Issuu

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Hovedindgang til det nye SLA-medlem, Christiania Lokalhistoriske Fristadsarkiv og Samlinger. Christiania arkivet ligger lige ved den gamle hovedindgang til Bådsmandsstrædes Kaserne i Christianias største bygning: Fredens Ark. Efter denne sommers restaurering af vinduerne er det meningen, at facaden skal renses, og nye skilte skal signalere, hvad der foregår bag de gamle døre.

Årgang 2011 nr. 3

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 11

Hvor skal vi hente penge? Af Jette Erichsen

Side 4

Abonnement på OmSLAget Af Hanne Hauge

Side 12

Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø 2001-2011 Af Niels Henrik Nielsen

Side 14

SLA årsmøde og generalforsamling oktober 2011 Af Hanne Hauge

Side 17

Side 5

Side 8

Side 10 Ejby Kommunes Lokalhistoriske arkiv og fundraising Af Søren Skov og Hanne Hauge

Side 22

Billeder fra besættelsestiden Af Jørgen Thomsen

Dansk tidsskrift for kulturhistorie Af Søren Bitsch Christensen

Side 23

Lokalarkiv for hele verden, arkivportræt 7 Af Kasper Hovgaard

I Aarhus og i Guldborgsund åbner to nye stadsarkiver til efteråret

Side 24

Omkring publicering af kort Af Peter Korsgaard

Statens Arkiver - forkortede pressemeddelelser

Side 27

Modulkurser, 2. halvår 2011 - Kredse, samvirker og kommuner

Side 28

Modulkurser og seminar, 2. halvår 2011 - SLA

Side 20

Arkivernes Dag 2011 Af Niels Løgager Nielsen

Side 21

Indtastningsguide til KultuNaut Af Hanne Hauge

Nærmere orientering om kurserne - se side 27 og 28

Kalender, 2. halvår 2011 SLA modulkurser

Modulkurser - kredse, samvirker og områder

Tid

Aktivitet

Tid

Aktivitet

20. og 27. sept.

Modul 2, Lemvig

13. september

Modul 1 dag 1, Auning

26. okt. og 2. nov.

Modul 5, Aarhus

24. sept. og 1. okt.

Modul 2, Skørping

21. og 28. nov.

Modul 4, Ringsted

24. og 31. oktober

Modul 4, Aabenraa

5. og 12. oktober

Modul 3, Vordingborg

4. og 18. november

Modul 3, Åbyhøj

5. november

Modul 2 dag 2, Nr. Broby

5. november

Modul 3 dag 1, Nr. Broby

SLA seminar 16. september

Indsamling fra kystmiljøer

2011 årsmøde 8. og 9. oktober

2011 årsmøde og generalforsamling - se "Formanden har ordet" på side 3 samt artikel på side 8

Nye medlemmer i SLA siden sidst. Velkommen til: 326-08 Høng Lokalhistoriske Arkiv, Kalundborg Kommune 746-06 Veng Lokalarkiv, Skanderborg Kommune

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt.

Bogholder: Margit Nielsen

Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk

Kontorassistent Kirsten Dalsgaard Direktør i Arkibas ApS: Morten Nielsen

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 530 arkiver i Danmark: 485 ordinære og 45 ekstraordinære medlemmer.

Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk

Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge

Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail: eg@museerne.dk

SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk

SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge

Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk

Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, formand

I 1964 blev Middelfarts gamle sygehus - hvor SLA’s årsmøde skal holdes - indrettet til ny fynsk CFkaserne. Indtil da havde hovedindkørslen til sygehuset været fra hovedvej A1, Brovejen, men i forbindelse med indretningen til kaserne, blev der lavet en ny indkørsel fra Assensvej (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

Dette nummer af OmSLAget er det sidste, der udkommer, inden SLA holder sit ordinære årsmøde den 8.-9. oktober på Park Hotel i Middelfart. Endnu en gang med et substantielt tilskud fra SLA’s kasse, så deltagerprisen bliver så lav som muligt. For den, der skriver disse linjer, bliver det forhåbentligt et sjovt gensyn med Middelfarts gamle sygehus og samtidig med bygninger, hvor jeg for 34 år siden aftjente otte måneders værnepligt ved Civilforsvaret, og hvor en søgende dame en gang kom ind ad havelågen for at spørge, om dette var afdeling K – nej, den lå på den anden side af Brovejen. Hun skulle åbenbart ind på det nu for længst nedlagte statshospital. Men langt mere væsentligt er det, at årsmødet giver medlemmerne mulighed for at deltage i kursusvirksomhed, tilrettelagt af Uddannelsesudvalget, og at SLA’s styrelse samtidig får mulighed for at få input fra vore medlemmer på de områder, som først og fremmest optager dem. Endelig er det jo også stedet, hvor styrelsen aflægger den årlige status for sit arbejde – og et dejligt og normalt afslappet mødested for en masse mennesker med samme

drivkraft – interessen for den lokale historie. Frem til strukturreformen og en række større arkivers farvel til SLA var det sådan, at der fungerede kredsorganisationer i alle de gamle amter bortset fra Bornholm, og SLA’s organisation var i stort omfang bygget op i tre niveauer med de lokale arkiver, kredsene og landsorganisationen som de tre lag. Hvert år var der på et kredsmøde mulighed for repræsentanter for de 13 kredsorganisationer til at viderebringe nyheder fra deres lokale område til inspiration for andre, men da de nye tider oprandt efter ca. 2006, var der efter en kort periode kun velfungerende kredsorganisationer i godt halvdelen af de områder, der før havde været dækket. Samtidig betød de større kommuner, at der mange flere steder opstod et helt naturligt behov for samarbejde mellem lokalarkiverne inden for den enkelte kommune, og det førte lynhurtigt til dannelsen af arkivsamvirker, ofte efter den model, som allerede havde været i anvendelse i nogle af landets største kommuner. SLA kunne have besvaret denne ændrede arkivstruktur ved udelukkende at satse på de nye arkivsam3

virker, men man kan sige, at vi har valgt en mellemvej. I kursusarbejdet giver vi nu tilskud til kurser, der arrangeres af de gamle kredsorganisationer, hvor de er bevaret, og af nye arkivsamvirker, hvor de tager opgaven op. Kriterierne for tilskud er de samme: Uddannelsen skal være i orden efter SLA’s retningslinjer, og der skal være åbent for deltagere også uden for lokalområdet. Det kan vist ikke siges at være urimeligt. Baggrunden for dette valg er i lige stor udstrækning, at vi vil bevare det, der er værd at bevare, og støtte det nye, der kommer frem. For det er jo oplagt, at ikke alle arkivsamvirker er store nok til at påtage sig alle de opgaver, som en stor kredsorganisation med måske 40-50 medlemsarkiver kan påtage sig. Omvendt har en af konsekvenserne af den ændrede organisering også været, at SLA’s kredsmøde ikke i samme udstrækning som før har kunnet være en egentlig budbringer op og ned inden for organisationen. Derfor har vi forsøgt at give kredsmødet en ny rolle – og herunder er det for år tilbage besluttet, at kredsmødet er åbent for alle interesserede medlemsarkiver. Det har i de sidste år typisk omkring 40 benyttet sig af.

Da det gamle sygehus i Middelfart i 1964 blev gjort til civilforsvarskaserne med plads til 150 menige, blev der også indrettet et nyt køkken. Her er køkkenchefen, Karen Margrethe Banke (til højre), fotograferet sammen med sin medhjælper, Edith Jørgensen (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

Man kan imidlertid med rette spørge, om denne form for kommunikation mellem de forskellige led i organisationen er tilstrækkelig, og en tanke om med mellemrum at afholde regionale møder til drøftelse af vigtige spørgsmål og for at sikre kommunikationen bredt i organisationen er derfor værd at overveje. Der kom sidste år mere end 100 deltagere til de regionale møder omkring Arkibas-udviklingen, og

måske er det en vej, vi skal afprøve i de kommende år, når andre emner trænger til diskussion. Udviklingen på kursusområdet, hvor en stor del af virksomheden foregår decentralt, og hvor det undertiden kan være svært at samle tilstrækkeligt med deltagere i Vejle, selv om byen ligger midt i landet, kunne nok give noget at tænke over.

Det – og meget andet - glæder SLA’s styrelse sig til at diskutere med de medlemmer, der finder vej til årsmødet i Middelfart. Eller vi kan diskutere det her i de kommende numre af OmSLAget. Bidrag til diskussionen er i hvert fald velkomne. Og velkommen til Middelfart!

Abonnement på OmSLAget Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

OmSLAget udgives fire gange om året, og et eksemplar distribueres til ordinære og ekstraordinære medlemmer af SLA. Udgiften til medlemsbladet betales bl.a. af det årlige medlemskontingent. Ønske fra enkelte medlemmer om yderligere eksemplarer til fordeling i arkivet har gjort, at medlemmerne nu tilbydes at tegne abonnement(er) på bladet til en pris for 2012 af 75 kr. pr. abonnement og incl. forsendelse. Arkivet faktureres omkostningen.

Endvidere tilbydes medlemmer af andre arkivorganisationer samme ordning, men til en ikke-medlemspris for 2012 af 150 kr. pr. abonnement og incl. forsendelse. Fælles er, at arkivet ved hurtig tegning får 2011’s sidste to numre omkostningsfrit. Tegning af abonnement på OmSLAget sker ved at sende en mail til Kirsten Dalsgaard, SLA Sekretariatet, kd@lokalarkiver.dk 4

med følgende oplysninger: • • • • •

Arkivnavn og LHA-nr. Navn på modtager Postadresse på modtager Postnr. på modtager Bynavn på modtager

samt øvrige oplysninger som måtte være nødvendige, for at vi kan sende en faktura (evt. EAN-nr.).

Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø 2001 – 2011 Af Niels Henrik Nielsen, medlem af bestyrelsen og daglig leder af arkivet

En gæst studerer plancher

Lidt om foreningens tilblivelse For 10 år siden, den 19. maj 2001 afholdtes der på Økomuseet i Tranebjerg stiftende generalforsamling i det, der skulle blive til Slægtshistorisk Forening Samsø, og hvis hovedkræfter var en lille kerne af slægtshistorisk interesserede entusiaster. Foreningen har her i juni 2011 afholdt sit 10-års jubilæum, og det faldt derfor naturligt at foreslå SLA Sekretariatet en artikel om foreningen – og dets lille arkiv. Stifterne var en gruppe af dels indenøs samsinger, men også i høj grad udenøs personer med samske rødder. Fælles for hovedparten af alle nuværende medlemmer af foreningen er stadig, at de er efterkommere af samsinger. Tidligere på året 2001 havde centrale personer fået overdraget en større samling af slægts- og lokalhistorisk materiale fra folkemindesamleren Laurits Kjær-Hansen i Ringsted. Igennem flere årtier

havde han benyttet enhver tænkelig lejlighed til at indsamle, kopiere og opbygge sit eget ”lokalhistoriske arkiv” om Samsø i husets kælder. Nu mente han, at tiden var inde til, at samlingen skulle hjem til Samsø, og derfor blev foreningen oprettet og samlingen – som fyldte en hel lastbil – fragtet til Samsø. Laurits Kjær-Hansen var selv født på Samsø. Det hører med til historien, at Samsø også dengang havde et langt større egnsarkiv, som umiddelbart var den naturlige arvtager til samlingen. Men nu blev det vores forening, som modtog samlingen, og de to arkiver fungerer i allerbedste sameksistens. Arkivets adresser Foreningen rådede ikke over midler til at indrette arkivet i egne lokaler, men fik tildelt et mindre lokale af Samsø Kommune. Forholdene var ikke optimale, og efter nogle år flyttede man til en adresse i det tidligere alderdomshjem i øens gamle hovedby, Onsbjerg. De fy5

siske rammer og forhold var meget bedre, men huslejen ville på sigt tvinge foreningen helt i knæ, så da den gamle skole i Onsbjerg blev delvis ledig, var sagen klar. Samsø Kommune står i dag som ejer af skolen, og her har vi nu til huse i et stort lyst lokale side om side med Egnsarkivet. Formidling af materiale Foreningen havde undervejs skiftet navn til Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø (SLFS) og havde gennem de entusiastiske pionerer fået etableret arbejdsgrupper, nyhedsbrev, hjemmeside, frivillige på arkivet, mailboks til forespørgsler og meget andet. Allerede dengang var brugen af internettet vigtig bl.a. for, at slægtsforskere uden at besøge arkivet kunne få overblik over, hvilke materialetyper foreningen lå inde med. På hjemmesiden fremkom flere databaser udarbejdet på baggrund af folketællinger, kirkebøger og skifter. Flere af databaserne er så godt som fuld-

stændige (for Samsø) og er derfor i kombination med søgefaciliteten et fantastisk værktøj for slægtsforskere med samske rødder. Det var et stort og slidsomt arbejde udført bl.a. af foreningens pionerer, som møjsommeligt indtastede side efter side fra både verdslige og gejstlige kilder. Sideløbende hermed blev disse databaser udskrevet og sat i mapper på arkivet. En del medlemmer sætter stadig pris på at kigge i disse mapper frem for at bruge pc’en. Store dele af datidens udfordringer og begrænsninger er nu helt borte, og med fremkomsten af Arkivalieronline er behovet for kirkebøger og folketællinger på arkiv og hjemmeside blevet reduceret stærkt. Nyhedsbrevet var ligeledes en nødvendighed for til stadighed at holde medlemmerne ajour om, hvilke tiltag bestyrelse og andre omkring denne havde gang i. Og nyhedsbrevet er stadig en vigtig del af kommunikationen fra bestyrelse til medlemmerne.

Som for andre arkiver i landet udgør billeder en stor del af det materiale, som foreningen søger at formidle til sine medlemmer. Billedsamlingen øges løbende, og foreløbig er 2000 billeder tillige overført til databasen. Det drejer sig om indleverede billeder, billeder fra forskellige arrangementer i foreningens levetid og også billeder, som medlemmerne selv har uploadet via internettet. Endvidere findes en større særsamling af postkort med tilknytning til Samsø og til datidens posttrafik til og fra øen. Allerede i foreningens første leveår udgav foreningen en årbog med artikler over livets gang på øen. Det kunne være slægtshistoriske artikler eller begivenheder fra øen, som ikke var almindeligt kendte hverken hos samsingerne eller blandt de udenøs boende medlemmer. Årbøgerne har i de senere år haft bestemte temaer: landsbyerne, mindesten rejst over eller af samsinger, kunstnere på Samsø og en hel bog om udvandringen til Amerika. Forfatterne til

årbogsartiklerne har været en blandet skare fra foreningens medlemskreds, men fælles for dem alle er, at arbejdet er frivilligt og ulønnet, og at ingen beskæftiger sig med hverken historie eller slægtsundersøgelser på et professionelt plan. Intentionen har således også været: gennem egne artikler at motivere andre medlemmer til at forsøge sig med emner til kommende årbøger. Sidst i november måned præsenteres den nye årbog for medlemmer og andre interesserede i et af øens gamle forsamlingshuse. Ofte har festsalen været fyldt til mere end bristepunktet, og på denne særlige dag kan medlemmer erhverve bogen til en favorabel udgivelsespris. Så traditionen byder, at der indkøbes julegaver til familie, slægtninge og venner. I samarbejde med den lokale avis, Samsø Posten, har foreningen med regelmæssigt mellemrum vist gamle billeder med en tilhørende historie, under overskriften ”Det lokalhisto-

Arne Christiansen fra DIS-Danmark causerer over sin egen samske slægt (han står til højre).

riske hjørne”. Det er de frivillige på arkivet, som udvælger billederne, og nogle gange efterlyser vi navne og yderligere oplysninger omkring personer og andet på billedet. Det er vores erfaring, at historien i avisen ofte ender et helt andet sted end, hvor vi havde forventet det, og læserne er altid meget opsatte på at supplere og korrigere. Her og nu og fremtiden – hvad med den? I jubilæumsåret 2011 ligger medlemstallet stabilt på omkring 250 betalende medlemmer og heraf nogle enkelte firmamedlemmer, som til gengæld kan få deres logo sat på hjemmesiden. Så vi tror på, at fremtiden også vil efterspørge en forening som vores. Medlemstallet er i øvrigt tredoblet siden starten for 10 år siden, hvilket er en ganske pæn præstation. Foreningen har i flere år taget små skridt imod en egentlig arkivregistrant, men meget længere end indkomstjournaler i den gamle Arkibas 3-version og så at følge

principperne for arkivarbejde er det ikke blevet til. Nu er skridtet så taget fuldt ud. Vi er kommet godt i gang med Arkibas 4, dog stadig på begynderstadiet – altså dér hvor der er mulighed for forbedringer. Fremtiden byder selvfølgelig også, at SLFS sikkert vil tilslutte sig MiniArkibas, således at medlemmer og alle andre kan søge i a-fonds og i billeddatabasen via internettet. Dér, hvor vi ser store udfordringer, er, om også nutidens unge vil engagere sig i dels arkivarbejdet og dels foreningens øvrige aktiviteter. Vi håber, at især raske og ældre aktive vil bidrage og især lade sig inspirere af alle de indleverede levnedsskildringer, som arkivet allerede har modtaget. Vi skal være mere opsøgende i vores arbejde som frivillige og fortælle om værdien af, at alle kan bidrage med noget. Status her i 2011 er, at der er masser af aktiviteter at gå efter, og at vi ligesom mange andre arkiver gerne vil have flere frivillige.

Jubilæet i år forløb da også på tilfredsstillende vis med reception fredag den 17. juni for indbudte gæster og foreningens medlemmer. Her var gavebord og dejlig kølig vin med tilhørende hjemmebagt kransekage. Den efterfølgende lørdag var der åbent hus, hvor foreningen præsenterede en kavalkade over de forgangne 10 år. Via plancher kunne gæsterne finde oplysninger om bl.a. foreningens historie i korte træk, arbejdet med årbøgerne og andre præsentationer. Jubilæet sluttede på bedste vis med en dejlig festmiddag og med et rigtigt flot fremmøde. En af foreningens betydende lokalhistorikere, Bertel Madsen, havde digtet en eminent jubilæumssang til lejligheden. Jubilæumsweekenden er nu historie, og det er atter blevet hverdag på Samsø. Foreningens hjemmeside findes på adressen www.genealogy-samsoe.dk

SLA årsmøde og generalforsamling oktober 2011 Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Program Lørdag, 8. oktober 09:30 – 10:30 Ankomst, velkomst, kaffe/te og brød 10:30 – 12:00 Lektion A1, Landsbyen og det åbne land den historiske udvikling op til 1850 10:30 – 12:00 Lektion B1, Folkelige fester 12:00 – 13:30 Frokost Fra 12:30 Nøgleudlevering og check-in på værelser

Quality Hotel Park Middelfart er et moderne 3-stjernet hotel. Bygningerne blev opført i 1916 – 1920 og er en blanding af nybarok og nationalromantisk stil. Billeder og tekster: Historiens Hus, Middelfart

Lørdag eftermiddag og aften 13:30 – 14:30 Kort & godt – historier fra arkiverne, hvor arkiverne opfordres til at tage ordet og dele arkivets historier og ople- velser med deltagerne. Se denne artikel. Landsbyen Åby formentlig mellem 1900 og 1910. Billedet er taget ved Gåsemadegrøften, der dannede skel mellem Åby og Åbyhøj. Fotograf: Poul Pedersen, Aarhus.

Årsmøde 2011 afholdes den 8. og 9. oktober på Quality Hotel Park Middelfart, der ligger ved den gamle hovedvej A1 i Middelfart by. Tidsmæssigt er årsmødet rykket en uge i forhold til sidste år, da indkaldelsen til generalforsamlingen og materialerne skal udsendes til medlemmerne seks uger inden, og da sekretariatet skal have sommerferie i år. Stedet er valgt bl.a. ud fra et logistisk synspunkt: midt i Danmark, fem min. kørsel fra motorvejen og syv min. gang fra banegården. Vi håber hermed at imødekomme forskellige transportønsker, men Sekretariatet er selvfølgelig behjælpelig med løsninger. Programskabelonen er ændret en smule i forhold til sidste år, hvor vi om lørdagen kom i tidsnød med det resultat, at det alm. sociale samvær blandt deltagerne blev beskedent. Fast for årsmødet er generalforsamlingen for Sammenslutningen af Lokalarkiver og to kursusrækker: et arkivfagligt og et historiefagligt program. Endvidere introducerede vi sidste år et programpunkt ”Kort & godt” - historier fra arkiverne, som fortjener at blive kendt af andre, og som, vi både håber og tror, ender med at blive et fast punkt på årsmødet.

13:30 Repræsentantskabsmøde, Dansk Historisk Fællesråd 14:30 – 15:30 Kaffe/te og kage samt registrering til SLA generalforsamling For at få ovenstående til at hænge sammen har vi derfor valgt at reducere antal kursuslektioner til tre fra fire, give mere tid til frokost, indkvartering og til eftermiddagskaffe på ankomstdagen samt at opprioritere ”Kort & godt – historier fra arkiverne”. Generalforsamlingen i SLA fortsætter tidsmæssigt uændret – efter eftermiddagskaffe lørdag eftermiddag, den 8. oktober i år kl. 15:30. Vi tror på denne løsning og glæder os til at læse evalueringsskemaerne efter årsmødet. Generalforsamlingen i år krydres med et indlæg ved næstformanden i LAG Middelfart, Jakob Vedel, der vil fortælle, hvordan LAG kan anvende det lokalhistoriske kendskab til at udvikle den kulturelle samhørighed i de enkelte lokalsamfund. Det er også vigtigt at understrege, at ”Kort & godt – historier fra arkiverne” skal planlægges, og vi beder derfor deltagere, der har en historie at dele med os andre, om at sende en kort mail med ønske om 5-10 min. taletid, en overskrift + et par linjer, der beskriver, hvad historien drejer sig om. Dette sidste er af hensyn til vores toastmaster. Tidsmæssigt er ”kort & godt” programsat lige inden SLA generalfor8

samlingen, således at medlemmer, der ønsker kun at deltage i generalforsamlingen, har god mulighed for at komme et par timer inden og lytte med, evt. få taletid.

