OmSLAget 1 - 2015

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Danmarkshistoriens største fotoalbum åbner

Cyklister på tur på Lumbyholmvej ved Nr. Lyndelse ca. 1900 Foto: Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske Arkiv

Årgang 2015 nr. 1

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 14 Arkivernes Dag 2014 i Danmark Af Leon Jespersen

Side 25 Online kilder Historie-online.dk

Side 5

I dag får du adgang til Danmarkshistoriens største fotoalbum Af Charlotte Flyvbjerg og Kristian Østerby Jepsen

Side 16 Arkivportræt nr. 24 Fra kostald til lokalhistorisk arkiv Af John Thrane

Side 25 Nyt ansigt i sekretariatet Af Hanne Hauge

Side 6

arkiv.dk – en milepæl Af Svend-Erik Christiansen

Side 8

Vejen til 1915 Af Anna Wowk Vestergaard

Side 20 50 års eksplosiv udvikling fortalt på film Af Brian Andersen

Side 11 Kampen for kvinders stemmeret Pressemeddelelse, Statsbiblioteket Side 12 Langeland – færgernes ø Af Else Wolsgård

Side 21 Her får du nøglen til fortidens utallige landvindingsprojekter Af Kjeld Hansen Side 22 Forkortede pressemeddelelser Statens Arkiver Side 24 SLA udvalg pr. 1. januar 2015

Side 26 Kredsmøde 2015 Dagsorden Side 26 Arkivernes Dag 2014 - statistik Af Hanne Hauge Side 27 Modulkurser, 1. halvår 2015 Kredse, samvirker og kommuner Side 28 Modulkurser, Arkibas- og digitaliseringskurser, 1. halvår 2015 Sammenslutningen af Lokalarkiver

SLA mødekalender 2015 18. april 2015

Kredsmøde, Andkærhus i Vejle

3. og 4. oktober 2015

SLA årsmøde og generalforsamling, Hotel Park Middelfart

Uddannelseskalender 2015

Kursusaktiviteter - se side 27 og 28 og www.danskearkiver.dk

Modulkurser - SLA 18. og 25. marts

Modul 1, Herning

13. april

Modul 0, Ringsted

20. og 21. maj

Modul 3, Aabenraa

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 18. og 25. marts

Modul 5, Kalundborg

20. og 27. marts

Modul 3, Åbyhøj

Arkibas og digitaliseringskurser - Andkærhus i Vejle Arkibas5 opgraderingskurser: 17. marts

CMS/Word Press hjemmesidekurser:

Arkibas5 grundkurser, billeder: 15. april, 5. og 20. maj

24. marts

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 14. april, 6. og 19. maj

Nye ordinære og ekstraordinære medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinære medlemmer: 630-10 Randbøl Sogns Lokalarkiv

706-07 Mørke Sogn i Gl. Tid

706-05 Lime Egnsarkiv

706-08 Rønde Egnsarkiv

706-06 Mols Lokalhistoriske Arkiv

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt.

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Sekretariatsassistent: Jytte Kanstrup Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 546 arkiver i Danmark: 505 ordinære og 41 ekstraordinære medlemmer

Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.)

Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge

SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk www.arkiv.dk

SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk

2

Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail: eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Fredag den 20. februar 2015 vil gå over i lokalarkivhistorien som en af de vigtigste dage overhovedet. Den dag ankom de omkring 550 arkiver, som bruger registreringssystemet Arkibas, for alvor til den digitale verden.

samme oplevelse? Det skal vi som udgangspunkt helt klart være glade for, for vores materialer bliver jo indsamlet for at komme i spil, når folk arbejder med historieformidling på den ene eller den anden måde.

Den længe ventede præsentationsplatform på nettet, arkiv.dk, blev præsenteret ved en reception i Historiens Hus i Odense, og rigsarkivar Asbjørn Hellum stod for den formelle indvielse af platformen præcis kl. 16, sådan som der var talt ned til i dagene forinden. Og det var sådan set med fuld ret, at den tidligere mangeårige leder af arkivet i Vejle påtog sig rollen, for han var med i arbejdet på et elektronisk arkivregistreringssystem allerede fra begyndelsen af 1980’erne. I kan læse mere om selve arrangementet inde i bladet.

Pudsigt nok havde vi hverken i bestyrelsen for Arkibas ApS eller i SLA’s styrelse drøftet, hvor mange besøg vi håbede at få på den nye hjemmeside, men jeg tror godt, jeg tør sige, at selv de mest dristige forventninger er blevet overtruffet. I skrivende stund – efter at arkiv.dk har været i luften i 22 dage – har rundt regnet 470.000 unikke brugere været logget ind på arkiv.dk.

Dette antal skal ses i forhold til, at de danske lokal- og stadsarkiver i SLA og ODA i 2013 indberettede til Kulturministeriet, at de tilsammen havde 153.000 besøgende på deres læsesale – og det var vel at mærke det samlede antal, incl. dem, der kom flere gange og blev talt ved hvert besøg. Så vi kan roligt slå fast, at vi er kommet ud med vore materialer på en måde, der er helt ny for os, og til et publikum, der er mange gange større end dem, der normalt besøger os.

Præsentationen og åbningen af arkiv.dk blev dækket fint af medierne – vi havde haft god hjælp af en professionel pressekonsulent – og jeg er sikker på, at langt de fleste lokal- og stadsarkiver nu har mærket, at vi er kommet i kontakt med et langt større og langt bredere publikum end tidligere. Da vi kom på arbejde mandag morgen på Odense Stadsarkiv, lå der hele 53 mails med rettelser, bestillinger og spørgsmål med baggrund i arkiv.dk, og mon ikke mange andre arkiver har haft

Det er i sig selv stærkt tilfredsstillende – og har været stærkt savnet.

Og det er ligeledes værd at notere, at de besøgende på nettet ikke bare er kortvarigt inde at kigge. De bliv-

er faktisk hængende i relativt lang tid – den gennemsnitlige tid for et besøg var de første dage på 11-12 minutter, men er senere faldet til 9-10 minutter – stadig et meget højt tal, hvis man sammenligner med anden adfærd på nettet. Og endnu bedre – over 40 % af brugerne kommer igen (og igen), så de 470.000 brugere har allerede været inde på siden over 800.000 gange. Ved det gennemsnitlige besøg har der været vist 17-18 sider, så i alt har der været vist 13,5 millioner sider.

Derfor kan det jo heller ikke undre, at der er fundet fejl og kommet rettelser til mange arkiver i kølvandet på åbningen.

Den store interesse og de mange korrektioner er selvfølgelig ikke det eneste, vi har bemærket i forbindelse med præsentationen. Der er næppe nogen tvivl om, at opmærksomheden omkring siden også vil betyde meget for lysten til at aflevere materiale til lokal- og stadsarkiverne i fremtiden – og mon ikke også, at lysten til at aflevere digitale billeder nu får et ekstra nøk opad. Vi får med andre ord også på det felt nok at gøre, men samlet set er arkiv.dk er fantastisk ting for lokal- og stadsarkiverne. Én ting er, at vi både kan glæde os over, at det endelig lykkedes, og være kede af, at det har taget så urimeligt lang tid, før vi nåede

To verdener mødes. Tronfølgeren, prinsesse Margrethe på besøg på Albani Bryggerierne i Odense i april 1964.

En kvindelig arbejder er travlt beskæftiget med at holde øje med flaskerne på transportbåndet (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

hertil, men noget helt andet er, at succesen forpligter. Der skal følges op på forskellige løse ender fra udviklingsarbejdet, og der er kommet indspark og konkrete forslag også efter præsentationen den 20. februar. Det fortsatte udviklingsarbejde vil blive sat i gang allerede her i marts måned, men det vil af mange grunde ikke blive så omfattende som det, vi lige har været igennem. Alle forslag til forbedringer er stadig velkomne og kan sendes til Dorthe Søborg Skriver på mailadressen dss@arkibas.dk. Det er for bestyrelsen meget magtpåliggende, at de gode takter fra sidste års udviklingsarbejde fastholdes. Alle ønsker kan af økonomiske grunde ikke indfries med det samme, men der vil blive lavet en åben prioritering af de funktionaliteter, vi først vil få mulighed for at udvikle, og der vil hele tiden blive informeret om, hvad der er på vej.

været på omkring 20.000 billeder pr. måned, og jeg tvivler ikke på, at lysten til at lægge flere billeder op vil stige betydeligt.

Der er ingen tvivl om, at billedmaterialet på arkiv.dk er årsag til den enorme interesse, der har været for sitet, og at brugen af siden vil anspore arkiverne til at registrere og scanne rigtig mange ekstra billeder. I de seneste tre år har væksten

Der ligger for tiden rundt regnet 1 mill. billeder på arkiv.dk med en markering af, at de må publiceres. De kan med andre ord ses af brugerne. Dette tal vil nu kunne sættes væsentligt op, når arkiverne går ind og ændrer status for de

I den sammenhæng er det væsentligt, at vi i ugen inden præsentationen af arkiv.dk efter næsten 3½ års forhandlinger blev enige med de danske fotografers rettighedsorganisation, CopyDan Billedkunst, om en aftale, som forventes underskrevet senere i marts måned.

Den betyder, at arkiverne kan publicere også ophavsretligt beskyttet billedmateriale, at arkiverne ikke behøver at bruge lang tid på overvejelser om ophavsret eller ej, og endelig betyder den, at arkiverne ikke behøver at frygte for retssager fra fotografer eller arvinger, der føler deres rettigheder gået for nær.

De nærmere detaljer vil blive offentliggjort i forbindelse med underskrivelsen.

4

billeder, hvor de tidligere har været i tvivl om det ophavsretsmæssige.

Der skal selvfølgelig stadig foregå nogle overvejelser, hver gang et nyt billede registreres, for billeder af folk i ydmygende situationer bør vi stadig ikke publicere. Men ser vi bort fra det, er jeg ikke i tvivl om, at lokal- og stadsarkiver har fået et fantastisk nyt sted at få brugere i tale – og at der snart vil ligge både 1½ og 2 mill. lokalhistorisk interessante billeder på arkiv.dk.

Til slut lige en opfordring til arkiverne: Husk i jeres materialer at gøre opmærksom på, at folk kan se jeres billeder og øvrige registreringer på arkiv.dk – jo flere gange, det bliver fortalt, jo flere får lejlighed til at kigge ind på siden og nyde frugterne af generationer af arkivinteresseredes arbejde.

I dag får du adgang til Danmarkshistoriens største fotoalbum Af Charlotte Flyvbjerg og Kristian Østerby Jepsen, journalister Dr.DK/Fyn - Foto: Ditmer A/S

Nyt digitalt arkiv giver alle gratis adgang til næsten to millioner fotos og dokumenter.

Fra fredag eftermiddag klokken 16 får vi alle sammen adgang til Danmarkshistoriens største fotoalbum med én million billeder.

Det sker, når arkiv.dk går i luften, hvilket giver alle danskere adgang til databasen, hvor man ud over fotos også kan søge efter blandt andet dagbøger, kort og breve.

Siden slutningen af 1980’erne er materialer fra landets mere end 550 lokal- og stadsarkiver blevet registreret elektronisk. Derfor er fredag en stor dag for stadsarkivar i Odense, Jørgen Thomsen. “Det her er den største dag i mit professionelle liv, og jeg har været arkivar siden 1980. Det her er en åbning af en vigtig del af Danmarks kulturarv. Vi har manglet et redskab, så man kan søge på tværs af arkiver.

Det får vi nu”, siger Jørgen Thomsen til DR Fyn. FAKTA om arkiv.dk Arkiverne har indtil nu registreret 2.948.052 originalpapirer og billedmateriale elektronisk. Af dem er 1.841.254 nu tilgængelige på nettet.

• På arkiv.dk kan man blandt andet finde: Fotografier, dag-

bøger, stedbeskrivelser, notater, plakater, breve, regnskaber, dias, lydbånd, smalfilm og videooptagelser.

• Det ældste materiale i det digitale arkiv daterer sig tilbage til 1600-tallet.

• Der findes ca. 600 lokal- og stadsarkiver i Danmark. 550 af dem bidrager med materiale til arkiv.dk.

• Arkiverne tager med glæde imod arkivmateriale af enhver art.

Både gammelt og nyt. Kilde: Sammenslutningen af Lokalarkiver Gratis adgang til et skatkammer I alt vil der være omkring to millioner dokumenter i form af originalpapirer, lyd- og billedmateriale på hjemmesiden, som er gratis at benytte. Databasen formodes at vokse med 25.000 nye fotos hver måned.

