OmSLAget 3 - 2013

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Krengerup Gods - Frederikslund i perioden 1783-1917 Billedet er fra omkring 1910 og udlĂĽnt af Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv

Ă…rgang 2013 nr. 3

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 12

SLA-CMS Af Dorthe Søborg Skriver

Side 24

Arkivernes Dag 2013 Af Hanne Hauge

Side 4

SLA runder medlem nr. 500 Af Bent Vedsted Rønne

Side 14

Side 25

Seneste nyt fra Arkibas Af Dorthe Søborg Skriver

Side 5

Blue Shield Danmark Af Søren la Cour Jensen

Da Fristaden flyttede til Forstaden Af Ole Lykke Andersen Nyt arkiv med initiativrigt lokalsamfund i ryggen Af Rasmus Willaing Lock

Side 26

Side 16

Statens Arkiver – forkortede pressemeddelelser

Side 27

Modulkurser Kredse, samvirker og kommuner

Side 28

Modulkurser Kredse, samvirker og kommuner, fortsat

Side 28

SLA kursusaktivitet SLA

Side 7

Lokalhistorie og Heimatkunde Af Kim Furdal

Side 10 SLA årsmøde og generalforsamling den 5.-6. oktober 2013 Af Eva Schmidt og Hanne Hauge

Side 19

Da hyldemeter blev hot Af Else Gade Gyldenkærne

Side 20

Vores fælles tidsmaskine Af Jakob Kramer Hero

Side 22

Besøg på ArkivCentrum Örebro län Af Jørgen Thomsen

SLA mødekalender 2013 5. og 6. oktober

SLA årsmøde og generalforsamling, Middelfart

Uddannelseskalender 2. halvår 2013

Kursusaktiviteter - se side 27 og 28 og www.danskearkiver.dk

16. og 23. sept.

Modul 5, Ringsted

19. nov. og 3. dec.

22. og 29. oktober

Modul 1, Vejle

Modul 5, Åbyhøj

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 7. sept.

Modul 4 dag 1, Rask Mølle

29. okt. og 5. nov.

Modul 1, Skørping

10. og 24. sept.

Modul 2, Åbyhøj

2. november

Modul 3 dag 2, Nr. Broby

22. og 23. oktober

Modul 1, Aabenraa

2. november

Modul 1 dag 1, Nr. Broby

23. og 30. oktober

Modul 3, Kalundborg

20. nov. og 4. dec.

Modul 5, Lemvig

Arkibas- og billedscanningskurser -

se bagsiden og www.danskearkiver.dk.

Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: Ordinære medlemmer:

Ekstraordinære medlemmer:

510-16 Lokalhistorisk Forening for Maugstrup,

13-33 Spejdermuseet Århus

Kastvrå, Simmersted og Hjerndrup 510-18 Højrup Sogns Lokalhistoriske Arkiv

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 547 arkiver i Danmark: 500 ordinære og 47 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk og www.lokalarkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Margit Nielsen Kontorassistent: Kirsten Dalsgaard Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

2

Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail: eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Sommerferien er forhåbentlig godt overstået, og et nyt år med arkivarbejde står for døren. Og den nye sæson rummer selvfølgelig også masser af udfordringer for SLA. Men allerførst kan der være grund til at glæde sig over nogle af de positive takter i organisationens arbejde. Vi synes jo selv, det er stort, at vi nu for første gang i SLA’s historie har rundet de 500 ordinære medlemmer. Det skete netop før sommerferien, som I kan læse om inde i bladet, og samtidig har vi i det sidste halve år kunnet notere en tilgang til den modulopbyggede arkivuddannelse som aldrig før. Da vi i 2006 i vedtægterne indsatte krav om, at nye arkivledere inden for en fireårig periode skulle tage de fem moduler af to dages varighed, som uddannelsen består af, var der vist en del, som frygtede, hvilke konsekvenser det ville få, når nogle ikke levede op til dette krav. Men heldigvis har det vist sig, at stadigt flere er interesserede i at tage uddannelsen – også ud over arkivlederne, som er forpligtede til det – og det er bestemt en vej, vi kan gå videre ud af. Kun ét arkiv har valgt at forlade SLA, fordi man ikke mente at kunne leve op til kravet. Og vi vil selvfølgelig fortsat forsøge at optimere vore kursustilbud, både geografisk og indholdsmæssigt. I forlængelse af den linje yder SLA da også tilskud til lokalt og regionalt arrangerede kurser, så sagt på en anden måde: Der er ingen undskyldning for ikke at nyde godt af de tilbud, vi kan få på benene, netop fordi vi er mange om arbejdet!

Et andet resultat af de forløbne års arbejde er samarbejdsaftalen med Organisationen Danske Arkiver – en aftale vi nu langsomt er i gang med at fylde med indhold. Der vil formentlig her til efteråret komme et fælles seminar, hvor vi søger at finde ud af, hvad organisationerne skal gøre sig til talsmænd for på arkivlovsområdet, og der er også ganske konkrete arbejdsopgaver som samarbejde om udgivelser, samarbejde om indhentning af kulturstatistik m.m. På arkivlovsområdet er det for SLA ikke mindst samfundets forpligtelser på det private arkivområde, der er i fokus, men vi skal selvfølgelig også have formuleret en mere bredt dækkende arkivpolitisk vision, så der er ingen tvivl om, at kombinationen af synspunkter fra en lang række stadsarkiver og fra de arkiver, der udgør grundstammen i SLA’s medlemskreds, vil være til gavn for alle parter. Men glæden over fremgang på flere områder skal ikke bruges til at skjule, at vi også står med store udfordringer. Her er det først og størst videreudviklingen af Arkibas, der er utroligt vigtig. Efter sidste års skuffende afslag fra Kulturministeriet har vi for tiden en ansøgning til behandling hos én af de store private fonde og håber, det er muligt at skaffe medfinansiering ad denne vej. Uanset udfaldet er det ikke utænkeligt, at vi bliver nødt til at bede om et særligt bidrag fra arkiverne i en afgrænset periode for at kunne gennemføre projektet i det ønskede omfang, og det gælder både kontingentet til SLA og licensafgiften for at bruge Arkibas. 3

Vi er helt bevidste om, at der er meget snævre rammer for, hvad vi kan komme igennem med på dette område, for vi kender udmærket de vanskelige økonomiske forhold i mange arkiver, men vi står også med ansvaret for, at udviklingen af programmet kan sættes i gang – i hvert fald inden udgangen af dette år. Årsmødet i Middelfart i oktober skulle gerne gøre os alle sammen klogere på den nødvendige vægtning på dette område, men SLA’s styrelse er i hvert fald enige om, at omprioriteringer inden for det nuværende budget også kan komme på tale for at sikre gennemførelsen af Arkibas-projektet. Endelig kunne jeg have lyst til at nævne sagen om fotoophavsret i forbindelse med publicering af billeder i databaser på nettet. Forhåbentlig kommer der nu – efter snart to års forhandlinger – et gennembrud i denne sag, som vil tillade, at vi får så mange af vore registrerede og scannede billeder på nettet som muligt. En sådan ordning skal selvfølgelig være økonomisk overkommelig – ellers bliver den jo ikke til noget – og den skal være obligatorisk i forhold til Arkibas, sådan at en licens til at bruge Arkibas også omfatter den ”forsikring” mod ophavsretskrænkelser, der er tænkt at ligge i den nye ordning. Det vil alt andet lige også gøre det hele lettere at administrere, og i den sammenhæng kan vi vist trygt huske på, at det er de færreste, der er gået ind i arkivarbejdet for at ende med at sidde med overflødigt administrativt arbejde. Velkommen til en ny arkivsæson!

SLA runder medlem nr. 500 Af Bent Vedsted Rønne, næstformand i SLA og arkivchef for Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Foto: Rasmus Willaing Lock, Odense

Bent Vedsted Rønne overrækker et diplom på optagelse af SLA medlemsnummer 500 til Louise Toft Petersen, formand for Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvrå, Simmersted og Hjerndrup. De øvrige, der ses på billedet, er bestyrelsesmedlemmer og længst til højre arkivleder Erik Grau.

SLA kunne den 3. juli 2013 byde velkommen til medlem nr. 500. Aldrig før har medlemstallet været så højt. Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvrå, Simmersted og Hjerndrup er med sine fem års virke et af de yngste lokalhistoriske arkiver i Danmark. Det er stiftet efter den seneste kommunestrukturreform, der blandt andet også har ført til dannelsen af en række stadsarkiver, så der nu er over 50 af de 98 kommuner, der har eget kommunalt arkiv. Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvrå, Simmersted og Hjerndrup er medlem af Lokalhistorisk Samvirke for Haderslev Kommune. Dette arkivsamvirke tæller i dag 17 lokalarkiver, to lokale foreningsdrevne museer med arkivsamlinger samt Historisk Arkiv for Haderslev Kommune.

Fem sogne omkring Haderslev fik i 2005 muligheden for at stemme om, hvilken kommune man ønskede at indgå i. Bevtoft Sogn valgte Haderslev Kommune i stedet for Tønder Kommune, hvilket Bjerning, Fjelstrup og Hjerndrup sogne også valgte i stedet for Kolding Kommune, mens Stepping Sogn valgte Kolding Kommune i stedet for Haderslev Kommune. Kommunereformen medførte på det lokalhistoriske område, at Lokalhistorisk Forening for Bevtoft og Tirslunde sogne har sit virke i Tønder og Haderslev kommuner, mens Lokalhistorisk Forening i Fjelstrup fortsatte uforandret. Borgerne i Bjerning tilsluttede sig arkivet for Moltrup Sogn, mens Hjerndrup Sogn gik sammen med Maugstrup Sogn og dannede et nyt arkiv. 4

SLA har i 2013 optaget tre lokalarkiver og Sønderjysk Skolemuseum (ekstraordinært medlem) i Haderslev Kommune. Som medlem nr. 500 blev Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvrå, Simmersted og Hjerndrup optaget. Udvalget for medlemsoptagelse tog den 3. juli til Hjerndrup for at fejre begivenheden. Udvalgets medlemmer – Bent Vedsted Rønne og Hanne Hauge – overrakte ved en lille sammenkomst et diplom for optagelsen i SLA samt et gavekort til uddannelse inden for SLA eller køb i SLA’s butik. Vi ønsker arkivet og arkivmedarbejderne til lykke med optagelsen.

BLUE SHIELD DANMARK Af Søren la Cour Jensen, formand, Blue Shield Danmark

Uvurderlige arkivalier blev reddet ud af ruinerne af det sammenstyrtede arkiv i Köln 2009.

Fra luften fik man det fulde indtryk af katastrofens omfang.

Branden på Frihedsmuseet er blot den sidste af en række begivenheder i den senere tid, hvor vores fælles kulturarv har været udsat for skader og ødelæggelse. I 2009 sank Stadsarkivet i Köln i grus, da et metrobyggeri forårsagede, at fundamentet og hermed 6.000 arkivhyldemeter skred ned i et enormt hul. Dermed var Europas væsentligste arkiv nord for Alperne blevet ramt af en utænkelig katastrofe, som der måtte sættes enorme ressourcer ind for at rette op på. Året efter blev flere museer og arkiver i København sat under vand efter massive skybrud, hvilket resulterede i, at et stort antal genstande og arkivalier gik til. I hele verden truer jordskælv, borgerkrige, etniske stridigheder og voldsomme naturkatastrofer hver dag både mennesker og kulturarv. Derudover kommer de utallige uheld og skader, der jævnligt rammer de kulturarvsbevarende institutioner i form af brande, vandskader, tyveri og hærværk. Disse udfordringer kræver en fælles koordineret indsats, hvis det i højere grad skal lykkes at sikre og redde vores fælles historie.

