OmSLAget 4 - 2012

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Jens Sørensen blev født i 1646 i Sølvitsborg i Blekinge som søn af en velhavende købmand og skibsreder fra Bornholm. Den skånske krig ødelagde imidlertid familiens forretning og tvang denne til at forlade sine ikke ubetydelige ejendomme i de svenske provinser. I 1677 flyttede Jens Sørensen med kone og børn til København, hvorefter han i 1686 nedsatte sig i Køge. 1689 udnævntes han til søkort-direktør og havde stillingen til sin død 1723. Han har tegnet kort over hele Østersø-området så vel som Vesterhavet, og de var af en kvalitet, som var uovertruffen i mange år efter hans død. Hans virke er ikke så kendt, for af militære grunde blev de ikke trykt. Hans bedrift er så meget mere imponerende, idet han ikke havde en sømilitær uddannelse og således ikke havde lært at tegne kort. Af de godt 100 kort, som kendes fra hans værksted, ligger de fleste i Kort & Matrikelstyrelsen, hvorfra også ovenstående kort stammer. Blandt perlerne er bykortet over Køge og kortet over indsejlingen til Karlskrona med angivelse af dybder og de svenske befæstninger. Af Peter Korsgaard, arkivar Kort & Matrikelstyrelsen

Årgang 2012 nr. 4

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 14 DigDag.dk er i luften Af Peter Korsgaard

Side 28

Side 4

Stor interesse for den nære kulturarv Af Sonja Sabinsky

Side 16 Fælles magasin for museer og arkiv i Aalborg Af Flemming Nielsen

IT-brugervejledning Arkivvejviseren Af Morten Nielsen

Side 29

Sådan markerede vi Arkivernes Dag, Dalum-Hjallese Af Jytte Ravn

Side 19

Arkivportræt 13 – arkivet uden fødselsdato, Åby-Åbyhøj Af Rasmus Willaing Lock

IT-brugervejledning Kulturstatistik Af Morten Nielsen

Side 30

Modtagelseserklæring Af Dorthe Søborg Skriver

Side 8

Arkivernes Dag 2012, Vallø Af Jørgen Holstein

Side 22

Glimt fra årsmødet 2012 Af Dorthe Søborg Skriver

Side 31

Modulkurser Kredse, samvirker og kommuner

Side 9

Arkivernes Dag i Nøvling Af Lis Vestergaard

Side 25

Digitale lokalarkiver, uddrag af DFS nyhedsbrev Af Flemming Gjedde

Side 32

Modulkurser Kredse, samvirker og kommuner, fortsat

Side 25

Statens Arkiver – forkortede pressemeddelelser

Side 32

SLA kursusaktivitet SLA

Side 27

En glædens dag Af Jørgen Thomsen

Side 7

Side 10 IT-nyt Af Morten Nielsen Side 12 Efterlysning: Hvem kender til de asociale? Af Tim Panduro

SLA mødekalender 2013 20. april

Kredsmøde

5. og 6. oktober

Nærmere orientering om modulkurser - se side 31 og 32

Uddannelseskalender 1. halvår 2013 8. og 15. april

Modul 4, Kibæk

SLA årsmøde og generalforsamling

16. og 23. april

Modul 4, Aarhus

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 15. og 29. januar

Modul 3, Årre

2. marts

Modul 4 dag 2, Nr. Broby

18. og 25. januar

Modul 3, Åbyhøj

2. marts

Modul 3 dag 1, Nr. Broby

26. januar

Modul 2 dag 2, Rask Mølle

6. og 13. marts

Modul 1, Kalundborg

6. og 20. februar

Modul 2, Vordingborg

13. og 14. april

Modul 3, Aabenraa

Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: 540-12 Lokalhistorisk Forening for Kegnæs sogn

550-06 Døstrup Sogns Lokalhistoriske Arkiv 550-07 Branderup - Rurup Lokalhistoriske Arkiv

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 538 arkiver i Danmark: 493 ordinære og 45 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk og www. lokalarkiver.dk

Bogholder: Margit Nielsen

Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk

Kontorassistent: Kirsten Dalsgaard Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Projektleder i Arkibas ApS: Morten Nielsen Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge

2

Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail: eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Den 21. november var en glædens dag. I forbindelse med et samarbejdsmøde med Statens Arkiver på Rigsarkivet i København kunne formanden for Organisationen Danske Arkiver (ODA), Anette Eriksen, og jeg selv sætte vore underskrifter på den første samarbejdsaftale mellem de to organisationer. Dermed er der sat en retning på det fremtidige samarbejde, og fra SLA’s styrelses side glæder vi os til udmøntningen af samarbejdsaftalen i den kommende tid. Personligt har jeg altid været af den opfattelse, at lokalarkiverne stod bedst samlet, selv om jeg også har forståelse for, at man inden for den store og meget uegale kreds af arkiver kan have forskellige interesser og interesseområder. Set i det lys er det i hvert fald meget bedre at få et formaliseret og konkret samarbejde mellem to ligeværdige organisationer end blot at stå langt fra hinanden og sejle hid og did. En del af udmøntningen af den nye aftale er allerede på sporet. Adgangen til de to foreningers kurser for den anden organisations medlemmer til medlemspriser er allerede i funktion, og vi er også allerede i gang med fra SLA’s side at sende OmSLAget til ODA’s medlemmer – vi byder med største fornøjelse de nye læsere velkomne! Det kan let være, at udgivelsen ændrer sig i den kommende tid, men det må de kommende forhandlinger vise. I første omgang er det aftalt, at vi i næste nummer bringer et selvportræt af ODA, og i andet nummer af årgang 2013 bliver der så tale om præsentation af et af ODA’s medlemsarkiver. På uddannelsesområdet har der gennem årene været et delvist og uformelt samarbejde, og der er in-

gen tvivl om, at vi også vil kunne nå endnu flere og bedre resultater på dette område til gavn for begge organisationernes medlemmer. I den forbindelse vil jeg da også gerne opfordre alle arkiver til at styrke det lokale og regionale samarbejde mellem arkiverne, sådan som det glædeligvis også er sket mange steder i årene efter, at bruddet fra 2006 kom på afstand. Både i arkivsamvirker og i kredse har de fleste forstået, at vi er afhængige af hinanden for at kunne øve størst mulig indflydelse lokalt, og fra SLA’s styrelse skulle jeg i hvert fald hilse at sige, at vi gerne udbreder vor økonomiske støtte til lokal og regional kursusvirksomhed i de kommende år så meget som muligt. Foreningerne har også andre fælles udfordringer. Alle må f.eks. være interesserede i en fælles arkivvejviser på nettet, og når Kulturministeriet beder om oplysninger til den årlige kulturstatistik, virker det noget voldsomt at sende to forskellige spørgeskemaer om de samme tal ud til to forskellige grupper af arkiver. Der er sikkert også meget andet, det vil vise sig, at vi kan have fælles gavn af at udføre sammen! Også udadtil vil vi nu kunne arbejde i fællesskab, og ser vi eksempelvis frem til mulige fremtidige ændringer af arkivloven, er det vist oplagt, at vi sammen må drøfte, hvordan den lokale og den private del af den 3

arkivalske kulturarv får en mere fremtrædende plads i lovgivningen, end det er tilfældet nu. Der er nok at arbejde for – og med! 2012 har været et spændende år for arkiverne. 542 arkiver bruger nu Arkibas4, og vi har i år passeret både 900.000, 1 mill. og 1,1 mill. billeder indscannet og lagt på den fælles Arkibas-server. Danmarkshistoriens største fotoalbum (og et kæmpemæssigt arkivregister) er ved at tage form. Mens dette skrives, har vi endnu ikke noget svar fra Kulturministeriet på vores ansøgning om midler til den fortsatte udvikling af Arkibas med et Arkibas5 med plads til lydfiler og klip med levende billeder og med det strengt nødvendige Arkibas.dk – men når der forhåbentlig kommer et positivt svar, står vi klar til at igangsætte udviklingsprojektet, som er nøje gennemtænkt. Også i den sammenhæng vil det være fint med bistand fra alle brugerarkiver uanset organisationstilhørsforhold! I SLA gennemførte vi i foråret 2012 en runde med syv velbesøgte regionale møder. Det var en fornøjelse at mærke den intense interesse for arkivarbejdet på møderne, og selv om vi nok først har mulighed for at lave en gentagelse, når Arkibasudviklingsprojektet er på skinner, vil jeg selvfølgelig ønske alle sande arkivvenner en glædelig jul og et godt nytår!

Stor interesse for den nære kulturarv Af Sonja Sabinsky, Dagbladenes Bureau

Aktuel baggrund: Som modvægt til en alt for stor og uoverskuelig verden vælger flere og flere danskere at undersøge de lokalhistoriske rødder. I forbindelse med Arkivernes Dag udsendte Dagbladenes Bureau denne artikel til aviser og ugeaviser over hele landet. Med forfatterens tilladelse bringer vi den i OmSLAget.

Papirruller pakkes i kalandersalen på Dalum Papirfabrik i 1928.

Der er snart ikke den landsby, som ikke har sit eget lokalhistoriske arkiv. Her indsamler man dokumenter, fotografier, film, landkort, skriftlige og mundtlige beretninger og andet, der kan fortælle om dagliglivet i nærområdet. Og interessen for at dykke ned i de mange historier, der springer ud af de helt små samfund, er stor. Hvert år gæster langt over 100.000 de små arkiver, oplyser Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA).

overlevelse, og i generationer har familier tjent deres brød her. Takket være Jytte Raun og andre frivillige ildsjæle, der har sørget for at indsamle billeder og arkivalier, kan man følge Dalum Papirfabrik fra den etablerede sig og til nu, hvor den altså lukker.

Jytte Raun, leder af det lille lokalhistoriske arkiv i Dalum-Hjallese, en forstad til Odense, er lige kommet hjem fra Dalum Papirfabrik, hvor hun har været med til at filme produktionen af papir ved maskinerne. Det er nemlig sidste udkald, for den 31. december bliver nøglen drejet om. Det er slut. Virksomheden lukker.

Men arkivet i Dalum-Hjallese er ikke enestående. Der er masser af grøde på landets cirka 650 lokalhistoriske arkiver, og på lørdag fejrer man Arkivernes Dag med at holde åbent hus eller lave særarrangementer mange steder i landet, så interesserede kan få et kig i arkivernes gemmer. Interessen for at søge ned i livet, som det er blevet levet i nærmiljøet, har aldrig været større, fortæller Jørgen Thomsen, der er formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA):

- Papirfabrikken har betydet ufatteligt meget for vores lille samfund, for da vi fik den i 1874, var vi et hensygnende landbrugssamfund, så folk var begyndt at flytte fra området. Papirfabrikken blev vores

- Mange mennesker føler, at den verden, vi lever i, er uoverskuelig, og at alt går så stærkt, så der er opstået et stort behov for at fordybe sig i det lokale og nære liv, lyder hans forklaring. 4

Fattigvæsen og fængsel Man skønner, at cirka 4.000 danskere lige nu sidder og forsker i deres slægt. Men når man, som slægtsforsker, har fundet ud af det formelle - hvornår oldemor er født, og hvornår hun døde - vil man gerne have lidt mere kød på historien, fortæller Anette Eriksen, der er formand for interesseorganisationen Danske Arkiver, der tæller landets lidt større arkiver, som både rummer arkivalier fra kommunerne og fra private. - Slægtsforskere kommer for eksempel for at bladre i fattigvæsenets protokoller eller måske for at undersøge, om en slægtning optræder i en straffeprotokol. Andre kommer for at se et billede af, hvordan den gård, som forfædrene boede på, så ud i gamle dage. Eller måske søger de et gammelt billede af det hus, de lige har købt - enten af nysgerrighed eller fordi de har planer om at føre bygningen tilbage til, hvordan den oprindeligt så ud, oplyser Anette Eriksen.

