Skip to main content

OmSLAget 3 - 2015

Page 1

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Daniel Krath og hans kone, Cathrine Margrethe, født Bitsch, pløjer med stude i Firehuse (Søndre Frederikshede) først i 1900-tallet. Foto: Chr. E. Jørgensen, Viborg Tekst og udlånt af: Lokalhistorisk Arkiv i Karup

Daniel og Cathrine var begge efterkommere af de indvandrede kolonister, som bl.a. havde fået udleveret to stude som trækdyr, og ca. 150 år senere brugte ægteparret stadig stude som deres forfædre før dem. Studene var både meget udholdende og nøjsomme, og koloni-sterne brugte dem ikke alene i marken, men også, når de skulle på den ugentlige tur til torvet i Viborg for at sælge lyng og kartofler. At de solgte kartofler og i trange tider kunne leve af kartofler både morgen, middag og aften, gav dem tilnavnet kartoffeltyskere. Et tilnavn, som de dengang skammede sig over, men som efterkommerne i dag er glade for og stolte over.

Årgang 2015 nr. 3

Verden flytter sig! Årsmødekurser 2015 - læs side 11-13


Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 5

Efterlysning: Lokale reformationshistorier Af Esben Andersen

Side 6

Trap Danmark 6. udgave Af Niels Elers Koch

Side 8

Arkivportræt nr. 26 Levende historie på Lolland Af John Thrane

Side 11 SLA generalforsamling og årsmøde 2015 Af Else Gade Gyldenkærne og Hanne Hauge Side 14 Om scanning af glasplader og prioriteringer Af Svend-Erik Christiansen Side 16 Lokalarkivet i Dianalund har igen i år en event Af Jørgen Mogensen Side 17 Praktisk orientering: Arkivernes Dag 2015 Af Hanne Hauge

Side 18 Ny Arkivalieronline fra den 16. juli Af Rigsarkivet Side 18 Efterlysning: Har dit arkiv erfaringer med indsamling af digitalt, privat materiale? Af Jens Åge S. Petersen Side 19 Modulkurser, 2. halvår 2015 Kredse, samvirker og kommuner Side 20 Modulkurser, Arkibas- og digitaliseringskurser, 2. halvår 2015 Kredse, samvirker og kommuner fortsat og Sammenslutningen af Lokalarkiver

SLA mødekalender 2015 3. og 4. oktober 2015

SLA årsmøde og generalforsamling, Hotel Park Middelfart

14. november 2015

Arkivernes Dag

Uddannelseskalender

Kursusaktiviteter - se side 19 og 20 og www.danskearkiver.dk

Modulkurser - SLA 14. og 21. september

Modul 4, Svendborg

10. og 17. november

Modul 5, Vejle

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 9. september

Modul 0, LASS i Aabenraa

14. november

Modul 0, SLA Fyn i Nr. Broby

6. og 8. oktober

Modul 5, LASS i Aabenraa

14. november

Modul 3 dag 2, SLA Fyn i Nr. Broby

23. og 30. oktober

Modul 4, Lokalark./Østjylland i Åbyhøj

10. november

Modul 0, SVA i Årre

27. okt. og 3. nov.

Modul 2, LANA i Skørping

12. og 19. januar 2016

Modul 1, SVA i Årre

Primo 2016

Modul 1, Lemvig

Arkibas og digitaliseringskurser - Andkærhus i Vejle Arkibas5 opgraderingskurser: 9. september og 6. oktober

Arkibas administratorkursus: 4. november

Arkibas5 grundkurser, billeder: 8. september, 7. oktober og 5. november

CMS/Word Press hjemmesidekursus: 8. oktober

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 10. september, 5. oktober og 3. november

Billedscanningskursus: 2. november

Nye ordinære medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinære medlemmer: 561-24 Roager Lokalarkiv, Esbjerg Kommune 630-16 Engum Sogns Lokalhistoriske Forening, Vejle Kommune

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 551 arkiver i Danmark: 510 ordinære og 41 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk www.arkiv.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk

2

Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk


Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Fire ugifte søstre fra Odenses kvindekamp fotograferet i begyndelsen af 1900-tallet i gården ved deres hjem i Skt. Knuds Gade i Odense. Øverst til venstre Betty og Eugenie, og siddende fra venstre Adelaide og Frida Schmidt. Ikke mindst Frida Schmidt spillede en stor rolle i den lokale kamp for kvinders ligestilling i årtierne omkring år 1900. Og da Odense Byråd i 1915 ikke ville være med til at sætte en mindesten for den nyvundne valgret til kvinderne, fik Frida lavet sin egen sten, som hun fik lagt ved sin egen kvindeeg i haven i Skt. Knuds Gade. Egen er for længst faldet, men historien om stenen er kommet til ære og værdighed i 2015 i forbindelse med en udstilling om foregangskvinderne i Historiens Hus i Odense.

Sommeren går på hæld, og et nyt arkivår står for døren. Samtidig var det den 20. august et halvt år siden, at Arkiv.dk gik i luften med den stærkt øgede bevågenhed, det har givet lokal- og stadsarkiverne – noget, mange har tørstet efter i årevis, men som nu er en realitet, man ikke undgår at forholde sig til, med alle de nye udfordringer, det giver. Brugertallene for Arkiv.dk er stadig flotte. På det første halve år var der lige ved 750.000 unikke brugere (unikke IP-adresser), der stiftede bekendtskab med siden, og rigtig mange var ikke kun på siden én gang. Faktisk har der på de seks måneder været mere end 1,42 mill. besøg på siden for at finde materiale og sikkert ikke mindst lede efter mere eller mindre gamle billeder. Antallet af sidevisninger har for kort tid siden passeret de 22 mill., og selv om trafikken ikke er som i de mest hektiske dage omkring lanceringen, har den i den sidste måned ligger klart over den foregående måned – og alene bragt knap 70.000 nye brugere.

Som nævnt giver den nye verden også udfordringer – f.eks. arbejdsmæssigt hjemme på arkiverne, hvor forespørgsler og rettelser bliver en vigtigere del af dagligdagen end før. Men også økonomisk vil der jo blive et mindre efterspil, som vi redegjorde for det i sidste nummer af OmSLAget. Aftalen med CopyDan betyder, at vi for de ca. 1.084.000 billeder, der lige nu er sat til publicering på Arkiv.dk, skal betale en årlig afgift på 130.000 kr. – nogle af disse midler skal betales af medlemmer af ODA, der bruger Arkibas, men hovedparten utvivlsomt af SLA’s egne medlemmer. Da der i forvejen betales rundt regnet 1 mill. kr. i samlede kontingenter til SLA og 1 mill. kr. i Arkibaslicen3

ser, vil den samlede årlige udgift for et gennemsnitligt SLA-arkiv i kraft af aftalen stige med godt 5 %. Heldigvis har udmeldingen omkring aftalen ikke ført til en storm af protester, og i det hele taget kan vi glæde os over, hvor forholdsvis smertefrit overgangen fra Arkibas4 til Arkibas5 og Arkiv.dk er forløbet. De mange gode folk, der har været involveret i det konkrete arbejde i projektudviklingsgrupperne og hos udviklingsfirmaet, og de mange andre, der har skullet sætte sig ind i alt det nye hjemme på arkiverne, fortjener virkelig et klap på skulderen! De store tal og de venlige ord er ikke ment som en sovepude, men er


Det mest sete billede overhovedet på Arkiv.dk er ikke så underligt billedet fra Galten Apotek, der i lang tid prydede forsiden. Her er det et andet apoteksbillede, nemlig fra Faaborg Apotek 1942, hvor SLA’s første og mangeårige formand, Hans Brandt (1890-1982) ses som nr. to fra venstre (Ellen og Carl Joh. Jørgensen fot., Faaborg Byhistoriske Arkiv).

i stedet et afsæt for at komme endnu videre. På en eller anden måde har vi godt vidst, at folk var stærkt interesserede i deres egen og deres lokalitets historie, når formidlingen var i øjenhøjde med dem, der kom til os og til vore arrangementer, og nu skal fremskridtene bruges til at sætte kurs mod nye muligheder. Projektkernegruppen har derfor i de sidste måneder fået foretaget vigtige, mindre tilretninger, først og fremmest i Arkibas5 – en liste over ændringerne er tidligere offentliggjort (sendt på mail til arkiverne og lagt på SLA’s hjemmeside som nyhed 8.6.2015). Det har betydet, at vi har brugt en stor del af de udviklingsmidler, vi har til rådighed i år – og i de sidste måneder af året vil gruppen derfor i stedet koncen-

trere sig om at få formuleret et sammenhængende projekt til fremtidig udvikling både af Arkibas5 og af Arkiv.dk, så vi forhåbentlig kan finde ny fondsstøtte til videreudviklingen. Det er i hvert fald strategien nu, og vi glæder os til at mødes med SLA’s medlemmer og vore gæster ved årsmødet i oktober og her nærmere redegøre for de vigtigste af de nye perspektiver. Et af punkterne kan allerede nu skimtes. Det er vores håb, at der i tilknytning til Arkiv.dk kan udarbejdes noget undervisningsmateriale, der både kan bruges i de relevante områder, men som også kan tjene til inspiration for arkiver og lærere (og elever) i kommende samarbejds-projekter over hele landet. I det hele taget ligger der jo for alle 4

arkiver en udfordring i at få vist hele pa-letten til vore brugere – og ikke kun det, som de umiddelbart har interesse for. De fleste arkivers samlinger har en stor bredde, som ikke altid kommer lige så godt i spil som ”snapsene” i samlingerne (husk det gælder også i Rigsarkivet og dets afdelinger!), og det skal vi i de kommende år selvfølgelig være fokuseret på at forsøge at lave om på, så at en bred del af det materiale, vi har indsamlet, rent faktisk bliver tilgængeligt også på nettet – ikke kun registreringerne af det. Jo, den nye arkivsæson byder på masser af nye udfordringer. Velkommen tilbage til arbejdet.


