OmSLAget 1 - 2012

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Den 16. december 1868 - Veile Amts Avis og Adressecontoirs Efterretninger, nu Vejle Amts Folkeblad.

LĂŚs artiklen om Balle Brugs og opstarten af brugsvareudleveringer inde i bladet.

Ă…rgang 2012 nr. 1

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 13 Kredsmøde 2012

Side 22 Årsmøde 2012

Side 4

Nye udfordringer til arkiverne Af Svend-Erik Christiansen

Side 14 Balle Brugs Af Folmer Troelsen

Side 23 Omkring arkivæsker Af Niels Løgager Nielsen

Side 6

Det behøver ikke at koste en bondegård Af Kasper Hovgaard

Side 16 Arkivernes Dag Valø Lokalhistoriske Arkiv Af Jørgen Holstein

Side 24 Pressemeddelelser

Side 9

Sejrs Sedler Af Casper Thomsen Juhl

Side 17 Arkivernes Dag i Danmark Af Leon Jespersen

SSide 26 SLA udvalg pr. 1. januar 2012

Side 10 Sidste udkald til Arkibas Af Morten Nielsen

Side 18 Arkivleder uden arkiv i 2011 Af Betty Nielsen

Side 11 Næsten 500 til foredrag i Tønder Af Birgitte Thomsen

Side 20 Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv Af Rasmus Willaing Lock

Side 27 Arkivuddannelsen 1. halvår 2012 Kredse, samvirker og kommuner

Side 28 SLA kurser og seminar 1. halvår 2012

SLA mødekalender 2012 10. marts

Kredsmøde, Vejle - se side 13

6. og 7. oktober

Årsmøde, Middelfart - se side 22

Regionale møder planlægges afholdt i perioden 10. april - 31. maj. Nærmere underretning - hold øje med e-mailen.

Nærmere orientering om kurserne - se side 27 og 28

Uddannelsens kalender, 1. halvår 2012 SLA modulkurser

SLA billedscanningskurser

21. og 28. februar

Modul 3, Ringsted

24. april

Billedscanningskursus, Vejle

14. og 21 marts

Modul 1, Kibæk

25. april

Billedscanningskursus, Vejle

22. maj

Billedscanningskursus, Vejle

23. maj

Billedscanningskursus, Vejle

SLA digitaliseringsseminar 30. marts

Digitaliseringsseminar, Vejle

Modulkurser - kredse, samvirker kommuner 3. marts

Modul 2 dag 1, Nr. Broby

5. og 12. marts

Modul 2, Aabenraa

3. marts

Modul 3 dag 2, Nr. Broby

22. marts

Modul 1 dag 2, Auning

2. og 9. marts

Modul 2, Åbyhøj

17. og 24. april

Modul 5, Skørping

Nye medlemmer i SLA siden sidst. Velkommen til: Ordinære medlemmer

Ekstraordinære medlemmer

540-01 Lokalhistorisk Arkiv Ulkebøl

15-07 Danfoss A/S

550-08 Agerskov Sogns Lokalhistoriske Arkiv

15-08 Fonden Brødrene Grams historiske arkiv og museum

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt.

Bogholder: Margit Nielsen

Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk

Kontorassistent Kirsten Dalsgaard Direktør i Arkibas ApS: Morten Nielsen

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 532 arkiver i Danmark: 487 ordinære og 45 ekstraordinære medlemmer

Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.)

Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge

SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk og www. lokalarkiver.dk

SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge

Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk

2

Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail: eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense stadsarkiv

Fremtiden venter forude. Det gjorde den, da den senere landstræner i fodbold, Richard Møller Nielsen, blev gift med fru Jonna i Ubberud Kirke ved Odense i 1959, og det gør den for arkiverne, der i de kommende år vil kunne publicere store dele af deres indsamlede billedskatte, når det ophavsretsmæssige - som i dette tilfælde - er afklaret.

(Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv)

Dette nummer af OmSLAget er det første i 2012, og allerførst vil jeg følge op på det, jeg skrev om i sidste nummer af bladet: Forhandlingerne om fremtidigt samarbejde mellem Organisationen Danske Arkiv (ODA) og SLA fortsætter, og meget tyder på positive resultater af forhandlingerne i løbet af foråret.

Begge organisationers styrelser er i hvert fald indstillet på at nå fremad i drøftelserne, så om alt går vel, vil der være nyt at melde i det næste nummer af OmSLAget.

Men SLA har derudover også meget andet at gøre. Videreudviklingen af Arkibas har allerhøjeste prioritet, og da bestyrelsen for Arkibas ApS nu har valgt leverandør til udviklingsarbejdet for Arkibas5 (bl.a. med moduler til lyd- og filmklip) og til Arkibas.dk, handler det nu for SLA og anpartsselskabet om at forsøge at skaffe de fornødne midler til udviklingsarbejdet. Det er 10 år siden, SLA sidst fik tilskud til udviklingsarbejdet, og da vi søger til udviklingen, men ikke til driften af Arkibas, synes vi selv, at vi har relativt gode kort på hånden. Omvendt er det også klogt at tage bestik af den økonomiske situation, der for staten er noget mere anstrengt end i begyndelsen af nullerne. Men for arkiverne vil det i hvert fald være afgørende vigtigt at få vore data ud

på internettet i en moderne udgave, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil give et kæmpemæssigt boost til arkiverne, når de så meget lettere kan præsentere resultaterne af mange års indsamlings- og registreringsarbejde i en moderne udpakning.

SLA og Arkibas ApS er også gået sammen om at afholde syv regionale møder for vore medlemmer og brugere i løbet af foråret. Vi vil her dels give en orientering om aktuelle emner fra ophavsret over arkivuddannelse til Arkibas-udvikling og dels lytte til de ønsker, I som arkivfolk måtte have til jeres organisation og anpartsselskab. Nu er det sat i system med en slags landsturné, hvor vi møder medlemmer og brugere i de syv uger efter påske. Der vil være ét møde om ugen, og fire af møderne afholdes i Jylland, ét på Fyn samt to øst for Store Bælt.

Nærmere følger i et snarligt nyhedsbrev.

Forhandlingerne om en aftale om rettighederne til at publicere professionelle fotografers billeder i billeddatabaser på internettet går også videre her i foråret. Det er forhandlinger, hvor vi sammen med ODA og en række store kulturinstitutioner har CopyDan og pressefotograferne som modpart, og det er 3

endnu uvist, hvad det hele ender med. Men ingen skal være i tvivl om, at SLA synes, det vil være en god idé at få en ”forsikringsordning”, som kan gøre det nogenlunde risikofrit at publicere billeder i databaser på internettet uden at risikere retssager. Indtil en aftale foreligger, er det stadig vigtigt at være særligt omhyggelig med afkrydsningen i Arkibas-felterne om publicering af billeder og herunder ikke mindst at følge disse korte, men gode råd: Billeder med krænkende situationer for enkeltpersoner bør man være særligt påpasselig med at offentliggøre. Billeder fra professionelle fotografer bør man som hovedregel kun offentliggøre, hvis man har truffet en klokkeklar aftale med den pågældende fotograf eller dennes arvinger, og generelt bør billeder, som er optaget af professionelle fotografer efter 1970, kun undtagelsesvis offentliggøres.

Og måske allervigtigst: Arkiverne kan roligt bruge kræfter på at lave skriftlige aftaler med de professionelle fotografer, de har fået billeder fra – også aftaler, der vedrører netpublicering og alle nu kendte eller ukendte former for formidling. Det er min erfaring, at de fotografer, der vil aflevere deres samling til et arkiv, sjældent vil stille sig på bagbenene over for et sådant ønske fra arkivet.

Nye udfordringer til arkiverne Af Svend-Erik Christiansen, styrelsesmedlem og Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv

Medietyper: På blot få år har vi på arkiverne kunnet møde vidt forskellige typer af medier som f.eks. floppydiske, 3 ½”-disketter, DVD, usb-sticks, spolebånd, kassettebånd osv.

Der var engang, hvor vore arkiver i al sin enkelthed var koncentrerede omkring papirarkivalier, og med de rigtige opbevaringsforhold kunne arkivalierne næsten holde evigt. I dag har vi fået nye medietyper, og de ændrede måder at kommunikere på giver også mulighed for nye typer arkivalier - men også store hovedbrud.

Mange af de informationer, som tidligere blev udvekslet pr brev, klares over telefonen, eller som e-mail og sms. Denne type korrespondance har vi vanskeligt ved at få fat i og opbevare, og dermed gemmes heller ikke ret meget af dette til vores efterkommere.

I disse år har vi travlt med at digitalisere vore samlinger. Der er især fokus på vore gamle billeder og dias, men også smalfilm, videobånd og lydbånd bliver digitaliseret, fordi det bliver sværere og sværere at få fat i udstyr, som kan afspille disse.

Den digitale udgave holder heller ikke evigt, ja, måske har den endda en kortere levetid end det oprindelige materiale. En vigtig forskel er dog, at hver gang de gamle bånd kopieres inden for samme medie (f.eks. fra videobånd til videobånd), så mister de lidt i kvalitet, mens en kopiering af en digital udgave er en 100 % gengivelse.

Vi er nødt til at få sat system i sik-

kerhedskopieringen på vore arkiver, og løbende må vi holde øje med disse digitale data og sikre os, at de til stadighed er læsbare. Når nye medieformer dukker op i fremtiden eller nye dataformater slår igennem, må vi være forberedte på at skulle “løfte” det alt sammen op på et andet niveau.

På arkiverne modtager vi flere og flere digitale afleveringer. Lige nu er det mest digitale billeder, som i et stærkt stigende antal dukker op, fordi det er blevet så meget lettere og billigere at tage digitale billeder. Her er det nødvendigt at være meget mere selektiv end tidligere og kassere med hård hånd. Ikke så meget fordi billederne vil fylde på harddiskene, men fordi vi ikke kan overkomme at registrere billederne i sådanne mængder. Naturligvis kan vi blot parkere de sekundære og uregistrerede billeder på en ekstern harddisk, men da de ikke kan nås via vore søgninger i f.eks. Arkibas, vil de glide ud på et sidespor og blive mere eller mindre glemte. Og det er nok ikke realistisk at forestille sig, at der en gang i fremtiden skulle blive tid til at vende tilbage til de sekundære billeder.

Hjemmesider I stigende grad vælger vore “arkivskabere” at benytte sig af internettet.

Her kan vi bl.a. finde foreningers kontakt med medlemmerne (ny4

hedsbreve, bestyrelsesreferater, arrangementer o.lign.), virksomheders ansigt udadtil (salgsmateriale af forskellige slags) og enkeltperso-ners præsentation af sig selv med blogs, beretninger, erindringer o.lign.. Meget af alt dette kan vi kun få fat i via nettet.

Den umiddelbare løsning er selvfølgelig at udprinte alle de fundne sider, men det kan blive ret bekosteligt i printerudgifter, og ikke mindst er det noget af et projekt at følge med i hver enkelt hjemmesides løbende udvikling. Før inddragelsen af internettet fik vi reelt afleveringerne uden udgifter, og arkivskaberen havde med indsigt i egne forhold lettere ved at gemme et eksemplar af alt. I virkelighedens verden har den ene formidlingsform ikke erstattet den anden, men blot givet en ny mulighed, og ofte frembringer arkivskaberne forsat papirarkivalier samtidig med, at de benytter nettet - og det er ikke blot de samme ting, som lægges på nettet, så vi må som arkiver følge med begge steder.

På nationalt plan høstes (gemmes) hver 3. måned alle danske hjemmesider (.dk-domæner) samt en række andre hjemmesider, som er hjemmehørende i Danmark.

Resultatet af disse kvartals-høstninger er ikke tilgængelige, da der

Arkivside: Hjemmesider knyttet til arkivets lokalområde kan let kopieres og gemmes af arkivet.

Avisside: Vore nationale og lokale aviser rummer en sand guldgrube af informtioner, og en digitalisering af disse med efterfølgende OCR-behanding ville give os en enestående tilgang til vores lokale historie.

er en række juridiske forhold omkring disse kopierede hjemmesider, som endnu ikke er afklaret. Skal vi blot satse på, at vi på et tidspunkt får adgang til disse høstninger, og er kvartalsvise høstninger i øvrigt tilstrækkeligt?