Kalandersalen på Dalum Papirfabrik, hvor papiret blev overfladebehandlet. Billedet er fra 1950.

Sortersalen på Dalum Papirfabrik i 1913. Det var kvinder, der sorterede og talte papiret, og mænd, der transporterede det til pakning.

Unikt med så mange lokalarkiver Det begyndte for alvor at blomstre med lokalarkiver i 1970’erne og 1980’erne, og det skete som reaktion på den store kommunalreform, hvor man skar antallet af primærkommuner ned fra 1.386 til 275. Først røg mejeriet, så røg skolen og til sidst røg biblioteket. De små samfund blev opslugt af de store. Den lokale identitet blev udvisket og som modspil til det, begyndte frivillige at oprette arkiver, så lokalhistorien ikke gik tabt, fortæller Jørgen Thomsen fra Sammenslutningen af Lokalarkiver: - Det er helt unikt, at vi i Danmark har så mange lokalarkiver, og det tror jeg skyldes, at vi altid har haft en stærk foreningstradition. Danskerne har altid været gode til at tage sagen i egen hånd og levere et stykke frivilligt arbejde. Det er både bofaste og tilflyttere, der viser interesse for at holde arkiverne ved lige, oplyser Jørgen Thomsen, der mener, at lokalarkivernes samlinger fortæller et

stykke Danmarkshistorie, som man ikke finder andre steder. - Statens og kommunernes arkiver fortæller noget om, hvad det offentlige ved om borgerne, og hvordan borgerne har forholdt sig til det offentlige system. Men på lokalarkiverne indsamler vi et materiale, der fortæller om det hverdagsliv, som helt almindelige danskere har levet, og hvis vi skal dokumentere danskernes historie i sin helhed, er de lokalhistoriske arkiver et uundværligt supplement til det offentlige arkivvæsen. Det er da heller ikke kun private, der opsøger lokalarkiverne - også forskere og studerende slår vejen forbi. I fuld gang med digitalisering De lokalhistoriske arkiver er i fuld gang med at tage skridtet ind i den digitale verden. Lige nu scanner man billeder på livet løs - både for at bevare en vigtig del af kulturarven men også for at gøre billederne tilgængelige på internettet, så interesserede over hele verden kan studere de mange gamle fotos. Et skøn lyder, at der ligger mindst 50 mil5

lioner billeder - positiver og negativer - på de danske lokalarkiver, og man er nu tæt på at have scannet 1,1 million fotografier, fortæller Jørgen Thomsen. - Interessen for de gamle billeder, som lokalarkiverne har samlet ind, er forbavsende stor. Det kan alle lokalarkivfolk skrive under på, og vores drøm er, at alle - med et enkelt klik - snart får adgang til Danmarks største fotoalbum. Og ikke kun det, for arkiverne rummer som sagt meget andet end gamle fotos. Det nuværende registreringssystem er siden 2002 udviklet med støtte fra Kulturministeriet, og planen er, at det bliver bragt up-to-date. Der skal dels være adgang til billeder og andre registreringer over internet, og dels skal der være mulighed for at høre lydfiler og se levende billeder. Men selv om en stor del af digitaliseringsarbejdet udføres af frivillige, så kræver det, at staten viser sig fra den gavmilde side.

Over 100.000 danskere besøger hvert år de små lokalhistoriske arkiver. Forbundne kar Lige nu ligger der en ansøgning på kulturministerens bord om økonomisk støtte, så lokalarkiverne kan komme videre med digitaliseringsprojektet, oplyser Jørgen Thomsen: - Vi håber selvfølgelig på et positivt svar, for det synes vi, at vi skylder de mange, der har afleveret arkivalier og billeder til arkiverne gennem årene og de mange, der leder efter oplysninger om deres egen og andres historiske rødder - og det skylder vi selvfølgelig også kulturarven. På nuværende tidspunkt er der stor forskel på, hvad lokalarkiverne har lagt ud på nettet, og mange arkiver har ikke haft penge til at oprette en hjemmeside. Det sidste gælder for eksempel lokalarkivet i DalumHjallese. - Vi er i fuld gang med at scanne billeder og arkivalier, og hvis vi får penge fra Kulturministeriet, vil vi kunne lægge et stort materiale ud

på nettet i løbet af et års tid, oplyser arkivets leder Jytte Raun. Til den tid vil man så blandt andet kunne følge Dalum Papirfabriks historie. Man vil kunne se gamle sort/hvide fotos af fabrikken og ansatte. Man vil kunne se levende billeder og høre de ansatte fortælle om livet på fabrikken - højkonjunktur og lavkonjunktur. Om frygt og drømme. Og om hvordan den globale krise kom til at tage livet af arbejdspladsen her i 2012. Lignende historier vil man kunne fortælle overalt i landet. Lokalhistorie, Danmarkshistorie, Verdenshistorie - tre forbundne kar. Fakta: Om Arkivernes Dag. Den 10. november er det Arkivernes Dag, og det fejres på mange af de omkring 640 lokalhistoriske arkiver, som findes rundt om i landet. Se hvad der sker i dit lokalområde på www.danskearkiver.dk

6

Fakta: Hvad er et lokalhistorisk arkiv? Et sted hvor der indsamles dokumenter, fotografier, film, landkort og meget andet fra lokalområdet. Mange steder er samlingen suppleret med mundtlige erindringer enten på skrift, lyd eller i levende billeder. De fleste lokalhistoriske arkiver drives af frivillige. Arkiver, der dækker de tidligere købstæder eller de kommuner, der blev dannet i 2006, drives helt eller delvist af kommunalt ansat personale. Et lokalhistorisk arkiv indsamler i modsætning til museerne ikke genstande. Man er altid velkommen til at kontakte det lokale arkiv, hvis man synes, man ligger inde med noget, der kunne være interessant at opbevare for eftertiden. Se mere på www.dkarkiver.dk og www.danskearkiver.dk

Sådan markerede vi Arkivernes Dag lørdag 10. november 2012 Af Jytte Raun, arkivleder, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv

Dalum kommunale Vagtværn fotograferet i 1944 foran restauranten Røde Hus.

En gruppe modstandsfolk fra Dalum i gang med skydeøvelse efter befrielsen.

På Arkivernes Dag holdt DalumHjallese Lokalhistoriske Arkiv åbent hus fra kl. 13 til 16. Der var i ugen op til dagen ophængt 30 plakater med orientering om arrangementet i forskellige forretninger og på steder, hvor mange mennesker har ærinder. Desuden var der sendt mails til lokalhistorisk forenings ca. 250 medlemmer. Desværre blev avisernes deadline forpasset, så der kom ikke noget i aviserne om arrangementet. Alligevel havde arkivet omkring 30 besøgende, som fyldte godt op i lokalerne. Der var ophængt en ny udstilling med indsamlet materiale fra besættelsestiden. Arkivet har ikke så mange billeder fra den tid, men legitimationskort, passérsedler, rationeringsmærker, illegale blade, avisudklip og meget mere gav mulighed for at give en almen oriente-

ring om, hvordan forholdene var på den tid. Arkivets besøgende blev naturligvis også anmodet om at se efter i gemmerne og tænke på arkivet, hvis de skulle ligge inde med materiale fra den tid. Som altid var der stor interesse for at hjælpe arkivet med at sætte navne på skole- og konfirmandbilleder. På fjernsynet blev der vist en videofilm fra Dalum Centralskole, og de besøgende havde mulighed for at få arkivets andre video- og DVD film afspillet. I køkkenet blev der serveret kaffe og småkager, og det var livligt besøgt, hvor mange fik en hyggelig snak med hinanden og arkivets medarbejdere, som ind imellem havde travlt med at finde materiale frem efter ønsker. Mange benyttede også arkivets fem computere til at se billeder i Arkibas. 7

Det var nogle hyggelige timer, hvor der blev fortalt mange historier ”fra gamle dage” og med megen arkivsnak. De fleste var gamle bekendte, men også helt nye havde fundet vej til arkivet, og det blev også til nogle nye medlemmer i foreningen. Mange nåede ikke at se alt det, de gerne ville, men vil komme igen. Da der ikke var noget fast emne for Arkivernes Dag i år, er der formentlig sat fokus på mange forskellige emner i arkiverne. I Odense-området viste Sanderum Sogns Lokalhistoriske Arkiv en udstilling om bryllupper, Aasum Sogns Lokalhistoriske Arkiv havde sat fokus på maleren og skribenten Herman Madsen, og i Paarup Lokal-historiske Arkiv kunne der ses en udstilling om mødesteder i Paarup Sogn og luftfotografier fra området fra perioden 1939-52.

Arkivernes Dag 2012

Vallø Lokalhistoriske Arkiv i Hårlev Af Jørgen Holstein, arkivleder Plakattavle med uidentificerede foto udstillet i arkivet på Arkivernes Dag

Forside af plakat med uidentificerede billeder opstillet før Arkivernes Dag

Vi har i år valgt emnet: Hvad kan Vallø Lokalhistoriske Arkiv gøre for dig ? Dette emne valgte vi med den begrundelse: - dels at følge op på vort formålsmotto at bevare fortiden for fremtiden samt - dels at øge synligheden og interessen for arkivet som helhed. Allerede i uge 41 udstillede vi i foyeren på Hårlev Bibliotek, som vi har bofællesskab med, en plakat, der informerede om Arkivernes Dag. I uge 43 blev plakaten fulgt op af en udstilling i to glasmontrer. Vi har i disse prøvet at illustrere arbejdsgangen, fra vi modtager materialet og til dets endelige arkivering. Illustrationen skete på følgende måde: - fotografi af et indleveret materiale - fotografi af skærm med en journal i udfyldt stand (Arkibas) - fotografi af en skærm med en registrering af A-fond (Arkibas) - fotografi af en skærm med en registrering af et billede (Arkibas) Alle med oplysende tekst. Montrerne var undtagelsesvis pyntet med andre ikke-arkivalier f.eks. nåle, medaljer, diplomer. Dette er dog ting, som ikke bør opbevares på et lokalhistorisk arkiv, men … sådan er der jo så meget. Tanken med dette var kun at skærpe nysgerrigheden.

Endvidere var der udstillet billeder og helt neutrale arkivalier i originale arkivemballeringsmaterialer - dog således at disses indhold kunne anskues - samt - avisudklip - hæftet Slægtsgården - hæftet Skalk - modtagne lokale erindringer m.v. - oplysninger om kirkebogsudskrifter og folketællinger - lydbånd, diaspositiver, VHS-bånd - materiale om vort engagement i forbindelse med Historisk Atlas

Det egentlige formål med denne udstilling var at visualisere, hvad arkivet ligger inde med af oplysningsmuligheder, samt hvad vi ønsker at modtage til arkivering. Arkivernes Dag startede kl. 10, hvor Hårlev Bibliotek slog dørene op, og af hensyn til bibliotekets åbnings8

tider måtte vi lukke kl. 13. Vi havde i foyeren udstillet en velkomsthilsen til de besøgende, der også efter besøget fik en venlig hilsen med en tak for deres interesse for arkivet og dets arbejde. Endvidere var der over indgangsdøren til arkivet ophængt et flot velkomstskilt, så gæsterne ikke var i tvivl om gæstfriheden

og formålet med Arkivernes Dag. I arkivet havde vi udstillet en ”plakatvæg” med en del af vore uidentificerede billeder. Denne trækker altid publikum både til ”luppelige” betragtninger og til en indbyrdes snak. Også i år lykkedes det at få identificeret nogle af billederne.

I alt var der omkring 30 besøgende, hvoraf 26 havde skrevet sig ind i gæstebogen. Kaffen og kagerne bidrog til en hyggelig dialog omkring bordene, hvor der både blev udvekslet fortid og nyheder. Det gav også arkivets 11 medarbejdere en rig mulighed

for en positiv dialog med bekendte og nye. Igen i år har Arkivernes Dag været en lokal succes med nogle glade, men trætte medarbejdere, meddeler arkivleder Jørgen Holstein.

