550-10 Lokalhistorisk Arkiv for Løgumkloster, Tønder
766-13 Historisk Forening for Stenderup og Omegn, Hedensted
621-09 Seest Lokalhistoriske Forening, Kolding
766-14 Stouby Lokalhistoriske Arkiv, Hedensted
OmSLAget ISSN nr. 1903-0541
Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 551 arkiver i Danmark: 510 ordinære og 41 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk www.arkiv.dk
Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk
2
Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne, Sydøstdanmark tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk
Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv
Den 25. november, hvor dette skrives, havde jeg lejlighed til at besøge Lokalhistorisk Arkiv i Korsør og overbringe SLA’s lykønskning i forbindelse med arkivets 50 års jubilæum. Det er et privilegium med jævne mellemrum at møde arkivfolket på dets hjemmebaner – og sjovt at mærke den entusiasme, som også prægede dagens arkivbesøg. Medarbejderne i arkivet udstrålede både stolthed over, hvad de arbejder med i det daglige, og glæde ved at se de mange gode venner fra lokalsamfundet, som var mødt frem for at fejre netop deres lokale arkiv. I dagens anledning fik alle deltagerne udleveret arkivets 50 års jubilæumsskrift, der fortæller vigtige træk ved den lokale arkivudvikling. Et par af arkivets mange frivillige medarbejdere trak mig til side og demonstrerede, hvordan de selv digitaliserede film på arkivet – et stærkt nyttigt arbejde, ikke mindst på et arkiv, hvor man ligger inde med en meget stor filmsamling. Imponerende! I min hilsen havde jeg lejlighed til at se både tilbage og frem. Tilbage til den tid, hvor arkivlandskabet i Danmark var meget mindre, til den tid, da Korsørarkivet blev oprettet som et af de måske 50 første danske lokalarkiver, og frem til nutidens arkiv.dk. Her kan vi i fællesskab glæde os over de mange nye og de mange ekstra gæster, arkiverne får mulighed for at komme i kontakt med, takket være den kendsgerning, at vi netop med arkiv.dk er ankommet i det digitale samfund på
en helt anden måde end før. Og som den lokale kulturudvalgsformand meget rigtigt sagde – ankommet på en sådan måde, at vi er på en af de kanaler, som taler til nutidens folk. Man skal hyle med de ulve, man er i blandt, som det engang hed i et ordsprog – eller som Viggo Hørup formulerede det: Den, der vil handle, må findes på torvet, og den, der vil køre, må døje landevejens støv! For en måneds tid siden havde jeg også fornøjelsen af at deltage i ODA’s årsmøde i Køge, desværre kun den første dag, da hjemlige pligter kaldte på andendagen, men jeg fornemmede både det store faglige engagement og en stor åbenhed – også med hensyn til fremtidigt samarbejde mellem de to arkivorganisationer. Vil vi påvirke fremtidens arkivlovgivning, er det nok utroligt klogt at prøve at sætte sig sammen og afstemme synspunkterne. Og SLA’s styrelse er helt klart åbne til at komme videre med sådanne drøftelser. En sådan åbenhed fornemmer jeg også i ODA’s ledelse, og både små og store skridt i den retning kan derfor skulle overvejes i en nær fremtid. Det bliver spændende. Med hensyn til underskrivelsen af aftalen med CopyDan er der også godt nyt. Kulturstyrelsen ser ud til at ville påtage sig administrationen af aftalen på kulturarvsinstitutionernes vegne, og da SLA tidligere har tilkendegivet, at vi let kan sørge for det på arkivorganisationernes/ arkivernes vegne, er der stort set ikke noget, der nu kan hindre en snarlig underskrivelse. Vi presser 3
stadig på, og vi kan helt klart sige, at ingen skal frygte for de billeder, de allerede har publiceret på arkiv.dk – CopyDan har for længst fornemmet, at vi fra arkivside gerne underskriver aftalen, jo før, jo bedre! Arkivernes arbejdslyst fejler ingenting, hvad vi fik lavet en lille miniundersøgelse af op til SLA’s årsmøde i oktober. Siden november måned 2014 har arkiverne i gennemsnit lagt 35.000 nye billeder på Arkibasserveren pr. måned, og 30.000 af billederne er gennemsnitligt sat til publicering, så der medio september var lige godt 1,2 mill. publicerede billeder. Ikke så underligt, at der nu har været rundt regnet 890.000 unikke brugere på siden med tilsammen 1.725.000 besøg. Det gennemsnitlige besøg varer 8 minutter, og pr. besøg ses der i gennemsnit godt 15 sider, så i morgen vil vi runde 26 mill. sidevisninger i systemet. Jeg glæder mig helt vildt til, at vi meget snart kan give arkiverne adgang til en ny og meget vigtig statistik-funktionalitet – den vil give hvert enkelt arkiv mulighed for at se, hvor mange gange dets materiale er blevet set. Det kan bruges hjemme i arkivet som spore til en yderligere indsats, og det kan vise skeptikere, at arkiverne faktisk ikke kun samler materiale for deres egen interesses skyld, men også for at imødekomme en dyb historisk interesse hos en stor del af befolkningen. Med de ord vil jeg gerne ønske alle læserne af OmSLAget en glædelig jul og et godt nytår!
Arkivportræt nr. 27
Stadsarkivet vogter arkivalierne og røgter lokalhistorien Af John Thrane, cand. mag.
Vejle Stadsarkiv har ført en omskiftelig tilværelse siden den beskedne start i et kælderlokale i Nørremarkskolen, over Dandys kontorbygning til den gamle Vejle Amtsgård. En kvindelig medarbejder står i den store fabrikshal ved ringspindemaskiner på De Danske Bomuldsspinderier A/S i Vejle. Spinderiet var kun et af flere store spinderivirksomheder i Vejle, som derfor også blev kaldt Danmarks Manchester. Fotograf: Ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv.
Tyggegummi pakkes på den verdenskendte Vejle-fabrik Dandy A/S. 1960’erne. Fabrikken kunne i 2015 fejre 100 års jubilæum. Fotograf: Ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv.
Forholdene for Vejle Stadsarkiv har ændret sig en hel del siden den beskedne start i 1968 i et lokale under en trappe i Nørremarksskolens kælder og til nu, hvor den statelige amtmandsbolig i Vedelsgade 17 huser arkivet. Rammerne har ændret sig, men formålet er det samme. Nemlig at bygge videre på det fundament, der blev skabt i slutningen af 1960’erne, og som i bund og grund handler om at bevare og dokumentere den lokale virkelighed i Vejle og omegn. Det fastslår afdelingsleder Uffe Barsballe Thyssen, der siden 2013 har været ansvarlig for det arkivfaglige og det personalemæssige på Vejle Stadsarkiv: ”Fundamentet skal være i orden, og det er arkivalierne, der er det vigtigste. For at kunne fortælle den gode historie skal samlingerne være i orden, og vi er sat i verden for at vogte og røgte den kulturhistoriske arv i den nye Vejle Kommune”. Vejle Stadsarkiv er i dag organisatorisk placeret under Økonomi & Arbejdsmarked i Vejle Kommune, og
arkivets virksomhed finansieres dels af Økonomiudvalget dels af Kulturog Fritidsudvalget. Stadsarkivet var tidligere opdelt i afdelingerne Udvikling og Dokumentation samt Forvaltningsservice. Nu er Vejle Stadsarkiv en afdeling af Stadsarkiv og Borgerservice med Susanne Conradsen som øverste chef. Vejle Stadsarkiv har 17 ansatte, hvoraf de 12 har deres daglige gang i Vedelsgade 17. Tre har deres arbejdsplads i Skolegade hos Borgerservice, og der er to ansatte med arbejdsplads på lokalarkiverne i hhv. Børkop og Jelling. ”Vi har desuden 40 frivillige, der kommer nogle timer hver uge og hjælper os med opgaver, vi ellers ikke ville have mulighed for at løse, f.eks. registrering og scanning af arkivalier og digitalisering af billedmateriale. De frivillige medarbejdere yder en kæmpe indsats, og der er så stor interesse for at hjælpe, at vi har en venteliste på at blive frivillig hjælper på stadsarkivet”, fortæller Uffe Barsballe Thyssen. 4
Startet på privat initiativ Vejle Stadsarkiv har, indtil man i 2014 flyttede ind i den tidligere Vejle Amtsgård, ført en omskiftelig tilværelse. Arkivet så dagens lys i 1968 som et traditionelt lokalarkiv, Vejle Byhistoriske Arkiv, med det formål at indsamle lokale arkivalier. Initiativet kom fra to folkeskolelærere, Fredy Jensen og William Rosenkilde, der i midten af 1960’erne privat begyndte at samle oplysninger til brug i deres undervisning. I 1967 fik de overdraget et antal lokalhistoriske film, og det gav anledning til at oprette et egentligt arkiv, Vejle Byhistoriske Arkiv. Arbejdet med at indsamle og udbygge arkivsamlingerne, deriblandt en stor mængde billeder, fortsatte i 1970’erne. Netop billedsamlingen blev kraftigt suppleret gennem del-tagelse i et amtsligt projekt, ”Billedstormen” i 1976, hvis formål det var at få folk til at aflevere deres fotografier til lokalarkiverne inden for Vejle Amt. Det næste store spring fremad kom i 1982, hvor en storstilet indsamling af de folkelige bevægelsers arkivalier blev gennemført under
Beslagværkstedet på C.M. Hess’ Fabrikker A/S, Grønnegade 20, Vejle. 1906. Hess var gennem det meste af 1900-tallet en af Vejles mest betydende industrivirksomheder med fremstilling af komfurer og kakkelovne. Fotograf: H.P. Jensen. Foto: Vejle Stadsarkiv.
Aktivitet ved bådene i inderhavnen på Vejle Havn(1950’erne), set mod Havnepladsen med Vejle Toldkammer til venstre. Bag konsul Windfeld-Hansens villa ses Vejle Gasværks nye gasbeholder fra 1949, der kunne forsyne byens borgere med ikke mindre end 20.000 kubikmeter gas. Fotograf: Oskar Jensen. Foto: Vejle Stadsarkiv.