Blue Shield er en verdensomspændende organisation, der er skabt til at arbejde for at beskytte kulturarven. Det er en form for kulturarvens Røde Kors. Organisationen arbejder for at koordinere den forebyggende indsats, reagere på trusler i akutte situationer og bidrage, når der er behov for hjælp på alle niveauer. Danmark er nu en del af dette internationale arbejde med en for nyligt godkendt dansk national komité. Som del af det internationale netværk arbejder Blue Shield Danmark generelt for at beskytte og redde kulturarven i tilfælde af menneske- og naturskabte trusler og katastrofer. Skybrud over København og brand på Frihedsmuseet Her i landet oplever vi desværre med jævne mellemrum, at arkiver og museer bliver ramt af større eller mindre ulykker. Sommeren 2010 bød på ekstreme vejrforhold. Særligt blev hovedstaden ramt af skybrud, der satte byen under vand. En række museer og arkivers kældre kom under vand, hvilket ødelagde og beskadigede store mængder uvurderlige museumsgenstande, 5

arkivalier og billeder. København løb hurtigt tør for kapacitet til at afhjælpe de massive skader fra oversvømmelserne. Det var ikke kun museer og arkiver, der havde brug for pumper, affugtere, flyttefolk, tørreplads og frysekapacitet foruden alle de andre behov, der opstod i kølvandet på skybruddet. Det var hele byen. I dette tilfælde havde det været oplagt at trække på ressourcer fra andre dele af landet og fra bevaringscentre i områder, der ikke var ramt af oversvømmelser. Dermed kunne der være sikret en mere målrettet indsats i forhold til at redde den ramte kulturarv uden at skulle konkurrere med private virksomheder, butikker og restauranter om de samme ressourcer. En mere afgrænset hændelse var branden på Frihedsmuseet. Københavns Brandvæsen kunne være på stedet ganske få minutter efter alarmen gik, og en effektiv brandbekæmpelse blev øjeblikkeligt iværksat. Museet er en del af Nationalmuseet og har dermed en stor velorganiseret institution i ryggen til at håndtere skaderne. Det kan være en betydelig og måske afgørende faktor i forhold til at redde

Der er heldigvis langt mellem store katastrofer på danske arkiver. Odense Stadsarkiv opbevarer dog en arkivskat, som var meget tæt på at blive reduceret til aske under en af besættelsestidens dramatiske begivenheder. 17. oktober 1944 brød modstandsfolk ind på Odense Rådhus, hvor de, af frygt for at følsomme personoplysninger skulle falde i tyskernes hænder, antændte folkeregisterets hovedkort med benzin og petroleum. Selv om det ser voldsomt ud på billedet, blev skaderne begrænset. Registerkortene havde ligget så kompakt og sammenpresset, at hovedparten modstod ildens rasen. Men som det ses på det andet billede, er der stadig spor efter den voldsomme begivenhed, og nogle kort må arkivets medarbejdere lede forgæves efter. Fotos: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling og Jens Åge S. Petersen.

de udsatte genstande og arkivalier. Det ”gode” eksempel fra branden på Frihedsmuseet er desværre langt fra typisk, og for mindre institutioner kan en lignende hændelse ende i en ren katastrofe. De mange hundrede lokalarkiver over hele landet råder sjældent over indsats- og beredskabsplaner. Desværre opbevares de fleste samlinger under alt andet end optimale forhold, og derfor er det endnu mere væsentligt, at netop mindre arkiver og kulturbevarende institutioner er opmærksomme på de pludselige udfordringer, de kan komme til at står overfor. Trusler mod samlingen For mange lokalarkiver er det af vital betydning at have gjort sig grundige overvejelser i forhold til, hvilke risici der truer samlingen. Hvad man skal gøre i tilfælde af brand- eller vandskade, tyveri eller hærværk. Hvem kan og skal man ringe til, og hvem har det praktiske ansvar i tilfælde af, at en ulykke eller katastrofe rammer samlingen. Denne opgave ligger måske fagligt set langt væk fra det daglige arkivarbejde, men den er alligevel vigtig i forhold til at sikre arkivalierne og dermed vores fælles hukommelse for fremtiden.

En katastrofes omfang afhænger ofte af de ressourcer, der er til rådighed til at håndtere situationen. Derfor kan et sprængt vandrør eller en mindre brand, forårsaget af en overophedet computer, være en yderst alvorlig katastrofe for et lokalarkiv, der risikerer at miste hele eller store dele af samlingen. Det vigtigste er, at arkivet selv er opmærksom på udfordringerne, og har forberedt sig så vidt muligt. Har arkivet redskaber til bekæmpelse af brand eller vandskader, er der tegnet forsikring, der dækker arkivalierne og de særlige forhold, der gælder for arkivet? Dernæst er den indsats, der ydes umiddelbart efter at skaden er sket, af vital betydning. Man bør sikre sig, at det lokale netværk er i orden. Er Beredskabet orienteret om, hvor lokalarkivet er, og har man været i dialog om, hvordan en eventuel hændelse kan og skal håndteres for at gøre så lidt skade på samlingen som muligt? Er der etableret samarbejde med det lokale statsanerkendte museum eller bevaringscenter for at sikre bistand, hvis arkivalierne skulle blive udsat for skade?

6

Blue Shield Danmark Når alle forberedelserne viser sig alligevel ikke at slå til, hvem kan man så henvende sig til? Blue Shield står til rådighed i de situationer, hvor der ikke er mandskab, kapacitet eller kompetencer til at håndtere en given udfordring lokalt. Blue Shield råder over et netværk af professionelle folk, der hurtigt kan aktiveres for at samle de fornødne hænder og ekspertise til at håndtere en given situation. Dette netværk er under konstant udvikling. Det skal understreges, at der ikke nødvendigvis er tale om en frivillig indsats, men at det også kan være nødvendigt at trække på kompetencer, der skal rekvireres udefra, hvis der er behov for det. Blue Shield arbejder for at skabe brugbare redskaber for de enkelte kulturarvsbevarende institutioner, der gør håndteringen af katastrofer som brand- og vandskader lettere og mere effektiv. Derfor er vi involveret i at udarbejde katastrofemanualer for institutioner, der varetager bevaringen og beskyttelsen af kulturarven. Manualerne vil tilbyde retningslinjer, der skal sikre en hurtig indsats og hjælpe med til at redde langt mere ved brug af så få ressourcer som muligt.

Udover at engagere sig i det forebyggende arbejde vil Blue Shield Danmark fremover arrangere foredrag og seminarer. Blue Shield vil stå for netværksdannelser og fungere som informations- og vidensbank i forhold til erfaringer og trusler mod kulturarven.

Shield Danmark har fået. Det er en og arkiverne repræsenteret i Blue stor styrke, at Blue Shield repræsenShields bestyrelse. terer hele spektret af kulturarven. Blue Shield blev oprindeligt skabt Læs mere på Blue Shield Danmarks af de internationale organisationer hjemmeside. Her findes også link for arkiverne, bibliotekerne, muvidere til de internationale organiseerne og den arkitektoniske kultursationer: www.blueshield.dk. arv - hhv. ICA, IFLA, ICOM og Kontakt Blue Shield Danmark: ICOMOS. Den danske bestyrelse info@blueshield.dk Som formand for Blue Shield Daner netop blevet udvidet, så der nu mark glæder jeg mig naturligvis også sidder en repræsentant fra over den brede forankring og opStatens Arkiver. Dermed er både bakning, som etableringen af Blue kunstmuseerne, de kulturhistoriske museer, bevaringscentrene • at arbejde for tættere samarbejde og informationsdeling mellem professionelle og myndigheder i bestræbelsen Om Blue Shield på at sikre den bedst mulige indgriben ved trusler mod kulturarven. Blue Shield er funderet i et • at bidrage til koordineringen af et nationalt netværk af samarbejde mellem de internafagfolk og institutioner der arbejder med kulturarven. tionale kulturarvsorganisationer • at sikre hurtig og faglig assistance ved større trusler og ICA, ICOM, IFLA, ICOMOS og CCAAA og ulykker, der involverer og skader den umistelige kultuarbejder med udgangspunkt i Haag-konventionen rarv nationalt som internationalt. fra 1954 om bevaring og beskyttelse af den • at støtte og bidrage i tilfælde af krige, menneske- og nationale og internationale kulturarv. naturskabte trusler og katastrofer, der truer, skader eller Blue Shields rolle er flerstrenget og søger bl.a. har ødelagt den fælles kulturarv.

Lokalhistorie og Heimatkunde Af Kim Furdal, museumsinspektør, ISL-Lokalhistorie

Med fare for at lyde storskrydende, så er den lokalhistoriske arbejdsmark i Sønderjylland noget for sig selv. I modsætning til andre lokalhistoriske arbejdsmarker i Danmark, så er den sønderjyske et grænseområde, hvor tre nationale projekter – det danske, tyske og frisiske – mødes. Det betyder bl.a., at den lokalhistorie, som i resten af landet opfattes som noget selvfølgeligt og ”naturligt”, bliver sat i perspektiv, relativeret og sat på spil. Det giver nogle helt unikke muligheder for at sætte troldspejlet op for det daglige lokalhistoriske arbejde, som mange andre steder opfattes som en selvfølge. Forsiden til et nummer af Die Heimat 1921. For en dansker kan det forekomme eksotisk, når bladet beskæftiger sig med alt fra stedets geografi og fulgeliv til dets historie, men det afspejler en grundlæggende forskel i vores forhold til fædrelandet, folket og stedet. Det tyske hjemstavnstidsskrift var forbillede for det danske tidsskrift ”Sønderjysk Månedsskrift”, der startede i 1924 som et hjemstavnstidsskrift.

Tag nu blot lokalhistoriens forhold til nationalstaten. I Tyskland kender man stort set ikke til begrebet ”lokalhistorie”. Faktisk er begrebet lokalhistorie først inden for de seneste år begyndt at vinde indpas i Tyskland og dækker primært over den såkaldte mikrohistorie, som den drives på universiteterne i bl.a. 7

Göttingen. Det betyder, at lokalhistorie i Sønderjylland ikke er en selvfølgelig tilgang til vores interesse for lokalsamfundet. I Tyskland fik man fra slutningen af 1880’erne en Heimatbevægelse med oprettelsen af Heimatforeninger rundt om i det tyske rige, der bredt beskæftiger sig med lokalsamfundets geografi, flora, fauna, dyreliv, sprog, kultur og historie. Det var også tilfældet i SlesvigHolsten, hvor man i 1890 oprettede Verein zur Pflege der Natur- und Landeskunde in Schleswig-Holstein, Hamburg, Lübeck und dem Fürstentum Lübeck. Året efter startede foreningen tidsskriftet ”Die Heimat”, som endnu lever i bedste velgående, nu under navnet ”Naturund Landeskunde”. I 1891 startede højskolelærer ved Askov Højskole, Poul Bjerge, det danske tidsskrift ”Aarbog for Dansk Kulturhistorie”, der satte gang i det folkelige lokalhistoriske

Den voksende hjemstavnsinteresse gav sig mange udslag fra omkring 1903/04 og årene frem til Første Verdenskrig, også inden for arkitekturen med etableringen af Heimatschutz-bevægelsen i Tyskland og senere Bedre Byggeskik i Danmark. Et gennembrud i Slesvig-Holsten kom med indvielsen af Kredshuset i Tønder, opført 1907 efter tegninger af Berlin-arkitekterne Paulus, Dinklage og Lilloe. Bygningen rummer mange henvisninger til den lokale vestslesvigske og hollandskfrisiske arkitektur. Bygningen er i dag en milepæl i såvel Slesvig-Holstens som Sønderjyllands arkitekturhistorie. Foto: Kim Furdal.

arbejde i Danmark. Det skete efter opfordring fra geheimearkivar A.D. Jørgensen, som i 1883 opfordrede Bjerge til at sætte et arbejde i gang for at skrive bondestandens historie med bl.a. ordene: ”Naar jeg gaar her inde, er det, som jeg hører Raab om Retfærdighed fra alle de mange Slægter, der Aarhundred efter Aarhundrede er gaaet til Hvile, og hvis Historie ligger her i de gamle støvede Papirer: ’Giv os vor Ret, den Ret Samtid og Eftertid har nægtet os!”. Poul Bjerge ville skrive folkets historie, omstøde uretten og dermed bidrage til Grundtvigs projekt om at gøre almuen til et folk. Og netop folkets historie har været et centralt element i det danske lokalhistoriske arbejde op gennem det tyvende århundrede. For at forstå dette må man mere generelt forstå forskellene i det danske og tyske nationalstatsprojekt. Danmark er en stat med en lang historisk baggrund, som har oplevet at blive skåret ned fra en europæisk stormagt

til en relativ homogen småstat, senest med nederlaget i 1864 og afståelsen af hertugdømmerne. Dette gjorde det muligt for historikerne at skabe en samlet national historie med tab som et centralt element. Og nok så afgørende, så blev ”folket” det konstituerende for den danske nationalstat fra midten af 1800-tallet. Som dr.phil. Ove Korsgaard har påvist, så skiftede begrebet ”folk” indhold fra at betegne medlemmerne af en husstand til at være betegnelsen for landets statsborgere med fælles sprog og herkomst, der udgør massen og underklassen. Begrebet folk har i den grad opnået positiv ikonisk status, at det ikke blot indgår i mange begreber som f.eks. folkestyre, folkeafstemning, folkeviser, folkeminder. Vi har sågar et politisk parti, Dansk Folkeparti, hvor begrebet folk indgår. I den forstand er det heller ikke underligt, at Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver i 1989 udsendte et festskrift med titlen Folkets arkiver. 8

Helt anderledes forholder det sig med det tyske rige, som først blev født af ild og stål i 1871 under Kongeriget Preussens førerskab. Problemet var, at det nye rige manglede en samlet historie, en ”oneness”, der ikke blot kunne samle de vidt forskellige dele af den unge nation, men også koble nationen og dens geografi sammen med dens fortid. Som Goethe og Schiller udtrykte det i 1797: ”Deutschland? Aber wo liegt es?”. Endnu i sidste halvdel af 1800-tallet var der ikke fuld enighed om, hvad Tyskland var for en geografisk størrelse. Samtidig var der stærke partikularistiske kræfter, som havde svært ved at affinde sig med det preussiske lederskab. Det afspejler sig bl.a. i skolebøgerne. Først omkring 1900 begyndte de sydtyske skolebøger at beskrive Preussens betydning for rigsdannelsen, så skoleeleverne kunne læse om ”den tyske borgerkrig” i 1866 og centrale personer som Bismarck og Moltke. Situationen for den unge nation blev ikke bedre af, at

Hjemstavnens betydning i Tyskland ses bl.a. på bryggeriområdet. Mens man i Danmark har slået bryggerierne sammen eller de simpelt hen er forsvundet som følge af konkurrencen, så der i dag kun er få store aktører tilbage på markedet, så har man i Tyskland holdt fast ved de små lokale bryggerier. På trods af øllets betydning i Tyskland, så er markedet overvejende præget af små lokale bryggerier, så man i helt bogstaveligste forstand kan skylle kærligheden til stedet (hjemstavnen) ned i kroppen.