Arkivernes Dag i Nøvling Af Lis Vestergaard, arkivleder, Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv

Legepladsen ved kommuneskolen i Visse i 1924

Nøvling Arkivet havde 25 års jubilæum i år, så det blev festligholdt lidt mere, end det plejer. Vi havde inviteret til åbent hus med et stykke brød, lidt drikkelse og hjemmebagt kringle og lagkage til kaffe. Vi havde som sædvanlig lavet en billed- og kortudstilling på nogle udstillingsplancher, som arkiverne her i Aalborg ejer i fællesskab. Vi plejer at have et foredrag om efteråret, men det var lagt sammen med Arkivernes Dag. Vi havde fået journalist og tidligere medarbejder ved TV Nord, Jørgen Pyndt, til at

fortælle om sit arbejdsliv fra barn på et landbrug på Lolland, hvor det var en selvfølge, at man deltog i arbejdet, til hans 25 år i parcelhus her i Visse og sit efterfølgende liv som bybo i centrum af Aalborg. Han fortalte, at han var et menneske, der ønskede folk omkring sig. De elektroniske medier var for flygtige. Nu efter sin afgang fra TV Nord laver han fjernsynsudsendelser med Bjarne Nielsen Brovst om historiske emner, som jo også er det, arkiverne forsøger at gøre, så vidt det er muligt. Selvfølgelig har han en professionel indgang til det, hvilket er en stor fordel. Han 9

var blevet kontaktet af sin fødeby på Lolland, om han ville komme og fortælle om sin ”barndomsby”. Han tænkte, hvem gider høre på det, men blev glædelig overrasket. Der var biler i hobetal og tre traktorer med halmballer på vogne, hvor ”passagererne” kunne sidde. En virkelig god og inspirerende eftermiddag på Nøvling Skole, hvor vores arkiv har til huse. Der var 50 deltagere til arrangementet.

IT-nyt Af Morten Nielsen, Arkibas ApS

ARKIBAS 4 Ny serverplatform Umiddelbart efter sommerferien begyndte vi at opleve alvorlige problemer med opdatering af miniarkibas fra Arkibas, hvor der kunne gå op til 72 timer, før nye registreringer blev vist via mini-arkibas, og i visse tilfælde blev nye registreringer slet ikke vist, selv om de i Arkibas var markeret til visning.

Overvågning Siden foråret har Hotline haft mulighed for overvågning af login via et værktøj, der registrerer forgæves login-forsøg, dvs. hvor man bliver omdirigeret til serverens informationsside. Dette gør, at vi meget hurtigt kan reagere på situationer, hvor der bliver registreret mange forgæves login-forsøg fra forskellige steder i landet.

Det betød, at vi blev tvunget til at foretage en omfattende opgradering, der var delt op i to trin: dels en flytning til nye servere og dels en opgradering af softwaren på Arkibas-serveren. Især den sidste del af operationen var vi lidt bekymrede for, idet vi ikke på forhånd kunne sige, om Arkibasklienten kunne ”snakke sammen” med den nye serversoftware. Men det viste sig heldigvis, at det godt kunne lade sig gøre.

I journaler er visningssiden og print tilrettet, så relationer står opført i rækkefølge efter reg.nr. Vi vil fremover tilrette og forbedre diverse print i det omfang, det er muligt.

Den nye serverplatform betyder, at vi nu ikke længere er underlagt den begrænsning i hukommelseshåndtering og -udvidelse, der lå i den gamle serversoftware; Arkibas skulle nu gerne også være blevet lidt hurtigere, og især hvad angår fritekstsøgning, har vi oplevet en klar forbedring. Og som en ekstra (og ikke uvæsentlig) sidegevinst blev det nu også muligt at køre liveopdatering af mini-arkibas med data fra Arkibas. Backup I forbindelse med overgangen til ny serverplatform tog vi også vores backup-strategi op til revurdering. Vi har hidtil kørt med daglig backup, der bliver gemt i tre måneder. Vi har nu udvidet backup således, at der fra 1. november i år også vil blive taget en månedlig backup, der gemmes i et år.

Print Udskrift af decimalklasse med ordningsord er nu forbedret, så ordningsordene står i alfabetisk orden; dermed kan listen bruges i forbindelse med oprydning i ordningsord. Listen kan udskrives via “Udskrifter”->”Stamkartoteker” ->”Decimal”.

Overvågningskort

10

Check din Arkibas-version Selv om det er 3½ år siden, at den aktuelle version af Arkibas-klienten blev lanceret, oplever vi stadig, at nogle brugere benytter en ældre version. Du kan checke din version af Arkibas-klienten under “Hjælp”>”Om Arkibas”. Hvis din version ikke er 0.9.57, skal du opgraderes - kontakt da Hotline. Installering af Arkibas Til installering af Arkibas må kun benyttes CD’er mærket “Version 0.9.57”. Man kan ikke bruge CD’er, der er mærket anderledes eller gamle links. Har man brug for en installations-CD, kan en sådan rekvireres gratis hos Hotline pr. mail - angiv navn og postadresse, hvortil CD’en skal sendes.

Arkibas og Windows 8 Vi har foretaget en test-installation af Arkibas-klienten på en PC med en 64-bit version af Microsofts nye Windows 8; den test klarede den nu snart gamle version af Arkibasklienten uden problemer. Vi vil teste videre i den kommende tid og melde tilbage via Arkibas-forsiden. Man er også velkommen til at kontakte Hotline, såfremt man oplever problemer i forbindelse med installering af Arkibas 4 på Windows 8, da vi f.eks. ved Windows 7 har oplevet, at ikke alle installationer lykkes.

SLA’s elektroniske nyhedsbrev Inden årets udgang forventer vi at kunne afteste et nyt program til udsendelse af SLA’s elektroniske nyhedsbrev. Det foregår ved, at vi sender én eller flere testmails til SLA’s medlemsarkiver, hvor vi beder om en kvittering for modtagelsen. Vi håber, at så mange (helst alle) vil besvare disse testmails.

mini-arkibas - kontaktoplysninger Søgesider i mini-arkibas vises med arkivets kontaktoplysninger (adresse, hjemmeside m.m.). Disse oplysninger hentes fra Arkibas, hvor man kan ændre dem under “Administration”>”Institutionsoplysninger”.

Opdatering af arkivvejviser og SLA’s medlemsregister Så snart vi har fået implementeret det nye nyhedsbrevsprogram (se til venstre), vil der blive åbnet for, at arkiverne selv kan opdatere deres oplysninger i arkivvejviseren og i SLA’s medlemsregister. Nærmere information omkring dette vil blive givet i nyhedsbreve, OmSLAget og via SLA’s hjemmeside.

På forhånd tak.

11

Efterlysning: Hvem kender til de asociale? Af journalist Tim Panduro og cand.mag. Maya Schuster

Mistænkte sortbørshandlere var blandt dem, der blev anholdt og sendt i koncentrationslejr. Her er det dog danskere i Aalborg, der har taget sagen i egen hånd og jager sortbørshandlere bort i oktober 1944. Foto: Ukendt/Frihedsmuseet.

I 1944 og 1945 deporterede tyskerne 421 danskere til kz-lejre under betegnelsen asociale og vanekriminelle – deres historie er aldrig fortalt. Men det skulle der gerne ændres på.

over småkriminelle og sortbørshandlere og til folk med adskillige tunge domme bag sig. De blev dels pågrebet ved razziaer på blandt andet værtshuse og gader og dels ved hjælp af politiets registre.

27. september 1944 fandt en af de største tyske razziaer under besættelsen sted i København. Op mod 500 mennesker blev indfanget og ført til Shellhuset, hvor de blev grovsorteret. 166 af dem blev få dage senere sendt til Neuengamme. I løbet af de næste måneder blev både København, Odense, Aalborg, Aarhus og Kolding hjemsted for lignende aktioner og mere tilfældige anholdelser.

I alt 421 personer blev sendt i koncentrationslejre i forbindelse med disse razziaer. Et ukendt antal blev desuden sendt til Frøslevlejren. De fleste blev anholdt i de nævnte byer, men vi har også kendskab til enkeltanholdelser på Fredericia Banegård.

Aktionerne rettede sig mod personer, der i nazistisk terminologi faldt ind under betegnelsen asociale eller vanekriminelle. Det var en yderst sammensat skare af personer: Fra arbejdsløse og hjemløse

Persongruppen er stort set ubeskrevet i besættelsestidshistorien. Det vil vi ændre på med en bogudgivelse, og vi søger derfor alle tilgængelige oplysninger, der kan trække razziaerne og personerne, der var involveret, “ned på jorden”. Dermed kan vi supplere det mere officielt prægede arkivmateriale, vi allerede har gravet frem. 12

Det kan være, at I lokalt har øjenvidneskildringer fra razziaer, dokumenter, der omhandler persongruppen og aktionerne, ansøgninger til diverse socialkontorer fra pårørende, billeder, erindringer fra både arresterede, pårørende og medfanger, fortællinger om hjemførslen af såvel levende som døde - og andet, der kan hjælpe med til at stykke historien sammen. Alt kan potentielt have interesse – ikke mindst fra provinsen. Så hvis dit lokalarkiv ligger inde med materiale herom, hører vi meget gerne fra jer på tim@hip.dk eller telefon 3038 2831. Tak for hjælpen!

Efter en af razziaerne mod de “asociale” forlangte den tyske besættelsesmagt en omtale indrykket på forsiden af de danske dagblade. Her ses omtalen på forsiden af Fyens Stiftstidende 8. oktober 1944 . (Lokalhistorisk Bibliotek, Odense).

13

DigDag.dk er i luften Af Peter Korsgaard, arkivar, Kort & Matrikelstyrelsen

Der er tre grundelementer i databasen, enhed, navn og geografi. Enhederne er de administrative enheder: sogne, retskredse, kommuner osv. Navnestoffet er skabt dels gennem KMS’s stednavnedatabase og dels gennem arkivet på Navneforskningsinstituttet. Samtidig er der sket en digitalisering (med OCR-genkendelse) af Danmarks Stednavne.

Åbningsbilledet på DigDag – som viser regionernes udstrækning dags dato. Man kan vælge en anden dato enten foroven til venstre eller på tidslinjen nederst. Foroven til venstre angiver man, hvilke(n) administrativ inddeling man vil have vist. Foroven til højre er der mulighed for zoom, baggrundskort m.m.

For efterhånden nogle år siden fik nogle kortinteresserede i netværket HisKIS (se http://hiskis2.dk/) den idé, at Karl-Erik Frandsens store værk om den historiskadministrative inddeling i Danmark skulle genudgives, men nu udnyttende de moderne digitale teknikker. Arbejdet med bogen dengang var meget stort, og en nyudgivelse ville ikke bringe mindre arbejde med sig, så gode råd var dyre. Heldigvis havde Forskningsministeriet oprettet en større pulje til skabelse af forskningsmæssig infrastruktur, og nu manglede blot en institution til at stå for ansøgningen. Inge Bundsgaard i Statens Arkiver blev kontaktet, og hun kunne umiddelbart se gevinsten, idet man herved kunne skabe en geografisk nøgle til Daisy. Så gik jagten på at finde partnere, og det lykkedes de interesserede at inddrage deres egne institutioner, nemlig Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Kulturarvsstyrelsen, Kort & Matrikelstyrelsen, Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet. I første omgang fik projektet en mio. kr til et pilotprojekt (Fyn), og i 2009 kunne det endelige projekt gå i gang med 15 mio. i lommen. Projektet er nu færdigt, og resultatet kan ses på http://digdag.dk/.