ledelse af den senere stadsarkivar i Aalborg Kommune, Jens Topholm, der blev ansat som den første arkivleder af Vejle Byhistoriske Arkiv. Under hans ledelse frem til 1985 blev der gennemført en række grundlæggende registreringsprojekter og arrangeret flere velbesøgte udstillinger med fokus på det indsamlede foreningsmateriale, bl.a. udstillingen ”Sport i Vejle”. I 1985 blev Asbjørn Hellum leder af Vejle Byhistoriske Arkiv, og han stod i spidsen for arkivet frem til 2009, hvor han blev udnævnt til rigsarkivar. I 1987 flyttede arkivet med læsesal og kontorer til DOFObygningen på Enghavevej 34. I 1997 holdt arkivet igen flyttedag til tyggegummifabrikken Dandys gamle administrationsbygning på Enghavevej 2. Her var der bedre forhold for både publikum og arkivets medarbejdere, og det var også her arkivets projekt ”Vejle i Mandtal”, som var en digital fotografering af vejlenserne ved årtusindskiftet, løb af stabelen fra 1999 til foråret 2002. Indtil 1995 var Vejle Byhistoriske Arkiv en del af Vejle Museum,
men som en forsinket 25 års fødselsdagsgave blev det besluttet, at arkivet skulle være en selvstændig kommunal institution. Ved samme lejlighed fik arkivet også ansvaret for de kommunale arkivalier, og navnet blev ændret til Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv, nu Vejle Stadsarkiv. Som nævnt flyttede Vejle Stadsarkiv igen i foråret 2014, denne gang blot nogle få hundrede meter fra Enghavevej 2 og til den tidligere amtmandsbolig i Vedelsgade 17. Bygningen blev opført 18991900 med kgl. bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen som arkitekt og rummede tidligere både Vejle Amtsgård og amtmandens privatbolig. Den statelige bygning med de rene linjer danner i dag en perfekt ramme for arkivets daglige virke, og bygningen er både ude og inde tilstræbt holdt i samme stil og indretning som ved opførelsen. Den eneste større omforandring er installation af en elevator fra kælder til 2. sal. Bygningen indeholder reception og udstillingslokale samt 5
naturligvis kontorer, mødelokaler og foredragssal samt rum til sortering og registrering af indleverede arkivalier. Stadsarkivet som lokal motor Uffe Barsballe Thyssen lægger ikke skjul på, at flytningen og indretningen af det gamle hus har været en stor opgave. ”Det er først nu, at vi er ved at finde en hverdag i huset. Det har kostet ét års arbejde, men vi er også meget glade for at være her i disse flotte og inspirerende omgivelser og kunne servicere Vejle Kommunes over 112.000 indbyggere. Vi har mange opgaver, og vi er den lokale motor i arkivarbejdet i Vejle Kommune”. Vejle Stadsarkiv har et tæt samarbejde med de 16 lokalarkiver i kommunen. Og de månedlige arkivkurser, der bliver afholdt af arkivar Karin Conradsen, der er en af tovholderne på udviklingen af Arkibas5 og arkiv.dk, samler hver gang 25-30 deltagere. Ud over arkivvirksomheden med indsamling, registrering, bevaring
Den nyopførte Vejle Amtsgård, Vedelsgade 17. Opført 18991900 i den tidligere amtsgårds have med kgl. bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen som arkitekt. Fotograf: Ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv.
Fakta om Vejle Stadsarkiv
• 5 km (ca.) hyldemeter arkivalier på fjernmagasin ved Vejle Nord/DTC • 2 mio. (ca.) billeder i forskellige formater, positiver, negativer, dias, glasnegativer • 2.000 (ca.) film i forskellige formater, der digitaliseres løbende • 300 (ca.) lydbånd, med meget erindringsstof. Båndene digitaliseres løbende • Aviser: Vejle Amts Avis 18291960, Vejle Social-Demokrat 1892-1972, Vejle Amts Folkeblad 1885-1900 • Kort, tegninger, planer m.m. fra arkitekter, snedkermestre, ingeniører m.m. • Udgivelser: Vejle Lokalhistorisk Kalender 2016
Digital formidling: De månedlige arkivkurser i foredragssalen i Vejle Stadsarkiv under arkivar Karin Conradsens ledelse samler hver gang mellem 20 og 25 kursister. Foto. John Thrane.
og formidling har Vejle Stadsarkiv også ansvaret for den daglige drift og support af Vejle Kommunes elektroniske ESDH-system (Elektronisk Sags- og Dokumenthåndteringssystem) med over 2.000 daglige brugere. Desuden står arkivet også for modtagelse af sikre emails, der sendes til Vejle Kommune på post@vejle.dk Besøgstallene er stigende, og det tillægger Uffe Barsballe Thyssen, at arkivet nu er flyttet lidt tættere på bymidten, og at der er en øget interesse for at kigge inden for i den flotte bygning. I 2014 var der således ca. 1.200 gæster på arkivet, og det tal er allerede her omkring den 1. nov. 2015 vokset til over 1.700 besøgende, der har taget turen op ad trappen til den tidligere amtmandsbolig. Læsesalen er godt besøgt, og der er mange forespørgsler, både skriftlige og mundtlige fra kommunens borgere lige fra slægts- og familieforhold, arvingsundersøgelser og til bygningshistorie og Vejle bys generelle udvikling. Fremfinding af arkivalier fylder også i hverdagen, og der bliver hentet arkivalier to til tre gange om ugen på fjernmagasinet ved Vejle Nord/DTC.
”Der er flere, som kigger ind, måske også fordi de har haft et ærinde, da bygningen husede Vejle Amtsgård. Besøgstallet fordeler sig med ca. en 1/3 besøgende på læsesalen, en 1/3 er deltagere i et af vore arrangementer og kurser, og den sidste 1/3 besøger vores udstillinger”. Royale besøg i Vejle 1904-2013 Netop udstillingerne er kommet i fokus efter indflytningen i den gamle Vejle Amtsgård. Den nuværende udstilling omhandler de royale besøg i Vejle og omegn i perioden fra 1904 til 2013. Anledningen til udstillingen var netop, at de kongelige gæstede Vejle den 2. sept. 2015, og der var naturligvis også royalt besøg på Vejle Stadsarkiv, hvor Dronning Margrethe med interesse genså, hvad man godt kan kalde gamle familiebilleder fra hendes bedstefar og fars tid som regenter. Foruden mange billeder rummer udstillingen også en lille film, der er sat sammen af klip fra stadsarkivets film af tidligere kongelige besøg. De ældste klip er fra 1911, da kong Frederik den 8. besøgte Vejle. Udstillingen er stadig åben, og der er gratis adgang i arkivets åbningstid. 6
• www.vejlestadsarkiv.dk (22.242 besøg i 2014) • www.vejlewiki.dk - et opslagsværk om Vejle og omegn (32.323 besøg i 2013) • www.historiskatlas.dk – Vejle Stadsarkiv på Historisk Atlas. Siden 2007 har Vejle Stadsarkiv spillet en central rolle i udviklingen og udbredelsen af Historisk Atlas, som i dag er en af landets største kulturhistoriske platforme.
Vejle Stadsarkiv har et tæt samarbejde med Byhistorisk Selskab, der udgiver Vejlebogen. Vejle Stadsarkiv samarbejder tæt med de 16 lokalarkiver og lokalhistoriske foreninger i Vejle Kommune:
• Bredballe Lokalhistoriske Forening • Bredsten Lokalhistoriske Arkiv • Børkop Lokalhistoriske Arkiv • Egtved Lokalhistoriske Arkiv • Engum Lokalhistoriske Forening • Give Lokalhistoriske Arkiv • Grejs Lokalhistoriske Forening • Grejsdalen Lokalhistoriske Forening • Lokalhistorisk Arkiv i Jelling • Jerlev Sogns Lokalhistoriske Forening • Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Nørup Sogn • Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museumsforening • Smidstrup og Omegns Lokalhistoriske Forening • Vinding-Mølholm Lokalhistoriske Forening • Ødsted Lokalhistoriske Arkiv • Øster Starup Sogns Lokalhistoriske Arkiv
OPDAG DANMARK MED TRAP
KR. 39995
Storværket Trap Danmark samler al væsentlig viden om Danmark i 34 flotte, rigt illustrerede bind og et stort supplerende digitalt univers. De mere end 9.000 sider skrives netop nu af et stort hold af førende forskere og eksperter, og værket vil udkomme løbende frem til 2020. Det første bind er udkommet: Trap Danmark Topografisk Atlas, som gengiver det danske landskab med en helt ny tredimensionel effekt. Atlasset kan selvfølgelig benyttes til at finde vej fra A til B. Men det er også en præsentation af det danske landskab, som det er formet af naturen og mennesket. Tegn abonnement på Trap Danmark inden den 31. december 2015 til kun 239,- om måneden – så sparer du 1.400 kr på det samlede værk, og vi sender atlasset straks. Se mere på www.trap.dk
Værket, på 34 bind, udkommer løbende frem til 2020.
7
Arkivernes Dag 2015 – nogle indtryk Leon Jespersen Arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet og lokalredaktør af Nordisk Arkivnyt
Her læsses byggematerialer til Tvedhallen af på marken, hvor intetanende køer græsser. Foto: Tved Lokalhistoriske Arkiv.
Mange gav en hånd med ved halbyggeriet. Her kvinder, der fylder en trillebør. Foto: Tved Lokalhistoriske Arkiv.
Også i 2015 var Arkivernes Dag et overflødighedshorn af tilbud for historieinteresserede. Og igen var temaet frit, så idérigdommen kunne få frit spil. Og det fik den. Der er en del arkiver, der ikke har indbe-rettet deres aktiviteter på Arkivernes Dag; men af de indberetninger, der findes i SLA´s aktivitetskalender, ses som tidligere år en bred vifte af temaer. Hvis man skal forsøge en ret grov opdeling af aktiviteterne, så finder man følgende indfaldsvinkler: Nogle arkiver havde ikke valgt et bestemt tema, men gav de besøgende et indblik i arbejdet på et lokalhistorisk arkiv, hvad man kan finde af oplysninger, hvordan man bruger arkivet, og hvilke problemer, man kan møde – fx læsning af gotisk skrift. Besøget kan samtidig benyttes til at efterlyse og indsamle historisk materiale. For så vidt er det også et tema, og et ret centralt tema, nemlig de lokalhistoriske arkivers arbejde og formål. Andre arkiver havde valgt et tema, der relaterede sig til arkivernes indhold. Det kan være et træk fra
lokalsamfundet, som præger det pågældende område, og som også afspejler sig i arkivets materiale. Og atter andre havde valgt et tema, der knyttede sig til året. Sidste år var et stort jubilæumsår: 200-året for skolelovene og for freden i Kiel, og 100-året for udbruddet af Den Første Verdenskrig samt 150-året for krigen i 1864. Også 2015 er et jubilæumsår: Det er 100-året for, at kvinder fik stemmeret, og det er 70året for afslutningen af Den Anden Verdenskrig. Det sidste jubilæum var temaet for Horne Lands Folkemindesamlings Arkiv. Der kunne nævnes andre temaer og indfaldsvikler end de nævnte; men i det følgende skal omtales et par arkiver, der enten viste et typisk træk fra lokalsamfundet, eller som benyttede Arkivernes Dag til at fejre et jubilæum. Temaet på Tved Lokalhistoriske Arkiv, Svendborg Kommune, er interessant, fordi det viser, at træk fra lokalsamfundet også kan afspejle et tidstypisk, landsdækkende træk. Temaet var Tvedhallen, der i 2011 8
havde 40 års jubilæum. Arbejdet med at bygge hallen kan sættes ind i en større sammenhæng. Tvedhallen afspejler på den ene side noget typisk for 1970’erne – et storstilet halbyggeri – på den anden side noget typisk lokalt. Et par ildsjæle fostrede og fik gennemført ideen. En række fotos fra påbegyndelsen af halbyggeriet viser en stor lokal opslutning, hvor hallen blev opført af frivillig arbejdskraft fra lokalområdet. Store som små gav en hånd med. På den måde blev udgifterne halveret. Hallen stod færdig i 1971. Udstillingen viser ikke blot initiativ og opførelse, men også den efterfølgende brug af hallen. Den har naturligvis været stedet, hvor man udøvede forskellige former for sport: Fx håndbold, bordtennis og ældreidræt, ligesom kælderen blev udnyttet af skytter. Ud over en række andre sportsaktiviteter kom den til at danne ramme om modeshow, loppemarked, spillegilder og koncerter. En plakat med Kim Larsen og Kjukken fæstnede sig på nethinden. I pressen blev Tved kaldt spille
Den besøgende på Rudkøbing Byarkiv blev mødt af en tjenestepige med støvekost. Udstillingen viste i øvrigt, at kvinder vandt fodfæste inden for hverv, der havde været forbeholdt mænd. Foto: Anne-Lise Nilsson, Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.