Bismarck nægtede at etablere nationale symboler, da han frygtede, de ville flytte nationalstatens legitimitet fra dynastiet til folket. De manglende rigsinitiativer åbnede til gengæld op for, at man lokalt kunne fylde tomrummet op med initiativer, som bandt det enkelte sted sammen med staten. Her blev ”Heimat” begrebet, som bandt det enkelte menneske, familien, det lokale liv og dermed stedet sammen med det abstrakte forestillede fædreland. Selve begrebet går tilbage til middelalderen som et juridisk begreb, men i midten af 1800-tallet skiftede begrebet Heimat betydning til at blive en personlig positiv følelse over for et bestemt område. Man kunne nu tale om ”Heimatliebe”, ”Heimatbewuβtsein” og ”Heimattreue”. Og nok så afgørende blev begrebet Heimat koblet til fædrelandet, så der i det tyske udtryk Heimat ligger en kærlighed til såvel lokalsamfundet som fædrelandet. Hjemstavnsfølelse og fædrelandskærlighed blev på en og samme tid gået ind i krop og sjæl, når man færdedes i hjemstavnen, talte dens dialekt, nød dens egnsretter og sansede den lokale fauna. Heimatideologien var altså ikke alene et lokalhistorisk fænomen, men et nationalt føderalt ideologisk projekt,

som bandt det enkelte menneske, familien og lokalsamfundet tæt sammen med fædrelandet. Dermed blev den tyske hjemstavnsbevidsthed og fædrelandskærlighed komplementære størrelser. Som den amerikanske historiker Celia Applegate udtrykker det: “En tysker var ikke en tysker uden at være en pfalsinger, en bayer eller en slesier” eller som det hedder i en bog fra 1900 om Oldenburg i det 19. århundrede, ”Gut oldenburgisch sein, das heiβt gut deutsch sein”. I den forstand var Heimatideologien en føderal ideologi, hvor Heimatbevægelsen fejrede Tysklands forskelligheder. Det er i dette nationale, ideologiske og politiske rum, at Heimatforeningerne fra slutningen af 1880’erne begyndte at skyde op i Tyskland. I modsætning til de danske amtshistoriske samfund og senere de lokalhistoriske foreninger beskæftigede Heimatforeningerne sig bredt med emner som geografi, flora, fauna, dyreliv, sprog, kultur og historie i deres lokalområde. Disse foreninger talte for hjemstavnens egenart som en nøgle til lokal og national identitet. Og lagde ikke skjul på, at målet var at skabe kærlighed til hjemstavnen og fædrelandet. 9

Lokalhistorie er ikke mindst siden 1970’erne blevet en så normal del af de lokale kulturtilbud, at vi glemmer dets dybe rødder i det danske nationalstatsprojekt fra slutningen af 1800-tallet og frem. Der var ganske vist en hjemstavnsbevægelse i Danmark fra 1923 og frem til 1972, som havde en vis indflydelse i mellemkrigsårene, men den kom aldrig til at spille en afgørende rolle i Danmark og sygnede hen efter 2. verdenskrig. Det kan lyde som et paradoks, og det er da også først, når de to nationale projekter og traditioner mødes, som det er tilfældet i Sønderjylland, at intet er naturligt og givent. Litteratur: Applegate, Celia: A Nation of Provencials. Berkeley, Los Angeles og Oxford 1990. Confino, Alon: The nation as a local metaphor. Württemberg, imperial Germany, and national memory 1871-1918. Chapel Hill and London 1997. Furdal, Kim: Et lokalhistorisk manifest – Aarbog for dansk kulturhistorie 1891-1900. I. Historisk Samfund 1906-2006. Årbog for kulturhistorien i Nordvestsjælland 2005-2006, s. 19-34. Furdal, Kim: Kampen om lokalhistorie. Upubliceret ph.d. afhandling. Institut for Grænseregionsforskning. Syddansk Universitet. Sønderborg og Aabenraa 2012. Korsgaard, Ove: Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år. København 2004. Speitkamp, Winfried: Die Verwaltung der Geschichte. Denkmalpflege und Staat in Deutschland 1871-1933. Kritische Studien zur Geshichtswissenschaft 114. Göttingen 1996.

SLA årsmøde og generalforsamling den 5.-6. oktober 2013

Af Eva Schmidt, uddannelsesudvalget, og Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Billeder udlånt af Glambjerg Lokalhistoriske Arkiv og hentet på www.krengerup.dk

SLA’s årsmøde og generalforsamling 2013 afholdes den 5. og 6. oktober og for tredje gang i træk på Hotel Park, Viaduktvej 28 i Middelfart. Stedet ligger meget centralt – nær motorvej og blot fem minutters gang fra jernbanen – og er som opholdssted faldet i deltagernes smag ifølge evalueringerne. Deltagelse i årsmødet og i generalforsamlingen er åben for alle medlemmer. Deltagelse i generalforsamlingen er ifølge sagens natur gratis og i princippet uden forhåndstilmelding. Vi beder dog venligst om at orientere os på forhånd af hensyn til bestilling af kaffe m.m. Pris for deltagelse i årsmødets aktiviteter – se nederst i denne artikel! Årsmødets højdepunkt er SLA’s generalforsamling, der holdes lørdag eftermiddag den 5. oktober kl. 15:30 efter registrering og kaffe/te. Indkaldelse og dagsorden er vedlagt udsendelsen af dette blad. Generalforsamlingen afsluttes med en præsentation af SLA’s nye tilbud, et nemt og lettilgængeligt CMS-hjemmesidesystem. Nærmere introduktion til og beskrivelse af systemet, se artiklen ”SLA-CMS” andetsteds i bladet.

Det fælles program starter op efter frokost lørdag med ”kort og godt”, hvor arkiverne kraftigt opfordres til at tage ordet i fem til ti minutter og dele oplevelser og erfaringer med deltagerne. ”Kort og godt” skal planlægges, og vi beder derfor de deltagere, der ønsker ordet, om at sende sekretariatet en mail på sla@ lokalarkiver.dk med et par linjer om indholdet og en overskrift. Søndag eftermiddag tilbydes en fælles udflugt – i år til Krengerup Gods midt i de vestfynske skove mellem Glamsbjerg og Årup. Familien Rantzau vil her i et samarbejde med Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv stå for en rundvisning i husets repræsentative rum, mens godsets og familiens historie fortælles. Se nærmere på www.krengerup.dk. Transporten til og fra Krengerup Gods vil foregå i bus. For deltagerne i søndagsudflugten vil frokosten være tre stk. håndmadder og en kop kaffe i stedets café, der er indrettet i avlsgården sammen med et arbejdende Hørvævsmuseum. Tiden tillader dog ikke besøg hverken i Hørvævsmuseet eller i en udstilling med Skoda biler. 10

Det faglige program består som altid af to kursusrækker – et arkivfagligt (A) og et historiskfagligt (B) program. Kurserne udbydes enkeltvis, således at der er mulighed for at deltage efter ønske og på tværs af emnerne. De to kursusrækker (A og B) følger dog ikke hinanden tidsmæssigt om søndagen, men vi både håber og tror, at skift på tværs af de to kursusrækker alligevel vil kunne ske let og uden store forstyrrelser. Den arkivfaglige kursusrække (A) behandler ”datering af billeder”. Det kan være meget svært at tidsbestemme fotografier på vore lokalarkiver, og det kan kræve stor viden at gøre dateringen nøjagtig. Denne kursusrække spænder vidt fra fotografiske teknikker til kulturhistorisk viden om stilarter, tøjmode, biler osv. Begge dele kan bruges til en nærmere identifikation af billederne. Dette kan være med til at gøre vores registrering mere kvalificeret, og dermed kan vi bedre bruge fotografierne i arkivernes formidling. Den historiskfaglige kursusrække (B) omhandler ”krig og fred”. Næste år er præget af store jubilæer, der har temaet krig. Det er 150-året

for 1864, og det er 100 år siden, 1. verdenskrig begyndte. Dette vil givetvis afspejle sig i mange sammenhænge og derfor denne kursusrække. Kurserne vil give nogle bud på, dels hvad der skete i krigene, dels hvordan vi som lokalarkiver kan arbejde med disse emner. Hvordan afspejlede krigene sig lokalt, hvordan var hverdagen, og hvilke kilder kan vi finde på vores lokalarkiver. Foruden de to krigsjubilæer har vi også valgt at medtage 2. verdenskrig med et oplæg om Frihedsmuseets modstandsdatabase og behandlingen af følsomme oplysninger. Program for årsmødet og beskrivelse af aktiviteterne er vedlagt denne udsendelse.

Pris for deltagelse i årsmødet eller dele heraf fastholdes fra tidligere år: Fuld deltagelse i enkeltværelse Fuld deltagelse i dobbeltværelse Deltagelse uden overnatning Deltagelse lørdag incl. middag Deltagelse kun i frokosten lørdag Deltagelse kun i middagen lørdag aften Deltagelse søndag

995 kr. 695 kr. 595 kr. 425 kr. 195 kr. 225 kr. 195 kr.

Deltagelse i de to eftermiddagsprogrammer er for SLA’s regning. Afregning skal ske enten direkte til hotellet inden afrejse, kontant/brug af kreditkort, eller via fakturering. Afregningsmetode oplyses ved tilmeldingen. Tilmelding – en deltager pr. blanket – skal ske til SLA’s sekretariat senest den 5. september ved udfyldelse og fremsendelse af tilmeldingsblanketten, som er vedlagt dette medlemsblad, og som kan hentes på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk. Vel mødt i Middelfart!

Kursusrække A – datering af billeder (arkivfaglige kursusrække) Kursusrække B – krig og fred (historiskfaglige kursusrække)

Program Lørdag den 5. oktober 2013  09:30 – 10:30 Ankomst, velkomst Kaffe/te og brød

13:30 – 14:30 Kort og godt Historier, erfaringer og oplevelser, arkiverne

10:30 – 12:00

Lektion A1 Identifikation af fotografiske teknikker

14:30 – 15:30 Kaffe/te og kage samt Registrering til SLA’s generalforsamling

10:30 – 12:00

Lektion B1 Katastrofen 1864 og årsagerne til nederlaget

15:30 – 17:30 Ordinær generalforsamling, Sammenslutningen af Lokalarkiver

12:00 – 13:30

Præsentation af CMS-hjemmesidesystemet

Frokost Nøgleudlevering og check-in på værelser

Søndag formiddag den 6. oktober 2013 07:30 – 09:00 Inden kl. 10:00

Morgenmad Check-out fra værelser og evt. afregning

09:00 – 10:00

Lektion A2 Arkitektur, stilarter og datering af billeder

09:00 – 10:30

Lektion B2 1. verdenskrig

10:00 – 10:15

Kaffe/te

10:30 – 10:45

Kaffe/te

10:15 – 11:15

Lektion A3 Beklædning – dragter

10:45 – 12:15

Lektion B3 2. verdenskrig Modstandsdatabasen

11:30 – 12:00

Lektion A4 Datering af billeder ved hjælp af biler

12:00 – 12:15

Afrunding og debat Datering af billeder

12:15 – 12:30

Afslutning på årsmøde 2013 og frokost for de hjemrejsende deltagere

Søndagstilvalg – besøg på Krengerup Gods 12:45 13:30

Busafgang til Krengerup Gods Frokost i Caféen, Krengerup Gods

14:30 – 16:00 Ca. 17:00

Rundvisning, Krengerup Gods Hjemkomst, Park Hotel Middelfart

Ret til ændringer programmet forbeholdes. Ret tili ændringer i programmet forbeholdes. 11

SLA-CMS

Af Dorthe Søborg Skriver, Arkibas Her ses siden links fra demoversionen åbnet i editoren.

