OmSLAget 1 - 2014

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Frihedsbroen, Kloppenborgs bro over Kongeåen, Vejen Kommune, anno 1912. Billede udlånt af Skrave Hjemstavnsforening. Læs side 9.

Årgang 2014 nr. 1

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 14 Arkivernes Dag 2013 Af Leon Jespersen

Side 4

Synliggørelse af arkivet, Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn Af Peter Larsen

Side 16 Arkivernes Dag, Viby Af Klavs Klercke Rasmussen

Side 6 Side 8

SLA’s CMS-system i brug Af Kurt Vestergaard Lokal historie formidles på www.HistorieVejen.dk Af Charlotte Thomsen

Side 11 Arkivportræt nr. 19 Arkivportræt af Fur Lokalarkiv Af Rasmus Willaing Lock

Side 25 SLA udvalg pr. 1. januar 2014 Side 26 Arkivernes Dag 2013, statistik Side 26 Strategi- & arbejdsplan 2014

Side 18 Arkivernes Dag, nordisk planlægning Af Niels Løgager Nielsen Side 20 Justeringer i arkivuddannelsen Af Eva Schmidt Side 22 Nyt på SLA’s hjemmeside Af Dorthe Søborg Skriver

Side 28 Statens Arkiver - forkortede pressemeddelelser Side 29 Grundlovsjubilæum Af Folketingets grundlovspulje Side 30 SLA’s kredsmøde 2014 Side 31 Modulkurser, 1. halvår 2014

Side 22 Arkibas-udvikling og klargøring Af Dorthe Søborg Skriver

Side 32 Modulkurser og seminarer 1. halvår 2014

SLA mødekalender 2014 5. april

SLA's kredsmøde 2014, SLA's sekretariat, Vejle - se side 30

4. og 5. oktober

SLA årsmøde og generalforsamling, Park Hotel Middelfart

Uddannelseskalender 2014

Kursusaktiviteter - se side 31 og 32 og www.danskearkiver.dk

13. og 20. marts

31. marts og 7. april Modul 3, Ringsted

Modul 2, Odense

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 8. febr. og 8. marts

Modul 3, Ringkøbing

15. marts

Modul 4 dag 1, Nr. Broby

26. febr. og 12. marts

Modul 4, Raklev

29. og 30. april

Modul 4, Aabenraa

15. marts

Modul 1 dag 2, Nr. Broby

Efteråret

Modul 2, Raklev

Kassation, Skørping

25. marts

Materialelære, Åbyhøj

2. april

Udvidet Arkibas 1

3. april

Udvidet Arkibas 2

Seminarer 7. marts

Arkibas- og billedscanningskurser 1. april

Billedscanning, Vejle

Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinære medlemmer:

630-17 Smidtstrup & Omegns Lokalhistoriske Arkiv, Vejle Kommune 760-02 Videbækegnens Lokalhistoriske Forening, Ringkøbing-Skjern Kommune 760-08 Torsted Sogns Lokalhistoriske Arkilv, Ringkøbing-Skjern Kommune

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 551 arkiver i Danmark: 505 ordinære og 46 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk og www.lokalarkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Margit Nielsen Kontorassistent: Kirsten Dalsgaard Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

2

Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail: eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Fynske “børster” skåler i øl og brændevin omkring år 1900 Odense Stadsarkiv.

2014 ser ud til at blive et travlt år i de danske lokalarkiver, og i SLA har vi det i høj grad inde på livet. Tilgangen af medlemmer til SLA fortsætter, og en af de største udfordringer, organisationen har stået overfor i mange år, er ved at blive håndteret. Her tænker jeg naturligvis på den opdatering af Arkibas, vi har igangsat efter årelange forberedelser, og som I kan læse mere om inde i bladet. A.P. Møller Fondens tilskud til arbejdet har gjort, at der nu er fuld gang i projektarbejdet, og skibsrederens ord om rettidig omhu gælder vist her hele vejen rundt. Alle Arkibas-arkiver har således et medansvar for, at opdateringen fra Arkibas4 til Arkibas 5 (med mulighed for at uploade lydfiler og levende billeder) og webudgaven af det hele (Arkibas.dk) bliver en succes. Ganske vist har vi fra både SLA’s og vort anpartsselskabs side overladt det konkrete udviklingsarbejde til en projektgruppe – og ikke mindst til de fire arkivfolk, der skriver på side 22 og fremefter – men mange andre vil blive inddraget i arbejdet, fordi de sidder inde med uundværlige kompetencer, eller fordi der vil blive en del testarbejde undervejs, hvor vi ikke kan undvære bistand. Min bøn er i denne sammenhæng ganske klar: Tag godt imod hen-vendelser fra

projektgruppens folk, hjælp dem, så godt I formår, og kom med alle de indspark, I synes er vigtige. Men arkivernes ansvar rækker også videre ud, og derfor skal man ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på, at Arkibasbrugerfladen engang sidst på året skifter udseende. Det er også vigtigt, at de registreringer, der rent faktisk præsenteres på nettet, rummer lige netop det, de må indeholde - og i hvert fald ikke mere. Derfor er ordene klargøring af data noget af det vigtigste overhovedet for arkiverne at fokusere på lokalt i 2014, og projektgruppens folk tilbyder her i bladet at komme ud og orientere om, hvordan I kommer i gang med dette klargøringsarbejde, og hvordan I får prioriteret netop de vigtigste opgaver på dette felt. Af arbejdsmæssige grunde kan projektgruppemedlemmerne ikke nå ud til hvert enkelt af de godt 550 brugerarkiver på Arkibas. I stedet vil jeg opfordre jer til at gå sammen på kommunebasis eller på kredsbasis, så I sikrer, at så mange af Arkibasbrugerne som muligt landet over får den fornødne orientering om, hvad arkiverne selv kan gøre for at vise rettidig omhu på området. Med andre ord gælder det om at bruge så mange af arkivernes ressourcer som muligt i år på at sikre, 3

at arkivernes data er, som de bør være, når de præsenteres på nettet engang i slutningen af 2014. Udnyt derfor tilbuddet om gratis orientering om klargøring af jeres eget arkivs Arkibas-data. Forhandlingerne om en aftale med CopyDan Billedkunst om ret til præsentation af vore billeder på nettet inden for Arkibas-rammen fortsætter. Nu er vi nået til den økonomiske del af forhandlingen, og da den også omfatter spørgsmålet om, hvad arkiverne ellers offentliggør (uden for Arkibas-rammen, f.eks. på deres hjemmesider), er der selvfølgelig mange tal på bordet. Men jeg kan roligt fastslå, at jeg håber, det inden længe vil være muligt at præsentere acceptable løsninger på begge typer af platforme – det fortjener arkiverne og deres medarbejdere, det fortjener de mennesker, der har afleveret deres materiale til os for at få det brugt, og det fortjener de mange, som i sin tid har taget de billeder, der er blevet en umistelig del af vores kulturarv. Det vil næsten ikke være til at bære, hvis vi af økonomiske grunde bliver tvunget til at sige nej til at indgå en kollektiv aftale og så i stedet vil være henvist til kun at publicere de billeder, hvor vi ikke nærer den fjerneste tvivl om, at vi har retten til at offentliggøre dem – eller hvor fotografens rettigheder er udløbet.

Synliggørelse af arkivet,

Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn Af Peter Larsen, kasserer Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn

Gæster ved borgerforeningens udstilling, Efterårskunst. Et lokalhistorisk arkiv har som hovedformål at indsamle, registrere og opbevare lokalhistorisk materiale på bedst mulig måde. Derudover sørge for at gøre materialet tilgængelig for så stor en interesseskare som muligt for på den måde at virke for at udbrede kendskabet til lokalområdets historie og kultur og på bedst mulig måde at servicere de personer, som ønsker at forske i deres slægts og egns historie. I dag er det ikke nok kun at have åbent en eller to gange om måneden, og da informationssøgning i overvejende grad foregår via internettet, er det meget vigtigt, at arkiverne bruger internettets muligheder for at synliggøre sig. Samtidig er det dog også vigtigt at gøre sig kendt i lokalområdet på en mere ”gammeldags” måde, og her er noget om, hvad vi i vort arkiv gør for at synliggøre os. I nærområdet har vi en lokalavis, Oplandsavisen, som gerne gratis optager indlæg om de aktiviteter, vi har i arkivet, så det benytter vi os meget af. Vi har talt om, at vi også vil bruge avisen til at bringe nogle af de personskildringer/personlige beretninger, som vi har fået

digitaliseret. Nordjyske, som driver Oplandsavisen, har også et modul med ”Det sker.” Her findes arkivets åbningstider og specielle arrangementer. Vi er så heldige, at der i Jerslev er en byportal, Jerslev.net, som dækker arkivets område. Her har vi egen side og indsender ofte artikler til forsiden. Besøg siderne, hvor især nyhedsarkivet fortæller, hvor mange indlæg vi har haft. Links: http://jerslev.net Jerslev byportal http://jerslev.net/view.asp?soc=122 egen side på Jerslevnet http://jerslevnetviewasp?soc=122 &mode=news nyhedsarkivet på jerslevnet Arkivet har sin egen hjemmeside: egnsmindesamlingen.dk, og vi arbejder lige nu med en ny udgave, som kan hentes på: egnsmindesamlingen.dk/joomla2 Arkivet præsenteres på siden, og vi annoncerer, hvordan man kommer i kontakt med en medarbejder.

4

Der bliver løbende udskiftet småskrifter og opdateret nyhedsstof for at fastholde interesserede over længere tid. Vi viser, hvad vi har af arkivalier i samlingen, så interesserede hjemme kan danne sig et indtryk af, om der er materialer, de gerne vil forske i. Derfor er der index på hjemmesiden over samlingen. Miniarkibas er installeret, så der kan søges i registreringernes resuméfelt. Ud fra den historik, som Miniarkibas laver, kan vi se, at hjemmesidens besøgende søger i hele landet og ikke kun i vort arkivs område. Man er tilsyneladende ikke klar over, at Miniarkibas kun giver adgang til søgning i det enkelte arkivs samling. Derfor bliver det en stor fordel den dag, man i Arkibas kan søge i hele Danmark på tværs af arkiverne! Vi deltager i borgerforeningens udstilling, Efterårskunst, der finder sted hvert år den sidste weekend i skolernes efterårsferie. Der er stor søgning til kunstudstillingen, der finder sted i skolens idrætshal, og de fleste kommer inden om vores udstilling, der hvert år har et aktuelt emne. I år var emnet ”Vi har åbent døgnet rundt”. Udstillingen viste,

Griffel og skifertavle i brug, når tidligere lærere underviser nuværende elever på “gammeldaws” vis.

hvad man kan finde af lokalhistorisk materiale på internettet. Vi havde fire computere koblet på internettet, hvor vi dels kunne præsentere vores egen hjemmeside og instruere i bl.a. søgning ved hjælp af Miniarkibas dels præsentere andre interessante hjemmesider, f.eks. sa.dk til brug for slægtsforskning og boligejer.dk hvor besøgende kan se, hvad der ligger tilgængeligt på nettet om deres bolig. Desuden kunne vi præsentere alle ældre skøder tilhørende 9740 området, som medarbejdere i arkivet havde indlæst fra realregisterfilmene, samt nogle af arkivets gårdmalerier. Arkivet laver egne arrangementer. Hvert år afholdes en “Gammeldaws Madaften”, hvor der serveres mad, som man lavede tilbage i tiden. De sidste mange år har omkring 70 personer deltaget. Der er gæster – hele familier kommer – og de forventer at få de samme pladser, som de havde det forgangne år. Der har været udstilling af materiale fra 2. verdenskrig ved en sommerfest i nabobyen, Sterup. I Jerslev blev der i 2012 indviet en bynær ”hjertesti”, der går gennem kulturhistoriske steder, og som beskrives i en stifolder. Teksten er forfattet af tidligere formand, Ruth Kristensen, og tidligere arkivleder Rejnar Larsen har været guide på en tur stien rundt. I 2010 blev ”Den gamle skolestue” på Jerslev Centralskole, Toftegårdsskolen, lagt ind under arkivet, og tidligere lærere ved skolen tilbyder nuværende elever undervisning på “gammeldags” vis, hvor de har mulighed for at skrive med griffel på skifertavle, skrive med blækpen, læse gotiske bogstaver, bruge kugleramme og i det hele

taget have en undervisningstime, som deres bedsteforældre havde. Ved mange af skolens forældrearrangementer er der åbent i skolestuen. Nogle gange er den bemandet med tidligere lærere, ligesom der har været guidede ture ned i skolestuen i forbindelse med udstillingen Efterårskunst. Klasser kommer også jævnligt på besøg i det nuværende arkiv i Borgen, som er den gamle Jerslev Skole og nu samlingssted for bl.a. ungdomsskolen, en stor husflidsforening, en stor fotoklub og en borgerforening, som har datastue her. Endvidere har alle dagplejemødre til huse her en gang om ugen med dagplejebørnene. Det er en stor fordel at have arkiv her, hvor så mange har deres gang i løbet af ugen. Alle går forbi døren ind til arkivet. Den stedlige filial af Brønderslev Kommunes Bibliotek blev lukket for nogle år siden, og der er et behov for at kunne servicere byens borgere med bl.a. kopiering, print, scanning og computerhjælp, som 5

biblioteksmedarbejderne tidligere hjalp med. Vi vil nu prøve at tilbyde samme service og har været så heldige at få midler til køb af en dyr A3 scanner samt en god A3 fotoprinter, som fotoklubbens medlemmer også vil kunne bruge. Vi skal nu have udregnet en kostpris for scanning og tryk, som bliver det, der skal betales ved brug af udstyret. Vi kan også tilbyde scanning af film samt digitalisering af diverse gamle filmformater, lydbånd og videobånd. I det hele taget ser vi gerne, at arkivet bliver et sted, hvor man gerne kommer – et værested, hvor der også udveksles lidt sladder over en kop kaffe. Er vi kendte, får vi lettere fat i de arkivalier, som skal gemmes for eftertiden. Samtidig understreges det over for de bevilgende myndigheder, at der foregår nyttige aktiviteter i arkivet til glæde for byens borgere – og for os, der er i arkivet, bliver arbejdet derved mere nutidigt og afvekslende.