gildernes by. Kort sagt afspejler både de frivilliges opførelse af hallen og dens efterfølgende brug det sociale liv i lokalsamfundet. Tvedhallen var ikke alene led i et omfattende halbyggeri, der prægede hele Danmark omkring 1970; men tanken kunne føres videre, så halbyggerierne ses i sammenhæng med det økonomiske opsving i 1960’erne og det øgede fritidsliv. Ved flere arkiver markerede man 100-året for kvindernes opnåelse af stemmeret i grundloven af 1915. Kvinder var temaet på Sindbjerg Sogns Lokalarkiv, Korning Lokalarkiv, Langebæk Lokalhistoriske Arkiv og på Rudkøbing Byhistoriske Arkiv. Det er det sidste arkiv, der skal omtales nærmere i forbindelse med 100-året for kvindernes opnåelse af stemmeret. Straks man kom ind i Langelandsbanens gamle, smukke stationsbygning, der huser Byarkivet, mødte man en gine, der forestiller en tjenestepige med støvekost – en traditionel kvindebeskæftigelse. Med
1915-grundloven blev valgretten til Rigsdagen udstrakt til kvinder. I udstillingen bruges det som afsæt til forskellige eksempler på, hvordan kvinder vandt fodfæste inden for forskellige samfundsområder. Faktisk fik kvinder valgret på det kirkelige område før 1915. Med menighedsloven 1903 blev mænd og kvinder ligestillet m.h.t. valgret og valgbarhed. Nogle år efter 1915-grundloven – 1919-1921 – diskuteredes kvinders adgang til embeder. Sidstnævnte år fik mænd og kvinder lige adgang til stillinger, bortset fra militære embeder og præsteembeder. Vi skal frem til 1947, før kvinders ret til præsteembede blev lovfæstet. Og det følgende år – i 1948 – blev de første, kvindelige præster ordineret i Odense Domkirke. På Langeland kom den første kvindelige præst i 1984 og den første kvindelige provst over Langeland-Ærø Provsti 2011. Men da var udviklingen gået så stærkt, at der på det tidspunkt var flere kvindelige end mandlige præster. 9
At Byarkivets stationsbygning også rummer materiale om Langelandsbanen er kun naturligt. Her introduceres den besøgende for kvindelige ansatte ved Langelandsbanen, og ekspeditricerne, der ofte var gift med en baneansat, og som arbejdede for en lavere løn end manden. I ældre materiale om lønforhandlinger underskrev de mandlige ansatte på ekspeditricernes vegne. En række billeder viser ekspeditricernes mange forskellige funktioner ved banen. Udstillingen rummede også materiale om spejderbevægelsen og pigespejdere. Arkivernes Dag 2015 rummede således spændende indfaldsvinkler, der i varierende grad blev perspektiveret. Netop perspektiveringen kan gøre udstillinger vedkommende og give den besøgende en aha-oplevelse. Så den besøgende går hjem med en forståelse af sammenhænge og udviklingslinjer. – Arkivernes Dag har her en vigtig funktion.
Store flyttedag i Christiansfeld Af Kaj Skaaning, Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv
En halv snes bestyrelsesmedlemmer og frivillige knoklede gennem to og en halv måned med at flytte Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv til nye lokaler i det nyrenoverede Søstrehus i Christiansfeld
Søstrehuset Nørregade 14 (1915-20). Søstrehusgaarden med en del beboere. Søstrehusgården med sit skønne springvand og velplejet gårdsplads med brosten. Brugt til ansøgningen til UNESCO.
Der blev knoklet igennem, da Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv i begyndelsen af i år flyttede til nye, indbydende lokaler i det nyrenoverede Søstrehus i Nørregade i Christiansfeld. Selv om der ”kun” skulle flyttes fra Nørregade 1 og lidt længere hen ad gaden til Nørregade 14, blev det en omfattende logistisk operation, som krævede masser af planlægning fra arkivets leder, Jytte Ludvigsen, og hendes omkring ti hjælpere. Flytningen gik i gang lige efter nytår 2015, og arkivet kunne åbne i de nye lokaler midt i marts. Da var der blevet pakket ca. 250 flyttekasser plus alt det løse ned i det gamle arkiv, og inden de blev pakket ud igen i de nye lokaler, var der her monteret nye reoler og specialbyggede arbejdsborde. Blandt arkivets bestyrelsesmedlemmer og frivillige var både snedkere og elektrikere, så alt monteringsarbejde blev udført uden omkostninger.
Herefter kunne de mange flyttekasser pakkes ud igen, og de frivillige havde hænderne på samtlige 2.000 numre, primært arkivkasser, som skulle på plads i det nye reolsystem i den rigtige orden. Det var hårdt fysisk arbejde, men det gav også et godt indtryk af, hvor omfattende arkivet er, og hvor meget den slags fylder. En klar forbedring Arkivet flyttede fra små, snævre rum i Nørregade 1 til nye, lyse lokaler i det nyrenoverede Søstrehus i Nørregade 14, hvor arkivet kom til at råde over seks lokaler i modsætning til de fire, som var til rådighed i Nørregade 1. De frivillige fik nye og helt unikt gode arbejdsforhold i et stort lokale med specialfremstillede arbejdsborde. Disse nye og rummelige lokaler er nu rammen om arkivets arbejde. Her registreres og arkiveres det materiale, som kommer ind til arkivet. Herfra styres fremstillingen 10
Arkivleder Jytte Ludvigsen og hendes hjælpere havde fingrene i samtlige 2.000 numre i forbindelse med flytningen. Foto: Kaj Skaaning.
af arkivets årsskrift, som udgives som en kalender med 12 små historier om et bestemt tema. I kalenderen for 2016 er temaet mejerier. Og her planlægges de mange foredrag, som arrangeres i løbet af året samt arkivets deltagelse i en række lokale arrangementer, for eksempel Håndværkets Dag, som præsenterer en række af de håndværk, som har været med til at gøre Christiansfeld kendt. Det var de meget dygtige herrnhuttere, som i 1773 grundlagde Christiansfeld på en mark, som de fik stillet til rådighed af kong Christian den 7. – deraf byens navn, idet feld er tysk for mark. Hans livlæge og rådgiver, Struense, var tysker, og han havde hvisket kongen i øret, at de herrnhuttere, som var forfulgt af katolikkerne for kætteri, var på vej op gennem Europa. Struense vidste, at herrnhutterne håndværksmæssigt var langt forud for deres tid, og det var efter hans mening lige, hvad det lidt formørkede bondesamfund i Danmark i 1700-tallet havde brug for.
Nogle af dem, der knoklede med flytningen. Fra venstre Bente Madsen, Georg Andersen, Jytte Ludvigsen, Kaj Skaaning, Svend Erik Jensen, Henning Jørgensen og Olaf Sørensen. Foto: Leif Jacobsen.
Søstrehus, Nørregade 14. Søstrehusindgang med butiksvindue til højre for trappen. Efter poststempel formodes det at være fra omkring 1920. Brugt til ansøgningen til UNESCO.
Christiansfeld har som by ikke sin lige i Danmark. Dens byplan med de snorlige øst-vest-vendte gader er udtryk for en by, som er planlagt helt fra sin grundlæggelse, hvorimod de fleste andre danske byer er vokset ved knopskydning med snoede gader til følge. Det giver Christiansfeld en helt speciel historie, som Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv er med til at bevare for eftertiden. Et aktivt hus Søstrehuset, hvor arkivet nu har til huse, blev indviet i 2015 efter en meget omfattende renovering, primært finansieret af Mærsk-fonden. Huset kaldes nu Kunstens, Kulturens og Videnskabens Hus og rummer mange forskellige spændende aktiviteter. Ud over Christiansfeld Lokalhistoriske Forening og Arkiv huser Søstrehuset også Christiansfeld Centret, som drives af Kolding Kommune som en slags turistbureau. En del af Brødremenighedens administration har også
lokaler i huset, hvor også butikken Karibu, som drives af Brødremenigheden, har lokaler. Endelig har Kolding Kommunes Musikskole specialindrettede lokaler i huset, hvis store korsale bruges til koncerter af forskellig art. Renoveringen af Søstrehuset er en del af en meget omfattende renovering af hele den historiske bykerne i Christiansfeld. Byens bygninger er gennem de senere år blevet renoveret for et trecifret millionbeløb, ligesom Kolding Kommune har ofret mange penge på byens snorlige og historiske gade, som er forsynet med ny brolægning og nye lindetræer. På den fornemme liste Og den store indsats har givet pote. I sommeren 2015 blev Christiansfeld efter fleres års forarbejde optaget på Unescos fornemme liste over verdens kulturarv. Allerede i den gamle Christiansfeld Kommunes tid i 1990’erne blev der indledt aktiviteter med henblik på at få 11
byen med på den fornemme liste. Efter at Christiansfeld ved den seneste kommunesammenlægning blev en del af Kolding Kommune, blev der sat ekstra gang i arbejdet. En detaljeret ansøgning i form af to eksklusive bøger er blevet udformet, og det hele kronedes med udnævnelsen i juli 2015, hvor dronning Margrethe kom til byen for at markere det flotte resultat. Unesco engagerede konsulentorganisationen Icomos til at vurdere Christiansfelds fortræffeligheder, og det betød blandt andet, at en delegation fra organisationen besøgte Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv for at danne sig et indtryk af, hvordan der tages hånd om byens historie. Desværre kom delegationen på besøg kort inden flytningen til de nye lokaler, men det må alligevel være lykkedes at give et godt indtryk, for bestræbelserne på at få plads på listen lykkedes som bekendt.
Årsmøde og generalforsamling 2015 i Middelfart Af Jane Krause, Ørnhøj Lokalhistoriske Arkiv Vanen tro stiger forventningens glæde, når vi nærmer os datoen for SLA årsmøde i oktober måned, således også i år. Det, jeg glæder mig mest til, er foredragsrækken og at få hilst på arkivfolk fra nær og fjern. Jeg startede ud tidligt om morgenen lørdag, den 3. oktober og kørte mod Fynsland. Vejret var dejligt; der var sol, og vejrguderne lovede tørvejr hele weekenden. Vi starter altid med indkvartering, og så får vi lidt morgenmad, mens man er rundt og hilse på folk, man kender fra de forgangne år. Jeg er altid særlig interesseret i folk fra Falster, som er min fødeø, selv om det er 25 år siden, jeg flyttede fra øen, så er det altid rigtig dejligt at falde i snak med nogen, som kommer ”hjemmefra”. Jeg var så heldig, at jeg under kursusrækkerne kom til at sidde ved siden af arkivfolk fra Nørre Alslev – så kunne det næsten ikke blive bedre! Jeg havde meldt mig til kursusrækken A, som hed: ”Samfundet flytter sig. Skal arkiverne flytte med?” Det kommer jeg tilbage til… På Hotel Park i Middelfart er de meget gode til at stille frokostbuffeter an, og dette år var da heller
ikke nogen skuffelse. Vi gik mætte og tilfredse ind til årets generalforsamling, som igen forløb stille og roligt – ingen kampvalg og ingen udskiftning i styrelsen. Årsberetningen var nem at fordøje, og vi er stadigvæk alle meget begejstrede over, hvor stor succes arkiv.dk har. Rigsarkivaren Asbjørn Hellum var oppe og fortælle lidt om det nye Arkivalieronline. Der lød spredte tilfredse grynt fra forsamlingen, da han erkendte, at udskiftningen af statens arkivers hjemmeside ikke fungerede optimalt – men vi fik også en forklaring på, hvorfor de havde været nødt til at vælge den løsning nu – og så er vi mennesker jo sådan (som regel), at får vi en acceptabel forklaring, så falder vi til ro igen. Og det fik vi. Han fortalte også om indsamlingsprojektet fra Dansk Vestindien; en meget spændende periode i Danmarkshistorien.
orienteringsløb. En idé, som jeg straks tog til mig og har allerede indkaldt relevante samarbejdspartnere for at afprøve, om de vil stable et sådan arrangement på benene i vores område, når vi er kommet igennem vinteren. Vi påtænker at henvende os til de mindre klassetrin, idet vores skole i området blot går til 6. klasse. Men ”bonderøvsløbet”, som vi kalder det, er allerede på planlægningskalenderen.