Efterlysning:

Lokale reformationshistorier Af Esben Andersen, provst, Aarhus Vestre Provsti

Martin Luther (1483-1546) Bilklistermærke, fremstillet i 5.000 eksemplarer, og som via kirkerne i Aarhus Stift uddeles gratis til hvem som helst, der vil sætte mærket på deres bil. Ideen er, at det kan vække nysgerrighed og dermed også interesse for det forestående jubilæum.

31. oktober 1517 satte Martin Luther et opslag på kirkedøren i Wittenberg med 95 teser mod kirkens handel med afladsbreve. Da paven mod Luthers forventning ikke greb ind og standsede misbrugene, førte det i stedet til den lutherske reformation – en dramatisk omvæltning af kirke og samfund og med en frigørelse af det enkelte menneske, som på afgørende måde har præget udviklingen af især de nordeuropæiske samfund lige siden. Fejring af jubilæet I Danmark vil 500 års jubilæet i 2017 blive fejret på mange forskellige måder med TV-udsendelser, roadshows, teater, foredrag, udstillinger, koncerter, gudstjenester, markedsdage og debatmøder. Ud over en national komité er nedsat et udvalg i hvert af de 10 stifter, som forbereder og koordinerer aktiviteterne i jubilæumsåret, og ud over at få udviklet et nyt dansk

teaterstykke om Luther og et roadshow til ungdomsuddannelser har vi i Århus Stift valgt at efterlyse lokale reformationshistorier (fra ca. 1520-1650), som udvalget også vil bistå med at offentliggøre. Hvad kan det være? I min sognekirke har vi fx en mindetavle, der på latin fortæller, at den ærværdige herre og biskop i Aarhus, Ove Bille, i det Herrens Aar 1551 forærede en alterkalk til kirken i Brabrand. Det er den kalk, som vi stadig bruger (foden af!). Det pikante er, at Ove Bille var den sidste katolske biskop i Aarhus, og derfor blev afsat ved reformationen i 1536! Hvorfor han 15 år senere forærede en kalk til kirken og fik mindetavlen opsat, kan vi kun gætte os til. Det var ærgerligt med den reformation, men glemmes ville han dog ikke. I øvrigt sås Ove Bille som leder af det katolske ”parti” i Danmark, hvorfor han i 1536 blev kortvarigt interneret på et gods og 5

kun frigivet på et højtideligt løfte om ikke at stræbe efter papismens genindførelse i Danmark. Kom med, hvad I har Hvad som helst, der har med reformationens baggrund, forløb og konsekvenser såvel som personlige eller ”skæve” vinkler, er interessant. I vort udvalg efterspørger vi sådanne historier netop fra Aarhus Stift, men også i andre landsdele er jeg vis på, at stiftsudvalget vil være interesseret i sådanne historier, ligesom det kan være anledning til i samarbejde med den lokale kirke selv at lave en særlig aktivitet eller udstilling i løbet af Jubilæumsåret. Har I eller mener I at kunne fremdrage sådanne lokale reformationshistorier, bedes I kontakte mig på tlf. 8626 0023 eller e-mail: esan@km.dk.


Trap Danmark 6. udgave

Af professor, dr. agro. Niels Elers Koch, adm. dir. og ansvarshavende chefredaktør, Trap Danmark A/S Billeder: Trap Danmark

Jens Peter Trap, (1810-1885) jurist, forfatter og kabinetssekretær

Da kabinetssekretær Jens Peter Trap (1810-85) gav sig i kast med udgivelsen af Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark i 1856, havde han to forgængere at se tilbage på. Første forsøg blev, for egen regning, gjort af professor Peder Hansen Resen (1625-88), der i 1666 henvendte sig til landets præster og bad dem indsende oplysninger om deres sogne med henblik på at udgive værket Atlas Danicus. Ved Resens død lå manuskriptet klar til publicering i 7 bind; men udgifterne oversteg boets formåen, og værket blev af flere omgange beskåret til 3 bind, der heller ikke så dagens lys i trykt form. Det meste af det værdifulde materiale gik tabt ved Københavns brand 1728, idet kun 4 af de oprindelige 39 manuskriptbind samt de forkortede udgaver blev reddet. I 1729 udgav biskop Erik Pontoppidan (1698-1764) Memoria Hafniæ for på den måde at give en beskrivelse af den netop nedbrændte hovedstad. Med henblik på at etablere den første store Danmarksbeskrivelse tog også han kontakt til landets præster og øvrige embedsmænd og

fik derigennem indsamlet megen værdifuld viden som grundlag for Den danske Atlas, hvis første bind udkom i 1763 og afsluttedes i 1781 med et bind om hertugdømmet Slesvig. Værket beskrev enevældens Danmark, hvor kongens residensstad var omdrejningspunktet for hele samfundet. De umiddelbart efterfølgende landboreformer ændrede helt det danske landskabs karakter, og efter enevældens ophør var Pontoppidans Danmark kraftigt forandret.

deren, der var overdraget ham som privilegium i 1841. Det var oprindeligt en fortegnelse over rigets embedsværk; men Trap supplerede den med statistiske oplysninger, der gjorde den til et særdeles brugbart opslagsværk for alle, der ønskede oplysninger om Danmark, idet den samtidig beskrev og redegjorde for rigets samlede ressourcer.

Trap 1.-5. udgave Der var således hårdt brug for en ny beskrivelse af Danmark, og med de store skolereformer fra århundredets begyndelse og det generelle uddannelsesløft, som dette medførte, indså kabinetssekretær Jens Peter Trap de udgivelsesmæssige og kommercielle muligheder.

Af hans erindringer (”Fra Fire Kongers Tid”) fremgår det, at han påbegyndte forberedelserne til værket i 1854 bl.a. på grund af en manglende forfremmelse, der gjorde, at han fandt det nødvendigt at sikre sit udkomme på anden vis. Hans uvilje mod at optage lensgrevinde Louise Danner i Hof- og Statskalenderen havde bragt ham på kant med Kong Frederik VII, hvilket ikke just var karrierefremmende. Men til trods herfor forblev han i kabinetssekretariatet i 40 år, inden han tog sin afsked i 1884.

Trap havde flere solide forudsætninger for at tage fat på opgaven. Dels havde hans rejser med skiftende konger (han nåede at tjene under fire) ført ham rundt i riget. Dels havde han redaktionel erfaring fra udgivelse af Hof- og Statskalen-

Som forretningsmand så Trap perspektiverne i bogbranchen og købte sammen med en fremtrædende kartograf i 1857 reproduktionsfirmaet Emilius Bærentzen & Co. Under iværksætteren Traps ledelse skred arbejdet nu raskt frem, og i 1856

6


udsendtes første bind af værket, som blev solgt i ikke mindre end 4.000 eksemplarer. Succesen har bidraget til glæden ved arbejdet, som han i sine erindringer kalder ”en kjær Beskæftigelse”. Selv opgør han sin fortjeneste ved de tilsammen 4.800 solgte eksemplarer af 1. udgave til 10-12.000 rigsdaler. Den 1. udgave udkom i fem bind 1856-60 (19 hylde-cm). Herefter udkom 2. udgave i seks bind 187279 (21 hylde-cm), 3. udgave i fem bind 1898-1906 (35 hylde-cm), 4. udgave i ti bind 1920-32 (46 hyldecm), og 5. udgave i 31 bind 1953-72 (100 hylde-cm). Trap 6. udgave Takket være en bevilling fra G.E.C. Gads Fond blev det på initiativ af den nuværende bestyrelsesformand for Trap Danmark A/S, Joachim Malling, i 2008 muligt at igangsætte de indledende undersøgelser vedrørende en 6. udgave af Trap Danmark. Med professor Jørn Lund som formand nedsattes et videnskabeligt råd, der formulerede de indholdsmæssige rammer for værket. Medlemmerne af det nuværende råd fremgår af www.trap.dk. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Augustinus Fonden, A.P. Møller Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og G.E.C. Gads Fond tilvejebragte i fælleskab de nødvendige midler, og i et tæt samarbejde med Kulturstyrelsen, Det Kongelige Bibliotek, Statens Arkiver og Nationalmuseet blev en samarbejdsaftale om realiseringen bragt i stand.

svækkede bevidsthed om sognetilhørsforhold, befolkningstilskud ude fra, infrastrukturudviklingen osv. har formet og omskabt Danmark endnu en gang. Trap 6 har derfor kommunerne som omdrejningspunkt. Trap 6 er ikke en revision af 5. udgave, men er nyskrevet og nytænkt i forhold til de muligheder, vor tids digitale medier giver. For første gang kan et dansk storværk af denne karakter planlægges og realiseres simultant i trykt og elektronisk form.