Fra starten af var det tanken, at resultatet skulle være mere end blot en elektronisk udgave af atlasset. De nye teknikker, særligt inden for kortverdenen, skulle udnyttes så meget som muligt. Men først og fremmest var det vigtigt, at grundlaget for kortet var så præcist som muligt. Kort sagt er forskellene i forhold til det trykte atlas: • Der er tre muligheder – på Internettet, download af filer til eget brug, og alle, såvel deltagere som andre, skal have mulighed for at skrive egne applikationer, som baserer sig på DigDag. • Alt er gratis. • Det er kontinuerligt over tid man kan vælge den dato, man ønsker. • Sønderjylland er med. • Flere embeder er med. • Stednavne er med. • Indlagt er også de deltagende institutioner samt andres (f.eks. Indenrigsministeriet, KL) koder på sogne, kommuner etc. • Det er fleksibelt og kan udbygges i tid, sted og embede. • Der er knyttet ”hierarki” til enhederne, så man kan f.eks. se, hvilke embeder et sogn har hørt under. 14

Den sidste del, geografien, er langt den mest omfattende. Den omfatter alle de geografiske grundelementer. Eller sagt på en anden måde: Den rumlige placering af enhederne. Som udgangspunkt, ”byggeklodsen”, blev valgt ejerlavet; men da det viste sig, at denne ”klods” kunne være for stor – f.eks. hvis et ejerlav er delt mellem to kommuner – måtte den derfor somme tider deles igen. Herefter skulle grænserne justeres over tid. Det blev gjort ud fra ældre matrikelkort, landkort med grænseændringer påskrevet, og meget andet. Der er en ca. 10.000 ejerlav i Danmark, og hvis hver af dem findes i fem udgaver over tid, drejer det sig om 50.000 enheder. Det er med til at gøre Internetforbindelsen lidt tung, og der arbejdes på at skabe nogle genveje, så det går hurtigere. Projektet blev fra bevillingsgiverens side beskåret kraftigt, til ca. det halve af det ønskede. Dette medførte, at der på punkter måtte slækkes på kvaliteten. Vi var dog enige om, at det grundlæggende arbejde, nemlig med at lave byggeklodserne, havde første prioritet. Så kunne nogle administrative enhe-der bedre udarbejdes af dem, som kunne have brug for det. Tilsva-rende er det også gået ud over funktionaliteten i portalen, for også den kan forbedres sidenhen. Det er kun de allermindste grænseændringer, som ikke er medtaget – og vi har også lagt vægt på, at når det gjaldt byområder, var det vigtigt at få grænsen præcis, mens det ikke gjorde så meget i moser. Alle ændringerne er dokumenterede med henvisning til kilde, så man kan altid komme videre med arbejdet.

Byggeklodserne er ejerlav – her fra Karl-Erik Frandsens atlas. De kan være delt i flere dele, men hører normalt sammen, når det gælder deres tilhørsforhold til f.eks. et sogn.

Ullerslevs sogns udstrækning 1880. Man kan også vælge at få vist sognet med nabosogne, eller få alle data omkring sognet ved at trykke på knapperne til højre.

Søgning på landsbyer med endelsen –løse. De fleste ligger i klumper på Fyn og Sjælland.

En søgning på kommuner 1860 – og med tilsvarende kort som baggrundskort. Lokalkendte kan se, at Lammefjorden ikke er blevet udtørret, mens Sidinge Fjord nord herfor er blevet det.

Dette er ikke i DigDag, men i OIO – hvor går grænsen? Her kan man se administrative tilhørsforhold, som de er i dag.

Det må understreges, at det, som projektet fik penge til, var den forskningsmæssige side. Men borgeren og især slægts- og lokalhistorikerne vil have glæde af portalen, hvor man kan finde et steds administrative tilhørsforhold tilbage til 1660, en kommunes udstrækning over tid og så videre. Man kan få oplyst et stednavns oprindelse og stavemåde gennem tid – eller se, hvor der findes byer, hvis navn ender på –løse. Endelig er der mulighed for at lave dobbelte forespørgsler, så man kan sammenligne resultaterne på skærmen. Der er også mulighed for at downloade kort og oplysninger til brug på egen pc. For de fleste korts ved-

kommende kræver det specielle programmer. Hvis man har en god ven i kommunens tekniske forvaltning, kan han være til megen hjælp, for alle kommuner har sådanne programmer. En forsker kan f.eks. lægge oplysninger fra Danmarks Statistik ind på kortet, eller man kan tage databasen over folketællingen i 1801 og se, hvor der bor folk, som hedder Rasmus. Navnet er meget ulige fordelt, kan jeg fortælle jer. Endelig er det muligt at skrive sine egne applikationer på sin egen hjemmeside og lægge dem uden på, så man bruger DigDags databaser skjult under f.eks. Arkibas. Hvis man i sin Arkibas-indtastning 15

bruger stedkoordinater (som der lægges op til), ejerlav eller sogne til angivelse af den geografiske placering, vil man kunne udnytte DigDags kort som basis for søgninger. Statens Arkiver har således planer om at integrere DigDag i Daisy. DigDag er ikke færdig, men bevillingen er det. For at sikre dets vedligehold og forbedring fortsætter de interesserede parter i et nyt konsortium, men med Statens Arkiver, Københavns Universitet (indtil videre) og Kort & Matrikelstyrelsen som de tre hovedansvarlige. Statens Arkiver står for den eksterne kontakt.

Fælles magasin for museer og arkiv i Aalborg Af Flemming Nielsen, arkivar, Aalborg Stadsarkiv

Samlingshuset Vang Mark.

Aalborg Stadsarkiv, KUNSTEN og Nordjyllands Historiske Museum har for nylig (5. oktober) holdt indvielsesfest i den nye fælles magasin- og værkstedsfacilitet, som har fået navnet Samlingshuset Vang Mark. Huset ligger i Vestbjerg nord for Aalborg, 15 minutters kørsel fra byens centrum. Bygningen omfatter omkring 700 m2 værksteder, kontorer, garage og centralt fordelingsrum og frem for alt 3800 m2 lagerplads fordelt på fem haller, hvoraf de tre har mezzaniner. Magasinet omfatter fem klimazoner, således at både arkivalier, kunst og museumsgenstande kan opbevares efter de forhold, der lige nu opfattes som de bedst mulige. Behovet for nyt magasin med mere plads opstod i første række i kølvandet på kommunalreformen i 2006, hvor Aalborg Stadsarkiv overtog ansvaret for ca. tre hyldekilometer arkiv fra tre kommuner, Nibe, Hals og Sejlflod, der indgik i den nye Aalborg Kommune. Disse tre kilometer ekstra arkiv var der ikke taget højde for i Stadsarkivets planer. På samme tid var der også øget pres på Nordjyllands Historiske Museums magasiner efter fusioner med

mindre museer i Hals, Hadsund og Hobro. Da NHM og Stadsarkivet i forvejen delte et større magasin, var tanken om at gøre noget i fællesskab ikke fjern. KUNSTEN (tidligere Nordjyllands Kunstmuseum) blev spurgt, om de ville være med i et fælles projekt, og de tre institutioner nedsatte en arbejdsgruppe, der sekunderet af en økonomimedarbejder fra Aalborg Kommunes Skoleog Kulturforvaltning gik i gang med at kortlægge institutionernes fremtidige pladsbehov. I kommissoriet for gruppen indgik også, at det skulle undersøges, hvilke økonomiske ressourcer der samlet set blev brugt på opbevaringsformål, og i hvor høj grad disse midler kunne finansiere en ny, fælles facilitet. Efter omfattende overvejelser og studier, hvorunder gruppen også besøgte nye magasiner andre steder i landet for at lade sig inspirere (Fællesmagasinet i Vejle, Nationalmuseet og det kulturhistoriske museum i Ribes dengang nybyggede supermoderne magasin), afleveredes i 2008 en rapport til kommunens Skole- og Kulturforvaltning. I den var beskrevet, hvad behovet var, og det blev sandsynliggjort, at 16

man kunne forrente et lån, der inden for den eksisterende bevillingsramme kunne dække opførelsen af magasin og værksteder til de tre institutioner. Der var vel at mærke tale om faciliteter, som var store nok til at dække behovet i forudseelig fremtid. Det blev meget hurtigt klart, at Aalborg Kommune ikke ville lade institutionerne lånefinansiere opførelsen, og der måtte derfor tænkes i alternative baner. Det betød, at den såkaldte OPP model (Offentligt Privat Partnerskab), som gennem en årrække har været meget anvendt i udlandet, men ikke har været brugt særlig meget i Danmark, blev bragt i spil af den politiske ledelse i forvaltningen. De tre institutioner fik at vide, at hvis projektet skulle blive til noget, kunne det kun ske som Offentligt Privat Partnerskab. Til gengæld stillede forvaltningen både juridisk, byggeteknisk og økonomisk ekspertise til rådighed til at forberede det meget komplicerede forløb, OPP-projekter skal gennemføres i. Det skal læserne her i øvrigt ikke trættes med detaljerne i, men det skal blot konstateres, at samarbejdet mellem de tre institu-

Lift i magasin.

tioner og kommunens repræsentanter gennem hele det efterfølgende forløb var helt uden knaster og viste, hvor langt man kan nå, og hvor meget man kan overkomme, når der er velvilje fra alle parter. Det lykkedes at få gennemført et EU-udbud i løbet af 2009-10, både af den rådgivning, som kræves i OPP-sammenhæng og derefter af selve projektet. Forløbet medførte, at de tre institutioners repræsentanter måtte gennemarbejde en meget omfattende og præcis analyse, hvor slutproduktets funktionalitet var nøje beskrevet, således at de byggekonsortier, der bød på projektet, kunne udforme deres vision for, hvordan opgaven kunne løses. Det var en lidt speciel måde at arbejde på, fordi arbejdsgruppen ikke skulle forestille sig, hvordan bygningen skulle se ud, men netop kun, hvordan den skulle fungere. Den forholdsvis langvarige administrative proces i forbindelse med udbuddet gjorde, at de tre institutioner fik god tid til at overveje funktionaliteten, og det viste sig, at det var fremmende for

kvaliteten af slutproduktet, at alle tænkte sig godt om. For at gøre en lang historie kort: De tre institutioner brugte i forvejen tilsammen lidt under 2 mio. kr. om året på husleje og drift af opbevarings- og værkstedsfaciliteter. Det var det beløb, Aalborg Byråd satte som ramme for, hvad den årlige omkostning til en ny facilitet måtte være. Det var derfor også den beløbsramme, som blev anvendt i udbuddet sammen med den ovenfor nævnte funktionsbeskrivelse med krav til kapacitet og klimastyring. Af de indkomne bud på projektet, valgtes i slutningen af 2010 et lokalt entreprenørselskab, TL Byg, der havde udarbejdet et projekt, der i alle forhold kunne leve op til kravene. I marts 2011 blev første spadestik taget, og 1. november 2011 kunne de tre institutioner påbegynde indflytningen i det nye hus. Huset rummer seks faste arbejdspladser til Nordjyllands Historiske Museums arkæologer, kontor til samlingsinspektør og konservator, et dobbeltkontor til Stadsarki17

vets fotograf og en kommunal arkivmedarbejder, et stort registreringsrum med fire pladser, hvoraf arkiv og museum råder over to hver til registratorer, træværksted, konserveringsværksted med laboratorium, vådrum til forskellige formål og et desinfektionsrum, hvor både arkivalier og museumsgenstande, der er angrebet af skadedyr, svamp eller andet, kan desinficeres inden magasinering. Dertil kommer køkken, frokoststue, møderum og bade- og toiletfaciliteter. Der er også indbygget opvarmet garage med lagermulighed for pap og pakkemateriel og forskellige andre rum. Som noget specielt er der også indrettet et studierum, hvor brugere kan bestille plads, hvis de vil studere genstandssamlinger eller gennemgå større mængder af arkivalier. Det er en værdifuld forøgelse af mulighederne for at arbejde med de tre institutioners samlinger. Studierummet vil, når det er i brug, være overvåget af personale. Men det vigtigste af det hele er naturligvis opbevaring af museumsgenstande, kunst og arkiva-