SLA har nu endelig den store fornøjelse at introducere det længe ventede hjemmesidesystem – SLACMS. Dette hjemmesidesystem er særdeles brugervenligt og kan uden vanskeligheder anvendes af nybegyndere, som aldrig har arbejdet med hjemmesider før, men kan også benyttes af garvede hjemmesidebyggere, som vil udfordres med at finde nye og smarte udvidelser til systemet. WordPress Vi har valgt at lave systemet i et velkendt, velafprøvet og meget brugervenligt opensource system, nemlig WordPress. At systemet er open source, betyder, at softwaren er gratis, at kildekoden er frit tilgængeligt og at det er tilladt at ændre i softwaren efter behov. Der findes derfor mange frivillige programmører verden over, som hele tiden udvikler nye WordPress-skabeloner og udvidelser til systemet. Systemet er da også et af verdens mest udbredte CMS-systemer. WordPress er et såkaldt CMS-system (Content Management System eller på dansk et indholdsstyringssystem). Et CMS-system er kendetegnet ved at, når det først er installeret på domænet, så er det meget

let at gå til. Og det kræver derfor ikke større teknisk viden om htmlkodning at benytte systemet. SLA-CMS skabelonen Til brug for SLA-CMS har vi lavet en skabelon med et antal faner, som vi har vurderet er typiske for et lokalarkiv (se og prøv en demo-version på www.slacms.dk/ demo). Navnene på disse faner kan naturligvis ændres efter det enkelte arkivs behov, og der kan laves eller fjernes underpunkter til de enkelte faner. Det er naturligvis også muligt at oprette flere faner eller lave færre. På billedfrisen under fanerne bestemmer man selv motivet ved at uploade et billede og beskære det, så det passer til frisen. Den valgte skabelon til systemet er lavet i responsivt design, dvs. at siden tilpasser sig til sidebredden og opløsningen på skærmen. Uanset om man sidder og kigger på en 24” skærm eller en lille skærm på en smartphone, så bliver billedet automatisk skaleret til skærmens størrelse. Editoren Når man skal tilføje tekst og billeder, foregår det i editoren. I administrationsmodulet åbner man den 12

side i redigeringstilstand, som man ønsker at ændre. Editoren fungerer stort set på samme måde, som når man skriver i et tekstdokument, dog med færre værktøjer til rådighed end, hvad man kender fra f.eks. Word. Her skriver man sin tekst og indsætter evt. billeder. Det er også muligt at se og redigere siden i html-kodning, hvis man kan finde ud af det. Det gøres simpelt ved at klikke på fanen tekst. Udvidelser WordPress er open source og derfor er der gennem tiden blevet udviklet mange forskellige udvidelser eller såkaldte plugins til programmet. Disse udvidelser kan generere mange forskellige funktioner på en WordPress-hjemmeside. På SLACMS har vi i første omgang udvalgt fem udvidelser, som vi fandt interessante og nyttige. TinyMCE Advanced giver mulighed for at slå ekstra funktioner til i den visuelle del af editoren. Vi har valgt at slå tabeller til, men der er mange flere funktioner, som kan slås til, hvis man ønsker det. EasyFancy Box åbner billeder i et nyt vindue over hjemmesiden. Dvs. at man kan have et billede liggende nedskaleret på hjemmesiden, men åbne det i et nyt vindue i oprindeligt stort format. Email Encoder Bundle krypterer email-adresser, så robotter ikke kan høste dem fra sidens kildekode med henblik på at udsende spam.

Her ses siden links fra demo-versionen åbnet i editoren med kildekoden synlig.

Demo-versionen af SLA-CMS.

Fast Secure Contact Form genererer en kontaktformular på hjemmesiden. Denne kontaktformular indeholder en CAPTCHA-kode, dvs., at man skal indtaste en serie bogstaver, som ses i forvreden tekst. Dette skal forhindre robotter i at skrive i formularen. Kontaktformularen har vi opsat i et format, som vi mener, er dækkende for lokalarkivernes behov, men den kan naturligvis tilpasses med nye felter til brug for det enkelte arkiv. Duplicator giver mulighed for at lave back-up af hjemmesiden. Individuel tilpasning Vi har, som tidligere nævnt, lavet en skabelon, som vi mener mere eller mindre dækker arkivernes behov for en hjemmeside. For de arkiver, som ikke har prøvet at arbejde med hjemmesider før, vil vi naturligvis udarbejde vejledninger til, hvordan man ændrer navne på faner, hvordan man tilføjer eller sletter faner og underpunkter, samt hvordan man bruger editoren. For de arkiver, som tidligere har arbejdet med hjemmesider, og som har mod på selv at kaste sig ud i individuelle tilpasninger af skabelonen, så opfordrer vi til, at man kaster sig ud i det. Der er ingen krav fra vores side om, at skabelonen ikke må ændres eller tilpasses. Blot vil vi gøre opmærksom på, at vi ikke yder support på nye udvidelser og anden tilretning. Husk også at opdatere de udvidelser, som I installerer, når der kommer besked om opdateringer.

Nye udvidelser, andre temaer og forum kan findes på WordPress’ hjemmeside www.wordpress.org – bemærk at siden er på engelsk. Der findes også mange danske sider, hvor man kan finde god og brugbar information om WordPress. Prøv blot at google WordPress. Vi kan også anbefale det lille hæfte WordPress fra Libris til at blive klogere på WordPress. Pris og bestilling Prisen for CMS-systemet bliver et engangsbeløb på kr. 1.000. Med i denne pris er hosting af hjemmesiden på vores server og fem års registrering af domænenavnet, hvis vi skal bestille domænet hos DKhostmaster. Hvis I allerede har et domæne, som I ønsker at benytte, så sørger vi blot for, at det bliver flyttet over på vores server. Efter bestilling og betaling af domænenavnet overdrager vi domænenavnet til det enkelte arkiv. Det betyder 13

i realiteten, at det er det enkelte arkiv, som ejer sit domænenavn, og som til enhver tid kan beslutte at flytte domænet et andet sted hen og lægge nyt indhold på. Når man bestiller SLA-CMS, så leverer vi et komplet system installeret på hjemmesiden med de faner og udvidelser, som kan ses på demo-versionen. Lige klar til at begynde at fylde billeder og tekst på, samt opsat med en mail-adresse til arkivet. SLA vil som minimum drifte systemet og yde support frem til udgangen af 2017. Bestiller man samtidig Mini-arkibas, eller har man det allerede på sin nuværende hjemmeside, så opsætter vi også Mini-arkibas på siden. Har I spørgsmål til CMS-systemet, kan i maile på dss@arkibas.dk eller ringe på 76 40 13 80 (mandag 09:30-15:00). SLA-CMS kan bestilles på www.slacms.dk.

Da Fristaden flyttede til Forstaden! Ole Lykke Andersen, Fristadsarkivar, Christiania

Storm-P agtig hjemmebygget lirekasse

A1 plakater fra arkivet, udvalgt primært for den kuntneriske værdi, og stole lavet af jernskrot.

Jeg er blevet opfordret til at fortælle om Christiania-arkivets ni uger lange udstillings-event i Farum Kulturhus. Jeg vil ikke gøre mig klog på, hvad der evt. kan inspirere andre lokalarkiver. I udstillingssammenhæng har Christiania jo helt unikke vilkår ved ikke kun at være et lokalt fænomen. Vi skal ikke ud og skabe interessen og nysgerrigheden. Alle danskere har hørt om Fristaden og dannet sig en mening om den, og selv om Christiania har afsluttet en lang og opslidende lovliggørelsesproces, er der stadig mange, der opfatter Fristaden som kontroversiel. En anden fordel, som er de færreste lokalarkiver beskåret, er, at vi er omgivet af en overflod af aktive kunstnere og kunsthåndværkere, og at vi ikke har lagt os inden for de normale grænser for, hvad samlingerne omfatter. Så længe der er plads, tager vi mod alt, der rummer en historie. Mange har undret sig over, at det lige blev Kulturhuset i Farum, som blev scenen for den første historiske og hidtil største Christianiaudstilling. Den vigtigste grund er, at jeg kender ledelsen som meget dynamisk og eksperimenterende, og at jeg har oplevet, hvad stedet kan som medarrangør af et par stort anlagte Grønlandsudstillinger i 90´erne. Farum ligger midt i Nordsjælland, 25 km fra Christiania og en halv time fra Nørreport med S-tog.

Plakaterne

Kulturhuset er indrettet i en ombygget skole mellem Rådhuset og Farum Bytorv, hvor der er masser af mennesker hver dag. I de tidligere klasselokaler er der indrettet kontorer, mødelokaler, værksteder til bl.a. smykker og keramik, musikstudier og maleratelier, lokalhistorisk arkiv, Indvandrermuseum m.m. Gymnastiksalene er blevet til teatersal og biograf, og den overdækkede og opvarmede tidligere skolegård rummer nu Farum Bibliotek, en kæmpe højloftet foyér, café med scene til musik, lounge og gårdhave samt et stort kunstgalleri, alt med masser af ovenlys. Gangene langs de tidligere klasseværelser er indrettet til udstillinger, så der ofte er tre forskellige kunstudstillinger på én gang. Den daglige gennemstrømning af mennesker med forskellige gøremål er over 1.000. Der er med andre ord tale om et ret genialt genbrug af gamle bygninger, som tiltaler et Christianiahjerte, så da jeg havde nogenlunde overblik over arkivet i foråret 2012, henvendte jeg mig til Kulturhusets leder, Zanne Jahn, som straks var med på ideen om en udstilling, og det tog ikke mange møder, før vi havde involveret hele huset i en Christiania-Kulturfestival, som ud over det historiske også skulle give et levende billede af Christianias nutid og nogle bud på de fremtidige udviklinger. Det samlede udstillings14

areal, vi fik til rådighed, var omkring 700 m2 med en 4-500 meter vægplads. Problemet med at tage al pladsen i to måneder fra de lokale malere ordnede vi på bedste vis ved at lade Furesømalerne udstille i Christianias gallerier i samme periode. Det blev et travlt halvår op til udstillingen, der kom hele tiden nye ideer til, og det var ikke mange, vi lod ligge. Da vi åbnede udstilling og kulturfestival lørdag den 23. februar, kunne ingen i Farum og omegn være i tvivl om, hvad der var gang i. Parkeringspladserne var dekoreret med Ca-flag og bannere, Kulturhusets to indgange var forsynet med Christiania-portaler og bålkurve, som blev tændt på lørdagene. Graffitimalere dekorerede en 13 meter lang nyopsat væg på en gavl ud mod vejen, og i passagen mellem Kulturhuset og Bytorvet stod Christianias mest berømte skurvogn, ”Det røde Slot” samt en ”Put & Take” bod, som er et åbent skur, hvor man kan lægge sit aflagte tøj og tage det, andre lægger – en slags ubemandet genbrugsbutik, som vi har stor glæde af mellem badehuset og Indkøberen i Christiania. ”Det røde Slot”, som blev landskendt via Gintbergs tv-serie om Udkantsdanmark og i den 6 afsnit lange tv-serie: ”Fristad i Frigear”, var indtil en uge før udstillingen bolig for et ungt par i fire år. Skuret

Ca. 100 af de vigtigste begivenheder i Christianias histore, malet af Laurie Grundt på et 12 meter langt lærred.