Vi har på det enkelte arkiv mulighed for selv at gemme de ønskede lokale hjemmesider, Det kan gøres meget nemt og hurtigt. Der er i f.eks. Windows 7 og Internet Explorer en funktion, som gør det muligt at gemme en kopi af en hjemmeside med tekst og layout samt alle dens link på ens egen computer. Er der også undersider, må man gøre det samme der. Efterfølgende er det muligt via computerens søgefunktion at lave søgninger i den gemte tekst, selv om det er lidt besværligt.

Avisudklip Mon ikke de fleste arkiver har en solid og voksende samling af avisudklip omhandlende lokalområdet og dets beboere. Der sidder arkivmedarbejdere og nærlæser aviserne for at finde omtaler, som skal udklippes og siden sorteres ud i de rigtige grupper. Dette er et stort arbejde. Alternativer til klippearbejdet er dog begyndt at presse på.

Gennem betalingsbasen www.infomedia.dk, er der i de senere år blevet adgang til at fuldtekstsøge på

indholdet af en lang række aviser og blade. I starten var det kun de største artikler, som kunne findes på den måde, men efterhånden er al almindelig tekst søgbart. Stikprøver viser, at navnestof som f.eks. nyere nekrologer nu er søgbare deri, mens tilhørende dødsannoncer tilsyneladende ikke er det. Det ser således ud til, at annoncer og reklamer ikke håndteres som tekst.

De nyeste tal fortæller, at der nu er 43 mio. artikler med i Infomedia.

De ældste artikler er fra omkring 1985, men det er dog først efter år 2000, at der begynder at komme et større volumen i antallet af søgbare artikler. Artiklerne kan ses i en ren tekst-udgave, men i de senere år er det også blevet muligt at se hele den pågældende side i avisen som en pdf-fil - altså som det oprindelig var sat op med billeder og grafik.

Det er meget dyrt at købe adgang til Infomedia, men mange uddannelsesinstitutioner, folkeskoler, biblioteker o.l. har købt denne adgang, og da mange lokalarkiver er placeret i tilknytning til f.eks. en skole eller et bibliotek, så har man måske på stedet fri adgang til basen. Med i overvejelserne skal man selvfølgelig også have, om man føler sig sikker på i al fremtid at have fri adgang til Infomedia. Forsvinder denne, forsvinder også “avisudklippene”.

5

I maj 2010 annoncerede Statsbiblioteket i Århus (der rummer vores nationale avissamling), at man ville igangsætte en massedigitalisering af vore gamle aviser fra deres start i 1700-tallet. Det interessante var, at de ikke blot ville lave digitale billeder af avissiderne, men de ville ydermere lade siderne OCR behandle, så siderne kommer ud med en søgbar tekst. Planerne var, at der skulle være gratis adgang til de ældste aviser, mens man skulle betale for adgang til de nyeste. Men hvor de ville sætte grænsen mellem nye og gamle aviser, det er ikke klart oplyst. Det må dog formodes, at Statsbiblioteket ikke vil gå Infomedia i bedene, og man vil nok heller ikke komme så tæt på nutiden, at man vil komme ind i minefeltet omkring avisernes fotografier og ophavsretten til disse.

Samlet set kan det siges, at vi har fået en række praktiske nye muligheder for at gemme lokale oplysninger og arkivalier i digital form. Vi bør på det enkelte arkiv overveje, hvorledes vi løbende sikrer os, at det gemte (og backup heraf) til stadighed kan læses. Samtidig skal vi også sørge for at få konverteret alle gemte data til nutidige formater og sørge for at gøre det let og overskueligt at konvertere til de nye medier/ formater, som fremtiden utvivlsomt vil byde på.

Det behøver ikke at koste en bondegård – Om digitalisering af lyd og video

Der tales ofte om billeddigitalisering af hensyn til arkivernes synlighed udadtil. De fleste arkiver råder over mindst én scanner til digitalisering af deres billedsamling og løser denne opgave systematisk. Men hvad med lydoptagelser og levende billeder? Er de mindre vigtige end fotos? Selvsagt ikke. Men faktum er, at digitaliseringen af lyd og levende billeder er forsvindende lille på de fleste arkiver ... Det skal der hermed rådes bod på!

Tekst og fotos: Kasper Hovgaard, salgskonsulent Axiell CALM og tidligere Arkibas Aps/Odense Stadsarkiv

I magasinet på ethvert lokalarkiv står en lang række gamle video- og lydbånd. Båndene rummer typisk op til fire timers blandet video og er reelt aldrig blevet indholdsregistreret, selv om de har stået på arkivet i ti eller tyve år. Måske er der noget interessant på nogle af disse mange bånd eller måske ikke? Men den gamle videooptager, som kunne have afsløret det, virker desværre ikke mere. Og hvis den gjorde, ville det alligevel tage lang tid at se båndet igennem. Så kort kunne man skrive historien om digitalisering af lyd og levende billeder på de fleste lokalarkiver.

Kvalitetsvideobånd fra professionelle arkivskabere har længere holdbarhed. Men sagen er, at der blev solgt rigtig mange billige VHSbånd med dårlig holdbarhed op gennem 1980’erne og 1990’erne, og mange af disse er tilflydt arkiverne.

Hvorfor er der ikke sket noget? Årsagen er naturligvis ikke mangel på omtanke. Men for bare ti år siden var digitalisering af video stadig en kompliceret affære. Der manglede både ordentlig teknologi og lagerplads til formålet. Nu er dette

problem løst. Men i mellemtiden er afspillerne til disse udgåede båndmedier blevet kasseret.

Hvad nu?

Man kan jo vælge den lette løsning: At betale et firma, der råder over det nødvendige udstyr. Nogle arkiver har allerede benyttet denne mulighed til at få digitaliseret deres mest værdifulde gamle smalfilm.

Men til regnestykket hører, at de fleste firmaer tager sig godt betalt for at yde denne service, uanset hvilket medie, det drejer sig om. Typisk vil firmaets takst være afhængig af behovet for specielt udstyr samt mediets spilletid. Desuden kan man regne med, at de billigste firmaer typisk kun tilbyder DVD-standardløsninger, som ikke altid yder f.eks. smalfilm fuld retfærdighed.

Og gør de dét, er prisen som regel også højere. Man skal derfor være ret sikker på, at de mange bånd faktisk rummer noget interessant, før man lader pengene rulle.

Digitalisering af analoge medier med lyd og levende billeder kan med andre ord hurtigt komme til at minde om en rejse ind i ukendt 6

terræn, hvor det er uklart, hvilke midler der reelt er behov for for at nå målet: En kvalitetsmæssig forsvarlig digital bevaring. Så hvilke ting kan man overhovedet fastslå med sikkerhed? Først og fremmest fire ting: 1. Specielle medier kan IKKE afspilles Regn som udgangspunkt med, at de eneste medietyper, man umiddelbart kan gøre noget ved, er VHS videobånd og almindelige kassettebånd. Afspillere til disse bånd kan endnu købes billigt i mange butikker – især på nettet. Især de kombinerede VHS-afspillere og DVD/ harddiskoptagere benyttes allerede på mange arkiver. Med lidt held kan en gammel spolebåndoptager også skaffes.

Men for at afspille f.eks. analoge videokamerabånd kræves der stort set i alle tilfælde et originalt apparat. Der findes desværre ingen billige smutveje her. Når det står klart, hvad der kan afspilles, bør man lave en optælling af samtlige medietyper på arkivet og indberette statistikken til SLA. Jo før man kan

lave et estimat over omfanget af de forskellige medier, desto hurtigere kan et initiativ til et organiseret bevarings- og digitaliseringsprojekt eventuelt sættes i værk.

2. Hardware: Penge giver bedre kvalitet Man kan altid købe ting for dyrt, men når det handler om det fysiske udstyr, er der ofte sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Også kvaliteten af kablerne, som forbinder enhederne, kan have betydning.

Til lydkilder som f.eks. plader, spolebånd og kassettebånd anbefales det at benytte en ekstern konverteringsenhed (ADC) til at digitalisere det analoge signal.

Lydkortet i en computer påvirkes nemlig let af andre komponenter inde i PC’en, og det kan give unødig baggrundsstøj, hvis forbindelsen går direkte fra afspilleren til computeren. Det samme gælder for videooverførsel.

Til video foretrækker mange at benytte de såkaldte kombi-afspillere, der kan overspille et VHS-bånd direkte til en DVD eller en indbygget harddisk. Problemet er, at disse enheder optager med ufleksible kvalitetsindstillinger. En DVD kan kun rumme en lille times video i den påkrævede kvalitet, og den indbyggede harddiskoptager er ofte en lukket enhed. Derfor bør man overveje en video capture-enhed i stedet. De digitaliserer det analoge signal og sender det direkte til PC’ens harddisk og kan optage langt mere

fleksibelt. De fås helt ned til 2-300 kroner, men de lidt større enheder kan til gengæld håndtere flere typer analoge video-kilder, som har bedre kvalitet end VHS, f.eks. vha. komponent-signal. Signalet har en højere opløsning og renere farver end det almindelige komposit-signal, hvor farvesignalet blandes.

3. Software: Gratis kan være lige så godt Når det handler om programmer til at styre overførsel og efterbehandling af både lyd og video kan der til gengæld godt være penge at spare. Der eksisterer en række gratis programmer, som i flere henseender er på højde med kommercielle dyre programmer fra Adobe og Canon softwarepakker. Billedstøj på gamle videobånd kan lige så effektivt fjernes med gratisprogrammet Handbrake, som med de filtre, som Sony, Adobe og Canon tilbyder.

Gratisprogrammer kan faktisk erstatte købeprogrammer i alle dele af processen. Og de bedste gratisprogrammer er faktisk ganske lette at anvende: AVS Video Recorder er et udmærket gratis program til optagelse fra en videomaskine tilsluttet en PC med mulighed for automatisk stop, hvis man kender spilletiden på den ønskede sekvens. Programmet Exact Audio Copy kopierer LydCD’er med korrektion for læsefejl.

MakeMKV tager tabsfrie MPEG2 og MPEG4-kopier af DVD’er og Blu-rays i afspilningsformatet Matroska, som kan lagre alt DVD-indhold i én eller flere filer.

4. Bevar altid originalerne!

De originale bånd og filmstrimler bør naturligvis bevares, selv når materialet er blevet digitaliseret.

Som udgangspunkt skal man efterstræbe tabsfri digital bevaring. Men arkivloven siger, at video godt må konverteres til et tabsgivende format, hvis det kan gøres uden synligt tab af kvalitet. I praksis betyder det, at en enorm AVI eller MPEG-fil fra et overspillet videobånd med fordel kan konverteres til videoformatet H.264 og gemmes som en MP4 eller MKV-fil, der er lettere at lagre på en ekstern harddisk. Der går ikke noget tabt, fordi kilden (VHS) har begrænset kvalitet.

Til særligt værdifuldt materiale (professionelle optagelser) anbefales det dog at kontakte stadsarkiverne for at høre nærmere om mulighederne for at overspille materialet til højkvalitets digitale videobånd (DVCPRO). Disse bånd er ret dyre og kræver særligt udstyr at afspille.

For lyd forholder det sig lidt anderledes. Det åbne filformat, FLAC (Free Lossless Audio Coding), er rent faktisk et tabsfrit, pladsbesparende format. Al ukomprimeret lyd bør derfor som udgangspunkt lagres i FLAC format, hvis kvaliteten af lydkilden berettiger hertil. Almindelige taleoptagelser kan man dog godt forsvare at gemme i let tabsgivende formater som MP3 eller de nyere og forbedrede formater som AAC eller OGG.

Eksempler på løsninger

Medie LP/Kassette Lyd-CD DVD video VHS video

Udstyr Afspiller, konverter, phonokabel PC med optisk drev (alm. discdrev) PC med optisk drev (alm. discdrev) Kombiafspiller, videocaptureenhed, komponent/komposit + phonokabel

Gratis program Audacity Exact Audio Copy MakeMKV AVS Video Recorder, Handbrake (redigering)

Eksempler på udstyr Lyd: Citronic AC-1 USB (ADC) Audioadapter, cirkapris 400-500 kr.

VHS/DVD kombiafspiller: LG RC389H, cirkapris 1800-2500 kr.

Video capture: Hauppauge HD PVR 1212, cirkapris 1300-1600 kr.

