OmSLAget
SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver
Den 31. januar 1913 blev det vedtaget på et borgermøde at danne et Historisk Udvalg, det, der i dag hedder Aastrup Sognearkiv. Her ses protokollen fra mødet, hvor man kan læse debatten og argumenterne for oprettelsen af udvalget. Foto: Rasmus Willaing Lock. Aastrup Gade omkring 1910. Til højre havde både Aastrup Sparekasse og telefoncentralen til huse, samtidig beboedes huset af fotografen Sørine Andersen, der havde atelier i baghaven. I dag har arkivet til huse i den højre del af huset.
Årgang 2013 nr. 4
Indhold Side 3
Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen
Side 5
Danmarks ældste lokalarkiv fylder 100 år Af Richard Bøllund
Side 6
Side 9
Arkivportræt nr. 17 100 års jubilæum og Danmarks ældste lokalarkiv Af Rasmus Willaing Lock Post & Tele Museum, portrætdatabase og telefonbogssamling Af Eva Wistoft Andersen
Side 10 Klargøring af Arkibasdata Af Dorthe Søborg Skriver Side 12 SLA årsmøde og generalforsamling den 5. oktober 2013 Af Karin Suhr Rasmussen og Tine Perlt
Side 14 Lokalarkiver opfordres til at sætte fokus på bygningskulturen Af Iniz Tvillinggaard og Karen Margrethe Olsen
Side 23 Efterlysning Oxford-gruppebevægelsen i Danmark i 1930’erne Af Ida Willert
Side 16 Arkivernes Dag den 9. november 2013 Af Karl Gregersen, Kirsten Kristoffersen og Frida Suzuki
Side 24 Ris og ros til SLA’s hjemmeside Af Jens Åge S. Petersen
Side 18 Opgørelse og opfordring om Arkivernes Dag 2013 Side 18 Årsmøde 2014 Side 19 Arkiivportræt nr. 18 Arkivet i bibliotekets organisation Af Rasmus Willaing Lock Side 22 Efterlysning ”Sikkerhed!” på Danmarks Jernbanemuseum Af Gitte Lundager
Side 26 Smid det ud! Eller ”kunsten at skære ind til benet” Af Jens Åge S. Petersen Side 28 Pressemeddelelser Statsbiblioteket og Statens Arkiver Side 29 LFF kursus Af Bente Jensen Side 30 SLA meddelelse 2014 medlemskontingent til SLA Af Hanne Hauge Side 31 Modulkurser, 1. halvår 2014 Side 32 Modulkurser og seminarer 1. halvår 2014
SLA mødekalender 2014 4. og 5. oktober
SLA årsmøde og generalforsamling, Park Hotel Middelfart
Uddannelseskalender 2014
Kursusaktiviteter - se side 31 og 32 og www.danskearkiver.dk
13. og 20. marts
31. marts/7. april
Modul 3, Ringsted
26. febr./12. marts
Modul 2, Odense
Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 14. og 28. januar 24. og 31. januar
Modul 2, Årre Modul 2, Åby
15. marts
Modul 4, Raklev Modul 1 dag 2, Nr. Broby
1. februar
Modul 4 dag 2, Rask Mølle
15. marts
Modul 4 dg 1, Nr. Broby
8. febr./8. marts
Modul 3, Ringkøbing
29. og 30. april
Modul 4, Aabenraa
Efteråret
Modul 2, Raklev
Foråret
Materialelære, Åbyhøj
Seminarer 7. marts
Kassation, Skørping
Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinære medlemmer:
Ekstraordinære medlemmer:
155-01 Dragør Lokalarkiv, Dragør Kommune 13-10 Katolsk Historisk Arkiv, København 766-18 Korning Lokalhistoriske Forening, Hedensted Kommune
OmSLAget ISSN nr. 1903-0541
Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 550 arkiver i Danmark: 502 ordinære og 48 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk og www.lokalarkiver.dk
Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Margit Nielsen Kontorassistent: Kirsten Dalsgaard Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk
2
Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail: eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk
Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv
Et af de billeder, der ledsagede Arkibasansøgningen: Soldater på vagt ved Prinsens Port i Fredericia ca. 1910. Foto af stabssergent W.J.H. Storm, Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
Tirsdag, den 24. september var en glædens dag for alle os i lokalarkivverdenen. Til sekretariatet i Vejle kom der brev fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal: Fonden havde bevilget 1,8 mill. kr. til udvikling af lokalarkivernes registreringsprogram og formidlingsplatform, kort sagt til udviklingen af Arkibas 5 og arkibas.dk
opgaven selv, men her var det så, at A.P. Møller Fonden trådte til. Det var rigtigt stort, og vi er rigtigt taknemmelige for støtten.
For at sige det lige ud, så var det en rigtig tung sten, der faldt fra mit hjerte: Nu havde vi for længst haft møder med medlemmerne og blandt særligt ihærdige for at få lavet kravene til udviklingsarbejdet, og i 2011 havde vi indhentet tilbud fra tre professionelle IT-firmaer, og vi havde endda valgt det firma, som vi gerne ville betro opgaven. Men vi var gået i stå i forhold til finansieringen af projektet, som alt i alt kommer til at stå os i ca. 2,7 mill.kr.
Den gode nyhed blev efter aftale med Fonden offentliggjort i forbindelse med SLA’s årsmøde og gene-ralforsamling først i oktober, og lettelsen og glæden var da også til at mærke i det forum. Det er bestemt ikke en hverdagsbegivenhed, at årsmødedeltagerne ligefrem klapper under formandens beretning. Efter årsmødet har meddelelsen også fundet vej til pressen, og medlemsarkiverne og Arkibasbrugerne er blevet orienteret ad de gængse kanaler – og vi kan vist godt indrømme, at pengene kom fem minutter i tolv: Det er ikke muligt at installere Arkibas 4 på pc’ere med Windows 8.1-styrestystemet, og det fortæller vist bedre end noget, at det nuværende program er ved at nærme sig sin udløbsdato.
Efter et afslag fra Kulturministeriet i december 2012 var stemningen ret tæt på nulpunktet, for det var vores vurdering i SLA og bestyrelsen for Arkibas ApS, at vi økonomisk set ikke kunne løfte
Under alle omstændigheder har det været en fornøjelse at være med til at sprede det glade budskab om donationen fra A.P. Møller Fonden og at se, at årsmødedeltagerne syntes, det var ok, at vi fra styrelsens 3
side kom med forslag om en ekstraordinær kontingentforhøjelse og samtidig annoncerede, at prisen for Arkibaslicenserne også ville blive forhøjet for 2014. SLA og Arkibas vil med disse skridt gerne tydeliggøre, at vi/medlemmerne bakker fuldt op om projektet, som nu er ved at blive løbet i gang, og som I vil kunne følge i de næste numre af OmSLAget. Direktøren for Arkibas ApS, Dorthe Søborg Skriver, har allerede en artikel i dette nummer af OmSLAget om de aktiviteter, der skal i gang på klargøringsområdet – og vi kan da også allerede nu sige, at der hurtigt vil blive skruet ned for undervisningen i Arkibas 4. Til gengæld vil vi i stedet tilbyde orientering om fornuftige skridt på klargøringsområdet rundt omkring i landet i 2014. Og når udviklingsprojektet nærmer sig sin afslutning, vil der formentlig blive tale om en rigtigt hektisk fase med efteruddannelse af Arkibasbrugere. Også det bliver en spændende udfordring – og da jeg forleden var til møde med godt 30 arkivfolk i LASA på Stubbekøbing Bibliotek, var det tydeligt, at der var en rigtig god stemning omkring de kom-
Ved Lindøværftets indvielse viser (til højre) værftsdirektør E. Ringsted en model af værftet til statsminister H.C. Hansen, skibsreder A.P. Møller og forbundsformand for Dansk Smede- og Maskinarbejder Forbund, Hans Rasmussen november 1959. Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv.
mende udfordringer – og mange gode ideer til, hvordan vi også tackler medlemmernes forståelige ønsker om kursusvirksomhed i relation til det nye Arkibas 5. Som antydet ovenfor valgte vi, da vi i juli måned sendte en ansøgning til A.P. Møller Fonden at søge om to tredjedele af det beløb, vi regner med, at udviklingsprojektet vil koste. Dermed havde vi også signaleret, at vi ville gøre alt for at dække resten selv – og man kan så spørge: Ja, men hvad skal pengene dog bruges til? Svaret er ganske enkelt: Det beløb, vi får fra Fonden, går til at dække størstedelen af regningen fra udviklingsfirmaet, Ditmer a-s fra Aarhus, mens de midler, vi selv stikker i projektet, først og fremmest går til at sikre, at vi har en projektorganisation, der kan matche de udfordringer, vi undervejs vil få fra firmaet. Og her har det vist sig så heldigt, at rigtigt mange Arkibasbrugere, som vi har kontaktet, har vist sig villige til at indgå i projektarbejdet i et eller andet omfang. Der vil blive etableret en frikøbsordning i forbindelse med projektarbejdet, og der vil i øvrigt også blive oprettet en række testgrupper undervejs, som vi håber, mange vil melde sig
til – nærmere følger om dette. De Arkibasbrugere, der skal indgå i projektorganisationen, er enten undervisere eller brugere på højt niveau – eller de kan bidrage med erfaringer fra andre IT-projekter. Og de repræsenterer både SLA-arkiver og ODA-arkiver og store og små arkiver. Når den præcise sammensætning af gruppen kendes – efter et møde i Vejle den 25. november – vil der blive informeret om det i et nyhedsbrev og på Arkibasforsiden. Allerede den 31. oktober havde vi et indledende møde med Ditmer a-s, hvor vi blev præsenteret for de to medarbejdere, som fra firmaets side skal stå for arbejdet. Ditmer har tidligere blandt andet lavet modstandsdatabasen for Frihedsmuseet og også haft andre opgaver inden for det kulturelle område, og noget af det første, der blev aftalt, var, at de to udviklere skal have et endagskursus i arkivregistrering, så de også på den måde ved, hvad det er, de nu skal have fingrene i. Arbejdet med udviklingen vil reelt begynde umiddelbart efter nytår, og vi vil lægge enorm vægt på, at den tidsplan, Ditmer har stillet os i udsigt, og som handler om max. 12 måneders udviklingsfase, bliver overholdt. Derfor vil projektorgani4
sationens kerne også skulle have ret vide fuldmagter til at træffe beslutninger i samarbejdet med firmaet – vi kan ikke have, at udviklerne undervejs kommer til at mangle besked om vore ønsker – og det, som Arkibasbestyrelsen skal ind over, vil først og fremmest være det, som måtte ligge ud over firmaets tilbud fra 2011, og som dermed kan tænkes at koste ekstra. Undervejs i arbejdet vil den oprindelige projektbeskrivelse som udgangspunkt blive fulgt nøje – men ikke så slavisk, at nye funktionaliteter ikke kan tænkes ind. Noget kan jo være blevet lettere siden 2011 og måske også billigere at implementere. Andet kan have vist sig unødvendigt – og atter andre ideer er måske bare helt nye. Vi kan ikke love at gennemføre alle nye ideer. Nogle af dem må sikkert vente til efter præsentationen af Arkibas 5 og arkibas.dk – også af økonomiske grunde – men vi kan love at sætte alle kræfter ind på alle led i vores organisation. Det er en gensidig forpligtelse og en udfordring, som vi glæder os til at tage op. De bedste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår til alle.
Danmarks ældste lokalarkiv fylder 100 år Af Richard Bøllund, arkivkonsulent for Sydvestjyske Arkiver Foto: Richard Bøllund
Arkivleder Olga Pedersen med arkivets ”dåbsattest” – protokollen som bevidner oprettelsen af Aastrup Sognearkiv tilbage i 1913.
Denne raritet fra Aastrup Sognearkiv - en 70 år gammel flæskesteg i et henkogningsglas – blev udstillet i dagens anledning.
Med flag og blomster dukkede Hanne Hauge fra SLA’s sekretariat op og overrakte arkivleder Olga Pedersen et gavebevis til SLA’s kurser.
Flaget var hejst og satte kulør på den grå efterårshimmel, da Aastrup Sognearkiv lørdag den 2. november havde inviteret til 100 års fødselsdag på Hotel Glejbjerg. Arkivet, som ligger i Vejen Kommune mellem Kolding og Esbjerg, må være landets ældste lokalarkiv og havde til jubilæet medbragt protokollen, som dokumenterer, at arkivets oprettelse kan spores helt tilbage til år 1913. Til at tage imod de mange gæster, som væltede ind i en lind strøm, stod arkivets leder Olga Pedersen, der om nogen må betegnes som en lokalhistorisk ildsjæl. Med stor entusiasme og flid har hun foruden at drive Aastrup Sognearkiv gennem en lang årrække stået i spidsen for Lokalhistorisk Samfund for Ribe
Jubilæet blev et stort tilløbsstykke med deltagelse af venner og bekendte af lokalarkivet, arkivkolleger, borgmester og øvrige politikere.
Amt. Gennem adskillige udgivelser og via undervisning og foredrag er Olga Pedersen desuden en person, der på fremragende vis også formår at videregive af sin store erfaring og viden. I forbindelse med jubilæet havde arkivet lavet en udstilling, hvor det vel nok største tilløbsstykke var en flæskesteg i et henkogningsglas fra 1943. Et sjældent syn på et lokalarkiv, hvis nogen steder overhovedet, og selv om tanken, om den nu skulle serveres i forbindelse med 100 års jubilæet, var blevet luftet, forblev glasset klogeligt nok uåbnet. Til lejligheden havde hotellet i øvrigt fremtryllet en buffet bestående af ”tapas” - eller ”pindemadder” som Olga Pedersen foretrak at kalde det. 5
Mens folk fortsat strømmede til, blev der holdt taler af formanden for arkivsammenslutningen Sydvestjyske Arkiver, formanden for Arkivsamvirket for Vejen Kommune samt borgmesteren for Vejen Kommune. Andre lokale politikere var ligeledes mødt op for at fejre arkivet eller for at vise ansigtet forud for det forestående kommunalvalg. Selv om arkivleder Olga Pedersen henviste til en nylig undersøgelse om velpolstrede kommunekasser, var der dog ikke udsigt til (valg)løfter om flere penge til arkiverne. Alligevel blev det en god dag, hvor alene det store fremmøde vidner om solid opbakning til Danmarks ældste lokalarkiv.