Idégrundlaget for den ny sjette udgave af Trap Danmark er at styrke og oplyse om vor kulturarv og nationale identitet samt skabe en vigtig forståelsesramme for vort fælles geografiske, historiske og kulturog naturhistoriske udgangspunkt. I en fortsat mere globaliseret verden øges behovet for at være forankret i sin egen kultur, hvis man skal kunne møde andre kulturer med åbenhed og uforskrækkethed.

Trap 6 er derfor primært digital og ajourførbar, samtidig med at det traditionsrige ambitionsniveau videreføres: En præcis, minutiøs og autoritativ beskrivelse af alle dele af landet, udformet i et samarbejde mellem forskere og kendere af hvert enkelt lokalsamfund. Og fremover også frit tilgængelig digitalt og forsynet med alle de digitale illustrationsmuligheder, der står til rådighed: fotografier af ældre og nyere dato, filmstrimler, lydprøver (dialekter), fortællinger om, hvad der skete hvor og hvornår, oplysninger om alt fra kalkmalerier til udfordringerne og mulighederne for den enkelte kommune og landet som helhed, som vi forstår dem i dag.

Siden seneste udgave har det danske samfund ændret sig radikalt. Kommunalreformer, nedlæggelsen af amterne, medlemskab af EU, den

Trap 6 er et nyt og anderledes værk, hvor der i langt højere grad end tidligere er tænkt på formidlingsperspektivet uden at give køb på 7

korrektheden. Hvad der står i Trap, skal være så korrekt som muligt. Men det skal være tilgængeligt for alle, der betjener sig af det danske sprog, på papir eller på nettet via PC, tablet eller smartphone. Hvad nu? Vi gik for alvor i gang den 1. september 2014, og vi skal være færdige inden den 31. august 2020. Så vi har travlt med dels at producere ca. 9.000 sider til det trykte værks 34 bind, der som noget nyt også kan købes enkeltvis, samt 98 bøger om hver kommune i Danmark. Dels at producere Trap Digital i forskellige versioner, der sikrer, at alle interesserede kan få tilfredsstillet deres behov for viden om Danmark, når de ønsker det, og hvor de end måtte befinde sig. På Trap Danmarks redaktion glæder vi os til at intensivere samarbejdet med Sammenslutningen af Lokalarkiver og de enkelte arkiver, der sammen med de ovenfor nævnte fire statsinstitutioner bliver helt afgørende partnere i bestræbelserne på at skabe et nyt samlingspunkt for viden om vort land under mottoet Opdag Danmark! Kilde: Landsarkivar, dr. phil. Harald Jörgensen: Resen – Pontoppidan – Trap. Grundlæggerne af studiet af dansk topografi. Nordisk tidsskrift för vetenskap, konst och industri 1960, pp. 334-48.


Arkivportræt nr. 26

Levende historie på Lolland Af John Thrane, cand. mag. Billeder: Sydlollands Lokalarkiv, Lalandia og John Thrane

Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv passer godt på egnshistorien, men sørger også for, at arkivalierne kommer op af kasserne og bliver levende. storie. t i den lokale hi ”Vi har godt fa gave er indsamle og op med”. Vores vigtigste n, vi ligger inde sen, de vi n us m formidle de as Kondrup R Anne Margrethe vleder. arki

Roetog på vej til Sukkerfabrikken Lolland i Holeby. Roedyrkning blev hurtigt sat i stordrift på Lolland efter opdagelsen af, at sukker kunne fremstilles af roer.

Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv er resultatet af en sammenlægning af Rødby Lokalhistoriske Arkiv, der på initiativ af den lokale ildsjæl Hans Ivar Bentsen blev startet i 1972, og Holeby Lokalhistoriske Arkiv, der så dagens lys i 1979. Arkiverne blev lagt sammen i 2009 med Rødby Lokalhistoriske Arkiv som det fortsættende arkiv og har siden 1986 haft til huse i den tidligere administrationsbygning for den gamle Rødby Kommune. Huset blev opført i 1895 som Teknisk Skole og fungerede som sådan frem til 1919, hvor bygningen blev indrettet til administrativt centrum med borgmesterkontor for Rødby Kommune. Efter kommunesammenlægningen i 1970 blev bygningen anvendt til ungdomsskole og lokaler for ældre i Rødby, og i 1986 flyttede Rødby Lokalhistoriske Arkiv ind. I dag deler Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv stadig hus med ungdomsskolen, og selv om arkivet har vokseværk, udgør den markante bygning midt i Rødby en velvalgt

Sukkerfabrikken Lolland blev etableret i 1872 i Holeby og var Danmarks første sukkerfabrik. Sukkerfabrikken var i drift indtil 1960, hvor den blev nedlagt og solgt til De Danske Papirfabrikker, der anvendte fabriksbygningerne til papirproduktion frem til 1993.

ramme for lokalarkivet, hvor 16 lønnede og frivillige medarbejdere har deres daglig gang. Arkivet er kommunalt drevet og hører under Kultur og Fritid i Lollands Kommune og har siden 1. marts 2014 haft Anne Margrethe Kondrup Rasmussen som daglig leder. Hun afløste Hans Christian Bendtsen, der ledede arkivet fra 2001, efter at initiativtageren til arkivet, Hans Ivar Bentsen, pludseligt gik bort. Hans Christian Bendtsen spiller fortsat en vigtig rolle i arkivets arbejde som frivillig historisk konsulent og er ligesom den mangeårige redaktør af årsskriftet, Kurt Lindgaard Ottosson, blandt de frivillige nøglemedarbejdere i arkivet. ”Vores hovedopgave er at registrere og opbevare de indleverede arkivalier og billeder fra de 18 sogne i de tidligere Rødby og Holeby kommuner. Vi får mange henvendelser fra slægtsforskere med aner på Sydlolland og i Rødby og Holeby området, og dem hjælper vi med at finde deres slægt. Og så har vi stort fokus på at formidle Sydlollands egns8

historie”, fortæller arkivleder Anne Margrethe Kondrup Rasmussen. Holeby Lokalhistoriske Arkiv En af de opgaver, som fylder rigtig meget i det daglige arbejde, er gennemgang og registreringen af den store mængde arkivalier, som arkivet fik overdraget ved lukningen af Holeby Lokalhistoriske Arkiv i 2009. Arkivet rummer bl.a. arkivalier og billedmateriale fra industrieventyret med Holeby Diesel, der blev overtaget af MAN B&W Diesel, og arkivalierne fortæller også historien om Danmarks første sukkerfabrik, Sukkerfabrikken Lolland, der blev etableret i 1872. ”Den samlede mængde arkivalier, vi fik overdraget, fyldte 103 flyttekasser plus det løse, og det har været en kæmpe opgave at registrere dem, og det er vi ikke er helt færdige med endnu. Det er en stor fordel for vores brugere, at de to lokalarkiver er slået sammen. Nu er der ét sted, man kan henvende sig, hvis man vil vide noget om lokalhistorien i Holeby og Rødby, siger Anne Margrethe Kondrup Rasmussen.


Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv har til huse i den tidligere administrationsbygning for den gamle Rødby Kommune. Huset blev opført i 1895 som teknisk skole og fungerede som sådan frem til 1919.

”I Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv passer vi på egnshistorien, men arkivalierne skal også op af kasserne for at gøre formidlingen levende”, siger arkivleder Anne Margrethe Kondrup Rasmussen, her flankeret af historisk konsulent og formidler Hans Christian Bendtsen (tv) og redaktør af arkivets årsskrift, Kurt Lindgaard Ottosson.