Se mere om udstyr og programmer hér: https://sites.google.com/site/arkibasweb/ 7

Bevaringsformat AAC eller OGG FLAC MKV MP4 eller MKV

Hvide handsker, støvfjerner, saks og svejseapparat. Der skal holdes godt øje med processen, når film skal digitaliseres. Det brugte Bauer 16 mm filmapparat har kostet et femcifret beløb, men var dog ikke så dyrt som frygtet. Det samme gjaldt Odense Stadsarkivs 8 mm afspiller.

Her er de så, de godt 50 år gamle ”problembørn” fra det for længst opløste filmselskab Orion Film. Og der er meget mere at tage fat på, for dette er blot et lille udsnit af hele samlingen.

På bagsiden af Hauppauge’s HD PVR video capture enhed findes komponent-indgange. Den almindelige kompositindgang ses her nederst på enhedens forside.

Desuden er der optisk indgang til lyd om nødvendigt. Den koster typisk 1300-1600 kroner i danske onlinebutikker.

Film og bånd på Odense Stadsarkiv I fravær af et landsdækkende digitaliseringsprojekt for levende billeder på ”besværlige medier”, har nogle stadsarkiver indkøbt eget udstyr til formålet. Flere stadsarkiver har allerede fået medieomtale i forbindelse med filmdigitaliseringsprojekter: MoviScop på Aalborg Stadsarkiv, Vejlefilm og Byen I Byen (Frederiksberg). De fleste af disse digitaliseringsprojekter befinder sig imidlertid oppe i et økonomisk leje, hvor de mindre lokalarkiver ikke kan være med.

Et eksempel er Odense Stadsarkiv i Historiens Hus i Odense. I de seneste knap to år har man opbygget en hel lille ”maskinpark” til at håndtere de gamle filmspoler og båndtyper, som er begyndt at hobe sig op i arkivet. Udviklingen

tog for alvor fart, da man fik overdraget hele film- og båndarkiver fra det hedengangne filmselskab Orion Film og fra lokal-TV-stationen Kanal Fyn. Jagten på gamle U-matic og Betamax videoafspillere samt spolebåndoptagere blev naturligvis straks sat ind på alskens institutioner og gav da også resultat, selv om ikke alt udstyr fungerer optimalt. Langt sværere var det at finde udstyr til de gamle smalfilm og 16 mm-film, som blev opsporet i Tyskland.

Tanken med maskinparken er naturligvis, at andre arkiver kan indlevere deres film og bånd for at få dem digitaliseret mod en rimelig betaling. Med andre ord: Arbejdslønnen til den medarbejder, som skal betjene udstyret. Især de gamle filmstrimler kræver nemlig konstant fokus. Et enkelt støvkorn 8

kan ødelægge en hel optagelse og skal derfor hele tiden holdes borte.

Desuden kan strimlerne let knække under afspilning, og så skal de sammensvejses igen med det rette udstyr, som er forbløffende dyrt, siger arkivar Rasmus Lock fra Odense Stadsarkiv.

Derudover arbejder frivillige med at overspille samlinger af kassettebånd og U-Matic video-bånd. Det er muligt, fordi det er lykkedes at fremskaffe og indkøbe flere afspillere til formålet.

Tak til Odense Stadsarkiv for medvirken i forbindelse denne artikel.

Lænker http://www.vejlefilm.dk/ http://byenibyen.frederiksberg.dk/ http://moviscop.dk

Sejrs Sedler - en ny digital portal til Aarhus’ historie Af Casper Thomsen Juhl, arkivmedarbejder ved Aarhus Stadsarkiv

Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen orienterer de mange fremmødte frivillige om projektet 21. november 2011.

Digitale formidlingsplatforme vinder indpas på flere kulturinstitutioner, og Aarhus Stadsarkiv har netop søsat sit første, omfattende digitaliseringsprojekt.

For os på arkiverne er den digitale formidling en oplagt måde at formidle vores mangfoldige indhold af historier ud til folk. Således åbner vi op for arkiverne, der for nogle opfattes som en lukket verden, og gør historien tilgængelig for folk, så de kan anvende den, når de vil, og hvor de vil. Aarhus Stadsarkiv har netop iværksat sit første digitaliseringsprojekt, efter arkivet blev etableret i sommeren 2011.

Sejrs Sedler Det, Aarhus Stadsarkiv digitaliserer, går under betegnelsen Sejrs Sedler. Det dækker over et kartotek på 100.000 sedler, som overvejende indeholder udtræk af artikler taget fra Aarhus Stiftstidende fra ca.

1794, hvor avisen blev grundlagt, til ca. 1920. Dette vældige kartotek blev skabt af den tidligere overbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus Emanuel Sejr (1891-1980), der også var en passioneret lokalhistoriker.

Sejrs Sedler – et omfattende seddelkartotek udarbejdet af overbibliotekar Emanuel Sejr og gennem mange år et af de mest benyttede værktøjer i aarhusiansk lokalhistorie.

En fantastisk indgang til Aarhus’ historie Når Aarhus Stadsarkiv ønsker at digitalisere Sejrs Sedler, skyldes det, at indholdet i sedlerne er en fantastisk indgang til Aarhus’ historie igennem 130 år. Indholdet spænder vidt og dækker store som små begivenheder, der har fundet sted i Aarhus. Hertil kommer bekendtgørelser fra Aarhus Byråd, annoncer fra handlende og fabrikanter samt et væld af oplysninger om kendte personer og byens store og betydningsfulde slægter. Igennem digitaliseringen gøres sedlernes indhold tilgængeligt på nettet, og det vil derfor på længere sigt blive muligt at søge i sedlernes indhold fordelt på forskellige emner og personer. Dermed skaber vi starten til en helt ny digital portal til Aarhus’ historie.

Et projekt med et større fremtidsperspektiv Digitaliseringen af Sejrs Sedler foregår således, at sedlernes indhold bliver indtastet i en database via et online indtastningsmodul. Vi har valgt ikke at scanne sedlerne af flere grunde, først og fremmest fordi de har meget forskellige for9

mater, og derfor er meget korrekturkrævende.

Online-indtastning har gjort det muligt for os at engagere en masse entusiastiske frivillige, der kan sidde derhjemme eller andre steder med netadgang og indtaste sedlernes indhold. Foreløbigt har omtrent 90 mennesker taget kontakt til stadsarkivet for at blive skrevet op til projektet.

Fremtidsvisionen er, at digitalisering af Sejrs Sedler kan kædes sammen med en registrering og indscanning af Aarhus Stiftstidendes omfattende foto- og billedarkiv samt en tilpasning til den totalindscanning af Aarhus Stiftstidende, der er igangsat på Statsbiblioteket.

Denne sammenkædning og tilpasning ligger dog endnu langt ude i fremtiden, men arkivet har fået en god begyndelse på den videre udvikling med en støtte på 200.000 kr. fra Aarhuus Stiftstidendes Fond til registrering og systematisering af avisens arkiv i samarbejde med Erhvervsarkivet.

”Hallo, hallo!

Sidste udkald til Arkibas!”

Af Morten Nielsen, Arkibas ApS

Så er det ved at være sidste mulighed for de arkiver, som stadig kører Arkibas 3, eller som kører et andet registreringsprogram, for at blive konverteret til Arkibas 4.

Konvertering til Arkibas 4 skal ske, inden Arkibas 4-data bliver konverteret til brug i den nye Arkibas 5. Hvornår dette sker, ved vi ikke noget om endnu, men så snart vi har penge til at gå i gang med udviklingen, vil der ikke gå lang tid, før data vil skulle konverteres.

Derfor opfordrer vi alle arkiver, som bruger Arkibas 3 eller et andet registreringsprogram til at overveje, om man vil med på den nye Arkibas 5. For vil man dét, skal konvertering som nævnt ske, mens Arkibas 4 stadig er i luften.

Dette forår er sidste chance for konvertering til Arkibas 4. Det er NU, der skal handles!

Vi har igennem årene konverteret data fra fire forskellige registreringsprogrammer udover Arkibas 3 og har dermed oparbejdet en stor erfaring i special-import til Arkibas.

Er der et arkiv i jeres nabolag, der kunne være interesseret i at komme på Arkibas 4 og bruger Arkibas 3 eller et andet system, vil vi opfordre jer til at viderebringe dette opråb.

Man kan læse nærmere om konvertering fra Arkibas 3 på www.arkibas.info. Ønsker man at konvertere fra et andet registreringssystem, er man velkommen til at kontakte Arkibas for en uforpligtende snak og et tilbud på specialkonvertering.

Kontakt: e-mail: mn@arkibas.dk - telefon 76401380 i hotlines åbningstid 10

Næsten 500 til foredrag i Tønder…

Af Birgitte Thomsen, arkivleder Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune

Det synes vi selv var noget af en bedrift! ”Vi” er Lokalhistorisk Forening for Gl. Tønder Kommune, som pr. januar 2012 har næsten 600 husstande som medlemmer, et tal, der er stigende, ikke mindst på grund af det foredrag, der trak næsten 500 mennesker af hus.

Forhistorien er, at bestyrelsen for Lokalhistorisk Forening for Gl. Tønder Kommune i efteråret 2010 besluttede, at det ene af foreningens to årlige foredragsarrangementer i 2011 skulle være noget ud over det sædvanlige – et ordentligt brag, der for alvor kunne gøre opmærksom på Lokalhistorisk Forenings eksistens, og på foreningens kapacitet til at løfte kulturelle opgaver i kommunen.

Som oftest plejer foreningen at afholde foredrag med lokale vinkler og emner, men denne gang blev feltet bredt ud til hele Sønderjyllands historie. Så forfatteren og journalisten Tom Buk-Swienty blev hyret til at holde foredrag om ”Danmarks skæbneår 1864” – et emne, der naturligt er en særlig interesse for i Sønderjylland, og som Tom Buk-Swienty med sine bøger ”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag Als” har fået interessen til at eksplodere for.

Tom Buk-Swienty er en travl foredragsholder, så han kunne først komme til Tønder i efteråret 2011, onsdag den 2. november 2011. Det gav så til gengæld mulighed for god tid til grundig forberedelse 11

af markedsføring af foredraget.

Det begyndte med annoncering af foredraget i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad, der udkommer to gange om året, forår og efterår, så foreningens medlemmer blev allerede varslet første gang i foråret 2011.

Eftersom foredraget nu altså skulle være et ordentligt slag i bolledejen, havde bestyrelsen besluttet, at der skulle være gratis adgang. Det blev selvfølgelig et vigtigt og vægtigt element i markedsføringen.

Kort efter aftalen med Tom BukSwienty var på plads, blev der for første gang arrangeret en Kulturuge i Tønder Kommune, som skulle tage sin begyndelse to dage efter

Tom Buk-Swienty havde holdt sit foredrag. Det skulle være en uge fyldt med store og spændende kulturelle begivenheder over hele kommunen, så for ikke at drukne vores foredragsarrangement i det, blev det markedsført som en kickstart på Kulturugen, hvor man oven i købet ikke skulle betale entré. På den måde forenedes alle interesser, og foredraget kom ganske gratis med i det Kulturuge-tillæg, som landsdelsavisen i Sydjylland, JydskeVestkysten, udgav lige op til Kulturugen.

Hen i september 2011 blev der skruet op for blusset med at gøre opmærksom på foredraget: Der blev sendt pressemeddelelser ud og taget kontakt til både JydskeVestkysten og lokale aviser – som for JydskeVestkystens vedkommende blev fulgt op af en aftale om et interview med Tom Buk-Swienty – som han velvilligt stillede op til. Der blev sendt invitationer til foreningens og arkivets kreds af frivillige og alle ”vennerne”, samt til borgmester, kommunaldirektør, alle medlemmer af kommunens kulturudvalg, relevante personer i kommunens kulturforvaltning, de andre lokalarkiver i kommunen og arkivsamvirket.

Bestyrelsen for Lokalhistorisk Forening blev sendt i byen med plakater og flyers; alle byens forretninger og offentlige bygninger fik tilbud om både plakat og flyers – rådhuset, jobcentret, Tønderhus (som er hotel/restaurant og

forsamlingshus), Medborgerhuset, SeniorCentret, Kulturhuset, supermarkeder, avisredaktioner, TønderHallerne, plejecentrerne, gymnasiet, VUC og skolerne.

Alt sammen ud fra devisen om, at der ikke skulle være nogen i Tønder by og omegn, og gerne i hele kommunen, der skulle kunne sige, at: ”Det har vi da ikke hørt noget om?!?” – ingen skulle være i tvivl om, at nu var der altså et rigtigt spændende foredrag i byen!