Arkivportræt nr. 17
100 års jubilæum og Danmarks ældste lokalarkiv
Beboerne i Aastrup Sogn vedtog for 100 år siden, at lokalhistorien i sognet skulle styrkes og oprettede derfor Historisk Udvalg, der med tiden blev til Aastrup Sognearkiv. Nu har arkivet netop fejret sit 100 års jubilæum med en reception på Hotel Glejbjerg. Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv
Glejbjerg Hotel, opført i 1916, da jernbanen kom til Glejbjerg.
Arkivets 100-årige historie Aastrup Sognearkiv eller rettere Historisk Udvalg, som det hed i de første mange leveår, blev oprettet ved et borgermøde den 31. januar 1913 i Glejbjerg Forsamlingshus. Her talte gårdejer Hans Laugesen, Grene, om vigtigheden og betydningen af at have en lokalhistorie og have kendskab til tidligere beboere i ens ejendom og i lokalområdet samt kendskab til sin slægts historie. Som eksempel på dette sagde Hans Laugesen: ”Som regel ved man en del om bedsteforældrene, men oldeforældrenes liv og virke er for de fleste noget ganske ukendt. Spørger man derimod en dygtig landmand ud om den ko eller
den hest, kan han som regel give besked om dens stamtavle helt til tip-tipoldeforældre”. Dette mente Hans Laugesen ikke kunne være rigtigt, og han opfordrede derfor til oprettelsen af en ”sognehistorisk bevægelse”. Forslaget mødte bred opbakning blandt de fremmødte til mødet, og der blev nedsat et Historisk Udvalg bestående af den til en hver tid siddende sognerådsformand og fire interesserede borgere, heriblandt Hans Laugesen. Udvalget fik til opgave at indsamle lokalbefolkningens erindringer både om slægternes og ejendommenes historie. I den efterfølgende tid indsamlede udvalget materiale, som blev opbevaret på Aastrup Præstegård. 6
Materialet blev dog senere flyttet hjem til udvalgets mangeårige formand, Niels Peder Frandsen. Da Knud Høgsbro Østergaard i 1935 blev sognepræst i Aastrup Sogn, blev samlingen flyttet tilbage til Aastrup Præstegård, der, siden samlingen var der sidst, nu havde fået installeret en brandsikker boks. Knud Høgsbro Østergaard indsamlede i sin tid som præst i Aastrup meget materiale til samlingen, og med tiden var det stort set kun ham, der arbejdede med at indsamle og registrere. Historisk Udvalg lå i en årrække lidt brak. I 1970 gik Høgsbro
Aastrup Kro, opført i 1854 og nedlagt som kro umiddelbart efter, at afholdsbevægelsen i 1914 købte retten til at udskænke spiritus på stedet Foto: Sørine Andersen, Aastrup Sognearkiv.
Glejbjerg Station, opført i 1916, da jernbanen Grindsted–Brande blev åbnet.
Østergaard på pension og fraflyttede præstegården, men han tog samlingen med sig og opbevarede den hjemme hos sig selv indtil 1980, hvor arkivets nuværende leder, Olga Pedersen, var med til at genoplive Historisk Udvalg og ændre dets navn til Aastrup Sognearkiv, og nu fik arkivet en bestyrelse på fem medlemmer. I Olga Pedersens første år som leder havde hun samlingen i sit eget hjem, men den voksede støt og krævede hurtigt mere plads. Det blev nu muligt gratis at låne DLG’s gamle bestyrerbolig i Grene, og Holsted Kommune betalte for vand og varme. Forholdene i den gamle bestyrerbolig var dog langtfra optimale, der var blandt andet store rotteproblemer i bygningen. I 1992 lykkedes det arkivet ved hjælp af en indsamling blandt sognets beboere og et rente- og afdragsfrit lån fra Holsted Kommune at købe huset på Borgergade 121, hvor man har holdt til lige siden. Aastrup Sognearkiv er i dag en selvejende institution, der siden kommunesammenlægningen i 2007 har modtaget økonomisk støtte
fra Vejen Kommune. Herfra ydes støtte til de 16 arkiver i Vejen Kommune, der alle får dækket deres faste udgifter via tilskuddet. Det resterende beløb fordeles mellem arkiverne via arkivet i Rødding. Aastrup er det eneste af arkiverne i Vejen Kommune, der ikke har en lokalhistorisk forening i ryggen.
endnu ikke er indtastet, blandt andet arkivets fotosamling. Arkivleder Olga Pedersen håber, at arkivet en dag kan få bevilget midler til at få tastet de næsten 5.000 gamle SLA-billedregistreringskort ind i Arkibas, da den opgave er så omfangsrig, at arkivets frivillige ikke kan overkomme den foreløbig.
I starten af november i år fejrede Aastrup Sognearkiv sit 100-års jubilæum med en reception på det lokale Hotel Glejbjerg. Til receptionen havde man indbudt gæster fra lokalsamfundet og fra museums- og arkivverdenen. De indbudte gæster kunne ved receptionen opleve udstillingen Anden Verdenskrig i Aastrup Sogn, som arkivet havde udarbejdet i anledning af jubilæet, samt fremvisningen af et udsnit af arkivets billedsamling på storskærm.
Hvert andet år deltager Aastrup Sognearkiv i julemessen i Glejbjerg Hallen med en udstilling, men da arkivet i år fejrer sit 100års jubilæum, har man ikke kunnet afsætte tid til at deltage i år. I stedet viste man som nævnt udstillingen Anden Verdenskrig i Aastrup Sogn til jubilæumsreceptionen.
Arkivets arbejde og dagligdag Den første og den tredje torsdag i hver måned mødes en gruppe på tre frivillige i arkivet for at registrere arkivalier og billeder. En del af arkivets materiale er tastet ind i registreringsprogrammet Arkibas, men der er stadig en stor del, der 7
Aastrup Sognearkiv har ikke sin egen hjemmeside, men er så heldige at få lidt spalteplads på siden www.glejbjerg.dk, der er en borgerside for de beboere, der bor i Glejbjerg og omegn, eller andre, der er interesseret i lokalområdet. På hjemmesiden kan man læse lidt om arkivet og dets arbejde samt åbningstider og kontaktoplysninger, derudover skriver Olga Pedersen, når hun har tid, små artikler om lokalområdet, som bliver lagt ud
østeuropæiske flygtninge. I forbindelse med julen 1945 inviterede sognepræst Knud Høgsbro Østergaard flygtninge med til julegudstjenesten i Aastrup Kirke. Som tak for denne gestus gav de præsten en samling papirklip af H.C. Andersens eventyr, som de havde lavet af mørklægningsgardiner fra deres flygtningelejr. Arkivet har i dag kopier af disse papirklip i sin samling. Arkivleder Olga Pedersen bag sit skrivebord på arkivet. Olga har været ved arkivet siden 1980. Foto: Rasmus Willaing Lock.
på hjemmesidens forside, hvilket er meget populært blandt sidens brugere. Olga Pedersen har i tidens løb skrevet flere bøger og artikler om arkivets lokalområde.Hun har f.eks. skrevet om Aastrup Sogn i det 20. århundrede, hvor man ud over at kunne læse om sognets historie kan se billeder af alle gårde og huse i sognet, fotograferet af Claus Wentzel. Sammen med billederne af gårde og huse kan du også læse, hvem der har ejet ejendommene op igennem tiden. Skatte og gode historier fra arkivets gemmer En af Aastrup Sognearkivs største arkivskatte er gårdejer Poul Andersens dagbøger fra perioden 1863 til 1907. Poul Andersen var en fremtrædende mand i Aastrup, han var i flere omgange sognerådsformand, gårdejer, sparekassebestyrer, grisevejer, postekspeditør og fotograf, og med sin ejendoms placering ud mod Aastrup Gade havde han rig mulighed for at følge med i livet i den lille by og skrive om det i sine dagbøger. Dagbøgerne giver en unik mulighed for at følge dagligdagen og udviklingen fra det gamle bondesamfund, hvor man stort set var selvforsynende og kontakterne primært var inden for sognet, til et nyt samfund med stadig
flere kontakter til en større verden. Etableringen af jernbanestrækningen fra Lunderskov til Varde, der åbnede i 1874, var den vigtigste enkeltbegivenhed i dette forløb. Poul Andersens interesse for fotografering videregav han til sin datter, Sørine Andersen, der fra 1906 til 1918 arbejdede som professionel fotograf i området, hvor hun blandt andet fotograferede lokalområdet, bygningerne og personerne. I 1918 stoppede hun som fotograf for at blive leder af telefoncentralen i byen. Sørine Andersens billeder har haft en stor betydning for arkivet, som har omkring 2.500 af hendes glasnegativer, hvoraf man har fået fremkaldt de bedste. Billederne har arkivet flittigt brugt i forbindelse med publikationer og udstillinger. Blandt Aastrup Sognearkivs arkivalier kan man også finde materiale om den tyske ”flyveplads” i Nørre Aastrup fra besættelsestiden. Tyskerne oprettede under besættelsen en lyttepost i Nørre Aastrup, men for at de allieredes flyvere ikke skulle opdage den, opførte de nogle barakker og satte en flyvemaskineattrap op, i håb om at de allierede ville forveksle lytteposten med en flyveplads. Efter krigen blev barakkerne 1945-1946 brugt til at huse 8
Arkivets samling indeholder også andet end de almindelige arkivalier og billeder, man har f.eks. for år tilbage fået indleveret en henkogt flæskesteg. Tilbage i 1943 var der nogle lokale i Aastrups naboby, Agerbæk, der i ly af natten fik slagtet nogle grise uden om kontrollen. En flæskesteg fra slagtningen blev efterfølgende henkogt med henblik på at gemme den til krigens afslutning, hvilket man så kunne fejre med et festmåltid, men da befrielsen kom to år senere, var der ikke afsætning på den henkogte flæskesteg. Stegen fik dog lov til at stå, indtil den blev afleveret på arkivet. Glasset, flæskestegen er opbevaret i, har ikke været åbnet, siden den blev kogt, så stegen er ikke gået i forrådnelse. Det er de færreste arkiver, der kan prale af at have 100-års jubilæum og have en 70 år gammel flæskesteg i samlingen! Fakta om arkivet Aastrup Sognearkiv Borgergade 121 6752 Glejbjerg Åbningstider: 1. og 3. torsdag i måneden 15.30-17. Arkivets tlf. 75 19 85 69 Arkivleder: Olga Pedersen Tlf. 75 19 82 80 Mail: aastrupsognearkiv@gmail.com Hjemmeside: www.glejbjerg.dk
Post & Tele Museum, portrætdatabase og telefonbogssamling Af Eva Wistoft Andersen, museumsinspektør, cand.mag., Post & Tele Museum
og inden for telefonselskaberne, men der er også gæster, der benytter vores store samling af gamle telefonbøger eller vores samling af Kraks Vejvisere til at finde relevante oplysninger. Det er særligt med disse gæster i tankerne, at vi nu har forbedret indholdet på vores hjemmeside, så nogle søgninger kan foretages digitalt hjemmefra. Følger du webadressen på bogmærket, www.pttmuseum.dk ankommer du på museets hovedside. Her skal du trykke på fanen ”Samlinger & bibliotek”, og nu udfolder de nye muligheder sig. Slægtsforskning Første stop må være fanen ”slægtsforskning”. Her har vi lavet en række forslag til, hvordan vi vil anbefale, at man griber sin søgning efter aner an i vores samlinger. Vi henviser både til hjemmesidens indhold og til bøger og tidsskrifter, der befinder sig på vores bibliotek. Noget af det, vi henviser til, er forskellige digitaliserede registre på hjemmesiden.
Hvem søger du? Gå på opdagelse i Post & Tele Museums store portrætdatabase og telefonbogssamling, som nu er blevet tilgængelige på nettet. Med det nye indhold på museets hjemmeside kan du hjemmefra arbejde med et udvalg af Post & Tele Museums samlinger, som udgør en guldgrube af oplysninger for slægtsforskere. Post & Tele Museum er jo først og fremmest Danmarks kommunikationsmuseum, men bagved udstillingerne gemmer der sig et anseligt arkiv og Danmarks mest omfattende fagbibliotek inden for post, telekommunikation og filateli. Vi har hvert år mange gæster, der besøger os i håb om at finde nogle oplysninger om deres aner. Det gælder både slægtsforskere med aner, der har været beskæftiget inden for post- og telegrafvæsenet
Billedarkiv Billedarkivet indeholder vores portrætdatabase, hvor vi til en start har registreret en af vores meget benyttede portrætsamlinger. Denne samling indeholder hovedsagligt portrætter af ansatte i Post & Telegrafvæsenet. Fortvivl ikke, hvis du ikke finder det portræt, du søger, for selv om databasen i skrivende stund indeholder omkring 2.250 personer, er det kun en lille del af Post & Tele Museums fotosamling. Telefonbøger Post & Tele Museums telefonbogssamling rummer et eksemplar af langt de fleste telefonbøger udgivet af de regionale telefonselskaber København Telefon Aktieselskab (KTAS), Jydsk Telefon Aktieselskab (JTAS), Fyns kommunale Telefonselskab (FKT), Lolland-Falster Telefonselskab og Bornholms Telefonselskab, men sliddet på bøgerne er stort, da de bruges dagligt af personale og gæster. 9
Derfor var det også lidt af en gave, da museet fra det tidligere telefonmuseum i Hellerup overtog en samling af mikrofilmede telefonbøger fra KTAS, Lolland Falster Telefonselskab og Bornholms Telefonselskab. Med allerede affotograferede telefonbøger var en scanning pludselig økonomisk mulig. Så det er de mikrofilm, der nu er blevet scannet, og løbende bliver lagt ud på hjemmesiden. Da forlægget er mikrofilm, kan man dog være uheldig at støde på sider, hvor teksten fremstår uklar og ulæselig. Dette skyldes, at kameraindstillingerne ved den oprindelige optagelse desværre ikke har været perfekte, men i de tilfælde har museet jo stadig de fysiske bøger stående. Forhåbentligt har denne korte gennemgang af vores hjemmeside givet dig lyst til selv at udforske mulighederne på siden. Vi vil løbende lægge mere indhold på siden og forbedre det, der allerede er der. God fornøjelse! Post & Tele Museum er Danmarks kommunikationsmuseum. På Post & Tele Museum opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt. Post & Tele Museum er en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives for tilskud fra stifterne og havde i 2012 over 240.000 gæster. Museets historie begyndte i 1913, da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. Post & Tele Museum vil gerne takke Alfred Goods Fond og Stibo Fonden for deres økonomiske støtte til digitaliseringen af telefonbøger, registre og portrætter.