Sammenslutningen af Lokalarkiver vurderer, at de danske arkiver ligger inde med omkring 50 millioner billeder og mere end 100 hyldekilometer originalpapirer.

Slægtsforsker jubler Mette Fløjborg fra Odense er en af dem, som sidder klar ved skærmen i eftermiddag klokken 16.

5

Hun bruger en stor del af sin fritid på slægtsforskning, og derfor er arkiv.dk et kærkomment værktøj.

“Nu kan vi slægtsforskere smiske os i billeder og så videre og på den måde berige vores slægtsforskning, så vi kan finde endnu bedre historier”, siger Mette Fløjborg til DR Fyn. Hun skal selv på jagt efter billeder af Bred Skole i Vissenbjerg på Fyn, hvor hendes tiptipoldemor gik i skole.

Materiale fra 1600-tallet Det ældste materiale i det digitale arkiv daterer sig tilbage til 1600-tallet. Materialerne på arkiv.dk er omfattet af almindelige regler for ophavsret. Materialet stammer primært fra lokalområdernes virksomheder, foreninger og privatpersoner.

A.P. Møller og hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene formål donerede i 2013 1.8 millio-ner kroner til udviklingen af Arkibas5 og arkiv.dk. Beløbet har dækket to tredjedele af udgifterne til udviklingen af hjemmesiden, som har gået under navnet Arkibas.

arkiv.dk - en milepæl Af Svend-Erik Christiansen, SLA’s styrelse

Hentet på portalen arkiv.dk under Lokalhistorisk Arkiv for Graasten By og Egn

Fredag den 20. februar 2015 kl. 16 kommer utvivlsomt til at stå som en milepæl for lokalarkiverne i Danmark. På dette tidspunkt blev nemlig åbnet for den nye hjemmeside www.arkiv.dk, som for første gang giver en online-mulighed for at søge på tværs i alle ca. 550 Arkibasarkivers registreringer.

åbnet i forbindelse med en reception i Historiens Hus i Odense den 20. februar 2015 kl. 15. Et sted mellem 80 og 90 arkivfolk m.m. havde taget imod invitationen og var mødt op. I timen op til åbningen blev der fortalt om den nye side.

På en let og ubesværet måde kan man nu sidde hjemme ved sin computer og få et overblik over, hvad der til dags dato er registreret af afleveringer på arkiverne. Arkivernes billeder kan man endda se direkte på skærmen i det omfang, de er blevet scannet og “åbnet” for visning.

Efter en kort velkomsttale af SLA’s formand, Jørgen Thomsen, kunne rigsarkivar Asbjørn Hellum berette om vores registreringsprograms trange vej lige fra en løs tanke og til der, hvor vi står i dag. Asbjørn Hellum har som tidligere leder af Vejle Stadsarkiv og aktiv i SLA gennem mange år været meget tæt på udviklingen af Arkibas.

Her til at begynde med kan vi på skærmene se omkring 1.000.000 billeder, og et tilsvarende antal registrerede arkivalier kan der nu ses oplysninger om. Alt dette vil løbende blive udvidet, og bl.a. ligger der yderligere ca. 500.000 billeder, som for manges vedkommende har stået i venteposition for visning på grund af usikkerheden omkring ophavsretten.

De første ideer om et edb-program til arkivregistreringer dukkede op i februar 1984, og på dette tidspunkt var det lidt af en udfordring at overbevise hærdede arkivfolk om, at edb og arkiver ikke var uforenelige størrelser. Efter 5 års tilløb kunne den første DOS-udgave af Arkibas tages i brug i 1989, og for ca. 10 år siden kom Windows-udgaven af Arkibas på banen.

Åbningsreceptionen 20. februar Den nye hjemmeside, arkiv.dk, blev

Tanken om en fælles indgang til privatarkivmateriale i Danmark var 6

i 1999 resulteret i Danpa, hvor en række kulturinstitutioner indsendte et udtræk af deres registreringer, som så blev koblet sammen på siden www.danpa.dk. Dette blev dog ikke løbende opdateret. Igen i 2002 og 2010 blev foretaget sådanne udtræk, der i sagens natur meget hurtigt blev forældede, og antallet af deltagende arkiver/institutioner var heller ikke så stort - senest knap 100. Med arkiv.dk har vi nu adgang til data fra ca. 550 arkivers registreringer, og disse vil løbende blive udvidet og opdateret.

Med den nye hjemmeside gør vi et kæmpespring ind i synligheden af vore arkiver. Det vil utvivlsomt resultere i nye brugere, og i en tid, hvor lokalhistorien er populær som aldrig før, vil vore arkivers indhold blive tilgængeligt på en helt ny måde via nettet - man kan nu sidde centralt og se, hvad der findes decentralt.

Efter Asbjørn Hellums indlæg berettede Dorthe Søborg Skriver, direktør i Arkibas ApS, om den nye hjemmeside. Den var et resultat af mange års registreringer på arkiverne - lige fra de papirbårne

Hentet på portalen arkiv.dk under Videbæk Lokalhistoriske Arkiv

registreringer med gennemslag i 1980’erne og til nutidens ensartede netregistreringer. Dorthe Skriver kunne også fortælle, at en aftale med Copydan, der varetager fotografernes interesser i forhold til ophavsret, netop var kommet i stand. Fra Copydans side var der dog stillet krav om, at billederne skulle være forsynede med et “vandmærke”, så cirkulerende billeders “hjemsted” ikke blev glemt. Uden større overvejelser kan vi nu synliggøre arkivernes nye og gamle billeder i en visningsudgave i arkiv.dk. Dorthe Skriver kunne yderligere oplyse, at det udviklede program også er forberedt for eventuelle fremtidige samsøgninger eller optagelse i større baser som f.eks. den fælleseuropæiske europeana.eu Lidt om realiseringen SLA’s formand, Jørgen Thomsen, fortalte efterfølgende om, hvorledes den nye side havde været mere end tre år undervejs. En ansøgning til Kulturministeriet om økonomisk hjælp til at løfte en kulturopgave af denne størrelse havde fået afslag, men takket være en økonomisk donation fra A.P. Møller Fonden på 1,8 mio. kroner til dækning af 2/3 af udviklingsudgifterne var det alligevel

blevet muligt at få en mere tidssvarende udgave af vores registreringsprogram, Arkibas5, samt den nu åbnede hjemmeside med online visning af arkivernes registreringer.

Den sidste tredjedel af udgifterne havde vi selv sparet sammen til.

Til at udvikle det nye Arkibas var firmaet Ditmer A/S i Åbyhøj ved Aarhus blev udvalgt, som bl.a. havde erfaringer med udviklinger af lignende systemer, men som også var meget fleksibel omkring udviklingsarbejdet. En projektgruppe og testgruppe bestående af erfarne arkivfolk har lige fra starten deltaget, og de har ydet et kæmpearbejde i hele forløbet og løbende sparret med udviklingsfirmaet, så alle programmeringsvalg var arkivmæssigt grundigt vurderet.

Nedtælling og åbning Et nedtællingsur på siden arkiv.dk havde i flere dage markeret, hvor lang tid der var tilbage, inden den nye hjemmeside gik i luften, og 10 sekunder i klokken 16 begyndte vi nedtællingen, og kl. 16 trykkedes på “knappen”. Dermed var den nye søgemulighed en realitet.

7

På storskærm kunne det hele følges, og kort efter åbningen af siden blev sidens statistikmodul vist, så deltagerne kunne følge udviklingen.

I løbet af blot et par minutter var der allerede 2-300 samtidige besøgende på siden. Dette tal voksede støt i løbet af den første halve time til omkring 1300. Statistikken viste også, hvorfra på nettet disse første brugere kom; størstedelen kom via Danmarks Radios hjemmeside. I dagene op til åbningen var budskabet om den nye side blevet spredt, og bl.a. Danmarks Radio havde det med i en nyhed på deres hjemmeside.

Statistikken viste også, at 63% af de besøgende gik på siden via en PC, 25% via en tablet og de sidste 12% brugte diverse mobilmuligheder. Hjemmesiden er udviklet til at kunne køre fornuftigt på alle gængse skærme, og tallene siger også noget om, at det i dag ikke er nok at tænke alene på PC-brugere.

Vi kan med stolthed ønske os selv tillykke med arkiv.dk.

Vejen til 1915

Af Anna Wowk Vestergaard, museumsinspektør Den Gamle By i Aarhus

I 2015 fejres 100-året for kvinders stemmeret til Folke- og Landsting.

Her fortælles om forløbet frem til 1915-grundloven.

Forrest i kvindernes Grundlovstog gik 30 unge hvidklædte kvinder med røde skærf. Kvinderne bar Dannebrog og foreningsfanerne.

Foto: Kvindehistorisk Samling, Statsbiblioteket.

Grundlovstoget 5. juni 1915 var en stor dag for danske kvinder. Den nye Grundlov, der gav dem valg- og stemmeret til Rigsdagen var vedtaget, og de organisationer1 og enkeltpersoner, som havde deltaget i kampen, fejrede dagen med et Grundlovstog gennem København og til Amalienborg. Kvindernes Grundlovstog omtales af og til som et takketog, men brugen af ordet tak er stik imod kvindernes intentioner. Det var dem nemlig stærkt magtpåliggende at undlade ordet tak i forbindelse med grundlovsfejringen og deres adresse til kongen. Bagrunden var, at de så politisk ligestilling som en indlysende og selvfølgelig rettighed, som kvinderne ikke skulle sige tak for. Med demonstrationen ønskede de i stedet at ”tilkendegive, at de påskønner og værdsætter den borgerret, som ved den nye Grundlov tildeles dem” - som der stod i indkaldelsen til Grundlovstoget 2.

At valgretsforkæmperne ikke just var opfyldt af ydmyg taknemmelighed, skyldes formentlig også, at

kvindelig valgret først var opnået efter en lang og sej kamp som resultatet af årtiers indsats fra både enkeltpersoner og foreninger. Grundloven fra 1849 blev vedtaget uden politiske rettigheder til kvinderne, men sidste halvdel af 1800-tallet blev en tid, hvor grænserne for, hvad man som kvinde kunne eller ikke kunne, rykkede sig.

Kvinders rettigheder Med Næringsfrihedsloven i 1857 fik ugifte kvinder, fraskilte og enker for eksempel ret til at drive erhverv på lige fod med mænd, og samme år ændredes arvereglerne, så søskende fik samme arveret – tidligere havde mænd arvet mest, den såkaldte broderpart. Kvinder fik efterhånden også adgang til at uddanne sig for eksempel inden for sygepleje og skolevæsen, ligesom højskoler for piger dukkede op fra 1863.

I 1871 blev den første forening i det, der kaldes den tidlige kvindebevægelse, dannet, nemlig Dansk Kvindesamfund, der blev stiftet på initiativ af ægteparret Frederik 8

og Mathilde Bajer. Dansk Kvindesamfund arbejdede i sine første år mest med at skaffe kvinderne bedre adgang til uddannelse. Foreningen oprettede skoler og støttede blandt andet dannelsen af Kvindelig Læseforening i 1872. Her havde kvinder adgang til læsesal og bibliotek – på en tid, hvor de ikke kunne dele læsesal med mænd.

Synet på kvindekroppen Også kvindekroppen kom mere på dagsordenen mod slutningen af 1800-tallet. Dels debatterede man de uhensigtsmæssige følger af den voldsomme korsettering, som moden dikterede. Dels blev det moderne at dyrke sport – og det blev efterhånden muligt for kvinder at deltage i for eksempel gymnastik, roning og cykling. Gymnastik kom på skoleskemaet i progressive pigeskoler, og i 1890´erne skrev cykelrytteren Susanne Lindberg sig ind i idrætshistorien ved at konkurrere mod mænd og slå verdensrekorden på 1000 km. Kropslige udfoldelser blev påstået at være usunde for kvinder (lige som læsning) og en kilde til barnløshed.

Efter Susanne Lindberg indstillede sin cykelkarriere fik hun syv børn.

Hun var ”angiveligt meget stolt over at kunne påvise påstanden” 3.

Tegning af reformdragt fra 1887. Reformdragterne krævede ikke korset men var designet så kvinderne kunne bevæge sig. Kjolen skulle hænge på skuldrene, og der hørte undertøj til i form af en buksedragt med knælange underbukser, hvor strømperne kunne knappes på. Reformdragten slog aldrig bredt igennem, men blandt kvindelige kunstnere og moderne kvinder, der var tilknyttet kvindebevægelsen, fik den en vis succes. Tegning fra Kvindehistorisk Samling, Statsbiblioteket.