Samlingshuset Vang Mark, interiør.

lier. Magasinet omfatter et tørmagasin til jordfundet metal, hvor luftfugtigheden holdes på 10% RH. Der er to frostrum til fotos, hvor det ene bruges til opbevaring af nitratnegativer, det andet til acetatnegativer og farvefotos i forskelligt materiale (dias, negativer og film). Her holdes temperaturen på -5 grader Celsius og luftfugtigheden på 30% RH, og i nitratrummet findes en brandlem, der vil falde ud, hvis der opstår en eksplosiv brand i nitratmaterialet. Der findes desuden et magasin til glaspladenegativer, plastfilm og EDB-materialer, hvor temperaturen holdes konstant på 14 grader og luftfugtigheden på 40% RH. Ud over disse specialmagasiner findes der så fem haller med det, vi kalder basisklima. Disse haller er højisolerede i vægge og loft, men ikke mod jorden. Det betyder, at vi ikke behøver opvarmning af rummene, da jordtemperaturen, som i Danmark altid ligger på 8-9 grader, breder sig fra gulvet op i rummene. Gulvene virker så som køleelement om sommeren og som varmegiver om vinteren. Den eneste klimatisering, der så er nødvendig, består af fugtstyring, hvor der holdes en

konstant luftfugtighed på omkring 50% RH. I de fem haller opbevares alt det, som de tre institutioner har, der ikke behøver specielle opbevaringsforhold. For Stadsarkivets vedkommende betyder det, at der er 16 hyldekilometer kompaktreolsystem til arkivalier og 250 af i alt 1.450 pallepladser i et pallereolsystem samt plads til et meget stort antal tegninger og planer i grafikreoler. Der er også plads til omkring 200.000 museumsgenstande i forskellig størrelse, 3.000 m2 malerigitre og et stort antal skulpturer og anden kunst. Dele af magasinet er forsynet med kompaktreoler i fuld højde, og til betjening af dem råder vi i fællesskab over en personlift og en rækketruck. Alt i magasinerne kan transporteres på hjul, og hele bygningen er beregnet på det. For institutioner, der ellers er vante til kringlede gange, trapper og i nogle tilfælde svært tilgængelige kælderog loftsrum er det fantastisk, at vi ikke behøver belaste rygge og ben længere. Institutionernes pladsbehov er blevet dækket indtil videre. Hvis vi af forskellige årsager får behov for mere plads, har vi i vores kontrakt 18

med bygningens ejer fået indføjet, at vi kan få bygget op til 50% mere magasin, hvis vi beslutter det inden for fem år. Det hele koster indtil videre det beløb, som de tre institutioner før betalte i de gamle, nu ophørte lejemål. Og frem for alt: Det hele er moderne, bygget til formålet, og der er lige nu ikke bedre rammer for opbevaring noget sted i Danmark. Det var hovedformålet med vores projekt, og det er lykkedes. Men vi har en ekstra gevinst. I kraft af de arbejdspladser, der nu findes i en fælles facilitet, har de tre institutioners medarbejdere mulighed for at inspirere hinanden og indgå i nye samarbejder på tværs af institutionerne. Vi har gennem mange år haft et godt og gensidigt inspirerende samarbejde i de kulturhistoriske institutioner i Aalborg. Det har også været en forudsætning for, at vi har kunnet gennemføre det fælles magasinprojekt. Det samarbejde kan vi nu fortsætte og udvikle i nye rammer. Vi synes kort sagt, at vi har fået et rigtig godt resultat af de anstrengelser, vi har gjort os, siden vi begyndte at snakke om et nyt fællesmagasin i 2006.

Arkivportræt nr. 13

Arkivet uden fødselsdato Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv

Åbyhøj Haandværker- og Borgerforenings formål var at fremme oplysningen blandt foreningens medlemmer og at varetage deres tarv og interesser. Men der var også sociale arrangementer som den årlige sommerudflugt. Stedet er desværre ukendt. Foreningen blev oprettet i 1921 og nedlagt igen i 1939. Billedet er formentlig fra foreningens første sommerudflugt i 1921.

På biblioteket på Ludvig Feilbergs Vej i Århusforstaden Åby holder Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv til. Det har det gjort siden opførelsen af det nye bibliotek i 1970, hvor man flyttede fra det gamle bibliotek. Biblioteket blev bygget i forbindelse med den store kommunesammenlægning i 1970, hvor sognerådet i Åby Kommune ønskede at tømme kommunens kasse, inden den lille kommune blev opslugt af den store Århus Kommune. Sognerådet valgte at investere pengene i et nyt og flot bibliotek til bydelens borgere, så man kunne sikre, at man fik glæde af pengene, frem for at de forsvandt i den store kommunes pengekasse. Åby havde i forvejen et bibliotek, men det var ikke stort og tidssvarende nok. Det var på Åbys gamle bibliotek, at lokalarkivet så dagens lys, da en bibliotekar på stedet med lokalhistorisk interesse indsamlede materiale fra lokalområdet. Hvilket år arkivet blev oprettet, vides ikke med sikkerhed, men nogle steder bliver året 1971 nævnt. Det er

dog ikke usandsynligt, at arkivet allerede før 1971 begyndte i det gamle bibliotek. Åby er på grund af dens beliggenhed ved Århus Å en forstad med megen industri, industrikvarter og med mange funktionær- og arbejderboliger. Arkivet er derfor nærmere et byarkiv end et landsbyarkiv, hvilket også ses i dets samling, som primært består af foreningsarkiver, fagforeningsarkiver m.m. Arkivets beliggenhed i biblioteksbygningen har gennem årene været et plus for arkivet i forhold til arkivets synlighed for bydelens indbyggere. Man har kunnet udstille i bibliotekets forhal og er på den måde kommet ud til flere mennesker. Biblioteket er med fuld kælder og huser en mængde aktiviteter, bl.a. en ungdomsklub, skydebane, bordtennisklub og ikke mindst magasin for Plakatmuseet i Århus m.m. Arkivet i Åby-Åbyhøj indgår i arkivsamarbejdet i Århus Kommune, hvor der i alt er 22 arkiver samt det nyoprettede stadsarkiv. 19

De 22 arkiver har tilsammen et årligt driftsbudget på ca. 130.000 kr. De århusianske lokalarkiver er delt op i tre sektioner på grund af kommunens størrelse og biblioteksstrukturen, en nord-, en sydog en vestsektion. Siden 1991 har Niels Løgager Nielsen været arkivleder i Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv, og gennem alle årene har et af hans indsatsområder været at skaffe arkivet bedre lokaleforhold. Man har tidligere kun haft et lille kontorlokale, hvor der ikke var plads til mere end en eller to arbejdende ad gangen. Dette har blandt andet medført, at arkivet i mange år ikke har haft andre end Niels Løgager Nielsen og en frivillig hjælper til at stå for arkivarbejdet. Efter at bibliotekerne i Århus Kommune har været igennem en omstrukturering, har arkivet i Åby fået mulighed for at inddrage et af bibliotekets kontorer og har dermed fået dobbelt så megen plads. De nye pladsforhold åbner nu for, at arkivet kan få flere frivillige til at hjælpe med registreringsarbejdet, og man har på nuværende tidspunkt tre under oplæring.

A/S Blikvarefabrikken Åbyhøj blev startet i 1903 i Århus, men flyttede 10 år efter til Åbyhøj. Fabrikken var et typisk eksempel på de århusianske virksomheder, der flyttede uden for Århus på grund af pladsmangel. Fabrikken beskæftigede mange mennesker, især kvinder, som det ses på dette billede fra omkring 1924.

Silkeborgvej, formentlig omkring 1910. Vejen blev anlagt i 1854 og gik tværs gennem sognet. Anlæggelsen var en medvirkende årsag til, at den gennemkørende trafik blev ledt uden om Åby, der i dag ligger som en enklave med et næsten intakt landsbymiljø kun tre kilometer fra Århus. Det er mælkehandler Søren Sørensen (kaldet Pylle Søren) på vognen. Bygningen til højre er Åbyhøj Brugsforening, stiftet 1909.

Bag Åby-Åbyhøj arkivet står, som så mange andre steder i Danmark, en meget velfungerende forening med ca. 450 medlemmer. Foreningen står bag forskellige arrangementer i løbet af året. Det er kun ganske få af de århusianske lokalarkiver, der har en lokalhistorisk forening i ryggen. Særlige skatte i arkivet Det har især været sværindustri, der har præget Åby-området, blandt andet med jernstøberier og en blikvarefabrik. Af samme grund har bydelens indbyggere hovedsagelig været funktionærer eller tilhørt arbejderklassen. Dette afspejler sig også i arkivets samlinger, som indeholder en del foreningsarkiver med udspring i arbejderbevægelsen. Arkivet har dog også andet materiale, man har f.eks. ejendomsvurderingsprotokoller, der dækker perioden 1903-1936. I disse protokoller kan man finde oplysninger omkring huse i Åby og deres tidligere ejere. Protokollernes oplysninger har arkivet fået tastet ind i en database, så de er nemme og hurtige at slå op

i, hvilket er meget populært blandt arkivets brugere. Til den lidt sjovere del af arkivets samling hører en regnskabsbog fra en husmand i Åby. Han havde siden 1864 og frem til 1882 ført alle sine udgifter ind i sin lille regnskabsbog. Ved at kigge nærmere på husmandens bogførte udgifter kunne arkivleder Niels Løgager Nielsen følge udviklingen i husmandens liv. Bl.a. kan man følge hans mors sygdom, som han søger at lindre ved køb af vin og andre helbredelsesmidler. Han indvælges også i sognerådet, hvilket fremgår af hans indkøb af finbrød, da sognerådet forlægger mødet i hans hjem. Desuden kan man også følge, da han gifter sig med sin husholderske og se udgifterne til bryllupstøj. Niels Løgager Nielsens arbejde med husmandens regnskabsbog viste også dennes flytteaktivitet samt de mange skift i hans arbejdsliv, hvor han ernærede sig som daglejer, fisker, sivmåtte-fletter, fiskehandler i Århus og købmand i Herskind. Arbejdet med husmandens liv har udmøntet sig i en artikel, som bliver bragt i næste 20

nummer af Århus Stifts Årbøger. Ud over sin samling af arkivalier har Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv en billedsamling på ca. 3.000 billeder. Alle arkivets billeder er scannet ind, hvilket de blev i forbindelse med, at man for nogle år tilbage havde en langtidsledig grafiker, der fik til opgave at scanne hele arkivets billedsamling. Men selv om billederne er scannet, mangler en stor del af dem stadig at blive registreret i Arkibas. Det er dog meningen, at de to nye frivillige skal tage sig af at registrere billederne. Arbejde og udgivelser Arkivet er ved flere lejligheder, via sin store viden om lokalområdets historie, blevet bedt om hjælp i forbindelse med projekter i Åby og Åbyhøj. Senest har arkivet rådgivet om brugen af sognerådsarkiver i forbindelse ned klarlægning af ejerforholdet omkring en fjernvarmebygning, som det lokale fællesråd og kulturhusgruppe lige nu forsøger at redde fra et salg.

Åby Bibliotek fra 1971, hvor man også finder Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv.

Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkivs lokale på Åby Bibliotek. For nylig blev en væg midt i lokalet revet ned, så lokalet nu er dobbelt så stort som oprindeligt. Her ses arkivleder Niels Løgager Nielsen i færd med at ordne nogle af arkivets arkivalier.