15:30

Ordinær generalforsamling, Sammenslutningen af Lokalarkiver

Det lokalhistoriske arbejde i et LAG-perspektiv

Quality Hotel Park Middelfart åbnede i 2009 efter en gennemgribende ombygning.

19:00 Middag Ønske om taletid bedes sendt senest 7. september til SLA Sekretariatet: sla@lokalarkiver.dk. Endvidere har Dansk Historisk Fællesråd ønsket at holde Fællesrådets repræsentantskabsmøde i forbindelse med vores årsmøde. Det er programsat til lørdag eftermiddag kl. 13:30, og ønske om deltagelse kan krydses af på SLA’s tilmeldingsblanket. Det overordnede tema for den arkivfaglige kursusrække er: • landsbyer og det åbne land, kulturhistorie og dokumentation hvor foredragsholderne vil fortælle om udviklingen op gennem tiden. De historiefaglige lektioner behandler • fest og samlivskultur også op gennem tiden. Det nærmere indhold af de enkelte lektioner – se den udsendte kursusbeskrivelse.

Søndag, 9. oktober 07:30 – 09:00 Morgenmad Inden 10:00 Check-out fra værelser og evt. afregning 09:00 – 10:30 Lektion A2, Landsbyen og det åbne land udviklingen fra 1850 09:00 – 10:30 Lektion B2, ”Stritte med lillefingeren”, omgangsformer og spisning m.m. fra 1700-tallet og op til i dag 10:30 – 10:45 Kaffe/te 10:45 – 12:15 Lektion A3, Landsbyen i dag, udvikling og dokumentation 10:45 – 12:15 Lektion B3, Traditionsændringer igennem 200 år 12:15 – 12:30 Afslutning/afrunding, årsmøde 2011 12:30 – 13:30 Frokost 13:30 – 15:30 Nyt fra Arkibas og efterfølgende kaffe/te og kage 14:00 – 16:00 Guidet rundgang i Middelfart og efterfølgende kaffe/te og kage

Bygningerne blev bygget til Middelfarts By- og Amtssygehus, der blev indviet i 1920 og var i brug til 1964.

Beredskabsstyrelsen overtog bygningerne i 1964 og benyttede dem som CF-kasserne. I 1993 blev de taget i brug som flygtninge- & asylcenter og fungerede som sådan til 2005.

Deltagelse i de enkelte lektioner kan ske på tværs af kursusrækkerne, men af hensyn til den praktiske planlægning er forhåndstilmeldinger nødvendige. Vi kan dog altid bytte rundt på et par stole inden start på lektionerne. Søndag eftermiddag byder SLA på to tillægsprogrampunkter, nemlig: • nyt fra Arkibas, som foregår på hotellet og • en guidet rundvisning i Middelfart by. Middelfart opstod som by i 1200-tallet og fik i 1496 tildelt købstadsrettigheder af Kong Hans. Rundvisningen, der foregår til fods, slutter med kaffe & kage i nogle gamle, smukke stuer på Holms Restaurant. Bygningen er fra 1584 og et af byens ældste huse. Trods øgede omkostninger fastholdes priserne for deltagelse fra tidligere år. Pris for deltagelse:

• i hele pakken og i enkeltværelse er 995 kr. • i hele pakken i dobbeltværelse er 695 kr. • i hele pakken uden overnatning 595 kr. • kun lørdag, men incl. middagen lørdag aften – 425 kr. og • kun søndag – 195 kr. Deltagelse i generalforsamlingen, kort & godt – historier fra arkiverne og programmet søndag eftermiddag er for SLA’s regning. I priserne er der inkluderet en øl/ vand til frokosten lørdag/søndag samt ½ fl. vin eller en øl/vand til middagen lørdag aften. Isvand vil være til fri rådighed. Afregning bedes ske direkte til Quality Hotel Park Middelfart og kan ske • enten kontant eller ved brug af kreditkort ved check-out, senest søndag inden kl. 10:00, hvilket er gebyrfrit,

• eller ved efterfølgende fakturering direkte fra Hotel Park Middelfart. Ønske om afregningsmetode anføres på tilmeldingen, herunder evt. EAN-nr. ved fakturering til offentlig instans. Tilmelding skal ske til SLA Sekretariatet senest den 7. september ved udfyldelse og fremsendelse af tilmeldingsblanketten, som er vedlagt dette medlemsblad, og som kan hentes på hjemmesiden: www.danskearkiver.dk. Bemærk venligst, at én tilmeldingsblanket bedes udfyldt pr. person. Deltager der flere personer fra det enkelte arkiv, bedes blanketten kopieret. Vel mødt til årsmøde 2011 og på gensyn i Middelfart.

Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv og fundraising Af Søren Skov, Ejby, og Hanne Hauge, SLA Sekretariatet Fotos: Peter Pedersen og Søren Skov, Ejby

Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv Billedet er fra før 1983.

Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv blev stiftet i 1969, og arkivet flyttede i 1972 ind i to små lokaler i stuen og i et på første sal. I 1984 fik arkivet i Ejby hele første sal. I 2009 overtog arkivet alle lokaler i huset, og i 2009/10 blev stueetagen delvis forbedret. Ejby Lokalhistoriske Arkiv ønsker opgaven fuldført og søger i øjeblikket fondsmidler til

• forbedring af første sal • ny gulvbelægning i modtagelsen og i læsesalen i stueetagen og • til toiletter, herunder et handicaptoilet. En investering på i alt 375.000 kr. LAG Middelfart har bevilliget halvdelen af midlerne og yder samtidig stor støtte til arkivet i bestræbelserne på at indhente de resterende penge.

Hvor kan vi hente penge? Af Jette Erichsen, formand for LAG Middelfart

Mange lokalhistoriske arkiver har gennem årene opholdt sig i lokaler, som er blevet brugt til andre formål. Man har ladet de lokalhistoriske arkiver ”arve” lokaler, som tidligere har været brugt til lærerboliger, børnehaver, klasselokaler eller lignende. Der er imidlertid sjældent penge til at sætte disse lokaler i stand, og derfor har mange frivillige brugt timer på at tømre, male, sy gardiner osv. Det er selvfølgelig prisværdigt, men materialerne er ikke gratis, så derfor er det værd at holde øje med de muligheder, der er for støtte til den slags aktiviteter. En af mulighederne hedder LAG, som står for Lokal Aktions Gruppe. LAG fungerer som en lokal forening, som alle kan melde sig ind i, og som har generalforsamling en gang om året. LAG disponerer over midler, som udbetales af FødevareErhverv under Fødevareministeriet. Der findes LAG over det meste af landet. Der er dog den betingelse knyttet til midlerne, at de skal bruges til udvikling af landdistrikterne, dvs. at aktiviteter, som kun er knyttet til en by eller ligger i en by, ikke kan få glæde af disse midler. Der er stor forskel på, om man hører til i et yderområde eller i et mere velstående område, en mellemkommune, så det første, man skal gøre, er at tage kontakt til den LAG, som omfatter det område, det

lokalhistoriske arkiv ligger i. Her vil man kunne få den vejledning, som er nyttig, når man skal i gang med at søge. LAG/Fødevareministeriet modtager midler fra EU, så der er en del regler, som skal overholdes, og papirarbejdet kan også i første omgang se uoverskueligt ud, men det skal man ikke lade sig skræmme af. De enkelte LAG’er er klar til at hjælpe og vejlede. De fleste LAG ’er har en hjemmeside, som hedder LAG + kommunens navn, så der finder man de oplysninger, man har brug for for at komme i kontakt med dem. Hvis man så når dertil, at man har fået sit projekt godkendt i den lokale LAG´s bestyrelse, er man kun nået en del af vejen, for LAG kan ikke give hele beløbet. Det vil derfor være nødvendigt at søge andre fonde, og gælder det en større ombygning, evt. en ombygning i samarbejde med andre, f.eks. en idrætshal, som skal ombygges til et kulturhus, hvor der også laves plads til lokalhistorisk arkiv, er det værd at søge Lokale- og Anlægsfonden. Drejer det sig om ombygning i en bevaringsværdig bygning, kan man søge Realdania, og drejer det sig om en mindre ombygning, søger man det lokale bryggeri, pengeinstitut osv. 11

Der findes rigtig mange fonde, og det kan være svært at finde rundt i dem, så derfor er det klogt at søge hjælp hos personer, som i forvejen arbejder med disse. Det kan være den LAG, som man hører under, eller det kan være en af de mange kommunale fundraisere. Rigtig mange kommuner har ansat en fundraiser, som er ansat til at hjælpe foreninger med at finde de fonde, som passer til det formål, man søger til. De har samtidig styr på, hvornår fondene har deadline og kan somme tider give ansøgningen det tvist, som gør, at man får et positivt resultat. Det er vigtigt at vide, at der er mange om buddet, så man skal ikke give op, fordi man får et afslag. Så skal man søge videre, og på et eller andet tidspunkt skal det nok lykkes. Mange af de store fonde er også flinke til at rådgive, så man der kan få at vide, hvad de specielt ser på, når de skal vurdere en ansøgning. Så skal man måske ændre lidt på projektet, evt. gå sammen med nogle andre, se et lidt større perspektiv for at få ansøgningen igennem. LAG Middelfart: www.lag-middelfart.dk/ Lokale- og Anlægsfonden: www.loa-fonden.dk Realdania: www.realdania.dk

Billeder fra besættelsestiden Af Jørgen Thomsen, formand

Nogle strøtanker og råd i anledning af en henvendelse til arkiverne

5. maj 1945 i Odenses centrum - frihedskæmpere med de karakteristiske armbind - og ganske unge som de fleste organiserede modstandsfolk var det. Her er der tale om en gruppe teknikumstuderende. Billedet vidner om en afslappet stemning oven på fem års besættelse - men snyder på én måde, for timer eller minutter senere udbrød der alvorlige kampe i midtbyen. De kostede over 20 danskere livet og gjorde befrielsesdagen til det blodigste døgn i Odenses nyere historie (Odense Stadsarkiv).