Odder Sogneråd 1909. De to indvalgte kvinder er tv. socialdemokraten Kristine Knudsen og th.

Mariane Pedersen, der blev valgt ind for en borgerliste. Som mange andre af de første kvindelige kommunalpolitikere var Kristine Knudsen og Mariane Pedersen aktive i kvindebevægelsen.

Sædelighedsfejden I 1879 udkom Henrik Ibsens skuespil Et dukkehjem. Det kom til at indvarsle et årti, hvor de forskellige normer for førægteskabelig sex for mænd og kvinder kom på dagsordenen i den såkaldte Sædelighedsfejde. Diskussionen gik på, om man skulle kræve kyskhed af såvel ugifte mænd som kvinder og troskab af både mand og hustru i et ægteskab – eller om det snarere var mændenes praksis, der skulle udbredes til kvinderne. Debatten afslørede en sprække i den tidlige kvindebevægelse, hvor en gruppe mere traditionelt indstillede medlemmer støttede op om Dansk Kvindesamfunds officielle holdning med et ideal om troskab og kyskhed, mens mere progressive og måske også mere realistiske kvinder søgte over i andre foreninger.

Kvindebevægelsens foreninger En af dem var Kvindelig Fremskridtsforening, der var dannet i 1886 som en reaktion på, at Dansk Kvindesamfund havde svært ved at tage stilling, når det gjaldt mere politiske spørgsmål. Dansk Kvindesamfund havde blandt andet store kvaler med at få sat kvindevalgret på foreningens program, hvilket havde rod i interne uenigheder mellem de mere konservativt indstillede og de mere moderne medlemmer. Ue-

nigheder, der dybest set bundede i, om man så foreningen som værende upolitisk eller ej. Kvindelig Fremskridtsforening var klart for kvindelig valgret, men da foreningen var knyttet til arbejderbevægelsen, oprettede en gruppe borgerlige kvinder i 1889 Kvindevalgretsforeningen. Den blev den første enkeltsagsorganisation i kampen for kvindevalgretten. I 1890´erne stagnerede kvindebevægelsen og både Kvindelig Fremskridtsforening og Kvindevalgretsforeningen blev opløst. Dansk Kvindesamfund gav i 1893 lokalkredsene mulighed for selv at tage den politiske valgret med i formålsparagrafferne. På den måde udskød man helt til 1906 at tage den politiske valgret med i foreningens officielle formålsparagraffer. Dansk Kvindesamfund var da presset af flere mere eller mindre løse sammenslutninger, der fra 1898 havde arbejdet for kvindelig valgret. I 1907 samlede kvindevalgretsforeninger over hele landet sig i Landsforbundet for Kvinders Valgret. Dansk Kvindesamfund og Landsforbundet for Kvinders Valgret stod dermed med hver sin landsdækkende organisation. Nogle steder var der overlap i medlemskredsen, andre steder tiltrak de to foreninger hver deres målgruppe.

9

Kommunal valgret I Rigsdagen var kvindernes politiske rettigheder første gang kommet på dagsordenen i 1886, da Frederik Bajer i Folketinget stillede forslag om kvindevalgret til Københavns Borgerrepræsentation. Det første forslag blev standset af et folketingsvalg, men året efter vedtog Folketinget forslaget, og det gik videre til Landstinget.

Her blev forslaget nedstemt. Denne skæbne kom til at overgå de næste mange forslag om kommunal valgret til kvinder. Trods det var der en udvikling i gang. 1888 fik kvinder mulighed for at deltage i tilsyn med plejebørn og kunne dermed vælges til et offentligt hverv. I 1903 fik kvinder valgret til menighedsråd, i 1905 til værgeråd og i 1907 til hjælpekasserne. I 1908 kom loven, der sikrede kvinderne kommunal valgret.

I marts 1909, hvor kvinder første gang deltog ved kommunalvalg, havde de en stemmeprocent på 50%. Kvindebevægelsen opfordrede kvinderne til at stemme, og nogle lokalafdelinger arrangerede barnepiger, så det var lettere for kvinderne at komme afsted.

Foreningerne fulgte optællingerne tæt, men resultatet blev hverken udråbt som en sejr eller et nederlag.

Det skyldes formentligt, at de 50%

Mange steder blev Grundloven af 1915 markeret med en kvindeeg eller en mindesten. Omkring 200 Odder-borgere så til, da Dansk Kvindesamfunds formand Kristence Jensen og en af lokalkredsens stiftere Maren Jacobsen plantede Odders kvindeeg. Foto: Odder Lokalhistoriske Arkiv.

Forside fra Landsforbundet for Kvinders Valgrets blad, Kvindevalgret, i anledning af kommunalvalgene i marts 1909. Medlemmerne får her grundig anvisning på valghandlingens forløb, stemmesedlens udformning, udregningen af mandater, de politiske partiers synspunkter mv.

dækkede over meget store udsving lokalt.

I stedet samledes interessen sig om de 127 kvinder, der var blevet valgt ind i kommunalbestyrelserne.

Både Landsforbundet for Kvinders Valgret og Dansk Kvindesamfund havde deres eget blad, og de kvindelige kommunalpolitikere blev opfordret til at skrive heri. Samtidigt blev bladene brugt til at uddanne medlemmerne til politisk deltagelse, både hvordan krydset på stemmesedlen helt konkret skulle sættes,

men også til at introducere til politiske emner. Tanken var, at kvinderne skulle bruge den kommunale valgret så godt, at det kunne blive et argument i kampen om valgret til Rigsdagen.

Rettigheder og pligter Omtrent samtidigt som kvinderne opnåede den kommunale valgret, kom de første forslag om valgret til Rigsdagen. Efter flere resultatløse forslag kom valgretten med i de samlede forhandlinger om revision af Grundloven i foråret 1915.

5. juni 1915 markerede mellem 10.000 og 12.000 kvinder opnåelsen af valgretten ved at deltage i kvindebevægelsens Grundlovstog.

Kvindernes adresse til kong Christian d. 10. sluttede: Vi er os bevidste, at der følger Ansvar og Pligter med de nye Rettigheder, og vi udtaler som vort Haab og vort alvorlige Ønske, at Kvinders Deltagelse i det politiske Liv maa blive til Lykke for Land og Folk4. Kampen for valgretten var slut. Kvindernes politiske arbejde skulle til at begynde.

Socialdemokratiet og Højre havde dog deres egne arrangementer.

Kvindesamfunds blad Kvinden og Samfundet, nr. 9, 30. maj, 1915, s. 133.

3 Petersen, Ellen Strange, s. 55ff. Dansk Kvindebiografisk Leksikon opslag Susanne Lindberg.

4 Petersen, Ellen Strange, s. 114.

1

2 Dansk

Litteratur: Dansk Kvindebiografisk Leksikon via www.kvinfo.dk/side/170/ Hvenegård-Lassen, Helle, Et andet hjem – Kvindelig Læseforenings historie 1872-1962, Viborg 2008.

Nielsen, Hanne Rimmen, Socialpolitiske karrierer, s. 93-107, i Arbejderhistorie, 1996.4.

Petersen, Ellen Strange, red., Kvinderne og valgretten, København 1965.

Tidsskrifterne Kvinden og Samfundet samt Kvindevalgret via www.kvinfo.dk/tidsskrifter/ Vestergaard, Anna Wowk, Kvinde, svigt ej Stat, ej Hjem, gør din Pligt, gaa hen og Stem” – med Odders kvinder til valg 1909-1918, s. 29-45, i Aarhus Stifts Årbøger, 2014.

10

KAMPEN FOR KVINDERS STEMMERET VAR EN FÆLLES SAG FOR KVINDER OG MÆND Unikt kildemateriale fra Dansk Kvindesamfund dokumenterer den fælles indsats

I år fejrer vi 100-året for kvinders ret til at stemme ved folketingsvalg. Forud lå et årelangt arbejde for at påvirke den omfattende grundlovsændring i 1915. Nu er det muligt at følge dette arbejde i den digitaliserede udgave af Dansk Kvindesamfunds protokoller fra de skelsættende år. Kilderne giver et spændende indblik i datidens kamp for de rettigheder, som vi tager for givet i dag. Et udpluk af de historier, som protokollerne fortæller:

trerede sig om kvinders manglende uddannelsesmuligheder.

De første fem år oprettedes tre fagskoler: Handelsskolen for Kvinder, Tegneskolen for Kvinder og Søndagsskolen for Kvinder fra de arbejdende og tjenende klasser.

•

At kvindesagen bestemt ikke kun var et anliggende for kvinder. Dansk Kvindesamfund blev drevet af både mandlige og kvindelige ildsjæle. De første mange år bestod ledelsen af lige mange mænd og kvinder.

Det unikke kildemateriale, der kan søges online, dækker foreløbig årene 1871-1909. De resterende årgange offentliggøres løbende.

Protokollerne findes på kvinfo.dk/ tidsskrifter. Samtidig er det muligt at læse Dansk Kvindesamfunds tidsskrift Kvinden og Samfundet fra perioden 1885-1920 på kvinfo.dk/ tidsskrifter og fra perioden 19211953 på statsbiblioteket.dk/kvinden-ogsamfundet.

•

At Dansk Kvindesamfund allerede fra 1886 arbejdede ihærdigt for stemmeretten. Arbejdet bestod blandt andet i underskriftsindsamlinger, foredragsvirksomhed og omfattende lobbyvirksomhed blandt politikerne.

Inden 5. juni 2015 vil det digitaliserede kildemateriale vokse, så det også dækker perioden efter 1915, hvor Dansk Kvindesamfunds fokus blandt andet var at få kvinderne til ikke bare at stemme, men også til selv at kandidere til politiske tillidsposter.

At Dansk Kvindesamfunds hovedfokus i starten koncen-

De skannede protokolsider er beriget med emneord og gjort søgbare

•

11

i sammenhæng med andre kvindehistoriske kilder. Digitaliseringen betyder, at langt flere brugere kan få adgang til de ellers skrøbelige protokoller samtidig med, at indholdet af protokoller og tidsskrift er sikret digitalt.

Projektet Bag digitaliseringen står Statsbiblioteket i samarbejde med KVINFO, Kvindemuseet og danmarkshistorien.dk. Dansk Kvindesamfund støtter varmt op om projektet. Statsbiblioteket har modtaget 900.000 kr. fra Kulturministeriet i støtte til projektet. Protokollerne fylder i alt 10.000 sider, mens tidsskriftet udgør ca. 5.500 sider. Formidling af tidsskriftet Kvinden og Samfundet er blevet muligt gennem en licensaftale med Copydan Tekst og Node.

Læs mere om projektet på statsbiblioteket.dk/kvindekilder.

Få baggrundsviden om protokoller, tidsskrift samt valgretshistorie - kvinfo.dk/2015 og danmarkshistorien.dk/1915.

LANGELAND – FÆRGERNES Ø, en udstilling på Arkivernes Dag 2014 Af Else Wolsgård, arkivleder, Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

Model af den sidste færge på Bagenkop–Kiel ruten, Langeland III (venligst udlånt af Øhavsmuseet).

Den blev bygget i 1989 og nåede kun at besejle ruten i ti år, før den endte i Kroatien som følge af ophøret af det toldfri salg. Den toldfri rute var meget populær blandt langelænderne, der gerne tog en tur frem og tilbage under indtagelse af en god frokost med afgiftsfri øl og snaps.

Rudkøbing Byhistoriske Arkiv har en støtteforening, hvis bestyrelse i nogle år har sat sit præg på de events, der finder sted ved det ”åbne hus” på arkivet den anden lørdag i november.

Der har været fem færgehavne på øens vestkyst og en på østkysten.

I dag er der kun færger fra Spodsbjerg til Tårs på Lolland og i købstaden Rudkøbing, hvorfra Strynø besejles.

I 2014 valgte vi emnet ”færgerne til og fra Langeland i tidens løb”. De syv bestyrelsesmedlemmer fordelte samtlige nedlagte og nuværende færgeruter mellem sig og arrangerede – assisteret af arkivets medarbejdere – en nuanceret udstilling om de færger, øen har været så afhængig af, før broen kom i 1962.

Jeg rettede henvendelse til Øhavsmuseets afdeling i Rudkøbing og spurgte, om de havde effekter fra nogle af de tidligere færgeruter. Modeller af færger ville vi naturligvis også gerne låne. Museet var meget positivt indstillet, og vi lånte to flotte modeller samt en uniformsjakke, en skibsklokke og en del ting fra den sidste BagenkopKiel færge, bl.a. menukort. Denne rute ophørte i 1998.