Med tilgangen af arkivalierne fra Holeby Lokalhistoriske Arkiv måtte Rødby-arkivet finde mere magasinplads, og med velvilje fra Lollands Ungdomsskole fik man rådighed over et lokale mere, ligesom det var nødvendigt med en mindre ombygning for at gøre plads til et brandsikret rum. En anden stor opgave er at digitalisere billeder og lægge dem op på arkiv.dk. Lokalarkivet har i dag knap 29.000 billeder, hvoraf ca. 3.000 er digitaliseret og søgbare på arkiv.dk. Også arkivets slægtskurser, der afholdes både forår og efterår, er populære med mellem 20 og 30 deltagere. En anden vigtig milepæl er årsmødet, der trækker mellem 80 og 130 deltagere, alt efter hvem der er lykkes at tiltrække som foredragsholder. Her præsenteres også årsskriftet, der udgives i et oplag på 300 stk., og som hvert år tager et lokalt tema op.

Samtidig er arkivet også synlig på Historisk Atlas, hvor også de andre otte lokalhistoriske arkiver i Lollands Kommune har lagt materiale og en lang rækker historier op fra lokalområdet, således at man kan få inspiration og selv planlægge en udflugt på Lolland. Med tilgangen af arkivet fra Holeby rummer Sydlollands Lokalhi-storiske Arkiv i dag ca. 191 hyldemeter. Senest har der været en aflevering af et dødsbo med to store kasser og fra en spejderforening, der afleverede seks store flyttekasser. ”Vi har besøg af mange slægtsforskere, og vi hjælper også med ejendomshistorier fra Sydlolland, og vore gæster kan læse i de gamle aviser, der findes på arkivet, og kigge i vores avisudklipssamling, ligesom der er adgang til arkivets billedsamling”, fortæller Anne Margrethe Kondrup Rasmussen. ”Vi har et virkeligt godt samarbejde med de lokale foreninger, butikker og den lokale dags- og ugepresse. Et samarbejde som vi er 9

meget glade for, da det er vigtigt, at arkivets samlinger bliver brugt til formidling af den lokale historie”, fortæller Anne Margrethe Kondrup Rasmussen. Også de landsdækkende elektroniske medier har bud efter de vidende arkivfolk. Både DR 1, TV 2 og TV 2 Øst har de seneste år henvendt sig arkivet for at få hjælp med historiske oplysninger i forbindelse med planlagte udsendelser. Bl.a. DR 1 programmet ”Ved du hvem du er?” der skulle hjælpes med oplysninger om skuespiller Anders W. Bertelsens og TV-kendisen Susanne Bjerrehus’ forfædre. Og TV 2 måtte have assistance til et indslag i udsendelsesrækken ”Kriminalmagasinet”, hvor man satte fokus på Wolsing-mordet, der er en uopklaret mordsag fra 1950, og som udspandt sig i Holeby. Levende historieformidling Store arbejdspladser er med til at præge lokalhistorien, og det afspejler sig også i de arkivalier, som Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv passer på. Sydlolland og ikke mindst Rødby


Holeby Diesel har rødder tilbage til H.C. Christoffersens maskinfabrik fra 1882, der blev solgt til B&W i 1916. I dag er virksomheden et højt specialiseret diesel generator center for MAN Diesel & Turbo SE med over 220 medarbejdere.

Feriecentret Lalandia i Rødby åbnede dørene i 1988 for de første feriegæster, og mange danske børnefamilier har siden nydt vandet og rutsjebanen i Lalandia Aquadome.

og omegn er præget af, at der har været, og stadig er, en række store landskendte arbejdspladser. En af dem er den førnævnte sukkerfabrik ved Holeby, der var banebrydende og introducerede sukkerroedyrkningen og sukkerindustrien på Lolland. Sukkerfabrikken var i drift indtil 1960, hvor den blev nedlagt. Bygningerne husede en papirfabrik frem til 1990’erne, og er i dag udpeget af Kulturarvsstyrelsen som nationalt industriminde. I dag er den nok mest kendte arbejdsplads i Rødby det store feriecenter Lalandia, men også Kofoedsminde, der er en specialinstitution for voksne udviklingshæmmede, er i dag en stor kendt arbejdsplads i Rødby med 260 ansatte. I den sammenhæng kan også nævnes Rødbyhavn og Fugleflugtslinjen Rødby – Puttgarden, der blev åbnet den 14. maj 1963. Da Scandlines markerede 50 års julilæet i 2013, medvirkede arkivet med at levere billedmateriale til en stor udstilling, der først blev vist på Scandlines M/F Deutschland og senere fik plads i Rødbyhavns afdeling af Lollands Bank.

Og netop den levende historieformidling fylder rigtig meget i det daglige virke i arkivet. Tidligere arkivleder Hans Christian Bendtsen, der har en fortid som tolder i Rødbyhavn, har sammen med andre medarbejdere i arkivet mange af årets dage besat med formidlingsopgaver som foredragsholder og turguide. ”Vi har besøg fra andre lokalarkiver fra det meste af Sjælland, der vil se og høre noget om vores egn. Byggepladsen for den nye faste forbindelse under Femern Bælt er blevet et populært udflugtsmål, og mange er også interesseret i at høre om Danmarks største inddæmmede område, Rødby Fjord, og pumpestationen ved Kramnitse”, fortæller Hans Christian Bendtsen, og nævner også Sukkerfabrikken i Holeby og dieselmotorfabrikken samme sted som populære udflugtsmål. ”Og så vil folk også gerne høre noget om Stormfloden i 1872, som vi råder over en masse materiale om. Samtidig har vi den store glæde, at vi også får henvendelser fra skoler, som både resulterer i besøg af skoleklasser på arkivet, men også i 10

arrangementer hvor arkivets medarbejdere kommer ud på skolerne og fortæller om lokalhistorien”.

Fakta om arkivet: Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv Samarbejder med de andre otte lokalhistoriske arkiver i Lollands Kommune. Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv råder desuden over erindringer, film, lokal litteratur og mikrokortkopier af kirkebøger (15 sognes kirkebøger fra 18141892), og folketællinger der kan ses i filmlæseapparater på læsesalen. Antal hyldemeter: 191 Årlig tilvækst (2014): 4 hyldemeter Antal billeder: 29.845 Antal besøg (2014): 345 Antal besøg på www: 3028 Facebook: 651 venner Telefon: 54601531 Web.: www.sydlollands-lokalarkiv.dk E-mail: sydlollands-lokalarkiv@ mail.dk Kirkealle 1, 4970 Rødby (over for Rødby Kirke).


SLA generalforsamling og årsmøde 2015 Af Else Gade Gyldenkærne, SLA’s styrelse, og Hanne Hauge, sekretariatet

SLA’s årsmøde 2015 nærmer sig. Det finder sted den første weekend i oktober, den 3. og 4. oktober, på Hotel Park i Middelfart, som det var deltagernes ønske sidste år! Holdningen var, at Hotel Park danner gode og passende rammer for SLA’s års-møde og generalforsamling samtidig med, at stedet er centralt og let tilgængeligt beliggende for både togrejsende og bilister. Programmets skabelon kører i den vante gænge med opstart lørdag formiddag og afslutning søndag efter frokost, to kursusrækker – en arkivfaglig og en historiefaglig – generalforsamling midtvejs og et programpunkt, hvor arkiverne opfordres til at tage ordet i 5-10 minutter. Søndag eftermiddag krydres årsmødet med en udflugt til Humlemagasinet i landsbyen Harndrup for de 50 først tilmeldte. De enkelte programpunkter og alm. orientering: Læs videre! Ankomst og velkomst Den officielle ankomst til årsmødet er fastsat til lørdag den 3. oktober i tidsrummet 9.30-10.30. Det er dog vigtigt at bemærke, at medlemmerne er velkomne, når det passer dem, og kan deltage i årsmødet så længe, det passer den enkelte! Jørgen Thomsen, SLA’s formand, og et kaffebord byder velkommen! Generalforsamling Årsmødets centrale punkt er SLA’s generalforsamling, der finder sted lørdag eftermiddag kl. 15.30 med registrering til generalforsamlingen samt kaffe og kage fra kl. 14.30. Indkaldelse til generalforsamlingen er udsendt pr. e-mail og er vedlagt dette medlemsblad. Styrelsens beretning med det reviderede 2014 regnskab i læsbar stand udsendes fire uger inden i overensstemmelse med vedtægternes §5 stk. 2. Materialet bedes medbragt til lejligheden. Forslag, som medlemmerne ønsker behandlet på generalforsamlingen, og som ønskes sat til afstemning,