Kort og godt fra medlemmerne gav nye tips og tricks. Vi blev gjort bekendt med ”samfundstjeneste”, hvor man kan hjælpe tidligere kriminelle tilbage i samfundet ved at give dem en mulighed for en praktikplads – en rigtig fin idé, synes jeg.
Det, som jeg hæftede mig ved, og som virkede meget relevant for mig, var den målrettede indsamling af f.eks. bestemte arkivalier/emner.
Fra Dragør arkiv fortalte Henning om en idé, hvor vi fik mulighed for at se, hvordan man kan inddrage folkeskolen i såkaldte historiske
Tilbage til kursusforløbet, hvor alle tre oplæg lappede lidt ind over hinanden. 1. lektion lørdag hed: Indsamling/ kassation af private arkivalier. 2. lektion søndag formiddag hed: Indsamlingsstrategier og forandringer 3. lektion søndag formiddag hed: Analyse af arkivernes indhold.
Jeg kunne straks se en mulighed i vores område for at lave en specifik indsamling om f.eks. frysehuse, som jeg tydeligt husker fra min barndom. Det var før, alle husstande som en selvfølge fik egen dybfryser. Et stykke Danmarkshistorie, Overskrifter, den arkivfaglige kursusrække
Indsamling/k assation af privatarkiver t d. 3. oktobe 2015, Migi te ddeelfarrt og strra Indsamlings forandringer SLA-årsmøde
Stadsarkivs Om Aalborg foranderligt jd arbe e i et indsamlings nd fu sam
Er arkivets sa
mlinger dækk ende?
12
SLA’s årsmø de 2015 Jens Åge S. Pet ers Odense Stadsa en rkiv
En anden ting, jeg kunne bruge til noget, var det at tillade sig at være lidt kritisk, når man stod med en modtagelse af arkivalier. Hvis man i forvejen følte, man var dækket godt ind omkring det specifikke område. Jeg husker en sommerdag, da jeg var forholdsvis ny arkivleder, og vi i vores arkiv fik en henvendelse fra en forening, der tilbød os en mængde materiale, (faktisk 14 sorte affaldssække). Hvis jeg dengang havde haft den erfaring og turde sige ”nej tak”, havde jeg sparet mit arkivpersonale og mig selv for omkring to ugers gennemgang af – hvis jeg skal være ærlig – næsten værdiløst materiale. Det endte således, at vi stod tilbage med, hvad der kunne opbevares i en enkelt arkivkasse. Lørdag og søndag formiddag gik hurtigt. Vi nød alle lørdag aftens festmiddag og fik sædvanen tro sunget et par arkivsange. Denne gang med nordiske input, idet vi havde gæster fra Sverige og Norge. Søndag stod i opbruddets tegn. Os, der havde valgt at ville med til Humlemagasinet, skulle ikke deltage i frokosten på Middelfart Park hotel og skulle dermed sige farvel til de kollegaer, der ville hjem uden søndagsudflugten. Jeg var så heldig, at mine kolleger fra Nordfalster også ville med til søndagens udflugt, så vi fortsatte snakken om fælles bekendte, bl.a. om Ketty Lykke Nielsen, der jo desværre ikke er blandt os længere, og om alt det materiale, de på arkivet havde modtaget fra hendes bo. Det kriblede ligefrem i fingrene på mig for at tage på en måneds ferie til min fødeø og være med til at sortere og registrere hendes materiale. Humlemagasinet Jeg synes, det var en aldeles vidunderlig tur. Hannes lille bil kørte kækt i front med flag på, og vi andre 10-15 biler fulgte efter den lille ”mariehøne”.
Fotokollage: Jane Krause
som jeg tænker vil kunne blive en relevant og interessant indsamling og måske endda ende med en udstilling i vores arkiv – især, fordi da jeg kom hjem og søgte i vores samling, om vi havde noget materiale om frysehuse i vores arkiv, måtte jeg konstatere, at det var der ikke!
Vel ankommet til Harndrup fik vi parkeret vores biler og myldrede ind i Dagmarsalen, hvor vi skulle have vores frokost. Vi fik en fortælling om otte generationer. Den hed vist ”Fra Rungstedlund til Humlemagasinet” og gik fra 1759 og frem til i dag. Vores fortæller var Peder Pedersen, som står for udstillingerne og er en af lederne. Vi fik også en ganske folkelig historie om Sigfred Pedersen. Det var den syngende maler Børge Larsen, som fortalte om, hvordan Sigfred, der var en søn af byen Harndrup 1903, havde haft en omtumlet tilværelse, hvor han både arbejdede som journalist og skrev historiske romaner – men også om et menneske med en gudsbenådet evne til at sætte tekst og musik sammen til alle vores kendte sange, som bl.a. omfatter: ”Katinka, Katinka”, ”Skærslipperens forårsvise”, ”Jeg plukker fløjlsgræs”. Sange, som min generation kender. 13
Vi blev sluppet løs og fik selv lov at gå omkring i museet og Humlemagasinets stuer og udstillinger. Jeg blev især fascineret af den store porcelænsdukkesamling med kongelige og historiske personer (så stor detaljerigdom må have været meget tidskrævende), samt produktionen af humle og deres store udstilling af øl. Jeg kan kun anbefale et besøg i dette museum. Vejret var meget dejligt, så efter kaffen og lagkagen gik mange af os tur i den kæmpe store have. Georginerne stod i fuldt flor, og jeg nåede desværre kun en brøkdel af de 55.000 m2. Så det er ganske vist, at jeg må tilbage og besøge denne skønne plet igen til foråret eller sommeren næste år. En dejlig weekend var slut, og vi fik sagt på gensyn og ses til næste år m.m., og jeg vendte bilen mod Jylland og glæder mig allerede til næste år.
Rømø under besættelsen 1940-45 Af Magnus Buch, arkivleder, og Elisabeth Henriksen, kasserer
Udstilling november 2015 på Rømø Lokalarkiv – i forbindelse med Tønder Kulturuge
Radar i Tvismark.
Englænderne kommer maj 1945.
Det var ret naturligt – nærmest selvfølgeligt – for os, at vi i år beskæftigede os med 2. verdenskrig til arkivets årlige ”åbent hus” arrangement. Det er jo 70-året for krigens afslutning og Danmarks befrielse. Rømø var jo en del af Atlanterhavsvolden, det var dog ikke de store kanoner, der var tale om. Derimod var det radaranlæg, tyskerne opførte på Rømø for både at opdage skibe og fly, der nærmede sig. Der var naturligvis også opført bunkers i forbindelse med radaranlæggene, ”softwaren” og radargasterne var anbragt i bunkers langt under jorden. Desuden blev anlæggene beskyttet mod angreb med anlagte bunkers omkring dem. Anlæg i Tvismark og på Stagebjerg var sikret med landminer. Disse områder var naturligvis afspærret med pigtråd og skilte med dødningehoveder, og der stod vist nok også ”Minengefähr”. Minefelterne var til stor gene for befolkningen. Radarerne var så avancerede at englænderne afmonterede ”indmaden” efter krigen og tog det med til England. Bunkerne med an-
tennerne ovenpå lod de stå til stor fornøjelse for os drenge. Det var en herlig legeplads, hvor vi legede ”soldater”. En ældre rømøbo, Bunde B. Bundesen, der var engageret i mange offentlige anliggender, ligesom han var kommuneforstander for to af Rømøs dengang tre kommuner, har skrevet dagbog det meste af sit liv. Hans dagbøger sammen med et materiale, som den tidligere skovfoged Martin Reimers dels har skrevet dels har samlet omkring alle de militære anlæg, dannede grundlag for udstillingen. Arkivet er desuden i besiddelse af en hel del billeder fra perioden. Det må dog understreges, at billeder af militære anlæg er taget efter krigen. Det var jo særdeles usundt at fotografere militære anlæg under krigen! Udstillingen blev bygget op kronologisk helt fra de første overflyvninger i 1936 og så frem til 1946, hvor bortsprængning af ammunition og miner fortsatte. Billederne blev krydret med kortere eller længere beretninger og avisudklip og blev yderligere præciseret af arkivets medarbejdere og bestyrelse. Ud14
stillingen var åben en hel weekend i forbindelse med Tønder Kulturuge. Rømø var et strategisk vigtigt sted for besættelsesmagten, da ruten for englændernes bombetogter til tyske byer gik direkte ind over øen. De tyske jagerfly kom fra en base på Sild, hvorfor der blev bygget og installeret meget avanceret lytteog radarudstyr i klit- og hedeområderne. Da Rømødæmningen ikke var bygget (den blev faktisk påbegyndt den 8. april 1940), skulle de kolossale mængder af cement og alle øvrige byggematerialer til barakker m.v. transporteres med mindre både gennem det flade vadehav. Da der heller ikke var ”faste” veje på øen, var det nødvendigt at benytte hestevogne til transporten fra færgestedet til byggestederne. Derfor blev en stor del af befolkningen involveret på den ene eller anden måde, ligesom der blev ”importeret” arbejdskraft udefra – bl.a. dæmningsarbejdere. Når englænderne kom i nærheden af øen og blev angrebet af tyske fly, skete det flere gange, at de allierede fly måtte smide deres bom-ber for at undvige, hvorfor bomber-
Grundlovsfest på Rømø 5. juni 1945. Fem kvinder, klædt i røde papirkjoler samt et hvidt bælte, der på denne lidt kuriøse måde viste Dannebrog – og flankeret af søspejderne.
ne faldt helt tilfældigt. Det skete første gang allerede i januar 1940 – altså før besættelsen – da et hus i Kirkeby skråt over for kirken om natten blev ramt af fire bomber. Manden i huset blev vækket ved, at hunden slikkede hans ene hånd, og de så nu direkte ud i natten, idet muren var væk. Ægteparret havde soveværelse i det sydøstlige hjørne af huset – den eneste del af huset, der endnu stod nogenlunde. Køerne i stalden var lemlæstede, og hesten løb vildt omkring, da den blev lukket ud. Heldigvis kom ægteparret dog ikke noget til. Anden gang var først i 1944, da et amerikansk fly kastede flere hundrede bomber over et bredt bælte på den nordlige del af øen. En ældre stråtækt ejendom brød i brand, og naboer, der kom ilende, hjalp med at redde en del af indboet, men hele ejendommen nedbrændte. Ingen af beboerne kom noget til skade. I 1944 nødlandede en B17 flyvende fæstning på Sønderhavsand. Vi sad som på nåle i skolen for at komme derud. Det var en meget spændende oplevelse at komme helt tæt på dette fly, der var svært bevæbnet med maskingeværer strittende alle vegne. Besætningen prøvede at flygte i gummibåde, men da de blev beskudt, overgav de sig og kom i krigsfangenskab. Vi havde set flyene før på afstand, når de kom ind over Rømø. Det var, som om himlen var fyldt med fly, og så dette dunder af flere hundrede motorer – det var som jorden
dirrede. Men jeg husker, at vi var ikke bange. Tværtimod det var jo vore befriere, der fløj deroppe.
krigen, og som var med til disse fester og stadig husker, hvor spændende det var dengang.
