OmSLAget
SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver
Havetid! I begyndelsen af 1960’erne gjorde beboerne i Danmarks første kollektiv, Huset i Odense, grin med borgerskabet gennem en række happenings, der foregik på gader og stræder. På billedet bliver “plænen” foran banegården slået og borgerskabets havekunst udstillet. Flere af beboerne havde rod i det lokale kunstnermiljø og var med, da situationisterne huserede i byen i 1962 og 1963. Læs mere om det inde i bladet (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).
Årgang 2011 nr. 2
Indhold Side 3
Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen
Side 11 Husk Arkivernes Dag Af Niels Løgager Nielsen
Side 20
2011 strategi- og arbejdsplan Ved Jørgen Thomsen
Side 4
Arkibas - nyt Af Morten Nielsen
Side 12 Lokalarkiverne og TV-mediet Af Dorthe Søborg Skriver
Side 22
Forkortede pressemeddelelser
Side 23
Side 6
Arkivsamvirket i Lemvig Kommune Af Ib Brændgaard Jensen
Side 14 I Nørre Djurs er arkivet ældre end medarbejderne, arkivportræt Af Kasper Hovgaard
SLA årsmøde 2011 - kort & godt, opfordring til arkiverne
Situationister i Odense – et utraditionelt indsamlingsarbejde Af Andreas Skov og Jens Åge S. Petersen
Side 23
Side 8
Side 16 Billeder fra Aarhus Af Jørgen Thomsen
Stillingsannonce Axiell
Side 24
Modulkurser SLA, kredse, samvirker og kommuner
Side 10 Arkivernes Dag i Danmark Af Leon Jespersen
Side 18 Kredsmødet lørdag, den 9. april 2011 Af Hans Kruse
Nærmere orientering om kurserne - se bagsiden og OmSLAget, der udkommer i august.
Kalender, 2. halvår 2011 SLA modulkurser
Modulkurser - kredse, samvirker og områder
Tid
Aktivitet
Tid
Aktivitet
Efterår
Modul 2, Lemvig
13. september
Modul 1 dag 1, Auning
Efterår
Modul 5, Aarhus
24. sept. og 1. okt.
Modul 2, Skørping
24. og 31. oktober
Modul 4, Aabenraa
Efterår
Modul 1 dag 2, Nr. Broby
Efterår
Modul 3 dag 1, Nr. Broby
2011 årsmøde - se februar OmSLAget 8. og 9. oktober
2011 årsmøde og generalforsamling
Ferielukning Juli måned
Arkibas ApS og SLA
Nyt medlem i SLA siden sidst. Velkommen til: 101-05 Christiania Fristads Arkiv & Samlinger
OmSLAget ISSN nr. 1903-0541
Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire-fem gange årligt. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 532 arkiver i Danmark: 487 ordinære og 45 ekstraordinære medlemmer. SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk
Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Margit Nielsen Direktør i Arkibas ApS: Morten Nielsen Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk
2
Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail: eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk
Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, formand
Da Fyens Stiftstidende i 1998 overdrog 900.000 billeder til Odense Stadsarkiv, fik arkivet samtidig retten til at bruge billederne til alle arkivets egne formidlingsformål, og billedet her kan derfor også findes i billeddatabasen fynskebilleder.dk - det viser i øvrigt stodderkongen Den Syngende Sadelmager, der nyder en forfriskning på et af værtshusene på Nørrebro i Odense i marts 1951. Han foregav at have været model til mange tegninger af Storm P., der også skal have givet ham den overdimensionerede samfundshjælper (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).