Teksten på plakaten var meget kortfattet: Der var en overskrift, en lille omtale på et par linjer, et billede, samt omtale af sted, tid og arrangør – og så stod der med store umisforståelige bogstaver: Gratis adgang. Plakaten var flot udført, og kopieret i A3-format på en farvekopimaskine. De flyers, der i øvrigt blev uddelt med rund hånd overalt, hvor det var muligt, blev lagt frem på arkivet, på biblioteket, på kommunens andre arkiver og på Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa. I flyeren var der en mere udførlig omtale af foredraget og foredragsholderen, så den spillede godt sammen med plakaten.

Der blev desuden reklameret for foredraget på arkivets egen hjemmeside (arkivet har dog endnu ikke sin egen ”rigtige” hjemmeside, kun en side under Tønder Kommunes Biblioteker), og efter aftale også på Historisk Samfund for Sønderjyllands hjemmeside, på Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i 12

Sønderjyllands’s hjemmeside, og på Kulturugens hjemmeside. På biblioteket findes der i forhallen en væg, hvor der vises skiftende billedshows, og her blev der også vist reklame for foredraget.

Som altid blev foredraget også annonceret på den elektroniske kulturkalender Kultunaut, og derfra hentede Radio Syd oplysninger, så foredraget også blev omtalt i radioen.

Andre foreninger i Tønder, f.eks.

Tønder Museums Vennekreds, Ældre Sagen og Det Grå Guld, blev bedt om at gøre reklame for foredraget ved deres arrangementer, og dele flyers ud.

For at ramme nogle målgrupper, som ellers måske ikke så ofte kommer til foreningens foredrag, blev Tønders skoler bedt om at sætte oplysning om foredraget på deres intranet, så både lærere, elever og forældre kunne blive orienteret om det. Det lykkedes til fulde; det var en stor glæde at se, at der kom rigtig mange skoleelever til foredraget, både fra gymnasiet og fra folkeskolerne, helt ned til 8. klasse, og de kom både i hele klasser og på egen hånd – et par særligt ihærdige elever fik oven i købet en eksklusiv snak med Tom Buk-Swienty efter foredraget.

På selve aftenen for foredraget blev der lagt en flyer på alle stole i salen på Kulturhuset, hvor foredraget skulle holdes. Flyeren fortalte om

arrangøren, dvs. Lokalhistorisk Forening, og indeholdt information om Lokalhistorisk Arkiv og kontaktoplysninger i øvrigt, så tilhørerne ikke skulle gå hjem i uvidenhed om, hvem der stod bag foredraget – og hvor man fremover kunne henvende sig!

På selve aftenen for foredraget bød foreningens formand velkommen – og benyttede lejligheden, mens han havde salens udelte opmærksomhed, til at fortælle om Lokalhistorisk Forening og Lokalhistorisk Arkiv – og i foyeren var der stillet en infostander op med bl.a. foreningens udgivelser til salg og medlemsblade til gratis udlevering.

Der var også indgået aftale med Tønders lokale boghandler, Jefsen, om at sælge Tom Buk-Swientys bøger i foyeren; i dagens anledning var der en særpris, og ifølge boghandleren gik salget strygende.

Tom Buk-Swienty signerede bøger i pausen, og det benyttede rigtig mange sig af.

Samtidig kunne tilhørerne i pausen styrke sig med en kop kaffe og en småkage, som de formedelst 10 kr. kunne forsyne sig med fra store, meget fint dækkede selvbetjeningsborde i foyeren. Det gav faktisk en indtjening, der dækkede ca. 20 % af prisen på foredraget.

Det blev en rigtig, rigtig god aften med en fantastisk stemning i salen, en rigtig Tønder-begivenhed, Tom Buk-Swienty holdt næsten 500 mennesker i ånde med et godt og spændende foredrag og fik givet næring til interessen for historie og lysten til at vide noget om vores fælles fortid.

Lokalhistorisk Forening kunne derfor se tilbage på en aften, der på alle måder var en succes – og målet var nået: at få skabt god op-

mærksomhed omkring foreningen og arkivet. Med god grund kunne foreningen være stolt over at kunne løfte så stor en opgave, og som ønsket på fornem vis markere, at historien i grænselandet står som et fyrtårn i det kulturelle landskab.

Efterfølgende blev der sendt en pressemeddelelse ud om succesen, så der også udadtil blev bundet sløjfe på arrangementet. Og alene det stigende medlemstal i Lokalhistorisk Forening fortæller noget om, at lokalhistorien er kommet mere i fokus.

I efteråret 2012 afholder Lokalhistorisk Forening for Gl. Tønder Kommune endnu et stort foredragsarrangement og vil endnu engang forsøge at komme så bredt ud med budskabet, at en meget stor del af Tønders borgere får fornøjelsen igen.

 Kredsmøde 2012 afholdes lørdag, den 10. marts kl. 10:00 – 16:00, i SLA’s lokaler, Andkærvej 19, Vejle.

Tilmelding bedes ske til Sekretariatet på sla@lokalarkiver.dk eller på tlf.: 7584 0898.

Tilmeldingsfrist: 1. marts 2012 Program: 10:00 Ankomst, velkomst, kaffe/te og brød 10:30 Status og perspektiver for Dansk Demografisk Database 11:30 Digitalisering af ustabile medier på arkiverne (kassettebånd, videobånd, film m.v.)

Museumsbutikken: www.museum-sonderjylland.dk

12:30 Frokost 13:30 Nyt fra arkiverne, hvor arkiverne opfordres til at tage ordet og dele oplevelser og initiativer med deltagerne. Ønske om indlæg bedes meddelt sekretariatet sammen med tilmeldingen og et kort notat om indholdet afleveret ved kredsmødet til brug for den efterfølgende reportage i OmSLAget.

14:30 Kaffe/te og kage 15:00 Sønderjylland A – Å, der er landets første regionale leksikon, rummer godt 1.000 opslagsord om emner inden for kultur, natur, geografi, biologi, historie, kunst, administration og erhvervsliv i Sønderjylland.

Overinspektør og museumsleder Lennart B. Madsen, arkæologi Haderslev 15:50 Afslutning 13

Balle Brugs – Vejle Vesteregns Arbejderforening Startede som nummer 7 i Danmark

- Forkortet. Se hele beretningen i ”Balle-Brugs historie”.

Af Folmer Troelsen, formand for Lokalhistorisk Arkiv Bredsten Sogn

Det skete i december 1868, Balle i Bredsten Sogn Efterårsstorme er ikke noget nyt, ej heller at de har betydning for samhandlen. Man kan læse i ”Veile Amts Avis og Adressecontoirs Efterretninger” fra november og december 1868, at storme rasede og skibe enten var forsinkede eller forliste. Fra Ålborg meldtes det, at en brig, ”Annette Schmidt” tilhørende skibsreder Chr. Simoni og ført af kaptajn Sørensen, var forlist i snetykning ved indsejlingen til Karlskrona. Skibet havde påsejlet en klippe og var fuldstændig sønderslået. Besætningen omkom på nær en ungmand. Dampskibet ”Randers” var afsejlet fra Hobro og Greenaa til Kjøbenhavn med seks stude ombord, hvor tre stude i stormen blev ihjelslaaede på dækket. Og et notat fra den 16. december 1868: ”Møllehuset, der tilhører Eriksholm (Sverrigs Mølle) på Vork Mark i Egtved Sogn, er nedbrændt”. Og ”skolebygningen ved Bredsten Kirke blæser omkuld”.

For at forstå denne indledning til en fortælling om, hvad der skete i Bredsten Sogn for 143 år siden, kan det være givtigt at vide lidt om, hvad der skete i årene efter krigen i 1864, hvor ret så mange yngre mænd fra egnen havde deltaget, og Bredsten drengeskole havde været besat først af danske og senere af tysk-østrigske soldater, så børnene fik fri for skole, og Bredsten fik krig.

En beretning om beslutning, vilje og handlekraft i Balle, Bredsten sogn, 1868 Bredstenegnens ildsjæle var meget mismodige over tabet af Sønderjylland i 1864, og de hjemvendte soldater forventede sikkert en revanche, hvorfor de startede en riffelskytteforening den 7. april i 1866. Samme sommer blev det muligt at oprette en friskole.

Fakta om gamle mål: 1 anker = 39 potter = 37,68 liter 1 fad = 4 okshoved = 927,5 liter 1 okshoved = 6 ankre = 226 liter 1 mil = 7,532 km 8 grader brændevin er betegnelse for 47% alkohol. Siden 1969 beskattes snaps (akvavit) lavere end brændevin.

Det var kommet for øre, at der adskillige steder her i landet var opstået såkaldte arbejderforeninger, hvilket havde sin tanke i 1820’ernes England med opstart i Rochdale af bomuldsvævere i 1844.

Dette aktive og engagerede fællesskab havde fået kendskab til arbejderforeningernes sag gennem pastoren fra Thisted, Hans Christian Sonne`s bog ”Om arbejderforeninger”. Formålet ved arbejderforeningerne var ”at hæve den i borgerlige henseende lavere stillede, afhængige og trykkede del af befolkningen til et højere sædeligt, intellektuelt og socialt trin, og derved til en hæderligere plads i samfundet”.

den 17. december på Vejle Havn.

En efterårsstorm gjorde, at varerne blev forsinkede og først ankom den 22. december, hvorfor en hurtig beslutning blev taget. Andre varer skulle hjemkøbes, således at en simpel uddeling kunne foretages den 17. december. Endvidere blev beholdningen den 19. december forøget med 1 okshoved 8 graders brændevin, sirup, eddike, stenolie (petroleum) og flere småting.

Afregningen med foreningens medlemmer skete enten samtidig med udlevering af varerne eller efter juledagene.

Det blev efterår, og ”Vejle Vesteregns Arbejderforening” med valgsproget ”Frihed, lighed og broderskab” og 36 medlemmer blev oprettet i december 1868 med en driftskapital på 100 rigsdaler.

Foreningen var med til at formidle brugsvarer og blev således nr. syv i rækken i Danmark. Udleveringen fik 3-fag af et 8-fags hus i Balle for 10 rigsdalere halvårligt.

Det ligger på damperen!

Efter forsinkelsen af vareleveringen i december 1868 blev talemåden ”det ligger på damperen” et mundheld i sognet, der blev brugt helt op til midten af 1970’erne, når håndværkerne havde glemt noget på værkstedet, og når bog- og bladhandleren Hans Møller, kaldet ”Kat-Hans”, manglede noget i hans sortiment. Boghandleren havde fået tilnavnet, da der altid lå katte oven på hans blade, og som lugtede derefter!

Rådgivning fra Vejle Forbrugsforening førte til kontakt med deres handelshuse og bestilling af brugsvarer med udlevering, første gang

Generalforsamling januar 1869 Ved generalforsamlingen i januar 1869 talte foreningen 75 medlemmer. Under bestyrelsens beretning

14

blev det klart for enhver, at bestyrelsen havde udlånt nogle pengesummer til adskillige medlemmer med to mands kaution til 5% i rente mod forbehold af generalforsamlingen.

Samtidig gav man 4% i rente for indskud, hvilket senere blev omgjort til 5% i såvel ind- som udlån.

Udlån blev dog kun ydet, når der var overflod i kassen!

Et stort spørgsmål var, om man skulle handle med smør – en procedure for uddelerne skulle selvfølgelig lige indøves først! Endvidere havde nogle håndværkere ytret ønske om at indlevere genstande for videresalg mod et passende vederlag til uddeleren. Markfrø kunne bestilles, når de kom søndenfra.

Varer måtte ikke udleveres om søndagen, eller når uddeleren ikke var til stede.

Endvidere fortalte bestyrelsen, at Vejle Forbrugsforening var blevet nødt til at løse næringsbevis.

Amtsrådet havde opfordret gennem ”Avisen” til et møde med det ridende politi, hvilket man anså som et tilbageskridt i udviklingen.

Dividende og herredsfoged Efter første kvartals udleveringer fik hvert medlem tilskrevet 6 skilling for hver brugt rigsdaler. Dividenden blev udbetalt i varer.

Den 22. april 1869 modtog sognefogeden en skrivelse fra herredsfogeden med befaling til bestyrelsen, at den med første post skulle indsende en erklæring om, med hvilken hjemmel den havde anset sig berettiget til at etablere en detailhandel med brændevinsudsalg i Balle, og med den tilføjelse, at i fald den ikke så sig i stand til at afgive en fyldestgørende erklæring, måtte den ufortøvent nedlægge denne handel. Sædvanlig næringsadkomst var ikke erhvervet!