Det røde Slot.

skulle ifølge den sidste aftale med staten rives ned. I stedet gjorde vi den syv m2 store bolig til udstillingens vartegn med omvisning ved de tidligere beboere om lørdagen. Den er nu ved at blive restaureret til brug på festivaler og lignende. (Både Graffitivæggen og ”Put & Take” boden er blevet i Farum efter udstillingen som en slags Christiania kulturexport.). Inde i Kulturhuset delte vi udstillingen i flere dele. I ovenlysgalleriet udstillede 16 Christiania-kunstnere maleri, keramik og skulpturer. I biblioteket udstillede arkivet sin samling af Christianialitteratur fra 1972 til i dag, godt 60 bøger i alt, samt en samling klassiske plakater fra 70´erne og en helt utrolig Storm P–agtig hjemmebygget lirekasse, som blev taget i brug på lørdagene inde på bytorvet for at trække publikum til vores lørdagsarrangementer. I foyeren udstillede vi en række store A1 plakater udvalgt primært for den kunstneriske værdi, skulpturer fra Kvindesmedien, stole lavet af jernskrot, en fotoudstilling med portrætter af markante Christianitter i 2 x 1 meters forstørrelser, en Pedersen-Cykel samt ti mannequindukker med dragter fra Teatergruppen Solvognens forestillinger og fra Christianias Pigegarde. Cafeen blev forsynet med en to diameter rund motordrevet drejescene, som vi brugte som scene de ni

lørdags eftermiddage, hvor vi havde velbesøgte musik og gøglerarrangementer. Dækpladen var lavet om til en grammofonplade med rillet spartelmasse og sort lak, en kæmpe højtalertragt, og en hund fuldendte billedet af ”His Masters Voice” logoet, og på det runde label i midten havde selskabet så fået navneforandring til det mere Ca-agtige: ”The Voice without Master”. Fra denne lille perle af en scene holdt Farums borgmester, Ole Bondo Christensen, kulturhusleder Zanne Jahn, skuespiller Anne Marie Helger og undertegnede velkomsttalerne på åbningsdagen, hvor Kulturhuset satte publikumsrekord med godt 5.000 besøgende i løbet af dagen. De to gallerier med mere end 200 meter vægplads, der er indrettet i de tidligere skolegange, blev brugt til den historiske del. Her kunne vi nyde godt af, at Christianias ældste maler Laurie Grundt på et 12 m langt lærred har malet de ca. 100 vigtigste begivenheder i Christianias historie fra 1971 til 2001 i stil med Bayeux-tapetet eller Bjørn Nørgårds gobeliner til kongehuset. En række fotos fra Frelserkirkens tårn viser, hvordan det grå og triste kasserneområde er blevet grønt gennem årene, og en fysisk model i forholdet 1 til 500 viser omfanget, husene og formen på det unikke voldområde. Ellers bestod udstillingen i ganggallerierne af en række temaer som Juleaften og Julemarkedet i Grå Hal, Ladcyklen, Solvognen, lokalplaner, Bøssernes Befrielsesfront, Den grønne Genbrugshal, Christianias frimærker og mønter, graffiti og vægmaleri, kommunalvalg og Ca-listen, hash, hårde stoffer og Pusher Street, Christianias Folkeaktie osv. At hæfte det hele sammen 15

i et kronologisk forløb viste sig at være ret håbløst. Den historiske dimension blev klaret med en snes omvisninger, hvor hele udstillingen blev gennemgået samt film og foredragsaftener i biblioteket, biografen og teatersalen med bl.a. forfatterne Peter Øvig Knudsen, Per Smidl og Sven Oman, og dokumentarfilminstruktørerne Malene Ravn, Jørn Balder og Nils Vest, som alle har bidraget markant til Christianias historieskrivning. Selv holdt jeg to foredrag med billed- og musikledsagelse, hvor jeg prøvede at samle trådene og fremdrage de store linjer i Christianias udvikling. For lige at få det hele med, så arrangerede vi fodboldkamp mellem Christianias og Farums old boys på Danmarksmestrene, FC Nordsjællands arena, Ca-Cabaret, Anne Marie Helger Show og Bøssekoret ”Swanzen Sänger Knaben” i teatersalen og oprettede ”Christiania Tours”, som i bus kørte Farumborgere til rundvisning og frokost i Christiania. Samlet set var arrangementet en succes. Der var rigtig mange besøgende fra Farum og Nordsjælland, og mange kom flere gange for at få det hele med. Med 5.000 besøgende på åbningsdagen har vi i hvert fald haft mere end 10.000 gæster i alt og har fået meget ros for det farverige og varierede program. Det eneste, vi ærgrer os over, er, at vi ikke fik den dækning i pressen, som vi syntes, vi fortjente. De lokale aviser var rigtig flinke til at følge med i forløbet, mens TV-Lorry, som dækker Nordsjælland, Politiken og Information ikke syntes, de ville skrive om hverken udstilling eller arrangementerne. Vi var i morgenTV2 og hele tre gange i svensk fjernsyn, men vores håb om, at en omtale i landsdækkende medier kunne lukke op for, at udstillingen kunne komme videre ud i Danmark, blev gjort til skamme. Nu da det hele er hjemme igen på rette pladser, må jeg dog indrømme, at jeg er glad for at vende tilbage til mere normalt arkivarbejde. Udstillingen har også haft den effekt, at der er blevet indleveret en del pakker og poser til arkivet, som nu skal gennemgås. Men hvis nogen, der læser det her, har en ide til, hvordan vi kan komme videre, så lad høre.

Arkivportræt nr. 16

Nyt arkiv

med initiativrigt lokalsamfund i ryggen Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvrå, Simmersted og Hjerndrup. Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv

Jes Møller, der var bosiddende i Hjerndrup, blev efter genforeningen i 1920 udnævnt til dannebrogsmand for sin indsats i krigen i 1864. Her ses han, da han ved en militær ceremoni den 31. januar 1921 fik overrakt sølvkorset. Jes Møllers levnedsberetning er bragt sammen med dette foto i Knud J.V. Jespersens bog ”Vejen hjem – sønderjyske skæbner 1862-1920” fra 2012.

Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvrå, Simmersted og Hjerndrup så dagens lys som resultat af et borgermøde for de fire landsbyer, hvor man også vedtog opførelsen af et multihus og etableringen af en friskole. Borgermødets formål var at sikre, at det fortsat var attraktivt at bo i lokalsamfundet. Arkivets historie og tilblivelse I 2008 blev der på opfordring af en gruppe initiativrige lokale ildsjæle, der kæmpede for en bevarelse af lokalsamfundet, afholdt et borgermøde for beboerne i de fire landsbyer Maugstrup, Kastvrå, Simmersted og Hjerndrup samt deres lokalområder. På borgermødet blev det debatteret, hvad områdets beboere ville med deres lokalområde. Debatten resulterede blandt andet i, at der blev nedsat en række arbejds-grupper. Én gruppe skulle f.eks. arbej-de for bevarelsen af den lokale skole, der stod foran en snarlig lukning, en anden gruppe skulle arbejde hen imod opførelsen af et multihus med gymnastiksal og en fællesal med plads til 100 personer. De forskellige arbejdsgrupper, der blev nedsat på borgermødet, havde for hovedpartens vedkommende held med deres arbejde. Blandt de ting, der lykkedes, var etableringen af en friskole, så de lokale børn kunne bibeholde deres skolegang i lokalområdet. En anden succes var

opførelsen af et multihus. Her blev der lagt et kæmpe arbejde med at skaffe midler til opførelsen. Pengene blev skaffet ved afholdelse af loppemarkeder, påskebasar, søgning af forskellige fonde samt støtte fra Haderslev Kommune. Der var dog ikke penge til, at multihusets 1. sal kunne blive færdiggjort, så her venter man på, at der bliver skaffet den fornødne finansiering til færdiggørelsen af hele huset. Borgermødet resulterede ligeledes i, at man blev enige om at oprette en lokalhistorisk forening med tilhørende arkiv. Foreningen og arkivet blev kort tid efter oprettet ved en stiftende generalforsamling. Det nye arkiv fik til huse i kælderen på Hjerndrup Sognegård, som byens borgere tilbage i 1970’erne havde købt af Christiansfeld Kommune og efterfølgende selv fik moderniseret, så den kunne bruges til den lokale idrætsforenings aktiviteter samt udlejning til fester m.m. Arkivets område dækker sognene Maugstrup og Hjerndrup samt en bid af 16

Sommersted Sogn, som Kastvrå er under. Dette betyder blandt andet, at har man arkivalier fra Kastvrå, kan man aflevere dem enten hos Sommersted Sogns Lokalhistoriske Forening eller hos Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvrå, Simmersted og Hjerndrup. Hjerndrup fik ved kommunalreformen i 2007 mulighed for at stemme, om man ville høre til Kolding Kommune eller Haderslev Kommune, og her valgte Hjerndrup at være en del af Haderslev. Arkivet og dets arbejde Siden oprettelsen i 2008 har Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvrå, Simmersted og Hjerndrup tastet alle sine registreringer ind i Arkibas. Indtastningsarbejdet af arkivets arkivalier, der tilsammen fylder ca. fem hyldemeter, sidder arkivleder Erik Grau og Tove Steensbeck med hver tirsdag i vinterhalvåret. Ud over indtastningsarbejdet arbejder de to også med en fortegnelse med beskrivelser af alle ejendommene i arki-

Indvielse af sognegården i Hjerndrup i 1943. Ved indvielsen havde man inviteret byens skolebørn, der skulle have gymnastik i sognegården. Fra højre ses degn Andreas Hansen og sognerådsmedlem Berthel Frederiksen, og som nr. tre ses sognerådsformand Peter Hansen.

Hjerndrup Kro og Købmandsbutik fotograferet i tiden mellem 1910 og 1920. Til højre for indgangen var købmandsbutikken, og til venstre var krostuen.

vets område. Det foregår ved, at de finder informationer om ejendommenes historie og tidligere ejere samt gamle billeder af ejendommene. Disse oplysninger bliver i første omgang tastet ind i en wordfil og tilført et nutidigt billede af ejendommen. Det var oprindeligt tanken, at fortegnelsen skulle tastes ind i Arkibas, men man er kommet frem til, at Arkibas ikke rigtig er egnet til en sådan fortegnelse. Det er planen, at ejendomsfortegnelsen på sigt skal være tilgængelig for offentligheden på arkivets hjemmeside, så interesserede nemt kan søge i informationerne. Ønsket er en side lig den, som Jegerup Lokalhistoriske Forening har om områdets huse og gårde. Arkivet har gjort en aktiv indsats for at bevare nogle af områdets ældre beboeres livsberetninger for eftertiden. Det har man gjort ved at lave en interviewgruppe, bestående af Christen Berg og Lis Kjær, der tager ud og interviewer folk, hvorefter beretningerne bliver en

del af arkivets samling og dermed tilgængelige for eftertiden. Hvert år udgiver foreningen og arkivet et årsskrift på ca. 30 sider med beretninger fra områdets beboere og lokalhistoriske artikler, der for hovedpartens vedkommende skrives af arkivets folk. Der er dog også udefra kommende bidrag. Årsskriftet udkommer i forbindelse med den årlige sommerfest i Simmersted, hvor årsskriftet sælges for 25 kr. De dækker ud over bladet også et års medlemskab af foreningen, og bladet fungerer som medlemskort for de ca. 330 medlemmer. Årsskriftet for 2014 er i anledning af 100-året for udbruddet af 1. verdenskrig planlagt til at omhandle krigens indvirkning på lokalområdet, der var under tysk herredømme, hvilket blandt andet betød, at egnens unge mænd, uanset om de var tysksindede eller dansksindede, skulle deltage i krigen på tysk side. Arkivet holder hvert år også en lille udstilling, der ligeledes vises ved sommerfesten i Simmersted. Man 17

har dog et ønske om at få mulighed for at udstille i multihuset, så udstillingen kan opleves mere end én dag om året. Da der i det sønderjyske område er mange foreninger, der arrange-rer foredrag, har Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvrå, Simmersted og Hjerndrup valgt kun at afholde et om året i forbindelse med generalforsamlingen. Arkivet er en del af arkivsamvirket i Haderslev Kommune, der tæller 19 arkiver og kulturinstitutioner. Medlemmerne af samvirket samarbejder på flere områder. Blandt andet kan de benytte Historisk Arkiv for Haderslev Kommunes faciliteter som f.eks. AV-værkstedet. Som en del af det at være med i arkivsamvirket i Haderslev Kommune skal arkivet være medlem af SLA, hvilket arkivet blev sommeren 2013. Man var endog så heldig at blive SLA’s ordinære medlem nummer 500, hvilket blev fejret med en lille happening, hvor SLA’s

Russiske krigsfanger foran Lamhavegård, hvor de var indsat som arbejdskraft, da gårdens ejer, Nis Hjort, var indkaldt til militærtjeneste i den tyske hær under 1. verdenskrig. Siddende midt i billedet ses Nis Hjorts familie.