Langeland er 52 km lang og ca. 7 km bred, og denne særlige geografi betød før anlæggelse af jernbanen i 1911 (kun tværs over øen og sydpå), at det var langt lettere og hurtigere at fragte mennesker og gods til vands end til lands på den lange ø.

Byarkivet har naturligvis en mængde fotos af de gamle færger og nu nedlagte færgesteder, ligesom vores samling af aviser fra 1850 til 12

i dag er guld værd, når man skal samle informationer om færgerne, deres fart og ophør. Øens tre andre lokalarkiver og flere enkeltpersoner kom også med malerier, skilte og flag, der stammer fra de lokale færger.

Byarkivet har til huse i den tidligere stationsbygning i Rudkøbing, og da vi havde skannet de relevante fotos og avisartikler, kunne de præsenteres i de store skifterammer, vi har anskaffet og ophængt i den tidligere ventesal – nu udstillingsrum. Også fem aflåselige montrer til udstilling af skibsmodellerne og andre genstande, der ikke tåler berøring, er praktiske og publikumsvenlige.

Det viste sig allerede før udstillingens åbning, at der blandt langelænderne er stor interesse for emnet færgefart. Helt naturligt, for

Den gamle ventesal i stationsbygningen er et velegnet udstillingsrum, hvor der kan være mange mennesker. Bemærk de originale lysekroner fra 1911, som vi fik fra Jernbanemuseet i Odense i forbindelse med arkivets 70 års jubilæum sidste år.

På arkivets læsesal på første etage var der dækket op til hygge. Mange kander kaffe blev konsumeret, mens gæsterne udvekslede minder om færgeture i magsvejr, i storm eller overfarter med morsomme tildragelser – alle voksne langelændere husker nogle specielle overfarter, og de deler gerne deres erindringer med andre.

alle har jo benyttet en eller flere færgeruter gennem tiden. Og alle har beklaget det, hver gang en rute er blevet nedlagt, senest færgen Rudkøbing - Marstal i januar 2013. Heldigvis lader det til, at den planlagte Femern-tunnel vil sikre bevarelsen af Spodsbjerg–Tårs sejladsen.

For at optimere formidlingen af færgernes historie allierede vi os med fhv. museumsinspektør på Langelands Museum, Ole Mortensøn, Strynø, der holdt et illustreret foredrag om færgefart fra renæssancen til i dag. Han er ekspert på området og har skrevet bøger om søfart og færgefart. Det var medrivende og spændende at høre om, hvordan passagererne for et par hundrede år siden i åbne både måtte døje med både væde og kulde. Nogle steder var der ikke engang en bådebro, så de arme rejsende måtte vade i land!

Arkivets mødelokale var proppet med tilhørere, og der var langtfra plads til alle interesserede, så det var godt, vi på forhånd havde tilrettelagt eftermiddagen sådan, at foredraget blev holdt to gange. Der var også mulighed for supplerende spørgsmål fra det engagerede publikum.

Hele seancen, dvs. ”det åbne hus”, varede fra kl. 13 til 16, så der blev tid til at få en kop kaffe eller et glas vin i arkivets lokaler på første sal.

Samtalen gik livligt om de tilstedeværendes oplevelser til søs eller som bilpassager ventende i lange køer på færgen til Svendborg.

Der var udbredt enighed om, at færger har en charme og langsommelighed, man savner, når man i stedet kan køre over den ene bro efter den anden.

13

På selve Arkivernes Dag den 8. november kom der 124 besøgende til udstilling og foredrag. Udstillingen var derefter åben i arkivets åbningstid mandag til torsdag kl. 10 til 15 indtil 1. december, hvor vores juleudstilling åbnede.

I alt blev færgeudstillingen set af knapt 200 besøgende, hvoraf flere fotograferede både montrer og plancher.

Arkivernes Dag 2014 i Danmark Af Leon Jespersen, arkivar og seniorforsker på Rigsarkivet og lokalredaktør af Nordisk Arkivnyt

svendborg

og mennesker på byens vej Ejendomsmæglerne taler om det, fremtidsforskerne analyserer på det, og lokalpolitikerne ligger søvnløse over det: Befolkningstallet!

I provinsen oplever mange byer en stigning i befolkningstallet, men ikke Svendborg. Siden 1989 er kun 600 nye indbyggere kommet til byen.

Lørdag den 25. oktober 2014 udtalte fremtidsforsker Jesper Bo Jensen på TV2 Fyn: ”Man ligger som en mellemstor by på Fyn, hvor der generelt set, de sidste 25 år, er sket alt for lidt.”

Vi vil med denne udstilling gå bag om de dystre tal og spørge: Hvem var og er Svendborgs til- og fraflyttere, og hvad har de betydet for Svendborg?

Igennem en række små miniportrætter har vi forsøgt at sætte kød og blod på statistikkens ofte tørre tal.

Muligheden for forretningseventyr har igennem tiden drevet mennesker til byen; Uddannelse, kærlighed, arbejde, eller behovet for sikkerhed drev andre. De kom til Svendborg fra nær og fjern, og andre rejste igen.

I perioden 1850-1920 kom svenskerne i stort antal for at søge arbejde ved landbruget, på teglværkerne og i jernbanebyggeriet. Danskere flyttede fra Sydslesvig efter krigen i 1864. Polakker blev hyret til landbruget, gartnerierne og teglværkerne som erstatning for de mange danskere, der i perioden 1880-1914 udvandrede fra landet.

I perioden 1910-1930 kom stålarbejdere til byen for at arbejde på værftet, og efter 1960 kom mange gæstearbejdere fra bl.a. Tyrkiet. Senere kom også flygtninge fra lande som Vietnam, Jugoslavien, Sri Lanka, Somalia og senest fra Syrien.

Til trods for nye tilflyttere er konklusionen stadigvæk den samme. Flere flytter fra byen, og færre kommer til. Som en kommentar til perspektiverne for den nye motorvej, udtaler fremtidsforsker Jesper Bo Jensen: ”Det er nemt at komme til Svendborg, det er også nemt at komme derfra.”

Arkivernes Dag 2014 var en succes.

Over 7.300 besøgte de aktiviteter, arkiverne arrangerede landet over. I 2014 var temaet frit, så det er skæbnens ironi, at mange arkiver havde det samme tema. Ikke overraskende drejede mange aktiviteter sig om 200 året for de danske skolelove fra 1814. Andre aktiviteter handlede om 100 året for udbruddet af 1.

Verdenskrig, mens atter andre holdt åbenthus.

De sidste reklamerede meget sigende med, at folk kunne komme og lære deres lokalområdes historie, kende historien om deres hus eller historien om tidligere virksomheder og butikker. Lokalhistorisk Forening for Skævinge og Omegn 14

viste deres nye ejerlavshjemmeside, http://www.skaevingekommuneejerlav.dk, et andet arkiv – Nakskov Lokalhistoriske Arkiv – fokuserede med en fotoudstilling om gadehjørner, der ofte rummede butikker, købmænd, bagere osv.

Det er oplagt at fejre jubilæer, forudsat de har aktualitet for nutidens mennesker. Og det har skolelovene.

Skolelovene af 1814 indførte ikke skolepligt, men undervisningspligt.

Imidlertid har stort set alle gået i skole, og resultaterne af skolelovene på rigsplan kan beskrives lokalt og ofte på individniveau. Stort set alle arkiver kan vise billeder af skolebygninger, lærere og elever.

For publikum kan billederne enten vække genkendelsens glæde eller fungere som en opfordring til at få identificeret ukendte personer på billederne. Skoletemaet er imidlertid også en oplagt mulighed for at få publikum til at aflevere supplerende skolebilleder og andet materiale.

I sjælden grad griber ”den store historie”, rigshistorien, og ”den lille historie” (lokal- og personalhistorien) ind i hinanden, som det er tilfældet med skolehistorie.

Arkiver på forskellige niveauer dokumenterer forskellige aspekter af skolehistorien. Det tidligere Statens Arkiver med Rigsarkivet og landsarkiverne – nu Rigsarkivet – dokumenterer historien på statsligt og regionalt niveau, mens de lokalhistoriske arkiver har fokus på lokalsamfundets skoleforhold.

Tilsammen en helhedsdokumentation, der leder tankerne hen på det norske SAMDOK-program: http:// samdok.com/about/. I dette program lægges vægten på en samlet samfundsdokumentation ud fra betragtningen, at arkiverne i den statslige, kommunale og private sektor supplerer hinanden og dokumenterer samfundet fra forskellige vinkler og udgangspunkter. Med dette program er målet at dokumentere samfundet og samfundsudviklingen på en god måde.

Skolelovene og 1. Verdenskrig er lige så interessante emner, som de

Tilflyttere

FRAflyttere

Svendborg

Svendborg

Peter Mærsk Møller, skibsreder (1836-1927)

Knud Jølver, bankmand (1884 - 1983)

Født: Rømø Tilflyttet Svendborg i 1884 Årsag: Erhverv

Født: Svendborg Fraflyttet Svendborg i 1917 Årsag: Uddannelse

Peter Mærsk Møller var skibsfører og havde indset, at fremtiden lå i dampskibe af stål frem for sejlskibe af træ. To år efter sin ankomst til byen i 1886 købte han sit første stålskib. Sammen med sin søn Arnold Peter Mærsk og byens spidsborgere stiftede han A/S Dampskibsselskabet Svendborg i 1904.

Senere grundlagdes A/S Dampskibsselskabet 1912.

De to selskaber blev grundstammen i virksomheden A.P. Møller-Mærsk A/S, som i dag har aktiviteter over hele jordkloden.

Tilflyttere

Jølver boede kun 12 år i Svendborg, men han glemte aldrig sin fødeby. I 1917 rejste han til København for at studere. Jølver blev senere bankmand. Han fulgte livet igennem nøje med i den sydfynske dagspresse og gav sit besyv med, når det gjaldt store og små forandringer i bybilledet. Foruden at skænke gaver til bl.a. byens kirker og teater, oprettede han en fond til fordel for Svendborg Museum og Foreningen By og Land.

Svendborg

Georg Christian August Wiggers, fabrikant (1828-1906) Født: Rødby, Lolland Tilflyttet Svendborg i ca. 1841 Årsag: Arbejde Christian Wiggers kom til Svendborg i ca. 1841 for at komme i lære. Efter nogen tid kom han i lære hos farver Kisbye. Her arbejdede Wiggers frem til 1855, hvor han havde sparet penge sammen til at åbne sin egen farverforretning på Torvet. I 1872 byggede han en fabrik ved Torvet (Svendborg Klædefabrik).

Hermed grundlagde han en af Svendborgs største og vigtigste industrivirksomheder. I 1887 overdrog han virksomheden til sine sønner.

Johannes Jørgensen, forfatter (1866-1956)

Edin Hasan Begovic, købmand (f. 1980) Født: Bosnien Tilflyttet Svendborg i 1995 Årsag: Flygtning fra Bosnien

Født: Svendborg Fraflyttet Svendborg i 1882 Årsag: Uddannelse Jørgensen flyttede til København i 1882 for at blive student og studere på universitetet. Han afbrød sine studier for at skrive på fuld tid. En vigtig del af hans liv var tiltrækningen af katolicismen. Dette livssyn afspejlede sig i hans bøger, bl.a. hovedværket Frans af Assisi. I 1915 flyttede Jørgensen til Italien, hvor han boede indtil 1953, hvorefter han vendte hjem til Svendborg. På grund af hans forfatterskab blev han i 1936 udnævnt til æresborger i Svendborg.

Edin Hasan Begovic flygtede med sin mor og lillebror til Danmark i forbindelse med borgerkrigen i Jugoslavien. De undslap, men hans far og bror blev myrdet af serberne. Familien endte på et asylcenter i Gudme.

P. E. Bremer, stadsingeniør (1921-1995) Født: Frederiksborg Slotssogn Tilflyttet Svendborg i 1972 Årsag: Ny stilling

I dag er han foruden at være selvstændig købmand i Rema 1000 i Ørkildsgade også formand for integrationsrådet i Svendborg.

P.E. Bremer var i 17 år en synlig stadsingeniør i Svendborg Kommune. Han huskes bl.a. for de mange gadegennembrud, som prægede byen i 1970’erne, bl.a. Bremer Passet i Skolegade, som blev mødt med store protester. Bremer var ekspert i kloaksystemer. I hans embedsperiode blev kloaksystemet fornyet, og han var med til at projektere byens nye rensningsanlæg i Egsmade.