Bestyrelsen afgav den erklæring; at der ingen detailhandel var etableret i Balle – ej heller ingen brændevinsudsalg, hvorfor den heller ikke havde erhvervet nærings-adkomst til en handel, der ikke var etableret. Ved samme lejlighed tillod bestyrelsen at fremkomme med følgende oplysninger til vor ærede øvrighed:

Pkt. 1. ”Foreningen driver ingen som helst handel, den modtager bestemte og navngivne medlemmers pengeindskud, og indkøber varer derfor, ved bestyrelsen af de af medlemmerne bestemte varesorter, og uddeler eller fordeler (ikke sælger) disse efter hvert medlems behov, og egne forud for deres egne midler indkøbte varer, som for at være i stand til at føre regnskab altid afregner dem med en vis forud bestemt pengesum, hvilket sidste igen benyttes, at der indkøbes nye varer, som fremdeles fordeles og udleveres til medlemmer på samme måde og så fremdeles”.

Pkt. 2. (forkortet) oplyses det, at medlemmer ved sidste opgørelse fik 6%, for hvilket beløb hvert medlem forlangte varer udleveret.

Balle Brugs gennem tiderne

1868

1896

Pkt. 3. ”Bestyrelsen holder strengt på, at ingen ud over medlemmer af foreningen kan få udleveret varer uden legitimation og kontrabog, hvori alle udleveringer noteres”.

Pkt. 4. ”At sådanne foreninger, når de ere indrettede som vor, er et rent filantropisk værk”.

Tilbygninger 1897 og 1910

Den 7. maj sendte Nørvang-Tørrilds Herredsfogderi en skrivelse og meddelte, at notatet var taget til efterretning, og at de antog, at amtet ikke ville kunne pålægge foreningen at erhverve næringsadkomst.

Efterfølgende fulgte så en skrivelse, der henviste til næringsloven af 29. december 1857 prg. 55, at anmeldte høkerhandel afveg fra denne og i lige linie en mil fra købstadslignende byer.

Uddeleres løn og kvartals regnskab Uddelerens løn blev forhandlet til at udgøre 2½% af den samlede værdi af de udleverede varer.

Regnskab: se Lokalhistorisk Arkiv Bredsten Sogn.

Ny butik ved landevejen I året 1871 var lokalerne ved at være for små, selv om man i sidebygningen havde fået grovvarelager og fået spåntaget forsvarligt repareret.

På medlemsmøde den 8. december 1871 forelå to muligheder for at overtage bygningerne for ned15

1933

brydning og genopføre disse til et nyt udleveringssted. Stedet blev et jordstykke på 40 alens længde og ca. 60 alen i bredden, men bebygget med nye materialer. Aftenen sluttede med en påmindelse om, at det gjaldt om at stå last og brast med hinanden, og med sangen: ”Jeg er en simpel bondemand”.

I løbet af foråret 1872 byggede Vejle Vesteregns Arbejderforening – nu med over 150 medlemmer – et nyt hus i Balle, hvori der foruden plads til livsfornødenhedernes opbevaring, uddeling og bestyrelsesstue blev beboelse til uddeleren.

Desuden blev der indkøbt lidt jord til en have til uddelerens afbenyttelse. Huset blev taget i brug den 4. maj 1872 med festtale, kaffe og hvedebrød.

Arkivernes Dag Vallø Lokalhistoriske Arkiv Af Jørgen Holstein, arkivleder Vallø Lokalhistoriske Arkiv

Vi afholdt i lighed med andre lokalarkiver i Danmark Arkivernes Dag lørdag den 14. november 2011. Da vi har bofællesskab med Hårlev Bibliotek, måtte vi indrette vor åbningstid med bibliotekets, hvorfor vi kun havde åbent mellem kl. 10 og 13.

I år havde Sammenslutningen af Lokalarkiver i Danmark, SLA, valgt, at det enkelte lokalarkiv selv måtte vælge emne for sin udstilling denne dag. Vi valgte den stevnske forfatter Martin A. Hansen, bl.a. fordi der i disse år gøres en stor indsats for at gøre ham mere landskendt. Endvidere er Martin A. Hansen født i vort område, nemlig i Strøby, hvor han kom til verden i 1909 på gården Østerhøj, Maglebyvej 3, Strøby. Hans forfatterskab er også stærkt præget af hans opvækst i Strøby-området.

Desværre døde han allerede i 1955, men han nåede da at udgive 27 bøger og et større antal noveller.

En af hans noveller, nemlig Strudsen, er filmatiseret med kulisser fra Strøby.

Arkivet havde før og efter selve arkivdagen en udstilling i to montre ”forankret” i bibliotekets forhal.

Montrerne var pyntet i et samarbejde mellem arkivmedarbejderne Inge og Lis med diverse fotokopierede udklip m.v. fra arkivets materiale, et antal bøger fra forfatterens hånd samt fotos.

Forud for dagen havde arkivet publiceret arrangementet gennem en annonce i en lokal ugeavis suppleret med skriftlig omtale i såvel denne som i et lokalt dagblad.

På dagen var arkivet omdannet til et større udstillingsområde med opslag, fotos og dias-show på 3 PC’er bl.a. med en DVD-optagelse, hvor Martin A. Hansens moder fortalte om sin søn og hans forfatterskab.

De 27 fremmødte gæster blev alle modtaget med en ”sandwichplakat” med ordene: ”Velkommen til Arkivernes Dag” og afskedsordene ” Tak for dit besøg” udfærdiget i en smuk ramme af Inga.

I lighed med de øvrige år prøvede vi igen at få identificeret personer og begivenheder på nogle af vore mange uidentificerede fotos. Billederne var dels opsat på en planche dels i fotoalbums. Dette gav ud over nogle resultater også anledning til 16

en god snak de besøgende imellem og dermed en god indgangsvinkel til at skabe interesse og opmærksomhed omkring arkivets aktiviteter.

Arkivet har været medforfatter til bogen: Stevns Før og Nu, hvor Stevns Lokalhistoriske Arkiv netop udgav 2011-udgaven på Arkivernes Dag. Bogen kunne samme dag købes til en favorabel pris.

Samtlige besøgende fik en god passiar med arkivets medarbejdere og andre over en kop kaffe og kage.Alt i alt en god dag, som helt sikkert vil give arkivet en positiv omtale, der kan medvirke til en opfyldelse af vort mål: at bevare fortiden for fremtiden.

Efter nogle gode timer i selskab med de besøgende afsluttede arkivets medarbejdere dagen med en hyggesnak. Dagens succes var i høj grad baseret på en god og ihærdig arbejdsindsats fra samtlige arkivmedarbejdere, meddelte arkivleder Jørgen Holstein, og i den efterfølgende uge var der en skriftlig omtale samt foto fra dagen i lokalaviserne.

Arkivernes Dag i Danmark 2011 En forkortet version af artiklen bringes i Nordisk Arkivnyt, 2012 nr. 1 Af Leon Jespersen, hovedredaktør for Nordisk Arkivnyt

Ukendt bille

de

Den 12. november holdt arkiverne ”åbent hus”, så publikum kunne få indblik i arkivernes arbejde og samlinger. Der var både stor variation i besøgstallene – lige fra 0 til 200 – og i valg af tema, der i år var frit.

Af valgte temaer kan i flæng nævnes udstillinger om skoler, skoletid, konfirmation, gamle erhverv, forfatteren Martin A. Hansen, gamle kort, frugtavl, kommuner, gader og veje, banker og sparekasser, bindingsværks- og kampestenshuse, gartnerier samt byfester og forårsmarkeder. Fælles for de mange temaer var, at de kunne relateres til de enkelte arkivers lokalområde og særpræg. Det lokalhistoriske arkiv i havnebyen Korsør havde således temaerne ”Færgerne set fra dybet – 25 år i maskinen” og ”10.000 års gennemrejse gennem Korsør”, Nysted Lokalhistoriske Arkiv ”Strandinger ved Rødsand og andre skæbnefortællinger fra Nysted” og arkivet på Drejø viste udstillingen ”Postens gang over vandene” - om den vigtige postbesørgelse til øer i det sydfynske øhav – blot for nævne nogle eksempler fra maritime områder.

Temavalgene ved Arkivernes Dag afspejlede i flere tilfælde en længerevarende satsning. I Ebeltoft blev der holdt foredrag om igangværende projekt/forskning i gader og veje; andre arkiver ville genbruge temaarbejdet ved senere arrangementer. Nogle arkiver kom-

binerede udstilling og foredrag. I Veng Lokalarkiv blev en placheudstilling om kommunens skoler ledsaget af en tidligere lærers beretning om børneopdragelse, ”dengang farfar var ung”, og ved et par andre arkiver talte henholdsvis en fotograf og en museumsinspektør.

Arkivernes Dag frembyder en oplagt mulighed for at fortælle om arkivernes arbejde og kulturbevarende formål, men også til at eksemplificere brugernes behov for oplysninger (om deres slægt, egn, bolig og dem, der havde boet i den tidligere). Åbent-hus-arrangementerne giver ikke blot arkiverne en oplagt chance for at præsentere deres arbejde og samlinger, men også for at hverve frivillige, modtage arkivalier og at få identificeret genstande og personer på fotografier.

Som årets plakat var valgt ovenstående billede af en række flotte biler ledsaget af teksterne: ”Ukendt billede”, ”Ukendt fotograf” og ”Hvor er dette billede taget?”.

Plakaten og dens tekst indfanger åbent-hus-arrangementernes tovejs-kommunikation. Lokalarkiver lever af og for lokalsamfundet.

Mange arkiver fik identificeret genstande og personer i deres fotosamling, men også føjet nyt materiale til deres samlinger.

Det var nu ikke fremmødt publikum, der identificerede ovenstående 17

Ukendt foto

graf

Hvor er dett billede tage e t?

ARKIVER 12. NOVE

NES DAG

MBER 201

1

billede, men arkivleder Henning Sørensen på Dragør Lokalarkiv, der fra sin sofa kunne finde nogle af svarene på nettet. I OmSLAget (2011:4, s. 8f) benyttede han lejligheden til en meget nyttig gennemgang af en række websites, som den historieinteresserede kan have gavn af. Denne ”sofaforskning” skulle selvfølgelig ikke afholde folk fra at opsøge arkiverne, men øge udbyttet af deres besøg.

Fremmødet kan imidlertid være et problem, selv om arkivernes opfindsomhed er stor. Markedsføringen antog mange former: Udsendelse af pressemeddelelser, mediedækning, indbydelse af journalister fra aviser og tv, sandwich-postere og udsendelse af indbydelser til en række personer. Kendte foredragsholdere eller en borgmester var et andet virkemiddel. Arkivernes Dag må imidlertid kæmpe med mange andre institutioner og tilbud om publikums opmærksomhed. Men uanset om besøgstallet var lavt eller stort, blev der udtrykt vilje til at deltage igen næste år.

Arkivleder uden arkiv i 2011

Af Betty Nielsen, arkivleder Birket Lokalhistoriske Arkiv

Det gamle arkiv på plejehjemmet, Birketlunden

Flyttekasser i det midlertidige arkiv, den røde villa.

Birket Lokalhistoriske Arkiv ligger på Nordlolland. I sognet ligger Kragenæs, hvorfra færgerne sejler til Fejø og Femø. Vi har Lollands højeste punkt, Birket Bavnehøj, og ” De lollandske Alper”, også kaldet Ravnsby Bakker. Her lå en middelalderborg, der kan ses ruiner fra. Fra 1988 har der været lokalhistorisk arkiv i sognet. Det havde til huse på Birket Plejehjem, der var lavet til ældreboliger. Kommunen ville sælge bygningen, så arkivet skulle flytte. Edel Kristoffersen, der var leder og sidst i 70`erne, magtede ikke alt arbejdet med at komme til nye lokaler, så på støtteforeningens sidste generalforsamling i oktober 2010 meddelte hun, at arkivet blev lukket og flyttet til Ravnsborg- arkivet, der ligger ret langt fra Birket. Efter den 1. kommunesammenlægning kom Birket under Ravnsborg kommune.