SLA’s CMS-system i brug

Beretning fra Rosenholm Egnsarkiv Af Kurt Vestergaard, IT-ansvarlig medarbejder

Forside www.rosenholmegnsarkiv.dk Det tidlige Ting- og Arresthus i Hornslet

Vi havde et stykke tid savnet en hjemmeside til vort arkiv. Vi påtænkte derfor at få et web-firma til at udvikle en hjemmeside for os. Så deltog vi i et SLA-orienteringsmøde i Århus – jeg mener i foråret 2012 – hvor vi bl.a. fik oplyst, at SLA ville udvikle et hjemmesidesystem, som – så vidt vi forstod - ville være færdigt i løbet af efteråret 2012. Dels grundet den rimelige pris, det kunne købes til, dels det halve år, vi i henhold til den estimerede leveringstid skulle vente, gjorde, at vi valgte at afvente SLA’s hjemmesidesystem. Grunden til, at vi skulle have en hjemmeside, var, at vi ønskede, at folk via nettet skal kunne søge i vort Arkibas-arkiv. Dette er imidlertid kun muligt, hvis arkivet har sin egen hjemmeside, da man som bekendt kun kan få adgang til MiniArkibas gennem de enkelte lokalarkivers egne hjemmesider. Da det viste sig, at lanceringen af SLA’s system trak noget længere ud end lovet – næsten et år - og det var svært at få noget at vide, hvornår det blev frigivet, spekulerede vi igen på at få et firma til udvikle en hjemmeside til os.

I mellemtiden havde undertegnede fået til opgave af ASK (Arkivsammenslutningen i Syddjurs Kommune) at undersøge muligheden for at få lavet en fælles hjemmeside, der kortfattet skulle præsentere de syv lokalarkiver i Syddjurs Kommune. I den forbindelse fik jeg min søn, som havde et lille web-firma, til at komme med et oplæg og afgive tilbud på opgaven. Han fik opgaven og designede www.syddjurslokalarkiver.dk i WordPress til alles tilfredshed. Jeg var med på ”sidelinien” i konstruktionsfasen og er nu webmaster på siden. Jeg var gennem dette arbejde blevet nogenlunde fortrolig med WordPress. Da SLA’s system var både billigere og desuden også programmeret i WordPress, anskaffede vi os SLA’s system, da det blev klar til salg i august/september 2013. Vi var dog ikke helt tilfredse med det design, som SLA’s CMS-system havde. Jeg eksperimenterede derfor en del med det oprindelige design – dels for lære det at kende og dels for at se, hvad der skete, når man ændrede på forskellige ting – men kun én ting ad gangen for at kunne overskue konsekvenserne af det, jeg ændrede. 6

Først ”usynliggjorde” jeg de overskrifter, menupunkter og sider – vi for vort vedkommende ikke havde brug for - og skrev nye tekster. Jeg slettede ikke de sider, vi ikke havde brug for, men markerede dem som ”Privat” i stedet for ”Offentlig”. Så kan jeg senere vende tilbage og benytte siderne, hvis og når vi får brug for dem. Trods forskellige tilretninger ved det oprindelige design var vi ikke helt tilfredse med det opnåede resultat. Vi ville gerne opnå et lidt mere ”elegant” udseende af hjemmesiden. Jeg valgte derfor at forsøge med en anden af de gratis skabeloner (Twenty Eleven Theme), der også følger med WordPress. Da jeg gjorde det, oplevede jeg en del utilsigtede resultater, men med familiær professionel hjælp lykkedes det efterhånden at opnå et tilfredsstillende resultat. Det krævede noget programmering i det bagvedliggende HTML-sprog, hvilket jeg ikke selv mestrer. Vi ændrede bl.a. nogle skriftstørrelser, linieafstande, fjernede nogle felter og eksperimenterede med pop-upbilleder i menuen ”Udgivelser”. Personlig fik jeg i den forbindelse lært en masse om bl.a. pixel-værdier, når billeder skulle tilpasses. Vi fik også koblet Google Analytics på siden.

Vi ville gerne have et stort billede i toppen af hjemmesiden – inspireret af syddjurslokalarkiver.dk – og da vi har til huse i en smuk gammel bygning, det tidligere Ting- og Arresthus i Hornslet, blev dette billede også brugt her. Efter en uges tid var vi klar til at udgive siden. En måneds tid senere opdagede vi, at mange af de ændringer, vi havde foretaget og brugt tid på, pludselig var forsvundet. Jeg kontaktede omgående Dorthe fra Arkibas og forklarede hende situationen. Der var sket det, at der var kommet en opdatering af de medfølgende temaskabeloner, og da Dorthe holder WordPress og de såkaldte plug-ins opdateret centralt, var vores ændrede skabelon kørt tilbage til den oprindelige utilrettede version. Dorthe oplyste, at der var mulighed for at lave et såkaldt ”Child Theme” baseret på de oprindelige temaer. Et sådant Child-tema berøres ikke af fremtidige generelle opdateringer. Så vi måtte i gang igen, forfra. Så efter søgning på nettet fandt vi ud af, hvordan et Child-tema laves. Vi fik siden op at køre igen, som vi ønskede, og har nu selv mere kontrol over siden. Vi er selv tilfredse med siden, som vi synes er enkel og elegant. Se: www.rosenholmegnsarkiv.dk 7

Lokal historie formidles på www.HistorieVejen.dk

Af Charlotte Thomsen, projektmedarbejder ved Vejen Kommune.

13 ud af 16 lokalhistoriske arkiver i Vejen Kommune har leveret billeder fra gamle dage.

I sommeren 2013 gik hjemmesiden www.HistorieVejen.dk i luften. Her finder man viden, underholdende fortællinger om Vejen Kommunes meget sammensatte historie samt billeder fra de lokalhistoriske arkiver. Hvorfor lave hjemmesiden? Vejen Kommune blev i 2007 lagt sammen af tre kommuner nord for Kongeåen og en syd for. Dermed rummer kommunen både den sønderjyske og nørrejyske historie. Der opstår ikke en fællesskabsfølelse og fælles identitet fra den ene dag til den anden – hvis det overhovedet er muligt. Men vi ville gerne gøre vores borgere nysgerrige på deres kommunes historie og vise dem, at der er noget at være stolt af. Målgrupper Deri ligger også, at det er kommunens egne borgere, der er den primære målgruppe. Vi vil gerne give dem en bevidsthed om, at der findes spændende og nogle gange unikke historier i området.

En sekundær målgruppe er medarbejdere i Vejen Kommune, som laver markedsføringskampagner, der måske kan understøttes af historien. Et eksempel kunne være, at et områdes historie medvirker til at skabe en identitet for en ny boligudstykning.

nu er samlet i Vejen Kommune. • Anekdoter, som rummer fortællinger, sagn, overleveringer og erindringer fra kommunen. • Gamle billeder, som er opdelt geografisk efter de lokalhistoriske arkiver, som har leveret dem.

Der er god interesse for hjemmesiden, og indimellem får vi også tilsendt en anekdote eller et ønske om at få et tema uddybet fra en læser. Det er med til at udvikle siden og er meget velkomment.

Som sidste skud på stammen er det nu muligt at se et kort med både de historiske tekster og anekdoterne markeret. Det giver overblik over, hvordan de er placeret geografisk. Det giver også mulighed for at kunne zoome ind på et område, der interesserer en og se, hvad der findes der.

Hvad finder man på siden? Der er tre hovedelementer på HistorieVejen.dk: • Historie, som tager nogle historiske temaer op, som har haft betydning for de områder, der 8

Anekdote Af Peder D. Jørgensen, Skrave Hjemstavnsforening Frihedsbroen markerer storbonden Kloppenborgs forbindelse til hans jord på den danske side af Kongeåen. Broen blev opkaldt efter det lille hus, som han byggede i 1870 på den danske side af Kongeåen, og som fik navnet Friheden. Når Kloppenborg skulle på den danske side for at slå græs, fik han følge af en gendarm, som gik nord for arbejderen, for at det gik lovlig til! Broen var så smal, at det kneb at få et køretøj over, og da der ikke var meget trafik, oprettede den prøjsiske grænsetjeneste hverken kontrolpost eller bygninger her. Under den 1. verdenskrig – vist nok i 1916 – blev broen savet over. Efter 1. verdenskrig blev broen genetableret. Bl.a. blev et gelænder i røde og hvide rør sat op. Disse blev udskiftet i 1947, malet og vedligeholdt til for et par år siden, hvor de igen blev udskiftet – heldigvis til rør i rød/hvide farver. Et planlagt autoværn undgik vi!

Frihedsbroen.

Smørbutik Vestergade 9, Jels. Jels Lokalhistoriske Arkiv.

T.E. Dahls købmandsforretning, 1940. Skodborg Hjemstavnsarkiv. Historiske temaer På hjemmesiden er der nedslag i den lokale historie til interessante perioder, der har været med til at præge (dele af) områdets udvikling. Nogle af temaerne er beskrevet nedenfor. Fra 1864-1920 gik grænsen mod Preussen/Tyskland langs det meste af den del af Kongeåen, som i dag ligger i Vejen Kommune. Før da udgjorde den grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmerne. Den sønderjyske kamp for at bevare tilknytningen til Danmark har fyldt meget på egnen, som også rummer Skibelund Krat. Gennem mange årtier var det et nationalt mødested med velbesøgte grundlovsmøder.

Også værd at fremhæve er landets første folkehøjskole fra 1844, Rødding Højskole, samt arvtageren Askov Højskole. Den blev grundlagt i 1865 af lærere fra Rødding Højskole, der med sin placering i Sønderjylland da var kommet under preussisk styre. Begge højskoler lever stadig. Omkring Askov Højskole blomstrede et miljø op, hvor fremsynede videnskabsmænd kunne gøre en forskel. I Askov udførte Poul la Cour banebrydende forsøg med vindmølleenergi og lagde grunden for den senere vindmølleindustri. Vejen Kommunes historie er sammensat og rummer naturligvis meget andet end de temaer, der er skitseret her. HistorieVejen.dk 9

leverer da heller ikke det fulde overblik, men hiver vigtige temaer frem. Anekdoter Anekdoterne rummer en blandet landhandel af fortællinger, erindringer og overleveringer. For eksempel kan man læse om en lokal herremands heksejagt i 1620 og om den dansksindede H.D. Kloppenborg fra Københoved, der i 1848 måtte gemme sig i en bunke rug for ikke at blive arresteret af slesvig-holstenske soldater. Under Første Verdenskrig smuglede Stinne dagligt grise ind i Sønderjylland i en barnevogn. Man kan også finde historien om de to sabotører, der blev dræbt i 1945 af tyskerne,

Lærer Lustrup med en skoleklasse omkring 1895. Lindknud Lokalhistoriske Forening.

Et høstbillede med en aflægger, som er forløberen for selvbinderen. Jels Lokalhistoriske Arkiv. eller trække på smilebåndet over manden, der i 1960’erne holdt fisk i Troldespringvandet, der var kølebassin for elværket. Elværket måtte stoppes, så fiskene kunne fjernes, og sagen blev politianmeldt. Hvem står bag? Det er afdelingen Udvikling & Er-hverv i Vejen Kommune, der står bag HistorieVejen.dk. Det er dermed ikke skrevet af en historiker eller museumsfaglig person, men baseret på offentligt tilgængeligt kildemateriale. Vi har naturligvis bestræbt os på, at den faktuelle historie skal være korrekt. Anekdoterne har derimod lov at være lidt kulørte og fantasifulde og

kan derfor ikke betragtes som hundrede procent historisk korrekte. De skal underholde og tegne et billede af livet på egnen førhen. Bidrag til hjemmesiden De lokalhistoriske arkiver i Vejen Kommune har bidraget med billeder fra ”gamle dage”. 13 ud af 16 arkiver har leveret billedmateriale, og vi håber naturligvis at få de sidste med, så alle områder er dækket ind. For nogle år tilbage gennemførte UdviklingsCentret for Erhverv og Turisme (nu UdviklingVejen) et projekt, hvor de fik nedskrevet en række gode historier fra kommunen. Der blev tilknyttet en skribent 10

til projektet, som på baggrund af historier fra offentliggjorte kilder og interviews med lokale folk skrev en lang række historier. Historierne er nu at finde på HistorieVejen.dk. Næste skridt Næste store skridt bliver, at HistorieVejen.dk flyttes over på en ny hjemmesideløsning sammen med Vejen Kommunes andre hjemmesider. Indholdet og strukturen forbliver den samme, men udseendet vil ændre sig lidt. Den nye løsning giver mulighed for blandt andet billedkarruseller. Hjemmesiden vil også tilpasse sig det medie, man ser den på, hvadenten det er en pc, smartphone eller tablet.