skal ifølge vedtægterne sendes fire uger inden til formanden/sekretariatet til videreforsendelse til medlemmerne tre uger inden generalforsamlingen. Hvis det er muligt, beder vi dog venligst om, at evt. forslag fremsendes fem uger inden – for modtagelse senest den 27. august – således at videreforsendelsen kan ske sammen med fremsendelsen af styrelsens beretning. SLA er også en ”spareforening”! Generalforsamlingen afsluttes med et kort indlæg om status på Arkibas5 og Arkiv.dk. Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer af SLA, såvel ordinære som ekstraordinære medlemmer. Sidstnævnte har ikke stemmeret. Deltagelse er gratis, og tilmelding er ikke påkrævet. Af hensyn til bestilling af kaffe og kage beder sekretariatet alligevel om tilmelding! Kurser: Verden flytter sig! Årsmødet giver også mulighed for at deltage i inspirerende kurser. Som sædvanlig udbyder vi to kursusrækker: En arkivfaglig (A) og en historiefaglig (B). Årets temaer er henholdsvis ”Samfundet flytter sig – skal arkiverne følge med?” og ”Folk flytter sig – skal arkiverne flytte med?” Den arkivfaglige kursusrække kommer til at kredse om, hvordan vi sørger for, at arkivernes indsamling er tidssvarende. Hvordan kan vi analysere de samlinger, vi allerede har, og finde de huller, vi har brug for at rette op på? Og hvordan kan vi lave en indsamlingsstrategi, der passer til en ny tid? Og hvor skal skillelinjen ligge mellem, hvad lokalarkiverne og statens arkiver skal samle ind? Som oplægsholder har vi bl.a. Flemming Nielsen fra Ålborg Stadsarkiv. Han vil fortælle om arkivets arbejde med at dokumentere moderne virksomheder og dele erfaringer om indsamlingsmetoder med inddragelse af formidling og samarbejde med frivillige. 11

Den historiefaglige kursusrække handler om migration, og hvordan arkiverne kan dække dette emne. Det kan både være flytningen fra land til by (eller omvendt) og indog udvandring. Som indledning giver Susanne Krogh Jensen fra Immigrationsmuseet os en tur gennem indvandringens historie i Danmark. Senere får vi mulighed for at høre, hvordan man konkret kan indsamle materiale om indvandrere, når Danielle Guldmann Sekwati fra Den Gamle By fortæller om museets indsamlingsprojekt i Gellerupparken. Endelig skal vi også høre om urbanisering og det meget omdiskuterede forhold mellem land og by. De to kursusrække kører parallelt med hver tre lektioner. Den første lektion er lørdag formiddag efter velkomst og de to andre søndag formiddag. Lektionerne udbydes enkeltvis, hvilket giver mulighed for at deltage efter ønske, på tværs af de to temaer og evt. på deltid. Information herom meddeles sekretariatet via tilmeldingerne. Kort og godt Et fast programpunkt på såvel årsmødet som på kredsmødet i foråret er ”kort og godt”, hvor deltagerne kraftigt opfordres til at tage ordet i fem til ti minutter og dele oplevelser og erfaringer med de øvrige arkiver. ”Kort og godt” skal planlægges, og ønske om taletid bedes enten noteret på tilmeldingen eller sendt separat til sekretariatet på mail: sla@lokalarkiver.dk. Samtidig beder vi venligst om en overskrift på emnet og et par linjer om indholdet af hensyn til ordstyreren og den, der skal skrive om indholdet i OmSLAget Søndagsudflugt - Humlemagasinet Den populære søndagsudflugt genoptages i år efter et stop sidste år, hvor styrelsen valgte at koncentrere søndagens tilvalg om Arkibas5 og Arkiv.dk.


Søndagsudflugten går til Humlemagasinet, der ligger i landsbyen Harndrup godt 20 km fra Middelfart i øst-/nordøstlig retning. Som navnet siger, var stedet tidligere centrum for distribution af humle og er nu omdannet bl.a. til det eneste museum for humle. Endvidere viser museet en spændende slægtshistorie, der udspringer fra Rungstedlund. Husets ottende generation og leder, Peder Pedersen, vil i forbindelse med et stk. smørrebrød til frokost fortælle slægtshistorien og om det engagement, som 90 frivillige medarbejdere yder Humlemagasinet og dets haver. Eftermiddagen slutter med kaffe og husets berømte Prinsesse Marie lagkage i de private stuer. Humlemagasinet

er ikke blot et museum med forskellige udstillinger, men det har også en lang række fine haver, som fortjener et besøg. Desværre tillader tiden ikke en rundgang denne eftermiddag. Yderligere oplysninger – se vedlagte brochure og/eller www. humlemagasinet.dk. Deltagerantal i udflugten er begrænset til maks. 50 og fordeles efter ”først til mølleprincippet”. Tilmelding – se nedenfor. Transport fra Hotel Park til Humlemagasinet og retur planlægges at foregå i private biler og ikke som tidligere i en fælles dyr bus. Noter derfor venligst på tilmeldingen, om du selv sørger for transport, om du

har ledige sæder i bilen – og i givet fald hvor mange, eller om du ønsker et ledigt sæde! Sekretariatet vil herefter koordinere transporten. Deltagelse, pris og afregning Deltagelse i de enkelte aktiviteter betales af SLA, der også giver tilskud til deltagernes ophold. Pris for årsmødet eller rettere for opholdet, fratrukket SLA’s tilskud, fastholdes på samme niveau som de foregående år og er deltagernes udestående med Hotel Park. Der skal afregnes direkte med hotellet.

Kartoffeltyskerbyen Grønhøj (Frederikshøj) med bybrønden i midten. Tegning af Hans Smidth ca. 1880. Tegning udlånt af og tekst: Lokalhistorisk Arkiv i Karup I århundreder lå Alheden øde hen, indtil regeringen i 1759 med gyldne løfter fik lokket 265 sydtyske familier til landet for at opdyrke heden. Efter få år var der kun 59 familier tilbage, men takket være dem og deres efterkommere blev Alheden til landbrugsjord. De fik deres eget sogn og deres egen kirke, Frederiks kirke, hvor der blev prædiket på tysk i mere end 100 år. De to hovedbyer hed Frederikshede og Frederikshøj, nu Grønhøj og Havredal, og da banen kom i 1906, og der opstod en by omkring stationen, fik den navnet Frederiks. På kirkegården dominerer de tyske navne stadig, og mange i sognet er efterkommere af kartoffeltyskerne.

12


Program Verden flytter sig!

Kursusrække A – Samfundet flytter sig. Skal arkiverne følge med? (arkivfaglig kursusrække) Kursusrække B – Folk flytter sig. Skal arkiverne flytte med? (historiefaglig kursusrække)

Lørdag den 3. oktober 2015 09:30 – 10:30

Ankomst, velkomst Kaffe/te og brød

13:30 – 14:30 Kort og godt Historier, erfaringer og oplevelser, arkiverne

10:30 – 12:00

Lektion A1 Indsamling/kassation af private arkivalier

14:30 – 15:30 Kaffe/te og kage samt registrering til SLA’s generalforsamling

10:30 – 12:00

Lektion B1 Da verden kom til Danmark - på tur gennem indvandringens kulturhistorie

15:30 – 17:30 Ordinær generalforsamling, Sammenslutningen af Lokalarkiver

12:00 – 13:30

Frokost

Efter frokost

Nøgleudlevering og check-in på værelser

Status på Arkibas5 og Arkiv.dk

Søndag formiddag den 4. oktober 2015 07:30 – 09:00 Inden kl. 10:00

Morgenmad Check-out fra værelser og evt. afregning

09:00 – 10:30

Lektion A2 Indsamlingsstrategier og forandringer

10:30 – 10:45

Kaffe/te

10:45 – 12:15

Lektion A3 Analyse af arkivernes indhold

12:15 – 12:30 12:30

09:00 – 10:30

Lektion B2 Gellerup in charge Hvordan kan man indsamle historier fra grupper i Danmark, der ikke så ofte bliver hørt?

10:30 – 10:45

Kaffe/te

10:45 – 12:15

Lektion B3 Urbanisering, dokumentere landsbyernes identitet, historisk generelt og lokalhistorisk

Afslutning på årsmøde 2014 Frokost for deltagere, der er på vej hjem

Søndagsudflugt den 4. oktober 2015 12:45 13:15 15:45 16:15/16:30

Afgang Hotel Park i private biler til Humlemagasinet Ankomst Humlemagasinet og smørrebrød i Dagmarsalen Slægtshistorien m.m. Rundgang i Humlemuseet Kaffe/te og Prinsesse Marie lagkage i de private stuer Afgang Humlemagasinet

Tobakslade. Den lå bag ved Den Reformerte Menighedskirke, Fredericia. Billeder og tekst: Lokalhistorisk Arkiv, Fredericia og Omegn

De reformerte kom i modsætning til katolikkerne og jøderne til Fredericia som en samlet gruppe, der var blevet særligt inviteret af Frederik 4. i 1719. I 1720 bosatte de første reformerte familier sig i Fredericia, og i alt kom ca. 70 familier til byen. De reformerte kaldtes også for calvinister eller huguenotter. De reformerte havde tobaksplanter med, hvilket gjorde, at der var tobaksproduktion i Fredericia allerede i industrialiseringens tidligste begyndelse. Læs mere på www.fredericiahistorie.dk. Vognmand Mathies Honoré, Fredericia, ved at hænge tobaksblade op til tørring. 13


Om scanning af glasplader og prioriteringer Af Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv.