Der går et spøgelse gennem arkivverdenen i disse måneder – og dets navn er ophavsret. Nærmere bestemt ophavsret til billeder. Et af landets største stadsarkiver har fået et sagsanlæg på halsen, og en af de store københavnske kulturarvsinstitutioner har haft et tilsvarende problem – i begge tilfælde i forbindelse med at institutionerne har (haft) offentliggjort pressefotografier på hjemmesider, i databaser eller på anden måde med adgang over internettet. Der er al mulig grund til, at lokalarkiverne interesserer sig for spøgelset og emnet, for når de billeder, der p.t. er registreret i Arkibas4, om et års tid kan havne på nettet, risikerer uforsigtige arkiver at havne i samme suppedas, og for alle arkivers skyld er det vist noget, vi hurtigt kan blive enige om skal undgås. I forbindelse med lanceringen af mini-arkibas, som der er skrevet om både i tidligere numre af OmSLAget og andetsteds i dette nummer, har vi til alle Arkibas4brugere publiceret et såkaldt klargøringsmateriale, som indeholder nogle få, men gode råd til, hvordan man kan sikre sig imod de værste faldgruber, og i løbet af
det kommende år – hvor det større, samlede Arkibas.dk gerne skulle rykke væsentligt meget nærmere – forberedes der nu et mere udpenslet materiale om emnet. Landsforeningen til Bevaring af Fotografier og Film (LFF), Organisationen Danske Arkiver (ODA) og SLA er sammen i gang med arbejdet, og da SLA har langt det største antal medlemmer, der vil have brug for materialet, har vi fra SLA’s side også tilkendegivet, at vi er villige til at betale broderparten af arbejdet. Noget af det første, vi forhåbentlig vil kunne præsentere vore medlemmer og Arkibas brugerne for, er nogle aftaleudkast, som arkiverne kan bruge, når de modtager materiale fra fotografer, og som gerne skulle kunne afklare alle vigtige rettighedsproblemstillinger. Med det i hænderne skulle arkiverne være bedre rustet til forhandlinger om overtagelse af fotosamlinger, og det er i hvert fald en af de allervigtigste ting at holde fast i, at vi for fremtiden skal professionalisere vores indsats, når den slags kommer på tale. Som tidligere annonceret håber vi meget, at arbejdet med Arkibas5 og Arkibas.dk kan fremmes sådan, at Arkibas.dk en gang i 2012 vil blive 3
åbnet – og det vil selvfølgelig betyde, at arkiverne hver for sig får et stort ansvar for kun at publicere de billeder på nettet, som der enten ikke er ophavsret knyttet til (fordi den er udløbet), eller hvor man har indgået en aftale om, at det er tilladt uden vederlag. Fra SLA’s side er vi opmærksom på, at det vil give en lang række spørgsmål, og selv om vi forbereder os nok så godt, vil der også ende med at være en vis gråzone, hvor vi typisk kan blive nødt til at følge det gamle motto – er du i tvivl, så stem nej – uanset om vi synes, at det kan være nok så ærgerligt. Vores modpart i denne sag vil først og fremmest blive Copy-Dan, der vil forsøge at skaffe betaling fra arkiverne for brug af ophavsretsbelagte billeder. Hvis vi skal undgå at betale en hel masse penge for den slags, skal vi have styr på ophavsretten, og så må konsekvensen indtil videre nok ofte blive den, at vores registrerings- og tilgængeliggørelsesindsats først og fremmest må rettes mod de samlinger, som vi kan få på acceptable ophavsretsvilkår, for jeg tvivler på, at ret mange arkiver har ret mange penge til det formål, som Copy-Dan vil forfølge.
RKIBAS - nyt
Kommuner, hvor der er lavet lokale stedkodelister, er markeret med blåt
Af Morten Nielsen, Arkibas ApS
Arkibas kommuner er med grøn farve
mini-arkibas Efter lidt over et års forberedelse kunne vi den 6. april åbne for endelig tilmelding til mini-arkibas og samtidig stille klargøringsmateriale til rådighed for de arkiver, der ønsker at præsentere sine data via miniarkibas. Næsten 90 arkiver havde udvist interesse for mini-arkibas og forhåndstilmeldt sig, og allerede en uge efter den 6. april havde knap 20 af disse arkiver foretaget endelig tilmelding. De første arkiver har allerede indsat mini-arkibas på deres hjemmeside, f.eks. Frederikshavn (www.frederikshavnstadsarkiv.dk), Thyborøn-Harboøre (www.harbooerelokalarkiv.dk) og Mårslet (www. maarsletegnsarkiv.dk).
Klargøringslister Interessen for de klargøringslister, det er muligt at rekvirere, har været stor; således blev der i de første fjorten dage efter 6. april bestilt næsten 100 lister. Vi har bemærket, at f.eks. listerne med beskrivelse og bemærkninger indeholder mange blanke linier – ja, der er sågar felter,
der ikke indeholder noget tekst, men kun blanke linier. Indholdet af et felt udgøres af pladsen mellem to blå vandrette linier på en liste. Det er således ikke kun et spørgsmål om at vurdere det skrevne indhold, men også at sikre sig, at der ikke er for mange blanke linier, idet disse også vil blive vist i mini-arkibas.
Subdomæner Vi har fået en lang række spørgsmål omkring subdomæner og domæner. I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at arkiver, som har deres hjemmeside placeret under domænet www.lokalarkiver.dk, f.eks. www.lokalarkiver.dk/bystrup, automatisk er oprettet med et subdomæne, f.eks. www.bystrup.lokalarkiver.dk. Arkiver, der har hjemmeside under www.lokalarkiver. dk og ønsker at tilmelde sig miniarkibas.dk, skal således blot opgive deres subdomæne ved tilmeldingen og derudover ikke foretage sig yderligere. Man kan læse mere om domæner og subdomæner på www. arkibas.dk/mini-arkibas. 4
www – både med og uden Vi skal opfordre til, at arkivhjemmesider oprettes både med og uden www; dette gøres i det såkaldte DNS ved at oprette en A-record for hver af de to adressemuligheder, der er (både med og uden www).