Løbende under krigen blev der skyllet mange lig af allierede piloter i land. De var skudt ned ikke bare ved Rømø, men helt nede omkring Holland. Langt fra alle kunne identificeres, men alle blev begravet på Rømø kirkegård. Senere kom der både en engelsk og en amerikansk delegation for at åbne gravene og kisterne for at identificere de afdøde via tandsæt m.v. Der kommer stadig af og til efterkommere til kirkegården, og de er imponerede over, at vi stadig vedligeholder de 32 gravsteder så smukt.
I slutningen af krigen var der mange helt unge drenge som soldater. En af de ældre fortalte, at hen imod jul, da hendes mor bagte småkager, og de havde besøg af nogle af de unge soldater, græd de af hjemlængsel, og de fik selvfølgelig friskbagte småkager. En anden fortalte, at økommandanten, der kom i hans hjem for at høre BBC udsendelser, spillede æsel med dem.
En kort overgang ved krigens slutning var der interneret 32 tyske flygtninge på Rømø. Heraf døde den ene dagen efter ankomsten, og hendes gravsted kan stadig ses og bliver stadig vedligeholdt. Også her har der været efterkommere på besøg. Efter befrielsen kom der flere gange engelske militærdelegationer for at inspicere og nedtage de avancerede radaranlæg. De indbød også befolkningen til fest i de store barakker, der kunne rumme 3-400 personer. (Forsamlingshuset samt badehotellet på Lakolk var mere eller mindre ødelagt af tyskerne.) Her blev der uddelt appelsiner, chokolade m.m. til børnene og kaffe og øl til de voksne. Vi har interviewet flere ældre beboere, der har fortalt om deres oplevelser som børn under og efter 15
I 1945 var jeg (Magnus Buch) søspejder, og vi var linet op på anløbsbroen for at modtage de britiske soldater, der kom med motorbåd fra Sild. Vores tropsfører holdt en tale for briterne. Herefter skridtede de fronten af, hvorefter de trykkede hver af os i hånden. Det var jo helt fantastisk at få et håndtryk af vore befriere. Det var virkelig stort og noget, jeg aldrig glemmer. For et par år siden fik arkivet en forespørgsel fra Den Danske Ambassade i London om netop denne begivenhed – om vi havde billeder og andre oplysninger, Her fik jeg så navnet på lederen af soldaterne. Han hed Bryce Sommers og var i 1945 major i Royal Marines. Han var nu blevet 94 år og var ved at skrive sine erindringer. Det glædede mig meget at kunne hjælpe ham med et par billeder og fortælle om vore følelser dengang.
Tegninger i messe bunker.
Gæster til udstilling.
Vi har desuden en spændende beretning om en ung kvinde med rødder på Rømø. Hun tog til London i 1939 for at forbedre sine engelskkundskaber, men endte med at blive ansat hos BBC. Hun kom sammen med mange andre til at arbejde otte etager under jorden og lagde stemme til de mange meddelelser til modstandsbevægelsen – i form af hilsener til venner og familie, men som var hemmelige beskeder om våbennedkastning m.v. Først mange år senere fandt hun ud af, hvad disse meddelelser betød, da
hun i Canada traf en dansker, der genkendte hendes stemme fra dengang. På arkivet har vi et enkelt lokale, hvor udstillingen hænger på plancher langs de fire vægge. Her hænger den nu som dekoration til næste år og kan blive set af alle besøgende på arkivet. I midten af lokalet har vi, som billedet viser, et bord, hvor der blev drukket kaffe og snakket en hel del. Det blev en fin weekend med omkring 80 besøgende. Samtidig blegner den megen
forberedelsestid, som arkivets medarbejdere og bestyrelse har brugt siden foråret såvel på arkivet som derhjemme, når vi efterfølgende tænker på den store interesse, der blev udvist, de mange kontakter, vi fik skabt, og de mange notater, arkivet nu ligger inde med. Tak til medarbejdere og bestyrelse i Rømø Lokalarkiv.
Arkiverne og den åbne skole Af Dorthe Søborg Skriver, Arkibas, Johnny Wøllekær, Odense, og Karin Conradsen, Vejle
Odensequizzen med deltagere fra de odenseanske 6-klasser. Foto: Odense Stadsarkiv.
Den nye åbne folkeskole, som blev indført med folkeskolereformen i 2014, fordrer, at folkeskolen skal indgå samarbejde med bl.a. de lokale foreninger, herunder de kulturhistoriske foreninger og institutioner.
Hidtil har samarbejdet mellem folkeskolerne og de kulturhistoriske institutioner primært udfoldet sig mellem folkeskolerne og de statsanerkendte museer, som også lovgivningsmæssigt er forpligtet til at lave formidling til folkeskolerne, 16
men et samarbejde med arkiver, som i mange tilfælde er langt mere lokalt forankret end museerne, vil bestemt også være oplagt! Der er dog mange elementer, der bevirker, at dette samarbejde mel
Byvandring med folkeskoleelever i Odense. Foto: Odense Stadsarkiv.
Lokalhistorisk happening i forbindelse med 100 året for kvindernes valgret. Foto: Odense Stadsarkiv.
lem folkeskoler og arkiver ikke har været let at gå til. Dels har arkiverne ofte en mere usynlig rolle end museerne, og mange folkeskolelærere kender derfor slet ikke til arkivernes eksistens. Dels har arkiverne ikke et godt nok kendskab til den nye folkeskolelov og viden om, hvor de kan bidrage med formidlingstilbud, som opfylder målsætningen i den åbne skole. Det kunne vi godt tænke os at råde bod på, så vi kan få sat gang i et samarbejde mellem arkiverne og folkeskolen og få skabt nye formidlingstiltag med udgangspunkt i arkivernes samlinger. Det er naturligvis oplagt, at arkiverne laver formidlingstiltag rettet imod historiefaget, men formidlingstiltag med udgangspunkt i arkivernes samlinger kan også i høj grad benyttes i andre af skolernes fag – f.eks. samfundsfag, matematik, natur og teknik eller på tværs af fagkombinationer, som der også er krav om i folkeskoleloven. Vi har dog som arkiver brug for både inspiration og erfaringer fra andre arkiver til, hvordan vi kan gribe det an. Vi har også brug for et bedre kendskab til folkeskolen og de krav, som skal opfyldes, for at vi kan lave formidlingstiltag, der rammer ned i det, som folkeskolerne efterspørger. Derfor planlægger SLA og ODA en temadag i samarbejde med SkoletjenesteNetværket, Frivillighedsakademiet og HistorieLab (Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling), hvor arkiverne kan blive klogere på folkeskolen og på, hvad andre arkiver
har gjort i forhold til formidling til folkeskolerne. Temadagen finder sted i Jelling mandag den 14. marts. Hvis dagen bliver en succes, og hvis det viser sig, at der en større efterspørgsel på at deltage i temadagen, end der er plads til, så påtænker vi at afholde tilsvarende temadage rundt omkring i landet. Nærmere information følger, når det endelige program er på plads. Til temadagen har vi brug for arkiver, som har erfaring med at lave formidlingstilbud til skolerne, og som har lyst til at komme til Jelling og fortælle om deres erfaringer. Vi vil gerne både høre om succesoplevelser og mindre succesfulde erfaringer, om traditionelle formidlingstilbud til historiefaget og om utraditionelle formidlingstilbud til andre fag eller fagkombinationer. Oplægget skal være kort – max. 10 min., så vi får mulighed for at få indblik i mange forskellige erfaringer. Skriv gerne til Dorthe på arkibas@arkibas.dk, hvis I har erfaringer, som I har lyst til at dele med andre, så vi hurtigst muligt kan få det endelige program på plads. På temadagen vil der også være oplæg fra skolefolk og andre fagfolk, som arbejder med formidling til folkeskolen. Vi vil dog gerne gøre endnu mere for at sætte arkivernes samlinger i spil, og gerne benytte Arkiv.dk som platform for dette. Indtil videre har vi drøftet muligheden af at lave et antal kildepakker med lærervejledninger, 17
som f.eks. kan ligge på Arkiv.dk. Dette materiale skal i sagens natur være af så generel karakter, at det kan benyttes af alle skoler uanset, hvor i landet de er lokaliseret. Det betyder, at vi ikke kan lave materiale med et meget lokalt indhold. Her skal arkiverne selv ind over og lave deres eget materiale med udgangspunkt i egne samlinger. Og derfor kunne vi også godt tænke os at få udarbejdet vejledninger, som kan sætte arkiverne i stand til selv og/eller i samarbejde med de lokale skoler at udarbejde lokalt funderet undervisningsmateriale. Disse tanker er endnu kun på idéniveau, og hvis der sidder nogle ude på arkiverne, som har ideer til et samarbejde med folkeskolerne, så hører vi gerne fra jer. Vi har naturligvis en vis erfaring med at formidle til skolerne, men vi synes dog, at vores faglige kompetencer inden for formidling til folkeskoleelever er begrænsede. Derfor påtænker vi at indlede et samarbejde med et eller flere seminarer og arkiver om at få udarbejdet undervisningsmateriale. Hvis der ude på arkiverne sidder nogle pensionerede folkeskolelærere eller andre med viden om formidling til folkeskoleelever, som har lyst til at indgå i et sådan projekt, så hører vi gerne fra jer på arkibas@arkibas.dk. Vi vil også gerne indgå i samarbejder med gymnasier og andre ungdomsuddannelser og evt. lave undervisningsmateriale til disse uddannelsesinstitutioner, men i første omgang er vores fokusområde folkeskolerne.
Vi er også enestående Af Henning Sørensen, Dragør og Dorthe Søborg Skriver, Arkibas
indtil videre kan frugten af dette arbejde ikke ses af brugerne, og det er ærgerligt.
Christian Sørensen var født på Als, men boede i Odense i 1920. Han var stadig tysk statsborger og kunne derfor deltage i afstemningen om Sønderjyllands fremtidige nationale tilhørsforhold i 1920. Med legitimationsbeviset i hånden kunne han rejse til fødesognet og stemme.
Siden lanceringen af Arkiv.dk i februar måned er lokalarkivernes samlinger blevet langt mere synlige, end de var før. Brugerne kan fornøje sig og fordybe sig i over en million lokalhistoriske fotos i Danmarkshistoriens største fotoalbum. Vores brugere kan i vidt omfang ”gå på arkivet” hjemme fra sofaen – og vi andre kan øjeblikkeligt se resultatet af det hårde slid med at registrere og digitalisere arkivernes samlinger. Der blev givet meget ros ved lanceringen af Arkiv.dk, og besøgstallet boomede i den første tid. Nu har brugen fundet et godt og stabilt leje, så tiden er kommet til at tage de næste skridt for at udvikle vores fælles platform. For vi skal ikke hvile på de velfortjente laurbær, men tænke fremad og sætte gang i bygningen af Arkiv.dk 2.0. Der er kommet en del ønsker og forslag til nyudviklingen. En del drejer sig om at gøre funktionaliteten for brugerne bedre, og meget kan formentlig laves inden for den ramme, der er afsat til Arkibas/Arkiv.dk-udviklingsprojekterne i næste års driftsbudget.