I maj i år fik Varde Lokalhistoriske Arkiv en henvendelse fra en privatmand i Struer, der søgte fotos af modstandsfolk/frihedskæmpere, typisk fra maj/juni 1945. Han ville gerne komme forbi arkivet og affotografere de relevante billeder, således at de kunne lægges ud på Frihedsmuseets database, hvor man for tiden arbejder med at udbygge denne del af museets formidling – den kan findes på internet adressen http://modstand.natmus.dk – og det er tanken, at billederne på denne hjemmeside frit kan downloades. I den forbindelse søgte Vardearkivet råd hos SLA, og da SLA i denne tid er meget forhippet på at bistå vore arkiver med oplysninger om, hvordan vi skal tackle ophavsretsspørgsmål i forbindelse med publikation på nettet (først i miniarkibas og forhåbentlig i 2012 på arkibas.dk), kan man sige, at forespørgslen kom på et godt tidspunkt. Det er umiddelbart klart, at SLA ikke kan anbefale medlems-

Her er odenseansk politi i befrielsesdagene ved at internere en formodet tyskerhåndlanger. Der kunne tit forekomme opløb i forbindelse med pågribelserne, og ved arresten blev der i de første dage ofte spyttet efter de internerede, når de blev ført ind i bygningen (Odense Stadsarkiv).

arkiverne eller for den sags skyld Arkibasbrugerne at levere billeder til et sted, hvor der skal være fri adgang til download af billeder, hvis det enkelte arkiv samtidig ønsker at opretholde en betalingsordning for de billeder, det enkelte arkiv har sørget for at skaffe sig rettighederne til (eller hvor man er usikre på rettighedsspørgsmålet). Og det er lige så klart, at det enkelte arkiv grundigt bør overveje, om man vil lade kunder affotografere arkivets billeder med den mulige konsekvens, at de så publiceres på steder, man måske ikke har drømt om – uanset om det nu sker med kildeangivelse eller ej. Endelig er det måske også værd at se tiden an – for når arkibas.dk går i luften, må det være en lille smule tvivlsomt, hvilken ekstragevinst der er ved, at et billede af en frihedskæmper ligger i Frihedsmuseets database, når den samme i så fald kan findes på arkibas.dk – og sidstnævnte sted endda i sammenhæng med den eller de historier eller arkivalier, arkivet har registreret om den pågældende. Med andre ord: Det kan i denne 12

sag godt betale sig at vende skråen i munden, inden man ofrer alt for mange ressourcer på dette. Også hvis man – som det var tilfældet i Varde – egentlig gerne ville være positive, men ønskede at sikre sig, at billederne kun blev bragt i en så lav opløsning, at de reelt ikke kunne bruges til publikationsformål. Men forespørgslen fra Varde fik mig også til at tænke lidt tilbage på de billeder, jeg selv i tidens løb har været med til at indsamle, fra jeg i 1978 blev draget ind i lokalhistorisk indsamlingsarbejde. Noget af det første, jeg dengang fik med at gøre, var at samle billeder til en bog om Odense under 2. verdenskrig, skrevet af modstandsbevægelsens historiker par excellence, lektor, dr.phil. Jørgen Hæstrup. Ved den lejlighed fik jeg den lidt halvskøre, men let kommercielle tanke, at jeg ville forsøge at finde billeder af så mange som muligt af de folk, Hæstrup omtalte i sit manuskript, og det blev – for en purung historiker – alle tiders oplevelse

at gennemtrawle det lokale samfund for billeder af den karakter. Og ja, selvfølgelig blev udvalget skævt – man ringede jo trods alt ikke til kendte stikkeres efterladte, mens det straks var meget lettere, når det gjaldt gamle modstandsfolks – men hovedsagen var, at der blev samlet en masse ind, som det var lettere at indsamle dengang, end det ville være i dag, mere end 30 år senere – og nu i en tid, hvor næsten alle tidligere modstandsfolk (og andre, der spillede en rolle dengang) er gået i graven. Og i mange tilfælde fik man over kaffen kendskab til rigtige levende førstehåndskilder til mange episoder – og flere kontakter, som senere skulle vise sig at være nyttige. Da vi i Odense fik gang i det lokalhistoriske arkivarbejde fra omkring 1980, strømmede det også ind med billeder af modstandsfolk og sabotageaktioner/schalburtageaktioner (i hvert fald resultaterne af sidstnævnte), og da vi – efter at have fået etableret et stadsarkiv – i begyndelsen af 1990’erne efterlyste

endnu flere besættelsestidsbilleder højt og flot i den lokale avis, var vi nærmest ved at blive skyllet over ende. Hvis det ikke var gået op for os tidligere, kom det nu til at stå soleklart: I sommeren 1945 havde der været afholdt en udstilling i Kunstudstillingsbygningen i Odense med fotografier fra besættelsesårene, og der havde man kunnet købe eksemplarer af en lang række dramatiske billeder – så mange af de billeder, vi fik, var faktisk dubletter. I 50-året for befrielsen blev vi inddraget i forskellige former for udstillinger – heriblandt også én, der vedrørte befrielsesdagene i 1945. Ved den lejlighed gennempløjede vi i samarbejde med det lokale museum de mange billeder i arkivets og museets samlinger – og blev ved den lejlighed mindet om, at det ikke var alle billeder, som kunne bruges uden videre, og som der kunne være offentlig adgang til. En lang række af de billeder, vi havde i samlingerne, var nemlig taget i de 13

Børge Lund Poulsen (19212010), en ung odenseansk maskinarbejder, der blev arresteret af dansk politi for at have spredt illegale tryksager i efteråret 1942 - her fotograferet under mange måneders ufrivilligt ophold i Nyborg Statsfængsel (Odense Stadsarkiv).

mest ophedede befrielsesdage og viste nogle af de interneringer og anholdelser af landssvigere og mulige landssvigere, som fandt sted i de dage. Mange af de internerede – viste det sig senere – var dog mere eller mindre uskyldige. Med andre ord risikerede vi at stille billeder til rådighed for brugere uden at vide, om den, der sås i en ydmygende position på et billede, rent faktisk havde gjort noget. Det kunne vi som arkiv ikke stå os ved. Den samme omtanke må man anbefale arkiverne at mobilisere endnu i dag. Arkivlovens tidsgrænse, når det gælder arkivalier med oplysninger om private og privatøkonomiske forhold, er på 75 år, og billeder af den her omtalte karakter bør i det mindste være klausulerede lige så længe, det vil sige rundt regnet 10 år fra nu. Derfor er det billede, som ses ved denne artikel fra en anholdelse i maj 1945, også forsynet med en bjælke på hovedet af den mand, der her var kommet i fedtefadet.

Arkivportræt nr. 7

Lokalarkiv for hele verden

Arkivet indefra i dag. Som det fremgår, er det ikke kun plakater og gamle anarkist-aviser, der arkiveres. Christianias lokalarkiv fungerer som ethvert andet lokalarkiv (Foto: Ole Lykke).

Christiania Lokalhistoriske Fristadsarkiv og Samlinger er ved at tage form. Rigtig meget materiale er stadig kun “registreret” i stifterens, arkivar og arkivleder Ole Lykke Andersens “indre arkiv”. Men planerne for arkivets udvikling er lige så store som den omfattende internationale interesse, der er for fristaden. Tekst: Kasper Hovgaard. Fotos: Ole Lykke Andersen, arkivleder Christiania og Kasper Hovgaard

Seks plakater fra udstillingen “Christiania på Plakaten i 40 år”, som fandt sted i maj 2011. Anarkister, hippier, rockere, transvestitter og slumstormere er alle kommet på museum.

Billedet er taget i begyndelsen af omdannelsen af det gamle trykkeri til arkiv. Bagvæggen med alle tryksværtebøtterne er den samme, som nu er reolvæg.

Uanset om solen bager, eller det øsregner, kan man altid se liv og aktivitet i den 40 år gamle fristad Christiania - ikke blot i det navnkundige område ved Gaden Uden Navn (tidligere Pusher Street), men overalt imellem de hundredvis af selvbyggerhuse og gamle kasernebygninger, dekoreret med graffiti af høj kvalitet. Mange turister besøger formentlig Christiania for at få be- eller afkræftet nogle fordomme og forestillinger om fristaden. Og når en busfuld pensionister - lad os sige fra “provinsen” - pludselig ses vandre nysgerrigt rundt imellem Christianias huse, mens luften nu og da krydres med en sødlig aroma af hashrøg, vækkes éns egne fordomme også til live. For man kan ikke helt befri sig fra den tanke, at nogle af disse turister engang har siddet hjemme i stuen foran TV’et og harceleret over de ”satans christianitter” og har krævet hele “møget” jævnet med jorden! En samler blandt hippier, marxister og anarkister Christiania Fristads Arkiv og Samlinger har til huse i stueetagen i den store bygning Fredens Ark i Båds-

mandsstræde, men det er kun et par år siden, at arkivet kunne slå sig ned her. Siden 1980 havde lokalerne været anvendt som trykkeri, men et pludseligt dødsfald satte en brat stopper for denne virksomhed. En masse mekanisk og elektronisk udstyr stod tilbage, heriblandt en stor mængde kopimaskiner og computere. Der er gået meget tid med at afprøve tingene, som desværre næsten alle viste sig at være forældede. I trykkeriets mørkekammer, som var baderum med fliser på gulv og vægge i militærets tid, har en gruppe unge indrettet værksted til silketryk, hvor den klassiske plakat-, stof- og silketrykstradition på Christiania videreføres. Men egentlig blev de allerførste spæde skridt i retning af en historisk samling taget allerede kort efter, at Ole Lykke, efter otte år som dansk- og historielærer på voksenHF, flyttede til Christiania i 1979. Samlernaturen fornægtede sig ikke, så inden længe rådede han over en omfattende plakatsamling, og hans mangeårige arbejde med Christia14

nias aviser og samling af presseklip udefra samt deltagelse i Christianias organisering og forhandlinger har afsat adskillige reolmeter i arkivet. Løseligt regnet rummede de 35 flyttekasser, som blev slæbt ind mellem trykmaskinerne, omkring 1.500 plakater, 3 reolmeter VHS-film og lydbånd, 4 m Christiania-litteratur og 16 m presseklip, nu kronologisk ordnet i 15.000 nubrede plastlommer. Retssager, lokalplaner, mødeindkaldelser, referater, regnskaber osv. tegner sig for yderligere en snes reolmeter, mens over 2.000 interne og eksterne Christiania-aviser fra 1971 til 2011 fylder omkring 8 reolmeter i A-4 mapper. Avisernes forskellige politiske observans tegnede et meget godt billede af Christiania i samtiden. Hippierne, marxisterne og anarkisterne havde hver deres lokale nyhedsorganer, og Ole samlede på dem alle sammen. I dag råder arkivet derfor også over en næsten komplet samling af Christiania-aviser. Men hvis nogle af jer derude ligger inde med eksemplarer af “Ordkløveren”, hører Ole dog gerne fra jer!