Klargøring af Arkibasdata Af Dorthe Søborg Skriver, Arkibas
Herover ses et eksempel på en forkert og mangelfuld tekst i feltet kort resumé i en A-registrering. Det er ud fra teksten ikke muligt at afgøre, hvem der er arkivskaber, og hvem arkivalierne dermed omhandler. Hvis man på www.arkibas.dk møder den type tekster, når man søger efter en bestemt person på tværs af landet, så vil brugerne hurtigt løbe sur i søgearbejdet, for de ville hver eneste gang skulle klikke ind i den lange visning for at få alle informationerne vist og for dermed at kunne afgøre, om det er den person, de søger. Nederst ses samme registrering nu med teksten i det korte resumé lavet om til en mere brugervenlig tekst.
Med den glædelige nyhed om donationen fra A.P. Møller Fonden og udsigten til, at vi nu sandsynligvis om et årstid kan gå i luften med det nye registreringssystem – Arkibas 5 og formidlingsplatformen – www. arkibas.dk, så er det nu også blevet super aktuelt at begynde at klargøre arkivernes Arkibasdata. Klargøring er nødvendig i forhold Arkibas 5, hvor mangelfulde og forkerte data vil kunne skabe problemer i forbindelse med konverteringen, men i særdeleshed i forhold til formidlingsplatformen www.arkibas. dk, hvor alle data, som er sat til må publiceres eller må publiceres uden billede, vil blive vist. En del arkiver, som allerede nu viser deres data ved hjælp af Miniarkibas, har allerede gjort sig erfaringer med, hvordan deres Arkibasdata præsenteres på nettet, og hvilke tilretninger, der bør gøres, for at deres data præsenteres bedst muligt til ikke-arkivfolk. Hvorfor skal data tilrettes? De data, som pt. findes i Arkibas, vil skulle tilrettes af flere årsager, men mange af tilretningerne, skal foretages i de samme felter uanset årsagen.
Herover ses et eksempel på, hvordan hele beskrivelsesfeltet fra Arkibas 3 kan være konverteret med over i det korte resumé. Teksten i feltet bliver alt for lang og umulig hurtigt at skimme igennem. Her er det nødvendigt at korte teksten ned. Nederst er teksten kortet ned og fylder nu kun to linjer.
En af grundene til, at data skal tilrettes, kan være, at arkivet har fået konverteret data fra Arkibas 3 eller et andet system, hvor der er færre felter end i Arkibas 4. Det kan forårsage, at der i Arkibas 4 vil være tomme felter – også obligatoriske – eller at data fra et felt i Arkibas 3 er konverteret til flere felter i Arkibas 4. Der kan også være tale om konverteringsfejl, som ikke er blevet opdaget i forbindelse med selve konverteringen. Det kan f.eks. være manglende arkivtype i A-registreringer. En anden grund til, at data skal tilrettes, vil være, at der er programmeringsfejl i Arkibas 4, som bevirker, at nogle felter ikke bliver udfyldt korrekt. Det forekommer bl.a. ved oprettelse af A-registreringer, hvor en registrering bliver oprettet uden samlingstype, hvis man ikke benytter stjernen ved oprettelse. Endelig kan der være tale om forskellig eller decideret forkert registreringspraksis på arkiverne, som gør, at Arkibasdata fremstår forskellige eller mangelfulde, og dermed vil blive præsenteret på www.arkibas.dk på en uhensigtsmæssig måde. 10
Langt det største tilretningsarbejde kommer til at ligge hos arkiverne, men noget tilretningsarbejde vil også blive udført centralt fra vores side direkte i databasen. Arkivernes tilretningsarbejde Arkibas er oprindeligt udviklet som et internt arbejdsredskab til brug på arkiverne, og data i de enkelte felter bærer ofte præg af dette. Nu bliver data tilgængelige på nettet, og derfor skal vi som arkiver til at tænke over, hvilke informationer vi har stående i de felter, som bliver synlige, samt tage højde for, at informationerne kan afkodes af brugere uden for arkivverdenen og uden for vores eget lokalarkiv. Det arbejde, arkiverne selv skal varetage, handler derfor primært om individuel tilretning af data i de enkelte felter. Lad os tage et par eksempler. Feltet kort resumé er det første felt, man møder, når man søger i Arkibas. Her skal indholdet af en registrering præsenteres så kort, præcist og sigende så muligt. For meget tekst eller utilstrækkelig tekst vil gøre det svært at orientere sig i søgeresultatet. Det skal være muligt for brugeren meget hurtigt at skimme
Her ses et af de mange billeder, som vil blive tilgængelige med www.arkibas.dk. Billedet forestiller fiskerbåden Håbet, som sættes i vandet ved Vrist ca. 1910. Foto: Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre-Engbjerg.
sig igennem flere hundrede søgeresultater og få et klart billede af, hvad de forskellige registreringer indeholder. I konverteringen fra Arkibas 3 kan indholdet i beskrivelsesfeltet være kopieret til kort resumé, som dermed bliver for langt og teksttungt. Fjern overflødig information fra feltet eller flyt det til andre felter. Feltet kan også være udfyldt utilstrækkeligt og derfor ikke sige noget om, hvad man kan forvente at finde i registreringen. Dette skal naturligvis også rettes til. Se eksempler her på side 10. Beskrivelsesfeltet og i særdeleshed bemærkningsfeltet kan rumme informationer af intern karakter, som der bør ryddes op i. Disse to felter vil blive synlige på www. arkibas.dk og bør derfor kun indeholde faktuelle informationer om materialet. Informationer om giver, placering på arkivets hylder og oplysninger om, hvorfor materialet er klausuleret eller andre oplysninger, som ikke tåler dagens lys, f.eks. oplysninger om samarbejde med tyskerne under krigen og børn uden for ægteskabet mv., skal ikke stå her. De hører hjemme i journalen eller på relation- og historikfanerne i registreringen. Til brug for dette arbejde har vi i forbindelse med lanceringen af Mini-arkibas tilbudt arkiverne muligheden for at få en liste i form af et Excel-udtræk med teksten fra udvalgte felter i Arkibas. Dette vil lette arbejdet med at kigge indhold-
et af felterne i mange registreringer igennem. Denne mulighed står stadig til rådighed og er ganske gratis. Lister kan bestilles på www.arkibas. dk/mini-arkibas. Dette var kun et par eksempler på de typer af tilretning, som skal foretages, og vi vil derfor i løbet af kort tid begynde at lave små korte tilretningsvejledninger til de konkrete felter, som bl.a. vil kunne findes på forsiden af Arkibas, og som i løbet af det næste årstid vil blive bragt her i OmSLAget. Arkibas’ tilretningsarbejde Noget af tilretningsarbejdet vil blive foretaget af Arkibas direkte i databasen, og dette arbejde er vi så småt gået i gang med allerede. En af de ting, vi pt. arbejder på at rette op på, er registreringer uden samlingstype. Denne type fejl har arkiverne ikke selv mulighed for at rette, og alt rettelsesarbejde vil derfor blive udført ved hjælp af centrale kørsler direkte i databasen. En del af dette arbejde vil komme til at foregå, uden at arkiverne bliver involveret. Det gælder for de registreringstyper, hvor bogstav og samlingstype ligger fast – f.eks. Aog B-registreringer. For de registreringstyper, hvor bogstavet ikke ligger fast, og hvor arkiverne har brugt forskellige bogstaver, vil arkiverne muligvis blive bedt om at tage stilling til, hvilke samlingstyper de enkelte registreringer skal tildeles, hvis det ikke umiddelbart er indlysende for os. Det samme gælder 11
for de A-registreringer, som ikke er forsynet med arkivtype. En anden type tilretning, som vil blive foretaget centralt fra Arkibas’ side, er tilretning af billedfilnavne. De billedfiler, som uploades til Arkibas, skal navngives med præcis det samme nummer som den registrering, de tilknyttes. Uploader man en billedfil til registreringen B514, så skal billedfilen også hedde B514. Hverken mere eller mindre og ingen mellemrum mellem bogstav og tal. Arkibas skal nok sørge for, at omdøbe filnavnene på de billeder, som allerede er lagt i Arkibas, så arkiverne ikke skal bruge tid på dette arbejde, men vi vil naturligvis gerne slå et slag for, at I allerede nu begynder at navngive jeres billedfiler korrekt, når I uploader dem til Arkibas. I B-registreringer kan man let se, om det uploadede billede er navngivet korrekt. I visningsbilledet fremkommer et symbol til højre for filnavnet, hold pilen hen over for at se en forklaring på symbolet. Andre typer datatilretning, som kan klares centralt i databasen fra vores side, vil uden tvivl dukke op efterhånden, som vi får kigget Arkibasdata igennem, og vi skal nok både på Arkibas’ forside og her i OmSLAget holde jer orienteret om dette arbejde. I næste nummer af OmSLAget vil I bl.a. kunne læse om behovet for at tilrette de lokale stedkoder inden overgangen til Arkibas 5.
SLA årsmøde og generalforsamling den 5. oktober 2013 Af Karin Suhr Rasmussen og Tine Perlt, Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv.
Identifikation af fotografiske teknikker Identifikation af fotografiske teknikker Arkivfaglig lektion ved Grylle Anna Beck Carstensen, konservator, Det Kongelige Bibliotek
Grylle Carstensen, Bevaringsafdelingen, Det Kongelige Bibliotek Weekenden den 5. og 6. oktober 2013 afholdt SLA årsmøde. Det blev igen i år afviklet på Park Hotel i Middelfart. Middelfart er placeret centralt i landet og er populær blandt deltagerne - ikke mindst grundet sin softicemaskine, som står til fri afbenyttelse for gæsterne. Lørdagen startede med et stykke brød og en kop kaffe ledsaget af en velkomst af formanden Jørgen Thomsen. Umiddelbart derefter startede de to kursusrækker. A som handlede om datering af billeder, og B som var en historiskfaglig kursusrække, hvor omdrejningspunktet var Krig og Fred. Det kan være særdeles vanskeligt at tidsbestemme billeder. Derfor fortalte Grylle Anna B. Carstensen fra Det Kongelige Bibliotek i lektion A1 om forskellige fotografiske teknikker, som kan hjælpe med at tidsbestemme de enkelte fotografier. Bjørn Østergaard, Historiecenter Dybbøl Banke- gav i lektion B1 en god orientering om baggrunden for krigen samt årsagerne til nederlaget i 1864. Samtidig fik vi oplysninger
om, hvordan man – måske – kan finde frem til de enkelte soldaters regimenter m.m. Efter frokosten stod den vanen tro på Kort og Godt, hvor arkiverne i 5-10 minutter kan tage ordet og fortælle, hvad der rører sig af spændende ting i netop deres arkiv. Det benyttede Else Wolsgård fra Rudkøbing Byhistoriske Arkiv sig af og fortalte en spændende historie om de 700 russiske krigsfanger, der strandede ved Langeland og satte deres præg på Rudkøbing.
Doris Frederiksen fra Det lokalhistoriske Arkiv i Herning fulgte op på sit oplæg fra sidste år om udgivelsen af bogen ”Herning 100 år som købstad”. Bogen var blevet en stor succes. Den var blevet genoptrykt og kom til at toppe bestsellerlisten for faglitteratur. Jørgen Mogensen fra Lokalarkiv for Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse Sogne fortalte om og viste et meget anderledes projekt, hvor man i en computeranimeret flyvemaskine kunne overflyve en model af de gamle sogne.
Arkivet havde haft besøg af et barnebarn af en af russerne, som døde i Danmark. Barnebarnet havde lovet sin mor, at finde ud af, hvad der var sket med morfaderen. Det lykkedes at finde hans gravsted på Tåsinge og formidle, hvad der var sket.
Generalforsamlingen afholdtes lørdag eftermiddag kl. 15.30 efter en kaffe/the pause og registrering af de stemmeberettigede.
Mogens Jensen fra Stenløse Sogns Lokalhistoriske Arkiv havde valgt at holde et oplæg om forsikring af arkivet og dets arkivalier. Oplægget mundede ud i spørgsmålet: Hvad gør vi på arkiverne?
Den store nyhed var meddelelsen om, at SLA har fået 1.8 mill. fra A.P. Møller Fonden til udvikling af Arkibas.
12
Referat fra generalforsamlingen, se www.danskearkiver.dk.
“Da den 1. verdenskrig brød ud i 1914, rådede den tyske flåde kun over ét luftskib: Zeppelineren L 3. Den tyske marines behov for luftskibe steg stærkt i krigens første måneder, og allerede i september 1914 forelå forslag om en luftskibsbase ved Tønder. De første to haller stod færdige i marts 1915: størrelsen var 180 meter i længden, 31 meter i højden og 40 meter i bredden. Den 23. marts 1915 landede det første luftskib, Parceval PL 25, i Tønder. Det var stationeret i Tønder i otte måneder. Den 25. april 1915 landede den første Zeppeliner, L 7, i Tønder.” Tekst: www.zeppelin-museum.dk. Historiskfaglig lektion ved René Rasmussen, museumsinspektør Museum Sønderjylland: Den europæiske slagmark, 1. verdenskrig.