Maugstrup havde i 1920’erne to købmandsforretninger, en tysksindet og en dansksindet. Her ses den tysksindede købmand, Th. Iversens forretning.

næstformand, arkivchef Bent Vedsted Rønne fra Historisk Arkiv for Haderslev Kommune, overrakte arkivet et diplom og et gavekort til brug i SLA’s butik eller til uddannelse inden for SLA’s rammer (se andetsteds i dette blad). En historie fra arkivet I 2012 udkom kgl. ordenshistoriograf Knud J.V. Jespersens bog ”Vejen hjem – sønderjyske skæbner 1864-1920”. Heri skildres de danske sønderjyders skæbne i tiden under det tyske herredømme efter det skæbnesvangre nederlag ved Dybbøl i 1864 og frem til genforeningen i 1920. Deres skæbner er blandt andet skildret ved at bringe levnedsbeskrivelser af en række krigsveteraner fra 1864. Det var manuskripter, som de indleverede til Ordenskapitlet, i forbindelse med at de modtog ordener eller medaljer af den danske konge efter genforeningen. Blandt disse sønderjyders levnedsbeskri-

velser støder man på gårdejer Jes Andersen Møllers fra Hjerndrup. Jes Andersen Møller var en aktiv mand i lokalsamfundet med poster som både kommuneforstander, kirkeældste, medlem af menighedsrådet og regnskabsfører for kirkeforstanderskabet i Hjerndrup Sogn. I sin levnedsbeskrivelse beretter han blandt andet om sine oplevelser ved rømningen af Dannevirke, kampene ved Dybbøl og på Als i 1864 og sin tid i tysk fangenskab. Da han ikke ønskede at indtræde i den tyske hær i forbindelse med Tysklands krig mod Frankrig i 1870-1871, udvandrede han for en kort bemærkning til Danmark, men vendte kort tid efter tilbage til sin hjemegn. Jes Andersen Møller tegner i sin beretning et billede af en hård tid under det tyske herredømme for de dansksindede sønderjyder, der måtte finde sig i meget fra tysk side. Jes Andersen Møller nåede at opleve genforeningen, og hans gravsted kan endnu ses på kirkegården i Hjerndrup. 18

Fakta om arkivet Lokalhistorisk Forening for Maugstrup, Kastvrå, Simmersted og Hjerndrup Hjerndrupvej 114 6070 Christiansfeld Åbningstider: 1. torsdag i måneden kl. 19.30-21, undtagen i juli, hvor arkivet er lukket. Arkivleder: Erik Grau Formand: Louise Toft Petersen Tlf. 24 93 10 69 Email: mail@staudemark.dk Hjemmeside: www.hjerndruparkiv.dk

Da hyldemeter blev hot Når arkiverne går til filmen Af Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv

Siden februar har en lille arkivvideo hittet på de sociale medier. I videoen viser en arkivar fra Statens Arkiver, hvordan man opmåler en hyldemeter. Sagligt, grundigt – mange ville endda sige tørt. Videoen blev vist på TV2’s Natholdet, programmet der bringer spøjse klip, og seerne var begejstrede – og flade af grin. Seerne sagde : En arkivar, en tommestok, en mission! “Sådan måler du hyldemeter”. VIRKELIG vigtig video om opmåling af hyldemeter. Wuhuuu - så er det tid til at måle hyldemeter! Tak, internet for at berige mig med den slags. Jeg er tryllebundet af denne instruktions video. Sjov! Lev stærkt, dø virkelig velarkiveret. Lørdagens højdepunkt: Sådan måler du hyldemeter. Du ved ikke, hvordan man måler hyldemeter, vel? Nu kan du endelig finde ud af det. Vildt spændende. Hvordan måler man egentlig en rigtig hyldemeter? Statens Arkiver to the rescue!

Opmåling af hyldemeter: http://youtu.be/ukU3Jn5INUU

Nu var videoen ikke produceret for at lave sjov. Det er faktisk en meget seriøs anvisning, der gik hen og blev ufrivilligt morsom. Men Statens Arkiver tog det pænt, og bragte følgende tak på Facebook: Efter Natholdets (k)ærlige behandling af videoen ‘Sådan måler du hyldemeter’, den 14. februar 2013, vil vi da gerne sige 10.000 tak for at udbrede kendskabet til den ellers noget nicheprægede aktivitet at opmåle hyldemeter. Vejledningsfilmen retter sig mod medarbejdere hos offentlige myndigheder, der har fået til opgave at stå for aflevering af arkivalier til Statens Arkiver. Det er medarbejdere, der til daglig ikke har arkivkasketten på - og rigtig mange af dem har, efter sigende, fundet filmen ganske nyttig... Hyldemeter-videoen er foreløbig set over 26.000 gange.

Statens Arkivers tak: http://www.flickr.com/photos/statensarkiver/8497820276/ (kan downloades).

Tyverisikring på Rigsarkivet: http://youtu.be/jWVAxf8m4nU

En endnu næsten uopdaget video fra samme kant er rigsarkivar Asbjørn Hellums demonstration af, hvordan man ikke kan sikre sig mod tyveri. Udstyret med en arkivkasse fuld af arkivalier, viser han, hvor svært det er at tælle alle papirerne. Denne video er endnu ikke ’gået viral’, kun godt 600 har set den, men det kan jo komme.

Tysk test af arkivæsker: http://vimeo.com/20506398

Det er ikke kun i Danmark, arkivfolk lægger videoer på nettet. Se for eksempel videoen fra en tysk uddannelsesinstitution for arkivassistenter. Det er ren action! De unge mennesker er blevet sat til at teste fem forskellige arkivkassers holdbarhed på et laboratorium. Kasserne bliver mast, tabt, druknet i vand og antændt med ild! Endda med arkivalier i. Ingen af de omtalte videoer var produceret for at være morsomme. Alligevel kommer de let til at virke sådan for udenforstående. Folk har fordomme om arkivarer: De er støvede, kedelige tørvetrillere. Og en arkivar ’in action’ er næsten morsomt i sig selv, bare på grund af modsætningen. Så pas på, hvis dit arkiv planlægger at lægge en video på nettet. Og tag det med oprejst pande, hvis den pludselig bliver et ufrivilligt hit på Facebook. Det kan godt være, at folk griner. Men i det mindste får arkiverne opmærksomhed. 19

Vores fælles tidsmaskine Historien om vojensbilleder.dk

Af Jakob Kramer Hero, programmør af vojensbilleder.dk

Vojens Mølle 1918. Vojens Mølle set mod vest ad Møllevej. Yderst til højre ses møllerhuset, som fortsat eksisterer, i dag på adressen Højgade 2.

“Far, hvorfor hedder det Møllebakkens Børnehave?” ”Det gør det, fordi der engang lå en stor mølle tæt på, hvor børnehaven ligger i dag.” Den information tyggede man som barn i 1970’erne lidt på. Hvordan kunne en hel mølle – og en stor en af slagsen – ligge midt i byen, hvor der lige nu var butikker og villaer... og helt præcis, hvor var det, den havde ligget? Vojens lignede ikke sig selv, efter at en omfattende vejomlægning i begyndelsen af 1960’erne havde forvandlet midtbyen fuldstændigt. Den gamle jernbaneoverskæring var blevet lukket, og hele hovedgaden flyttet cirka 30 meter mod nord, så den nu løb ned i en enorm fordybning og gennem en nyetableret viadukt under jernbanen. Det var så afgjort en effektivisering af trafikken, men den var dyrt købt. En stor del af den historiske midtby var blevet jævnet med jorden. Borte var det gamle posthus, postmesterboligen, biografen, den gamle statsbanegård, Vojens Mølle og en håndfuld af de ældste bygninger i

byen. Hele veje forsvandt, og nye blev bygget. Ja, Vojens lignede så sandelig ikke sig selv mere. Til daglig kan det virke, som om byer er statiske og uforanderlige – bortset fra små ændringer i ny og næ. I virkeligheden er byer dog flydende og i konstant forandring. Ethvert sted i byen og enhver bygning er på et eller andet tidspunkt blevet bygget og vil lige så sikkert forsvinde igen i fremtiden. Hvis vi går langt nok tilbage i tiden, vil vi miste alle referencer, så lokale historier og billeder ikke vil kunne indsættes i en kontekst, som giver dem mening, og som vi kan relatere til. Vojens er ikke nogen gammel by. Den dukkede op omkring 1865, da jernbanen blev bygget, og har siden vokset sig større, så der nu bor omkring 7.700 mennesker i byen. Alligevel oplevede jeg ofte, at jeg ikke var i stand til at genkende steder og bygninger på gamle fotografier fra byen. Der kunne godt nok stå, at motivet var fra Vestergade, men det lignede ikke den Vestergade, jeg kender, og ingen af husene havde eksisteret i den tid, jeg havde levet. 20

Vojens Mølle 1935. Vojens Mølle på Møllevej (nu Højgade) set mod vest. Det hvide hus for enden af vejen er mejeriet, som lå der, hvor først plasmafabrikken og senere boligerne i Margretheparken kom til at ligge.

Billederne mistede deres forankring i det lokale, og blev som sådan meningsløse. Hvis bare der var en form for guide, som kunne hjælpe mig og andre interesserede med at placere billederne, så de gav mening! Det var årsagen til, at jeg i august 2012 satte mig ned og gav mig til at programmere det, der senere skulle blive til vojensbilleder.dk. Jeg arbejder som freelance-illustrator, og når opgaver er sendt til vurdering, har jeg tit pauser, som kan bruges til forskellige andre projekter. Efter nogle uger havde jeg derfor fået lavet den første primitive udgave af hjemmesiden. Den indeholdt hele fire billeder placeret på et enkelt kort, men den grundlæggende funktionalitet var på plads. Det ville dog ikke betyde noget, hvis der ikke var billeder, som kunne føjes til siden. Jeg kontaktede derfor Lokalhistorisk Forening for Vojens-området, og de var straks med på idéen. I samarbejde med Jes A. Ratzer fra foreningen, fik vi hurtigt forbedret sidens udseende og føjet en mængde fotografier fra hele byens historie til. Samarbejdet fungerede så godt,

Viadukt bygges 1962 En ny omlægning af Vestergade og Østergade og den nye underføring under jernbanen. Der arbejdes her på planering af vejbanen, før der lægges asfalt. Til højre ses den gamle banegård, som før den blev nedbrækket nåede de 100 år. Der forsvandt 15 huse på nordsiden af Vestergade og Østergade, heriblandt posthuset, urmager, købmand, boghandel, tømrer & smøreksportens kontorbygning, bomhuset, Hotel Vojens, Vojens Kino, skrædder og automobilforforhandler mm.

Vestergade 2 1960. Julius Nielsens karakteristiske kontorbygning for smøreksport & trælasthandel. Vestergade 2 1961 Vestergade 2 rives ned. Bygningen lå lige der, hvor vejunderføringen skulle etableres.

at Jes og jeg nu begge er ansvarlige for siden, som vokser stort set hver dag og i skrivende stund indeholder omkring to et halvt tusind(!) billeder og enkelte videoklip. Det, der gør vojensbilleder.dk spændende, er, at man som besøgende kan vælge et femårs-interval, man er interesseret i og så ellers gå på opdagelse i byen, som den så ud i den valgte periode. Hvis du f.eks. er interesseret i byen i 1954, vælger du perioden ”1951-1955” i menuen. Der dukker nu et bykort op over byen, som den så ud i den valgte periode, og rundt om på gaderne er de forskellige fotografier fra perioden markeret med farvede prikker, alt efter om der er tale om billeder fra luften, på gadeplan eller serier af billeder med samme motiv. Du kan frit trække kortet rundt, og når du klikker på prikkerne, dukker fotografierne op med forklarende tekster. Det kan være en både lærerig, nostalgisk og frem for alt tidsrøvende oplevelse. Netop det lærerige har stor betydning for mig. Et fotografi opnår en helt anden dybde, når der kan knyttes nogle kommentarer og en historie til bygningerne eller menneskene, man ser på billedet. Netop derfor var det også naturligt hurtigt at føje en sektion med uddybende materiale til siden. På den måde er det muligt at læse nærmere om em-

ner, som måtte have ens interesse. Vi har kaldt sektionen for ”Lær mere”, og her kan man læse om alt lige fra byens grundlæggelse over biografens historie til oplevelser fra besættelsen. Der er noget for enhver smag, og ofte linkes der direkte til de uddybende artikler fra beskrivelserne til de forskellige billeder. Endelig har vi senest føjet en sektion, som vi kalder ”Hverdagen”, til siden. Det, der giver en periode sin helt egen ”følelse”, er jo ikke kun den måde, bygningerne så ud. Det er også alle de forskellige detaljer, som vi har glemt, men genkender straks, vi ser dem igen. Det er reklamerne, begivenhederne, pengenes udseende og en mængde andre småting. Alle disse ting er samlet i ”Hverdagen”, hvor man ligesom ved fotografierne kan vælge et femårs-interval og så ellers gå på opdagelse. På under et år har vores hjemmeside vokset sig fra fire billeder på et kort til to et halvt tusind fotografier fra byens gader, flere hundrede billeder fra byens liv og mere end halvtreds uddybende tekster, men det er ikke det mest spændende. Det projekt, som begyndte som en tjeneste fra Lokalhistorisk Forening for Vojens-området til lokalsamfundet, har nemlig fået sit eget liv. På internettet går information sjældent kun i én retning, og efter kort tid 21