Arkivportræt nr. 19

Arkivportræt af Fur Lokalarkiv Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv Fotos: Rasmus Willaing Lock, billeder: Fur Lokalarkiv

Man begyndte i løbet af 1920’erne at udvinde moleret på Fur. Det udgravede moler blev transporteret væk fra udgravningen med små tog. Moleret blev brugt til isoleringsmateriale og kattegrus. Her ses en af Furs molerudgravninger sidst i 1920’erne.

På vej op til et Furs højeste punkter kaldet Bette Jens’ Hyw kommer man forbi flere molerudgravninger. Den røde farve i jorden kommer fra den særlige jern-sandsten, også kaldet rødsten.

Arkivet på Danmarks skønneste ø

Ca. fire minutters sejlads med færge fra Salling ligger den lille ø Fur i Limfjorden. På den idylliske ø, der har lidt over 800 indbyggere, har man, foruden smuk natur, et landskendt bryggeri og mange andre seværdigheder, også et naturhistorisk museum, som huser øens lokalhistoriske arkiv. Øen Fur I Limfjorden lige nord for Salling ligger den lille smukke ø Fur på beskedne 22 kvadratkilometer og med lidt over 800 indbyggere. Furs sydlige del er lav og frugtbar. Det er også her, at hovedparten af øens befolkning bor, hvorimod øens nordlige del har bakker og klinter med moler og jern-sandsten, også kendt som rødsten. I det hele taget har Fur en meget alsidig natur, med bakker, skrænter, klinter, skov, marker, hav og meget mere. Furs moler er kendt for dets mange unikke fossiler af planter og dyr, der er omkring 55 millioner år gamle. De mange fund, der er gjort på øen i tidens løb, kan opleves på Fur Museum, hvor man også kan få indsigt i områdets landskaber og historie. Museet afholder tillige en række aktiviteter, hvor man kan komme ud og finde fossiler selv. En anden og noget nyere seværdighed er Fur Bryghus og restaurant, der siden 2004 har produceret og solgt øl til hele landet. Bryghuset er opført i 1926 og var oprindeligt bygget til molerproduk-

tion, hvor moleret blev kværnet i en stor kværn, hvorefter den bearbejdede moler blev sendt videre til fastlandet, hvor det blev brugt som isoleringsmateriale og kattegrus. Museets og arkivets historie Når man ankommer til Stenøre på Fur efter en lille sejlads på ca. fire minutter, kører man små to kilometer i nordlig retning, indtil man kommer til øens største landsby, Nederby. Her finder man Fur Museum, hvor Fur Lokalarkiv holder til på førstesalen. Museet blev oprettet i 1953 som en museumsforening, der samlede alt ind, både arkæologiske effekter, fossiler, men også arkivalier og billeder fandt deres vej ind i samlingen. I løbet af 1980’erne kom betegnelsen Fur Sognehistoriske Arkiv til, og man blev medlem af Sammenslutningen af Lokalarkiver, SLA. Dette medlemskab betød, at man adskilte arkivet fra museet - det forblev dog i samme hus og som en del af museet. Fur Museum 11

og Fur Lokalarkiv er i dag en del af Muse®um i Skive Kommune, der er en fusion af tre statsanerkendte museer og to ikke statsanerkendte museer samt kommunens fem lokalarkiver. Samarbejdet Muse®um dækker med sine seks udstillingssteder og fem arkiver både kunst, arkæologi, naturhistorie og historie. Tre af Muse®ums udstillingssteder ligger på Fur. De tre steder er for det første Fur Museum, hvor man kan opleve nogle af de fantastiske molerfossiler, der er fundet på Fur fra den eocæne epoke for ca. 55.000.000 år siden. I forlængelse af museet finder man det andet udstillingssted, der er en lille fiskerbondes gård fra 1856 og en af de eneste bevarede af sin slags i Limfjordsområdet. Det tredje sted er Gammel Havn, som er øens nedlagte, tilsandede fiskerhavn, hvor museet har et bevaret bundgarnshus, hvor man kan opleve en udstilling om havnen, Limfjordsfiskeriet samt dets afvikling. Ud over de tre steder har arkivet en permanent udstilling på Fur Bryghus.

Gammel Havn og havnens fiskere fotograferet i 1920’erne. Havnen blev udgravet ved håndkraft i 1911 af øens fiskere, men havnen sandede til igen på grund af strømforholdene i Limfjorden, og i 1956 blev havnen opgivet.

Branding Fur Danmarks skønneste ø og det aktive lokalsamfund Fur og øens indbyggere deltog tilbage i 2010 til 2012 i et udviklingsprojekt igangsat af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om branding af øen for at skabe lokal identitet og bremse befolkningstilbagegangen på øen samt øge turismen. Projektet blev kørt af Fur Sogneforening og blev kaldt Branding Fur og mødte stor opbakning på øen. Museumsinspektør John Brinch Bertelsen, der også er tilknyttet arkivet, deltog aktivt i projektet ved blandt andet at være medforfatter til rapporten om projektet. Projektet har givet øen en del bevågenhed fra resten af landet og i medierne, hvor øen blandt andet har medvirket i DR2-temaprogrammet “På ø-eventyr med Anne og Anders” med TV-kokken Anne Hjernøe og TV-dokumentaristen Anders Agger, hvor de besøger øen ved den årlige muslingefestival, og Anne Hjernøe tilbereder mad af råvarer fra Fur. Fur har også været med i programmet “Danskernes Akademi”, hvor også John Brinch Bertelsen medvirkede. Dertil har

en række af landets skrivende medier skrevet om og besøgt Fur. I den forbindelse kårede Kristeligt Dagblads læsere i 2010 Fur til Danmarks skønneste ø. Den megen eksponering i medierne har også haft en positiv indvirkning på antallet af turistbesøg på øen, der i de senere år har nærmet sig ca. 200.000 turister på årsbasis. I forbindelse med projektet har man på Fur fået udarbejdet en række brochurer om øen, dens seværdigheder og det at bo på Fur. Øen har også fået sin egen hjemmeside/lokalavis kaldet www.furnyt.dk. På siden kan man finde al den information om Fur, man har brug for, samtidsdokumenter, artikler, information om erhvervslivet, foreningslivet og mange andre nyttige informationer til turister og tilflyttere. Siden ejes af 72 af øens foreninger, firmaer og fonde, der står for driftsomkostningerne. Med branding-projektet har Fur udviklet sig til lidt af en rollemodel for Udkantsdanmark, og det viser, at med hårdt arbejde og en særdeles aktiv lokalbefolkning kan det godt lykkes at vende udviklingen. 12

Arkivets arbejde og samling Fur Lokalarkiv har to lønnede medarbejdere tilknyttet. Museumsassistent Gunhild Hede Dahl varetager arkivet i dagligdagen og betjener arkivets brugere og besøgende samt står for registreringsarbejdet. Derudover er museumsinspektør John Brinch Bertelsen også tilknyttet arkivet ved siden af sit arbejde på museet, hvor han arbejder med kultur- og landskabsprojekter både på Fur, men også i hele Skive Kommune. Arkivets samling består af ca. 75 hyldemeter arkivalier, og en stor del er registreret i registreringsprogrammet Arkibas, som man på Fur har registreret i siden 1996. Man har dog et efterslæb af arkivalier, der skal registreres fra tiden før 1996. Registreringsarbejdet er så omfattende, at arkivet har valgt ikke at lave nogen aktiv indsamling af arkivalier, man tager dog gerne imod det materiale, folk kommer med. Arkivet har tidligere haft stor succes med aktive indsamlinger, f.eks. gjorde arkivet i 1992 lokalbefolkningen opmærksom på, at man var interesseret i materiale og viden om øens gårdmøller samt tog kontakt til de tidligere gårdmølleejere,

Fur Museum i Nederby, hvor arkivet holder til på førstesalen.

På Fur Bryghus kan man smage bryggeriets øl kombineret med lækre retter. Bryghuset åbnede i 2004 og har siden åbningen været et trækplaster for turister.

man havde kendskab til. Sidenhen har man gjort det samme med andre temaer som f.eks. havnen, fiskeri, færgen og mange andre. I det daglige arkiv- og registreringsarbejde får Gunhild Hede Dahl hjælp af arkivets fem frivillige. En af arkivets frivillige, Krista Mortensen, har f.eks. indtastet mere end 1.000 sider arkivalier på PC. Det er både foreningsarkivalier, protokoller og den gamle Fur Kommunes sognerådsprotokoller. Pt. er Krista Mortensen i færd med at indtaste avisudklip for Fur. Udklippene er samlet af en anden frivillig, Hanna Bodil Sørensen. Avisudklipsarkivet startede man på i 1994, og udklippene kommer fra både ældre udgaver af Skive Folkeblad, men også nutidige og dækker perioderne 1934-1977 og igen fra 1994 til i dag. De årgange, man ikke har, låner arkivet på biblioteket og kopierer dem til samlingen. Artiklerne er ordnet efter personer, emne og kronologisk, og der findes en kopi af artiklerne under hvert af de tre emner, herved undgås kartotekskort. Det er ikke kun papirarkivalierne, arkivet er i færd med at få digitaliseret. Hele arkivets diassamling

fik man scannet for et års tid siden, og sidst i oktober 2013 fik arkivet i jobpraktik en medarbejder, der har fået til opgave at scanne arkivets billedsamling på hen ved 10.000 fotos. Derudover er man i gang med at finde alle arkivets lydbånd frem, så de kan blive sendt til digitalisering. De enkelte film, arkivet har i sin samling, fik man for år tilbage digitaliseret i Det Levende Billedarkiv Liva, Lokalarkiverne i Viborg Amt. Filmene har man haft stor succes med at vise ved to filmaftner, først i øens forsamlingshus, hvor 130 mennesker dukkede op, og sidenhen for 70 mennesker på øens ældrecenter. Så ud af øens omkring 850 beboere har filmene været vist for de 200, hvilket må siges at være ganske flot. Arkivets viden bliver også formidlet via det årlige bidrag til lokalarkiverne i Skive Kommunes årsskrift, Skiveegnens Jul, der udkommer hvert år til december i et oplag på 1.500 eksemplarer og sælges i de lokale boghandlere og dagligvarebutikker. Fur Museum og arkivet har et rigtig godt samarbejde, og museet trækker ofte på arkivets viden og materiale i forbindelse med dets udstillinger og 13

formidling. En anden måde, arkivet og museet får gjort opmærksom på sig selv på, er blandt andet via de guidede ture rundt på Fur, som John Brinch Bertelsen giver. Folk bliver tit meget overrasket, når de møder deres guide og opdager, at han er blind, men Johns store faglighed og meget præcise kendskab til Fur og øens historie og natur får hurtigt tvivlerne til at forstumme. John Brinch Bertelsens viden stammer blandt andet fra hans barndom på øen, inden han mistede synet, og fra hans arbejde med Furs historie på museet og i arkivet. Fakta om arkivet Fur Lokalarkiv Nederby 28, 7874 Fur Åbningstider: Onsdag 10-16 eller efter aftale. Kontaktpersoner: Museumsinspektør: John Brinch Bertelsen Telefon: 99 15 69 33 Mail: jbbe@muserum.org Museumsassistent: Gunhild Hede Dahl Telefon: 99 15 69 32 Mail: guhd@muserum.org Hjemmeside: www.museumsalling.dk

Arkivernes Dag 2013 Af Leon Jespersen, chefredaktør Nordisk Arkivnyt.

Publikum studerer udstillingen ”Skolen i 200 år”. Foto: Stevns Lokalhistoriske Arkiv.