Igen i år deltog rigsarkivar Asbjørn Hellum i årsmødet, og i hans indlæg efter generalforsamlingen fortalte han bl.a. om tyverierne fra Rigsarkivet, og hvilke tiltag det havde resulteret i. Asbjørn Hellum fortalte desuden om den fortsatte digitaliseringsplan for Statens Arkiver. Dorthe Skriver sluttede eftermiddagen med en kort demonstration af SLA-CMS hjemmesidesystem. Lørdagen blev afsluttet med en middag med et par glas vin, øl eller vand til, et par sange og derefter almindelig socialt samvær indtil sengetid. Søndag startede kursusrækkerne igen op efter morgenmaden. Lektion A2, som skulle gøre os klogere på at datere billeder ved hjælp af arkitektur og stilarter, skulle have været afholdt af Niels Meyer, men han blev beklageligvis syg. En feberredning sørgede dog for, at lektionen alligevel blev afholdt på vidende og underholdende vis af Peter Dragsbo.
Inge Christiansen fra Museerne i Sydøstdanmark hjalp os i lektion A3 med at datere billeder med hjælp fra forskellige tidstypiske klædedragter gennem tiden. Det sidste kursus i rækken af datering af billeder gjorde os klogere på, hvordan biler kunne være en værdifuld kilde til hjælp af dateringen. I den historiske kursusrække fortalte René Rasmussen, Museum Sønderjylland, om 1. verdenskrigs betydning, ikke kun for Sønderjylland, men også for resten af Danmark, bl.a. ved anlæg af nye militære anlæg. René Rasmussen foreslog, at de enkelte arkiver lavede deres egen håndbog over, hvad betydning 1. verdenskrig havde for deres område: Hvad er der af anlæg, hvem var indkaldt, var der frivillige, faldne m.m. Henrik Lundbæk fra Frihedsmuseet orienterede om udbygningen af Frihedsmuseets persondatabase og de problemer, det kan give i forhold til persondatalovgivningen.
13
Stig Sumborg fortalte om sine besøg på arkiverne rundt om i landet. Han var glad for samarbejdet med arkiverne, hvor han alle steder var blevet godt modtaget. Efterfølgende har han fået de lokale dagblade til at bringe nogle af billederne med efterlysning af personernes navne. Det havde i mange tilfælde givet god respons. Udflugten gik i år til Krengerup Gods. De ca. 50 deltagere drog kort før frokost af sted i enten bus eller egne biler. Vel ankommet til stedets café måtte vi sande, at der ikke var noget vand – hvilket besværliggjorde kaffebrygning og toiletbesøg betydeligt. Der var tre stykker mad og en øl, et glas vin eller en sodavand til alle. Under kaffen fortalte Jens Lauridsen fra Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv godsets historie, hvorefter deltagerne blev delt i to hold, så vi både fik set hovedbygningen under ledelse af museumsinspektør Ellen Warring og fik en hurtig præsentation af hørvæveriet. En god afslutning på et vellykket årsmøde.
Lokalarkiver opfordres til at sætte fokus på bygningskulturen Af Iniz Tvillinggaard, arkitekt og Karen Margrethe Olsen, næstformand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Borgmester i Nyborg, Erik Christensen byder velkommen til udstillingen: ”Mit hus – min verdensarv” . Fotograf er Per Godtfredsen, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
Sæt lokalarkivet på dagsordenen og styrk samarbejdet med kommunen, den lokale bevaringsforening og Kulturstyrelsen ved at deltage i Landsforeningen for Bygningsog Landskabskulturs fotoprojekt for Danmarks bevaringsværdige bygninger. Bevaringsværdige bygninger i en række byer bliver nu fotograferet. Den store fotoopgave bliver løftet af frivillige i en række foreninger. Det sker i samarbejde med Kulturstyrelsen og kommunerne. Realdania støtter projektet, der munder ud i, at de mange fotos, nye såvel som gamle, samles i en database, der skal gøre det nemmere at passe bedre på de bevaringsværdige bygninger.
Formålet er at give de bevaringsværdige bygninger en mere fremtrædende plads i kommunernes planlægning. Projektet vil hjælpe husejerne med at passe på bevaringsværdierne på en kvalificeret måde. Samtidig vil det skabe en større bevidsthed og forståelse i befolkningen i forhold til vores bevaringsværdige bygninger, der ofte indgår i et smukt og karakterfuldt bygningsmiljø – i en by, i en forstad, i en landsby eller ude i det åbne land. Projektet tager udgangspunkt i en fotoregistrering af bygningerne anno 2013, der kombineres med gamle fotos af de pågældende huse. Det er netop her, at lokalarkivet 14
bliver en værdifuld og uundværlig partner i dette projekt. Netop kombinationen af gamle og nye fotos i samme database er enestående. F.eks. kan en husejer således gå ind på databasen og lade sig inspirere, før en istandsættelse af huset igangsættes, simpelhen ved at kigge på de gamle billeder. Det er vigtigt, man ikke falder for de hurtigt skiftende modeluner. Mange huse har kvaliteter og en stilart, som er værd at passe på eller finde frem igen. Hvis man gerne vil ombygge sit hus, er det en god idé at sætte sig ind i, hvilken arkitektur og stil der ligger bag. Træd et skridt tilbage, kig på et gammelt billede i stedet for straks at lave det hele om.
betydning. En fredning gælder for hele bygningen, såvel det ydre som det indre, mens en udpegning som bevaringsværdig bygning alene vedrører bygningens klimaskærm - altså bygningens ydre. De bevaringsværdige bygninger er en vigtig og umistelig del af vores daglige omgivelser. Et smukt bymiljø, hvad enten det er i de større byer eller på landet, er med til at berige vores hverdag.
Eli Frandsen og Karen Margrethe Olsen i færd med at fotoregistrere i Præstø. Fotograf: Fredrik Manderup.
Frivillige fra den lokale bevaringsforening eller andre fotoentusiaster sørger for, at bygninger registreret i kommune- eller byatlas eller udpeget i en lokalplan, fotograferes. Det lokale arkiv scanner historiske fotos ind af de samme bygninger og Landsforeningen uploader materialet i Kulturstyrelsens database for Fredede- og Bevaringsværdige bygninger (FBB). FBB-databasen er tilgængelig for ALLE og, som sagt, et vigtigt redskab i kommunernes byggesagsbehandling. Fotoregistreringsarbejdet bliver primært udført af disse lokale ’ildsjæle’ som gratis arbejde. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, der både samler personlige medlemmer og mere end 100 bevaringsforeninger over hele landet, står således over for en omfattende opgave med at koordinere og organisere alle de frivillige og efterfølgende indlægge såvel gamle som nye billeder i FBB-databasen. Bevaringsværdige bygninger Siden 1997 har Danmark haft en opdeling i to kategorier: fredede og bevaringsværdige bygninger. Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal
”Det er vigtigt at værne om de arkitektonisk og kulturhistorisk bedste og mest værdifulde bygninger vi har. Vi håber, at vores fotos vil gøre ejerne opmærksomme på, at de ejer et hus, der er udpeget som bevaringsværdigt. Et hus, de også af den grund skal passe godt på, så det ikke ombygges til ukendelighed eller på anden måde mister de historiske og arkitektoniske kvaliteter”, siger Peter Hee, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Billeder siger mere end 1.000 ord Tilbage i 2010 gennemførtes der i Præstø og Nyborg et pilotprojekt, hvis erfaringer nu ligger til grund for en udvidelse af projektet til hele landet. Præstø Lokalhistoriske Arkiv og Østfyns Museer deltog i pilotprojektet. Følgende er et citat fra arkivleder Ove Rye Jørgensen, Præstø Lokalhistoriske Arkiv: ”Projektets grundidé syntes jeg var rigtig god, samtidig ville vi også som lokalarkiv her have mulighed for at vise vores værdi som dem, der passer på hi-storien, og som kan finde den frem af gemmerne, når der er brug for den - og det var der jo nu. Vi ville her få mulighed for at ”lufte” vores skønne gamle billeder, ikke kun for en kort tid, men på internettet og ud i fremtiden. Jeg var solgt og anbefalede, at vi deltog”. Projektet blev meget succesfuldt afsluttet med en reception, et foredrag og en lokal vandreudstilling i både Præstø, Stege, Vordingborg og Nyborg. I Præstø afholdtes arrangementerne under overskriften: ”Kvaliteten i hverdagen” og i Nyborg ”Mit hus – min verdensarv”. I Nyborg er resultatet således blevet en del af kommunens mål om at få Nyborg på UNESCO’s verdensarvsliste. 15
Ildsjælene rykker ud Bag fotoprojektet står som sagt Kulturstyrelsen, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Realdania. ”I Realdania synes vi godt om dette projekt, fordi det kan hjælpe de mange engagerede ildsjæle rundt om i de lokale foreninger til at bringe bygningsarven i fokus, og fordi projektet letter og kvalificerer især kommunernes arbejde med de bevaringsværdige bygninger og bymiljøer”, siger projektleder Eske Møller, Realdania. Fotograferingen vil finde sted i et tæt samarbejde med de enkelte kommuner og er startet op i sensommeren 2013. De første fotos tages i Svendborg, Faaborg, Ringkøbing, Rønne, Vordingborg, Haderslev og Mariager. De næste fem år vil 10 byer årligt få fotograferet deres bevaringsværdige bygninger. Landsforeningen for Bygningsog Landskabskultur Såfremt man gerne vil høre mere om projektet, er man meget velkommen til at kontakte Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Iniz Tvillinggaard på tlf: 4245 0312. Landsforeningen stiller sig gerne til rådighed for et møde med Jer og andre interesserede i lokalområdet. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur (By og Land) er en forening af frivillige medlemmer, der arbejder for bevaring af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark. Foreningen arbejder for at værne om de værdier, der allerede findes, og for at integrere nye huse i det eksisterende med omtanke og kvalitet. By og Land samler både personlige medlemmer og mere end 100 lokale bevaringsforeninger over hele landet. Flere oplysninger om Landsforeningen findes på: www.byogland.dk Flere oplysninger om FBB findes på www.kulturarv.dk/fbb
Arkivernes Dag den 9. november 2013 Af Karl Gregersen, arkivleder for Lokalarkivet for Vildbjerg Sogn Kirsten Kristoffersen, medarbejder i Lokalhistorisk Arkiv for Nøvling Sogn Frida Suzuki, arkivleder for Lokalarkivet for Timring Sogn
Den tidligere Trehøje Kommune, nu en del af Herning Kommune. Vildbjerg Skole, hvor lokalarkiverne bor.
Et lokalt arkivsamarbejde Vildbjerg, Timring og Nøvling lokalhistoriske arkiver har langt tilbage i arkivhistorien holdt et årligt møde mellem de lokale arkiver i den gamle Trehøje Kommune. Den form for sammenkomst ophørte, da der blev indledt drøftelse om et formaliseret samarbejde mellem lokalarkiverne i Herning Kommune samt biblioteket i Herning i 2006. Da man begyndte nedrivningen af den gamle skole i Vildbjerg og herunder lokalarkivets lokale, flyttede såvel Vildbjergs som Timrings og Nøvlings lokalarkiver foreløbigt ind i en administrationsbygning tilhørende skolen. Denne bygning fik lov til at blive stående i knap tre år, til den restaurerede gule bygning var klar til indflytning. Den gode, gamle arkitekttegnede bygning fra 1908 var en overgang dømt til nedrivning, fordi det var vanskeligt at finde ud af, hvad den skulle bruges til. Lokalarkiverne havde på det tidspunkt ikke udsigt til andre lokaler. Det samme gjaldt kunstforeningen, og da lokalarkiverne havde ”overtaget” Kajs Autografmuseum, blev slutresultatet, at der alligevel
skulle være plads til en del af de foreninger, der normalt modtager kommunalt tilskud. Bygningen blev stående, og et lokalt udvalg sørger for, at der bliver passet godt på bygningen. Samarbejdet i Den gule Bygning Det var en stor omvæltning for et lille arkiv som Nøvling at blive flyttet til Vildbjerg og samtidig skulle bo sammen med både Vildbjerg og Timring arkiverne, sidstnævnte også et lille arkiv. Først holdt vi til i et parcelhus, men efter et par år flyttede vi så ind i Den gule Bygning, hvor hvert arkiv har sit eget lokale, men også en del fælles faciliteter, såsom kopimaskine, scanner m.m. Arkiverne og autografmuseet har åbningstid mandage fra 14:00 – 17:00, og umiddelbart før åbningen er der fælles kaffebord, hvor der samtidig drøftes fælles interesser. Det kan være oplysninger fra SLA, et bestyrelsesmøde under arkivsamvirket eller ideer fra ét af lokalarkiverne. Vi hjælper hinanden med EDB-problemer og har søgt at finde nogle personer til at hjælpe, men det har været vanskeligt at finde lokale folk, der vil være med i arbejdet, specielt i forbindelse med Arkibas. 16
I den gule bygning holdes en del udstillinger og indlæg fra foredragsholdere udefra. Ideerne til planlægningen af disse arrangementer er i høj grad inspireret af det daglige samarbejde. Vi har haft vanskeligheder med at finde måder at tiltrække opmærksomhed fra omverdenen. Vildbjerg har gennem mange år udgivet et såkaldt årsskrift, som bliver læst af mange, og vore udstillinger, foredrag, fortællinger og besøg på arkiverne har udviklet sig i takt med udviklingen i samarbejdet arkiverne imellem. Her har vi boet sammen i ca. fire år og kan se, at dette er en rigtig god løsning for små arkiver! I starten holdt vi os nok lidt for os selv hver især, vi skulle jo lige se hinanden an. Fra starten blev vi enige om, at vi naturligvis skulle have fælles åbningstid, og vi starter hver mandag med at drikke en kop kaffe sammen i et af husets mødelokaler. I starten sad vi og snakkede om fælles anliggende og om løst og fast, men for ca. et år siden begyndte vi at indlægge ca. 10 min. til en lille fortælling hver gang. På skift fortæller de medarbejdere, der har lyst (og det har næsten alle!) et eller
Vildbjerg Mølle Møllen blev etableret ved en gård i 1867, blev flyttet til Vildbjerg i 1863, brændte i 1882 og i 1938 og er nu helt fjernet.