Det betød, at det igen blev muligt at tage en svømmetur i det før så forurenede Svendborgsund.

Ivan Höger, basketballspiller (f. 1982)

Kristian Isager, arkitekt (f. 1946)

Ecevit Diken var halvandet år gammel, da han kom til Danmark. Hans far og onkler tog til Danmark i 1967 for at tjene penge, som de sendte hjem til familien i Tyrkiet. 10 år senere, kom Ecevit med sin mor og bror til Danmark. Han lærte butiksfaget i sin onkels grønthandel.

Kristian Isager er udlært murer og byggetekniker.

Han flyttede i ca. 1970 til København for at studere på Kunstakademiets Arkitektskole. I 1975 etablerede han eget arkitektfirma i Odense. Firmaet hedder i dag Isager Arkitekter ApS. Kristian Isager har løst en lang række opgaver, bl.a. ombygningen af Kvægtorvet i Odense til TV2/Danmark. Han har været medlem af en række bestyrelser, bl.a. af Det særlige Bygningssyn, Statens Kunstfond for Arkitekter og Kulturarv Fyn.

er oplagte, men i det følgende skal der fokuseres på ét arkiv - Svendborg Byhistoriske Arkiv - der skiller sig ud med et helt andet emne, ”befolkningstallet”.

Baggrunden for temaet er byens stagnerende befolkningstal. Gennem flere årtier er byen ikke vokset i indbyggertal.

Stagnationen dækker selvfølgelig over både en til- og en fraflytning, der eksemplificeres med berømte bysbørn. Blandt fraflytterne finder vi forfatteren og digteren Johannes Jørgensen (1866-1956), der konverterede til katolicismen og bosatte sig i Assisi i Italien. Han er blandt andet kendt for sine helgenbiografier, men også for sommersangen ”Nu lyser løv i lunde” med en senere melodi af Carl Nielsen. Blandt fraflytterne finder vi også billedhuggeren Kai Nielsen (1882-1924), hvis smukke statuer pryder byen, og arkitekten Kristian Isager (f. 1946), der blandt andet er kendt for ombygningen af Brandts Klædefabrik samt Kvægtorvet i Odense, men generelt er eksponent for bevaring og restaurering af gamle bygninger. De tre personer flyttede alle fra Svendborg på grund af uddannelse, men fraflytning kunne også have andre årsager, f.eks. arbejde. Til historien hører, at Johannes Jørgensen i 1950’erne – få år før sin død – flyttede tilbage til BannerTil2.indd 1

BannerFra2.indd 1

Kom fra en basketball-klub i Sofia i Bulgarien, men ønskede et sted, hvor der var trygge forhold for ham og hans familie. Ivan er en stor mand, der allerede som 14-årig målte to meter. Med sine 2,25 m. er han let at genkende i bybilledet. Han spillede for Svendborg Rabbits frem til 2010, hvor han var med til at vinde DM. Herefter var han bortrejst fra byen i nogle år for at spille i andre lande, sidst på Malta. I september 2014 vendte han tilbage til Svendborg, og har altid befundet sig godt her. Han er vellidt i klubben, hvor han også træner nogle af de unge spillere.

Født: Tyrkiet Tilflyttet Svendborg i 1977 Årsag: Forældres arbejde

Født: Vejle Fraflyttet Svendborg i ca. 1970 Årsag: Uddannelse

Ecevit har haft sin egen grønthandlerbutik i Møllergade siden 1995.

Svendborg. Han opnåede at blive æresborger både i Assisi og Svendborg.

Blandt tilflytterne optræder skibsrederen Peter Mærsk Møller, A.P. Møllers far, der grundlagde A/S Dampskibsselskabet Svendborg 1904 og Dampskibsselskabet 1912, der blev grundlaget for det senere, verdensomspændende A/S A.P. Møller-Mærsk. Nye tilflyttere tæller blandt andet basketballspilleren Ivan Höger (fra Tjekkiet) og flygtningen, nu købmand Edin Hasan Begovic (fra Bosnien).

31-10-2014 12:12:50

BannerTil1.indd 1

31-10-2014 12:14:23

Hvis vi hæver os op over individniveau, afdækkes nogle overordnede faktorer bag den demografiske udvikling: i nyere tid er det flygtningestrømme fra Vietnam, Jugoslavien, Sri Lanka, Somalia og Syrien, der også har sat deres præg på Svendborg. Det vil sige brændpunkter rundt om i verden, der har sendt folk på flugt. I anden halvdel af 1800-tallet kom mange svenskere til Danmark og fandt arbejde inden for landbrug, teglværker og jernbanebyggeri. Efter 1864 kom der sydslesvigere, og senere fandt polakker arbejde på teglværker og ved landbruget. Indvandringen har ikke overgået fraflytningen.

15

Arkivets plakater om til- og fraflyttere og om Svendborgs stagnation kalder en række minder frem. I begyndelsen af 1960’erne summede Svendborg af liv. Der gik færger til Rudkøbing, Ærøskøbing og til Vindeby på Tåsinge, ligesom coastere og fragtskibe anløb havnen.

Kul og korn blev omlastet, og det var et tilløbsstykke, når et bjerg af ølkasser årligt skulle fragtes til Falklandsøerne. Om lørdagen kunne bilkøerne til Vindebyfærgerne nå langt op i byen og lamme al trafik. Alt dette er ændret i dag.

Født: Tjekkiet Tilflyttet Svendborg første gang i 2006 Årsag: Arbejde

Ecevit Diken, grønthandler (f. 1975)

31-10-2014 12:12:08

I det sydfynske øhav fik man i 1960’erne forbundet Langeland, Siø og Tåsinge med Svendborg på Fyn. Så forsvandt færgekøerne i Svendborg, men det stoppede ikke afvandringen fra Langeland. På Fyn oplever flere kystbyer fortsat tilbagegang eller stagnation, herunder Svendborg, mens Odense virker som en magnet.

Svendborg kalder sig ”byen for enden af motorvejen”. Men, som der står på en af arkivets plakater, citeres fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen for, at – ”Det er nemt at komme til Svendborg, det er også nemt at komme derfra”.

Med denne spændende udstilling har Svendborg Byhistoriske Arkiv vist, hvordan lokalarkiverne på en god måde kan benytte Arkivernes Dag til at indgå i dagsaktuelle emner og diskussioner.

Arkivportræt nr. 24

Fra krostald til lokalhistorisk arkiv Af John Thrane, cand. mag.

Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Skørping Kommune fejrer 30 års jubilæum i 2015.

Arkivet har siden 1997 haft til huse i Kulturstationen i Skørping. Her lå den gamle Skørping Gæstgivergaard & Kro indtil 1991, og der, hvor rejsestalden lå, ligger i dag arkivets læsesal.

Skørping Gæstgivergaard & Hotel blev bygget 1872 efter jernbanen i 1869 kom til Skørping. Kroen brændte ned i 1991, og på grunden blev Kulturstationen bygget og indviet i 1997.

Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Skørping Kommune blev oprettet den 4. september 1985 med navnet Lokalhistorisk Arkiv for Skørping Kommune, og arkivet kan således fejre 30 års jubilæum i 2015. Arkivet er foreningsdrevet og dækker de 11 sogne i den tidligere Skørping Kommune, Skørping, Fræer, Gerding, Blenstrup, Skibsted, Lyngby med Terndrup, St. Brøndum, Siem, Thorup, Bælum og Solbjerg.

Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev Skørping Kommune en del af den nye Rebild Kommune.

Det betød, at det i forvejen gode samarbejde med de andre lokalarkiver i nabokommunerne, Støvring Kommune og Nørager Kommune, blev endnu tættere, og der blev indgået en samarbejdsaftale mellem arkiverne om en fordeling af det kommunale tilskud og et fælles registreringssystem. De seks arkiver fortsatte som selvstændige enheder inden for det område, som de dækkede før kommunalreformen, så brugerne af arkiverne ikke mærkede den store forskel ved at blive en

del af den nye storkommune. Arkivet er naturligvis medlem af SLA (Sammenslutningen af Lokalarkiver) og Lokalarkiver i Nordjylland (LANA).

De første 12 år frem til 1997 holdt Lokalhistorisk Arkiv for Skørping Kommune til i et lokale ved det gamle Skørping Bibliotek på Jyllandsgade 43 i Skørping, hvor biblioteket havde til huse i en tidligere brugsforening. Rammerne for arkivet blev dog hurtigt for trange, og allerede i 1993 kan man i lokalarkivets medlemsblad Egnsminder fra Skørping Kommune læse om trængsel og pladsmangel både for de besøgende i læsesalen, for de frivillige arkivfolk i arkivrummet og i magasinet.

Pladsproblemerne blev løst, da arkivet i sommeren 1997 flyttede ind i nye lokaler i Kulturstationen på Sverriggårdsvej 4 i Skørping. Kulturstationen blev opført på ruinerne af den gamle Skørping Kro, der nedbrændte i 1991 og danner i dag rammen om bl.a. Skørping Bibliotek, en café og en teater- og festsal.

16

Krostalden, hvor der nu er læsesal.

Man kan næppe forestille sig en bedre placering af det lokalhistoriske arkiv. Læsesalen ligger præcis der, hvor krostald og rejsestald lå i den gamle Skørping Gæstgivergaard & Kro, så forbindelsen til historien er sikret. Der er adgang til arkivets lokaler direkte fra biblioteket, og arkivet rummer nu en læsesal med plads til flere arbejdspladser, læseapparater for mikrofilm, et arkiv og et stort magasin med en reolgang med over 130 hyldemeter. Arkivet råder også over kortskabe, så samlinger af kort og tegninger kan opbevares forsvarligt.

Stigende interesse for lokalhistorie Bag Lokalhistorisk Arkiv for Skørping Kommune står en forening med lidt over 200 medlemmer, og arkivet har i alle 30 år været drevet på frivillig basis. Johan Rafaelsen har været formand for bestyrelsen og leder af arkivet siden starten, og på spørgsmålet om, hvad der driver værket, er svaret: ”Det er interessen for egnens historie og arbejdet med at få samlet arkivalierne ind og få gjort det

I 1904 påbegyndte Nationalforeningen for tuberkulosens bekæmpelse opførelsen af sanatoriet i Skørping. Bygningerne blev indviet i 1906 og fungerede som tuberkulosesanatorium frem til midten af 1950′eme.

Tuberkulosesanatoriet i Skørping var en stor arbejdsplads, hvor mange lokale folk fra Skørping og omegn tjente en fast løn.

Her holder de ansatte i vaskeriet en pause til ære for fotografen.

tilgængelige for det brede publikum, der holder os i gang”, fortæller Johan Rafaelsen, der sammen med sin bestyrelse og de frivillige hjælpere oplever en stigende interesse for lokalhistorien og arkivets arbejde.

Det viser sig ved et stigende antal besøgende på arkivet og henvendelser fra folk, der vil vide mere om f.eks. deres slægt eller om egnens historie. Dertil kommer, at arkivet til stadighed gennem årene har modtaget et stort antal afleveringer fra privatfolk, foreninger samt private og offentlige virksomheder fra lokalområdet. Arkivet kan notere en tilvækst på mellem 5 og 7 hyldemeter om året. ”Besøgstallet er stigende, og der er mange, der bruger arkivet til at arbejde med slægtshistorie. Vi får også mange henvendelser på mail og telefon fra foreninger og virksomheder, der har brug for vores hjælp til at genskabe foreningens eller virksomhedens historie i forbindelse med jubilæer m.m. Her er vores store samling af avisudklip til

god hjælp”, siger Johan Rafaelsen.

En stor del af de besøgende arbejder som nævnt med slægtshistorie, hvor arkivet er leveringsdygtig i mange oplysninger fra kirkebøger, folketællinger, skifter og jordebøger m.v., og hvor der på arkivet er mikrofilm af materialet. De ældste kirkebøger er fra Siem, Thorup og Blendstrup sogne, som er ført fra 1646, St. Brøndum Sogn fra 1668, Skibsted og Lyngby Sogn fra 1673, Bælum og Solbjerg fra 1676 og Skørping, Fræer og Gerding sogne fra 1701.

Arkivet har også mikrofilm af folketællinger fra 1787 til 1911 og af godsernes skifte- og fæsteprotokoller, og hvor godset Lindenborgs protokoller begynder i slutningen af 1600-tallet. Samtidig er der gennem årene blevet købt mikrofilm bl.a. fra landsarkivet i Viborg med registrene til skødeog pantprotokollerne, hvor handler med fast ejendom og andre tinglysninger er angivet fra perioden 1770 til 1865.