Ja tak til alt! Selv om arkivet har befundet sig i en opstartsfase i to år, kører indsamlingsarbejdet stadig intenst. Der siges stort set “ja tak” til alle afleveringer, om end der vil blive behov for at kassere en hel del på et senere tidspunkt. Et slag på tasken lyder på, at alene arbejdet med at indkomstregistrere de mange arkivalier vil tage i hvert fald et par år fra nu, men nogle samlinger vil være tilgængelige allerede til efteråret. Siden beslutningen om at stifte et lokalarkiv blev truffet, har Ole Lykke forsøgt at styrke arkivets synlighed. Ideelt set burde alle de mange aktivitetshuse og foreninger jo have afleveringspligt til arkivet (som den, der gælder til Det Kongelige Bibliotek), men selv om det er lykkedes at øge kendskabet til arkivet, er der stadig lang vej igen, før dét bliver en realitet. Man er stadig nødt til at gå rundt og opsøge beboere og foreninger for at sikre, at tingene bliver afleveret.

Penge skal der altså til På kort sigt er det planen at stifte “Christianias Historiske Forening” til Christianias 40 års fødselsdag i september, hvorefter lokalarkivet skal etableres som en selvejende institution. Indtil videre har Christianias Fælleskasse givet tilskud til materialerne til at sætte de slidte lokaler i stand, udskifte installationer og etablere toilet og varme. Denne proces har foreløbig varet et par år, og der går nok endnu et års tid, inden arkivet er funktionelt og i en stand, så al varmen ikke ryger ud gennem utætte vinduer og ned i kælderen. Både af hensyn til formidlings- og registreringsarbejdet håber Ole på, at bevillingerne i fremtiden vil muliggøre frikøb af ham selv samt meget gerne to ekstra deltidsstillinger. P.t. arbejder sekretær LissAnn og webudvikler Torben Jessen i aktivering på arkivet. Men aktivering indebærer selvsagt visse praktiske og formelle forhindringer, og medarbejderne på arkivet skulle gerne have mulighed for at opbygge en vis ekspertise på deres respek15

tive felter, da arkivet får massevis af henvendelser fra både ind- og udland. På længere sigt skal både lønnede og frivillige medarbejdere gerne være med til at sikre fristadens lokalhistoriske arkiv. Aktuelt håber arkivet på at få gang i et samarbejde med Designmuseet om digitalisering af den store plakatsamling. Museet har udstyret til at håndtere de store formater og vil formentlig være interesseret. For plakaternes kulturhistoriske værdi er en kendsgerning. Ikke blot for Christianitterne selv, men også for internationale medier, forskere og studerende fra groft sagt hele verden, som hyppigt efterspørger kildemateriale fra den verdensberømte fristads historie. Alene i det første halvår af 2011 har over 30 forskere været omkring arkivet for at finde materiale, de fleste udenlandske, og til efteråret udkommer en engelsksproget antologi med 11 bidrag fra forskere fra fire lande. For øjeblikket arbejder Ole og Torben på en ansøgning om digitalt ud-

En skurvognsbolig fotograferet i vinterhalvåret 2010. Typisk Christiania - selv om der ikke er to huse, der er ens i fristaden (Foto: Ole Lykke).

En rundviser venter på sin gruppe foran en hyldest-graffiti til den afdøde danske reggae-sanger, Natasja, som var tæt knyttet til Christiania. Året rundt tropper grupper af nyfigne turister op for at få en to timers guidet byvandring i fristaden (Foto: Ole Lykke).

styr til effektiv registrering og digitalisering af film, lydbånd og trykt materiale samt udstyr til formidling på tryk, på nettet og via foredrag i og uden for arkivet. De håber, at 2012 bliver året, hvor arbejdet kan koncentreres om det egentlige arkivarbejde. Christian Nitten was here Hvordan registrerer man arkivalier med ukendt ophav? Dette spørgsmål har Ole Lykke måttet stille sig, hver gang endnu én af de legendariske kunstneriske plakater fra utallige ad hoc-arrangementer fra fristadens 40 år lange historie er dukket op. Nok er det praktisk ladsiggørligt i f.eks. Arkibas, men den store udfordring ligger snarere i at lave en klar fysisk opdeling af arkivalierne. For lige så kulturhistorisk værdifulde som mange af disse plakater er, lige så kompliceret er det at finde frem til en meningsfuld måde at opstille og registrere materialer, som skaberne bevidst og konsekvent har undladt at gøre personhenførbare. Skaberne, der i mange tilfælde var allerede kendte

eller fremtidigt kendte kunstnere, var meget bevidste om, at enkeltpersoner ikke måtte lave profit på disse værker. De tilhørte fællesskabet og blev følgelig udgivet under humoristiske pseudonymer så som Christian Nitten osv. I mange tilfælde kender man naturligvis en del af navnene på kunstnerne, men det ville i høj grad være kontroversielt og fuldstændig i strid med Christianias ånd at “normalisere” værkerne. Samtidig kunne det potentielt åbne for en yderst kedelig strid om ophavsret. En lokal overdosis Skåret ind til benet er der alt i alt ikke den store forskel på at være arkivar på Christiania set i forhold til at være arkivar andre steder. Men hvor arkivmedarbejdere på andre lokalarkiver gerne skilter med, hvor de kommer fra, kan det for Ole Lykke, der også bruger en del tid til møder omkring statens salg af Christiania, af og til godt blive en tand for meget med al den Christiania-snak. Når han møder folk, vælger han nogle gange i stedet 16

at sige, at han “bor på Christianshavn”. Så slipper han for at besvare alle de mest trivielle spørgsmål. Hvordan ser lokalarkivet ud på Christiania om ti år? Svaret lyder: “Da har vi et overskueligt, velbemandet og velfinansieret arkiv med et tempereret magasin til sarte medier samt et supertjekket grafisk værksted til digitalisering og affotografering!” Det er hermed noteret ... På gensyn om 10 år!

Fakta Christiania Lokalhistoriske Fristadsarkiv og Samlinger Fredens Ark. Bådsmandsstræde 43 st. th. Christiania, 1407 København K Hjemmeside(r): www.christianiaarkiv.dk + facebook.com/christianiaarkiv Email: lokalhistoriskarkiv@christiania.org Åbningstider: Alle hverdage kl. 10 -15 Aftale på tlf.: 21 66 52 72

Omkring publicering af kort - den digitale udvikling gør det nemmere teknisk og mere besværligt juridisk Af Peter Korsgaard, arkivar, matrikel & jura, Kort & Matrikelstyrelsen

Uddrag af Manzas kort 1843. 1:120.000. Hobro.

Manzas kort findes i to udgaver, en fra 1840’erne og en fra 1850’erne. De har to fordele og to ulemper. De er udgivet af en privatperson og kan derfor bruges uden at tænke på ophavsret. Desuden er de trykt på et tidspunkt, hvor der ikke var så mange andre kort - i Jylland var der så godt som ingen opmålinger mellem ca. 1800 og 1870. Desværre er målestokken lille, og Kort & Matrikelstyrelsen ved faktisk ikke så meget omkring deres tilblivelse. Derfor er det bedst som illustration og ikke så godt til analyse. Manzas kort kan ligge mange steder, i Kort & Matrikelstyrelsen, på Det Kongelige Bibliotek og måske på det lokale museum.

I det følgende vil jeg gerne give en kort orientering omkring publicering af kort. Der er et almindeligt behov for at vide, hvordan man gør i forbindelse med ophavsret, men jeg vil gerne udvide det lidt til at lufte et par andre kæpheste omkring publicering. Omkring ophavsret er der nogle grundlæggende principper, der er gode at kende. Tidligere var det mere enkelt, for der var mange ting, man ikke kunne gøre. I vores digitale tidsalder, hvor det er så nemt at kopiere filer, tænker vi ikke så meget over disse principper. Først og fremmest skal man have erhvervet sig materialet lovligt. Det vil sige, at hvis man får kopieret en fil over på sit stick, kan man ikke uden videre bruge den lovligt til publicering. Det vil afhænge af, om leverandøren har lov til at forære eller sælge den videre.

Selv om materialet ikke længere er omfattet af ophavsret, kan leverandøren knytte betingelser til det i forbindelse med salget/lånet. Der er mange lokalarkiver, som benytter sig af denne fremgangsmåde, nok inspireret af Frederiksborgmuseet. Hvis man bestiller en skanning, skal man love kun at bruge den i en bestemt udgave af en bog – hvis den bruges til andet, koster det ekstra. Når det er muligt at knytte betingelser til anvendelsen, skyldes det, at retten er knyttet til ejendommen af den fysiske genstand. Det er institutionen, som bestemmer, om billedet skal skannes. Hvis kunden kan finde det samme billede i en anden institution, kan han/hun måske få det billigere dér. Som kasserer i Landbohistorisk Selskab har jeg haft den blandede fornøjelse at betale et lokalarkiv 1.500 kr. for en skanning på en ikke al for god 17

bordskanner af et lettere medtaget postkort. Men forfatteren af bogen havde ikke tid eller kræfter til at finde en anden illustration. Det er derfor nemt for Frederiksborgmuseet at kræve penge for en optagelse af maleriet, hvor de sammensvorne rider fra Finderup Lade. Men et postkort af Øster Bøvelse Andelsmejeri kan jo godt findes andetsteds – eller man kan måske bruge et postkort af Vester Bøvelse Andelsmejeri i stedet for? Eller, hvis det er tilladt at fotografere på læsestuen/museet, kan man jo tage et fotografi af postkortet med Øster Bøvelse Andelsmejeri eller maleriet af Marsk Stig & Co; det kan man så godt bruge uden tilladelse. Af det ovenstående kan man se, hvorfor det er vigtigt at komme lovligt til sin kopi. Kort er i almindelighed beskyttet i 70 år regnet fra udgivelsen. Dog

Hjulby. Uddrag af kort over Hjulby, opmålt 1792, udskiftet 1894. I brug som matrikelkort 1810-47. 1:4.000. Matrikelkort og udskiftningskort er rigtigt gode til at vise topografien på nært hold - som her bygninger. Det kan også være markstrukturer og -navne. Hvis man skal vise hele landsbyen med jorder i en bog, bliver det nemt gnidret.