andet efter eget valg. Vi har hørt om spændende folk fra sognene, vi har hørt personlige beretninger og egne oplevelser, egen opvækst etc., og vi er rigtig glade for dette! Vi opnår mindst to ting: 1) Vi lærer hinanden at kende, og 2) Vi bliver alle fortrolige med at stå op og fortælle/ læse op, hvilket vi har gavn af til vores fælles arrangementer! Arkivernes Dag – møller Til Arkivernes Dag den 9. november blev der af medarbejdere i Lokalhistorisk Arkiv for Nøvling Sogn fortalt om to møller. Den ældste blev etableret i Nøvling by i 1880’erne af en lille flok driftige landmænd, men den blev kun i Nøvling en kort årrække, derefter blev den i 1913 solgt og flyttet ned til Skibbild by. Her var der mølleri helt frem til 1976, hvor møllen, sammen med andre små møller fra området, blev opkøbt af Hedekorn og flyttet til Gødstrup. På dette tidspunkt var den gamle hollandske mølle med sejl for længst væk, alt var elektrificeret! Der har også været nogle gårdmøller i sognet i ældre tid, mindst fire, og to gange i nyere tid er der
etableret en moderne vindmølle. Den første rent privat i 1980’erne, som ikke fik så mange år på bagen. Senere blev der dannet et vindmøllelaug, der etablerede en mølle på et højtliggende sted i sognet. El-Marie hed den, og den bestod fra 1989 til 2005. Fra Lokalarkivet for Vildbjerg Sogn blev der vist plancher af møller helt fra stubmøllernes tid, gennem de hollandske møller, over gårdmøllerne til de møller, der nu producerer energi. Selv Tvindmøllen og en forblæst nordjysk stokmølle var med. Vildbjergs gamle mølle, der blev etableret i Merrild i 1857, flyttede til Vildbjerg i 1863 og nedbrændte i 1882 og 1938, blev også omtalt. Der var ikke mindre end otte forskellige indlæg om møller, og de fleste indlæg var ledsaget af fotos. Vi havde således fortællinger i 2 x 1 time, og vi var egentlig imponeret over, at fortælletiden tilsyneladende var mere interessant end plakaterne og udstillingen i øvrigt. I alt kiggede omkring 45 besøgende forbi på Arkivernes Dag. Den ældste mølle i Timring Sogn, er sandsynligvis Grimstrup vand17
mølle. Den er omtalt allerede i 1683 og har gennem århundreder været betydningsfuld for egnens bønder. Der var godt med vand i Mølledammen, og de store gårde: Møltrup, St. Trøstrup samt Vildbjerg præstegård, fik deres korn malet der. De kom foran bønderne fra de mindre gårde, som på den måde blev forfordelt. Den lille mand med en enkelt sæk måtte vente. Derfor udstedte kong Christian den 5. en mølleforordning, hvori det hedder: Den, der kommer først til mølle, får først malet. Fantastisk rammende ord, der stadig bruges i mange sammenhænge. I hen ved et par hundrede år var Grimstrup Mølle en kgl. privilegeret mølle. Så ophævedes denne særstilling, og enhver gård kunne nu frit oprette en mølle og således have egen energikilde, hvilket mange af de større gårde efterhånden fik. Foruden gårdmøllerne var der andre tiltag. I Timring boede cykelsmed Knud Dahl, der ernærede sig først ved cykelforretningen, senere ved at ruge kyllinger ud og bilde folks kværne, og alt imens havde han konstrueret en mølle, der kunne lave strøm. Møllen bestod af et solidt træstativ. Øverst oppe var der placeret en 6-volts bildynamo,
Ophængning af udstillingsbilleder.
som blev trukket af en to-vinget mølle. For at den ikke skulle løbe løbsk, var der monteret en snor, som kunne trække vingerne ud af vindpresset. Fra dynamoen gik der to ledninger ind i stuehuset til to 6-volts batterier. Derfra kunne man hente strømmen til nogle 6 volts pærer og få “hvidt lys”. Fungerede som lyskilde indtil der blev indlagt 220 volt strøm i 1949–1950. En husstandsmølle blev rejst på Trehøjevej i Najbjerg. Gårdejeren fik dog aldrig det forventede overskud af denne, men familien havde vældig travlt ved maskinerne, når vinden blæste! Formodes at have været i brug fra omkring år 1970 og 20–25 år frem.
Julemærker
Fælles arrangementer Vi har netop i år holdt Arkivernes dag sammen for fjerde gang, og derudover holder vi én eller to gange om året en fælles arkivaften, hvor vi inviterer folk fra alle tre sogne. Her har været emner som ”Sagn og overtro i Vestjylland”, ”Nye vinkler på det gamle Vestjylland” og emner om lokale anliggender. Det er absolut kun positivt at være flere om at arrangere tingene! Når emnet er på banen og gennemdrøftet af alle, bliver der nedsat et udvalg med nogen fra alle tre arkiver, og dette udvalg arbejder så videre med de ideer, der er blevet udkastet. Vi laver naturligvis udstillinger om emnet, men vi forsøger også at få så
meget mundtlighed ind som muligt. Det kan være som lysbilledforedrag eller egentlig fortælling om ting, der er foregået i vore sogne, folk der har levet der, skoler der har ligget der etc.! Og her er det vigtigt, at vi har så gode lokaler, som vi har! Der er mulighed for f.eks. lokaler til fortælling, foredrag og den slags, mens udstillingerne så kan være i selve arkiverne og et tilhørende gangareal. Alle er enige om, at samarbejdet er en god ting. Det er vel sådan, at tre tilsammen får flere gode idéer, end tre hver for sig ville få i alt, fordi vi jo inspirerer hinanden, og derved fødes idéerne! Kan kun anbefales til andre!
Opgørelse og opfordring om Arkivernes Dag Af SLA’s sekretariat
Ved redaktionens lukning er status på antal besøgende ved Arkivernes Dag 2013, at 3.136 besøgte 95 arkiver. OG statistikken lukker ikke. Send venligst en lille mail med antal besøgende til Kirsten Dalsgaard, e-mail: kd@ lokalarkiver.dk. I 2012 kiggede 3.742 besøgende forbi i 103 arkiver og året før 2.955 ved 78 udstillinger.
Årsmøde 2014
Slå et
X i kalenderen
og reserver weekenden den 4. og 5. oktober 2014 til SLA’s årsmøde og generalforsamling, der igen planlægges afholdt på Park Hotel i Middelfart.
18
Arkivportræt nr. 18
Arkivet i bibliotekets organisation
Tårnby Kommunes Stads- og Lokalarkiv kunne i april i år fejre, at det var 40 år, siden Tårnby Lokalhistoriske Samling blev oprettet. Jubilæet blev blandt andet markeret i arkivets tidsskrift Glemmer Du.
Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv
rup, Tømmerup, Tårnby, Kastrup og Maglebylille, samt stederne Vestamager, Viberup og Skelgårde og øen Saltholm. Sundbyvester og Sundbyøster dækkes i tiden op til 1895, hvor de to steder hørte til Tårnby Kommune.
Vandtårnet ved Englandsvej er måske Tårnbys mest kendte bygningsværk, her set fra Tårnbyvej, ca. 1958. Tegnet af arkitekt Carl Brix og opført 192729 står det rank i sin rundkørsel på vejen til lufthavnen og er blevet passeret af millionvis af rejsende. I 1997 åbnede Øresundsmotorvejen, der flyttede noget af trafikken et par hundrede meter sydpå. Derefter kunne Tårnby Kommune så skabe en ny bypark på det gamle motorvejsareal. Det er et godt eksempel på, at den regionale og nationale infrastruktur - metroen, lufthavnen, Øresundsforbindelsen med motorvejen - har haft en stor betydning for de lokale udviklingsmuligheder.
Oprettelsen af en Lokalhistorisk Samling Tårnby havde allerede i starten af 1900 etableret en samling af arkivmateriale og museumsgenstande på én af egnens gamle gårde – Ladegården. Men uheldigvis nedbrændte gården i 1912, og stort set hele samlingen gik op i flammer. I 1956 dannede Tårnby Kommune et udvalg, der fik til opgave at indsamle gamle billeder, dokumenter, kort, breve og andre arkivalier fra kommunens område. I den forbindelse udsendte udvalget et opråb i det lokale Amager Bladet til Tårnbys
borgere om at aflevere materiale til Tårnby Kommunes Billedkartotek. Det indkomne materiale dannede senere fundamentet for byens lokalarkiv. Efter flere henvendelser fra lokalhistorikeren og journalisten Gerhard Taarnby oprettedes Tårnby Kommunes Lokalhistorisk Samling i april 1973. Efterfølgende ansatte man Gerhard Taarnby som lokalarkivar til at indsamle materiale og varetage samlingen, der i den første tid ikke var tilgængelig for offentligheden. Det nyoprettede arkiv kom til at dække hele kommunen, bestående af landsbyerne Ulle19
Arkivet havde i de første år til huse i kælderen under biblioteksfilialen Kastrupgård, men da det nye hovedbibliotek på Kamillevej stod færdigt i 1983, flyttede arkivet dertil, hvor man fik kontorlokaler samt en særlig arkivkælder til arkivalierne. I 1979 fik arkivet endnu en ansat i form af arkivar Inger Kjær Jansen, der arbejdede på stedet indtil 2012. Da arkivet i 1993 fyldte 20 år, valgte man at begynde at udgive det lokalhistoriske tidsskrift Glemmer Du. Tanken bag dette tiltag var at komme ud til en større skare end den faste kreds af besøgende på Kamillevej samt at formidle de mange gode erindringer og historier, der dukkede op fra arkivets gemmer. Tidsskriftet var fra starten meget populært og udkommer i dag i et oplag på 1.200 eksemplarer og er gratis. De første mange år udkom Glemmer Du hver måned, men de senere år er der blevet ændret lidt i formen, så der nu udkommer seks større numre om året. I 2007 valgte Tårnby Kommune at oprette et kommunearkiv og ansætte en kommunearkivar til at varetage alle de kommunale arkivalier. Dette medførte også en navneændring til Tårnby Kommunes Stads- og Lokalarkiv, så begge arkivfunktioner fremgik af arkivets navn. En del af biblioteket Tårnby Kommunes Stads- og Lokalarkivs to funktioner, lokalarkivet og kommunearkivet, er på en række områder adskilt fra hinanden. Kommunearkivet er et paragraf 7 arkiv i henhold til arkivloven, og kommunearkivaren refererer til Tårnby Kommunes bibliotekschef, Jens Lauridsen. Lokalarkivet er derimod en del af bibliotekets Team Viden
Luftskibet Graf Zeppelin besøger Kastrup Flyveplads, 14. maj 1931. Flyvepladsen var blevet grundlagt i 1925 og udviklede sig hurtigt. Den oprindelige forventning var, at lufttrafikken ville basere sig på vandflyvere. I billedets baggrund kan derfor skimtes den lange bro, som vandflyverne skulle anløbe. Allerede da billedet blev taget, var vandflyverne dog overhalet af de mere praktiske landfly. Heller ikke luftskibene havde udviklingen med sig; Graf Zeppelin blev skrottet 1940. Lufthavnen er fortsat med at udvikle og udvide sig og har præget Tårnby Kommunes historie markant lige siden grundlæggelsen Foto: Frode Rasmussen.