Andre er mere omkostningskrævende at sætte i værk. Lad os nævne et par stykker: En ”kurv” til at samle søgeresultater, mulighed for at abonnere på søgninger, så man får besked, hvis der er nyt materiale inden for ens interesse, eller et søgbart danmarkskort som alternativ til tekstsøgningen. Imidlertid er der en afgørende facilitet, som endnu ikke er en del af Arkiv.dk, men som mange brugere leder forgæves efter: Muligheden for at præsentere scannede arkivalier og digital film og lyd. Det koster penge at bygge på, men kræver først og fremmest, at arkiverne spiller med. Arkiverne er nået rigtigt langt, når det gælder digitalisering af billedsamlingerne. Lige nu er der tilknyttet billedfiler til mere end tre fjerdedele af registreringerne – og det er flot. Rundt omkring på arkiverne er der givetvis også scannet hele arkivfonds eller måske dele af dem. Enkelte arkiver har taget fat på den, teknisk set lidt komplicerede, opgave at tilgængeliggøre de gamle kassettebånd og filmspoler. Men 18
Skal vi så ikke bare gå i gang? Det er fristende at kaste sig ud i at scanne skudsmålsbøgerne, kassebogen fra købmandsgården, brevdueklubbens vedtægter eller malkepigens dagbøger. Men måske skal vi starte med at lægge en plan for, hvad vi gør og i hvilken rækkefølge? For vi må nok indse, at de stort anlagte digitaliseringsprojekter, som f.eks. Rigsarkivet og andre nationale kulturarvsinstitutioner har søsat, magter vi ikke som enkelte lokalarkiver. Men arbejder vi med en fælles digitaliseringsstrategi, som løfter hvert arkivs indsats op til en platform, hvor vi samlet bevarer og tilgængeliggør hver vores bidrag til den fælles historie, så kan det lykkes. Sidste år introducerede arkivar Peter Damgård fra Tårnby Stads- og Lokalarkiv i OmSLAget begrebet Enestående National Betydning. Det er hentet fra museumsverdenen, men bruges også f.eks. i Rigsarkivet, hvor udvalgte arkivalier har fået det prædikat, at de er en væsentlig og umistelig del af vores fælles kulturarv. Danmarkshistoriens væsentlige dokumenter ligger ikke bare i de største institutioner, men også ude lokalt. Vi skal dog vænne os til tanken, for mon ikke vi i de lokale arkiver først og fremmest indsamler for at dokumentere den lokale historie? Imidlertid kan man sikkert i næsten ethvert arkiv – stort eller lille – finde brikker til det store puslespil, som historien består af. I de fleste lokalsamfund har der været personer eller institutioner, der har sat deres præg på verden uden for sognets grænser, eller som er eksempler på en historisk udvikling på landsplan. Et par eksempler: På forsiden af Arkiv.dk ligger hi-storien om Anders Hermansen. Han var fårehyrde på egnen nordvest for
Hjedding Andelsmejeri var ikke bare Danmarks, men formentlig verdens første af sin slags. Foto ca. 1900 i Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv.
Vejle og blev meget tidligt politisk interesseret. Han endte på Rigsdagen i København som én af de mænd, der vedtog Danmarks første grundlov i 1849. Hans historie ligger ikke i Rigsarkivet, men i Lokalhistorisk Arkiv i Jelling. Andelsbevægelsen rullede over landet i slutningen af 1800-tallet og ændrede mange lokalsamfund, men betød også, at måden, hvorpå man løste en række fælles opgaver, blev ændret i hele Danmark. Mejerierne blev nu de fleste steder drevet på andelsbasis, og i Hjedding ved Varde blev verdens første andelsmejeri stiftet i 1882. Mejeriets arkivalier er bevaret i Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv. I 1920 stemte sønderjyderne om deres fremtidige, nationale tilhørsforhold. Afstemningen endte med, at der blev trukket en ny landegrænse. Mange sønderjyske lokalarkiver opbevarer materiale, der dokumenterer denne epoke i danmarkshistorien. F.eks. er der på Lokalhistorisk Arkiv for Graasten By og Egn et omfattende arkivmateriale om afstemningen, og Lokalhistorisk Arkiv i Bredebro opbevarer erindringer fra kirketjener Peter Nikolajsen, der oplevede afstemningsdagen i den lille by Skast. I den næste version af Arkiv.dk kan materiale af denne karakter komme til syne for et langt større publikum, end det er i dag. Hvis siden
kan beriges med en mangfoldighed af historiske kilder, som fortæller den store historie i det små, vil endnu flere bruge denne indgang til deres oplevelse af eller forskning i historien. Vi vil gerne have flere eksempler og også gerne sætte gang i arbejdet med at udpege og digitalisere de arkivalier på lokalarkiverne, som har betydning ud over lokalområdet. Vi vil derfor gerne opfordre kollegerne på lokalarkiverne til at tænke over, hvilke arkivalier I har, som kan få prædikatet Enestående National – måske Væsentlig eller i det mindste Regional Betydning. Se OmSLAget nr. 4 fra 2014 for en nærmere definition af begreberne. Hvis du ikke har bladet ved hånden, så find det på www.danskearkiver.dk. Meld gerne ind til Arkibas-sekretariatet på arkibas@arkibas.dk, hvad I vil pege på. Et link til jeres registrering på Arkiv.dk er i første omgang tilstrækkeligt, men vi vil også gerne have en kort begrundelse for, hvad der giver det pågældende materiale betydning.
Naturligvis kræver det tid og ressourcer at digitalisere arkivalier – ikke mindst, hvis de er meget omfattende. Men i arbejdet med at skaffe finansiering til udviklingen af Arkiv.dk vil vi også foreslå, at der arbejdes med centrale løsninger på dette spørgsmål. Man kunne forestille sig, at Arkibas indkøbte scannere, der er særligt egnede til f.eks. at digitalisere omfangsrige protokoller, som ikke kan tåle at komme i det udstyr, vi bruger til billedscanning. En ”scanningsfabrik” placeret et centralt sted i landet (f.eks. i Vejle) og det fornødne personale, så vi kunne tage nogle store ryk er en del af udviklingsplanen. På ”fabrikken” kunne også placeres specialudstyr til digitalisering af film og lyd – og tilknyttes folk med kompetence for denne særlige opgave. Projektet med materiale af Enestående National Betydning er en del af det nye udviklingsprojekt for Arkibas og Arkiv.dk, som der pt. arbejdes på at formulere en projektbeskrivelse til og søge penge til.
Lange svartider på Arkibas Flere arkiver oplever i perioder lange svartider på Arkibas. Vi har undersøgt det, men er desværre ikke i stand til at finde en generel årsag til problemerne, og derfor har vi brug for arkiverne til at hjælpe os. For at vi kan dykke ned i problemerne med de lange svartider, så har vi brug for detaljerede oplysninger fra jer. Vi vil gerne have tidpunkt for, hvornår I oplevede problemet, oplysninger om arkiv og initialer på den bruger, som oplevede problemerne samt en detaljeret beskrivelse af, hvad det præcist var, I var i gang med, da I oplevede problemet. Det vil sætte os i stand til at undersøge problemerne nærmere og vil kunne give os et samlet billede af, hvad det er for processer i Arkibas, som skaber lange svartider. Skriv på arkibas@arkibas.dk, hvis I oplever lange svartider på Arkibas, eller hvis I oplever problemer i det hele taget. Jo mere detaljerede I kan være i beskrivelsen af problemerne, jo bedre. 19
Arkivportræt nr. 28
Lokalarkiv med potentiale Af John Thrane, cand. mag.
Bydelen med de gamle Sørup og Sct. Jørgens sogne har meget at byde på, men lokalarkivet og foreningen bag mangler musklerne til at komme i søgelyset. Svendborg Fingarveri, 25 års jubilæum. Festmiddag med personale i Sørup Forsamlingshus.
Når byrådsmøderne i Svendborg Kommune skal starte, og borgmester Lars Erik Hornemann ringer med klokken for at kalde byrådsmedlemmerne til orden, så er de to gamle sogne, Sørup og Sct. Jørgens sogne vest for Svendborg på en ganske særlig måde repræsenteret i byrådssalen. De to sogne gav nemlig borgmesterklokken som gave, da de i 1931 blev indlemmet i Svendborg Kommune ved en mindre kommunalreform. Det, og meget mere, kan de fem-seks lokale ildsjæle, der udgør bestyrelsen og drivkraften bag Sørup og Sct. Jørgens Lokalhistoriske Forening og Arkiv, berette om, når de hver mandag mødes for at dyrke den fælles interesse for lokalhistorie. Her værner de om de mange arkivalier, fotografier og dokumenter, der er blevet indleveret til registrering og opbevaring i arkivet, og de er også klar til at besvare henvendelser fra slægtsforskere, historikere, journalister og
filmproducenter og andet godtfolk. Sørup og Sct. Jørgens Sogns Lokalhistoriske Arkiv kunne den 21. maj 2015 fejre 30 års fødselsdag med en reception på Vestre Skole, hvor foreningen og lokalarkivet i hele levetiden har haft til huse i skolens kælder. Foreningen blev stiftet i cafeteriet i den daværende Sørup Brugs med navnet Sørup Lokalråd og var dengang tænkt som et organ, der skulle tage initiativ til forskellige aktiviteter i bydelen. Den drivende kraft var antikvarboghandler Johannes Jensen fra Vestergade, der også stod i spidsen for en forening for alle butikkerne i Vestergade, der udgav et lille blad, som blev delt gratis ud til alle husstande i bydelen. Johannes Jensen var heldigvis også interesseret i lokalhistorie, og han samlede materiale til en bog, Træk af Sørup sogns historie, som han udgav på eget forlag. Foreningen skiftede gradvis fokus til at arbejde 20
med lokalhistorie, og da det kræver plads, fik foreningen et lokale på Vestre Skole. Svendborgs mindste lokalarkiv Med tiden er lokalarkivet vokset til at omfatte ca. 20 hyldemeter arkivalier, og de frivillige i bestyrelsen med arkivleder og formand Thomas Mathiasen i spidsen har de sidste par år haft travlt med konverteringsarbejde med overgangen fra Arkibas4 til Arkibas5 samt oprydning blandt meget af det ældre materiale. Samtidig arbejdes der ihærdigt med registrering af de ca. 200 arkivfonde i lokalarkivet, og det er et stort arbejde, fortæller Thomas Mathiasen. ”Der bliver ikke længere afleveret så meget nyt materiale, som skal registreres og arkiveres, og vi skal måske nok overveje at være mere udfarende og opsøgende dels for at få indleveret mere materiale, men også for at skabte interesse for lokalarkivet”, siger Thomas Mathiasen, der også peger på, at der
Missionshotellet Stella Maris, der som det sidste missionshotel i Danmark lukkede den 1. dec. 2011.
Svendborg Maskinfabrik ca. 1940. Virksomheden blev grundlagt som Svendborg Maskinfabrik i 1884 og fremstillede dengang maskiner til fabrikker. I dag kendt under navnet Svendborg Brakes.
mangler ressourcer og frivillige i foreningen til at tage aktuelle emner op og dermed skabe mere opmærksomhed om lokalarkivets virke og eksistens. ”Vores lokalarkiv er nok Svendborgs mindste, både med hensyn til medlemstal i foreningen og aktivitetsniveau. Og det er egentligt lidt paradoksalt, at vi kun er 30 medlemmer i foreningen. Rent befolkningsmæssigt ligger bydelen absolut i den tunge ende med omkring 8.000 indbyggere, og der skulle jo være et godt grundlag for flere medlemmer”, siger Thomas Mathiasen, og fortsætter: ”Samtidig er vores område særdeles spændende. Jeg tror faktisk ikke, at byens andre arkiver kan byde på det samme varierende udbud af spændende bygninger, institutioner, vejanlæg, grønne områder, butikker og erhvervsvirksomheder, som jo typisk er de områder, et lokalarkiv gemmer oplysninger om”.