Birketborgerne protesterede mod lukningen og lavede underskriftindsamling til kommunen. Der kom 230 underskrifter på få dage. Jeg

var opvokset i sognet og tilbød at tage lederuddannelsen. Kommunen gik ind på at lade arkivet blive i sognet mod, at jeg skulle tage alle fem moduler på et år, idet der ikke var andre i sognet, der havde arkiveringskendskab. Jeg havde hjulpet arkivlederen et par år efter min pensionering fra skolevæsenet, bl.a. med at lave en skoleudstilling.

Edel Kristoffersen og arkivkonsulent Heidi Pfeffer pakkede arkivet ned, og et flyttefirma sørgede for transporten de 50 m over til den modsatte side af vejen til Den røde Skole, hvor jeg engang selv gik i skole. Midt i maj havde Mulighedernes Land og Realdania fundet ud af, hvordan de forskellige rum i det kommende kulturhus skulle indrettes. Håndværkerne kunne ikke lave et par rum færdige ad gangen, så arkivet måtte flyttes en gang til – til en mindre skolebygning, hvor det stod, til skolen var færdigrenoveret i oktober. Så kom flyttefirmaet og transporterede hele arkivet og møblerne ind i de fine nye lokaler.

18

Så kunne tømning af diverse kasser begynde. Der manglede nogle stålskabe og stålreoler, som arkivet kunne få gratis fra et nedlagt kommunekontor. Det kom 14 dage senere. 12.11. – på Arkivernes dag – var der nogenlunde ryddeligt. 3.12. blev arkivet officielt indviet med en udstilling om erhverv i sognet gennem tiden. Der har været over 100 forskellige, så der blev kun plads til halvdelen. Resten kommer omkring 1. april i år.

Fra 1.1. 2011, hvor jeg begyndte som leder af et arkiv uden arkivalier, havde jeg et lokale på den gamle, gule skole, hvor jeg kunne modtage gæster. Sognets beboere vidste via dagspressen og arkivets hjemmeside, at arkivet var pakket ned, så det var kun folk udefra, der undrede sig over at komme til et arkiv uden andet end et bord, nogle stole og en transportabel kopimaskine. Den blev brugt, hvis der kom gæster med fotos, der måtte kopieres, men som de ikke ville af med. Der er et lille køkken ved siden af, så gæsterne fik

Den røde skole og den gule skole, som nu er kulturhus og hjemsted for Birket Lokalhistoriske Arkiv

hver gang kaffe med hjemmebag.

Der kom en enkelt gæst med nogle billeder og andet, der hørte til et andet arkiv. Ved arkivernes årsmøde udveksles sådanne emner.

Jeg havde skrevet alle arkivalienumre ind i et hefte, som jeg medbragte og ligeledes alle fotonumre. Det rum, jeg havde til rådighed, blev også brugt til møder af forskellige slags (f.eks. borgerforeningen, vandværket og hestevognskørerne), så der kunne ikke låses. Derfor forblev arkivalierne i kasser i en anden bygning. Jeg kunne finde det, der skulle bruges, men gæsterne kunne ikke få det med. Det ønskede blev sendt i kopi, enten via mail eller brev. Alle arkivets fotos ligger også på min private computer. Det gjorde det muligt at lave en portrætudstilling, der blev åbnet 2.4. Bagtanken med den var at få navne på nogle af de for arkivet ukendte personer. Støtteforeningens bestyrelse hjalp med at sætte de mange portrætter op.

Den dag var der samtidig recep-

tion for sognets nye arkivleder, og formanden for kulturudvalget holdt tale.

De fleste henvendelser til arkivet drejer sig om slægtsforskning eller ønsker om fotos af bestemte personer. Arkivets hjemmeside redigeres af støtteforeningens formand, Per Knudsen, der også laver foldere og reklamer for arkivet. Hjemmesiden er bl.a. blevet set i Østrig og i Sverige, hvorfra der er kommet forespørgsler angående slægtsforskning og skolefotos.

Et firma i Århus skulle bruge en masse oplysninger om gårdene i sognet med matrikelkort, fotos og oplysninger om gårdenes skæbne op til nutiden. Kun to af sognets over 50 gårde er ejet af samme slægt og med samme tilliggende som i over 100 år. Kommunen har lavet en prisliste til arkiverne for arbejde beregnet på udgivelse, så arkivet tjente her 800 kr. Materialet kan genbruges, når der skal være udstilling om sognets gårde og 19

huse. Et andet firma havde forhørt sig i Lolland Kommune om nogle tegninger til nogle rækkehuse, der skulle renoveres. De havde dem ikke, men Birket Lokalhistoriske Arkiv kunne klare det.

Det er meget få henvendelser, der ikke har kunnet besvares positivt, fordi arkivet ikke havde noget om det ønskede emne.

Jeg kører også Arkibas4 på egen computer, så det meste af arkivets samling er indskrevet. Alle avisudklip er efter emne limet ind i diverse mapper, så de er tilgængelige for arkivets besøgende. De løse billeder og mange andre er sat i mapper efter emne, f.eks. bryllup, dåb, erhverv og landskaber. Hver måned har jeg lavet et interview med en person fra sognet, specielt angående de erhverv, der skulle udstilles. Arkivet har kun været lukket i juleferien. Jeg har en praktisk medhjælper, der tog sig af arkivet, mens jeg var på besøg hos min søn på Grønland.

Arkivportræt nr. 9

Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv Tekst og foto af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv

Mere end 90 år med lokalhistorie i Ølgod I oktober 2011 kunne det lille lokalarkiv for Ølgod-Strellev fejre sit 90 års jubilæum. Efter 90 år med papirregistreringer er arkivet nu på vej ind i en ny tid, hvor arkivets samlinger af billeder og arkivalier skal tastes ind i Arkibas.

Derudover har arkivet et stort ønske for fremtiden, nemlig nye lokaler i stueplan.

Kulturhuset i Ølgod med indgangen til Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv på hjørnet. Arkivet har lokaler på 1. sal

På Vestergade nummer 5, i den lille jyske by Ølgod, ligger Kulturhuset, der huser både Ølgods bibliotek, museum, foreningslokaler, musikskole og på 1. salen Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv.

Arkivet kan føre sin historie tilbage til 1921, mere præcist til den 4. oktober 1921. Her tog en række sognerådsmedlemmer fra Ølgod Kommune initiativ til et møde, hvor de indbød ca. 20 personer fra lokalområdet, de mente kunne have interesse for områdets historie. På mødet blev der dannet et udvalg, der skulle arbejde videre med sognerådsmedlemmernes tanker om mere historisk arbejde i Ølgod og på at få dannet et lokalhistorisk samfund for Ølgod Sogn. Det lokal-

historiske samfunds første formand blev lærer N.H. Bloch. Denne arbejdede i foreningens første tid for, at man fik lavet afskrifter af Ølgod Sogns kirkebøger tilbage fra 1703 og af andet materiale, der vedrørte egnen, og som befandt sig på Landsarkivet i Viborg.

I 1954 blev Ølgod Museum oprettet af Holger Øllgaard, og i 1968 blev arkivet en del af museet. De to foreninger havde ved flere lejligheder siden museets stiftelse samarbejdet. Fra 1968 og frem til den store kommunesammenlægning i 2007 havde de fire lokalarkiver i Ølgod Kommune, Ansager, Skovlund, Tistrup-Hodde og ØlgodStrellev, et samarbejde, der foregik gennem Ølgod Museum. Efter 20

kommunesammenlægningen kom Ølgod under Varde Kommune, hvor man oprettede Arkivsamvirket for Varde Kommune, der i arkivernes dagligdag fungerer som en paraplyorganisation for de 18 lokalarkiver, der ligger inden for kommunens område. Det er via arkivsamvirket, at fordelingen af de økonomiske midler fra Varde Kommune bliver administreret. Pengene fra Varde Kommune er delt op sådan, at hvert af de 18 arkiver får et lige stort grundtilskud, hvorefter de resterende penge fordeles ud fra, hvor mange indbyggere arkiverne har i deres område. Jo flere indbyggere, desto flere penge. Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv har siden stiftelsen været baseret på

Hjedding Andelsmejeri

frivillig arbejdskraft, hvilket arkivet stadig er den dag i dag, hvor den frivillige arbejdsstyrke tæller 8-9 medarbejdere. De mødes hver tirsdag fra 14 til 17, hvor arkivet ligeledes er åbent for besøgende.

Via husfællesskabet og samarbejdet med biblioteket og museet har man kunnet trække ekstra besøgende til arkivet.

Samarbejde på tværs af foreninger Gennem årene har man i Ølgod haft et godt samarbejde på tværs af foreningerne i byen. Ølgod Museum og Lokalhistorisk Arkiv har blandt andet samarbejdet om udstillinger og diverse lokalhistoriske skrifter, men efter at Ølgod Museum i 2007 blev en del af Museet for Varde By og Omegn, ophørte udgivelsen af Ølgod Museums årsskrift, der ellers i mange år bl.a. havde haft arkivet som bidragyder. Dette medførte, at man i Ølgod Museumsforening med formand Lissi Møller Kristensen i spidsen besluttede at udgive et årsskrift for lokalområdet, hvor lokalarkiverne i det gamle Ølgod Kommune og Slægtshistorisk Forening af 2005 for Øster, Vester og Nørre Horne Herreder bidrog med artikler, billeder og årsberet-

ninger. Lissi Møller Kristensen er ud over sit virke som formand i Ølgod Museumsforening også frivillig i arkivet og er bindeleddet mellem årsskriftet og arkivet.

Ud over årsskriftet arbejder de forskellige historiske foreninger i Ølgod også sammen om udstillinger om omegnens historie. I 2010 kunne man i forbindelse med Ølgod festuge se en udstilling med gamle billeder af gader og personligheder fra Ølgod. Lokalerne til udstillingerne stilles til rådighed af Ølgod Museum, hvor man fra oktober 2011 og til nu kan se en udstilling om Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkivs 90-årige historie.

Arkivets samling Til arkivets største skatte må regnes de to lokale fotografer Keld Graversen og William Jensens billeder fra perioden 1880’erne og frem til 1920’erne. Disse to fotografers billeder tegner sig for omkring 13.000 ud af arkivets i alt ca. 20.00025.000 billeder. Man er i forbindelse med registreringen af de to fotografers billeder så heldige at være i besiddelse af Keld Graversens kundekartotek til hans fotografier, hvor man kan finde navnene på en 21

stor del af fotografiernes personer.

Registreringen af denne fotoskat sidder en af arkivets frivillige gennem mange år, Karl Møller Bergisen, med. Han registrerer dog ikke billederne i Arkibas i første omgang, men på sigt er det planen at få billederne ind i Arkibas. Ud over de ældre fotos har man hen ved 5.000 farve og sort-hvid fotos af en anden lokal fotograf ved navn Palle Hestbech.

Stort set ingen af arkivets billeder er digitaliseret. Dette er noget, man håber på sigt kan lade sig gøre, men arkivets nuværende fokusområde er at få billederne registreret og sidenhen tastet ind i Arkibas.

En anden af Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkivs skatte er et af de lokale mejeriers virksomhedsarkiv, nemlig Hjedding Andelsmejeri. Mejeriet lukkede, da det i 1997 indgik i en større mejerifusion, hvorefter materialet er overgået til arkivet.

Når man besøger arkivets læsesal, har man tillige mulighed for at dykke ned i aviser fra og omhandlende lokalområdet, da arkivet har Ølgod Ugeblad tilbage fra 1914 og frem.

I dag hedder avisen Tistrup-Ølgod Ugeavis. Derudover har arkivet en udklipssamling fra både Ølgod

Lærer N.H. Bloch var en af Lokalhistorisk Samfund for Ølgod Sogns stiftere og dets første formand. Senere blev det lokalhistoriske samfund til Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv.

Ugeavis og JydskeVestkysten samt Dagbladet Vestkysten fra perioden 1937-1975.

90 års indsamling skal ind i Arkibas Det er blevet til en del materiale gennem de 90 år, arkivet har eksisteret. Dette materiale har indtil for halvandet år siden været registret i papirform, men nu arbejder fire frivillige hver tirsdag med at få tastet de mange registreringer ind i arkivernes fælles system, Arkibas. I forbindelse med opstarten af Arkibas blev arkivleder Frede Møller Kristensens hustru, Lissi Møller Kristensen, overtalt til at bistå arkivet, da hun tidligere havde stiftet bekendtskab med programmet. Derudover har man også fået en del hjælp og vejledning fra

naboarkivet i Skovlund, fra lederen og formanden for Arkivsamvirket i Varde, Niels Winther Christensen, der har ekspertise i brugen af Arkibas. Det har dog været en stor opgave for de frivillige medarbejdere at komme i gang med arbejdet med registreringsprogrammet.