Da arkivet fyldte 40 år, fik man indrettet Tårnbyrummet på Tårnby Biblioteks 1. sal. Her kan arkivets og bibliotekets brugere gå på opdagelse i lokalhistorien, i avissamlingen, den lokalhistoriske bogsamling og opslagsværker. Glasvæggen ind til rummet er dekoreret med en frise, der illustrerer kommunens historie.
og den generelle biblioteksvirksomhed, hvilket betyder, at lokalarkivaren refererer til lederen af Team Viden, samt at borgerne kan henvende sig til bibliotekets medarbejdere med spørgsmål om kommunens lokalhistorie. Arkivet har ikke en egentlig læsesal, men man kan efter aftale få lov at kigge i arkivets materiale på biblioteket. Man kan desuden benytte bibliotekets opslagsværker af lokalhistorisk karakter. I anledning af 40-års jubilæet fik arkivet indrettet Tårnbyrummet på bibliotekets 1. sal, hvor arkivet og bibliotekets brugere kan arbejde med lokalhistorien. I Tårnbyrummet finder man bl.a. et mikrofilmapparat, opslagsværker, lokalhistorisk bogsamling og avissamlingen, der blandt andet indeholder lokalaviserne Amager Bladet og Kastrup-Tårnby-posten. Arkivet har også planer om at afholde lokalhistoriske aktiviteter som f.eks. billedaftener, hvor gæsterne kan hjælpe arkivet med at identificere personer på billeder. Tårnbyrummets ene side er en glasvæg, dekoreret med en frise, som oprindeligt blev lavet til kommunens hjemmeside. Da den viser ikoner og monu-
menter fra Tårnby og illustrerer kommunens historie, passede frisen også godt til glasvæggen omkring Tårnbyrummet. Tårnby Bibliotekerne har i alt ca. 50 ansatte, herunder arkivets to arkivarer, Peter Damgaard og Lone Palm Larsen, samt arkivassistent Vicky Bonde, der laver både arkivarbejde og biblioteksarbejde. Da arkivet er en del af biblioteket, arbejdes der på, at alle bibliotekets 50 medarbejdere kan være behjælpelige med at formidle lokalhistorien til bibliotekets og arkivets brugere. Arkivets arbejde På arkivet i Tårnby har man siden 1995 registreret sine arkivalier i SLA’s registreringsprogram, Arkibas. I 2011 blev Mini-Arkibas lagt ud på hjemmesiden, så arkivets brugere kunne søge hjemmefra i det registrerede materiale. Tårnby Kommunes Stads- og Lokalarkiv bruger i det hele taget mange resurser på at holde arkivets hjemmeside up to date, så mest muligt af arkivets arbejde er tilgængeligt for brugerne. I 2012 fik biblioteket og arkivet en ny fælles hjemmeside, her kan man både finde en række artikler, fakta 20
om kommunen, lokale steder samt arkivet. Man er f.eks. i færd med at få alle årgange af arkivets tidsskrift Glemmer Du lagt ud på hjemmesiden som PDF-filer. På nuværende tidspunkt kan man på hjemmesiden finde mere end 300 sider med stof om arkivets lokalområde. Arbejdet med tidsskriftet Glemmer Du, der som tidligere nævnt udkommer seks gange om året, er en af de opgaver, der fylder meget i lokalarkivar Lone Palm Larsens arbejde, da det hovedsagelig er hende, der står for udarbejdelsen af tidsskriftet. Tidsskriftet er temabaseret, hvilket vil sige, at hvert enkelt nummer belyser et bestemt lokalhistorisk tema via artikler og erindringer. Der har f.eks. været et nummer om 2. verdenskrig i kommunen og et om arkivet i anledning af dettes jubilæum i april 2013. Næste nummer kommer til at handle om rockmusik i Tårnby og bliver skrevet af en musikbibliotekar ved Tårnby Bibliotek. Tanken med dette emne er at ramme en anden målgruppe end dem, der normalt læser tidsskrif-tet. Da arkivet ikke har ret mange billeder og arkivalier fra 1970’erne og frem, er håbet,
Da Øresundsbroen blev bygget, boede mange af de tilrejsende brobisser i campingvogne på Vestamager. Om morgenen sejlede de fra Kastrup til den kunstige ø Peberholm for at arbejde på den faste forbindelse. Inden udskibningen stoppede de ved bageren i Kastruplundgade for at hente morgenmad, som det ses her på billedet fra 1997.
Den 17. maj 1985 blev der arrangeret et fælles karnevalsoptog for alle børneinstitutioner i Tårnby Kommune. Et orkester fra Tårnby Børnehaveseminarium førte an i optoget, der her ses ved starten ved Skottegårdsskolen.
at et sådant tema kan få folk til at aflevere noget nyere materiale til arkivet. Arkivet planlægger at vise sin billedsamling via hjemmesiden danskebilleder.dk. Det er en billedplatform, som præsenterer billedsamlinger fra forskellige arkiver og biblioteker. Det har man valgt, da man ikke finder Arkibas’ billedmodul tilstrækkeligt til formidling. Desuden giver danskebilleder.dk mulighed for at uploade billederne til sidens server, så arkivet ikke skal bruge resurser på serverkapacitet til opbevaring af billedsamlingen. Ydermere laver siden automatisk en JPG-version af den billedfil, man uploader, og udstyrer også billedet med et vandmærke. På danskebilleder.dk kan brugerne så finde de billeder, de er interesserede i og downloade dem til deres egen computer. På Kastrupgårdsamlingen har arkivet to permanente udstillinger, Midt på Amager og Kastrup Glas, derudover har man et samarbejde med Udstillingscenter Plyssen, en markant bygning, der tidligere husede Dansk Plys- og Møbelstoffabrik, om lokalhistoriske udstillinger og andre arrangementer. Dertil kommer også en række lokalhistoriske udstillinger på biblioteket.
I forbindelse med udarbejdelsen af udstillinger og artikler samt indsamling af arkivmateriale har lokalarkivet et løbende samarbejde med nogle af de lokalhistoriske foreninger inden for Tårnby Kommunes område. Tårnby Kommunes Stads- og Lokalarkiv er, udover at være medlem af ODA, Organisationen Danske Arkiver, også med i flere arkivnetværk såsom NEA, der står for Netværket Elektronisk Arkivering. NEA er et netværk, der består af 24 kommuner, som via NEA får samarbejde, sparring, videndeling og rådgivning i forbindelse med de opgaver, der er forbundet med digitale arkivalier. Det omfatter bl.a. arkiveringsversioner af kommunens sagsbehandlingssystemer. Arkivet er tillige medlem af HOKA, Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver. Skatte fra arkivets gemmer I arkivets samling findes der en række skatte, som kan give unikke oplysninger om Tårnby og kommunens borgere før i tiden. Der findes f.eks. flere dagbøger i arkivets samling, og særlig en række af disse er usædvanlig interessante. Det er en ung kvindes dagbøger fra perioden 1938-1947. Hun begyndte som 14årig at skrive, og med næsten daglige beskrivelser af hverdags-livet 21
i perioden giver dagbøgerne et godt tidsbillede af dagligdagen i lokalområdet i perioden før, under og efter besættelsen. Da hendes dagbøger indeholder mange personlige oplysninger er de endnu ikke tilgængelige for offentligheden. Arkivet har dog bragt uddrag af dem i Glemmer Du. En anden af arkivets skatte stammer fra det gamle kommunearkiv og er en tyendeprotokol for årene 1855-1870. I denne protokol kan man se en liste med tjenestefolk, hvem de har tjent hos, hvornår de har forladt tjenesten, og hvor de er taget hen efterfølgende. Protokollens oplysninger giver mange interessante oplysninger om Tårnbys samfund i midten af 1800-tallet. Fakta om arkivet Tårnby Kommunes Stads- og Lokalarkiv Kamillevej 10, 2770 Kastrup Telefon: 32 46 05 00 Biblioteks- og arkivleder: Jens Lauridsen Lokalarkivar: Lone Palm Larsen Kommunearkivar: Peter Damgaard Arkivet er en del af Tårnby Bibliotek og har derfor samme åbningstider som biblioteket, ellers efter aftale. E-mail: bibliotek@taarnby.dk Hjemmeside: www.taarnbybib.dk
Efterlysning
’Sikkerhed!’ på Danmarks Jernbanemuseum Af Gitte Lundager, museumsinspektør, cand.mag.
Bygningstegning af enkelt vogterhus fra 1869. Disse huse blev opført med regelmæssig afstand langs jernbanerne og fungerede som tjenesteboliger for de ansatte banevogtere, der skulle passe den optiske telegraf og tilse deres respektive dele af banestrækningen, inden næste tog passerede. Senere – med stigende trafik både på bane og vej – blev ledbevogtning ved vejoverskæringer den væsentligste opgave. Danmarks Jernbanemuseum. Vogterhus mellem Fårvang og Thorsø på banen Laurbjerg-Silkeborg-Bramming før første verdenskrig. Foruden banevogteren, i uniformsjakke og med kasket, ses hustruen, der var den, der i praksis passede leddet, mens manden passede sporet på strækningen. Den optiske telegraf var nu erstattet af en meldeklokke (ses foran huset), hvis signal angav kommende tog, og at leddet derfor skulle lukkes. En kommissionsbetænkning fra 1918 fastslog dog, at bevogtning på steder med særlig stærk trafik ikke kunne betros kvinder. Postkort, Danmarks Jernbanemuseum.
Danmarks Jernbanemuseum i Odense planlægger en udstilling om sikkerhed til næste sommer. Sikkerhed har fra jernbanens barndom været et fremtrædende tema, som helt frem til i dag fylder meget i form af samfundsinvesteringer i milliardklassen og i mediernes omtale af dramatiske og heldigvis sjældne kollisioner på sporene samt ulykker i mødet mellem vej og bane eller andre sikkerhedsmæssige hændelser. Udstillinger om jernbanesikkerhed har traditionelt set haft et meget teknisk og indforstået præg og overvejende rettet sig mod særligt jernbaneinteresserede. Målet med udstillingen Sikkerhed! er at møde
den almindelige borger og bruger af jernbaner og give et indblik i sikkerhedens udvikling over tid siden de første danske jernbaner i midten 1840’erne og frem til det nye signalprogram, der forventes afsluttet omkring 2020.
I den forbindelse efterlyser vi fotos af det liv, der foregik i og ved disse vogterhuse, som fandtes i tusindvis rundt i landet, og som var med til at præge landskabet og gav job og bolig til utallige familier i flere generationer.
Udstillingen har en pædagogiskdidaktisk udfordring: at gøre et kompliceret og meget teknisk emne vedkommende og forståeligt. En del af svaret herpå er at inddrage sociale aspekter og ikke mindst den menneskelige faktor af jernbanesikkerhed og med fornemmelse for emnets kontroversielle karakter også at udnytte de dramatiske sider af jernbanesikkerheden – de store og små ulykker, og hvad de førte til.
Udstillingen åbner juni 2014, og vi beder om jeres hjælp inden 1. februar 2014. – Vi betaler selvfølgelig gerne for de billeder, vi udvælger …
22
Henvendelse bedes ske til mig, Gitte Lundager, på Danmarks Jernbanemuseum, Dannebrogsgade 24, 5000 Odense C, tlf. 2468 9684 eller e-mail: lundager@dsb.dk.
Efterlysning
Oxford-gruppebevægelsen i Danmark i 1930’erne - kildemateriale i 1930’erne. Jeg undersøger forAf Ida Willert, sognepræst i Rørvig og ph.d-studerende
Møde i Oxford-gruppebevægelsen. Billedet er fra Aage Molkes privatarkiv, Tønder Lokalhistoriske Arkiv.
Undertegnede efterlyser kildemateriale vedrørende Oxford-gruppebevægelsen (i datiden kaldet Oxfordbevægelsen) i Danmark i 1930’erne fra de lokalhistoriske arkiver. I oktober i år aflagde jeg besøg på Tønder Lokal-historiske Arkiv, hvor der befinder sig en pakke, der indeholder Aage Moltkes privatarkiv. Aage Moltke var positivt indstillet over for bevægelsen, og pakken indeholdt bl.a. breve, optegnelser og lister, som jeg kan anvende i mit arbejde. Da det er muligt, at der på andre lokalhistoriske arkiver befinder sig lignende materiale, henvender jeg mig med denne efterlysning gennem SLA. Gennem scrapbøger om bevægelsen er jeg velorienteret om avisudklip fra kampagner og møder. Det, jeg efterlyser, er privatarkiver fra personer, der var involverede i Oxford-gruppebevægelsen, og som indeholder breve, optegnelser, indbydelser til møder, lister over mødedeltagere m.m., og som er i stil med, hvad der ovenfor er anført om Aage Moltkes arkiv. Baggrunden er, at jeg er ph.d-studerende, og emnet for mit kirkehistoriske projekt, som er baseret på historiske kilder, er ”Oxfordgruppebevægelsen i Danmark i 1930’erne”. Kort fortalt blev bevægelsen grundlagt af den amerikanske præst Frank Buchman (1878-1961). Bevægelsen havde forskellige prin-
cipper, som deltagerne efterlevede. Herunder var der fire absolutter, ”absolut ærlighed, absolut kærlighed, absolut uselviskhed og absolut renhed”. Om morgenen lyttede deltagerne i ”en stille stund” til Guds ord. Desuden taltes der om en forandring af personen, ”change”, som markerede skellet mellem tiden, før bevægelsen lærtes at kende og livet bagefter under bevægelsens principper. Blandt europæiske lande bredte bevægelsen sig især til Schweiz, England, Holland, Norge og Danmark og Tyskland. Bevægelsen brød igennem i Danmark med møder og en stor kampagne i København i 1935 og bredte sig til øerne og Jylland. Kampagnerne var velforberedte, og presseomtalen var stor i årene 1935-1937, selv om bevægelsen ikke blev modtaget med udelt begejstring. Blandt andet var den kendte professor i kirkehistorie fra Århus Universitet P. G. Lindhardt (1910-1988) blandt kritikerne. Der var modstand mod bevægelsens amerikanske tilsnit og kritik af indholdet, principperne. Efterhånden ebbede omtalen ud, men i grupper, der var dannede, fortsatte deltagerne med at mødes og leve efter bevægelsens principper. Senere skiftede bevægelsen navn til Moralsk Oprustning. I dag er navnet Initiatives of Change. Mit projekt omfatter rekonstruktion af bevægelsens historie i Danmark 23
beredelserne inden gennembruddet i 1935, og jeg kortlægger bl.a. forholdene vedrørende møder, kontaktpersoner og kommunikation. En del af kildematerialet findes i privatarkiver fra de involverede hovedpersoner. Disse privatarkiver befinder sig på Rigsarkivet i København (bortset fra Aage Moltkes arkiv, som er omtalt ovenfor). Blandt de mest kendte danskere i samtiden, der var positive over for bevægelsen, og hvis privatarkiv jeg har fået adgang til, var biskop Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979). Desuden skal jeg belyse teologiske aspekter af bevægelsen. Oxfordgruppebevægelsen var ”erfaringspræget”. Deltagerne mente at kunne høre Gud tale til sig i ”den stille time” om morgenen. En del af modstanden mod bevægelsen kom fra teologer, der var inspirerede af den schweiziske teolog Karl Barths (1886-1968) teologi. Karl Barth mente ikke, at mennesker af sig selv kunne gøre noget for at nærme sig Gud, men at Gud kom ”senkrecht von oben”, (direkte oversættelse: lodret fra oven), og at Gud havde vist sig eller åbenbaret sig gennem sin søn Jesus Kristus. En del af projektet består af at analysere de teologiske debatter om bevægelsen. Herudover er det en af opgaverne at søge at finde frem til, hvad årsagen er til, at der ikke herhjemme er skrevet noget videre om bevægelsen. Her kan vi sammenligne os med vore nabolande. I Finland udkom et værk om bevægelsen i 1993, ligesom der også gjorde det i Sverige i 1995. I Norge er der i 2013 udkommet en samlet fremstilling om bevægelsen. Hvis derfor nogle lokalarkiver i Danmark ligger inde med privatarkiver fra personer, der var involverede i Oxford-gruppebevægelsen i Danmark i 1930erne, er I meget velkomne til at henvende jer på tlf.: 5991 8030 eller mail: iwi@km.dk.