Denne planche sammenfatter mange af Bodil de Neergaards aktiviteter. Foto: Toreby Sogns Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Arkivernes Dag 2013 blev afholdt den 9. november. Heller ikke i år var der et fælles tema. Fordele og ulemper ved et fælles tema har tidligere været diskuteret her i OmSLAget. 158 arkiver har meldt tilbage til SLA og har berettet om ca. 6.300 besøgende. I forhold til sidste år har flere arkiver meldt tilbage og om flere besøgende. Som tidligere år giver et frit tema anledning til stor opfindsomhed, og den brede vifte af aktiviteter på Arkivernes Dag afspejler arkivernes righoldige indhold og talrige anvendelsesmuligheder. Mange arkiver benyttede dagen til at fortælle de besøgende om arkivernes arbejde, om slægtsforskning og andre væsentlige sider af arkivarbejdet. Fra denne palet af tilbud skal her vælges tre eksempler, der på hver sin måde illustrerer arkivernes materiale, og hvordan arkiverne kan appellere til publikum. På Stevns Lokalhistoriske Arkiv markerede man 200 året for skolelovene 1814. Denne lovgivning bestod af anordninger om almue-

skolevæsenet på landet og i købstæderne samt et reglement for skolen i København. Forudsætningen for en vellykket fejring af et jubilæum er, at begivenheden har relevans for folk i dag. Og det har skolen. Alle har gået i skole og har en erindring om deres skoletid, og gensynet med barndommens skole er et hit blandt publikum – og derfor også et tilbagevendende tema på Arkivernes Dag. Kodeordet var netop erindring, for Stevns Lokalhistoriske Arkiv ønskede, at folk ville indsende erindringer fra deres skoletid. Det var igen inspireret af Stevns Kommunes oplæg ”Skolen i 200 år”. I 2014 vil kommunen fejre jubilæet ved, at borgere kan aflevere deres erindringer fra skoletiden til kommunens biblioteker, der så videregiver dem til kommunens to arkiver. Tanken er, at borgerne / eleverne på Stevns opfatter sig selv som del af lokalsamfundet, men også som del af et større fællesskab. Det skolehistoriske jubilæum markeres da også uden for arkivets mure. Arkivets arrangement var tænkt som en optakt til de aktiviteter, Stevns Kommune efter14

følgende arrangerer i anledning af jubilæet. At skolelovene virkelig repræsenterer en vigtig begivenhed, ses blot af, at der på nationalt plan udsendes et 5-bindsværk ”Dansk skolehistorie”, hvor bind 2, der behandler 1814-lovene, netop er udkommet. Begivenheden markeres således på lokalt, kommunalt og nationalt plan, og det er oplagt at give jubilæet en lokal vinkel. Toreby Sogns Lokalhistoriske Forening og Arkiv fokuserede på en anden side af lokalsamfundet – matadorers indsats og betydning lokalt. Matadorer kan være kendt på landsplan, men her fokuseres på lokalsamfundet. Baggrunden for arrangementet er arkivets bidrag til bogen ”Matadorer. De gjorde en forskel” (2013). Arkivets bidrag behandlede den kvindelige godsejer Bodil de Neergaard (1867-1959). Som tidlig enke varetog hun ikke blot godsdrift, men engagerede sig også i socialt og filantropisk arbejde. Hun oprettede blandt andet et hjem for mænd uden arbejde og bolig samt en drengelejr, ligesom hun stillede faciliteter til rådighed for

Jens Marius Rasmussen begyndte som cykelsmed i Birkum (nær Odense). I 1925 byggede han denne store rødstensejendom med cykel- og bilværksted. Han vulkaniserede også dæk, og på et tidspunkt udvidede han med benzinhandel. Jens Marius Rasmussen døde i 1983; huset blev nedrevet omkring 1995 og gav plads til Arlas ostefabrik. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Fraugde Sogn.

Fabrikant Anders Jakobsen begyndte i 1877 som landsbysmed i Over Holluf. Han ses her i midten med bowlerhat. Senere flyttedes virksomheden til Fraugde. Plovfabrikken i Fraugde var i 1950’erne landets største plovfabrik og Fraugde Sogns største arbejdsplads. I 1973 blev plovfabrikken fusioneret med det norske Kverneland. I 1992 ophørte produktionen i Fraugde. Billedet er fra 1898. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Fraugde Sogn. KFUM og KFUK. Ud over arbejdet for socialt dårligt stillede, som hun blev hædret for i 1947, blev godset Fuglsang samlingspunkt for kunstnere, senere et refugium og nu museum. På mange måder var Bodil de Neergaard en markant skikkelse i lokalsamfundet, som det er værd at trække frem. I sin udstilling fokuserede arkivet i tekst og billeder på hendes sociale engagement og på de institutioner, hun engagerede sig i. Udstillingen rummede også hendes bøger, ”Spredte træk af mit liv” (1941), ”Minder fra Fuglsang” (1944) samt ”Bodil Neergaard. Hendes slægt og virke” (1947). Lokalhistorisk Arkiv for Fraugde Sogn fokuserede på nedlagte forretninger og virksomheder. I dag er Fraugde nok mest kendt, fordi salmedigteren Thomas Kingo og forfatteren Morten Korch ligger begravet her. For den ældre generation – og specielt for landmænd – er Fraugde kendt for sin plovfabrik. Her opbyggede fabrikant Jakobsen landets største plovfabrik. Arkivalier fra plovfabrikken udgør en

vigtig del af lokalarkivets samling. Men arkivet rummer også andre billeder og materiale fra et hedengangent erhvervsliv. Det er gået Fraugde og omkringliggende landsbyer som mange andre områder, der ligger tæt på en storby. I dette tilfælde er lokale butikker lukket på grund af nærheden til Odense, og fordi der i dag kræves et større befolkningsunderlag for at sikre et økonomisk grundlag. I andre tilfælde er udviklingen løbet fra det lokale erhvervsliv. Det kan man for eksempel se af forsvundne erhverv og butikker i den nærliggende landsby Birkum. Her fandtes tidligere en cykelhandler/autoværksted, en skrædder, en frisør, en bladkiosk, en købmand, en smedje, et maskinværksted, en autolakerer, en brugsforening og et snedkerværksted blot for at nævne nogle af dem. Den lokale ostefabrik eksisterer stadig, men nu som en del af en stor koncern, og en ny virksomhed – en planteservice – er kommet til. Forandringerne på lokalt plan afspejler på den måde landsdækkende strukturændringer. Anledningen til temaet med tidligere forretninger 15

og virksomheder var netop aflevering af arkivalier fra en tidligere erhvervsvirksomhed. Som andre år var det en spændende vifte af tilbud, som publikum kunne vælge imellem i 2013. De tre valgte eksempler viser forskellige måder at appellere til publikum på: skoletiden, hvordan erhvervsliv og butikker tidligere så ud og en matadors betydning for et lokalområde. Alle tre eksempler er lokalt forankret, men i flere tilfælde kan der trækkes linjer til landsdækkende forandringer. I landsdækkende arkiver findes i udpræget grad arkivalier, der er repræsentative for landet som helhed. Lokalarkivernes temaer ved Arkivernes Dag viser, hvordan landsdækkende og lokale arkiver supplerer hinanden, og at de lokale samlinger afspejler variationer i ellers kendte udviklingsforløb.

Arkivernes Dag, Viby Af Klavs Klercke Rasmussen, arkivleder Viby Lokalhistoriske Arkiv. Fotos: Poul Erik Melsen, medarbejder Viby Lokalhistoriske Arkiv.

Billeder fra Arkivernes Dag 2013 i Viby.

Viby Lokalhistoriske Arkiv har de senere år vægtet en udstilling på Arkivernes Dag meget højt. Dette arrangement skal være årets flagskib, dvs. alle sejl skal sættes til. Nu er vi så heldige, at selv om vore 23 m² ligger i kælderen under Viby Bibliotek og er alt for små til vores drift, så kan vi fuldt ud disponere over salen under biblioteket til et stort arrangement på dagen. Det er blevet til dagen, hvor vibygensere samles og mindes fortiden, hvor gamle kammerater, venner m.v. mødes, udveksler minder og taler om tiden efter skole og ungdom. Det er dagen, hvor ældre, måske nu flyttet til en anden del af Stor-Århus, vender tilbage for at se billeder fra den tid, hvor de færdedes i Viby. Som en besøgende for nogle år udtalte til en journalist, som var på besøg: ”Hun sad med Viby i hjertet”. I det følgende vil jeg fortælle om, hvad vi fylder salen med, men først lige lidt om Viby. Hvad er Viby Viby er en forstad, som blev indlemmet i Århus Kommune den 1. april

1970. Lokalarkivets dækningsområde er den gamle Viby kommune, der består af 3 sogne: Viby, Fredens og Ravnsbjerg. Disse sogne har i dag 23.870 indbyggere. I 1970 var der ca. 24.000, i 1945 5.000 og i 1901 886 indbyggere, efter at Aarhus i 1899 snuppede 50% af Vibys areal. Vores dækningsområde forplumres af postvæsenet, der henfører den østlige del til 8270 Højbjerg, mens vi i vest har Stavtrup med i postnummer 8260, selv om Stavtrup hører under lokalarkivet for Ormslev-Kolt. Det kan være svært at forstå for udenforstående. På den anden side har vi lidt svært ved helt at glemme, at mange af vore ældre kulturminder er forbundet med Marselisborg gods, der indtil 1899 lå i Viby. Lokalarkivet i Viby er kommunalt og hører under Arkivsamvirket Lokalarkiverne i Aarhus (22 stk.), hvor der er et godt sammenhold og hvor erfaringsudvekslingen i de områder, som vi er opdelt i, fungerer meget fint, ikke mindst omkring Arkibas.

16

Arkivernes Dag i salen Der skal ikke herske tvivl om, at det er billederne, som er hoved-attraktionen på dagen. Vi har omkring 11.000, hvoraf halvdelen er registreret og digitaliseret, og det er dem, som vore medlemmer og besøgende vil se og kan forholde sig til. Selve salen er disponeret således: Billedudstilling Langs salens vægge har vi opstillet billedplancher. Det kan være et tema, som vi har dyrket i det år som er gået, det kan være fra vore byvandringer, det kan være optakt til et tema i det nye år for at få flere billeder frem af folks gemmer o. lign. I år havde vi fat i 1800-tallet, da Aarhus i foråret 2014 afvikler en 1800-tals festival. Vi har en fast planche-udstilling udarbejdet af en tidligere arkivleder, som viser noget om landmandslivet i Viby i 1800-tallet. Hvad arbejdede de med, hvordan levede de, og hvordan var deres boliger indrettet. Området har i dag fire skoler, hvoraf de to ældste er fra 1906 og 1928. Vi har været i gang med skolen fra 1928 (Rosenvangskolen) for at stedfæste de enkelte bygningsdeles opførelsesår, til hvilket formål de blev opført, og hvad de siden er brugt til o.s.v. Til dette arbejde måtte vi have fat i nogle af de nu pensionerede lærere, som med hjernerne i blød fik stykket de enkelte bygninger sammen til en historie. Nu skulle vi i gang med Viby Skole fra 1906, og her mangler vi megen viden om tiden efter 2. verdenskrig, så vi brugte en lille udstilling til at kalde minder frem og få nogle folk med viden på banen til det videre arbejde. Billedcafeen Midt i salen er et af vores største aktiver på dagen. Vi har altid kun benyttet kopier af vore billeder på udstillingerne. Dette både af hensyn til tyverier og smudsige fingre. Efter udstillinger sættes disse kopier med teksterne i plasticlommer, der igen indsættes i temamapper – gader, kvarterer, bygninger, institutioner o. lign. Reelt kan besøgende se en udstilling på Arkivet efterfølgende ved at få udleveret billedkopimappen. Der vil selvfølgelig

Plakat.

altid være flere billeder, end der er brugt på den sidste udstilling, da billederne flere gange kan være brugt til særudstillinger. Disse mapper lægges ud på bordene eller står i nogle af bibliotekets bogvogne. Dette er en guldgrube for mange, der systematisk går i gang med at gennemblade disse mapper. Nogle kommer kl. 10, går hjem til frokost og kommer så igen og er der, til vi lukker kl. 16. Samtidig går snakken over bordene, der er opstillet midt i salen. Vi sætter kaffe/te og småkager frem til de fremmødte. Film og billeder på storskærm På salens store skærm kører vi film og billedkavalkader. I år viste vi en film, som vi havde fået fra kommunen, og så viste vi hele byggeriet af en ny stump motorvej i Viby til Aarhus incl. en ny bro til ringvejen over motorvejen samt tre nye jernbanebroer over motorvejen. I filmen var animationer af hele byggeprocessen. Vi havde også en billedserie med billeder, hvor vi mangler oplysninger om tid, sted og personnavne samt en serie med de nyeste scannede billeder til Arkibas. Biograf I et hjørne af salen har vi indrettet en lille biograf, hvor besøgende kan komme og få forevist vore Viby-film. Den gamle fra 1964, der er optaget af kommunen inden den gamle Kongevej gennem Viby Centrum stort set blev jævnet med jorden for at gøre plads til en firesporet landevej og et nyt by-center, trækker stadig mange besøgende. I de senere år har vi dels fået optaget en ny Vibyfilm gennem ”Danmarksfilm.dk” og dels nogle TVudsendelser fra lokal-TV, som vi har fået optaget i Viby, bl.a. en udsendelse fra Sensommermarkedet på Rosenvangskolen, hvor arkivet har en større udstilling. Sidstnævnte var endnu ikke vist i TV, men vi fik en foreløbig version, som vi kunne vise i vores biograf. I forbindelse med Arkivernes Dag i 2012 havde vi besøg af TV-produceren Henrik Brylle, som lavede to udsendelser fra vores arrangement. Dem har vi også til fremvisning.

Andre aktiviteter Af andre aktiviteter på Arkivernes dag kan jeg nævne, at vi har et ”Fortællehjørne”, hvor medlemmer og besøgende med ”noget på hjertet” om livet i Viby kan få hjælp hertil enten i form af strukturhjælp eller hjælp til at få skrevet den beretning, som de ønsker. De beretninger, som vi modtager, er tilgængelige på Arkivet, på vores hjemmeside, hvis skribenten ønsker det, samt kan blive trykt i vor årbog: Vibybogen, der udkommer hvert år. Har man problemer med slægtstræet, kan der søges hjælp hos kyndige slægtsforskere, der dels kan oversætte vanskelig gotisk tekst eller finde vej gennem arkivalier m.v. til lige netop de oplysninger, som den besøgende ønsker. I år havde vi også en stand med orientering om et nyt Fællesråd, som vi er ved at få etableret i Viby. Der var billeder fra nogle af de steder, som vi gerne vil diskutere med kommunen. 17

Afslutning Antallet af besøgende har meget at gøre med den presse, som vi kan få på arrangementet. I 2013 var dette sparsomt. Dagspressen havde os kun med i deres kalenderoversigter og lokalavisen med en lille notits sammen med et par kollegers arrangementer. Vi havde udsendt nyhedsbreve til vor forenings ca. 450 medlemmer, nyhedsmail til alle kendte mail-adresser samt ophængt plakater på biblioteket, elværket og de positive banker i Viby. Det gav omkring 115 besøgende mod godt 160 i 2012, men da havde vi også en fin omtale i en af byens aviser. Når dagen er omme, så rykker vi sammen i salen, laver en hyggelig krog og dækker op til fest for alle vore medarbejdere med ledsagere. Foreningen giver en tre retters menu, og Arkivet leverer drikkevarerne, som er ”indtjent” i årets løb ved foredrag, udstillinger hos erhvervslivet samt hjælp til samme med historiske oplysninger, når der er jubilæer m.v. En festlig og god måde at slutte en stor dag på i arkivets og lokalhistoriens tjeneste.