er der en undtagelse i ophavsretslovens § 92, som opretholder de ”i henhold til ældre lovgivning givne særlige privilegier og forbud”. Disse kort er faktisk rigtigt mange kort, idet det er alle topografiske kort (landkort) produceret af Videnskabernes Selskab, Generalkvartermesterstaben, Generalstaben, Geodætisk Institut og Kort & Matrikelstyrelsen. Det gælder også søkort hørende til Søkort-Arkivet (som ligger i Kort & Matrikelstyrelsen). For dem gælder en evig ophavsret – det vil sige, at der altid skal gives tilladelse. Læg mærke til, at det ikke gælder matrikelkort og lignende – matrikelkort ældre end 70 år kan frit gengives. Der har tidligere været en aftale mellem Geodætisk Institut (/Kort & Matrikelstyrelsen) og Dansk Historisk Fællesråd, at dets medlemmer frit kunne gengive landkortene. Denne aftale er ikke længere i kraft,

og de almindelige regler gælder. Hvis man er i tvivl, om et kort er omfattet af den evige ophavsret, så kan man tjekke kortproducenten i bogen ”Kort som kilde” under beskrivelsen af de enkelte korttyper. Jeg vil tillade mig at beskrive proceduren, hvis kortet er omfattet af Kort & Matrikelstyrelsens ophavsret. Det vil jo være det almindeligste. Her kan man undersøge prisen ved at gå ind på hjemmesiden. Så kan man få et skema til udfyldelse og prisberegning, således man kan se, hvor meget der skal betales, før man eventuelt bestiller. Der er i nogle tilfælde rabatter, bl.a. i forbindelse med undervisning og turisme. De kommunalt drevne arkiver er omfattede af en aftale, hvorefter de frit kan bruge alle kortene. Men de 18

skal altså være en del af den kommunale administration, f.eks. biblioteket. Retten er til publicering, ikke til kopiering af filer til borgeren. For internettet gælder indtil videre de samme regler som for tryk. Men der er – i hvert fald i Kort & Matrikelstyrelsen – planer om at frigive uddrag af kort svarende til, hvad man i forvejen kan se i de forskellige tjenester. Det er altså ikke sket endnu. Men under alle omstændigheder er det en måde at komme lovligt til en kopi. Og denne kopi er af noget, som har været alment publiceret, og derfor må den gerne benyttes til videre publicering, uanset hvad er står på den pågældende side. Nu er det jo ikke altid, at kvaliteten af materialet er særlig god – undertiden af samme grund. Læg i øvrigt mærke til, at der kan være delt ophavsret. Hvis en kom-

Hjulby sogn Uddrag af sognekort over Hjulby sogn, ca. 1814. 1:20.000. Kortet er baseret på matrikelkortet, men er reduceret både med hensyn til målestok og indhold. Det giver således ikke så mange oplysninger; men netop derfor er det fortrinligt, hvis man skal give en oversigt over strukturen i landsbyen.

mune bruger et topografisk kort til at tegne oplysninger på – f.eks. et byplansområde – så har både kommunen og Kort & Matrikelstyrelsen ophavsret til netop dette kort. Der skal så søges tilladelse begge steder. Så meget om ophavsretten. Men når man bruger et kort, så er det meget vigtigt at tænke på, hvorfor man bruger det. Hvad er det for en information, man vil videregive. Derfor skal det, som man skal se på kortet, også være til at se. Så for at kunne komme tilstrækkeligt tæt på, kan det være nødvendigt at beskære kortet meget. Hvis man synes, der går noget tabt, må man vise både udsnit og hele kortet. Særligt gælder det for de topografiske kort, at de er beregnet til at vises i den størrelse, som de er trykt i. Hvis man formindsker kortet, kan skrift og symboler måske

ikke læses. Derfor skal man i stedet bruge et andet kort i en mindre målestok. Her har producenten sorteret i oplysningerne og ændret typografien, så teksten passer i denne størrelse. Dette gælder også fotografier og andre illustrationer. Jeg har engang i lokalhistorisk sammenhæng set en illustration, hvor der var repræsentanter for en sjælden, ældre hønserace fotograferet på en mødding. Det spændende ved illustrationen forsvandt imidlertid, da man kun kunne se nogle grå klatter oven på en sort. Noget, som jeg af og til oplever gennem forespørgsler, og hvor jeg ikke altid kan hjælpe, er, at forfattere ikke har forsynet en gengivelse af et kort med så mange oplysninger, at det kan genfindes. Og jeg mærker i høj grad frustrationen over at kunne se et spændende kort i en bog uden 19

selv at kunne komme til at se det i virkeligheden, fordi den dumme arkivar ikke kan finde det ud fra beskrivelsen. Det er nu heldigvis ofte, fordi det ikke ligger hos KMS, men publikum vil jo naturligt opsøge os. Dertil kommer, at for at få den mest præcise tolkning af kortet er det vigtigt at kende data som tilblivelsesår og målforhold. Derfor, i billedteksten bør angives kortets navn og eventuelt nummer, korttype (eks. målebordsblad), år for måling og rettelser, eventuelt også trykår, og målestok. Det er også rart at vide, hvilken institution kortet ligger i. Hvis der tilmed er en arkivbetegnelse, vil det glæde den gamle arkivar.

Arkivernes Dag 2011



Af Niels Løgager Nielsen

Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Rubrikkernes indtastede oplysninger er et eksempel.

5) Udfyld formularen og klik videre.

1) Tast www.kultunaut.dk 2) På forsiden i venstre kolonne klik ”indtast event”.

3) Udfyld formularen og klik videre.

6) Indtast sted, og den oprettede adresse fremkommer under ”du har valgt”. Ved arrangør klik nej og gå videre.

Som bekendt er det Arkivernes Dag den 12. november i år. I år er emnet frit, men det er det ikke til næste år. I begyndelsen af september er der møde om Arkivernes Dag i Oslo, og hvis I er hurtige, kan I lige nå at få et forslag med til Oslo. Det kan sendes til min mailadresse, som er: nielslog@yahoo.dk. Jeg vil så tage det med til Oslo, men der er ingen garanti for, at netop jeres forslag vinder indpas. Det er jo en nordisk begivenhed, så der er mange, der gerne vil fremme netop deres forslag. Sidste emne var som bekendt ”Vejr og klima”, et emne som snarere passede til en konkurrence i en fotoklub end som emne på et arkiv, efter min mening. Altså: kom med hvad I har på hjerte, så skal jeg forsøge at fremme det. Årets plakat er meget anonym, men typisk for mange af de billeder vi har liggende i arkiverne. Vi kender ikke deres proveniens. I dette tilfælde er der tale om et usædvanligt flot

billede af det bedre borgerskab, klar til udflugt i deres prægtige automobiler. Billedet er meget skarpt og velholdt, og man kan tydeligt læse, at billedet er taget i Louisegade, samt nogle navne på virksomheder på glasruden. Det har været sendt til Aalborg, der har en Louisegade, men der er det ikke fra. Det er fra en større by, det kan man se på etagebyggeriet, men hvor kan det så være fra? Liebhavere kan henvende sig til ovennævnte adresse. Sidste år deltog rigtig mange i Arkivernes Dag, hvor omtale af de enkelte aktiviteter og udstillinger blev i en pdf.fil lagt på SLA’s hjemmeside. Det samme ønsker vi at gøre i år. Send derfor en mail med aktivitet, tid og sted til Kirsten Dalsgaard, e-mail kd@lokalarkiver.dk. Endvidere har Sekretariatet fået en kontakt til den hjemmeside, der hedder ”KultuNaut”. Her kan man 20

ganske gratis få omtalt sit arrangement. Hvordan man får sit arrangement i ”KultuNaut” er ikke særlig svært – se næste side. Men man skal naturligvis ikke glemme den lokale presse, som skal have jeres indlæg i god tid, hvis det skal have en chance for at blive nævnt. Det gælder navnlig tilbudsaviser og lignende, der har en lang produktionstid (ca. 14 dage), men med glæde tager imod redaktionelt stof og billeder. Så er de nemlig selv fri for at finde på noget. Med denne udsendelse af materialer fremsendes SLA’s forslag til lokal kommunikation.

4) Tilføj sted for arrangementet. Klik opret ”her”.

7) De indtastede oplysninger på den elektroniske kulturguide vises nu øverst i vinduet, hvorefter meddelelsen kan godkendes, ændres eller slettes. 8) Efter godkendelse vil KultuNaut i løbet af et par dage oploade meddelelsen, som så vil være at finde på www.kultunaut.dk

Vi glæder os til at høre fra arkiverne i løbet af efteråret i forbindelse med Arkivernes Dag 2011 og ønsker god fornøjelse.

Kulturstudier

Dansk tidsskrift for kulturhistorie, etnologi, folkloristik og lokalhistorie Ved Søren Bitsch Christensen, stadsarkivar i Aarhus og formand for Dansk Historisk Fællesråd

forskning bedømt og publiceret, og at der er samspil og kontakter mellem arkiver, museer, universiteter mv.

Fortid og Nutid ophørte – som læserne af OmSLAget sikkert er velunderrettede om – med at udkomme, da sidste nummer af årgangen 2009 var kommet på gaden. Afløseren stod dog straks klar, da Dansk Historisk Fællesråd gik sammen med Foreningen Danmarks Folkeminder om at udgive et nyt kulturhistorisk Tidsskrift ved navn Kulturstudier.

Indholdet i Kulturstudier har en lidt anden drejning end i Fortid og Nutid på grund af samarbejdet med etnologerne og folkloristerne i Foreningen Danmarks Folkeminder. Officielt hedder det, at tidsskriftet er ”et forskningsbaseret og kvalitetsbedømt tidsskrift, der bringer artikler, reviews og debatter med udgangspunkt i historiske og aktuelle studier af steder, folk, kultur og dagligliv”.

Målet med Kulturstudier er først og fremmest, at der fortsat skal være et dansksproget tidsskrift, der følger de anerkendte forskningsstandarder, så det er attraktivt for forskere at skrive i det. Dernæst ønsker vi selvfølgelig også at fastholde, at både vores fælles fortid og aktuelle kulturstudier skal være mål for forskning og formidling, fordi den danske kulturarv nu engang har en særlig betydning for os. Endelig handler det også om at sikre, at danske kulturarvsinstitutioner har adgang til at få sin

Kulturstudier er først og fremmest en internetpublikation og lægges gratis frem på hjemmesiden www.tidsskriftetkulturstudier.dk – men der er mulighed for at købe og få et tilsendt et trykt eksemplar inde på hjemmesiden, og denne såkaldte print-on-demand sikrer endog en ret billig pris. Nr. 2011:1 er netop udkommet. Indholdet er: Mads Daugbjerg: “Kulturarvens grundspænding mellem nationale og globale strømme” Pelle Oliver Larsen: “Skønlitteraturen som opposition. Den historievidenskabelige udgrænsning af Troels-Lund i 1870’erne” Jesper Laursen: “Adelskultur og herregårdsjagt i tiden mellem Junigrundloven og lensafløsningen” Anders Have Espersen: “Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010” Niels Kayser Nielsen: “Sange fra Vestkysten – en overset side af populærmusikken i Danmark” Karin Lützen: “ESSAY: Sommerferiens historie” Anmeldelser - 184 s. Til dette nummer er hjemmesiden udvidet med et bagkatalog af ældre numre af Fortid og Nutid. Flere af artiklerne er udstyret med links. Der er etableret delingsfunktioner til sociale medier på artikel- og anmeldelsessider, og der arbejdes på at få lavet en nyhedsbrevfunktion. Redaktionen består af: Astrid Pernille Jespersen, Etnologi, SAXO-instituttet, Københavns Universitet Else Marie Kofod, Dansk Folkemindesamling/Det Kongelige Bibliotek Thomas Lyngby, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Mette Tapdrup Mortensen, Kroppedal Museum (ansv.) Annette Vasström, Nationalmuseet Søren Bitsch Christensen, Aarhus Stadsarkiv Stefan Pajung, Aarhus Universitet (redaktionssekretær) Jesper Overgaard Nielsen, it-chef (webmaster) Jørgen Peder Clausager oversætter abstracts 22

I Aarhus og i Guldborgsund åbner to nye stadsarkiver til efteråret

Aarhus Aarhus Kommune åbner til efteråret nyt stadsarkiv. Der arbejdes på en placering i Erhvervsarkivets lokaler i Hack Kampmanns smukke bygning på Vester Alle 12 i Aarhus. Funktionen er oprettet for at sikre, at midtbyens historie bliver bevaret. Hidtil har der ikke været noget sted at aflevere arkivmaterialer med relation til midtbyen. Det er denne situation, der er rettet op på nu med stadsarkivet. Samtidig skal stadsarkivet opbevare Aarhus Kommunes egne arkiver, herunder ikke mindst sikre en strategi for bevaring af de digitale arkivalier, som er nutidens realitet.