Ris og ros til SLA’s hjemmeside Af Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv og formand for SLA’s hjemmesideudvalg
SLA’s hjemmeside (www.danskearkiver.dk) har nu været i luften i to år, og det kan derfor være fornuftigt at gøre status. Hvor mange kender den, hvor mange bruger den, hvad fungerer godt og mindre godt, og opfylder den folks forventninger? For at lægge ud med, hvad der har været og stadig er intentionen med hjemmesiden: Den skal være indgangen til alt det, et lokalarkiv kan få brug for (at vide) i sit arbejde. Og det kan handle om alt, lige fra oplysninger om, hvornår der næste gang er et relevant kursus eller seminar i nærområdet, til praktiske anvisninger på, hvad arkivet stiller op, når det modtager en ramponeret og støvet glaspladesamling. Og hvis ikke man kan få konkret og direkte svar på hjemmesiden, så er intentionen, at der på siderne i det mind-
ste er en henvisning eller et link til steder, hvor man kan få hjælp. Intet mindre!
Aktuelle seminarer og kurser Nye kurser og seminarer bliver som regel omtalt på forsiden.
Det er store ord, og der er helt sikkert mange ting, som kan blive bedre, eller som endnu helt mangler, før vi kan sige, at vi har nået det mål.
Hvis man kigger i kalenderen (som der også findes en genvej til på forsiden) eller under fanen ”kurser og møder”, kan man finde oplysninger om kurser og seminarer udbudt af SLA i hele Danmark og tilmelde sig. Efter kurset og seminaret kan man desuden, hvis der er truffet aftale herom, få adgang til slides og noter.
De, som bruger siderne jævnligt ved dog, at man ud over almindelige faktuelle oplysninger her kan læse om eller få adgang til: De seneste nyheder i arkivverdenen Enten præsenteret på forsiden, når de er aktuelle, eller i OmSLAget, som også foreligger digitalt - men som åbnes i en anden portal (ISSUU), som er gratis, og som ikke optager plads på SLA hjemmesiden. Tidligere numre findes samme sted. 24
Arkivvejviseren I arkivvejviseren finder man kontaktoplysningerne på de danske lokal- og stadsarkiver.
SLA’s vejledninger om vedtægtsforhold, indsamling, registrering og formidling Det, som i gamle dage var samlet i den gule håndbog, er nu digitaliseret og kan findes under ”Råd og vejledning”. Inspiration til Arkivernes Dag, billedefterlysninger og gode råd fra ”arkiv til arkiv”. Oversigter over og bestillingslister til SLA’s publikationer Hjemmesiden byder på mangt og meget, og heldigvis er der flere og flere, der benytter sig af den. Statistikken fortæller os bl.a., at der i tidsrummet mellem den 13.8. og 13.11.2013 har været 69.868 brugere på siderne, som har klikket rundt i de forskellige menuer
111.006 gange. Og vi kan også se, at det især er oplysninger om kurser, der har været efterspurgt. Men statistik er én ting, noget andet er brugernes egne stemmer. Vi har i udvalget bag hjemmesiden besluttet os for at spørge hjemmesidens brugere og OmSLAgets læsere direkte, hvad de synes om hjemmesiden. Hvad fungerer, hvad fungerer ikke så godt, og hvad mangler? Så skyd fra hoften og send os jeres uforbeholdne mening, kritik og gode forslag (og selvfølgelig også gerne ros) til sla@lokalarkiver.dk. Jeres synspunkter kan være med til at gøre hjemmesiden endnu bedre.
25
Hjemmesideudvalget består af: Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Bent Vedsted Rønne, Haderslev Tove Pettersson, Haderslev Jens Willumsen, Nr. Lyndelse Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Kirsten Dalsgaard, SLA’s sekretariat Dorthe Søborg Skriver, SLA’s sekretariat og Eva Schmidt, Odder.
Smid det ud! Eller ”kunsten at skære ind til benet” - kassationsseminaret i Historiens Hus i Odense den 1. november Af Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv
Der var koldt i foredragssalen i Historiens Hus den 1. november. Varmesystemet var (endnu en gang) brudt sammen, så deltagerne i seminaret ”Smid det ud!” måtte i løbet af dagen finde overtøjet frem for at holde varmen. Heldigvis satte det ikke en stopper for de indbudte foredragsholderes lyst til at udøse af deres viden - eller for deltagernes spørgelyst. Emnet for dagens seminar var også varmt og altid aktuelt: Hvad beholder vi, og hvad kan vi med sindsro smide ud eller sige nej tak til? Trine Grejsen var første oplægsholder. Hun er arkivleder på Grenaa Egnsarkiv og leder af Norddjurs Kommunearkiv. På egnsarkivet er der indført en meget konsekvent bevarings- og kassationspolitik, som Trine Grejsen meget veloplagt fortalte om i sit oplæg. Egentlig er arkivets politik ikke usædvanlig, idet den blot afspejler, hvad der også anbefales i SLA’s Råd og vejledning. Det ”bemærkelsesværdige” er, at den er så konsekvent praktiseret, for hvem kan sige sig fri for en gang imellem at fire lidt på (arkiv-) principperne?
Trine Grejsen skar ind til benet ved at minde os om, hvad der er et arkivs formål, nemlig at bevare originalt materiale fra lokalområdet ”und nichts weiter”. Derfor bliver der i Grenaa sagt nej tak til at låne for at kopiere originalmateriale, bøger og andet trykt materiale bliver skilt ud eller kasseret, fotografier af ukendte smides ud, ligesom der siges nej tak til at opbevare kopier af materiale, der allerede opbevares på andre arkiver (f.eks. på Statens Arkiver). Hvad der allerede var blevet registreret på arkivet, før Trine Grejsen kom til, er også blevet gennemgået med en tættekam, så der nu kun er originalt arkivmateriale tilbage. Derved er der også sparet plads, og enhver ved, hvor vigtigt det er på et arkiv. Trine Grejsen punkterede også eftertrykkeligt den gamle undskyldning om, at vore efterfølgere på arkivet måske får bedre tid og bedre ressourcer til at få gjort noget ved bunkerne. Tænk jer om: Det vil aldrig ske! Erik Korr Johansen var igennem mange år arkivar på Erhvervsarkivet i Århus og har en stor viden om registrering og brug af erhvervsarkivalier. I sit oplæg fokuserede han på, hvilke oplysninger man kan ud26
drage af regnskabsmaterialet fra erhvervsvirksomheder, og hvordan man foretager en fornuftig kassation. Der kan spares dyrebar plads, og vi kan få et langt bedre overblik, hvis vi kasserer i store erhvervsarkiver. F.eks. giver det mening at bevare hovedbøgerne i en virksomheds regnskabsafdeling, mens mere underordnede protokoller måske kan kasseres, fordi oplysningerne heri er overført til hovedbøgerne. Erik Korr Johansen fremhævede en pointe, som hjalp med til at nuancere hovedbudskabet i Trine Grejsens oplæg, nemlig at det er en god idé at tænke arbejdsøkonomi ind i kassationsarbejdet. Det kan måske ikke betale sig at foretage kassation i et mindre arkiv, hvis man kun sparer et par hyldecentimeter. Billeder har næsten altid haft en hellig status på lokalarkiverne, for billeder smider man da ikke ud? Men det kan man af flere grunde blive nødt til, fortalte Karin Conradsen fra Vejle Stadsarkiv om i sit oplæg. Indledningsvis sagde hun, at det egentlig var meget nemt at fortælle om Vejle Stadsarkivs bevarings- og kassationspolitik på billedområdet, for der findes ingen
Billeder fra Trine Grejsens oplæg på seminaret den 1. november. Resultatet af en kassationsgennemgang.
– i hvert fald ikke nedfældet. Men igennem årene har der alligevel bundfældet sig en praksis på arkivet: Som udgangspunkt bevares alle pressefotografinegativer, alle byens fotografarkiver og enkelte temaer fuldt ud. Derimod bliver der sagt nej tak til billeder, der ikke har nogen lokalhistorisk betydning, og til motiver/billedtemaer, som arkivet har i stort antal i forvejen. Som eksempel på det sidste nævnte Karin Conradsen optagelser fra bestemte begivenheder fra besættelsestiden i Vejle, som arkivet i forvejen har rigeligt af. Men det kan være svært at sige nej tak, når folk dukker op på arkivet med billeder, som i deres egne øjne er unikke. Det har været almindelig standard på lokalarkiverne, at der blev sagt ”ja tak” til alt, men på Vejle Stadsarkiv har man strammet op på procedurerne for modtagelse. I dag udarbejder Vejle Stadsarkiv også konsekvent en afleveringsaftale med giveren, så det er helt klart for begge parter, på hvilke betingelser arkivet modtager materialet. Aftalerne dækker både spørgsmål om ophavs- og brugsret, men også spørgsmålet, om arkivet har lov til at kasserere i materialet.
Dagens sidste oplægsholder var Anna Wowk Vestergaard fra Odder Museum, som fortalte om museernes praksis på kassationsområdet. Museerne er ligesom arkiverne også ramt af det forhold, at samlingerne vokser, mens ledig magasinplads bliver mindre. I modsætning til arkiverne har de statsanerkendte museer dog en kulturstyrelse, som kræver, at de enkelte museer foretager en samlingsog kassationsgennemgang. Med det som udgangspunkt fortalte Anna Wowk Vestergaard om hendes arbejde på at få styr på Odder Museums ældste, indsamlede genstande, hvor giveroplysningerne i mange tilfælde var særdeles mangelfulde. En vigtig del af museernes samlings- og kassationsgennemgang består også i at få udskilt genstande, som måske findes bevarede i en bedre stand på andre museer. Der er jo ingen grund til, at man bruger kulturarvsmidler på at bevare 1.000 strygejern på x antal museer, som Anna Wowk Vestergaard også underholdt om. På to måder er det en interessant pointe set i forhold til situationen på lokalarkivområdet. For det første får lokalarkiverne ikke del i kulturarvsmidlerne som mu27
seerne, selv om de fleste er enige i, at det også er vigtigt at bevare den lokale, arkivalske kulturarv. For det andet: Er det svært at forestille sig, at der også på lokalarkivområdet blev foretaget en (regional, national) koordinering af det lokale indsamlingsarbejde, akkurat som det foregår på museumsområdet? Der blev skåret ind til benet på seminaret, og deltagerne fik konkrete ideer og vejledninger med hjem til deres egne arkiver. Afleveringssituationen kom til at indgå som et centralt punkt i alle oplæg: Jo mere tid man bruger på at få oplysninger ud af giveren og få aftaler i stand ved afleveringen, jo mere sparer man sig for ærgrelser og anstrengelser senere. Så brug tid på indkomstregistreringen og lad giveren underskrive en modtagelseserklæring – så er det ikke helt skidt! Seminaret tiltrak omkring 35 deltagere og vil blive gentaget næste år i Nordjylland. Slides fra seminaret kan findes på SLA’s hjemmeside.