Dette skyldes bl.a., at ikke alle har været vant til brugen af computere i det omfang, der nu kræves for, at arkivet kan følge med tiden og på sigt gøre sin samling mere tilgængelig for offentligheden. Derfor er det i første omgang også kun arkivfonde, man er i færd med at registrere i Arkibas, men på sigt skal også billedregistreringerne føres ind i programmet.

vets synlighed. Desuden er lokalerne også problematiske, da de er dårligt iso-lerede og alt for fugtige, hvilket er til skade for arkivalierne.

Der kan dog være en anden mulighed for medarbejderne på arkivet, da museets tidligere kontorer i stueetagen p.t. står tomme, hvilket arkivleder Frede Møller Kristensen og hans hustru håber kan blive en løsning på arkivets problem.

Ønsker til fremtiden Igennem de sidste godt 10 år har Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv haft til huse på 1. salen i kulturhuset på Vestergade 5 i Ølgod.

Men trods dets fordelagtige placering i Kulturhuset sammen med de andre kulturinstitutioner i byen har man i arkivet et brændende ønske om nye lokaler. Det er ikke nødvendigvis et ønske om at komme væk fra Kulturhuset, men et ønske om at komme ned i stueplan, så arkivet får bedre adgangsforhold for besøgende og frivillige med gangbesvær og samtidig øger arki-

Fakta om arkivet Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv Kulturhuset, Vestergade 5, 1. sal.

6870 Ølgod Åbningstider: Tirsdag kl. 14-17 Arkivleder: Frede Møller Kristensen Telefon: 30 32 25 15 (kun i åbningstiden).

Email: arkivolgod@hotmail.com Arkivsamvirkets hjemmeside: www.arkivsamvirket-varde.dk

Med en placering i museets tidligere kontorer ved Kulturhusets hovedindgang kan det også tænkes, at det kan trække lidt flere besøgende inden for i det lille arkiv med dets lokalhistoriske samling.

Årsmøde 2012 Årsmøde 2012 afholdes weekenden den 6. og 7. oktober på Park Hotel i Middelfart som i 2011.

Indkaldelse til generalforsamling 2012 og indbydelse til årsmødet udsendes i midten af august.

Hold derfor øje med Den Kgl. Post ultimo uge 34.

Skabelon til program: 6. oktober: fra 09:30 10:00

Ankomst, kaffe/te Velkomst

22 7. oktober:

09:00 10:30

Kursuslektioner A og B Kaffe/te

Omkring arkivæsker Af Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

På årsmødet i oktober fik jeg en henvendelse omkring priserne på arkivæsker, fordi de åbenbart kan købes meget billige hos Lyreco, ikke mindst når man har brug for rigtig mange æsker ad gangen.

Jeg har efterfølgende forsøgt at undersøge markedet for arkivæsker, men det er i skrivende stund ikke muligt at give et entydigt svar, fordi jeg ikke har umiddelbar adgang til Lyrecos prisliste, da jeg ikke er kunde hos dem. Men det har SLA’s sekretariat så heldigvis hjulpet med, jf. nedenstående oversigt.

Til gengæld har jeg indhentet priser fra henholdsvis Museumstjenesten og firmaet Zap In Kontorsupermarked. Sidstnævnte handler vi ofte med i vores lokalarkiv i Åbyhøj, fordi det ligger meget tæt på os.

Kort fortalt forlanger Zap In 12,95 kr. pr. stk. i A4 størrelse, og man skal aftage mindst 50 stk. For folioformatet forlanger de 19,95 kr. pr. stk. også med krav om køb af mindst 50 stk. Hertil kommer

moms. Hvordan de forsender, ved jeg ikke og var heller ikke særlig interesseret, da de ikke engang havde dem på lager i Århus. Det er altså tilsyneladende heller ikke en vare, de afsætter særlig meget af, da personalet havde svært ved at håndtere min forespørgsel. At prøve på at afkræve dem en specifikation fandt jeg derfor unødvendigt. Firmaet er ellers udmærket, men til køb af arkivmaterialer som æsker kan de ikke anbefales.

Museumstjenesten forlanger 10,22 kr. for 50 A4 æsker og 11,84 kr. for høj folio, plus moms og forsendelse. Kasserne er syreneutrale, men der bliver snart introduceret en ny æske, som er helt syrefri til nogenlunde samme pris. Samtidig er museumstjenestens kasser fremstillet på europæiske fabrikker, der har en meget høj standard. Museumstjenestens kasser er fremstillet i brun kraftliner, hvilket betyder, at den er mere solid, end hvis det havde været en brun testliner. Det har noget at gøre med styrken imellem de to lag pap. Desuden er kasserne ikke

fremstillet af genbrugsmaterialer, men af nye materialer, hvilket giver længere fibre og dermed en bedre holdbarhed. Kasserne bliver testet på Nationalmuseets konserveringsafdeling, inden de godkendes. Emballagespecifikationer kan hentes på Museumstjenestens hjemmeside: www.museumstjenesten.com. Det er som nævnt planen at introducere syrefri, hvide kasser som et alternativ til de brune, som dog ikke udgår af den grund. Et andet argument for at bruge Museumstjenesten er, at de kan tilbyde et langt større sortiment af æsker i forskellige størrelser, end de traditionelle kontorfirmaer er i stand til.

For Lyrecos vedkommende er prisen lavere, jf. oversigten, og for arkiver med et stort behov for arkivæsker er det – så vidt jeg har fået oplyst – klogt at undersøge mulighederne for kvantumsrabat hos firmaet. Det kan enten ske gennem SLA’s sekretariat eller gennem din hjemkommunes kommunearkiv (hvis de er knyttet til en kommunal indkøbsaftale med Lyreco).

i A4 FaktaRigsarkivæsker om rigsarkivæsker i A4størrelse: størrelse: Pris pr. styk – incl. moms

Museumstjenesten Lyreco

Ved køb af

Ved køb af

1 stk.

50 stk.

31,25

12,77

8,90

8,90

Materialespecifikation

Kommentarer

Se arkivbutik under www.danskearkiver.dk

Producent: Smurfit Kappa

Se arkivbutik under www.danskearkiver.dk

Producent: Smurfit Kappa

Kunden betaler fragten.

Dag-til-dag levering Fragtfrit, når kunden/medlemmet har et kundenr. via SLA. Kundenr. – kontakt Kirsten Dalsgaard, SLA: e-mail: kd@lokalarkiver.dk

Zap-in

-

16,18

To mellemforhandlere Ikke lagervare – skal bestilles.

23

Pressemeddelelser

Statens arkiver 24. januar 2012 Den nyfødte prinsesse kommer også i kirkebogen På Arkivalieronline.dk kan du kigge med i de gamle kirkebøger og komme helt tæt på de kongeliges fødsel og dåb. Se alle dronningens navne og hendes 14 faddere i kirkebogen.

Danmarks nyeste prinsesse vil ligesom alle andre nyfødte børn i Danmark blive registreret i kirkebogen i det sogn, hvor moderen bor.

Der er rettet i forældrenes navne i opslaget ved daværende prinsesse Margrethes fødsel og dåb.

Glemte at Ingrid var prinsesse af Sverige Frederik IX og dronning Ingrid fik tre døtre - de tre små prinsesser Margrethe, Benedikte og AnneMarie. De blev døbt i Holmens Kirke i 1940, 1944 og 1946, og deres dåb er derfor indført i Holmens Sogns kirkebog, som findes på Landsarkivet for Sjælland.

Benedikte og Anne-Marie Da prinsesse Benedikte skulle døbes i 1944, fik hun 10 faddere, bl.a. viceadmiral Sir Alexander Ramsey. Viceadmiralinden, The Lady Patricia Ramsey, havde stået fadder til prinsesse Margrethe i 1940. Patricia Ramsey var barnebarn af dronning Victoria og medlem af det britiske kongehus.

Frederik IX havde 21 faddere I 1899 fik prins Christian (X) og prinsesse Alexandra deres første barn, som ved dåben 9. april 1899 fik navnene Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg, den senere kong Frederik IX.

Ved sin dåb 14. maj 1940 måtte prinsesse Margrethe “nøjes med” 14 faddere i forhold til sin fars 21 faddere. Den nye prinsesse fik navnene Margrethe Alexandrine Thórhildur Ingrid. Alexandrine var hendes farmoders navn, Ingrid moderens navn, mens Thórhildur markerede tilknytningen til Island, der indtil 1944 var en del af det danske rigsfællesskab.

Den lille prins fik 21 faddere, deriblandt prinsens oldefar, kong Christian IX af Danmark, kejser Nikolaj II af Rusland, kong Georg I af Grækenland, kong Oscar II af Sverige-Norge, prinsens farfar, kronprins Frederik (VIII) af Danmark, kronprins Edward af Storbritannien og prinsens morbroder, storhertug Friedrich Franz IV af Mecklenburg-Schwerin.

Vi kan se, at det er gået lidt hurtigt med at indføre prinsessen i kirkebogen, for Frederik IX’s og Ingrids navne måtte senere rettes, og man har glemt at skrive, at Ingrid var født Sveriges Prinsesse. I kolonnen anmærkninger kan vi se, at Holmens Pastorat 6. og 20. maj meddelte folkeregistret (“F.R.”) om fødslen - samme procedure som for alle nyfødte danskere.

Prinsesse Anne-Marie havde også 10 faddere: det danske kongepar, kongen af Norge, enkedronningen af Storbritannien, den svenske kronprins, den norske kronprinsesse, den nederlandske tronfølger, prins Georg af Grækenland, prins Bertil af Sverige og hofjægermesterinde Dagmar Castenskiold. Hofjægermesterinden var datter af Frederik VIII og gift med godsejer Jørgen Castenskiold.

Præsterne har siden 1646 skullet registrere alle fødsler, vielser og dødsfald i kirkebogen, uanset forældres rang, status og position.

Det gælder også for de kongelige.

De fleste kongelige fødsler, vielser og dødsfald er indført i Hof- og Slotsmenighedens kirkebog, som findes i Rigsarkivet.

24

Kirkebøger på nettet Kirkebøgerne fra Hof- og Slotsmenigheden og fra Holmens Sogn kan ses på Arkivalieronline.dk. Her stiller Statens Arkiver indskannede kirkebøger fra hele landet frem til ca. 1935 til rådighed. Vi er i gang med at lægge kirkebøger frem til 1960 på siden, og der kommer løbende flere kirkebøger til.

Pressemeddelelser

fortsat

9. januar 2012 Censur og selvcensur under besættelsen

museet, der har landets to største samlinger af ting fra besættelsesårene.

Med en række arkivalier, der ikke tidligere har været offentliggjort, viser Rigsarkivets nye udstilling ”Bundet på mund og hånd”, hvordan censur og ikke mindst selvcensur havde kronede dage under besættelsen.

Bundet på mund og hånd åbnede den 10. januar 2012 sammen med Rigsarkivets nye publikumsområde. Der vil være omvisninger og foredrag i forbindelse med udstillingen, der kan ses til den 3. marts.

I Rigsarkivets nye udstilling, der åbner den 10. januar, indgår en række aldrig offentliggjorte dokumenter fra tiden 1940-45. Udstillingen viser den undertrykkelse af nyhederne, der foregik, mens den tyske besættelsesmagt stod i Danmark. En undertrykkelse, der blev gennemført af tyskerne – men også af danske politikere, embedsmænd og chefredaktører, der samarbejdede med besættelsesmagten.

6. januar 2012 Vejledning, oprettelse og drift af et offentligt arkiv (§7-arkiv)

”Vores udstilling indeholder både breve, censurerede aviser og genstande fra 1940’erne”, fortæller seniorforsker Peter Birkelund fra Rigsarkivet. ”Udstillingen viser, at besættelsesårene handlede om andet og mere end nazistiske forbud.

Ved at vise breve fra danske embedsmænd og pressefolk vil vi vise, at den mest effektive form for censur ofte er den, som medier pålægger sig selv for at undgå problemer med magthaverne”.

Landsarkivet for Nørrejylland

Danske medier under pres Bundet på mund og hånd vises i Rigsarkivets nye udstillingslokale, der ligger i forbindelse med læsesalene på Slotsholmen. Her kan de besøgende fornemme stemningen fra de mørke besættelsesår ved at høre radioudsendelser og se billeder fra tiden, hvor Hitler herskede over Europa. I centrum står dog udvalgte dokumenter og blade fra Rigsarkivet, der fortæller historien om danske medier under pres.