Søren Bitsch Christensen, Ph.d., tiltrådte den 1. august d.å. som den første stadsarkivar i Aarhus Kommune. Søren Bitsch Christensen er formand for Dansk Historisk Fællesråd og kommer fra en stilling som lektor ved Institut for Historie og Områdestudier, AU og som leder af Dansk Center for Byhistorie. Oplysningerne hentet på www.historie-online.dk Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen sbch@aarhus.dk

Guldborgsund Guldborgsund Kommune åbner til oktober ligeledes et stadsarkiv med adresse på Rådhuset, Parkvej 37, Nykøbing F. Stadsarkivet er oprettet for først og fremmest at sikre, at den del af kulturarven, som mange kommunale sagsbehandlere sidder og laver, bevares for fremtiden. Det gælder såvel arkivalier i papirform som digitale arkivalier.

Stadsarkivar Christian Frederiksen cfred@guldborgsund.dk

Christian Frederiksen, cand.mag. i historie og i finske studier, startede funktionen op i foråret. Christian Frederiksen er rekrutteret fra en stilling i Guldborgsund Kommune med ansvar for bevaring og kassation af digitale systemer, papirarkivalier m.v. Oplysningerne hentet på www.guldborgsund.dk

Statens Arkiver

4. juli Akut vandskade på papirarkivalier? - Ring til Rigsarkivet Mange myndigheder i hovedstadsområdet har efter skybruddet den 2.-3. juli fået vandskadet deres papirarkivalier. Myndighederne opfordres til straks at kontakte Rigsarkivet på telefon 33 92 33 10, hvis der er opstået skade på deres papirarkivalier. Rigsarkivet vejleder myndighederne i håndtering af skaden. Der skal handles hurtigt, da hver time tæller, hvis ikke arkivalierne skal gå tabt. Det gælder om at undgå, at vandet ødelægger arkivalierne yderligere, og især gælder det om, at der ikke opstår svampevækst på de våde arkivalier, og derfor er skaden akut, indtil arkivalierne er bragt i en tilstand, hvor der ikke kan vokse skimmelsvamp. Den tilstand er enten tør eller frossen. Bemærk, at man bør bruge handsker og åndedrætsværn, når de våde arkivalier håndteres. Nedfrysning med henblik på senere frysetørring: De våde arkivalier lægges i plastposer (kan købes i supermarkedet, fx affaldsposer) med ca. 10 cm arkivalier i hver. Det er vigtigt, at hver enkelt pakke med arkivalier mærkes tydeligt med indholdet, så de kan identificeres efter nedfrysning. Dernæst nedfryses de straks. Fryseplads kan være fx lejede kummefrysere, lejede frysecontainere (vær sikre på, at de lukkes helt tæt), frysehuse eller fryserum. Når arkivalierne er frosne, er skaden ikke længere akut. Der skal kun være ca. 10 cm i hver pose, fordi det sikrer, at arkivalierne ikke bliver én stor uhåndterlig isklump, og bunker på 10 cm er det, som skal benyttes ved evt. frysetørring.

– forkortede pressemeddelelser

Straks tørring: Visse skadeservicefirmaer kan håndtere arkiverne ved straks at tørre hvert enkelt stykke papir i tørrerum. For at denne metode er acceptabel, skal skadeservicefirmaet garantere, at samtlige bevaringspligtige arkivalier er helt tørre inden for meget få timer, ellers må de nedfryse arkivalierne først, og dernæst optø dem i det tempo arkivalierne kan tørres. Begge metoder kan benyttes til at sikre, at skaderne ikke længere er akut. Når der er overblik over skaden, skal den anmeldes på formularen på Statens Arkivers hjemmeside. 1. juli 18 nyansættelser på landsarkivet i Viborg skal sikre registrering af kulturarv De mange nye medarbejdere skal sørge for, at landsarkivets arkivalier bliver registreret i Statens Arkivers database Daisy, som er tilgængelig på www.sa.dk. Oplysningerne om det unikke arkivmateriale bliver dermed tilgængelige for alle - uanset hvor man opholder sig fysisk. Samtidig med registreringen bliver arkivalierne også stregkodede. Stregkodningen vil betyde en væsentlig lettelse ved flytningen af arkivalier til det nye magasin, som landsarkivet forventer står klar i foråret 2014. Til den tid skal omkring 40 hyldekilometer arkivalier flyttes, og de unikke stregkoder sikrer, at ikke en eneste arkivæske bliver væk under flytningen. Projektleder Rolf Engel udtaler: “Jeg er utrolig glad for, at vi nu får mulighed for at færdiggøre registreringen af arkivalierne her i Viborg. Landsarkivet dækker 24

geografisk et område fra Skagen i nord til Kongeåen i syd, så det bliver en meget stor lettelse for mange af vores brugere, når de får adgang til at se, hvilke arkivalier vi har, fra pc’en hjemme i stuen.” En lang række arkivalier er allerede registreret i Daisy I dag kan man i Daisy finde oplysninger om alle arkivalier fra Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland og om en række arkivalier fra Erhvervsarkivet, Landsarkivet for Fyn, Landsarkivet for Sønderjylland og Landsarkivet for Nørrejylland. 24. juni Midlertidigt udlånsstop - Landsarkivet i Viborg Landsarkivet for Nørrejylland gennemfører frem til udgangen af 2012 et omfattende arbejde med registrering, ompakning og etikettering. På grund af registrering, herunder ompakning og etikettering, af landsarkivets arkivsamling i Statens Arkivers arkivdatabase Daisy kan arkivalier i en kort periode være utilgængelige for fremfinding til læsesalen. En ajourført oversigt over de berørte arkivalietyper kan ses på læsesalen. DIP-projektet - Daisy Indtastning i Provinsen - løber frem til udgangen af 2012. Vi beklager de gener, som det kan medføre for vores brugere. 23. juni 2011 Ukendte Niebuhr-breve fundet i Rigsarkivet 4 hidtil ukendte breve skrevet af Carsten Niebuhr kan være med til at kaste nyt lys over hans berømte Arabiske Rejse i 1761-67.

De 4 breve, der nu skal undersøges nøjere, har formodentlig ikke været kendt af forskere tidligere. Arkivar i Rigsarkivet, Asger SvaneKnudsen, fandt brevene i forbindelse med en undersøgelse af, hvordan Niebuhr fik transporteret ekspeditionens mange indsamlede genstande tilbage til Danmark. Asger Svane-Knudsen udtaler: De 4 breve giver nye detaljerede oplysninger om Niebuhrs samarbejde med Asiatisk Kompagni om hjemsendelsen af de indsamlede genstande. I det ene brev udtrykker den ellers altid rolige og nøgterne Niebuhr sig vredt og skuffet over for den lutherske mission i Trankebar. Vi får altså et mere nuanceret billede af Niebuhrs personlighed, end det vi kender fra Thorkild Hansens bog om ”Det lykkelige Arabien”. Den Arabiske Rejse Netop i 2011 fejres 250-året for Carsten Niebuhrs berømte Arabiske Rejse, der er kendt som en af de første rent videnskabelige ekspeditioner overhovedet og en af de mest væsentlige i Europa. Niebuhr var ekspeditionens eneste overlevende og vendte efter seks års rejse i Arabien tilbage med et væld af optegnelser, genstande, målinger og aftegninger, der fik afgørende betydning for en lang række videnskabelige områder. Niebuhr var en enestående iagttager med et meget åbent sind og stor indlevelsesevne. På sin rejse kom han tæt ind på livet af lokalbefolkningen og brugte de informationer, han fik, til fx kortlægning og oversættelser. Rigsarkivar Asbjørn Hellum udtaler: Der er ingen tvivl om, at de nyfundne breve vil vække stor interesse blandt Niebuhr-forskere. Brevene kan kaste nyt lys over såvel Nie-

buhrs rejse som hans personlighed. Det er meget glædeligt, at vi netop i jubilæumsåret for Den Arabiske Rejse nu kan stille dette materiale til rådighed for forskningen.

jektet gennemføres i et samarbejde mellem Rigsarkivet i København og de hollandske forskningsinstitutioner Rijksuniversiteit Groningen og forskningscentret Tresoar.

Webudstilling om Niebuhr Rigsarkivet har netop lanceret en webudstilling om Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse. Udstillingen, der løbende udbygges, kan opleves her: www.sa.dk/denarabiskerejse

Det er planen, at alle regnskaberne fra 1497 til 1857 skal være tilgængelige på nettet inden udgangen af 2013. Dermed vil et dansk – men globalt helt enestående – kildemateriale være gjort let tilgængeligt for alle interesserede i hele verden.

7. juni 2011 Dansk verdenskulturarv bliver lagt på internettet

31. maj 2011 Folketingsvalgets historie sikres digitalt

De danske Øresundstoldregnskaber, der er med på UNESCO’s liste over verdens umistelige kulturarv, bliver nu tilgængelige online.

Hjemmeside om digital bevaring hjælper arkiver, biblioteker og museer i arbejdet med at langtidssikre den digitale kulturarv.

I Rigsarkivet i København findes de berømte Øresundstoldregnskaber, der er skrevet ned af danske toldere i perioden 1497-1857. Hver gang et skib passerede Kronborg, beregnede tolderne, hvor meget told skipperen skulle betale. Regnskaberne indeholder helt unikke oplysninger om handel og søfart på Øresund, og historikere over hele verden kan bruge dem i deres forskning. Regnskaberne giver mulighed for at gå i detaljer med en enkelt skipper eller havns aktiviteter eller handelen med en bestemt vare, eller man kan undersøge de lange linjer i søfartens og vareudvekslingens historie. Netop nu er første del af en database med alle oplysninger fra øresundstoldregnskaberne lagt ud på internettet på hjemmesiden www. soundtoll.nl. Publiceringen sker som led i et dansk-hollandsk projekt - Sound Toll Registers Online – der modtager støtte på i alt 1,7 mill. euro fra en række hollandske fonde. Pro25

Mens det danske samfund forbereder sig på folketingsvalg senest i november 2011, står de nationale bevaringsinstitutioner klar til at bevare kilderne til valget digitalt for eftertiden. Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Statens Arkiver driver sammen hjemmesiden digitalbevaring.dk, som samler og formidler viden om bevaring af digital kulturarv. Formålet er at understøtte arbejdet med bevaring af kilderne til den digitale danmarkshistorie, så det kan ske så billigt og effektivt som muligt og efter de bedste standarder og metoder.