Pressemeddelelser
Statsbiblioteket og Statens Arkiver STATSBIBLIOTEKET 8. september 32 millioner historiske avissider får nyt liv Statsbiblioteket har netop indgået kontrakt om digitalisering af 32 millioner danske avissider. Det bliver det indiske firma Ninestars Information Technologies Ltd., der skal varetage opgaven med at skanne det gigantiske materiale, der opbevares på mikrofilm. Digitaliseringsprojektet, som er et af de største af sin art også internationalt set, er kommet i stand på baggrund af blandt andet en særbevilling på finansloven og har en samlet ramme på 23 millioner kr. I løbet af de kommende tre år skal de mange avissider digitaliseres fra mikrofilm og stilles til rådighed i portalen Mediestream, hvor interesserede brugere kan få adgang til informationer fra både lokale og landsdækkende dagblade. Der vil blive online adgang til de ældste aviser. Online adgang til de nyere aviser vil blive givet i det omfang, der kan indgås aftaler med rettighedshaverne. På Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek vil fremmødte brugere dog kunne få adgang til alle aviser. Vi forventer, at de første digitaliserede aviser vil være tilgængelige fra sommeren 2014. På sigt vil det digitale format give præcise og fleksible muligheder for at søge i de historiske kilder. Det bliver dermed lettere at forske i dansk kultur, historie og sprog. Desuden skal digitaliseringen sikre en mere tidssvarende måde at langtidsbevare aviserne på. ’Ved at digitalisere aviserne kan vi imødekomme mange brugeres ønske om øget adgang til at udforske nogle af de kerneområder, som aviserne dækker - nemlig holdninger og hverdagsliv. Digitaliseringen af en stor del af avissamlingen giver meget bedre og hurtigere adgang til denne del af kulturarven. Vi glæder
os rigtig meget til at kunne tilbyde denne mulighed’, siger områdedirektør Tonny Skovgård Jensen, Nationalbiblioteksområdet. Opgaven har været i EU-udbud, og Ninestars er udvalgt på baggrund af deres store erfaring. Statsbiblioteket mikrofilmer p.t. selv alle danske aviser, og det svarer til 850.000 sider årligt. Projektet udgør en milepæl i arbejdet med både at bevare og give adgang til dette materiale. Læs mere om projektet på www.statsbiblioteket.dk og www.avisdigitalisering.dk. Statens Arkiver 29. august Nye sikringstiltag på Statens Arkivers læsesale fra den 3. september Med virkning fra den 3. september 2013, sætter vi en række sikringstiltag i værk. For brugerne af vores læsesale medfører dette at: • Vi skærper reglerne for, hvad du må medbringe på læsesalene. • Når du besøger en af Statens Arkivers læsesale, vil du blive bedt om at fremvise, hvad du medbringer, både når du ankommer til læsesalen, og når du forlader den igen. • Ved ankomst til læsesalen vil du få tildelt en læsesalsplads, som du skal benytte ved dit besøg på læsesalen. • Vi tildeler særlige læsesalspladser til brugere, der benytter arkivalier af Enestående National Betydning og andre udvalgte arkivalier. • Selvbetjeningsmagasinerne ved læsesalene i København, Odense og Aabenraa lukkes permanent. • Det vil fremover ikke være muligt at selvekspedere reserverede arkivalier på læsesalene i København, Odense, Aarhus og Aabenraa. 28
1. oktober Nye regler for hjemlån til myndigheder Fra den 1. oktober 2013 indfører vi nye regler for vores myndighedshjemlån. De ændrede regler er en del af det øgede sikringsniveau i Statens Arkiver. Offentlige myndigheder vil også fremover have mulighed for at hjemlåne arkivalier, de selv har afleveret til Statens Arkiver. Men fra den 1. oktober 2013 træder et revideret regelsæt i kraft. De nye regler betyder, at arkivalier til hjemlån hos myndigheder fremover kun må transporteres af myndighedernes egne medarbejdere. Desuden præciserer vi reglerne for, hvordan myndighederne skal håndtere det hjemlånte materiale. De ændrede regler er en del af en række sikringstiltag, der indføres som konsekvens af den tyverisag, hvor to personer i perioden 20092012 stjal et betydeligt antal arkivalier fra Statens Arkivers læsesale. I kølvandet på denne sag har vi fundet det nødvendigt at øge det generelle sikringsniveau i hele Statens Arkiver. 6. november Fynske kirkebøger, Arkivalieronline Vi forventer at alle fynske kirkebøger er på Arkivalieronline med udgangen af 2013, men det er ikke muligt at oplyse, præcis hvornår en bestemt kirkebog kommer på. Udlægningen af kirkebøger fra Fyn foregår ikke geografisk eller kronologisk. Det skyldes blandt andet, at alle bøger skal gennemgås for cprnumre, hvilket kan medføre forsinkelse for nogle bøger, mens andre glider lettere igennem. Alle fynske kirkebøger bliver scannet i 2013, og udlægningen forventes afsluttet med udgangen af januar 2014. Hvis en kirkebog efter udgangen af januar 2014 ikke findes på Arkivalieronline, kan det
skyldes en fejl. Arkivalieronlines hotline modtager altid gerne henvendelser om fejl og mangler i bøger, som findes på Arkivalieronline, fx sider som er sprunget over ved scanningen. 8. november Søgemidler til Statens Arkivers samlinger kommer online Vi digitaliserer en del af vores søgemidler, så du kan bruge dem online. Du kan derfor komme ud for, at du ikke kan benytte et søgemiddel, fordi det er ved at blive scannet.
Det betyder, at udvalgte søgemidler vil blive fjernet fra Statens Arkivers læsesale for at blive scannet. I det omfang det er muligt, vil vi sørge for at erstatte søgemidlerne med kopier, mens indscanningen står på. Søgemidler, nøglen til arkivalierne Søgemidler er registraturer, guider, afleveringsfortegnelser, journaloversigter, kartoteker og lignende. Fælles for dem er, at de ofte er nøglen til arkivalierne. For eksempel er journalgrupper ofte nummererede, og numrenes betydning forklares som regel i søgemidlet.
Det gør det muligt at bestille de relevante arkivæsker, der typisk er nummereret med gruppenumrene. Et andet eksempel er kartotekskort, der ofte henviser til en bestemt person og personens sagsnummer. Sagerne er lagt i nummerorden, så uden at kende sagsnummeret for den enkelte person, vil man skulle lede i alle sagerne for at finde den rigtige. Kartotekskortet er derfor indgangen til at finde den relevante sag. Læs pressemeddelelserne fra Statens Arkiver i fuld længde på www.sa.dk.
LFF kursus (Landsforeningen til bevaring af Foto og Film)
Af Bente Jensen, næstformand for LFF
Everybody is doing it … – optager foto og film overalt og hele tiden og deler dem med hinanden på Instagram, Snapchat, Facebook, Flickr, YouTube ... 22. januar 2014 i Historiens Hus i Odense kl. 10.00 -16.00 Sæt kryds i kalenderen ! Endeligt program i slutningen af november. Et kursus om, hvordan arkiver, museer og biblioteker handler i en verden med mobiltelefoner og -tablets i de flestes hænder, der kan optage foto og film hele tiden og ustandseligt – som bliver delt i en uendelighed? Spørgsmålene er mange, når vi taler om indsamling, registrering, udvælgelse og formidling af foto og film med brug af sociale medier på mobile platforme. Hvor er arkiver og museer henne i samtalen om billederne? Hvor kan de være: Skal vi snakke med – eller holde os væk? Skal vi invitere til brugerinddragelse i indsamling, udvælgelse og formidling - skal vi lade være? Vil brugerne være med til at inddrage os? Er billedernes kvalitet ”for dårlig”? Er filtre et problem? Og hvordan forholder vi os til de enorme mængder af fotos og film, der bliver taget i dag. Kræver det helt nye tanker om udvælgelse? Er der tale om en ny måde at tale sammen på, som går ud over selve billedet – nutidens visuelle dagbøger? Dagliglivets æstetisering – vi kommer tæt på mad, tøj, rejser, bolig – nyhedsfotos, der optages af menigmand på stedet !! Skal det bevares ? Kurset ser på muligheder og faldgruber, giver eksempler på projekter, hvor arkiver og museer tager udfordringen op. 29
Praktisk: Pris Medlemmer 475,- kr. Ikke-medlemmer 675,- kr. Studenterpris 300,- kr. Prisen er inkl. frokost og øl/vand. Vegetarmenu kan forudbestilles ved tilmelding. Bindende tilmelding senest 17. januar 2014 til LFF’s kasserer: Niels Løgager Nielsen: nielslog@ yahoo.dk AFBUD skal ske senest 3 dage inden kurset afholdes. HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding! Spørgsmål om kurset, næstformand i LFF, Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv, bej-kultur@aalborg.dk LFF hjemmeside: filmogfoto.org
SLA meddelelse
2014 medlemskontingent til SLA Ekstraordinær forhøjelse på 3% Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat
På årets generalforsamling i SLA i oktober måned godkendtes en ekstraordinær kontingentstigning i 2014 på 3% i forhold til den sædvanlige stigning på 2%, således at medlemskontingentet i 2014 stiger med 5%. Den ekstraordinære kontingentforhøjelse godkendtes ved en skriftlig afstemning med 91 ja-stemmer, fire nej-stemmer og en ugyldig stemme. Begrundelsen for den ekstraordinære stigning udspringer af bevillingen på de 1,8 mill. kr. til Arkibas5 og Arkibas.dk – se andetsteds i dette blad – hvor Arkibas og SLA selv skal bidrage med 1/3 af projektets pris. Den ekstraordinære kontingentstigning på 3% vil sammen med en godkendt stigning på 10% på Arkibas-licensen bidrage
til finansieringen af foreningens andel, samtidig med at den signalerer medlemmernes og Arkibasbrugernes opbakning om projektet. Et arkivs kontingentsats fastsættes på baggrund af antal indbyggere i arkivets indsamlingsområde, der er beskrevet i vedtægterne. Indbyggerantal indhentes på Danmarks Statistik, som har opdelt materialet i kommuner og sogne. Det er således vigtigt, at indsamlingsområdet er rigtigt beskrevet i vedtægterne, og at SLA er korrekt orienteret. Evt. ændringer bedes sendt til SLA pr. mail til sla@lokalarkiver.dk inden 15. februar 2014. Reelt betyder den ekstra kontingentstigning for et arkiv, der indsamler materialer fra højst 5.000 indbyggere, 32 kr., og fra et arkiv med et indsamlingsområde på 5-10.000
indbyggere 53 kr., hvorfor generalforsamlingen forblev tryg efter afstemningen. Se i øvrigt referatet fra generalforsamlingen på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk. Nedenfor følger oversigt over kontingentsatserne for 2014, der er afrundet til nærmeste hele krone. Faktureringen af medlemskontingentet for 2014 planlægges at ske i løbet af marts måned. Skulle der være spørgsmål og/eller ønske om yderligere uddybning om fastsættelsen af medlemskontingentet, bedes mail sendt til: sla@lokalarkiver.dk.
Op til 5.000 indbyggere
1.129 kr.
40-50.000 indbyggere
6.763 kr.
5-10.000 indbyggere
1.846 kr.
50-60.000 indbyggere
7.993 kr.
10-15.000 indbyggere
2.461 kr.
60-70.000 indbyggere
9.334 kr.
15-20.000 indbyggere
3.077 kr.
70-80.000 indbyggere
10.452 kr.
20-30.000 indbyggere
4.305 kr.
80-90.000 indbyggere
11.681 kr.
30-40.000 indbyggere
5.535 kr.
Over 90.000 indbyggere
12.296 kr.
Aaby Sogns Sygekasse, Vølundsvej 9, kælderen i Åbyhøj. Fra venstre ses inkassator Drasbæk Pedersen, forretningsfører P. Bonde og kasserer Katrine Larsen. Inventaret var overtaget fra Provinsbanken. Billedet er ca. fra 1940.
30
Modulkurser 1. halvår 2014 Modulkurser, der udbydes af kredse, samvirker og kommuner Sydvestjyske Arkiver Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Tid: 14. og 28. januar 2014 kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Helle-hallen Vrenderupvej 40, Årre Frokost: Incl. fuld forplejning Pris: 500 kr. for medl. af Sydvestjyske Arkiver (SVA) 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Richard Bøllund e-mail: rib@esbjergkommune.dk Seneste tilmelding: 6. januar 2014
Lokalarkiver i Østjylland Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Tid: 24. og 31. januar 2014 kl. 10:00 – 16:00 (2 fredage) Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj Frokost: Medbring selv madpakke Pris: 500 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjylland 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Ole Linå Jørgensen e-mail: ole.linaa.joergensen@privat.dk Tlf.: 2024 5180 Seneste tilmelding: 17. januar 2014
Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 4 dag 2: Formidling af arkivets viden Tid: 1. februar 2014 kl. 09:30 – 16:00 (lørdag) Sted: Rask Mølle Skole Skolebakken 3, Rask Mølle Pris: Gratis for medlemmer af Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Frokost: Medbring selv madpakke og drikkevarer Tilmelding: Karsten Bjerreskov Helst e-mail: karsten@bjerreskov.com ellers tlf.: 2299 5597 Seneste tilmelding: 31. januar 2014
Arkivsamvirket i Ringkøbing-Skjern Kommune Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 8. febr. og 8. marts 2014 kl. 09:00 – 15:00 (2 lørdage) Sted: Rådhus Hallen Ringkøbing-Skjern Rådhus, Ved Fjorden 6 Ringkøbing Frokost: Medbring selv madpakke og drikkevarer Pris: 300 kr. for medlemmer af Arkivsamvirket i Ringkøbing-Skjern Kommune 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Jens Lindby e-mail: info@oekovin.dk Tlf.: 9737 6287 Seneste tilmelding: 3. februar 2014
Paraplyen, Lokalhistoriske Foreninger og Arkiver i Kalundborg Kommune Modul 4: Synliggørelse og formidling Tid: 26. febr. og 12. marts 2014 kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Raklev Sognegård Elledevej 59, Kalundborg Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Anne Christensen e-mail: anvil@mail.dk Tlf.: 5885 5173 Seneste tilmelding: 18. februar 2014 Paraplyen, Lokalhistoriske Foreninger og Arkiver i Kalundborg Kommune Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Tid: Efteråret 2014
Modulkurser, der udbydes af kredse, samvirker og kommuner, fortsættes på bagsiden.
Ret til ændringer forbeholdes.
Arkivuddannelsen udbydes af: Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt de enkelte kredse, samvirker og kommuner.
31
Modulkurser og seminarer 1. halvår 2014 Modulkurser, der udbydes af kredse, samvirker og kommuner fortsat SLA Fyn Modul 1 dag 2: Materiel arkivpleje Tid: 15. marts 2014 kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesterågade 60, Nr. Broby Pris: 250 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: hansod@email.dk Tlf.: 2536 3129 Seneste tilmelding: 10. marts 2014 SLA Fyn Modul 4 dag 1: Synliggørelse og formidling – arkivet og omverdenen Tid: 15. marts 2014 kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Øvrig information – se SLA Fyn overfor.
LASS, Sønderjylland Modul 4: Synliggørelse og formidling Tid: 29. og 30. april 2014 kl. 09:00 – 15:00 (Tirsdag/onsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv madpakke. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Afregning: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 15. april 2014
Modulkurser, der udbydes af SLA Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Tid: 13. og 20. marts 2014 (2 torsdage) Sted: Historiens Hus, Odense Klosterbakken 2, Odense Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat e-mail: kd@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 4. marts 2014
Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 31. marts og 7. april 2014 (2 mandage) Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, Ringsted Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat e-mail: kd@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 20. marts 2014
Arkibas- og billedscanningskurser Hold øje med SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk
Seminarer LANA, Nordjylland Kassation – smid det ud – hvorfor og hvordan? Tid: 7. marts 2014 kl. 10 – 14 (fredag) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv medpakke Pris: 100 kr. for medlemmer af LANA 300 kr. for SLA og ODA medlemmer Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 3. marts 2014
Museumstjenesten og SLA Materialelære – bevaring og materialer Tid: Foråret 2014 (underrettes senere) Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feibergs Vej 7, Åbyhøj Pris: 300 kr. for SLA og ODA medlemmer Tilmelding: Kirsten Dalsgaard e-mail: kd@lokalarkiver.dk
Ret til ændringer forbeholdes.
Arkivuddannelsen udbydes af: Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt de enkelte kredse, samvirker og kommuner.
32