Fotograferingen er bestilt af smedemester Anker Nielsen i Årslev pr. Brabrand St., og billedet er taget den 8. marts 1938. Ifølge kirkebogen havde han da to drenge: Niels Ole (f. 1935) og Jørgen Holmbo (f. 1937). Det passede fint med drengene på billedet. Tilfældigvis havde Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv besøg af Niels Ole blot et par måneder, før billedet blev fundet. En udskrift af det 75 år gamle billede blev sendt til ham til identifikation. Han kunne bekræfte: “Det er mig til venstre og min lillebror til højre”. Foto: Fredrik Borch.

Forhistorien I 1902 etablerede fotograf Fredrik Borch (1875-1962) et atelier på Skt. Clemensbro i Aarhus. Her kom han til at virke som portrætfotograf i næsten 60 år; de sidste af sammenlagt ca. 35.000 billeder blev taget i november 1961. I hele perioden benyttede han den gamle fototeknik med brug af glasplader som negativer. Ved Fredrik Borchs død i 1962 blev glaspladesamlingen overdraget til Aarhus Kommune, som på dette tidspunkt ikke have noget byarkiv/ stadsarkiv og derfor valgte at deponere glaspladerne i kommunebiblioteket med den lokalhistoriske bogsamling. Mere eller mindre uberørte og med skiftende opbevaringsteder henlå glaspladerne i næsten 50 år - nedpakkede i fotoæsker og senere ydermere i arkivæsker. I forbindelse med en kommunal sparerunde i Aarhus i 2006 kom rømningen af en kælder på Åby

Skolelærerinde Anna Høwinghoff Petersen (f. i Skanderborg 1878) sammen med sin moder. Billedet er taget 15. september 1911. Foto: Fredrik Borch.

Bibliotek på tale, og der kom pludselig fokus på de aktuelle glasplader, som var havnet der sammen med andre donerede glasplader og negativer (i alt ca. 150.000). Scanninger Hvor en “fremkaldelse” af billederne tidligere ville have krævet mange timers arbejde i mørkekammeret, så var scanninger af negativerne blevet en mulighed i 2006, og den scanner, som vi havde (og har) på Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv (HP Scanjet G4050 til ca. 1300 kroner) kan foruden almindelige papirscanninger også omstilles til at gennemlyse film på glaspladen (lysbilleder, negativer), idet der kan åbnes for en lyskilde i scannerens låg. Og så var det vel bare at gå igang? Nej, der skulle både nogle vurderinger og nærmere overvejelser til først. Arbejdsprioriteringer Vi må som arkivmedarbejdere igen og igen prioritere vores “arkivtid”. Der er jo nærmest uendeligt mange arkivopgaver, som man kan tage fat på, og vi har jo ikke uendeligt mange timer at tage af. Som frivillige kan vi ganske vist i højere grad selv bestemme, hvad vi vil arbejde med på arkivet, og jo flere medarbejdere, der er knyttet til arkivarbejdet, des mere frit kan vi måske endda vælge opgaverne, men arbejdet skal stadigvæk give mening. 14

Malermester Alfred Valdemar Kjerbye (1868-1927). Fotograferet 9. september 1904. Foto: Fredrik Borch.

Kunne det svare sig at gå igang med kæmpeopgaven med at scanne alle de glasplader og negativer, som var lagt på lager? Fundamentalt var det spørgsmålet om, hvorvidt vi kunne få identificeret personerne på billederne. Billeder uden navne, tid og sted har selvsagt kun ringe værdi, og så kunne vi utvivlsomt bruge vores arkivtid på mere udbytterige opgaver. Der var ikke umiddelbart bevaret bestillingsprotokoller til hverken de 35.000 glasplader eller de øvrige negativer. Men der dukkede omtaler op i gamle avisartikler og oplysninger fra pensionerede bibliotekarer, som afslørede, at der i hvert fald på et tidspunkt efter overdragelsen til Aarhus Kommune havde eksisteret protokoller til Borchs 35.000 glasplader. Bestillingsprotokollerne Efter en større eftersøgning blev de savnede bestillingsprotokoller (16 stk. i alt) fundet i en papkasse i et magasinrum på Hovedbiblioteket i Aarhus. Ingen af de ansatte vidste tilsyneladende, hvad disse bøger omhandlede, men bøgerne var heldigvis ikke blevet smidt ud. Første trin var nu at vurdere, om protokollerne gav brugbare oplysninger. Det viste sig, at protokollerne var pænt førte med en fortløbende nummerering af alle


Eksempel på side i bestillingsprotokollerne (august 1904) knyttet til Fredrik Borchs billeder. Foto: Svend-Erik Christiansen.

glaspladerne og med præcise datoer for hver fotografering. Der var også rimeligt fyldestgørende oplysninger om billedets bestiller, der som oftest må antages at relatere sig til personen/personerne på billedet. Adresserne på bestillerne var ofte præcise med gadeoplysninger, når det drejede sig om Aarhus by, mens adresserne i oplandet var mere upræcist anførte og fulgte datidens adresseringsmåder. Protokollerne rummede også oplysninger om antallet af bestilte billedkopier og selvfølgelig betalingskvitteringer. Blandt de fotograferede, som naturligvis især var fra Aarhus og omegn, var der også en del elever fra de lokale husholdnings- og gartnerskoler (elever som ellers havde hjemme helt andre steder i landet), og ikke mindst var der mange soldater, som for en tid lå i Aarhus og typisk var blevet fotograferet i uniform. Personidentifikationer Med personbilleder fra perioden 1902 til 1961 var der nok ingen nulevende, som ville kunne genkende de fotograferede på de ældste billeder, mens der var gode muligheder med hensyn til de nyere billeder. Ved at sammenholde de nævnte personer i protokollerne med navnene i de tilgængelige indførsler i kirkebøgerne og folketællingerne samt arkivets egne person- og familieregistreringer bl.a. i Arkibas, skattebøger, telefonbøger og vejvisere m.m., så var der gode muligheder for at identificere personer fra vores arkivs eget dækningsområde naturligvis et tidskrævende arbejde.

Eksempel på beskadigede glasplader blandt Borchs billeder. Foto: Svend-Erik Christiansen

Desværre er der endnu ikke adgang til de seddelbaserede folkeregistre 1924-1970 (afløst i 1968 af CPRregisteret). Dette kunne ellers have lettet arbejdet betydeligt - en del fotograferede var uden tvivl f.eks. tjenestefolk, som måske kun var på stedet et år eller to, og dermed nok slet ikke ville optræde i vores ellers tilgængelige kilder. Et nøjere kik på glaspladerne Næste trin var så et nærmere kik på glaspladerne. Der var brugt to størrelser glasplader (ca. 10 x 15 cm og 7 x 10 cm), men det betød ikke noget, da arkivets scanner kan klare op til A4 størrelser. Blandt de ældste plader manglede der en del, men ellers var de bevarede i en overraskede god stand. Ved nogle glasplader havde den tynde og skrøbelige hinde på glasset løsnet sig eller var krakkeleret. Almindeligvis var billednummeret skrevet på selve glaspladen og på det beskyttende papir, som var hæftet på den ene ende af hver plade. En række prøvescanninger viste, at billedkvaliteten var overraskende god. Nogle eksempler på scanninger med 300 eller 600 dpi kan faktisk ses på nettet på adressen: www.genea.dk/borch - her kan også læses mere om Fredrik Borch og hans portrætsamling. Med et lille arkivs ressourcer var det naturligvis ikke realistisk, at vi påtog os den kæmpe opgave at indscanne alle 35.000 billeder og få de scannede billeder delt ud til de aktuelle arkivområder. Vi måtte nøjes med vores eget dækningsområde. 15

Politiske studehandler? Midt i hele dette forløb med billederne besluttede byrådet i Aarhus, at det skrantende bymuseum med tilhørende kommunale bevillinger skulle overdrages til den selvejende institution “Den Gamle By”, og i samme åndedrag bestemte byrådet også - til stor undren og efterfølgende indsigelser - at byens billedsamling på Hovedbiblioteket sammen med alle ovennævnte negativer også skulle overdrages til Den Gamle By. Offentlig ejendom til en selvejende institution? Dette skete samtidig med, at Aarhus Kommune langt om længe fik oprettet et stadsarkiv, der bl.a. skulle tage sig af fotografier fra Aarhus. Brabrand-Årslev billeder I lyset af alt dette var vi tre medarbejdere ved Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv, som gennemgik de 16 bestillingsprotokoller fra Borchs 35.000 billeder for at finde frem til portrætter af personer med relationer til vores område. Efterfølgende skulle vi så finde de aktuelle glasplader, og da de ikke lå i komplet nummerorden, var det noget besværligt, men det lykkedes at finde 168 portrætbilleder fra især årene 1910-1940. Hvad der videre kommer til at ske med alle negativerne, kan kun tiden vise. Nu er de 168 billeder i hvert fald kommet frem i lyset, og de er efterfølgende lagt ind i Arkibas med de tilhørende oplysninger.