Ved hjælp af oplysninger i de gamle sognerådsdokumenter kunne det påvises, at fjernvarmebygningen i sin tid var opført privat på en lejet grund for en symbolsk betaling. Om oplysningerne får indflydelse på salget, er endnu uvist. Det er ikke kun projekter som det nævnte, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv og Forening bruger tid på. De har takket være arkivets og foreningens velvillige og frivillige folk hvert år sørget for at udgive en kalender. Det har stået på siden 1991 med en enkelt undtagelse året efter. Kalenderen bliver solgt i ca. 900 eksemplarer rundt om i områdets forretninger og på arkivet. De tidligere årgange af kalenderen har med tiden udviklet sig til et samlerobjekt. Man har på grund af kalenderens succes valgt, at man ikke vil udgive et årsskrift, sådan som mange andre arkiver og foreninger ellers gør det. Det har man i Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Forening fravalgt, da man i foreningen ikke mener, at der i sognet med 12.000 indbyggere er grundlag for at sælge en sådan udgivelse. I 2002 udgav man bogen “Åby og Åbyhøj – Fra landsby til forstad” i anledning af, at det var 100 år

I Åby Biblioteks forhal har arkivet en opslagstavle til nyt fra arkivet og for tiden en lille udstilling om fodbold i lokalområdet .

siden, at bydelen Åbyhøj fik tildelt sit nuværende navn, mens området tidligere blev kaldt Valby. I bogen skildres områdets udvikling gennem tiden fra at være en lille landsby til at blive en forstad til Århus. Arkivet og foreningen samarbejder om udgivelse af kalendere og andre arrangementer i løbet af året. Det er f.eks. byvandringer, historiske foredrag og en sommerudflugt samt foreningens generalforsamling. Arrangementerne er for foreningens medlemmer, men der arrangeres undertiden også møder for ikkemedlemmer. Der er således et årligt arrangement i samarbejde med Åby Bibliotek. Dertil kommer arkivets udstillinger i bibliotekets forhal. Aktuelt er der en lille udstilling om fodbold i lokalområdet. 21

Fakta om arkivet Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Åby Bibliotek, Ludvig Feilbergs Vej 7, 8230 Åbyhøj Arkivets åbningstider: Hver torsdag fra 16-18 undtagen juli måned. Telefon i åbningstiden: 8940 9535 Arkivleder: Niels Løgager Nielsen Email: nielslog@yahoo.dk Hjemmeside: www.lokalhistoriskforening-aabyhoj.dk Billeder: Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Rasmus Willaing Lock.

Glimt fra årsmødet 2012 Af Dorthe Søborg Skriver, Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre

Park Hotel, Middelfart.

Frokostbord.

Weekenden den 6.-7. oktober mødtes arkivfolk fra hele landet endnu engang til SLA’s årsmøde. Igen i år blev årsmødet afholdt på Park Hotel i Middelfart. Et dejligt centralt sted tæt på både offentlig transport og motorvej, så arkivfolk fra hele landet havde gode muligheder for at deltage i årsmødet. Ved ankomsten lørdag formiddag var der allerede hektisk aktivitet ved arkiv-bytte-centralen, hvor folk var travlt optaget af at få læsset de medbragte arkivalier og billeder af. Andre tog det mere med ro og begyndte årsmødet med formiddagskaffe og lystig arkivsnak med gamle bekendte og nye ansigter. Inden kursusrækkerne blev skudt i gang, bød SLA’s formand, Jørgen Thomsen, velkommen og ønskede alle et godt årsmøde. I år bød den arkivfaglige kursusrække på emnet Lokalarkivet og dets medarbejdere. En kursusrække, hvor man kunne blive klogere på, hvordan man rekrutterer nye medarbejdere, arkivets arbejdsopgaver

og konflikthåndtering. Lektionerne lagde op til erfaringsudveksling og til diskussion om emnerne. Lørdagsindslaget var Kim Furdal fra ISL-Lokalhistorie ved Museum Sønderjylland i Aabenraa, som fortalte om rekruttering af frivillige, hvilke forventninger folk møder op med på arkivet, og hvordan man fastholder den frivillige arbejdskraft. Den historiefaglige kursusrække stod i år i turismens tegn. I denne kursusrække, turisme, historie og tendenser, var der lagt mindre op til diskussion og mere op til, at man skulle høre om turismens historiske udvikling, hvilke tendenser der er inden for turismen i dag, konkrete projekter med historieformidling og turisme og lade sig inspirere til efterfølgende at tage hjem på sit arkiv og springe ud i nye formidlingsformer med turismen for øje. Lørdagens foredrag var ved Lulu Anne Hansen fra Syddansk Universitet i Esbjerg. Hun fortalte om udviklingen inden for turismen fra 22

midten af 1500-tallet til i dag, og om hvordan historieformidlingen har en central plads i kulturturismen i dag. Efter frokost og check-in på værelserne var deltagerne igen samlet til det fast tilbagevendende indslag: Kort og godt. Her havde seks talere meldt sig på banen, og de fik hver 10 min. til rådighed. Et tidsrum, som ikke alle havde lige let ved at holde sig indenfor, men ordstyrer Svend-Erik Christiansen holdt dog som altid hård justits med tiden. Første taler var Doris Frederiksen fra Herning, som fortalte om arkivets samarbejde med Herning Folkeblad om at formidle byens historie i forbindelse med Hernings 100 års købstadsjubilæum i 2013. Næste taler var Jens Birk Kristoffersen fra Hvidebæk. Han fortalte om sine aner fra Kelleklinte, som deltog i Store Nordiske Krig og bidrog økonomisk til Frihedsstøtten.

Jørgen Thomsen af lægger styrelsens beretning ved SLA’s 63. ordinære generalforsamling.

Generalforsamlingsdeltagere.

Kaffepause.

Niels Løgager Nielsen fra ÅbyÅbyhøj fortalte om, hvordan to fotoalbum med ukendte personer på forunderlig vis ved arkivets mellemkomst havde fundet tilbage i slægtens eje, og om hvordan arkivet fik en stor artikel om historien i Aarhus Stiftstidende.

Efter kaffe, te, kage og naturligvis softice blev SLA’s 63. generalforsamling afholdt. Referatet af dette kan ses på SLA’s hjemmeside, www.danskearkiver.dk.

Tormod Hessel fra Birkerød fortalte om en bogudgivelse i forbindelse med arkivets 50 års jubilæum. Bogen handler om de to flotte ejendomme Magleås og Åsebakken i Høsterkøb.

I forlængelse af generalforsamlingen var det meningen, at arkivar ved Kort- og Matrikelstyrelsen, Peter Korsgaard, skulle fortælle om databasen DigDag (Digitalt atlas over Danmarks historiskadministrative geografi), men Peter havde desværre meldt afbud kort forinden. Til alt held havde vi rigsarkivar Asbjørn Hellum siddende i salen, og han tilbød straks at træde i Peters sted. DigDag er et samarbejde mellem et bredt udsnit af Danmarks største kultur- og forskningsinstitutioner og skal vise de administrative grænser i Danmark og stednavne siden ca. 1660 og frem til i dag.

Dagens sidste taler var Henrik Pedersen fra Toreby, som fortalte om arbejdet med at identificere et billede af en nedstyrtet tysk flyvemaskine og to ukendte personer. En historie som geografisk kom omkring det meste af Lolland.

DigDag bliver gratis at benytte, og kan bruges som selvstændig database eller kan kobles på andre databaser. Statens Arkiver har f.eks. tænkt sig at koble den med Daisy, og man kunne også forstille sig, at f.eks. Historisk Atlas og Arkibas

Jørgen Mogensen fra Dianalund demonstrerede sin digitale byvandring med indlagte toiletstop, hvilesteder og klikbare punkter med billeder og tekster samt fortalte om, hvordan man integrerer et google søgefelt på sin hjemmeside.

23

ville kunne bruge den i forbindelse med disse søgeportaler. Læs artikkel på side 14 og 15 og prøv selv at lege med DigDag på www.digdag.dk. Efter dette improviserede indslag fortsatte Asbjørn Hellum med sit egentlige ærinde nemlig at fortælle om digitalisering set fra rigsarkivarens stol. Asbjørn Hellum fortalte, at man i Statens Arkiver har sat turbo på digitaliseringen af billeder og arkivalier, bl.a. fordi det er blevet meget billigt at få gjort i stort kvantum eksternt. Det ses bl.a. på siden www.arkivalieronline.dk, hvor mange nye digitaliserede arkivalier er lagt ud de seneste år. Fremtidens mantra inden for formidling er begrebet crowdsourcing eller med andre ord brugerdrevne projekter, hvor brugerne af en service på samme tid bidrager til at indtaste data. Det lyder jo som noget, vi har praktiseret på arkiverne i mange år. På Statens Arkiver har man også taget dette mantra til sig, og man vil i løbet af efteråret 2012 og foråret 2013 lancere en ny version af www.arkivalieronline.dk. Her kobles arkivalieronline og Dansk

Turistfører Ernst Boysen og interesserede tilhørere, krøbet i ly i vandtårnet. Prinsessens bastion med det hvide vandtårn i baggrunden. Vandtårnet var i brug fra 1909 til 1994.

Prinsens Port.

Demografisk Database sammen, og alle siderne skal indekseres med hjælp fra brugerne, så det bliver lettere at søge i materialet. Ud over det, de digitale tiltag viser udadtil, arbejder man i Statens Arkiver også på en effektivisering af organisationen ved hjælp af. digitalisering af arbejdsgangene.

fortalte først Jørgen Thomsen fra Odense Stadsarkiv om arkivets arbejdsopgaver, og hvordan disse opgaver tilrettelægges bedst. Efter en kort pause holdt cert. coach Bjarne Nielsen fra WIWA Coaching oplæg og øvelser omkring konflikthåndtering.

Efter Asbjørn Hellums indlæg var generalforsamlingen slut, og de fleste trak sig tilbage til deres værelser en kort stund inden middagen. Kl.19 blev der serveret en lækker middag, og i løbet af aftenen kom vi igennem en stor del af det sædvanlige repertoire inden for arkivsange. Mange erfaringer og uformelle arkivsnakke blev udvekslet over bordene, og vi blev siddende længe og snakkede. Lidt efter lidt trak folk sig tilbage efter en lang og givtig dag, men en lille flok arkivfolk fortsatte til baren, hvor der både blev drukket stærk spiritus og spillet hasardspil til langt ud på natten!

På den historiefaglige kursusrække var der fra morgenstunden oplæg ved Charlotte Lindhardt fra Herning Museum. Hun fortalte om vigtigheden af at være synlig på online medier, og om mulighederne for at arbejde med turisme og oplevelsesøkonomi med et historisk perspektiv. Hun fremdrog bl.a. to EU-projekter, som hun selv havde været med til. Efter pausen fortalte Pernille Schou fra Vejle Stadsarkiv om Historisk Atlas. Hun demonstrerede, hvordan det virker, hvad kan man lægge ud, hvordan man bruger app’en og fortalte om, hvor mange besøgende sitet har, og hvor stort et formidlingspotentiale det dermed indeholder.

Søndag fortsatte efter morgenmaden med to lektioner i hver kursusrække. I den arkivfaglige kursusrække

Da kursusrækkerne var til ende, samledes alle, og formand Jørgen Thomsen rundede årsmødet af. 24

Nogle af årsmødedeltagerne valgte herefter at tage hjem, mens andre deltog i et af de to eftermiddagsarrangementer. En flok blev tilbage på hotellet for at spise frokost og efterfølgende høre Morten Nielsen fra Arkibas fortælle om status for Arkibas og SLA’s nye hjemmesidesystem. Morten blev assisteret af Karsten Madsen fra arkivet i Ansager, som fortalte om at formidle ved hjælp af QR-koder. En anden flok tog med bus til Fredericia for at spise et næsten autentisk 1848-soldatermåltid. Herefter var der guidet tur på gåben i Fredericia ved turistfører Ernst Bojsen, som var rigtig god til at fortælle om byens historie. Vejret drillede lidt med regn og blæst, men heldigvis havde Hanne været så forudseende at tage regnslag med til alle. Alt i alt var det et rigtigt godt årsmøde med mange interessante og givtige indslag og ikke mindst mange gode kolleger at dele oplevelsen med. Vi glæder os allerede til næste år.