Arkivernes Dag, nordisk planlægning Rapport fra møde i Stockholm den 11. - 12. december 2013 Af Niels Løgager Nielsen, medlem af SLA’s bestyrelse Fotograf: Kurt Eriksson

Riksarkivet i Stockholm.

Læsesalen. Der var til mødet mødt repræsentanter fra samtlige nordiske lande, undtagen Færøerne. Første dags møde fandt sted på Riksarkivet, hvor vi blev budt velkomne af riksarkivaren, Björn Jordell. Mødeleder var Maria Larsson Östergren og referent Cia Hipfl. Deltagerlisten var, bortset fra undertegnede, præget af repræsentanter fra de store arkiver.

forløbet i de forskellige lande, men også om vilkårene for afholdelsen af dagen. I Island var emnet i 2013 “skjulte skatte”, som var en netbaseret udstilling. Om man også havde haft en fysisk udstilling eller åbent hus, blev jeg ikke helt klar over. Jeg har forsøgt at lede efter oplysninger om Arkivernes Dag på nettet, men ikke fundet noget.

over, at midlerne ikke var så rigelige som tidligere.

Mødets formål var at diskutere, hvordan vi kom videre med Arkivernes Dag, og om den i det hele taget havde nogen berettigelse. Der blev skrevet et referat fra mødet, men det er endnu ikke dukket op, og hvornår det sker vides ikke. Det følgende er derfor udelukkende mine egne refleksioner over de to møders resultater.

I Norge kan arkiverne ikke enes om en fælles dag, så der er Arkivernes Dag spredt ud over hele november måned. Det var der mange forklaringer på, herunder at der var andre arrangementer tæt på den anden lørdag i november, og at arkiverne ikke altid magtede at afholde to arrangementer tæt på hinanden.

Jeg berettede om Arkivernes Dag i Danmark, set fra SLA’s synsvinkel, og uddelte OmSLAget nr. 4, 2013, med artiklen fra arkiverne i den tidligere Trehøje Kommune.

Der var ikke udarbejdet nogen egentlig dagsorden, hvorfor det blev til en noget ustruktureret snak om, hvordan Arkivernes Dag var

I Sverige var årets tema “Flora og fauna”, hvor der blev holdt udstillinger, foredrag og anden formidling over hele landet. Men den svenske delegation beklagede sig 18

I Finland afholdt arkiverne også Arkivernes Dag, men uden noget fast tema. Dagen blev markeret over hele landet, altså også i de mindre arkiver, men der sker tilsyneladende ingen indsamling af informationer om aktiviteterne.

Som sagt var der ikke nogen særlig fast dagsorden at forholde sig til, så meget endte i løs snak om arkivernes vilkår. Blandt andet blev det fremført, at arkiverne er mere medskabende i forhold til publikum end f. eks. museerne. Det var dog et udsagn, som jeg ikke helt kan tilslutte mig, idet museerne i

høj grad inddrager brugerne via amatørarkæologer, dykkerklubber og detektorejere. Men det er en yderst vigtig kendsgerning, at de danske arkiver ikke kan drives uden frivillig arbejdsindsats. Det blev foreslået og vedtaget, at Arkivernes Dag for fremtiden skal hedde “Arkivernes Dag i Norden” for at understrege, at det er et fællesnordisk projekt. Det blev også efter nogen diskussion vedtaget, at næste års tema skal være “Rejser”. Om vores arkiver så er i stand til at dække det emne, får tiden at vise. Årets møde var kommet i stand med stort besvær og afslører en grundlæggende mangel på en fælles platform enten i form af en hjemmeside eller på et eller andet af de sociale medier. Facebook blev blandt andet nævnt. Det blev også anbefalet at skele til andre lande, for eksempel England, der har tre ansatte til at arbejde med Arkivernes Dag, kaldet ”Explore your Archives”. Adressen er: www.exploreyourarchive.org. Dag to blev afholdt på Stadsarkivet, hvor vi blev budt velkomne af stadsarkivaren, Lennart Ploom. Som på førstedagen var dag to præget af løs snak: hvordan kommer vi videre, hvad er vores succeskriterie, og vil vi mere end et fælles tema? Et gennemgående emne var drøftelsen af større udnyttelse af de sociale medier: hjemmesider, instagram, facebook, twitter osv. Island fremkom med et tilbud om en fælles digital platform. Islands repræsentant var ret ny i stillingen, men havde tilsyneladende mandat til at skyde 100.000 kr. i en sådan fælles platform. Både i Sverige og Finland er man udsat for nedskæringer på de større arkiver. Hvordan det vil påvirke deres fokus på Arkivernes Dag er ikke helt klart. Svenskerne var ellers de første til at starte en Arkivernes Dag. I Norge er

Flyer fra Arkivernes Dag i Stockholm 2013.

man tilsyneladende godt kørende, idet Riksarkivet kunne stille med hele to medarbejdere, der kun havde formidling som deres opgave. Foreløbig etableres en facebookside, og desuden blev deltagerne fra Norge bedt om at udarbejde et udkast til de nordiske rigsarkivarer om økonomisk støtte til at synliggøre arkiverne, blandt andet gennem Arkivernes Dag. Udkastet vil blive rundsendt til de øvrige deltagere i mødet og skal være endeligt udformet til 1. april d. å. 19

Konklusionen på mødet må blive, at Arkivernes Dag i Norden er kommet for at blive, men at form, indhold og navnlig styring trænger til at blive strammet op. Der er som nævnt endnu ikke udsendt noget officielt referat fra mødet. Ovenstående er blot mine egne indtryk fra mødet, så der tages forbehold for eventuelle ændringer.

Justeringer i arkivuddannelsen Af Eva Schmidt, formand for SLA’s uddannelsesudvalg

Odder Kommuneskole, der blev bygget i 1956, og som senere skiftede navn til Skovbakkeskolen. Fotoet er 2. og 3. klasse fra 1958. Foto: Odder Lokalhistoriske Arkivs samling. SLA’s uddannelsesudvalg har gennem længere tid diskuteret forskellige ændringer i arkivuddannelsens moduler og indhold. Vi har nu efterhånden en del års erfaringer med kurserne og har fået tilbagemeldinger fra kursisternes evalueringer. Det har gjort, at vi har justeret uddannelsen og flyttet lidt rundt på nogle af emnerne. Desuden var der også tidligere overlap i forhold til nogle af de emner, der blev taget op i de forskellige moduler. Et ønske fra flere deltagere har været gennemgang af registrering for bl.a. lyd og film. Derfor har vi i modul 2 lavet en lektion med arkivets originale særsamlinger. Samtidig har der været ønsker til modul 4 om mere viden om mulighederne for lokalarkivet på nettet. Det er allerede i forskellig grad blevet gjort af underviserne, men nu forsøger vi at

samle det. I modul 5 har der været ønsker om at have meget mere tid til diskussion og erfaringsudveksling. Dette er blevet indbygget i slutningen af den ene dag. Mange har tilkendegivet, at de har været glade for kurserne; og der har været vidt forskellige arkivfolk med – både garvede ”arkivrotter” og helt nye. For dem, der lige er startet på et arkiv samt folk, der tænker på at blive frivillige – eller sidder i arkivets bestyrelse, har vi lavet en introduktionsdag (modul 0), hvor man bliver præsenteret for, hvad et arkiv er, hvad man laver på arkivet m.v. Denne dag er ikke en obligatorisk del af arkivuddannelsen, men blot et tilbud. Ændringerne har selvfølgelig ingen indflydelse på godkendelsen af kurserne – både de gamle og de 20

nye kurser bliver godkendt, hvis man har deltaget – og det er uanset om den ene dag er efter den gamle model og den anden dag efter den nye. Hvis man gerne vil deltage i én af de nye kursusdage, er man velkommen. Arkivuddannelsen udvikler sig hele tiden, og forslag til justeringer imødeses gerne enten sendt direkte til SLA’s sekretariat på sla@lokalarkiver.dk eller noteret på arkivuddannelsens evalueringsskemaer. Overfor følger den justerede uddannelsesplan, som også er vedlagt dette medlemsblad som bilag, og som vil være at finde på www.danskearkiver.dk. Bilaget erstatter den tidligere grønne folder om arkivuddannelsen.

Modul 0 – et éndags introduktionskursus til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv

Ikke obligatorisk modul. Indgår ikke i kravet til arkivlederen om at gennemføre arkivuddannelsen .

Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv - Lokalarkivet som kulturarvsinstitution - Arbejdsopgaver - Frivillig på lokalarkivet - Samlingstyper - Registrering og digitalisering - Brugerbetjening - Formidling Modul 1 – Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Dag 1 – Arkivadministration - Arkivernes historie - Lovgivning - Lokalarkivets formål og opgaver - Vision og arbejdsplan - Indretning, åbningstider - Arkivet som serviceinstitution - Arkivets brugere (målgrupper, brugerbetjening)

Dag 2 – Lokalarkivets samlinger og deres bevaring - Indretning af magasiner - Opbevaring af de enkelte materiale-typer - Forebyggelse af skader - Når skaden er sket - Restaurering og konservering - Særlige hensyn for digitale arkivalier

Modul 2 – Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Dag 2 – Lokalarkivets øvrige samlinger - Indsamling - Emne- og kopisamlinger - Bøger og tryksager - Aviser og udklip - Kort og tegninger - Film og lyd

Dag 1 – Arbejdet med arkivalierne - Hvad er arkivalier? (personarkiver, foreningsarkiver osv.) - Indsamling - Kommunale arkivalier - Modtagelse og journalisering - Klausuler - Kassation - Registrering - Digitale arkivalier Modul 3 – Billeder I og II Dag 1 – Billeder I - Indsamling - Modtagelse - Klausulering - Kassation - Registrering

Dag 2 – Billeder II - Fotografiets historie - Billedtyper - Opbevaring - Digitale billeder - Anvendelse og ophavsret

Modul 4 – Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Dag 1 – Lokalarkivets forhold til omverdenen - Samarbejdspartnere og –muligheder - Synliggørelse og PR - Indsamlingsprojekter - Arkivets hjemmeside - Sociale medier

Dag 2 – Formidling af lokalhistorien - Artikler - Foredrag - Udstillinger - Arrangementer (Arkivernes Dag, byvandringer osv.)

Modul 5 – Ledelse og samarbejde og arkivlederens opgaver Dag 2 – Arkivlederens opgaver Dag 1 – Ledelse og samarbejde - Vedtægter og instruks - Kommunikation - Ansvar og arbejdstilrettelæggelse - Lederrollen - Arkivsamvirker - Samarbejde - Drift og økonomi - Målsætninger og evalueringer (herunder prispolitik) - Konflikthåndtering - Projekter - Støttemuligheder og sponsorater 21

Nyt på SLA’s hjemmeside Af Dorthe Søborg Skriver, Arkibas

På sekretariatet arbejder vi hele tiden på at udbygge og forbedre SLA’s hjemmeside www.danskearkiver.dk. På det seneste har vi arbejdet på at få menupunktet Kurser og møder forbedret og udbygget. Et af de nyeste tiltag her er, at det nu er muligt at tilmelde sig kurser digitalt direkte på hjemmesiden ved at udfylde formularen under punktet tilmelding til kurser. Det er dog kun muligt at tilmelde sig til de modulkurser, som SLA selv udbyder, til de Arkibas- og billedscanningskurser, som Arkibas afholder i Vejle, samt til de seminarer og kredsmøder, som SLA er arrangør/med-arrangør på. Ved alle andre kurser, som er arrangeret af de enkelte kredse og arkivsamvirker, skal tilmelding finde sted direkte til arrangøren. I løbet af foråret vil vi fortsætte arbejdet med hjemmesiden, og vi hører meget gerne fra jer, hvis I har forslag til forbedringer eller ønsker til nyt indhold på siden. På sigt er det også planen, at alle Arkibas’ informationer og vejledninger mv. skal blive tilgængelige på SLA’s hjemmeside.

Arkibas-udvikling og klargøring

Af Dorthe Søborg Skriver, Arkibas, Karin Conradsen, Vejle Stadsarkiv, Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv, og Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv.