17

Udklipssamling og billeder Arkivet er som nævnt i besiddelse af en stor samling med avisudklip fra gamle lokale aviser, der stammer fra private afleveringer. Samlingen blive også løbende suppleret med udklip om egnen fra nye lokale aviser, herunder den lokale ugeavis.

Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Skørping Kommune rummer også en ganske stor billedsamling på ca. 15.700 billeder. Det er Børge Johnsen, der ligesom formand Johan Rafaelsen har været med i bestyrelsen for arkivet i alle 30 år, der har ansvaret for billedsamlingen. De fleste af billederne er allerede indscannet og digitaliseret, og den næste store opgave bliver at få lagt de mange udvalgte billeder ud på arkiv.dk ”Billederne tiltrækker altid en masse opmærksomhed, og møder og arrangementer, hvor der bliver kigget på billeder, er altid populære og tiltrækker et stort publikum”, fortæller Børge Johnsen.

Jernbanen kom til Skørping i 1869, og jernbanestationen, der i starten benævntes ”Sverriggård” efter den gamle firlængede gård på stedet, vendte op og ned på lokalsamfundet.

Allerede i 1872 opførtes gæstgivergården, og i de efterfølgende år voksede stationsbyen Skørping hastigt frem.

Arkivet har bl.a. modtaget en stor billedsamling fra den lokale fotograf Poul Relster, der i mange år drev eget fotoatelier i Skørping.

Fotosamlingen består af negativer med dertil hørende protokoller, og den indeholder en lang række familiefotos og portrætter samt billeder fra egnen.

Senest har arkivet modtaget en stor samling film fra den tidligere maskinmester på Skørping Sanatorium, Emmanuel Rasmussen.

Samlingen indeholder både film fra ferierejser og private film fra egnen samt film fra besættelsestiden, og en del af samlingen er allerede digitaliseret.

Formidling og bogudgivelser Arkivet har gennem årene leveret arkivalier og kildemateriale til en lang række bogudgivelser og artikler om lokalhistoriske emner. Og netop formidlingen af det indsamlede materiale i arkivet har ligget arkivets ledelse meget på sinde.

Arkivet medvirker således hvert år ved en række lokale arrangementer og udstillinger, hvor der fremvises arkivalier og billeder, og bestyrelsen udsender hvert år

medlemsbladet Egnsminder fra Skørping Kommune, der byder læseren på personlige erindringer og fortællinger fra beboere på egnen.

Et fast indslag i medlemsbladet er ”de ukendte billeder”, hvor der vises et lille udsnit af arkivets modtagne billeder, hvor steder og/eller personer ikke kendes. Det giver næsten altid gevinst, idet billederne og personerne derpå ofte bliver genkendt.

Rebildfesterne Der er naturligvis også lokale begivenheder og steder, hvis historie rækker længere ud over den lokalhistoriske horisont. Her tænkes bl.a. på Rebildfesterne, som har sat sit præg på udviklingen i Skørping og omegn, og hvor det lokalhistoriske arkiv har løftet en stor opgave med at bistå med kildemateriale og arkivalier i forbindelse med bogudgivelser og artikler. I samme åndedrag kan også nævnes flygtningelejren i Fræer, der på et tidpunkt lige efter 2. verdenskrigs slutning rummede over 2.000 tyske kvinder, børn og ældre mænd, der var flygtet fra den røde hærs fremmarch i Tyskland.

18

Rebildfesterne, der i 2012 kunne fejre 100 års jubilæum, er nok den i offentligheden mest kendte lokale begivenhed i den nuværende Rebild Kommune. Den første Rebildfest blev afholdt den 5. august 1912, hvor bakkerne, der var blevet købt af den amerikanske Rebild-Komité, blev skænket til den danske stat, der modtog gaven med den forpligtelse at holde bakkerne i deres lyngbevoksede tilstand. Inkluderet var også, at dansk-amerikanerne hvert år skulle have lov til at fejre Amerikas befrielsesdag den 4. juli med en fest i bakkerne.

Med til historien hører, at der året efter mødte mange folk op i Rebild Bakker den 4. juli, men der blev ikke afholdt en Rebildfest. Der var godt nok oprettet en amerikansk Rebild-Komité med dansk-amerikaneren Max Henius som formand, men den lokale forankring til at løfte det praktiske arbejde med en fest manglede. Det blev der rettet op på året efter med etableringen af den første Rebild-Komité, hvor driftige lokale erhvervsdrivende fra Rebild og Skørping var bærende kræfter.

Dermed blev der skabt grundlag for en tradition, og Rebildfesterne har lige siden sat Rebild Bakker på Danmarkskortet. Den historie er udførligt beskrevet i bogen Rebild Bakker. Dansk-Amerikanske forbindelser / Danish American Ties.

(Se også listen med bogudgivelser).

På trods af silende regnvejr blev den første Rebildfest den 5. august 1912 i Rebild Bakker en folkelig succes. Der var et stort lokalt engagement bag den spæde start på de dansk-amerikanske Rebildfester, der fra 1914 er blevet afholdt på Amerikas uafhængighedsdag den 4. juli.

Ingen forening uden frivillige ildsjæle: Fv. Bodil Rafaelsen med arkivforeningens medlemsblad ”Egnsminder fra Skørping kommune”, Johan Rafaelsen med arkivets ældste dokument fra 1711, Børge Johnsen med billeder fra den store billedsamling og Thyge Jakobsen med en af de mange bogudgivelser, som arkivet har bidraget til med research og materiale. Foto: John Thrane.

Bogudgivelser og formidling Årsskriftet Egnsminder fra Skørping Kommune. Første årgang 1992.

Faktabox

Bogudgivelser: Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Skørping Kommune har bidraget med kildemateriale og bistået med research ved en række udgivelser:

Lokalarkivet råder over 134 hyldemeter arkivalier. Der er en tilvækst på mellem 5 og 7 meter hvert år.

Terndrup Sygehus – fra start til slut. Fortalt af Aage Astrup og Hans Bjørn.

Lokalhistorisk arkiv for det tidligere Skørping Kommune 2014.

En historisk talerstol. Grundloven & Terndruplund. Af Helge V. Qvistorff.

Jysk Lokalhistorisk Forlag 2013.

Rebild Bakker. Dansk-Amerikanske forbindelser / Danish American Ties. Af Henrik Bugge Mortensen. Research Marianne Adamsen. Forlaget Rebild 2012.

Børnecenter Himmerland. William S. Knudsens Børnehjem. 60 års jubilæum 2011. Af Inger Marie Christensen. Børnecenter Himmerland 2011.

Hellum ved Rold Skov. En himmerlandsk landsby i billeder 1870-1955. Af Mette Uhrenholt Moestrup og Hans Moestrup. Hellum Landsbyforening 2007.

Den himmerlandske skattekiste – historier om Skørping Kommune. Af Henrik Bugge Mortensen. Forlaget Rebild 2006. ”Fryseslottet” fra tuberkulosesanatorium til privathospital. Af Helge V. Qvistorff. Skørping Hospital A/S og Privat Hospitalet Skørping A/S 2006.

19

Arkivet besøges af over 400 personer hvert år (2014-tal), og der er mere end 200 skriftlige og telefoniske henvendelser hvert år.

Arkivet har åbent for besøgende hver torsdag aften fra kl. 19 til 21, og fra den 1. oktober til den 31. marts er der tillige åbent hver tirsdag eftermiddag fra kl. 14 til 16. Ud over de faste åbningstider kan der åbnes efter aftale.

På arkivet er der en stor billedsamling på 15.700 billeder, og dertil kommer arkivalier fra foreninger, virksomheder og personer, herunder udklipssamling med omtaler af mærkedage, nekrologer m.m.

50 års eksplosiv udvikling fortalt på film Af Brian Andersen, journalist og filmproducent

Siden 1960’erne har den gamle Tilst-Kasted Kommune udviklet sig fra hyggelige landsbyer til et indkøbsmekka for hele Østjylland og arbejdsplads for mange tusinde mennesker.

Den spændende historie er blevet til en halv times film.

For et halvt århundrede siden filmede den lokale Henry Schiby masser af begivenheder i den gamle Tilst-Kasted Kommune i det nordvestlige Aarhus. Filmene hører til guldklumperne i arkivet hos TilstKasted-Gedding Lokalhistoriske Forening. Godt og vel 50 år efter bestemte den lokalhistoriske forening sig for at fortælle, hvad der er sket siden da – og det er ikke så lidt.

Den lokalhistoriske forening skrev selv drejebøger med historierne til en halv times film. Med hjælp fra et filmselskab blev drejebøgerne spidset til, og derefter gik arbejdet i gang med at filme kommunen med drone fra luften i sommeren 2014. I løbet af et par måneder var filmen klar. Det blev en blanding af nye og gamle optagelser, hvor en god stemme fortalte de mange spændende historier.

Kæmpemæssige boligforeninger, Danmarks største parcelhuskvarter, massevis af industri og et indkøbsmekka er blomstret op siden da. Og så har vi slet ikke nævnt gymnasier, motorvej, skoler, børneinstitutioner og så videre.

Premieren blev holdt i sognegården og blev lidt af et tilløbsstykke, hvor der måtte sættes ekstra stole ind for at give plads til 150 fremmødte. Og nu bliver filmen solgt på DVD til interesserede.

20

Formand Peter Grosen Andersen fra Tilst-Kasted-Geding Lokalhistoriske Forening fik ideen til filmen.

Resultatet blev meget flot. Hvis andre lokalhistoriske foreninger har lige så meget at vise, som vi har, synes jeg bestemt ikke, at de skal holde sig tilbage. Der er selvfølgelig en del arbejde med det, men vi var så heldige at have en lønnet medarbejder i et halvt år, som skrev udkastet, fortæller han.

I Tilst blev filmen delvist finansieret af kommunen og et par lokale fonde.

Du kan se filmen på www.bluesbrother.dk/tilst.html.

Her får du nøglen til fortidens utallige landvindingsprojekter Af Kjeld Hansen, journalist og forfatter

»Hjortekirkegården« i den udtørrede Bølling Sø vakte stor opmærksomhed, da man i slutningen af 1800-tallet oppløjede hele vognlæs af kronhjortegevirer. Chr. Christiani fremviser et større eksemplar.

Foto: Engesvang Lokalhistoriske Arkiv

“Hemmeligheden” bag de enorme mængder af detaljer og “insideoplysninger” i de to bind Folk & Fortællinger fra 2011-14 samt bogen Det tabte land fra Gads Forlag 2008 er i høj grad arkivalierne fra Statens Landvindingsudvalgs storhedsperiode 1940-1970. Dette forhold skyldes, at langt de fleste udtørrede søer, opdyrkede moser, kanaliserede vandløb og inddæmninger fra søterritoriet modtog statsstøtte gennem Landbrugsministeriet.

I løbet af de 30 år, hvor Statens Landvindingsudvalg i Landbrugsministeriet var i funktion, blev der journaliseret ca. 2.400 sager, afholdt flere tusinder af regionale udvalgsmøder og 69 plenummøder. Det er indholdet af de pertentligt førte sagsmapper og de mange udførlige mø-

dereferater, der har gjort det muligt at “sidde med ved bordet”, da man i Landbrugsministeriet vedtog at kanalisere Skjern Å, tørlægge Sliv Sø, dybdepløje Gyldensteens Enge og bortdræne den sidste stump af den store sø i Lammefjorden – projekter, der alle sammen blev finansieret af staten efter ansøgning.

Som led i projektet www.dettabteland.dk har det hele tiden været hensigten at offentliggøre så store dele af det omfattende kildemateriale som muligt. Derfor lægger jeg nu nøglen frem til de 2.336 sagsmapper, så enhver kan gå ind og undersøge, om der skulle ligge en sag på netop hans eller hendes yndlingslokalitet.

Her er linket: www.dettabteland.dk/journalen.

21

Derudover er der udarbejdet en nøgle til de mange tusinder af personnavne, der er nævnt i de to bind. Vil man f.eks. vide, hvor Karl Skytte i sin tid som landbrugsminister havde det afgørende ord (f.eks. i reguleringen af Skjern Å), hvilke projekter Enrico Mylius Dalgas var impliceret i (overraskende få), eller hvilken rolle Hedeselskabets direktør Frederik Heick spillede, så rummer registret svarene. Nok så interessant vil det måske være, at alle de lokale aktører også er med, så skriver man lokalhistorie om de store forandringer af det yndige land, kan det kun anbefales med et rutinetjek i dette register.