Arkivleder Thomas Mathiasen peger også på, at området med Sørup og Sct. Jørgens sogne har gennemgået en markant udvikling de seneste årtier i takt med, at industriområder er vokset frem og forsvundet igen. Bydelen rummede indtil for nyligt store arbejdspladser som maskinfabrikken ”Svendborg”, der var beliggende Vestergade 163165, og Svendborg Fingarveri på Pasopvej 18. Begge to fabrikker var integreret i bybilledet. Til gengæld var det gamle Sørup sogn længere ude mod vest præget af mindre landbrug og frilandsgartnerier. I dag er størstedelen begge sogne transformeret til byområder med rækkehuse, lejligheder og parcelhuse, hvor mange af beboerne ikke har rødder, der rækker tilbage til det tidligere lokalsamfund.
(Havets stjerne), lukkede og slukkede i Svendborg. Hotellet var ejet af Indre Mission og indrettet i en smuk, gammel herskabsvilla, opført i 1904 med udsigt over Svendborgsund.
Det sidste missionshotel Der bliver dog stadig afleveret arkivalier, og den seneste større aflevering kom da Danmarks sidste missionshotel, ”Stella Maris”
Svendborgsundbroen Som nævnt mangler der ikke markante bygningsværker i de gamle Sørup og Sct. Jørgens sogne, og her har Svendborgsundbroen, der
21
”Stella Maris” havde sin glansperiode i 1930’erne, hvor det var ejet af diakon Kresten Christensen. Han gjorde stedet til et kristent rekreationshjem og sommerpensionat, hvor en lang række kulturpersonligheder, bl.a. Karen Blixen, og en lang række af datidens kendte skuespillere var faste gæster på hotellet. Indre Mission købte og drev hotellet fra 1967, men den sidste hotelgæst afleverede nøglen den 1. dec. 2011, og dermed var det slut med både missionshoteller i Danmark og 44 års Indre Missions hotel i Svendborg.
I 1997 udgav Sørup-Vestre lokalhistoriske arkiv ”Topografiske Efterretninger om Søerup og St. Jørgens sogne 18081853”, nedskrevet af pastor Christian Johan Bredsdorf.
Svendborg Fingarveri, ca.1950. Gaveriet fusionerede i 1990 med H. J. Winthers Garveri, men fusionen holdt ikke, og garveriet blev solgt, først til en privatperson og igen senere til det store svenske garveri Elmo, som så lukkede produktionen den 31. dec. 2003.
blev taget i brug i november 1966, en helt særlig status. Opførelsen af broen over Svendborgsund fik en afgørende betydning for Sørup og Sct. Jørgens sogne, idet lokalområdet blev gennemskåret af den nye Sundbrovej og Johannes Jørgensens Vej, der begge blev anlagt i sammenhæng med broen. I den forbindelse blev en stor del af den gamle bydel Pasop fjernet for at gøre plads til de nye trafikveje, så meget af den gamle bebyggelse måtte vige pladsen for fremskridtet. Det kan også fremhæves, at området kan bryste sig af en 5. Maj Plads, som omgives af et af Danmarks første og smukkeste sociale boligbyggerier. Formidling og arrangementer Arkivleder Thomas Mathiasen medgiver, at lokalarkivet ikke er så opsøgende og udfarende, som det nok burde være, men det handler om ressourcer og kræfter. Hvis det halter lidt med formidlingen, så er lokalarkivet og foreningen til gengæld aktiv med forskellige arrangementer og udflugter
hvert år, og filmaftener med gamle film fra Svendborg er et hit blandt medlemmerne. ”Vores filmaftener er godt besøgte med over 30 gæster, og det vil vi helt sikkert holde fast i. Filmene kommer fra Svendborg Biblioteks righoldige samlinger af lokalhistoriske film, og det giver altid lejlighed til at mindes og udveksle viden og små historier om, hvordan Svendborg så ud i de såkaldte gode gamle dage”. Til gengæld har Arkivernes Dag, den anden lørdag i november, været lidt af et smertensbarn for lokalarkivet, da der kun dukkede ganske få gæster op, konstaterer arkivlederen. I de senere år har der også været arrangeret udflugter til forskellige klubber, bl.a. Svendborg Modeljernbaneklub og en medlemsudflugt til Valdemars Slot på Tåsinge. En studietur til Middelfart Byhistoriske Arkiv sammen med Svendborg Kommunes arkivmedarbejdere var også populær.
22
Lokalarkivet deltager også i samarbejdet i Schack - Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver i Svendborg Kommune, og derigennem deltager lokalarkivet også i Svendborg Festdage. Fakta om arkivet: Lokalarkivet indgår i dag i et tæt samarbejde med de 10 lokalhistoriske lokalarkiver i Svendborg Kommune under fællesorganet Schack. Se www.schackarkiver.dk Schack - Lokalhistorisk Samvirke i Svendborg Kommune - er et samarbejde mellem kommunens 10 lokalhistoriske arkiver og Lokalhistorisk Samling på Svendborg Bibliotek. Se billeder på arkiv.dk – lokalarkivet har lagt 569 billeder fra Sørup og Sct. Jørgens sogne ud på arkiv.dk Bestyrelse: • Thomas Mathiasen, formand og arkivleder • Gunnar Thomsen, næstformand • Orla Houmark, kasserer • Jonna Oksen, sekretær • Tove Dam Jensen, menigt medlem
Danmark på film
- et interaktivt streamingsite med levende Danmarkshistorie
Det Danske Filminstitut lancerede den 29. oktober det nye website Danmark på film. Her kan man dykke ned i historien og opleve dokumentariske filmoptagelser fra 19051965. Filmene er gratis at se online. Det er originalt historisk materiale, som er nydigitaliseret. Link til Danmark på film: http://filmcentralen.dk/museum/ danmark-paa-film Filmmediet gjorde sit indtog i Danmark for lidt over 100 år siden, og der blev filmet flittigt ved store og små begivenheder i hele landet. Det Danske Filminstitut åbner nu for et kig ned i den rigdom af levende kulturhistorie, som gemmer sig i Filmarkivet. Ud over at se film online inviterer Filminstituttet brugerne til at tage del i historiefortællingen på Danmark på film. Et interaktivt Danmarkskort gør det nemt at finde filmklip fra byer eller landsdele. Brugerne kan bidrage med deres egne fortællinger og historiske viden, og i Detektivhjørnet kan man være med til at identificere klip. Brugerne kan også lave klip og dele dem med andre. Kulturminister Bertel Haarder klipper den virtuelle røde snor ved lanceringsarrangement den 29. oktober.
Hvad indeholder Danmark på film? Historiske filmoptagelser online På Danmark på film kan man opleve 55 timer nydigitaliserede dokumentariske filmoptagelser fra perioden 1905-1965. Filmene skildrer hverdagsliv og særlige begivenheder i hele Danmark – fra Hvide Sande til København, fra Tønder til Skagen. Der er sportsbegivenheder, byjubilæer, kongefamiliens sommerrejser, indvielse af broer og bygninger, årstidernes gang i naturen, dramatiske hændelser som ildebrande og flyulykker – og meget mere. Filmene er udvalgt fra Filmarkivets mange historiske, dokumentariske optagelser. Nemt at finde film Der er lagt 500 filmklip på et interaktivt Danmarkskort, så man kan se optagelser fra de byer og landsdele, man er mest interesseret i. Man kan også finde film via emneord, årstal og fritekstsøgning. Klip i filmene og bidrag med mere viden På Danmark på film kan man lave sine egne klip fra de film, man finder mest interessante. Man kan frit dele, sende eller indlejre klippene på sin egen hjemmeside, facebookside, blog eller andet. Det er også muligt at placere det klip, man har lavet, på 23
Danmarkskortet (geotagge). Dermed kan brugerne være med til at udfylde de tomme områder på kortet. En del film viser steder, personer og begivenheder, som ikke er identificeret. I Detektivhjørnet opfordrer Filminstituttet brugerne til at dele deres viden, skrive kommentarer ved filmene og på den måde berige portalen med information. Målet er, at portalens brugere og Filminstituttet sammen skaber en kollektiv, fælles historiefortælling om Danmark. Frit tilgængelige film Danmark på film er frit tilgængeligt og gratis, der er hverken login eller abonnement. Det eneste, man skal bruge, er en netforbindelse. Danmark på film fungerer på både computer, tablet og smartphone. Filmene på sitet er rettighedsfri, dvs. de kan benyttes frit i ikke-kommercielle sammenhænge. Dermed kan man bruge filmene og udvælge klip til fx egne hjemmesider eller udstillinger via embeds-funktion. Om Danmark på Film og Filmcentralen Danmark på film er en selvstændig webportal på Filminstituttets streamingsite Filmcentralen. Danmark på film er støttet af Kulturministeriets UMTS-midler 2013 -15.
Rigsarkivet
– forkortede pressemeddelelser 28. september 2015 Dansker i verdens første krigsførende ubåd identificeret Nye forskningsresultater viser, at en dansker, Johan Frederik Carlsen fra Ærøskøbing, skrev sig ind i et væsentligt kapitel i den amerikanske militærhistorie. Som et ud af otte besætningsmedlemmer satte han kurs mod et nordamerikansk blokadeskib i verdens første krigsførende ubåd under borgerkrigen mellem Nord- og Sydstaterne. En borgerkrig der blandt andet førte til, at slaveriet blev afskaffet i Sydstaterne. Detektivarbejdet har taget mange år for at finde sporene og svarene i de originale dokumenter, der ligger bevaret på Rigsarkivet. Historien slutter dog ikke her. Ved at identificere nulevende slægtninge, kan man lave en DNA-test for at afgøre, om der er et match mellem besætningsmedlemmet J. F. Carlsen og de nulevende slægtninge. Derved kan man endeligt bekræfte den identitet, man er kommet frem til i arkiverne. Denne del af det videnskabelige arbejde foregår i U.S.A.
7. oktober 2015 Kulturnat på Rigsarkivet Rigsarkivet, København åbner dørene til fortiden på Kulturnatten den 9. oktober. Her kan du se særudstillingen ”Flygtning” og bl.a. blive klogere på, hvad der skete med de ca. 250.000 flygtninge, som Danmark modtog fra Tyskland i 1945. Du kan også komme ind i de ellers lukkede magasiner, hvor Danmarkshistorien bor og komme på sporet af din egen slægt. Desuden er der oprettet en slægtsforskningsklinik, hvor du kan få inspiration til, hvordan du kommer i gang med slægtsforskning og finder din historie i arkivalierne. Og der er oprettet et børnehjørne, hvor børn og barnlige sjæle kan prøve kræfter med fjerpen og blæk. Her kan børnene også være med i en våbenskjoldskonkurrence. 6. november 2015 Topmoderne Rigsarkiv i Viborg sikrer kulturarven Endnu en markant bygning står færdig i Viborg. Bygningen har et optimalt indeklima og skal fremover opbevare Rigsarkivets vigtige arkivalier.
Schmidt Hammer Lassen Architects har tegnet den karakteristiske bygning, som udefra ligner en stor bogreol. Den kunstneriske udsmykning er integreret i facaden som betonslibninger, hvilket får overfladen til at ligne ryggen af bøger. Store blokke i forskellige gråtoner, der er dannet af forskellige pixelmønstre, er samtidig et udtryk for overgangen fra den analoge til den digitale tidsalder. Udsmykningen er designet af tekstilkunstner Grethe Sørensen. Indendørs er der tale om et teknisk kompliceret byggeri med blandt andet skrappe og præcise krav til temperatur- og fugtighedsstyringen og en optimal brug af bygningen til en kompakt opbevaring af arkivalierne i et mobilt reolsystem i to etager. Den topmoderne klimasikring skal skabe et ideelt opbevaringsklima for de mange værdifulde dokumenter med et særligt rum til gamle og skrøbelige pergamenter fra middelalderen. I alt vil der blive plads til 72.000 hyldemeter arkivalier med mulighed for senere at udvide med yderligere 50.000 hyldemeter. Rigsarkivet overtog nøglerne til bygningen den 1. november 2015.