Lokalarkivet i Dianalund har igen i år en event Af Jørgen Mogensen, arkivleder, Lokalarkivet i Dianalund Billeder: Lokalarkivet i Dianalund

Efterhånden er det blevet en fast tradition i Dianalund (Sorø Kommune), at vi laver en stor event hvert forår. Vi begyndte i 2013 med eventen ”2. Verdenskrig og Dianalund”, fortsatte i 2014 med ”1864 og vore lokalsamfund”. I år har vi så ”Borddækning i forskellige miljøer gennem tiden”. Det er blevet til en stor og dynamisk udstilling og foreløbig et foredrag.

Det 1½x 2 m store banner, der hang i Butikstorvet før eventen. Det er samme billede, der kører rundt på 6 biler i lokalområdet, og som vi bruger som A4-plakater.

Hvorfor så en event om borddækning? Det skyldes, at de to foregående events fortrinsvis henvendte sig til mænd, og nu skulle der så være noget for det andet køn. Borddækning er overordentlig interessant, når historien og miljøer skal belyses. Der er stor forskel på, hvordan man dækkede op i 50’erne, og hvordan vi gør det nu. Kuvertaskebægere ser vi således ikke i dag. Udstillingen er sket i samarbejde med Alsidige Kvinder (det, der før hed Husmoderforeningen), den lokale isenkræmmer og blomsterhandler, med Kirkens Korshærs møbelgenbrug og med Lokalhistorisk Forening for gl. Dianalund Kommune. Lokalarkivet i Sorø, Punkt 1 i Holbæk og mange private har endvidere bidraget med effekter. Det at gå i samarbejde med lokale foreninger og handlende er godt. Dels kommer der flere effekter på bordet, dels er der mange, der får et ejerskab til eventen, og endelig bliver arkivet kendt i en større kreds. Udstillingen er stor: tre lokaler, i alt 92 m2 og samtidig er den dynamisk: Den ændrer sig hele tiden, for så vidt som vi får indleveret nye effekter, der bliver udstillet, og andet der lægges i depot. Vi har gjort reklame for udstillingen på de sociale medier (facebook, hvor vi har vores egen gruppe), på dianalund.dk, gammeldianalund.dk og andre relevante hjemmesider. Lokalhistorisk Forening har desuden et udstillingsskab i det lokale butikscenter, hvor en plakat hænger. Op

Vi har også 1950’er nostalgi i vores udstilling. Her er en model, og et helt rum er fyldt med ting fra 1950’erne.

til selve udstillingen hang der et 1½ x 2 meter professionelt banner i butikscentret. Det er nu skåret op og er blevet til et ”rullegardin”, vi slår op, hver gang vi har åbent, og vores logo er hængt op i butikscenteret. Desuden har vi seks reklamer på biler, der kører rundt i lokalområdet (A3 magneter). Bilskiltene og ”rullegardinet” har alt i alt kostet 1.400 kr. Hvorfor events? Er det nødvendigt at lave stort anlagte events? Skulle pengene ikke hellere bruges på det ordinære arkivarbejde? Jeg tror, det er nødvendigt, og jeg tror, det bliver mere og mere nødvendigt i de kommende år. I en tid, hvor mere og mere lægges ud på nettet, er der færre og færre, der behøver at besøge arkivet: slægtsforskere ser vi stort set ikke mere, vore fotos kan i dag ses på arkiv.dk, og snart kan de lokale aviser også læses uden for arkivets mure. Skal vi derfor stadig have tilført arkivalier, og skal der stadigvæk tages hånd om vore samlinger, skal vi agere på en anden måde. Events – 16

hvor vi får lejlighed til at vise vore arkivalier – kan være en af de nye måder. Forrige år havde vi 1.500 besøgende på arkivet, sidste år 1.000, og intet tyder på, at vi i år ikke vil runde de 1.000 igen. Med et befolkningsgrundlag på 7.000 er tallet tilfredsstillende. PS: Naturligvis har vi også andre udstillinger i løbet af året: I januar og februar havde vi udstillet arkivalier, vi ikke kendte nok til, og gæsterne blev udstyret med en kuglepen og blev opfordret til at skrive på arkivalierne (som dog var kopier). Efter sommer skal vi have en udstilling om flygtninge og Dianalund, i december en juleudstilling, og i 2016 skal vi først have en dukkeudstilling, derefter en udstilling om kommunen og derefter en udstilling med fotografiapparater. Alle udstillingerne har naturligvis fokus på det lokale og det nære samfund. For det er her, vi har vores force.


Praktisk orientering

Arkivernes Dag 2015 Arkivernes Dag 2015 er i år den 14. november, den anden lørdag i november måned. Erfaringerne har vist, at mange arkiver placerer aktiviteten på et andet tidspunkt, nemlig sammen med det lokale områdes evt. andre arrangementer. Resultatet er øget samarbejde på tværs af alt lokalt foreningsarbejde og ikke mindst øget synliggørelse af arkivernes arbejde med at indsamle, opbevare og fortælle den lokale historie! Formålet med Arkivernes Dag er dermed opfyldt, og SLA’s styrelse billiger fuldt ud, at lokalarkiverne kalder aktiviteten Arkivernes Dag og bruger SLA’s plakat, når den ”med rimelighed” er placeret omkring Arkivernes Dag, den anden lørdag i november. Emnet for Arkivernes Dag i år er igen frit, som det blev nævnt i OmSLAget nr. 2, 2015. Et aktuelt emne kunne være 100-året for kvindernes valgret, men da vi tror, at mange arkiver ikke ligger inde med brugbart materiale om begivenheden, valgte vi at give emnet frit og fremstille en neutral plakat! Som sagt, SLA fremstiller en neutral plakat i A3 størrelse, hvor der nederst er plads til at skrive forskellige oplysninger om arkivets aktivitet, herunder tid og sted. Se billedet til højre. Plakaten kan rekvireres i sekretariatet på e-mailadresse: arkivdag@lokalarkiver.dk. Lokal annoncering og omtale af Arkivernes Dag er vigtig. Det fordrer, at information herom tilgår den lokale presse i god tid – op til to-tre uger inden arrangementet. Samtidig er det også så heldigt, at lokale uge- og tilbudsaviser gerne bringer færdigskrevet redaktionelt stof og billeder! SLA’s standardforslag til lokale invitationer og standardtips til kontakt med den lokale presse er vedlagt

Arkivernes dag 2015

Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Billede: Skive Byhistoriske Arkiv

Personalet i sygehusvaskeriet på Skive Sygehus ca. 1910

Venligst udlånt af Skive Byarkiv

Plads til at skrive/trykke forskellige oplysninger om arkivets arrangement, herunder tid og sted.

dette medlemsblad og kan hentes på www.danskearkiver.dk i et alm. worddokument, således at genbrug er mulig. Oplysninger om Arkivernes Dag bedes også sendt til sekretariatet, da vi holder en landsdækkende oversigt over arkivernes aktiviteter opdateret på www.danskearkiver.dk. Send venligst oplysningerne til: arkivdag@lokalarkiver.dk. Endvidere opfordrer vi arkiverne til at lægge oplysningerne ind på ”KultuNaut” – Danmarks største elektroniske kulturkalender; det er gratis! Når Arkivernes Dag er vel overstået, er det arkivernes pligt – som medlem af SLA – at indberette antal besøgende. Send venligst oplysningerne til sekretariatet på vores Arkivernes Dag mailadresse: arkivdag@lokalarkiver.dk. Vi fører 17

en lille statistik og har de seneste år med glæde noteret en flot fremgang i antal besøgende – endda også i 2014, hvor Arkivernes Dag faldt sammen med konverteringen fra Arkibas4 til Arkibas5! Noter venligst, at nedenstående lille oversigt formentlig ikke viser det faktiske antal besøgende – men antal besøgende ved arkivernes indberetninger! Antal udstillinger