Til udstillingen er der lånt henholdsvis genstande og illegale tryk fra Billund Museum og Fri-heds-

Statens Arkiver har udarbejdet en ny vejledning for kommuner og regioner om oprettelse og drift af et offentligt arkiv (§7-arkiv) og om aflevering af arkivalier til et offentligt arkiv.

Læs vejledningen på www.sa.dk

6. januar 2012 Klargøring af arkivalier til Daisy I 2012 skal 25.000 hyldemeter arkivalier i Landsarkivet i Viborg ompakkes og etiketteres med stregkoder, således at alle arkivalier kan bestilles i Daisy fra udgangen af 2012.

Indtil nu har arbejdet især koncentreret sig om arkivalierne i fjernmagasinerne, hvor omkring 15.000 hyldemeter er blevet ompakket og har fået nye etiketter, men nu er indsatsen flyttet til Landsarkivets nye magasin.

Mens arbejdet står på, er vi desværre nødt til midlertidigt at lukke for ekspedition af arkivalier, der er opstillet i de berørte dele af magasinet.

Vi beklager de gener, som arbejdet medfører for brugerne. Men håber også på brugernes forståelse, da det er en forudsætning for, at alle 25

arkivalier i Landsarkivet for Nørrejylland bliver en del af Statens Arkivers fælles database, Daisy.

Statens Arkiver 20. december 2011 Borgerlige ægteskabsprotokoller Statens Arkiver har nu lagt de første borgerlige ægteskabsprotokoller på ArkivalierOnline.

Har du aner, som er borgerligt viet i Københavns Amt efter 1923, se ArkivalierOnline/Andre arkivalier.

Erhvervsarkivet 19. december 2011 Nye udlånsregler i Statens Arkiver pr. 3. januar 2012 Fra den 3. januar 2012 ændrer vi reglerne for, hvor mange arkivalier du kan låne, og hvor længe du kan låne dem.

De nye regler gælder i de tilfælde, hvor du låner arkivalier fra et arkiv til brug på samme arkivs læsesal (“nærlån”).

Fremover kan du bestille 15 enheder i alt, og du kan have dem til rådighed i 15 dage fra de ankommer til læsesalen. Du kan forlænge dit lån i op til 75 dage, så den samlede udlånstid fortsat kan være op til 90 dage i alt.

De nye regler gælder ikke fjernlån, dvs. lån mellem arkivinstitutionerne.

De nye regler fremgår af Statens Arkivers udlånsregler, se www. sa.dk Læs også pressemeddelelserne fra Statens Arkiver: www.sa.dk/presse

SLA udvalg pr. 1. januar 2012 Ifølge SLA’s vedtægter, §7 stk. 1 om udvalg kan styrelsen nedsætte udvalg til behandling af særlige sagsområder.

Udvalgene beskikkes normalt for et kalenderår ad gangen, og nedenfor følger oversigt over SLA’s udvalg pr. 1. januar 2012.

I udvalgsarbejdet er der altid brug for ekstra hænder, hvorfor medlemmerne opfordres til at melde sig til sekretariatet, hvis man ønsker at deltage i arbejdet.

SLA udvalg

SLA udvalg

SLA styrelse: • understøtter medlemmernes bestræbelser for at indsamle, bevare, forske i og formidle den arkivalske kulturarv såvel af privat som offentlig oprindelse.

• arbejder for at styrke arkivernes kulturpolitiske placering samt fremme arkivernes fortsatte faglige udvikling og kompetence.

• arbejder for, at der i hver kommune findes et offentligt arkiv i arkivlovens forstand.

• arbejder for, at der i hver kommune findes et arkivsamvirke.

Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, næstformand, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jytte Raun, kasserer, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv samt konsulent i Sydøstdanmark Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Lis Vestergaard, Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv Forretningsudvalg: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv Medlemsoptagelser: • rådgiver medlemmerne i vedtægtsspørgsmål • behandler og godkender indsendte vedtægter eller andet lokalt foreliggende arbejdsgrundlag • forelægger principielle sager for styrelsen og øvrige til efterretning i styrelsen.

Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Hanne Hauge, SLA Sekretariat

Uddannelses- & kursusudvalg fortsat: Eva Schmidt, formand, Odder Lokalhistoriske Arkiv Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv Hans Kruse, København Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Søren Skov, Ejby Lokalhistoriske Arkiv Dorthe Søborg Skriver, Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre Hanne Hauge, SLA Sekretariat Materialeudvalg: • følger udviklingen med hensyn til egnede materialer i arkivarbejdet og sørger for, at arkiverne til stadighed tilbydes de bedst egnede materialer • varetager kontakten til Museumstjenesten.

Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA Sekretariat Arkivernes Dag: • at vække generel interesse for arkiver • at øge kendskabet til samlingernes indhold • at formidle viden om arkivernes virke og deres rolle som kulturinstitutioner • at sætte fokus på arkiverne som kulturel og demokratisk ressource.

Et vigtigt aspekt er desuden, at den brede offentlighed ses som en væsentlig målgruppe for aktiviteterne, der således bør sigte på at række ud over arkivernes traditionelle mål- og brugergrupper.

Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Den Gule Håndbog og ny SLA hjemmeside: Jens Aage S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Tove Pettersen, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jens B. Willumsen, Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske Arkiv

Redaktionsudvalg: • kommissorium under udarbejdelse.

Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA Sekretariat Uddannelses- & kursusudvalg: • forestår SLA’s uddannelsesplanlægning og kursusafvikling, dvs. Arkivuddannelsen, årsmødekurser samt evt. andre kurser dog undtagen Arkibas4 og billedscanningskurser • vejleder styrelsen i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling • vejleder samarbejdende kredse i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling i forbindelse med Arkivuddannelsen • leverer løbende aktuel uddannelses- og kursusinformation til medlemsorientering til OmSLAget og SLA’s hjemmeside

26

Bisiddere ved ny SLA hjemmeside: Morten Nielsen, Arkibas ApS Hanne Hauge, SLA Sekretariat Indsamlingsgruppe (tidl. Arkivudredningsprojektgruppen): • kommissorium under udarbejdelse.

Jens Aage S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv Erik Korr Johansen, Galten Kommunes Egnsarkiv Lis Vestergaard, Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv

  

 SLA Fyn Modul 2, dag 1: Modtagelse og registrering af arkivalier Tid: 3. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: hansodde@gmail.com tlf.: 6261 1866 Seneste tilmelding: 21. februar 2012 SLA Fyn fortsat Modul 3, dag 2: Billedtyper og ophavsret Tid: 3. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Øvrig information – se SLA Fyn ovenfor.

Lokalarkiver i Østjylland Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Tid: 2. og 9. marts kl. 10:00 – 16:00 (to fredage) Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feibergs Vej 7, Åbyhøj Frokost: medbring selv Pris pr. dag: 250 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjylland 300 kr. for medl. af SLA uden for Østjylland 500 kr. for andre Tilmelding: Niels Løgager Nielsen e-mail: nielslog@yahoo.dk tlf.: 2024 5180 Seneste tilmelding: 23. februar 2012

LASS, Sønderjylland Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Tid: 5. og 12. marts 2012 kl. 09:00 – 15:00 (2 mandage) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: medbring selv. Øl og vand kan købes.

Modul 2, LASS fortsat Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA medlemmer uden for LASS 1.000 kr. for andre Afregning: kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS jrcl@museum-sonderjylland.dk tlf.: 7462 5860 Seneste tilmelding: 17. februar 2012

Lokalsamvirkerne i Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner Modul 1 dag 2: Materiel arkivpleje

Tid

22. marts 2012 kl. 10:00-16:00 (torsdag)

Sted:

Kulturperronen Torvegade 1A, Auning Frokost: medbring selv Pris: 100 kr. for medlemmer af lokalsamvirkerne i Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner 300 kr. for SLA medlemmer uden for de tre lokalsamvirker 500 kr. for andre Tilmelding: Trine Grejsen, Grenå Egnsarkiv e-mail: arkivet@norddjurs.dk tlf.: 8959 2772 Seneste tilmelding: 10. marts 2012

LANA, Nordjylland Modul 5: Arkivledelse Tid: 17. og 24. april kl. 10:00 – 16:00 - to tirsdage Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: medbring selv Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA, 600 kr. for SLA medlemmer og 1.000 kr. kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: rafaelsen@mail.dk tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 10. april 2012

Arkivuddannelsen udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker og kommuner. Kontakt, tilmelding og pris: se ovenfor.

Lokalarkiverne – hvem er vi? er genoptrykt.

Rekvirer folderen til arbejdet i arkivet, politisk eller ikke politisk.

Ved bestilling af max. 45 stk. fremsendes de gratis.

Bestilling på e-mail: kd@lokalarkiver.dk

27

  



 Arkivuddannelsen Arkivuddannelsen består af fem moduler à to dage.

Modul 1-4 er arkivfaglige.

Modul 5 dækker ledelse af arkivet.

Modulerne skal ikke tages i rækkefølge

Seminar om indsamling, digitalisering og formidling af film, lyd og billeder på lokalarkiverne

Ifølge SLA’s vedtægter skal arkivledere, tiltrådt efter 1. januar 2007, gennemgå en af SLA godkendt grunduddannelse inden for en periode på fire år.

Dispensation på enkelte lektioner/moduler kan gives.

Fremsend venligst begrundet anmodning på den del/de dele af arkivuddannelsen, hvortil der søges dispensation, til SLA Sekretariatet: sla@lokalarkiver.dk eller med postvæsenet.

Samtidig opfordrer vi også arkivmedarbejdere til at gennemgå arkivuddannelsen dels for at styrke egne og arkivets kompetencer og dels for at gøre arkivet mindre sårbart.

Deltagelse i arkivuddannelsen, udbudt af kredse, arkivsamvirker, kommuner og SLA, har nået et flot niveau med 763 kursusdage i 2011 – en 70%’s stigning siden 2008. Vi har plads til flere – mange flere, og sekretariatet yder også gerne hjælp og rådgivning til planlægning af kurser i egne områder.

På seminaret skal der præsenteres og diskuteres problemstillinger vedr. de arbejdsopgaver og udfordringer, arkiverne står overfor i forbindelse med digitalisering af især film og lyd.

Emner: Hvordan indsamling?

Hvorfor digitalisering?

Hvilke overvejelser før man går i gang – hvilken strategi?

Hvilke arbejdsredskaber, programmer og maskinel?

Hvilke minimumskrav skal man stille til kvaliteten af overspilningerne/økonomi?

Hvordan formidler vi det digitaliserede?

Hvad har vi lov til at bruge?

Billedscanningskurser Otte billedscanningskurser i teori og praksis er godkendt for afholdelse i 2012 – fire i foråret og fire til efteråret.

Se i øvrigt nedenfor samt på www.arkibaskurser.dk Arkibas kurser – se www.arkibaskurser.dk

 Modul 1: Arkivets ret og pligt Tid: 14. og 21. marts kl. 10:00 – 16:00 (to onsdage) Sted: Alhuset Kibæk Kastanie Allé 27, 6933 Kibæk Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet e-mail: sla@lokalarkiver.dk tlf.: 7584 0898 Seneste tilmelding: 5. marts 2012

Billedscanningskurser à en dag Tider:

24. april kl. 10:00 – 16:00 (tirsdag) 25. april kl. 10:00 – 16:00 (onsdag) 22. maj kl. 10:00 – 16:00 (tirsdag) 23. maj kl. 10:00 – 16:00 (onsdag)

Seminar: Indsamling, digitalisering og formidling af film, lyd og billeder på lokalarkiverne Tid: 30. marts kl. 09:20 – 15:40 (fredag) Sted: SLA Sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle Pris: 200 kr. for SLA medlemmer og 250 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet e-mail: sla@lokalarkiver.dk tlf.: 7584 0898 Seneste tilmelding: 21. marts 2012 Max. 40 deltagere

Sted:

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle

Pris:

300 kr. for SLA medlemmer og 500 kr. for andre

Tilmelding som Arkibas kurser på www.arkibaskurser.dk Max. 10 deltagere pr. kursus

Arkibas kurser – se www.arkibaskurser.dk

Arkivuddannelsen udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker og kommuner. Kontakt, tilmelding og pris: se ovenfor og på side 27.

28