På hjemmesiden kan du fx læse om, hvordan en bevaringsplan udarbejdes, og hvad du kan gøre for at bevare forskellige formater. Du kan også abonnere på nyhedsbrevet, som samler op på det seneste nye inden for digital bevaring, på konferencer og kurser samt nye standarder og værktøjer.

“Set med en fremtidig historikers øjne, er det af enorm vigtighed, at vi har styr på den digitale bevaring, så vi sikrer bevaringen af de digitale kilder til så centrale samfundsbegivenheder som et folketingsvalg. Digitalbevaring.dk er stedet, hvor vi i fællesskab kan dele viden om, hvordan vi bevarer digitalt, så vi sikrer, at materialet til historien om Danmark i starten af det 21. århundrede ikke går tabt.” siger Kirsten Villadsen Kristmar, arkivchef for Bevarings- og Kassationsafdelingen på Rigsarkivet. Netop bevaringen af digitale kilder er noget arkiver og biblioteker har massiv fokus på. De statslige bevaringsinstitutioner har modtaget digitale data så langt tilbage som fra starten af 1970’erne og haft løbende ansvar for at sikre, at data trods den teknologiske udvikling stadig kan forstås. Hvad kan man så egentlig finde i de digitale samlinger? Ønsker man fx at undersøge de danske folketingsvalgs historie, vil man blandt andet kunne finde: Høstede og arkiverede versioner af den danske del af internettet på Netarkivet.dk, samt digitalt bevarede danske radio- og tv-udsendelser. Den digitale arkivering af danske websider, samt radio og tv-medier sker for at bevare en central del af det offentlige mediebillede, og giver grundlæggende materiale til forståelsen af partiernes strategier, politik og valgkampagner. Videnskabelige undersøgelser blandt vælgere og politikere, som sammen med blandt andet Indenrigsministeriets valgoptællinger tilbage til 1920 er bevaret digitalt hos Statens Arkiver. Ligeledes findes partiers og politikeres digitale privatarkiver i stigende grad også i arkivernes samlinger.

14. april 2011 Kommunernes data overlevede kommunalreformen Det er den væsentligste konklusion på det tilsyn med kommunernes bevaring af data og digitale dokumenter, som Statens Arkiver netop har afsluttet. Kun fem kommuner er blevet indberettet til den relevante statsforvaltning for at have slettet data, som skulle bevares for eftertiden, mens to kommuner har fået yderligere frist til at svare. De fleste kommuner har også afgjort, hvilket arkiv der skal modtage deres bevaringsværdige data og dokumenter, og omkring en tredjedel af kommunerne fører en fortegnelse over deres bevaringsværdige systemer. Statens Arkiver har nu pålagt de resterende kommuner at udarbejde en tilsvarende fortegnelse, så der skaffes et landsdækkende overblik over, hvilke systemer med bevaringsværdige data, der findes i kommunerne, og hvornår data skal afleveres til offentligt arkiv. Skærpet tilsyn har båret frugt Rigsarkivar Asbjørn Hellum udtaler: ”Mange kommuner har udført en god indsats og har styr på de bevaringsværdige data og digitale dokumenter. Så Statens Arkivers skærpede tilsyn med kommunerne i forbindelse med kommunalreformen har båret frugt.” Der er dog stadig grund til bekymring og til at fastholde fokus på de kommunale data. Kommunerne nøler i mange tilfælde med at fastsætte frister for, hvornår deres bevaringsværdige data og digitale dokumenter skal afleveres til offentligt arkiv. ”Vi er bekymrede over, at landets kommuner i høj grad udsætter at aflevere data og dokumenter navn26

lig fra deres ESDH-systemer til et offentligt arkiv”, udtaler rigsarkivar Asbjørn Hellum. ”Kommunerne har ofte sager og dokumenter i digital form, som allerede i dag kan være mere end 10 år gamle. Hvis de ligger i forældede formater, risikerer vi, at væsentlig historisk dokumentation går tabt.” Kommunernes stramme økonomi spiller ind Forklaringen på det kommunale arkiveringsnøl er formentlig kommunernes stramme økonomi, hvor det er svært at argumentere for udgifter, der ikke umiddelbart er synlige for borgerne. Det får dog ikke Statens Arkiver til at vakle: ”Kommunerne står for en meget stor del af de offentlige udgifter og den borgernære service. Mange af de informationer, som kommunerne opsamler i forbindelse med deres virke, vil være helt nødvendige for, at forskerne også i fremtiden kan skrive Danmarkshistorie”, siger rigsarkivar Asbjørn Hellum. Flere hundrede kommunale itsystemer, som indeholder bevaringsværdige data, har endnu ikke fået fastsat en frist for aflevering af en arkiveringsversion til offentligt arkiv. Statens Arkiver har nu bedt kommunerne om at fastsætte afleveringstidspunkter for data og dokumenter fra de systemer, hvor fristen mangler.

Læs pressemeddelelserne i deres fulde ordlyd og se flere pressemeddelelser fra Statens Arkiver her: http://www.sa.dk/presse

  Lokalsamvirkerne i Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner Modul 1 dag 1: Arkivets ret og pligt

Tid

LASS, Sønderjylland Modul 4: Synliggørelse og formidling Tid: 24. og 31. oktober kl. 09:00 (2 onsdage) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA medlemmer uden for LASS 1.000 kr. for andre Afregning: kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 10. oktober 2011

13. september kl. 09:00 – 15:00 (tirsdag)

Sted:

Kulturperronen Torvegade 1A, Auning Pris: 100 kr. for medlemmer af lokalsamvirkerne i Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner 300 kr. for SLA medlemmer uden for de tre lokalsamvirker 500 kr. for andre Tilmelding: Trine Grejsen, Grenaa Egnsarkiv e-mail: arkivet@norddjurs.dk tlf.: 8959 2772 Seneste tilmelding: 5. september 2011

Lokalarkiver i Østjylland Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 4. november (billedtyper og ophavsret) og 18. november (registrering af billeder) begge dage kl. 10:00 – 16:00 Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergsvej 7, Åbyhøj Frokost: medbring selv. Pris: 500 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjylland 600 kr. for andre Tilmelding: Skanderborg Egnsarkiv e-mail: info@skanderborghistoriskearkiv.dk tlf.: 8652 4190 Seneste tilmelding: 21. oktober 2011

LANA, Nordjylland Modulkursus 2: Modtagelse og registrering af arkivalier Tid: 24. september og 1. oktober kl. 10:00 – 16:00 (2 lørdage) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: medbring selv. Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA, 600 kr. for SLA medlemmer og 1.000 kr. kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: rafaelsen@mail.dk tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 12. september 2011

SLA Fyn Modulkursus 1, dag 2: Materiel Arkivpleje Tid: 5. november kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: hansodde@gmail.com tlf.: 6261 1866 Seneste tilmelding: 25. oktober 2011

LASA, Sydøstdanmark Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 30. sept. modul 3 dag 2 og 12. oktober modul 3 dag 1 begge dage kl. 10:00 – 16:00 Sted: KulturArkaden Sydhavnsvej 6, Vordingborg Pris: 400 kr. for medlemmer af LASA 600 kr. for medlemmer af SLA og 1.000 kr. for andre Tilmelding: Else Gade Gyldenkærne e-mail: eg@museerne.dk tlf.: 2277 6231 Seneste tilmelding: 20. september 2011

SLA Fyn Modulkursus 3, dag 1: Registrering af billeder Tid: 5. november kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Øvrig information – se SLA Fyn overfor. RAL, Ribe Amts Lokalarkiver Modulkursus 5: Arkivledelse Tid: Januar 2012 Nærmere oplysninger – se november OmSLAget.

Ret til ændringer forbeholdes

Arkivuddannelsen består af fem moduler og udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker og kommuner. Kontakt, tilmelding og pris: se ovenfor.

  

Kursusorientering Arkivuddannelsen SLA udbyder to modulkurser hvert halvår, som afholdes rundt i landet. Modul 5, ledelseskurset, kører én gang om året - hvert efterår. Modul 1-4 kører rullende. For at gennemføre et udbudt modulkursus kræves der 15 deltagere. På baggrund af flere henvendelser tilbydes der ekstraordinært dette efterår et kursus i Ringsted, nemlig modul 4, synliggørelse og formidling. SLA tilbyder således i indeværende halvår modul 2 i Lemvig, modul 4 i Ringsted og modul 5 i Aarhus. Se nedenfor. Modulkurser, der tilbydes af kredse, kommuner, samvirker og områder – se side 27, hvor alle interesserede er velkomne. Blot skal de deltagere, hvor arkivet ikke er placeret i kursusudbyderens område, betale SLA’s kursuspris.

Så til søs! Seminar om indsamling af arkivalier fra kystmiljøer – se nedenfor.

Scanning I vores digitale verden er oplæring i scanning blevet en nødvendighed. Med Kim Furdal, Aabenraa, i spidsen for en arbejdsgruppe og en snarlig anskaffelse af fem scannere vil der i efteråret blive udbudt scanningskurser. Hold øje med www.arkibaskurser.dk.

Arkibas kurser Centrale Arkibas kurser i Sekretariatet, Andkærhus, Vejle: - hold øje med www.arkibaskurser.dk. Decentrale Arkibas kurser: – kontakt Morten Nielsen, tlf.: 7640 1380, e-mail: mn@arkibas.dk.  

 Se kursusprogrammer, udsendt sammen med dette blad. Modulkursus 2: Modtagelse og registrering med de skrevne arkivalier Tid: 20. og 27. sept. kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Lomborg Gymnastik og Idrætsefterskole Lars Eriksensvej 15, Lemvig Pris: 600 kr. for SLA medlemmer og 1.000 kr. kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet e-mail: sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 6. september 2011 Modulkursus 5: Arkivledelse: Tid 26. okt. og 2. nov. 10:00 – 16:00 (2 onsdage). Sted: Sognegården v/Sct. Lukas Kirken Sct. Lukas Kirkeplads 1, Aarhus C Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 12. oktober 2011

Modulkursus 4: Synliggørelse og formidling Tid: 21. og 28. nov. kl. 10:00 – 16:00 (to mandage) Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, Ringsted Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet e-mail: sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 8. november 2011

Så til søs! Seminar om indsamling af arkivalier fra kystmiljøer Tid: 16. september kl. 09:30 – 15:30 Sted: SLA Sekretariatet Andkærvej 19, Vejle Pris: 200 kr. for SLA medlemmer 250 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 8. september 2011 Ret til ændringer forbeholdes

Arkivuddannelsen udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker, kommuner og områder. Kontakt og pris: se side 27.