Sidst på året 2013 blev arbejdet med Arkibas-udviklingsprojektet skudt i gang, dels med et møde imellem Arkibas-bestyrelsen og Ditmer – det firma som skal stå for udviklingsarbejdet, dels med et møde i den projektgruppe, som fra arkivernes side skal stå for det faglige input til Ditmer. Projektgruppen består af repræsentanter fra forskellige arkiver og er sammensat af både folk fra små og store arkiver, samt SLA- og ODA-medlemmer. Alle med et fagligt stærkt kendskab til arkivprincipper og brugen af Arkibas. Blandt deltagerne i projektgruppen blev der nedsat en projektkernegruppe, som skal styre projektforløbet, og som skal stå for den primære kontakt til Ditmer. Denne gruppe styrer udviklingsprojektets budget og har beslutningskompetence i langt de fleste sager. Kun når det drejer sig om beslutninger, som vil skubbe til tidsplanen eller bud-

gettet samt i politiske sager, skal Arkibas-bestyrelsen inddrages. Der er med andre ord lagt op til, at der kan træffes hurtige beslutninger. Projektkernegruppen består af Henning Sørensen fra Dragør, Karin Conradsen fra Vejle, Jens Åge Petersen fra Odense og Dorthe Søborg Skriver fra Arkibas. De øvrige deltagere i projektgruppen vil i løbet af udviklingsprojektet deltage i ad-hoc-grupper, hvor de har specielle faglige forudsætninger for at bidrage. Disse ad-hocgrupper skal i forhold til konkrete emner og registreringstyper komme med fagligt input og indstillinger til projektkernegruppen. Projektkernegruppen har også mulighed for at trække andre personer ind i ad-hoc-gruppearbejdet, hvis vi mener, at de besidder vigtige faglige kompetencer, som bør være repræsenteret i udviklingsarbejdet. 22

Hele udviklingsprojektet forventes at tage 12 måneder, inden vi er klar til at foretage den endelige konvertering af alle arkivernes Arkibas-data til det nye system og gå i luften med www.arkibas.dk. Udviklingen foretages dog i etaper (udviklingssprints), hvor der efter hvert sprint vil blive testet. Første udviklingssprint vil indeholde udvikling af den overordnet struktur og navigation samt af indkomstjournal og billedregistrering, og forventes færdig til test midt i april. Test vil blive foretaget af projektgruppen og et antal andre personer, som har lang erfaring med brugen af Arkibas. Vi planlægger ikke at frigive såkaldte beta-versioner (versioner som er testet, men ikke endeligt godkendt til udgivelse) af systemet til en større skare af arkiver. Vi vil naturligvis løbende holde alle Arkibas-brugere og andre interesserede informeret om udviklingsprojektet. Til dette formål

har vi lanceret hjemmesiden www. arkibasudvikling.dk, hvor vi jævnligt vil lægge nyheder om udviklingsprojektet ud. Her vil man også kunne finde informationer om klargøring af arkibas-data og bestille klargøringslister til brug for arbejdet. Det vil blive annonceret på Arkibas’ forside og SLA’s hjemmeside, når der er nyt på siden. Klargøring af Arkibas-data Et af de elementer i udviklingsprojektet, som projektkernegruppen og Arkibas-bestyrelsen prioriterer højt, er klargøring af Arkibas-data. Det kan være i forhold til problemer med data-struktur, som har vist sig uhensigtsmæssig i Arkibas4, eller problemer, som går helt tilbage til de konverterede data fra Arkibas3, og som vil kunne give problemer i Arkibas5. Disse problemer vil typisk skulle rettes op centralt i databasen, evt. i forbindelse med konvertering af alle data til Arkibas5. Klargøring kan også være i forhold til informationer, som arkiverne har tastet i systemet, og som enten ikke må vises offentligt, eller som ikke bør vises offentligt. Det kan også være, at man har benyttet felterne forkert og data derfor ikke præsenteres rigtigt eller rodet på www. arkibas.dk. Her skal arkiverne selv ind og rette deres data til, og derfor har projektkernegruppen også sat sig for snarest at få afklaret, hvor vi skal sætte ind i forhold til tilretning af data. Specielt der, hvor arkiverne selv skal i gang med at tilrette, vil vi relativt hurtigt komme med udmeldinger. Her har vi valgt at fokusere på nogle af de generelle problemer, der kan være i forhold til informationer, som enten ikke må eller ikke bør stå i de felter, som bliver synlige på www.arkibas.dk. Her vurderer projektkernegruppen, at det må have topprioritet for arkiverne at få fjernet de data, som absolut ikke må forekomme i registreringer på nettet. Faktisk synes vi, at det vil være så stort et problem, hvis disse oplysninger bliver lagt på nettet med risiko for, at det falder tilbage på www.arkibas.dk og alle arkiverne med tilgængelige data på portalen, at vi har bedt Arkibas-bestyrelsen godkende, at arkiver, som har disse oplysninger

offentligt tilgængelige, og som ikke efterkommer en henstilling om at få det fjernet, vil blive koblet af www. arkibas.dk, indtil tingene er bragt i orden. Forbudte eller problematiske informationer i Arkibas De informationer, som absolut ikke må forekomme i de felter, som bliver synlige på www.arkibas.dk, er oplysninger om givere, fortrolige oplysninger og årsager til klausulering. Giveroplysninger er navne og kontaktoplysninger på de personer, som har afleveret materiale til arkivet, og som retmæssigt kan forvente, at disse oplysninger forbliver fortrolige i forhold til offentligheden. Det er desuden også særdeles sandsynligt, at arkiverne begår et direkte lovbrud (persondataloven), når sådanne oplysninger publiceres. Derfor må disse oplysninger kun forekomme i indkomstjournalen, og de bør derfor helt fjernes fra en registrering. I stedet knyttes journalen og registreringen sammen ved hjælp af en relation, så man altid kan finde tilbage til giveren af materialet. Alternativt kan man, hvis der ikke er oprettet en journal, skrive journalnummeret i feltet referencer på fanen relationer. Fortrolige oplysninger kan være alt fra cpr-numre, som er direkte ulovlige at vise, til oplysninger om folks religiøse, politiske eller seksuelle tilhørsforhold mv., som vi ifølge persondataloven ikke må registrere, til oplysninger, som måske ikke er direkte ulovlige at vise, men som vi af etiske årsager ikke bør vise. Det kunne f.eks. være informationer om navngivne personers samar23

bejde med tyskerne under krigen, oplysninger om skilsmisseårsager, misbrugsproblemer, uheldige tilnavne som Knalde Karl og Etbenede Ole, samt oplysninger om folks pålidelighed i forhold til givne oplysninger. Man må med andre ord ikke skrive personfølsomme/fortrolige oplysninger direkte i de synlige felter i registreringerne. Klausulering af materiale vil ofte ske, fordi materialet indeholder personsager eller andre oplysninger, som arkivet vurderer ikke skal offentliggøres før efter en bestemt årrække. Her skal man derfor passe på ikke uforvarende at komme til at afsløre fortrolige/personfølsomme oplysninger. Det kunne f.eks. være oplysninger om, at en bestemt forhandlingsprotokol er klausuleret, fordi den indeholder en ekskluderingssag af Hans Hansen og derfor først er tilgængelig i 2030. I selve registreringen bør der ikke stå andet, end at en del eller alt materialet er klausuleret, og selve årsagen til klausuleringen bør stå i journalen. Arkivets brugere har ikke ret til at få oplyst klausuleringsårsager. Disse forbudte og problematiske informationer, mener vi som udgangspunkt, hører hjemme i journalen, men hvis arkivet vurderer, at informationerne ikke kan undværes i en registrering, så skal de flyttes til feltet intern bemærkning på historikfanen, som ikke vil blive synligt på www.arkibas.dk. På vores udviklingshjemmeside – www.arkibasudvikling.dk vil I kunne finde flere eksempler på oplysninger, som projektkerne

gruppen ikke mener høre hjemme i de synlige felter på www.arkibas. dk. Og generelt opfordrer vi til, at man benytter sin sunde fornuft, når man vurderer om oplysninger skal medtages. Oplysninger der bør rettes med tiden Der kan også findes andre oplysninger i registreringerne, som vi mener bør rettes, men som ikke nødvendigvis bør være på plads, inden en registrering vises på www. arkibas.dk. Det drejer sig om journalnumre, placeringsoplysninger og forkortelser. Disse oplysninger er ikke kritiske at have med i et synligt felt, men vi mener dog, at der bør ryddes op i dem, da de er uinteressante oplysninger for de personer, som søger i www.arkibas. dk, eller de kan skabe problemer i forhold til fritekstssøgninger i Arkibas. Journalnumre og placeringsoplysninger er som sådan ikke problematiske, da man ikke kan udlede noget om giver eller andre fortrolige oplysninger af disse informationer, men som tilfældig bruger af www.arkibas.dk vil det måske være et unødigt irritationsmoment at vide, på hvilket fjernlager og hvilken reol og hylde en kasse med arkivalier er placeret. Sådanne interne oplysninger er til stor gavn for arkivet, så vi kan finde vores materiale igen, og så vi ved hvilken journal en registrering er knyttet til, men benyt i stedet et af de felter, som ikke vil være synlige på www.arkibas.dk. I forhold til journalnumre kunne det være referencefeltet på relationsfanen, og i forhold til placeringsoplysninger kunne det være feltet intern bemærkning på historikfanen. Når vi får Arkibas5, introducerer vi et decideret placeringsfelt i alle registreringsskabeloner. Forkortelser er generelt en uskik af den simple grund, at vores brugere jo ikke kan gætte, hvilke forkortelser vi benytter på arkivet, og derfor er der en risiko for, at folk, når de søger efter Store Magleby, ikke finder noget, hvis vi altid skriver St. Magleby eller endnu værre kun ST. M. Forkortelser bør derfor så vidt muligt undgås.

I hvilke felter finder jeg disse oplysninger? De informationer, som er beskrevet herover, og som bør rettes til, findes typisk i bemærkningsfeltet, men vil også kunne findes i beskrivelsesfeltet og evt. i indholdsblokkene i arkivfonde. Vær derfor opmærksom på at få kigget alle felttyper igennem, hvis I finder ting i et felt, der skal rettes. Husk I på www.arkibasudvikling.dk kan bestille lister med udtræk af konkrete felter, som hurtigt kan give et overblik over, hvor der skal rettes. Generelt bør man altid overveje, om en information skal med i en registrering, og hvis svaret er ja, hvilket felt hører det så til i? Stedkoder Projektkernegruppen har haft en længere drøftelse om stedkoderne i Arkibas – dels hvordan det skal fungere i Arkibas5, og dels hvordan det skal fungere på www.arkibas.dk. Her vil vi gerne indskyde, at vi ikke endeligt har lagt os fast på noget i forhold til stedkoderne, men vi vil gerne her dele de overvejelser, som vi har haft, og det skal naturligvis også drøftes med udviklerne, hvad der teknisk er muligt. Vi har kigget nærmere på de stedkoder, som pt. er blevet indsendt til os, og som kan findes på www. arkibas.dk/stedkoder. Generelt må vi sige, at stedkoderne på det lokale niveau er så uensartet, at det vil være umuligt at tage dem med over i www.arkibas.dk, derfor forestiller vi os, at det ikke bliver muligt på www.arkibas.dk at søge længere ned end på sogneniveau. Herudover vil man kunne søge på kommuneniveau og sandsynligvis også på de gamle kommuner fra før 2007. I Arkibas5 regner vi med at fastholde muligheden for at oprette og søge i lokale stedkoder. Vi forestiller os, at det rent praktisk kunne foregå sådan, at vi låser de to første talniveauer i stedkoderne (en stedkode består af en talkode, som er opbygget således 000-00-00), og det er også kun disse to niveauer, som bliver søgbare på www.arkibas.dk. Dvs. at de tre første cifre er en af de nuværende kommunekoder, de to næste cifre repræsenterer enten en sognekode eller en gammel kommunekode, og de to sidste cifre vil i Arkibas5 være redigerbare for det 24

enkelte arkiv til lokale stedkoder, men vil ikke være søgbare på www. arkibas.dk. I lyset af disse overvejelser, så opfordrer vi de arkivsamvirker, som endnu ikke har indsendt stedkodeliser, til at gøre dette snarest. Vi vil fra projektkernegruppens side helst tage udgangspunkt i noget, som allerede bruges lokalt, men vi vil heller ikke holde os tilbage for at tage beslutninger for de områder, hvor vi ikke har modtaget lister. Derfor indsend jeres stedkodelister til dss@arkibas.dk så hurtigt så muligt. Hjælp os med at blive klogere Indimellem diskuterer vi problemstillinger i projektkernegruppen, som vi har svært ved at blive kloge på, og derfor har vi brug for så mange Arkibas-brugere så muligt til at fortælle os, hvordan I bruger Arkibas. På vores seneste møde drøftede vi, hvorvidt feltet kategori i arkivfonde skal følge med over i Arkibas5, eller om vi helt skal skrotte det. Vi har naturligvis selv en mening om dette, men vi vil også gerne høre alle Arkibas-brugernes mening om dette. Derfor har vi på www.arkibasudvikling.dk lanceret muligheden for at deltage i meningsmålinger. Her vil vi jævnligt lægge nye meningsmålinger ud, når vi har behov for at blive klogere på brugen af Arkibas. Klik ind på www.arkibasudvikling.dk og deltag i den første meningsmåling om kategorifeltet. I er naturligvis også altid velkommen til at sende et uddybende svar til dss@arkibas.dk. Klargøringsmøder I løbet af foråret vil Arkibas gerne tilbyde, at en fra projektkernegruppen kommer ud i de forskellige samvirker og kredse for at fortælle om status for udviklingsprojektet og om klargøring af Arkibas-data. Det er ganske gratis at få en ud og fortælle, eneste betingelse er, at arrangementet er åbent for alle arkiver i f.eks. et samvirke eller en kreds. Det er således ikke muligt at rekvirere en til at komme og fortælle for et enkelt arkivs medarbejdere.