Antal besøgende

2011

78

2.955

2012

203

3.742

2013

163

6.344

2014

134

7.305

Arkivernes Dag kontaktadresse til SLA: arkivdag@lokalarkiver.dk


Alle Rigsarkivets 35 millioner billedfiler med digitaliserede arkivalier kan tilgås fra Arkivalieronline og ses i en forbedret udgave af billedviseren, når den nye version går i luften den 16. juli 2015. I den nye version af Arkivalieronline får du desuden adgang til arkivalierne via en række temaer, fx ”Find din slægt”, hvor du kan finde forskellige arkivalietyper, der alle er relevante for slægtsforskeren. De vigtigste nyskabelser, som du vil møde, er:  Du kan fremover finde alle Rigs-

arkivets scannede arkivalier via Arkivalieronline.  De scannede arkivalier er placeret under temaer, så fx slægtsforskeren eller ejendomshistorikeren lettere kan finde det indhold, de interesserer sig for. Under temaerne er der samlinger. En arkivserie kan tilknyttes flere forskellige samlinger, samlingerne kan tilknyttes flere forskellige temaer.  Måden, hvorpå du finder de enkelte arkivalier, er i nogle tilfælde ændret. Kirkebøger kan du fx nu finde ved hjælp af amt og sogn, og ikke som tidligere ved hjælp af amt, herred og sogn.  Du kan nu vælge præcis, hvilket indhold i en protokol eller en pakke, du vil se, før du åbner billedviseren.  Omfattende rettelser af metadata betyder, at du kan se forandrede

beskrivelser af fx sogne og deres placering i amter.  Alle arkivalier vises i en billedviser, der ikke kræver, at du har Java software installeret. Du kan derfor bruge Arkivalieronline på alle computertyper, uanset hvilket styresystem og hvilken browser, du benytter. Den nye version af Arkivalieronline virker endnu ikke på tablets og iPads, men det kommer den til, så snart som muligt.  Billeder fra blandt andet folketællinger og kirkebøger i Arkivalieronline får en ny webadresse (URL) i den nye version. Dette er nødvendigt for at fremtidssikre systemet, og for at lette arbejdet med publicering af stadig flere og ny arkivalier. Dette betyder, at links gemt på fx brugernes egne pc’er og i AO-værktøjet Utilis ikke længere virker. Forbedringer i billedviseren Med den nye version af Arkivalieronline siger vi endegyldigt farvel til den gamle billedviser og tager den nye, der længe har været under indfasning, i brug til alle visninger. Ved lanceringen den 16. juli kommer der nogle forbedringer i den nye billedviser:  Alle fejlmeldinger af billeder sker

nu via en fejlmeldingsfunktion i billedviseren.

 Billeder sorteres nu korrekt i bil-

ledviserens venstremenu.

 Det er muligt at justere bredden på

venstremenuen.

Vi mangler stadig en række justeringer Den nye version af Arkivalieronline byder på en lang række forbedringer og ikke mindst adgang til et væld af kilder, som ikke tidligere har kunnet findes via Arkivalieronline. Desværre er der også enkelte fejl ved den nye version af Arkivalieronline, som vi arbejder for at få rettet hurtigst muligt, men som ikke vil være på plads den 16. juli. Når vi alligevel vælger at gå i luften med den nye version, er det på grund af en række tekniske ændringer, som vi er nødt til at foretage i løbet af juli måned. Du kan fortsat få hjælp til at bruge Arkivalieronline ved at kontakte AO-hotline. Vi håber, at alle vil tage godt imod Arkivalieronline og de mange nye arkivalier, som vil strømme ud den kommende tid. Det gælder bl.a. store dele af Danske Kancellis ældre dele, Sønderjyske fyrstearkiver, skøde- og panteprotokoller fra Nørrejylland samt et stort antal hjælpemidler og registre. I november tager vi fat på den store folketælling 1940.

Efterlysning:

Har dit arkiv erfaringer med indsamling af digitalt, privat materiale? Af Jens Åge S. Petersen, arkivar, Odense Stadsarkiv

SLA’s indsamlingsgruppe vil i foråret 2016 afholde et seminar om digital indsamling. I den forbindelse vil gruppen gerne i kontakt med arkiver, som har høstet erfaringer med at indsamle digitalt materiale skabt af personer, foreninger og virksomheder. Kontakt: Send et par ord til arkivar Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv (jasp@odense.dk). 18


Planlagte modulkurser Modulkurser, der udbydes af kredse, samvirker og kommuner LASS, Sønderjylland Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 9. september 2015 kl. 09:00 – 15:00 (Onsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: Gratis Delt.antal: Max. 40 Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 26. august 2015

LASS, Sønderjylland Modul 5: Ledelse, samarbejde og arkivlederens opgaver Tid: 6. og 8. oktober 2015 kl. 10:00 – 16:00 (Tirsdag/torsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Delt.antal: Max. 40 Afregning: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 22. september 2015

Lokalarkiver i Østjylland Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 23. og 30. oktober 2015 kl. 09:30 – 15:30 (2 fredage) Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj Pris: 400 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjyll. 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Hanne Skriver e-mail: hanne.m.skriver@gmail.com Seneste tilmelding: 16. oktober 2015

LANA, Nordjylland Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 27. oktober og 3. november 2015 kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 20. oktober 2015 SLA Fyn Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 14. november 2015 kl. 09:00 – 15:30 (Lørdag) Sted: Nr. Broby Sportsefterskole Vesterågade 60, Nr. Broby Pris: 250 kr. for medlemmer af SLA Fyn 350 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: slafyn4@gmail.com Seneste tilmelding: 29. oktober 2015

SLA Fyn Modul 3 dag 2: Billeder II Tid: 14. november 2015 kl. 09:00 – 15:30 (Lørdag) Sted: Nr. Broby Sportsefterskole Vesterågade 60, Nr. Broby Pris: 250 kr. for medlemmer af SLA Fyn 350 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: slafyn4@gmail.com Seneste tilmelding: 29. oktober 2015

Ret til ændringer forbeholdes. Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

19

købes.

købes.


Planlagt kursusaktivitet Modulkurser, der udbydes af kredse, samvirker og kommune (fortsat) Sydvestjyske Arkiver (SVA) Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 10. november 2015 kl. 10 – 16:00 Sted: Helle-hallen, Vrenderupvej 40, Årre Frokost: Incl. fuld forplejning Pris: 250 kr. for medl. af SVA og 300 kr. for andre Tilmelding: Richard Bøllund e-mail: rib@esbjergkommune.dk Seneste tilmelding: 2. november 2015

Sydvestjyske Arkiver Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 12. og 19. januar 2016 Sted: Helle-hallen, Vrenderupvej 40, Årre Frokost: Incl. fuld forplejning

Modul 1, SVA (fortsat) Pris: 500 kr. for medlemmer af SVA 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Richard Bøllund e-mail: rib@esbjergkommune.dk Seneste tilmelding: 4. januar 2016

Arkivsamvirket i Lemvig Kommune Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: Primo 2016 Sted: Lomborg Gymnastik og Idrætsefterskole Lars Eriksensvej 15, Lemvig Pris: Gratis for medl. af Lemvig Arkivsamvirke 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Jens Erik Villadsen e-mail: jevilladsen@gmail.com Øvrige oplysninger: OmSLAget 4, 2015

Modulkurser, der udbydes af SLA Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 14. og 21. sept. 2015 kl. 10:00 – 16:00 (2 mandage) Sted: Sct. Jørgens Sognegård Brydegårdsvej 15, Svendborg Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 7. september 2015

Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens opgaver Tid: 10. og 17. nov. 2015 kl. 10:00 – 16:00 Sted: SLA’s sekretariat Andkærvej 19, Vejle Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat, elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 3. november 2015

Arkibas5 kurser, billedscanning og CMS-hjemmesidekurser Hold øje med og yderligere oplysninger på: www.danskearkiver.dk Fælles for kurserne:

Tid: Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 09:45 Sted: Sekretariatets lokaler, Andkærhus 19, Vejle Tilmelding: Elektronisk på www.danskearkiver.dk

Opgraderingskurser, Arkibas5: 9. september og 6. oktober

Arkibas administratorkursus: 4. november

Arkibas5 grundkurser, billeder: 8. september, 7. oktober og 5. november

CMS/Word Press hjemmesidekursus: 8. oktober

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 10. september, 5. oktober og 3. november

Billedscanningskursus: 2. november

Ret til ændringer forbeholdes! Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

20


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
OmSLAget 3 - 2015 by Sammenslutningen af Lokalarkiver - Issuu