begyndte vi at modtage stadigt flere billeder og historier fra byen, som de besøgende på siden delte med os. Helt fra Canada har vi modtaget materiale, og ligesom hjemmesiden selv spænder det indsendte materiale vidt. Der er familieportrætter fra omkring 1910, billeder fra besættelsen, barndomserindringer fra 1950’erne og meget mere. Alt sammen ting, som har ligget derhjemme i skufferne, men som nu dukker op og kommer til at indgå i en stadigt voksende fortælling om livet i Vojens gennem tiden. Ved personlige billeder, som er yngre end 70 år, sørger vi altid for at få personlig dokumentation med tilladelse fra indsender til at udlægge dem på vojensbilleder.dk. Samtidig spørger vi indsenderen om tilladelse til, at vi også må indlægge billederne i Arkibas hos Lokalhistorisk Forening for Vojens-området. Det spørgsmål er der overvældende positive tilbagemeldinger på. Ved at hjælpe lokalsamfundet har Lokalhistorisk Forening samtidig hjulpet sig selv. Tidligere og nuværende indbyggere i byen støtter op om projektet, og materiale, vi ellers aldrig ville have set, dukker op til gavn for både hjemmesiden og Lokalhistorisk Forening. Sammen med byen er vi godt i gang med at bygge vores allesammens fælles tidsmaskine.

Besøg på ArkivCentrum Örebro län Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Ørebro Slot, hvor vigtige arkivalier fra det svenske rigsarkiv blev opbevaret i en periode under den store nordiske krig. Foto: Jørgen Thomsen

Da jeg i anden sammenhæng var i Stockholm, benyttede jeg den 31. maj lejligheden til at kigge indenfor på et af vore svenske søsterarkiver, nemlig ArkivCentrum Örebro län, der ligger ca. 2 timers togrejse vest for Stockholm i Örebro, en by med godt og vel 100.000 indbyggere. Baggrunden for valget af arkiv var både, at jeg fra danske kolleger havde hørt om arkivets virksomhed, og at jeg der kunne træffe formanden for Folkrörelsernas Arkivförbund (FA), Torgny Larsson, som bor i nærheden, med henblik på at drøfte mulighederne for styrket samarbejde mellem vore to organisationer. Det sidste kommer I forhåbentlig til at høre mere om senere. Chefen for ArkivCentrum, Yvonne Bergman, der samtidig er kasserer for FA, var bortrejst, men hendes kollega, Håkan Henriksson, tog imod på stationen i Örebro og guidede mig på bedste vis gennem den indre by frem til arkivet. Og lad mig sige det som det er: Jeg har

bare en svaghed for mange svenske byer, hvor der ofte er en herlig blanding af monumentalt byggeri med ca. 100 år på bagen og velbevarede ældre historiske bygninger, her f.eks. Örebro Slot, der har rødder tilbage i 1300-tallet, men som selvfølgelig er ombygget mange gange siden og endnu er sæde for den lokale landshøvding. På arkivet fik jeg en grundig rundvisning. Arkivet har til huse i en kontorbygning, og modsat hvad der er sædvane hertillands, har arkivet størstedelen af sine magasinrum på samme etage som publikums- og kontorlokalerne i denne private bygning, nemlig på 4. etage. Noget andet var – som ventet – også anderledes end det, vi normalt kender fra Danmark. ArkivCentrum er en forening, der indsamler privat arkivmateriale fra hele lenet, dvs. materiale fra foreninger, virksomheder, gårde og enkeltpersoner i en række kommuner. Det kommunale materiale skal derimod typisk findes i stadsarkiver i de enkelte kommuner – 22

og sådan et er der også i Örebro. Og endelig springer det i øjnene, at ArkivCentrum i et væsentligt omfang bygger på privat finansiering: Ca. 25 % af virksomheden blev i 2012 finansieret af de medlemsorganisationer og -virksomheder, som er medlemmer af foreningen ArkivCentrum, og som i et eller andet omfang betaler for at få deres arkivmateriale opbevaret. Derudover kommer ca. halvdelen af midlerne fra lenet (svarende til et dansk amt eller en dansk region), mens staten bidrager med knap en fjerdedel, bl.a. i forbindelse med beskæftigelsesprojekter. Arkivet havde i 2012 knap 3.600 besøgende - herunder også mange gruppebesøg - og samlingerne omfatter knap 6 hyldekilometer materiale. Det ældste dokument er fra slutningen af 1500-tallet, og problemet med de snart helt fyldte magasiner kendes også her. Arkivet driver mange former for udadrettet virksomhed. Der er egen foredragssal, hvor arkivets egne

Arkivar Håkan Henriksson fremviser arkivalier for en gruppe besøgende på arkivet, juni 2013 - i det hvide omslag arkivets ældste dokument, fra 1587. Foto: Leif Broms

I denne kontorbygning i Örebros centrum har ArkivCentrum til huse på 4. etage. Foto: Yvonne Bergmann

ansatte og gæster udefra skiftes til at optræde med emner med relevans for den lokale historie, der er forskningscirkler (studiekredse), og der afholdes løbende lokalhistorisk kursusvirksomhed. ArkivCentrum har mange kontakter både i og uden for Sverige, og i tilknytning til arkivet arbejdes der også med indsamling af digitalt materiale fra assyrernes historie - et arbejde, som er påbegyndt ikke mindst med baggrund i en talrig assyrisk indvandring til lokalområdet. Den assyriske folkegruppe er overvejende kristen og lever i dag spredt over mange lande, bl.a. Tyrkiet, Syrien og Libanon. Der er omkring 650 medlemmer af ArkivCentrum, de færreste er dog enkeltpersoner, men man kan jo også godt bruge arkivet uden at være medlem. Medlemmerne modtager blandt andet et tidsskrift, Aktstycket, fire gange om året, Det indeholder ud over foreningsmeddelelser også en række artikler med emner fra den lokalhistoriske sfære.

Det seneste nummer af tidsskriftet rummer f.eks. en drabelig historie om dengang under den store nordiske krig, da det svenske rigsarkiv for en kort periode var flyttet til Örebro Slot af frygt for et russisk stormløb på hovedstaden Stockholm. Håkan Henriksson har for at kunne skrive artiklen været i nærkontakt med kilderne fra dengang, og det fremgår tydeligt, at flytningen til Örebro ikke var noget let sag. Arkivsekretær Elias Palmskiöld - datidens rigsarkivar - måtte den ene gang efter den anden bede om penge til flytningen; ingen havde jo lyst til at udløse en panikstemning i hovedstaden, og da man efter nogle år omsider var trætte af arkivsekretærens bønner og bevilgede pengene, blev selve udførelsen af flytteprojektet langtfra nogen succes. 83 forskellige nummererede kister førtes ombord på et skib, som ad de indre svenske vandveje sejlede mod Örebro, hvor man havde 23

udset sig slottet som midlertidigt arkivdepot for rigets vigtigste arkivalier. Undervejs fik skibet imidlertid slået hul i bunden, så det tog vand ind, og flere af kisterne i lasten blev oversvømmet, før man kunne udbedre skaden på skibet og afslutte rejsen i Örebro. Her måtte der gang i et større tørrearbejde for de arkivalier, der havde suget vand. Trods vanskelige vilkår lykkedes det dog at redde det meste, og efter tre år på slottet førtes arkivalierne tilbage til Stockholm. En del af materialet bærer stadig præg af den uheldsvangre flytning til Örebro i sommeren 1713! Tak til Håkan Henriksson og hans kolleger for nogle gode timer i Örebro. Det lønner sig at kigge indenfor hos vore nordiske arkivkolleger, når man kommer med et åbent sind ;-). PS! Du kan selv læse mere om arkivet på www.arkivcentrum.se eller følge arkivet på Facebook.

Arkivernes Dag 2013 Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

Arkivernes Dag er i år lørdag den 9. november – den anden lørdag i november måned, hvor vi både håber og forventer, at arkiverne gør en ekstra indsats for at synliggøre sig i lokalsamfundet og invitere publikum indenfor til en ganske særlig dag! Temaet for dagen er frit. Forslag til skriftligt materiale og assistance fra SLA samt indberetninger til SLA er en gentagelse af tidligere år. Dvs. at forslag til • •

Invitation til de lokale politikere og medborgere samt Pressemeddelelse og – tips

er vedlagt dette blad. Endvidere vil vi udsende materialet som vedhæftede filer pr. e-mail og lægge det på www.danskearkiver.dk, således at den skrevne tekst kan genbruges i arkiverne. Vi håber, at materialet kan være til nytte og gavn – måske især i de arkiver, der står en smule usikre over for deres markedsføring. Årets plakat er i A3 størrelse med plads nederst til at skrive enkelte detaljer om lokalarkivets arrangement. Plakaterne udsendes i et rør til medlemmerne efter ordre og ønske om antal styk og kan rekvireres ved Kirsten Dalsgaard på e-mail: kd@lokalarkiver.dk. Annoncering og omtale af Arkivernes Dag er meget vigtig i den lokale presse, hvilket fordrer, at arkiverne er ude i god tid, inden arrangementet løber af stablen. Det gælder især uge- og tilbudsaviser, der kan have en produktionstid på 14 dage. Samtidig skal man også

Arkivernes Dag 2013 Lørdag 9. november 2013

Børnene i Skives ældste børnehave, apoteker Norgaards Børnehave i Asylgade, ca. 1905. Indskannet glaspladenegativ. Foto: C. Hadrup, Skive. Foto venligst udlånt af Skive Byhistoriske Arkiv

Plakater rekvireres på og oplysninger om Arkivernes Dag sendes til: kd@lokalarkiver.dk

have for øje, at de gerne tager imod redaktionelt stof og billeder! Oplysninger om arkivernes arrangementer bedes også sendt til SLA’s sekretariat til Kirsten på e-mail: kd@lokalarkiver.dk, da vi holder en samlet liste over arkivernes arrangementer opdateret på vores hjemmeside: www.danskearkiver.dk. Endelig kan vi også kun opfordre arkiverne til at lægge oplysningerne ind på ”Kultunaut”, Danmarks største elektroniske kulturkalender – www.kultunaut.dk.

24

”Som rosinen i pølseenden”, når Arkivernes Dag er vel overstået, beder vi arkiverne om igen at sende os en e-mail, denne gang med oplysning om antal fremmødte gæster. I 2011 var der 2.955 gæster ved 78 udstillinger, hvilket steg til 103 arrangementer med 3.742 gæster i 2012! God fornøjelse med Arkivernes Dag 2013 OG med arbejdet inden. Vi glæder os til at høre fra jer!

Seneste nyt fra Arkibas Af Dorthe Søborg Skriver, Arkibas

Arkivvejviseren I løbet af foråret og sommeren er arkivvejviseren blevet opdateret. I første omgang blev vejviseren udvidet med alle ODA-arkiverne i forlængelse af samarbejdsaftalen mellem SLA og ODA. Henover sommeren er vejviseren så blevet opdateret med et længe ventet klikbart kort for Storkøbenhavn. Det har dog hele tiden været muligt at slå de storkøbenhavnske arkiver op ved at søge på arkivet eller kommunen. Tak til Svend-Erik Christiansen fra SLA’s styrelse for god hjælp til dette projekt. Vi vil gerne opfordre alle arkiver – både i SLA og ODA – til at uploade et billede af arkivet til vejviseren. Billeder uploades via Arkibas’ forside på det lille forstørrelsesglasikon ved siden af Arkivnr. øverst til højre. For de arkiver, som ikke er på Arkibas, men som gerne vil have et billede af arkivet på vejviseren, så mail blot et billede til dss@arkibas. dk, så sørger vi ganske gratis for, at billedet bliver lagt på vejviseren. Vi gør opmærksom på, at det pt. kun er de arkiver, som kører under en kommunelicens eller en gammel enkeltlicens med en geografisk tilknytning til en kommune, som vises i vejviseren, hvilket dog er langt de fleste. Vi hører også gerne fra jer, hvis I har rettelser eller tilføjelser til oplysningerne i arkivvejviseren. Skriv til Kirsten Dalsgaard om dette på kd@lokalarkiver.dk.