SLA udvalg pr. 1. januar 2014 Ifølge SLA’s vedtægter, §7 stk. 1 om udvalg kan styrelsen nedsætte udvalg til behandling af særlige sagsområder. Udvalgene beskikkes normalt for et kalenderår ad gangen, og nedenfor følger oversigt over SLA’s udvalg pr. 1. januar 2014. I udvalgsarbejdet er der altid brug for ekstra hænder, hvorfor medlemmerne opfordres til at melde sig til sekretariatet, hvis man ønsker at deltage i arbejdet. SLA udvalg

SLA udvalg

SLA styrelse:  understøtter medlemmernes bestræbelser for at indsamle, bevare, forske i og formidle den arkivalske kulturarv såvel af privat som offentlig oprindelse.  arbejder for at styrke arkivernes kulturpolitiske placering samt fremme arkivernes fortsatte faglige udvikling og kompetence.  arbejder for, at der i hver kommune findes et offentligt arkiv i arkivlovens forstand.  arbejder for, at der i hver kommune med mere end ét arkiv findes et arkivsamvirke. Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, næstformand, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jytte Raun, kasserer, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv samt museumsinspektør i Sydøstdanmark Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Lis Vestergaard, LANA i Nordjylland Forretningsudvalg: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv Udvalg for medlemsoptagelser:  rådgiver medlemmerne i vedtægtsspørgsmål  behandler og godkender indsendte vedtægter eller andet lokalt foreliggende arbejdsgrundlag  forelægger principielle sager for styrelsen og øvrige til efterretning i styrelsen.

Uddannelses- & kursusudvalg fortsat: Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS Birgitte Thomsen, Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Materialeudvalg:  følger udviklingen med hensyn til egnede materialer i arkivarbejdet og sørger for, at arkiverne til stadighed tilbydes de bedst egnede materialer  varetager kontakten til Museumstjenesten. Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Arkivernes Dag:  at vække generel interesse for arkiver  at øge kendskabet til samlingernes indhold  at formidle viden om arkivernes virke og deres rolle som kulturinstitutioner  at sætte fokus på arkiverne som kulturel og demokratisk ressource. Et vigtigt aspekt er desuden, at den brede offentlighed ses som en væsentlig målgruppe for aktiviteterne, der således bør sigte på at række ud over arkivernes traditionelle mål- og brugergrupper. Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv SLA hjemmeside: Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Tove Pettersen, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jens B. Willumsen, Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske Arkiv

Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Redaktionsudvalg: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Uddannelses- & kursusudvalg:  forestår SLA’s uddannelsesplanlægning og kursusafvikling, dvs. Arkivuddannelsen, årsmødekurser samt evt. andre kurser dog undtagen Arkibas4 og billedscanningskurser  vejleder styrelsen i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling  vejleder samarbejdende kredse i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling i forbindelse med Arkivuddannelsen  leverer løbende aktuel uddannelses- og kursusinformation til medlemsorientering til OmSLAget og SLA’s hjemmeside Eva Schmidt, formand, Odder Lokalhistoriske Arkiv Doris Frederiksen, Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv

25

Skriftlige bidrag til råd og vejledning: Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Dorthe Søborg Skriver, Arkibas ApS Bisidder ved SLA’s hjemmeside: Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Indsamlingsgruppe:  kommissorium under udarbejdelse. Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv Erik Korr Johansen, Galten Lokalarkiv Lis Vestergaard, LANA i Nordjylland Kontakt: se www.danskearkiver.dk

Arkivernes Dag 2013, statistik Ved redaktionens afslutning har 181 lokalarkiver indberettet til SLA, at de holdt Arkivernes Dag for 6.304 gæster i 2013. Fordelingen på landsdele og sammenligningen med 2012 ser således ud: 2012 antal arkiver

2012 antal gæster

2013 antal arkiver

2012/13 stigning

2013 antal gæster

2012/13 stigning

103 arkiver

3.742 gæster

181 arkiver

76%

6.304 gæster

68%

Sjælland, Bornholm og Lolland-Falster

25 arkiver

562 gæster

37 arkiver

48%

920 gæster

64%

Fyn og Det Sydfynske Øhav

19 arkiver

695 gæster

38 arkiver

100%

1.390 gæster

100%

Syd- og Sønderjylland

18 arkiver

438 gæster

32 arkiver

78%

815 gæster

86%

Midtjylland

26 arkiver

1.227 gæster

49 arkiver

88%

2.440 gæster

99%

Nordjylland

15 arkiver

820 gæster

25 arkiver

67%

739 gæster

-10%

Total

Tak til de mange arkiver, der lokalt har lagt et stort engagement i forbindelse med Arkivernes Dag. Arkivernes Dag i 2014 er den 8. november, og fælles nordisk tema er ”Rejser”. Læs artiklen på side 18 om et nordisk møde i Stockholm, hvor emnet blev besluttet.

2014 strategi-& & arbejdsplan arbejdsplan Strategi2014

Revideret januar 2014

Sammenslutningen af Lokalarkiver Sammenslutningen af Lokalarkiver SLA skal arbejde for:  en lovgivning, der kan sikre, at arbejdet med den lokale, arkivalske del af kulturarven får sin berettigede plads i det samlede nationale arkivlandskab og på længere sigt i en bred lov om kulturarven  en økonomisk anerkendelse af lokal- og stadsarkivernes arbejde i form af en permanent plads på finansloven  oprettelse af et kommune- eller stadsarkiv inden for hver af de nye kommuner  at sikre det bredest mulige samarbejde mellem lokalog stadsarkiver - blandt andet lokalt gennem arkivsamvirker og regionalt gennem kredse (til dels i de gamle amtsområder, til dels i større geografiske områder)  at sikre det bredest mulige samarbejde med Organisationen Danske Arkiver (ODA), herunder også ved fælles opgaveløsninger  at styrke den brede rekruttering af både ansatte og frivillige til arbejdet på lokal- og stadsarkiverne  en struktureret indsamlingspolitik for alle typer af materiale, herunder også IT-arkivalier, samt kendskab til hensigtsmæssige udvælgelseskriterier for bevaring og kassation  bedst mulig sikring af det indsamlede materiale, blandt andet gennem forbedrede lokale- og magasinforhold, bedre kendskab til konservering og øget digitalisering af samlinger 26

 en fortsat udbredelse og udvikling af registreringssystemet Arkibas, der er skræddersyet til lokal- og stadsarkivers behov, herunder en fortsat udvidelse af de medietyper, registreringssystemet kan dække (lydfiler, filer med levende billeder etc. Arkibas 5) og udvikling af den webbaserede adgang til lokal- og stadsarkivernes registreringer (Arkibas.dk)  en styrket indsats for tilgængeliggørelse, forskning og formidling af materiale i lokal- og stadsarkivernes samlinger  en fortsat indsats for at styrke arkivlederes og arkivmedarbejderes uddannelse og derigennem af arkivernes faglige kompetence  en fortsat kvalitetssikring af arkiverne, bl.a. gennem fastsatte minimumskrav  at der i størst muligt omfang hentes inspiration gennem samarbejde med andre institutioner og organisationer inden for kulturarvsområdet, herunder også med Statens Arkiver og med andre af de kulturbevarende institutioner i Privatarkivudvalget, gennem ABM-samarbejde generelt og gennem samarbejde på internationalt (nordisk) plan. Endelig skal SLA som medlemsorganisation fremme disse mål gennem kurser, seminarer, medlemsinformation, publikationer, fælles indkøbsordninger, (deltagelse i) fælleskampagner og projekter samt informationsvirksomhed, rettet mod Kulturministeriet, de politiske partier, Kommunernes Landsforening, beslægtede organisationer og over for offentligheden bredt.

Arbejdsplan 2014 SLA skal i indeværende foreningsår inden for de foreliggende økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer arbejde for virkeliggørelsen af ovennævnte målsætninger, bl.a. ved:  synliggørelse af SLA som den brede arkivorganisation og i samarbejde med ODA af lokal- og stadsarkiverne generelt ved kontakt til Folketingets kulturordførere, Kulturministeriet og Kommunernes Landsforening  mindst to besøg på medlemsarkiver af kulturordførere eller kulturminister pr. år  særskilt arbejde for at øge det årlige tilskud til SLA’s virksomhed i almindelighed og herunder også til regionalt konsulentarbejde (til dels som erstatning for de midler, som tidligere bevilgedes af visse amter som tilskud til kredsenes og konsulenternes arbejde)  udsendelse af nyhedsbreve til medlemmerne pr. mail efter behov (og pr. post til de få arkiver, der ikke har en mailadresse)  udgivelse af OmSLAget med mindst fire numre pr. årgang evt. i samarbejde med ODA  udsendelse af ét nummer af OmSLAget hvert år til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg, til medlemmerne af de kommunale kulturudvalg og til relevante personer i kommunernes kulturadministration  udgivelse af Journalen i samarbejde med Dansk Lokalhistorisk Forening med mindst tre numre pr. årgang også i evt. samarbejde med ODA  udsendelse af mindst fire pressemeddelelser pr. år med relevante emner fra lokal- og stadsarkivernes verden (herunder nyt fra Arkibas og evt. eksempler på "den gode historie" fra enkelte arkiver – andre eksempler: Arkivernes Dag, kulturstatistik, årsmøde)  rådgivning til arkiver i kommuner, hvor der lokalt ønskes oprettet arkivsamvirker  deltagelse i relevante udvalg og arbejdsgrupper, f.eks. omkring udnyttelse af lokalarkivernes samlinger af film og billeder og omkring samarbejdsprojekter som Arkivernes Dag  afholdelse af et til to seminarer med emner inden for indsamlingsområdet  udgivelse af en opdateret indsamlingsfolder til brug for medlemsarkiverne  forberedelse og afholdelse af årsmøde

 udbud af Arkibaskurser både centralt og decentralt med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant), herunder et bredt udbud af arrangementer med henblik på dataklargøring for Arkibasbrugere  udbud af digitaliseringskurser med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant)  i samarbejde med Statens Arkiver at udbrede kendskabet til værktøjer til brug ved indsamling af private elektroniske arkivalier, herunder også at uddanne egne instruktører til arbejdet  årlig opgørelse af det antal kursusdeltagerdage, som SLA forestår, både inden for arkivuddannelsen og inden for Arkibas-området, og som SLA yder tilskud til i kredse og arkivsamvirker  udarbejdelse af årlig kulturstatistik til Kulturministeriet med vægt på en høj svarprocent  deltagelse i nordisk samarbejde om Arkivernes Dag og udarbejdelse af materialer til brug for medlemsarkivernes deltagelse i markeringen af dagen samt koordination i samme forbindelse  udvikling af sekretariatet som rådgivnings- og serviceplatform for medlemsarkiverne bl.a. gennem videreuddannelse af medarbejderne  udbredelse af kendskabet til gode forsikringsforhold for arkiverne  udvikling af SLA's hjemmeside med håndbogsindhold, elektronisk arkivvejviser, tilmeldingsmodul til kurser og bestillingsmodul for varer fra SLA's Forlag  udarbejdelse af en let tilgængelig vejledning om ophavsret til billeder og film, ikke mindst i forbindelse med tilgængeliggørelsen af disse materialetyper på internettet  formidling af tilbud medlemsarkiverne

om

konservatorbesøg

i

 udbredelse af kendskabet til kommunelicensordningen for Arkibas og dermed af mulighederne for at blive tilsluttet ordningen  videreudvikling af Arkibas4 til Arkibas5 og Arkibas.dk  Sikring af yderligere finansiering af det igangsatte udviklingsarbejde med Arkibas5 og Arkibas.dk

om

 stillingtagen til de strategiske aspekter ved en eventuel opretholdelse af mini-arkibas.dk, når Arkibas.dk går i luften, og ved tilsvarende præsentationer af kun ét eller nogle få arkivers data samlet

 gennem uddannelsesudvalget til stadighed at sørge for ajourføring af arkivuddannelsens enkelte elementer

 tilbud om CMS-system specielt til medlemsarkiver uden

 forberedelse og afholdelse af kredsmøde  forberedelse af en fællesnordisk konference formidling af materiale fra arkivernes samlinger

 udbud af arkivuddannelsen med mindst to modultilbud pr. halvår og med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant)

27

hjemmeside.

Revideret januar 2014

Statens Arkiver Kilde: www.sa.dk

– forkortede pressemeddelelser

14. november 2013 Hvis landevejskroerne vil bruge en krone, skal den være helt åben. Sagen om de tidligere kongeligt privilegerede landevejskroers brug af kongekronen er stadig aktuel. Kongekronen er et udtryk for suverænitet og må ifølge straffelovens § 132 ikke bruges af andre end kongehuset og staten. Rigsarkivet vejleder jævnligt myndigheder og andre, herunder kroer, om brug af krone. Rigsarkivets heraldiske konsulent, Nils Bartholdy, udtaler: ”Den lukkede kongekrone må ikke bruges. Samtidig oplyser jeg om, at man gerne må bruge en åben krone, der ikke kan forveksles med kongehusets og statens krone." Møde med landevejskroernes brancheforening Der har i pressen været omtale af en del enkeltsager med de tidligere kongeligt privilegerede landevejskroer, der har udtrykt deres utilfredshed med loven og med forløbet. "Da der ikke er tale om en samlet kampagne mod landevejskroernes brug af kronen, er det ikke alle, der får besked samtidigt. Vi holder derfor et møde med landevejskroernes brancheforening, hvor vi kan svare på alle spørgsmål, fortælle om processen, om mulighederne og komme eventuelle misforståelser til livs", udtaler Nils Bartholdy. Kan ikke vinde hævd på at bruge kongekronen Selv om de tidligere privilegerede landevejskroer har handlet i god tro, når de har benyttet kongekronen, så kan de ikke vinde hævd på at bruge den. Det slog Statsministeriet fast allerede i 1935. Her fremgik det, at der overhovedet ikke af private gennem sædvane kan opnås ret til at benytte statsmyndighedernes kendetegn.