SLA årsmøde Hentet fra DFS nyhedsbrev den 24. oktober 2012 Af Flemming Gjedde, organisationskonsulent, DFS

Digitale arkivalier Blandt andet gennem en omfattende digitalisering er vi på vej mod lokalarkiv 2.0, der kan spille en rolle i kulturturismen og oplevelsesøkonomien. Det fremgik af Sammenslutning af Lokalarkivers årsmøde. For nylig fejrede man i Maribo, at sammenslutningens arkiver havde indscannet foto nummer en million. Der indscannes årligt 250-350.000 billeder på lokalarkiverne, hvor en stor del af aktiviteten er baseret på frivillig arbejdskraft. Sammen med stadsarkiverne har man nu i alt over 50 millioner billeder i samlingerne. Det fremgik af formanden, Jørgen Thomsens beretning, da Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) den 6. og 7. oktober afholdt årsmøde i Middelfart. SLA er medlem af DFS.

Online i stedet for post Rigsarkivar Asbjørn Hellum holdt årsmødets hovedtale. Han fortalte om Rigsarkivets store digitaliseringsprojekt ‘DigDag’ sammen med Kort- og Matrikelstyrelsen, KU, SDU, Nationalmuseet, Det kongelige Bibliotek og Kulturarvstyrelsen. Her digitaliserer man alle danske kort med administrative grænser siden 1660. Det er det første system af sin art i verden. Digitalisering letter arbejdet betydeligt, fortalte rigsarkivaren. Den betyder, at man kan overføre materiale via nettet i stedet for at sende store bunker med posten. Antallet af besøgende på arkiver/læsesale er da også kraftigt faldende. På Statens Arkiver er antallet af besøgende faldet fra 100.000 til 35.000, til gengæld er der årligt over 5 mio. besøgende over nettet. På www.arkivalieronline.dk blev der i 2011 vist 292 mio. sider.

Andre temaer for beretningen var: • at Kulturministeriets tilskud til SLA er faldet fra 750.000 til 720.000 kr. • at foreningen forhandler med Copydan om retten til at lægge fotos, som er mindre 70 år gamle, på nettet.

På årsmødet uddelte SLA folderen “Lokalarkiverne - Hvem er vi?”, som DFS har givet tilskud til via Tipspulje B. Den har været en stor succes, er blevet genoptrykt og bliver stadig brugt over hele landet.

Statens Arkiver 16. august Ny Arkivalieronline går i luften i efteråret 2012 Fremover bliver det endnu lettere at se og bruge arkivalier direkte på nettet for det store antal interesserede, der hver dag benytter arkivalieronline.dk til at se indscannede kirkebøger, folketællinger og andre arkivalietyper. Den nye version af Arkivalieronline bliver lanceret af tre omgange i løbet af efteråret 2012 og foråret 2013. 17. august Skoleklasser graver i Danmarkshistorien Elever fra folkeskolen hiver Struensees dødsdom og Grundloven ned fra hylderne. Et nyt undervisningstilbud fra Rigsarkivet slår portene op til Danmarkshistoriens højborg - og de unge har fået smag for historien. Det handler om Struensee, om modstandskamp eller om kildekritik. En

– forkortede pressemeddelelser

række 6.-10. klasse elever føres ind i de historiske arkivbygninger ved Christiansborg og får - bevæbnet med papir, pen, kopier af historiske dokumenter og udvalgte genstande - lov at løse mysterier fra Danmarkshistorien. Rigsarkivets mål med de nye tilbud er at gøre eleverne klogere på, hvordan breve, aviser og billeder bringer os tæt på fortidens danskere og puster liv i historien. Gratis undervisningstilbud med fire temaer: Er man klar til at dykke ned i historien, så står Rigsarkivets undervisere klar til at vise rundt og uddele opgaver til eleverne - opgaver der lægger op til, at et enkelt mysterium skal løses. Skoler kan allerede nu bestille Rigsarkivets undervisningstilbud via Rigsarkivets hjemmeside: www. sa.dk/skole. Det er gratis, og der kan vælges mellem fire temaer. Forløbet varer 1-2 timer. Under25

visningstilbuddet understøtter skolernes læseplaner og trinmålene for de fælles mål for folkeskolens historieundervisning. 23. august Aargang 0 - nyt online undervisningstilbud Et nyt interaktivt undervisningstilbud fra Statens Arkiver vækker syv børn fra arkiverne til live. De er alle født i år 1900, og det har givet navn til sitet: Aargang 0. Mød syv meget forskellige børn fra Danmarks historie. Breve, skoleprotokoller, journalsager, eksamenspapirer og meget andet vidner om de begivenheder, der har formet børnenes liv - og det er disse kilder, som elever landet over får mulighed for at arbejde med i det nye skoletilbud fra Statens Arkiver. Sådan kommer du i gang: Skoler og andre interesserede kan møde de syv børn på www.aargang0.dk og i e-museumsregi på www.emu.dk.

Statens Arkiver Undervisningsmaterialet henvender sig primært til 8. og 9. klasse samt gymnasieskolerne. Sitet og det autentiske kildemateriale egner sig godt til historieundervisningen og til emner som demokrati, børns rettigheder, uddannelse, industrialisering og 1. verdenskrig. 26. september Efterårets arrangementer på Fyn og i Jylland Statens Arkiver tilbyder i efteråret 2012 en lang række arrangementer vest for Storebælt. En samlet liste findes på: www.sa.dk. 13. oktober Budding til den tyske værnemagt Det tyske mindretal havde under besættelsen en organisation, der skaffede ordrer fra værnemagten til det tyske mindretal. Nu kan organisationens historie ses af alle. Landsarkivet for Sønderjylland har afsluttet et stort arbejde med ordning og registrering af arkivalier fra Liefergemeinschaft, det tyske mindretals organisation for økonomisk samarbejde med værnemagten 1940-45. I mange år har Liefergemeinschafts arkiv henligget helt uordnet i Landsarkivet, hvor det optog 85 løbende meter på hylderne. Det har længe været et ønske at ordne og registrere arkivet, men planerne blev først til virkelighed, da Karen Harder Lildholdt og Claus Jørn Lildholdt gik i gang, efter at Claus var gået på pension efter mange års ansættelse på Landsarkivet. Og nu - mange ulønnede arbejdstimer, meget arkivstøv, mange svampeangreb og et omfattende flyttearbejde senere - er arbejdet færdigt. Arkivet er ordnet, pakket, skiltet og registreret i arkivdatabasen Daisy. Det viste sig undervejs, at den store rodebunke også gemte på værdifulde arkivalier fra mindretallets erhvervsorganisation Deutsche Berufsgruppen Nordschleswig og C.G. Schumanns skibsværft i Søn-

– forkortede pressemedd. fortsat

derborg. De tre arkiver står nu til rådighed for forskere og andre interesserede. 25. oktober Omfattende tyveri på Statens Arkivers læsesale Der er gennem en årrække foregået tyverier af arkivalier på Statens Arkivers læsesale. Tyvene er systematisk gået efter en bestemt type arkivalier. Det drejer sig om Frikorps Danmark, dokumenter vedr. danske nazister og retsopgøret efter krigen - emner der også de seneste år har været genstand for stor interesse. “Det er et ret omfattende materiale, der er blevet stjålet, og derfor må det være blevet smuglet ud fra arkivet i mindre portioner”, vurderer Rigsarkivar Asbjørn Hellum. Ifølge Rigsarkivaren er der mange besøgende på de forskellige læsesale i Statens Arkiver. Der er dog altid personale til stede og også videoovervågning. “I sidste ende er det et spørgsmål om, hvorvidt man vil have åbenhed og adgang til den arkivalske kulturarv”, fortæller han og fortsætter: “Det er et spørgsmål om balance mellem kontrol og tillid. Det er muligt, at der skal strammes endnu mere op på vores sikkerhedsprocedurer. Det vil vi tage endeligt stilling til, når politiets efterforskning er slut. Så har vi mere viden om sagen, og så kan vi bedre træffe en fornuftig afgørelse.” 29. oktober Henvendelser om indlevering af materiale der kan have relation til tyverisagen I forbindelse med den massive mediedækning af tyverisagen på Rigsarkivet har det været fremme i medierne via politiet at give frit lejde til personer, der eventuelt mener sig i besiddelse af arkivalier, der kan være fjernet uretmæssigt fra Statens Arkiver. Statens Arkiver skal gøre opmærksom på, at der ikke opereres med en frit lejde ordning i den aktuelle 26

tyverisag. Hvis du sidder inde med materiale, som du mener kan tilhøre Rigsarkivet, vil vi bede dig kontakte arkivleder Allan Vestergaard på telefon 4171 7249 eller mail: av@sa.dk. 30. oktober Midlertidig lukning for fjernlån af arkivalier På baggrund af den aktuelle tyverisag på Rigsarkivet har Statens Arkiver besluttet at lukke for fjernlån af arkivalier til institutioner uden for Statens Arkiver, mens sikkerhedssituationen vurderes. Tyverisagen har givet anledning til, at Statens Arkiver nu gennemgår sikkerheden på egne og andre benyttede læsesale grundigt. Og indtil resultatet af denne gennemgang foreligger, vil arkivalier fra Statens Arkiver udelukkende kunne benyttes på institutionens egne læsesale. 8. november Danmarks ældste og største crowdsourcingprojekt inden for kulturarv fylder 20 år Siden 1992 har Statens Arkiver arbejdet med at digitalisere og tilgængeliggøre arkivalier og kulturarv via portalen Dansk Demografisk Database. Det er Danmarks ældste og største crowdsourcing initiativ blandt museer og arkiver - og det kører stadigvæk! Databasen er skabt i samarbejde med 954 frivillige indtastere, slægtshistoriske foreninger og organisationer og Dansk Data Arkiv, der hører under Statens Arkiver. Det er et storstilet projekt. I alt er der, indtil videre, blevet indtastet over 15 millioner poster fra arkivalierne i Statens Arkiver - især folketællinger og kirkebøger. Herved er det blevet en hel del lettere for brugerne at gå online og finde svar vedrørende “fortidsdanskere” i Danmarks historie. Dansk Demografisk database: www.ddd.dda.dk Læs pressemeddelelserne i fuld længde på www.sa.dk/presse.

En glædens dag Markering af Arkibas-billede nr. 1.000.000 Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Foto: Jan Knudsen, Folketidende

Arkivleder Finn Hansen-Løj modtog diplomet fra SLA’s formand, Jørgen Thomsen, mens 10 af arkivets frivillige medarbejdere så til.

Den 4. oktober var der fest i det lokalhistoriske arkiv i Maribo. Med lagkage og perlende vin blev det markeret, at arkivet i maj i år lagde billede nr. 1.000.000 op på den fælles Arkibas-server i Kolding, og arkivet fik samtidig overrakt præmien fra SLA og Arkibas: Et diplom, et gavekort på 1.000 kr. til SLA- eller Arkibas-kurser og en købmandskurv med lækkerier til deling. Det lokalhistoriske arkiv i Maribo har til huse i gode lokaler på det idylliske gamle rådhus på Torvet i Maribo, hvor jeg selv for 50 år siden sugede til mig fra bøgernes verden. Her var nemlig byens bibliotek, og uden for døren til det, der nu er arkivets lokaler, var folketingsvalglisterne hvert år fremlagt til gennemsyn – alt for spændende for en lille knægt til at gå forbi, så jeg vidste altid, hvornår lærerne havde fødselsdag!