Ordningsord og søgning i Arkibas Det er sikkert ikke gået mange Arkibas-brugeres opmærksomhed forbi, at der i det forgange år har været en del problemer med genfinding af ordningsord, specielt i decimalklasserne 46.4 og 99.4, hvor der ligger rigtig mange data. Tidligere har vi kunnet løse problemet ved at reindeksere tabellerne i Arkibas, men det viste sig desværre ikke at virke denne gang. Til alt held har vi for nylig fået tilknyttet en særdeles dygtig database-specialist hos vores hostingfirma WWI, og han har både optimeret søgningen efter ordningsord og fritekst sidst i juni. Dette har nedbragt de forgæves søgeresultater bemærkelsesværdigt. I forbindelse med denne optimering har en del arkiver oplevet at få en XML-fejl ved søgning. Dette skyldes, at der ikke er installeret Service Pack 1 til Microsoft.NET version 1.1. på den pågældende computer. Denne fil kan installeres direkte fra installationscd’en til Arkibas og hedder 2dotnetsp.exe. Har man ikke installationscd’en, så kan filen hentes direkte fra Microsofts hjemmeside, find linket på Arkibas’ forside. Vi sender naturligvis også gerne en ny installationscd. Den kan bestilles hos Kirsten på kd@ lokalarkiver.dk. Den er også gratis. I april fik vi rettet op på et andet problem med ordningsordene, nemlig at ordningsord i visse tilfælde bliver oprettet uden et link mellem ordningsordet og decimalklassen. Dette resulterer i, at det ikke er muligt at genfinde ordningsordet. Ud af de 2.209.454 ordningsord i systemet på daværende tidspunkt var der ikke mindre end 813.791, som manglede dette link. Heraf var 25

der 47.000, hvor linket ikke kunne reetableres, sandsynligvis fordi de er oprettet helt uden decimalklasse i første omgang. Vi har ikke løst problemet definitivt, så problemet vil fortsat forekomme, men den rettelseskørsel, som vi udførte i april, vil løbende blive gennemført for at rette op på nyopståede problemer. Arkibas hjemmeside Vi er pt. i gang med at lægge vores hjemmesider om, så al information om Arkibas kan findes på SLA’s hjemmeside på www.danskearkiver.dk. Indtil videre har vi flyttet kursushjemmesiden, som kan findes under fanen Kurser og møder, og i løbet af efteråret regner vi med at få lagt Arkibas-information ud på sin egen fane på siden. Nye arkiver på Arkibas Her efter sommerferien er seks nye arkiver blevet oprettet som Arkibasbrugere, så vi nu er oppe på 547 arkiver, som benytter programmet. Vejledninger til Arkibas Husk at der på forsiden af Arkibas under menupunkterne vejledninger og kursusmateriale kan findes mange forskellige vejledninger til Arkibas. Her vil man ofte kunne finde svar på de spørgsmål, som melder sig under arbejdet. Læs også info på forsiden af Arkibas. Her kommer der jævnligt informationer om driftsstatus, nyheder og andre nyttige informationer. Har I spørgsmål eller kommentarer til Arkibas, så hører vi gerne fra jer på dss@arkibas.dk eller på telefon 76 40 13 80. Pt. er telefontiden hos Arkibas mandag 09.30-15.00. Mailen besvares dagligt, og vi ringer gerne tilbage uden for åbningstiden, hvis der er behov for det.

Statens Arkiver Kilde: www.sa.dk

Fuld tekst: www.sa.dk/presse

– forkortede pressemeddelelser

23. maj 2013 Begrænsninger i udlån af arkivalier fra 28. maj 2013 Tirsdag den 28. maj påbegynder Erhvervsarkivet et længerevarende forløb, som omfatter ompakning, etikettering samt flytning af cirka seks kilometer arkivalier, der lige nu er opstillet i flere magasiner ved hovedbygningen på Vester Alle. Vi forventer, at projektet vil stå på hen over sommeren og efteråret, og beklager meget de gener, som dette vil medføre for brugerne af Erhvervsarkivets arkivalier. 18. juni 2013 Nu kan du se udvalgte folketællinger på Arkivalieronline uden brug af Java Vi er klar med betaudgaven af en ny billedviser til Arkivalieronline. Prøv den og se udvalgte folketællinger på computer eller tablet - uden brug af Java. 19. juni 2013 Prøv at taste “Ctrl” + “F5” hvis du har problemer med Arkivalieronline Vi afprøver et nyt billedvisningsprogram til Arkivalieronline, og det betyder, at du kan have brug for at genindlæse siderne, hvis du støder på problemer. Problemerne kan løses ved, at du genindlæser Arkivalieronline. Det gør du ved at gå ind på forsiden af Arkivalieronline og taste “Ctrl” og “F5” på én gang. 24. juni 2013 Skærpelse af sikkerheden på læsesalene i Statens Arkiver I perioden 2009-2012 blev der systematisk stjålet dokumenter fra læsesalene i Statens Arkiver. I forbindelse med en skærpelse af sikkerheden udtaler rigsarkivar Asbjørn Hellum: “De sikringstiltag, som vi allerede har gennemført i kølvandet på tyverierne i Rigsarkivet og det nu nedlagte Landsarkivet for Sjælland, vil fremover blive permanente. Derudover kommer der en række nye tiltag. Der indføres fx visitation af brugere ved etablering af sikrings-

sluser. Der skal foretages en opgradering af tv-overvågningen, og der udarbejdes en metode til sikker identifikation af læsesalsbrugerne. Reglen om fast tildeling af pladser og stop for udlån af arkivalier til læsesale uden for Statens Arkiver gøres desuden permanente. Som bruger vil man fremover fortsat have mulighed for udlån mellem Statens Arkivers egne læsesale, der ligger placeret flere steder i Danmark: Tre arkiver i Jylland, ét på Fyn og ét på Sjælland”. 26. juni 2013 Statens Arkiver og Det Kongelige Bibliotek sætter pris på den digitale kulturarv Kulturarven er uvurderlig. Den kan ikke prissættes, men indsatsen, der ydes for at bevare kulturarven, kan derimod godt gøres op i tal. Bevaring af kulturarven er en investering, men hvor meget koster det egentlig? Statens Arkiver og Det Kongelige Bibliotek deltager over de næste to år i det fælleseuropæiske initiativ kaldet 4C (Collaborating to Clarify the Cost of Curation), der skal undersøge omkostninger såvel som gevinster ved bevaring af digitalt materiale. 4C er et samarbejde mellem 13 institutioner fra syv forskellige europæiske lande. 27. juni 2013 Nye regler for anmeldelse af skanning og digitalisering i kommuner og regioner Kommunale og regionale myndigheder, som ønsker at skanne bevaringsværdige arkivalier, eksempelvis byggesagsarkiver, skal fremover anmelde indskanningen til Statens Arkiver, såfremt man efterfølgende ønsker at kassere de originale arkivalier. En tilladelse til at kassere originalerne forudsætter, at indskanningen er tilfredsstillende afgrænset, at der tilføjes tilstrækkelige metadata, samt at der kan produceres en arkiveringsversion af det digitaliserede materiale efter Statens Arkivers regler. 26

1. juli 2013 H.C. Andersen eventyr udstilles på Rigsarkivet Henover sommeren vil alle interesserede kunne se eventyret “Tællelyset” i Rigsarkivets gratis udstilling. I slutningen af 2012 fandt lokalhistoriker Esben Brage manuskriptet “Tællelyset”, mens han undersøgte indholdet af en arkivkasse på Landsarkivet for Fyn. Udstillingsperiode: 1. juli – 30. september 2013, tirsdag-fredag 9-16. Gratis entré. Sted: Rigsarkivets udstillingssal 5. juli 2013 Mandagslukket på Rigsarkivets læsesale med virkning fra den 5. august Fra august 2013 vil der være mandagslukket på Rigsarkivets læsesale. Vi vil desuden fremover holde lørdagsåbent i perioden fra oktober til og med marts. 9. juli 2013 Studiecentrum åbner i Aabenraa Forskning i Sønderjyllands historie styrkes med åbningen af det nye Studiecenter i Aabenraa. På Landsarkivet for Sønderjylland er der kommet et nyt studiecentrum for Sønderjyllands Historie. Studiecentret slog dørene op den 1. juli og skal være med til at fremme forskning i Sønderjyllands historie. Centret er dog ikke umiddelbart tilgængeligt for almindelige arkivbrugere. 1. august 2013 Begrænset adgang til lægdsrullerne i Rigsarkivets selvbetjeningsmagasin Frem til december 2013 sender vi lægdsrullerne fra Rigsarkivets selvbetjeningsmagasin til skanning, så de senere kan komme på Arkivalieronline. Mens lægdsrullerne er sendt til skanning, kan de ikke benyttes.

  Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 4 dag 1: Synliggørelse og formidling – arkivet og omverdenen Tid: 7. september kl. 09:30 – 16:00 (lørdag) Sted: Rask Mølle Skole Skolebakken 3, Rask Mølle Pris: Gratis for medlemmer af Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Frokost: Medbragt madpakke og drikkevarer Tilmelding: Karsten Bjerreskov Helst e-mail: karsten@bjerreskov.com ellers tlf.: 2299 5597 Seneste tilmelding: 30. august 2013

Lokalarkiver i Østjylland Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Tid: 10. og 24. september kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj Frokost: Medbring selv. Pris: 500 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjylland 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Ole Linå Jørgensen e-mail: ole.linaa.joergensen@privat.dk Tlf.: 2024 5180 Seneste tilmelding: 3. september 2013

Paraplyen, Lokalhistoriske Foreninger og Arkiver i Kalundborg Kommune Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 23. og 30. oktober kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Raklev Sognegård Elledevej 59, Kalundborg Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Anne Christensen e-mail: anvil@mail.dk Tlf.: 5885 5173 Seneste tilmelding: 15. oktober 2013

LASS, Sønderjylland Modul 1: Arkivadministration Tid: 22. og 23. oktober kl. 09:00 – 15:00 (tirsdag/onsdag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Afregning: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 8. oktober 2013

LANA, Nordjylland Modul 1: Arkivadministration Tid: 29. oktober og 5. november kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv. Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA, 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 21. oktober 2013

SLA Fyn Modul 3 dag 2: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder – billedtyper og ophavsret Tid: 2. november kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesterågade 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: hansod@email.dk Tlf.: 2536 3129 Seneste tilmelding: 25. oktober 2013 SLA Fyn Modul 1 dag 1: Arkivadministration – arkivets ret og pligt Tid: 2. november kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Øvrig information – se SLA Fyn overfor.

Arkivuddannelsen består af fem moduler og udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

27

 



fortsat fra side 27 Pris:

600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Ib Brændgaard Jensen Mægbækvej 11, Vandborg, Lemvig Tlf.: 9783 6309 e-mail: ibpostboks@gmail.com Seneste tilmelding: 12. november 2013

Lemvig Arkivsamvirke Modul 5: Arkivledelse Tid: 20. november og 4. december kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Lars Eriksensvej 15, Lemvig



 Modulkursus 5: Arkivledelse Tid: 16. og 23. september kl. 10:00 – 16:00 (2 mandage) Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, Ringsted Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat e-mail: kd@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 9. september 2013

Modulkursus 1: Arkivadministration Tid: 22. og 29. oktober kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: SLA’s sekretariat Andkærvej 19, Vejle Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat e-mail: kd@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 14. oktober 2013

Modulkursus 5: Arkivledelse Tid: 19. november og 3. december kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA’s sekretariat e-mail: kd@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 11. november 2013

 

Sted: SLA’s sekretariat Andkærvej 19, Vejle

Tilmelding: SLA’s sekretariat e-mail: kd@lokalarkiver.dk 

Deltagelse: Efter først til-mølle-princippet: - max. 8 på grundkurser og - max. 10 på øvrige Arkibas kurser - max. 10 på billedscanningskurser



Billedscanningskurser:

Arkibas kurser: Udvidet II:

4. september 2013 kl. 10:00 – 16:00

5. september 2013 kl. 10:00 – 16:00

6. november 2013 kl. 10:00 – 16:00

Administrator: 2. oktober 2013 kl. 10:00 – 16:00 Pris:

Grundkursus:

3. oktober 2013 kl. 10:00 – 16:00

Grundkursus:

7. november 2013 kl. 10:00 – 16:00

Pris:

600 kr. for SLA og ODA medlemmer 700 kr. for andre

300 kr. for SLA og ODA medlemmer 350 kr. for andre

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker og kommune.

28