"Der hvor kronen fra gammel tid har været indmuret som en del af en bygning, eller på anden måde er nagelfast og kan betragtes som kulturminde, der får kronen selvfølgelig lov at blive", understreger Nils Bartholdy. 11. december 2013 Forbedret version af Arkivalieronlines nye billedviser Nu kan du se billeder af en række udvalgte folketællinger på Arkivalieronline med en ny og forbedret udgave af beta-billedviseren. De folketællinger, som du kan se med den nye billedviser, er i første omgang folketællingerne fra 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1860 (inkl. Slesvig), 1901 og 1906. Billedviseren fungerer på både Windows-maskiner, Mac og tablets, herunder iPad og kræver ikke, at du har Java installeret på din computer eller tablet. 11. december 2013 Mere end 4 millioner nye sider med indscannede arkivalier på nettet Fra den 11. december og frem mod jul publicerer Statens Arkiver ca. 4,1 millioner nye billedfiler med indscannede arkivalier på nettet. De nye billeder skal findes via arkivdatabasen Daisy. Allerede i dag publicerer vi mere end en million nye filer, dels med digitaliserede arkivalier fra Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelses arkiv og dels lægdsruller. Det vil sige fortegnelser over mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Og frem mod udgangen af året publicerer vi de resterende godt tre millioner digitaliserede arkivalier.

28

12. december 2013 Visdom og gamle arkivalier Festskrift med fokus på administrationshistorie og arkivaliestudier kommer både omkring politiarkiver, tinglysningsvæsen, psykiatri, retsopgøret 1945-60 og mange andre emner. Visdom og gamle arkivalier er på 294 sider og koster 200 kr. Bestilling via Rigsarkivet på mailbox@ra.sa.dk. 10. januar 2014 Få hjælp til din slægtsforskning af frivillige vejledere på Rigsarkivet Nu kan nye slægtsforskere få hjælp af frivillige vejledere hver tirsdag i tidsrummet fra kl. 10 til kl. 14 på Rigsarkivet. Et nyt samarbejde mellem foreningen DIS-Danmark og Rigsarkivet betyder, at et forsøg med frivillig vejledning på Rigsarkivet nu har set dagens lys. 14. januar 2014 Da kanonkugler tvang Danmark-Norge til skilsmisse I dag, på 200-årsdagen for tabet af Norge, åbner Rigsarkivet en ny udstilling, der går tæt på et af danskernes store traumer. Danmarkshistoriens største nederlag kan genopleves på Rigsarkivet. I en ny udstilling kan du komme tæt på katastrofen i 1814, hvor kong Frederik 6. blev tvunget til at afgive Norge til svenskerne. Efter 400 år i samme stat blev danskere og nordmænd skilt ad, og i Danmark har vi ikke været de samme siden. Læs pressemeddelelserne fra Statens Arkiver i fuld længde på www.sa.dk.

Grundlovsjubilæum Folketingets grundlovspulje

I 2015 kan Danmark fejre 100-året for grundloven af 1915, der blandt andet gav kvinder stemmeret. Med Grundlovsrevisionen var demokratiet ikke længere forbeholdt de få, og i dag præger principperne om ligeværd, lige rettigheder og demokratisk deltagelse på den ene eller den anden måde alle danskeres hverdag. Grundlovsjubilæet i 2015 er således en stor national begivenhed, som giver anledning til at fejre demokratiet og til at sætte fokus på dets udvikling og på demokratisk deltagelse. Som et led i markeringen af grundlovsjubilæet i 2015 har Folketinget afsat 3 mio. kr. til en tilskudspulje, som administreres af Dansk Folkeoplysnings Samråd, og som har udsendt følgende opfordring: Kære formand og leder Vil I være med til at markere grundlovsjubilæet i 2015? Folketinget har afsat 3 mio. kr. til en ny, offentlig tilskudspulje, der støtter aktiviteter i anledning af jubilæet. Som organisation, forening eller offentlig institution har I nu mulighed for at søge om tilskud fra puljen. Pengene gives til aktiviteter, der fejrer grundlovsjubilæet ved at oplyse og skabe debat om demokratiets udvikling, om de grundlovssikrede rettigheder og om vigtigheden af at fremtidssikre demokratiet. Grundlovspuljen kan søges af alle statslige, regionale, kommunale og selvejende institutioner, hvis formål er oplysning og formidling, og af alle typer organisationer og foreninger, samt kommuner og regioner. Tilskud fra grundlovspuljen kan anvendes til aktiviteter, der: o o o o

fejrer jubilæet den 5. juni 2015 formidler grundlovsændringens betydning i det danske demokratis historiske udvikling forklarer grundlovens betydning for borgerne på en vedkommende og lettilgængelig måde undersøger eller eksperimenterer med, hvordan der kan skabes nye demokratiformer, og/eller hvordan man fremtidssikrer demokratiet.

Første ansøgningsrunde til grundlovspuljen løber fra den 25. februar til den 25. april 2014 og er forbeholdt projekter og aktiviteter, hvor der søges om tilskud på mere end 100.000 kroner. I første ansøgningsrunde kan op til to tredjedele af puljemidlerne uddeles. Til efteråret vil det være muligt at søge tilskud til mindre aktiviteter og projekter. Anden ansøgningsrunde er fra den 1. august til den 1. november. Alle typer af projekter og aktiviteter kan søge i denne ansøgningsrunde, men mindre aktiviteter og projekter vil blive prioriteret. Mere information om grundlovspuljen, herunder de nærmere kriterier og ansøgningsproceduren, findes på www.grundlovspuljen.dk, hvor illustrationer m.m. også er hentet. . Yderligere oplysninger Flemming Gjedde / Helle H. Bjerregård, DFS, via info@grundlovspuljen.dk, tlf. 3840 1915.

29

Kredsmøde 2014 Kredsmøde 2014 afholdes lørdag, den 5. april kl. 10 – 16 i SLA’s lokaler, Andkærvej 19, Vejle. Tilmelding bedes foretaget elektronisk på www.danskearkiver.dk, på e-mail sla@lokalarkiver.dk eller på sekretariatets telefon 7584 0898. Tilmeldingsfrist: 31. marts 2014. Deltagelse er gratis for SLA’s medlemmer. Program: 10:00 Ankomst, velkomst, kaffe/te og brød 10:15 Status på Arkibas Jørgen Thomsen, formand for SLA og Arkibas ApS 10:30 Klargøring Dorthe Søborg Skriver, direktør i Arkibas ApS 11:15 Strække-ben pause

www.arkibasudvikling.dk

11:30 CopyDan – samarbejdsaftale med ODA – kulturstatistik m.m. Jørgen Thomsen, formand for SLA og Arkibas ApS 12:00 Frokost

13:00 Nyt fra arkiverne, hvor arkiverne opfordres til at tage ordet og dele oplevelser og initiativer med deltagerne. Ønske om indlæg bedes sendt til sekretariatet sammen med tilmeldingen og et kort notat om indholdet afleveret ved kredsmødet til brug for den efterfølgende reportage i OmSLAget. Svend-Erik Christiansen, SLA’s styrelse 14:00 Kaffe/te og kage 14:30 Forbrydelsens ansigt. Portrætter af den kriminelle underverden 1850-1920 (fortsætter efter pausen) Siden 1850 har fotografiet været et centralt led i politiets efterforskningsarbejde. Forbryderbillederne giver et sjældent glimt af den kriminelle underverden i en tid, hvor det ellers var forbeholdt velhavere at lade sig fotografere. De er repræsentanter for den første praktiske anvendelse af fotokameraet i Danmark, og de udgør samtidig et forvarsel om nutidens identifikations- og overvågningssamfund. I foredraget vil professor Poul Duedahl ved Historiestudiet på Aalborg Universitet vise udvalgte forbryderbilleder og fortælle om baggrunden for, at vedkommende blev fotograferet. Billederne viser nemlig noget om, hvor langt der er fra forbryderstereotyperne til det enkelte individ. Faktisk er det ofte en overraskende og lærerig historie, som førte til, at den portrætterede kom på kant med straffeloven og havnede i politiets blitzlys. Det ved vi. For til ethvert billede hører nemlig hundredvis af håndskrevne sider i form af politirapporter, domstolssager og fængselsarkivalier. Dokumenter, som langt om længe er blevet tilgængelige.

Tekst og billede hentet på historie-online.dk Tekst og billede: Poul Duedahl

Poul Duedahl, forfatter og professor med særlige opgaver, ph.d. 15:15 Kort strække-ben pause 16:00 Afslutning

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

30

Modulkurser 1. halvår 2014 Modulkurser, der udbydes af kredse, samvirker og kommuner Arkivsamvirket i Ringkøbing-Skjern Kommune Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 8. febr. og 8. marts 2014 kl. 09:00 – 15:00 (2 lørdage) Sted: Rådhus Hallen Ringkøbing-Skjern Rådhus, Ved Fjorden 6 Ringkøbing Frokost: Medbring selv madpakke og drikkevarer Pris: 300 kr. for medlemmer af Arkivsamvirket i Ringkøbing-Skjern Kommune 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Jens Lindby e-mail: info@oekovin.dk Tlf.: 9737 6287 Seneste tilmelding: 3. februar 2014

Paraplyen, Lokalhistoriske Foreninger og Arkiver i Kalundborg Kommune Modul 4: Lokalarkivets forhold og omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 26. febr. og 12. marts 2014 kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Raklev Sognegård Elledevej 59, Kalundborg Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Anne Christensen e-mail: anvil@mail.dk Tlf.: 5885 5173 Seneste tilmelding: 18. februar 2014

Paraplyen, Lokalhistoriske Foreninger og Arkiver i Kalundborg Kommune Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: Efteråret 2014

SLA Fyn Modul 1 dag 2: Lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 15. marts 2014 kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesterågade 60, Nr. Broby Pris: 250 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: hansod@email.dk Tlf.: 2536 3129 Seneste tilmelding: 10. marts 2014

SLA Fyn Modul 4 dag 1: Lokalarkivets forhold og omverdenen Tid: 15. marts 2014 kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Øvrig information – se SLA Fyn overfor.

LASS, Sønderjylland Modul 4: Lokalarkivets forhold og omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 29. og 30. april 2014 kl. 09:00 – 15:00 (Tirsdag/onsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv madpakke. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Afregning: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 15. april 2014

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

31

Kurser og seminarer 1. halvår 2014 Arkivuddannelsen Arkivuddannelsen er blevet justeret. Læs mere på side 20 inde i bladet. Uddannelsens regler og anbefalinger for arkivledere og -medarbejdere er uforandrede. Læs vedlagte oversigt. Deltagelsen i arkivuddannelsen er stor som aldrig før. Alene på arkivuddannelsen talte antal kursusdage 1.059 dage i 2013 – en fremgang på 56% i forhold til 2012, der talte 678 kursusdage. Diplomer udstedes, når arkivuddannelsens fem moduler er gennemført. I 2013 udstedte vi 39 diplomer og året inden 21 diplomer. Ved årsskiftet havde i alt 90 arkivledere og –medarbejdere gennemført arkivuddannelsen. TAK til alle bidragydere, der gør det muligt at gennemføre arkivuddannelsen i det omfang!

Modulkurser, der udbydes af SLA Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 13. og 20. marts 2014 (2 torsdage) Sted: Historiens Hus, Odense Klosterbakken 2, Odense Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 4. marts 2014

Modul 3: Billeder I og II Tid: 31. marts og 7. april 2014 (2 mandage) Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, Ringsted Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 20. marts 2014

Arkibas- og billedscanningskurser Arkibas 4 kurser neddrosles i 2014, men afholdes på opfordring. Arkibas- og billedscanningskurser Tid: kl. 10 – 16 med kaffe og brød fra kl. 09:45 Sted: SLA’s sekretariat Andkærvej 19, Vejle Pris, Arkibas kurser: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 700 kr. for andre Pris, scanning: 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 350 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk

Planlagte Arkibas- og billedscanningskurser: Billedscanning: den 1. april (tirsdag) Udvidet Arkibas 1: den 2. april (onsdag) Udvidet Arkibas 2: den 3. april (torsdag) Hold også øje med: www.danskearkiver.dk

Seminarer LANA, Nordjylland Kassation – smid det ud – hvorfor og hvordan? Tid: 7. marts 2014 kl. 10 – 14 (fredag) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv madpakke Pris: 100 kr. for medlemmer af LANA 300 kr. for SLA og ODA medlemmer Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 3. marts 2014

Museumstjenesten og SLA Materialelære – bevaring og materialer Tid: 25. marts 2014 kl. 10 – 14 (tirsdag) Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feibergs Vej 7, Åbyhøj Pris: 300 kr. for SLA og ODA medlemmer Tilmelding: SLA’s sekretariat elektronisk på www.danskearkiver.dk Seneste tilmelding: 18. marts 2014 Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

32