SLA orientering
2016 medlemskontingent til SLA Det årlige medlemskontingent i SLA fastsættes af medlemmerne på foreningens ordinære generalforsamling, der i år fandt sted den 3. oktober. Referat fra mødet, se www.danskearkiver.dk.
Styrelsen foreslog, at kontingentet for 2016 skal stige med +2% efter en stigningsrate på +5% de to seneste år, hvor udvikling af Arkibas5 og Arkiv.dk foregik.
Generalforsamlingen godkendte forslaget, hvorefter kontingentsatserne for 2016 ser ud som følger (kontingentet er afhængigt af indbyggertallet i arkivets dækningsområde):
Op til 5.000 indbyggere
1.209 kr.
40-50.000 indbyggere
7.243 kr.
5-10.000 indbyggere
1.977 kr.
50-60.000 indbyggere
8.561 kr.
10-15.000 indbyggere
2.636 kr.
60-70.000 indbyggere
9.997 kr.
15-20.000 indbyggere
3.296 kr.
70-80.000 indbyggere
11.195 kr.
20-30.000 indbyggere
4.610 kr.
80-90.000 indbyggere
12.510 kr.
30-40.000 indbyggere
5.928 kr.
Over 90.000 indbyggere
13.169 kr.
24
SLA udvalg pr. 1. januar 2016 Ifølge SLA’s vedtægter, §7 stk. 1 om udvalg kan styrelsen nedsætte udvalg til behandling af særlige sagsområder. Udvalgene beskikkes normalt for et kalenderår ad gangen, og nedenfor følger oversigt over SLA’s udvalg pr. 1. januar 2016. I udvalgsarbejdet er der altid brug for ekstra hænder, hvorfor medlemmerne opfordres til at melde sig til sekretariatet, hvis man ønsker at deltage i arbejdet. SLA udvalg
SLA udvalg
SLA styrelse: understøtter medlemmernes bestræbelser for at indsamle, bevare, forske i og formidle den arkivalske kulturarv såvel af privat som offentlig oprindelse. arbejder for at styrke arkivernes kulturpolitiske placering samt fremme arkivernes fortsatte faglige udvikling og kompetence. arbejder for, at der i hver kommune findes et offentligt arkiv i arkivlovens forstand. arbejder for, at der i hver kommune med mere end ét arkiv findes et arkivsamvirke. Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, næstformand, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jytte Raun, kasserer, Dalum-Hjallese Lokalarkiv Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Else Gade Gyldenkærne Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Lis Vestergaard, LANA i Nordjylland
Uddannelses- & kursusudvalg fortsat: Else Gade Gyldenkærne, formand Doris Frederiksen, Herning Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv Birgitte Thomsen, Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune Hanne Hauge, SLA Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS Materialeudvalg: følger udviklingen med hensyn til egnede materialer i arkivarbejdet og sørger for, at arkiverne til stadighed tilbydes de bedst egnede materialer varetager kontakten til Museumstjenesten. Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA Arkivernes Dag: at vække generel interesse for arkiver at øge kendskabet til samlingernes indhold at formidle viden om arkivernes virke og deres rolle som kulturinstitutioner at sætte fokus på arkiverne som kulturel og demokratisk ressource.
Forretningsudvalg: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalarkiv Kritisk revision: Erik Korr Johansen, Galten Lokalarkiv Karin Suhr Rasmussen, Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv Udvalg for medlemsoptagelser: rådgiver medlemmerne i vedtægtsspørgsmål behandler og godkender indsendte vedtægter eller andet lokalt foreliggende arbejdsgrundlag forelægger principielle sager for styrelsen og øvrige til efterretning i styrelsen. Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Redaktionsudvalg: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Uddannelses- & kursusudvalg: forestår SLA’s uddannelsesplanlægning og kursusafvikling, dvs. Arkivuddannelsen, årsmødekurser samt evt. andre kurser dog undtagen Arkibas4 og billedscanningskurser vejleder styrelsen i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling vejleder samarbejdende kredse i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling i forbindelse med Arkivuddannelsen leverer løbende aktuel uddannelses- og kursusinformation til medlemsorientering til OmSLAget og SLA’s hjemmeside
25
Et vigtigt aspekt er desuden, at den brede offentlighed ses som en væsentlig målgruppe for aktiviteterne, der således bør sigte på at række ud over arkivernes traditionelle mål- og brugergrupper. Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv SLA hjemmeside: Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Else Gade Gyldenkærne Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Tove Pettersen, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jens B. Willumsen, Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske Arkiv Skriftlige bidrag til råd og vejledning: Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS Bisiddere: Berit Brorly, SLA Hanne Hauge, SLA Indsamlingsgruppe: kommissorium under udarbejdelse. Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv Erik Korr Johansen, Galten Lokalarkiv Lis Vestergaard, LANA i Nordjylland Kontakt: se www.danskearkiver.dk
Nye ansigter i sekretariatet
SLA og Arkibas byder velkommen til to nye kolleger i sekretariatet
Berit Brorly er ansat i 32 timer om ugen til at varetage daglige arbejdsopgaver. Berit kom fra et kontorjob ved et kirkekontor og har sit lærebrev fra en boghandler.
Mette Holm er ansat i 6 timer om ugen i SLA’s og Arkibas’ bogholderi. Mette kom fra et tilsvarende arbejde ved HK-organisationen i København.
Berit træffes på SLA’s telefon 7584 0898 og e-mail: bjb@lokalarkiver.dk.
Mette træffes på telefon 7584 0898 og e-mail: bogholderi@lokalarkiver.dk.
Annonce
Sælges:
4 stk. helt nye analog Astra telefoner Sælges samlet for 1500 kr. eller 425 kr. pr. stk. Lasertoner HP124A: 2 stk. sort 2 stk. cyan 1 stk. yellow 1 stk. magenta FØR ca. 3300 kr. NU 1500 kr. Kontakt SLA, Berit for nærmere information på tlf. 7584 0898 eller mail bjb@lokalarkiver.dk
Generalforsamling og årsmøde 2016 Sammenslutningen af Lokalarkiver afholdes den 8. og 9. oktober 2016 på Hotel Park i Middelfart. Slå allerede nu et
X i kalenderen!
Hotel Park Middelfart
SLA’s kredsmøde, foråret 2016, annonceres senere. 26 .
Modulkurser 1. halvår 2016 Kredse, samvirker og kommuner
Arkivsamvirket i Lemvig Kommune Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 6. og 27. januar 2016 kl. 10:00 – 16:00 Sted: Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Lars Eriksensvej 15, Lemvig Frokost: Incl. fuld forplejning Pris: 200 kr. for medl. af Lemvig Arkivsamvirke 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Jens Erik Villadsen, tlf. 2222 5308 e-mail: mail@jevilladsen.dk Seneste tilmelding: 18. december 2015
Modul0 – Skørping fortsat Sted: Kulturstationen, Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv Pris: Gratis Tilmelding: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 28. januar 2016
LASA, Sydøstdanmark Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 12. januar 2016 kl. 10:00 – 16:00 Sted: KulturArkaden, Sydhavnsvej 6, Vordingborg Frokost: Incl. fuld forplejning Pris: 200 kr. for medlemmer af LASA 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Tilmelding: Tage Jensen e-mail: tagerodby@live.dk Seneste tilmelding: 6. januar 2016 SVA, Sydvestjyske Arkiver Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 12. og 19. januar 2016 kl. 10.00 – 16.00 Sted: Helle-hallen, Vrenderupvej 40, Årre Frokost: Incl. fuld forplejning Pris: 500 kr. for medlemmer af SVA 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Richard Bøllund e-mail: rib@esbjergkommune.dk Seneste tilmelding: 4. januar 2016 LASA, Sydøstdanmark Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 2. og 9. februar 2016 kl. 10:00 – 16:00 Sted: KulturArkaden, Sydhavnsvej 6, Vordingborg Frokost: Incl. fuld forplejning Pris: 500 kr. for medlemmer af LASA 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Tage Jensen e-mail: tagerodby@live.dk Seneste tilmelding: 27. januar 2016 LANA, Nordjylland Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 3. februar 2016 kl. 10.00 – 16.00
LASS, Sønderjylland Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 18. februar 2016 kl. 09:00 – 15:00 Sted: Rigsarkivet i Aabenraa, Haderslevvej 45 Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: Gratis Delt.antal: Max. 40 Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 4. februar 2016 LANA, Nordjylland Modul 1: Arkivadministration og Lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 1. og 8. marts kl. 10:00 – 16:00 Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Seneste tilmelding: 24. februar 2016 Øvrige oplysninger: se modul0, Skørping, ovenfor. SLA Fyn Modul 1 dag 1: Arkivadministration Tid: 12. marts 2016 kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Sportsefterskole Vesterågade 60, Nr. Broby Pris: 250 kr. for medlemmer af SLA Fyn 350 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Betaling: Konto 0828 218561 inden 28. febr. 2016 Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: slafyn4@gmail.com Seneste tilmelding: 25. februar 2016 LASS, Sønderjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 13. og 14. april 2016 kl. 09:00 – 15:00 Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Seneste tilmelding: 30. marts 2016 Øvrige oplysninger: se modul0, Aabenraa, ovenfor. Lokalarkiver i Østjylland Modul 3; Billeder I og II Tid: Maj 2016 Øvrige oplysninger fremkommer senere.
Arkivuddannelsen udbydes af: Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt de enkelte kredse, samvirker og kommuner.
27
SLA kurser 1. halvår 2016 Modulkurser Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens opgaver Tid: 11. og 18. januar 2016 kl. 10:30 – 16:00 Kaffe og brød fra kl. 10 (2 mandage) Sted: Sct. Jørgens Sognegård Brydegårdsvej 15, Svendborg Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 5. januar 2016
Modul 3: Billeder I og II Tid: 9. og 16. marts 2016 kl. 10:30 – 16:00 Kaffe og brød fra kl. 10 (2 onsdage) Sted: Viborg Lokalhistorisk Arkiv Hjultorvet 11, Viborg Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat, elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 3. marts 2016
Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 4. og 11. april 2016 kl. 10:30 – 16:00 Kaffe og brød fra kl. 10 (2 mandage) Sted: Roskilde Bibliotekerne Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 29. marts 2016
Arkibas5 kurser, billedscanning og Word Press-hjemmesidekurser Hold øje med og se yderligere oplysninger på: www.danskearkiver.dk Fælles for kurserne:
Tid: Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 09:45 Sted: Sekretariatets lokaler, Andkærhus 19, Vejle Tilmelding: Elektronisk på www.danskearkiver.dk
Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 10. februar 2016 8. marts 2016 11. april 2016 11. maj 2016 Arkibas5 grundkurser, billeder: 8. februar 2016 10. marts 2016 14. april 2016 9. maj 2016
Arkibas administrationskurser: 11. februar 2016 7. marts 2016 13. april 2016 10. maj 2016 Word Press hjemmesidekursus: 9. februar 2016 12. maj 2016 Billedscanningskursus: 9. marts 2016 12. april 2016
Indsamling Digitaliseringsseminar:
11. marts 2016, Odense Stadsarkiv Program og nærmere oplysninger udsendes. Ret til ændringer forbeholdes. !
Arkivuddannelsen udbydes af: Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt de enkelte kredse, samvirker og kommuner.
28