De 10 frivillige, som sammen med arkivleder Finn Hansen-Løj var mødt op for at passe arkivets åbningstid (!) og festligholde dagen, fortsætter de gamle traditioner med at stille ordnet materiale til rådighed til fordybelse, sådan som stiftsbiblioteket gjorde det for mange år siden. Det kan der ikke siges nok godt om, og jeg glæder mig til inden så længe at aflægge et nyt besøg på arkivet i den by, hvor jeg voksede op. Der var masser af spændende ting på væggene – og selvfølgelig meget mere i magasinerne. Den lokale avis, Folketidende, ugeavisen Lollands-Posten og månedsmagasinet Lokalnyt Lolland dækkede alle tre præmieoverrækkelsen. Danmarks største fotoalbum Både i Maribo og i landets øvrige lokalarkiver kører scanningsarbejdet i øvrigt videre med utrolig 27

hast. Mere end 110.000 billeder er lagt på serveren i Kolding siden slutningen af maj, og måler man fra begyndelsen af marts, er vi tæt ved 200.000 billeder. Fortsætter arkiverne arbejdet med samme hastighed, vil en forøgelse på årsbasis med 300.000 billeder være helt realistisk. Ingen andre institutioner eller institutionsgrupper gør billeder klar til internettet med samme hast som lokalarkiverne, og tal fra de igangværende forhandlinger med CopyDan om publicering af billeder på nettet tyder på, at betegnelsen Danmarks største fotoalbum vil være helt rammende, når Arkibas.dk går i luften. Den store indsats, der gøres i Maribo og i de 541 andre Arkibasarkiver, for at tilgængeliggøre billeder fra arkivernes samlinger fortjener i den grad at komme ud på nettet, så alle interesserede kan søge i albummet.

IT-brugervejledning

Arkivvejviser

Af Morten Nielsen, Arkibas ApS

Søg på arkiv/link til arkivvejviseren Den elektroniske arkivvejviser (www.arkivvejviser.dk og www.arkivvejviseren.dk) er udvidet således, at man nu også kan søge på arkiv.

Søg på arkiv/link til arkivvejviseren Det er også muligt at indsætte et link til arkivvejviseren fra f.eks. sit arkivs hjemmeside. Man kan enten downloade knappen og selv indskrive et link på sin hjemmeside, eller man kan indsætte den viste kildetekst, der både laver knap og link.

Hvor der står kommunenr., indsætter man i stedet sit kommunenummer.

28

IT-brugervejledning

Rigsarkivets kulturstatistik

Af Morten Nielsen, Arkibas ApS

I foråret 2011 genoptog SLA efter en pause opgaven at indberette statistiske oplysninger til Rigsarkivet. Det benyttede en stor del af arkiverne sig af, og i alt 308 besvarelser indgik i statistikken; et tal, som skal blive betydeligt større, når vi i starten af 2013 gennemfører undersøgelsen for år 2012. Denne gang bliver undersøgelsen nemlig elektronisk, og det er planen, at der vil være åbent for indtastning i perioden 2. januar til 22. februar 2013. Data skal afleveres til Rigsarkivet senest den 1. marts. I løbet af december 2012 vil alle SLA’s medlemsarkiver modtage en mail med et individuelt link til undersøgelsen. Indtastningssiden ser således ud:

Der vil være en hjælpetekst til de felter, hvor man skal indtaste data, og har man yderligere spørgsmål til undersøgelsen, kan man kontakte SLA. Der tages forbehold for ændringer i skærmbilledets udseende. For de arkiver, der tidligere har deltaget i undersøgelsen, er det muligt at se tidligere års data:

29

SLA’s nye modtagelseserklæring Af Dorthe Søborg Skriver, Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre

I SLA regi er der et udvalg, som et stykke tid har arbejdet med at udarbejde en opdateret version af den gule håndbog til SLA’s nye hjemmeside. Et lille, men vigtigt, hjørne af dette arbejde ligger nu klart og er blevet godkendt i SLA’s styrelse, nemlig en modtagelseserklæring. SLA har ikke tidligere haft en standard modtagelseserklæring, men behovet har vist sig at være højaktuelt specielt set i lyset af de ophavsretssager, som nogle arkiver har været indblandet i de senere år.

videregive det. Dermed sikrer vi, at materiale, som hører hjemme andre steder i landet, kan videregives dertil, og desuden undgår vi at brænde inde med uønsket materiale som f.eks. gamle ugeblade, broderede skriftsteder og folks samlede skønlitterære bogsamling. Giverne skal naturligvis have tilbud om at få materialet retur, hvis vi ikke ønsker at indlemme det i vores samlinger, og derfor er det vigtigt at få givere til at tage stilling til dette i forbindelse med en aflevering.

I denne modtagelseserklæring, som nu foreligger, har vi forsøgt at tage højde for alle de tænkelige problemstillinger, som gør sig gældende i forbindelse med afleveringer til arkiverne. Flere overvejelser har været i spil, og her skal blot nævnes nogle få, som afspejles i modtagelseserklæringen.

For det andet er det vigtigt i forbindelse med modtagelse af materiale at have fuldstændig klare linjer i forhold til, hvad arkivet må bruge materialet til. I modtagelseserklæringen har vi formuleret nogle punkter, som naturligvis tilgodeser arkivet i vid omfang, men skulle giver betinge sig noget andet, er der mulighed for – under særlige aftaler – at aftale noget andet, end denne standarderklæring lægger op til. Dette felt kan også bruge til evt. aftaler om specielle klausuleringer.

For det første mener vi fra SLA’s side, at man principielt set ikke bør tage imod materiale, med mindre man får lov til at kassere eller

For det tredje gør vi i modtagelseserklæringen opmærksom på, at vi registrerer giverne i Arkibas. Dette gør vi naturligvis for at sikre os, at vi overholder persondataloven, som regulerer elektronisk behandling af personoplysninger, og som bl.a. foreskriver, at personer udtrykkeligt skal give tilladelse til registreringen. SLA opfordrer alle arkiverne til at bruge den nye modtagelseserklæring ved alle former for afleveringer på arkiverne. Modtagelseserklæringen er en standarderklæring og kan naturligvis tilpasses, så den afspejler lokale forhold. Modtagelseserklæringen kan hentes på SLA’s hjemmeside www.danskearkiver.dk under menupunktet Råd og vejledning, hvor der inden for kort tid også vil kunne findes en vejledning til, hvordan modtagelseserklæringen udfyldes.

Modtagelseserklæring Journalnr.:

Giver:

Navn:_________________________________________________________________________________ Adresse:_______________________________________________________________________________ Postnr. og by:___________________________________________________________________________ Tlf.:________________________ E-mail:____________________________________________________ Modtaget som (sæt X):

Gave ____

Lån ____

Depositum ____

Afleveringens indhold udfyldes på bagsiden. Arkivet forbeholder sig ret til at kassere i eller videregive materialet. Ønskes eventuelt kasseret materiale retur? (sæt X) Nej ____ Ja ____ Undertegnede overdrager herved ovenstående materiale til [Indsæt arkivets navn]. Ved overdragelsen får [Indsæt arkivets navn] ret til at opbevare materialet, ret til at producere digitale kopier samt ret til at overføre materialet til nye opbevaringsmedier. Efter overdragelsen har arkivet desuden ret til:  at benytte materialet til egne udstillinger og i egne publikationer.  at digitalisere materialet og anvende det til egne udstillinger og i egne publikationer, på egen hjemmeside, samt i databaser på internettet med adgang til arkivets registreringer og i fremtidige formidlingsmedier benyttet af arkivet.  at overdrage/sælge kopier af materialet til tredjemand, herunder andre arkiver og kulturinstitutioner. Ved brug af materialet skal det altid fremgå, hvem der har ophavsretten til materialet, hvis denne er kendt, uanset om det er [Indsæt arkivets navn] eller tredjemand, der anvender materialet. For materialet gælder i øvrigt de samme regler, som for offentlige arkiver i henhold til arkivloven. Evt. særlige aftaler, herunder om ophavsret:

Der gøres opmærksom på, at givers navn, adresse og andre givne oplysninger bliver gemt i arkivets interne registreringssystem, og ikke bliver offentligt tilgængelige. Giveren/overbringeren af ovennævnte materiale bekræfter med sin underskrift at have ejendomsret eller fuld råderet over materialet ved overdragelsen til [Indsæt arkivets navn], og at giveren er indforstået med ovenstående.

Dato _________________

Givers underskrift _______________________________________

På arkivets vegne kvitteres hermed for modtagelsen ___________________________________________

30

(bagsiden)

  RAL, Ribe Amts Lokalarkiver Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 15. og 29. januar kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Helle-hallen, Vrenderupvej 40, 6818 Årre Pris: 400 kr. for medlemmer af RAL 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Richard Bøllund, RAL e-mail: rib@esbjergkommune.dk eller via www.ral.lokalarkiver.dk/kurser Seneste tilmelding: 1. januar

LASA, Sydøstdanmark Modulkursus 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Tid: 6. og 20. februar kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: KulturArkaden Sydhavnsvej 6, Vordingborg Pris: 400 kr. for medlemmer af LASA 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Else Gade Gyldenkærne e-mail: eg@museerne.dk Tlf.: 2277 6231 Seneste tilmelding: 30. januar

Lokalarkiver i Østjylland Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 18. og 25. januar kl. 10:00 – 16:00 (2 fredage) Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj Frokost: Medbring selv. Pris: 500 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjylland 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Ole Linå Jørgensen e-mail: ole.linaa.joergensen@privat.dk Tlf.: 2024 5180 Seneste tilmelding: 11. januar

SLA Fyn Modulkursus 4, dag 2: Formidling af arkivets viden Tid: 2. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesterågade 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: hansodde@gmail.com Tlf.: 2536 3129 Seneste tilmelding: 21. februar

SLA Fyn Modulkursus 3, dag 1: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 2. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Øvrig information – se SLA Fyn overfor.

Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modulkursus 2, dag 2: Særsamlinger og indsamlingsprojekter Tid: 26. januar kl. 09:30 – 16:00 (lørdag) Sted: Rask Mølle Skole Skolebakken 3, Rask Mølle Pris: Gratis for medlemmer af Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Frokost: Medbragt madpakke og drikkevarer Tilmelding: Karsten Bjerreskov Helst e-mail: karsten@bjerreskov.com ellers tlf.: 2299 5597 Seneste tilmelding: 18. januar

Fortsættes på side 32. Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen består af fem moduler og udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

31

  

 Kursustilmelding skal ske til de enkelte udbydere – gerne pr. e-mail med følgende oplysninger: Kursistnavn(e) – e-mailadresse(r) – telefonnr. arkivets navn – arkivets LHA-nr. – evt. e-mailadresse Bemærk endvidere, at de enkelte kursusudbydere har forskellige forplejningsmåder og forskellige afregningsmetoder. 

fortsat  LASS, Sønderjylland Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 13. og 14. april kl. 09:00 – 15:00 (lørdag/søndag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Afregning: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 29. marts

Paraplyen, Lokalsamvirket i Kalundborg Kommune Modulkursus 1: Arkivadministration Tid: 6. og 13. marts kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Raklev Sognegård Elledevej 57, Kalundborg Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Anne Christensen e-mail: anvil@mail.dk tlf.: 5885 5173 Seneste tilmelding: 26. februar



 Se kursusprogrammer, udsendt sammen med dette medlemsblad. Modulkursus 4: Synliggørelse og formidling Tid: 8. og 15. april kl. 10:00 – 16:00 (2 mandage) Sted: Alhuset Kibæk Kastanie Allé 27, Kibæk Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA sekretariatet e-mail: kd@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 2. april

Modulkursus 4: Synliggørelse og formidling Tid: 16. og 23. april kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Sognegården ved Sankt Lukas Kirken Sankt Lukas Kirkeplads 1, Aarhus Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA sekretariatet e-mail: kd@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 9. april

 Centrale Arkibas kurser i SLA sekretariatet, Andkærhus, Vejle: • hold øje med www.arkibaskurser.dk. Decentrale Arkibas kurser: • kontakt Morten Nielsen, tlf.: 7640 1380, e-mail: mn@arkibas.dk.

 Billedscanningskurser – se www.arkibaskurser.dk

Arkivuddannelsen udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker, kommuner og områder.

32