Her er linket: www.dettabteland.dk/personregister.pdf Projektet ”Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land” blev udført i årene 2008-2014 og har hele vejen igennem været støttet økonomisk fra Aage V. Jensens Naturfond.

God fornøjelse!

Statens Arkiver

– forkortede pressemeddelelser 4. december 2014 1864 udstilling forlænges

ikke udlevering af data fra Dansk Demografisk Database.

fortæller leder for Skoletjenesten på Rigsarkivet, Mai-Britt Tollund.

Rigsarkivets udstilling 1864 SKÆBNER / SLÆGT / SPOR forlænges, og kan opleves frem til udgangen af februar 2015. Det er nemlig ikke kun DR's store tvsatsning "1864", der trækker publikum.

Rigsarkivet må publicere data fra indekseringen et år efter, at MyHeritage selv har publiceret dem på deres site. Derefter stilles det nye materiale til rådighed gratis på Rigsarkivets hjemmeside.

Konkurrence baseret på autentiske kilder Ud af de omkring 70 millioner soldater, der deltog i Første Verdenskrig, var 35.000 fra det nuværende Sønderjylland, som dengang var en del af Tyskland. Størstedelen af dem talte dog dansk i hjemmet og følte sig som danskere. Så selv om Danmark ikke deltog i Første Verdenskrig, så er det en af de krige, hvor flest "danske" soldater er omkommet. Med over 6000 døde ved fronterne er det et langt højere tabstal end både krigen i 1864 og Anden Verdenskrig.

"Debatten om TV-seriens historiske nøjagtighed har sat fokus på de autentiske kilder til historien om 1864 - og dem har vi i Rigsarkivet.

En stor del af dem har vi lagt på nettet, og mange har fået blod på tanden, og vil gerne finde deres egen slægts 1864-historie.

Arkiverne er fulde af spor: personsager, fotos, breve, dagbøger og erindringer, og de er åbne og tilgængelige for alle. Nogle kilder er allerede scannede og findes online via Rigsarkivets hjemmeside, www.sa.dk, andre skal bestilles frem til læsesalen.

10. december 2014 Folketællinger og kirkebøger indekseres Rigsarkivet har indgået en aftale med MyHeritage. Den sikrer, at folketællinger og kirkebøger bliver indekseret - og det er til gavn for brugerne.

En samarbejdsaftale med MyHeritage sikrer, at alle digitaliserede folketællinger fra perioden 17871930 samt kirkebøger fra 16461915 bliver indekseret. Ifølge aftalen vil MyHeritage registrere udvalgte centrale nøgledata i kilderne, fx navn, alder, bopæl og køn.

De vil dog ikke transskribere folketællinger og kirkebøger fuldt ud.

Aftalen indebærer, at Rigsarkivet overfører kopier af billedfiler fra Arkivalieronline til brug for indekseringen, og at MyHeritage efterfølgende overfører sine indeksdata til Rigsarkivet. Aftalen omfatter

Steen Ousager, der er vicedirektør og chef for Rigsarkivets afdeling for Brugerservice og Formidling, ser frem til resultatet: "Når vi overtager brugsretten til indekseringen, fletter vi MyHeritages nye indeksdata sammen med Rigsarkivets data, som der selvfølgelig løbende vil være adgang til under hele processen. Transskriptionerne, der ligger i Dansk Demografisk Database, vil være fuldstændige afskrifter i modsætning til de begrænsede indeksdata, som My Heritage skaber. I sidste ende får vi et virkelig godt produkt, som vi kan stille gratis til rådighed for slægtsforskere og andre brugere, som fremover vil kunne lave mere præcise opslag i folketællinger og kirkebøger."

15. december 2014 Børn skriver breve fra fronten under Første Verdenskrig Omkring 200 skoleelever fra 6.-9. klasse har i anledningen af 100året for Første Verdenskrig, deltaget i Rigsarkivets konkurrence: Kære Marie, kære Andres. Her skriver de om, hvad de ville fortælle, hvis de var 17 år og i krig. Eller hvad de ville fortælle til deres soldaterkæreste om livet derhjemme.

"Børnene har kastet sig over den fiktive brevveksling mellem en ung soldat, Andreas på 17 år, og hans kommende hustru, Marie, med masser af energi og omhu.

Nogle har skrevet breve, andre har lavet film. Resultaterne er rigtig gode, og vi er meget imponerede", 22

På Rigsarkivet findes de originale kilder fra krigen, og brevene, som børnene har skrevet, bygger på det autentiske materiale. Det synes at have gjort indtryk på skoleeleverne.

Vinder af konkurrencen er Katja fra 8B på Broager Skole i Sønderjylland. Hun har lavet en film, som dommerne mente var "en levende fortælling, der understøttes fint af Katjas arbejde med lyd, fotos og speak, i et billedskabende sprog."

16. december 2014 Besøg Rigsarkivets Brugerforum på Facebook Mangler du hjælp til at komme videre fra ét arkivalie til et andet?

Eller har du svært ved at tyde en gotisk tekst? Find hjælp på Rigsarkivets nye brugerforum på Facebook.

Alle inviteres til at dele sine arkivfaglige spørgsmål på forummet, og alle inviteres til at bidrage med sin viden og være med til at besvare spørgsmål - døgnet rundt. Uanset om du har spørgsmål eller ej, er du velkommen i vores nye brugerforum. Måske er der nogen, der søger svar på noget, der vedrører en arkivalietype, som netop du har be-

skæftiget dig med. Hjælp os med at hjælpe andre brugere ved at lade dem få del i din viden.

i medfør af lov. Når data bevares på Rigsarkivet, gælder arkivloven.

Rigsarkivets Brugerforum på Facebook er bemandet af en arkivar alle hverdage fra 10 til 15, så du kan stille spørgsmål "live" til en arkivar i det tidsrum.

26. januar 2015 Se kirkebøger på nettet uden brug af Java

22. december 2014 Yderligere dokumentation vedr.

DAMD-databasen leveres til Rigsarkivet efter jul Region Syddanmark mødtes den 22. december med Rigsarkivet for at afklare det videre forløb omkring DAMD-databasen.

På mødet om DAMD-databasen blev det aftalt, at Region Syddanmark skal sende yderligere dokumentation af databasen til Rigsarkivet med henblik på at få mere detaljerede oplysninger om databasen og dens data. DAMD indeholder både kliniske kvalitetsdata, godkendt af Statens Serum Institut og ulovligt indsamlede data.

Rigsarkivet har tidligere henvendt sig til Region Syddanmark for at sikre, at databasen ikke bliver slettet, før der foreligger en afgørelse omkring arkiveringsversionen.

Baggrunden herfor er, at Rigsarkivet forvalter arkivloven, som pålægger Rigsarkivaren at sikre bevaring af historisk værdifuldt materiale. Det er datas bevaringsværdighed, som er udslagsgivende for indsamlingen (jf. arkivlovens § 4).

Region Syddanmark har i en pressemeddelelse den 21. december sat spørgsmålstegn ved forholdet mellem persondatalov og arkivlov.

Ifølge Datatilsynet gælder Persondataloven, så længe data ligger i en driftsversion af systemet. Det betyder, at en borger kan bede om, at få slettet oplysninger om sig selv, hvis de f.eks. er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt

Nu kan du finde kirkebøger for sognene på Sjælland, Bornholm, Lolland-Falster, Møn, Fyn og i Nørrejylland i arkivdatabasen Daisy og se dem uden brug af Java.

Alle Rigsarkivets øvrige indscannede arkivalier, bortset fra Tingbøger 1927-2000, kan også fremfindes i Daisy og ses i en javauafhængig billedviser.

Du kan stadig benytte scannede arkivalier via Arkivalieronline, men det er kun på pc og ved hjælp af Java-programmet. På Arkivalieronline vil det også blive muligt at se kirkebøgerne i den Javauafhængige billedviser i 2015.

25. februar 2015 Få overblik over de indscannede arkivalier du kan benytte online via Daisy Ny oversigt giver dig hjælp til at finde indscannede arkivalier i arkivdatabasen Daisy. Den hjælper dig med at få overblik over, hvilke arkivalier der er indscannet og kan benyttes online. Find også tips til hvilke søgeord du kan bruge for at søge de indscannede arkivalier frem.

nye forenklede fælles mål for historieundervisningen. Aargang 0, der er et digitalt undervisningstilbud fra Rigsarkivet, har siden august 2012 haft mere end 64.000 besøg.

Undervisningstilbuddet tager udgangspunkt i syv virkelige børn, der alle er født i år 1900, og det autentiske kildemateriale, der er bevaret om børnene.

Aargang 0 er beregnet til grundskolens mellemtrin og udskoling samt gymnasium og HF. Materialet indeholder en udførlig lærervejledning, hvor læreren blandt andet kan læse, hvilke krav fra de nye forenklede fælles Mål og Gymnasie- og HF-vejledningen Aargang 0 opfylder.

12. marts 2015 Historien om Holger Danske fortalt af sabotørerne selv Ny bog af seniorforsker ved Rigsarkivet, Peter Birkelund. Med afsæt i sabotørernes egne beretninger fortæller han om gruppens illegale aktioner under besættelsen.

Se: https://www2.sa.dk/brugarkivet/ao/indscannede-arkivalieri-daisy

Bogen er baseret på mere end 300 mundtlige og skriftlige udsagn fra tidligere Holger Danske-folk udformet under og efter besættelsen.

Hertil kommer sabotørernes egne aktionsrapporter, dagbøger, dansk og tysk politis rapporter og afhøringer af mistænkte samt illegale blade og legale aviser. Tilsammen tegner det et detaljeret og dramatisk billede af det illegale arbejde og de mænd, der udførte det.

6. marts 2015 Aargang 0 - ny version af online underviningstilbud

Sabotør i Holger Danske er på 592 rigt illustrerede sider. Bogen udkommer den 12. marts 2015 på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Syv børn alle født i år 1900 er omdrejningspunkt for Aargang0.dk. Websitet er nu lanceret i en ny version skræddersyet til de

Læs pressemeddelelserne fra Statens Arkiver i fuld længde på www.sa.dk.

23

SLA udvalg pr. 1. januar 2015 Ifølge SLA’s vedtægter, §7 stk. 1 om udvalg kan styrelsen nedsætte udvalg til behandling af særlige sagsområder.

Udvalgene beskikkes normalt for et kalenderår ad gangen, og nedenfor følger oversigt over SLA’s udvalg pr. 1. januar 2015. I udvalgsarbejdet er der altid brug for ekstra hænder, hvorfor medlemmerne opfordres til at melde sig til sekretariatet, hvis man ønsker at deltage i arbejdet.

SLA udvalg

SLA udvalg

SLA styrelse:  understøtter medlemmernes bestræbelser for at indsamle, bevare, forske i og formidle den arkivalske kulturarv såvel af privat som offentlig oprindelse.  arbejder for at styrke arkivernes kulturpolitiske placering samt fremme arkivernes fortsatte faglige udvikling og kompetence.  arbejder for, at der i hver kommune findes et offentligt arkiv i arkivlovens forstand.  arbejder for, at der i hver kommune med mere end ét arkiv findes et arkivsamvirke.

Uddannelses- & kursusudvalg fortsat: Doris Frederiksen, Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv samt inspektør ved Museum Sydøstdanmark Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv Birgitte Thomsen, Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, næstformand, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jytte Raun, kasserer, Dalum-Hjallese Lokalarkiv Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv samt inspektør ved Museum Sydøstdanmark Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Lis Vestergaard, LANA i Nordjylland

Materialeudvalg:  følger udviklingen med hensyn til egnede materialer i arkivarbejdet og sørger for, at arkiverne til stadighed tilbydes de bedst egnede materialer  varetager kontakten til Museumstjenesten.

Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Arkivernes Dag:  at vække generel interesse for arkiver  at øge kendskabet til samlingernes indhold  at formidle viden om arkivernes virke og deres rolle som kulturinstitutioner  at sætte fokus på arkiverne som kulturel og demokratisk ressource.

Forretningsudvalg: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalarkiv Kritisk revision: Karin Suhr Rasmussen, Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv Inger Sørensen, Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup Udvalg for medlemsoptagelser:  rådgiver medlemmerne i vedtægtsspørgsmål  behandler og godkender indsendte vedtægter eller andet lokalt foreliggende arbejdsgrundlag  forelægger principielle sager for styrelsen og øvrige til efterretning i styrelsen.

Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Redaktionsudvalg: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Uddannelses- & kursusudvalg:  forestår SLA’s uddannelsesplanlægning og kursusafvikling, dvs. Arkivuddannelsen, årsmødekurser samt evt. andre kurser dog undtagen Arkibas4 og billedscanningskurser  vejleder styrelsen i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling  vejleder samarbejdende kredse i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling i forbindelse med Arkivuddannelsen  leverer løbende aktuel uddannelses- og kursusinformation til medlemsorientering til OmSLAget og SLA’s hjemmeside

24

Et vigtigt aspekt er desuden, at den brede offentlighed ses som en væsentlig målgruppe for aktiviteterne, der således bør sigte på at række ud over arkivernes traditionelle mål- og brugergrupper.

Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv SLA hjemmeside: Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Tove Pettersen, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jens B. Willumsen, Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske Arkiv Skriftlige bidrag til råd og vejledning: Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS Bisidder ved SLA’s hjemmeside: Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Indsamlingsgruppe:  kommissorium under udarbejdelse.

Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv Erik Korr Johansen, Galten Lokalarkiv Lis Vestergaard, LANA i Nordjylland Kontakt: se www.danskearkiver.dk

Online kilder Masser af nyt materiale på nettet til historisk interesserede

1,3 mio. nye billedfiler med scanninger af historiske kilder. Så meget nyt materiale har Rigsarkivet allerede publiceret online i 2015 til gratis afbenyttelse for alle.

salgspris for ejendommen og se, hvilke lån der er blevet optaget. I januar kom der 900.000 billedfiler af skøde- og panteprotokoller fra de fynske retskredse ud på nettet.

Det nye materiale rummer en bred vifte af arkivalier, som åbner for at arbejde med forskellige emner.

Flere lægdsruller til slægtsforskerne For slægtsforskere er kirkebøger, folketællinger, skifteprotokoller og lægdsruller nogen af de mest benyttede kilder. I januar 2015 publicerede vi omkring 27.000 filer med lægdsruller i tillæg til dem, der var i forvejen.

Skibstegninger fra Orlogsværftets arkiv I Orlogsværftets arkiv er der en samling af skibstegninger fra perioden 1630-1890. Tegningerne er ved at blive digitaliseret, og den første smagsprøve på godt 2.700 af i alt 15.000 er nu publiceret online. Her får du et spændende indblik i den danske flådes skibe, skibsinventar og -ornamentering, teknisk materiel og bygninger gennem mere end 250 år.

Ejendomshistorie Er du interesseret i ejendomshistorie er det skøde- og panteprotokoller med ordlyden af tinglyste dokumenter og de tilhørende registre, som du skal bruge. Herigennem kan du fx opstille en liste over de skiftende ejere, se købs- og

Geheimekonseillet - kongens øverste rådgivende organ i 100 år Alle arkivalier fra Geheimekonseillet kan nu ses online. Under Enevælden var Geheimekonseillet i perioden 1670-1770 kongens øverste rådgivende organ, hvor de vigtigste statssager kunne refe-

Nyt ansigt i sekretariatet Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Jytte Kanstrup er ansat i SLA’s og Arkibas’ sekretariatet til at varetage Kirsten Dalsgaards og Margit Nielsens arbejdsopgaver. Kirsten og Margit forlod os begge efter flere års trofast og ihærdigt arbejde – Kirsten til fordel for et fuldtidsjob og Margit, fordi hun i en alder af 68 mente at have aftjent sin værnepligt som bogholder. Stor tak til Kirsten og Margit for deres indsats i vores organisation.

Samtidig byder vi Jytte velkommen til SLA og Arkibas, hvor vi ved sammenlægningen af opgaverne nu kan besvare bogholderispørgsmål alle ugens dage.

Jytte Kanstrup nås på SLA’s telefon: 7584 0898.

Bogholderispørgsmål besvares fortsat på bogholderi@lokalarkiver.dk.

Kursustilmelding, ændring af databaseoplysninger, køb af Microsoftprodukter og materialer fra Museumstjenesten og meget mere: jk@lokalarkiver.dk.

25

reres og forhandles af 5-6 medlemmer i kongens nærværelse. Det var især de udenlandske sager, der blev drøftet. Alle Geheimekonseillets protokoller og dokumenter er scannet - i alt 25.000 billedfiler - så der er rig lejlighed til at se, hvad der blev drøftet i de 100 år, hvor kongerne Christian V, Frederik IV, Christian VI, Frederik V og Christian VII regerede.

Hjælp til at finde materiale i arkiverne - Arkivskabte hjælpemidler En lang række såkaldt “arkivskabte hjælpemidler” er publiceret online.

Arkivskabte hjælpemidler er registraturer, registre, vejledninger, brevskriverlister og kartoteker, som især i 1900-tallet er udarbejdet af arkivmedarbejdere og af brugere.

Hjælpemidlerne, som vi har scannet, fungerer som indgange til mange af de arkivalier, der i indscannet form findes på Arkivalieronline og via arkivdatabasen Daisy.

Kredsmøde 2015 Kredsmøde 2015 afholdes lørdag, den 18. april kl. 10 – 16 i SLA’s lokaler, Andkærvej 19, Vejle.

Tilmelding bedes foretaget elektronisk på www.danskearkiver.dk, e-mail sla@lokalarkiver.dk eller på sekretariatets telefon 7584 0898.

Deltagelse er gratis for SLA’s medlemmer. Tilmeldingsfrist: 14. april 2015.

Dagsorden: 10:00 Ankomst, velkomst, kaffe/te og brød 10:30 Status for SLA og Arkibas og arkiv.dk Jørgen Thomsen, formand for SLA og Dorthe Søborg Skriver, direktør i Arkibas ApS 11:15 Strække ben pause 11:30 Aftale med CopyDan Billedkunst Jørgen Thomsen 12:00 Sogneprotokoller og hartkornsekstrakter, digitalt materiale på hkpn.gst.dk Peter Korsgaard, arkivar, Geodatastyrelsen 12:30 Frokost 13:30 Nyt fra arkiverne, hvor arkiverne opfordres til at tage ordet og dele oplevelser og initiativer med deltagerne.

Anmeldelse af indlæg bedes sendt til sekretariatet sammen med tilmeldingen og et kort notat om indholdet afleveret ved kredsmødet til brug for den efterfølgende reportage i OmSLAget.

Svend-Erik Christiansen, SLA’s styrelse 14:15 Kaffe/te og kage 14:30 Forsamlingshusenes historie og situation Johnny Wøllekær, arkivar og ph.d., Odense Stadsarkiv Danmark er et foreningsland og et forsamlingshusland! Sådan har det i hvert fald været. De fleste danskere har været til familiefest med suppe, steg og is i et af landets forsamlingshuse. Siden de første blev opført på lokalt initiativ sidst i 1800-tallet, har husene været livsnerven i mange lokalsamfund. Det var her, det spirende folkestyre fik livskraft, for forsamlingshusene var et naturligt omdrejningspunkt for landsbyernes politiske, sociale og kulturelle liv – de skabte sammenhængskraft i det lokale liv.

I foredraget vil arkivar Johnny Wøllekær fra Odense Stadsarkiv fortælle forsamlingshusenes kulturhistorie. Han udgav sammen med professor Johs. Nørregaard Frandsen i november 2014 bogen, Forsamlingshusene er dansk kulturarv.

16:00 Afslutning

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Arkivernes Dag 2014 – statistik Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Tak til de mange arkiver, der lokalt har lagt et stort engagement i forbindelse med Arkivernes Dag! Midt i januar 2015 indløb den sidste rapport fra medlemmerne om Arkivernes Dag 2014. I alt havde 7.305 gæster besøgt 134 arrangementer og udstillinger, som 169 arkiver stod bag – en stigning i antal besøgende på 16% og et fald på 7% i deltagende arkiver. Se udviklingen og fordelingen på landsdelene nedenfor – inden er det vigtigt at sige, at statistikken alene dækker indberettede tal.

2012 antal arkiver

2012 antal gæster

2013 antal arkiver

2012/13 stigning arkiver

2013 antal gæster

2012/13 stigning gæster

2014 antal arkiver

2013/14 stigning arkiver

2014 antal gæster

2013/14 stigning gæster

Total

103

3.742

181

76%

6.304

68%

169

-7%

7.305

16%

Sjælland og Sydøstdanmark

25

562

37

48%

920

64%

40

8%

1.516

65%

Fyn og Det Sydfynske Øhav

19

695

38

100%

1390

100%

25

-34%

947

-32%

Syd- og Sønderjylland

18

438

32

78%

815

86%

28

-13%

1.374

69%

Midtjylland

26

1227

49

88%

2.440

99%

51

4%

2.683

10%

Nordjylland

15

820

25

67%

739

-10%

25

0%

785

6%

Arkivernes Dag Statistik

26

Modulkurser 1. halvår 2015 Modulkurser, der udbydes af kredse, samvirker og kommuner Paraplyen, Lokalhistoriske Foreninger og Arkiver i Kalundborg Kommune Modul 5: Ledelse, samarbejde og arkivlederens opgaver Tid: 18. og 25. marts 2015 kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Raklev Sognegård Elledevej 59, Kalundborg Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Anne Christensen e-mail: anvil@mail.dk, tlf.: 5885 5173 Seneste tilmelding: 10. marts 2015

Lokalarkiver i Østjylland Modul 3: Billeder I og II Tid: 20. og 27. marts kl. 09:30 – 15:30 (2 fredage) Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj Pris: 400 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjyll.

600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Hanne Skriver e-mail: hanne.m.skriver@gmail.com Seneste tilmelding: 12. marts 2015

Ret til ændringer forbeholdes.

LASS, Sønderjylland Modul 3: Billeder I og II, modtagelse, håndtering og registrering Tid: 20. og 21. maj 2015 kl. 09:00 – 15:00 (Onsdag/torsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes.

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Delt.antal: Max. 40 Afregning: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 6. maj 2015

LASS, Sønderjylland Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 9. september 2015 kl. 09:00 – 15:00 (Onsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes.

Pris: Gratis Delt.antal: Max. 40 Afregning: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 26. august 2015

LASS, Sønderjylland Modul 5: Ledelse, samarbejde og arkivlederens opgaver Tid: 6. og 8. oktober 2015 kl. 10:00 – 16:00 (Tirsdag/torsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes.

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Delt.antal: Max. 40 Afregning: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrLcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 22. september 2015

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

27

Kursusaktivitet 1. halvår 2015 Uddannelse 2014 Arkivuddannelsen I 2014 talte deltagelse i arkivuddannelsen i alt 842 kursusdage på landsplan, en tilbagegang i forhold til 2013 på 25%, men en fremgang på 24% i forhold til 2012.

I alt har 126 kursister gennemført arkivuddannelsen gennem årene – hvoraf 31 fuldførte og modtog diplom i 2014.

Centrale Arkibas- og digitaliseringskurser Planlagt og udbudt af SLA deltog i alt 121 kursister i centrale IT kurser i 2014, bestående af fem Arkibas4 kurser, tre opgraderingskurser, tre CMS-hjemmesidekurser og to billedscanningskurser og med en belægning på 95%.

Arkivernes uddannelsesaktiviteter i 2014 koncentrerede sig i høj grad om klargøring af Arkibas4 materiale og deltagelse i klargøringsmøder! Denne aktivitet er ikke medregnet i ovenstående.

Uddannelse – se: www.danskearkiver.dk eller kontakt SLA’s sekretariat på telefon 7584 0898 alt. Arkibas på telefon 7640 1380.

Modulkurser, der udbydes af SLA Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 18. og 25. marts 2015 kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Lokalhistorisk Arkiv i Herning Museumsgade 32, Herning Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 10. marts 2015

Modul 0: Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv Tid: 13. april 2015 kl. 10:00 – 16:00 (mandag) Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, Ringsted Pris: Gratis Tilmelding: SLA’s sekretariat, elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 7. april 2015

I efteråret 2015 planlægger SLA at køre  modul 4, lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien, i Svendborg og  modul 5, ledelse, samarbejde og arkivlederens opgaver, i Vejle.

Nærmere oplysninger – hold øje med www.danskearkiver.dk og se OmSLAget nr. 2, 2015.

Arkibas5 kurser, billedscanning og CMS-hjemmesidekurser Hold øje med og yderligere oplysninger på: www.danskearkiver.dk Fælles for kurserne:

Tid: Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 09:45 Sted: Sekretariatets lokaler, Andkærhus 19, Vejle Tilmelding: Elektronisk på www.danskearkiver.dk

Opgraderingskurser, Arkibas5: 17. marts

CMS/Word Press hjemmesidekursus: 24. marts

Arkibas5 grundkurser, billeder: 15. april, 5. og 20. maj Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 14. april, 6. og 19. maj

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

28