Konvertering fra Arkibas 3 til Arkibas 4 Vi har desværre konstateret, at en række arkiver, som har ønsket at konvertere fra Arkibas 3 til Arkibas 4, har lånt (dele af) konverteringsmateriale fra naboarkiver. Denne fremgangsmåde vil vi på det kraftigste fraråde og i stedet indskærpe, at arkiver, der ønsker at konvertere fra Arkbas 3 til Arkibas 4, bestiller konverteringsmateriale på www. arkibas.info, således at man sikrer sig, at man har det korrekte konverteringsmateriale til rådighed.
Arkibas 3 og Arkibas 5 Antallet af arkiver, der (stadig) bruger Arkibas 3 er nu under 50, hvoraf en stor del er omfattet af en kommunelicens. Men der er stadig ca.
20 arkiver, der bruger Arkibas 3, og som (endnu) ikke har vist interesse for at blive konverteret til Arkibas 4. Disse arkiver vil i løbet af kort tid modtage et brev fra Arkibas ApS, idet man har besluttet, at det ikke vil blive muligt at konvertere fra Arkibas 3 til Arkibas 5, som er den kommende nye version af Arkibas. Al konvertering skal således være sket, inden vi siger farvel til Arkibas 4 og goddag til Arkibas 5. Ellers er alternativet, at man bliver oprettet i Arkibas 5 som et tomt arkiv. Afhængig af tidshorisonten for udviklingen og indførelsen af Arkibas 5 vil der blive fastsat en dato, hvor konverteringsprocessen fra Arkibas 3 til Arkibas 4 skal være påbegyndt inden. På nuværende tidspunkt må vi stærkt anbefale alle, der ønsker at få konverteret deres data fra Arkibas 3 til Arkibas 4 at regne med en dato, der hedder 1. juni 2012. Efter dette tidspunkt vil Arkibas ApS ikke kunne garantere for, at konverteringer vil kunne gennemføres - og da der til den tid vil have været mulighed for konvertering i syv-otte
år, mener vi også at kunne forsvare denne udløbsfrist.
Lokale stedkodelister Arbejdet med udarbejdelse af lokale stedkodelister har været i gang siden efteråret 2008, men et kig på Danmarkskortet viser, at der hér 2½ år efter er mange grå pletter. Vi skal derfor opfordre kommuner/ arkivsamvirker til hurtigst muligt at få udarbejdet lokale stedkodelister. Materiale til brug for dette kan findes på http://www.arkibas.dk/ stedkoder.
Hotline or Notline Nogle arkiver har undret sig over at skulle betale for opgaver, f.eks. genetablering af slettede ordningsord. Licensen for Arkibas omfatter Hotline, der således er gratis, og defineres som hjælp, råd og vejledning, der kan klares via telefon eller mail. Selvfølgelig omfatter den gratis Hotline også småopgaver, der involverer direkte arbejde i databasen, f.eks. sletning af låste registreringer. og genopretning af brugere/ 5
roller m.m. Men større opgaver, som betyder analyse og design af f.eks. kørsler og er længerevarende, dvs. ikke kan ordnes, mens arkivet er i telefonen, vil blive faktureret med en timepris på 450 kr.
Ændring af institutionsnumre Omkring 120 arkiver logger sig på Arkibas 4 med et ”gammelt” institutionsnummer, dvs. et nummer fra før kommunesammenlægningen i 2007. Alle arkiver har fået nyt institutionsnummer i SLA-sammenhæng og for at få overenstemmelse mellem Arkibas-nummer og SLAnummer, vil Arkibas-nummeret for de berørte arkiver blive ændret i løbet af efteråret 2011. I Arkibassammenhæng benyttes institutionsnummeret kun ved indlogning i Arkibas, så ændringen er således rent kosmetisk.
Arkivsamvirket i Lemvig Kommune Af Ib Brændgaard Jensen, formand for Arkivsamvirket i Lemvig Kommune
Billedfremvisning
Hvem er vi: Vi er i alt 14 lokalhistoriske arkiver i den nuværende Lemvig Kommune, hvor der er et indbyggertal på godt 20.000. De 14 lokalhistoriske arkiver er startet op i perioden fra 1970 til 2004, de fleste i 1990’erne. Arkivsamvirket: ”Lokalhistorisk Arkiv for Lemvig Kommune ” er en paraplyorganisation for de 14 arkiver. Lemvig Bibliotek har hele tiden været en naturlig ledelse og samarbejdspartner for vore lokalarkiver. Vi er i alt 76 frivillige (ulønnede) arkivmedarbejdere fordelt på de 14 arkiver. Her er de 75% over 60 år og 30% er kvinder. I styrelsen for Arkivsamvirket er vi seks arkivmedarbejdere + en repræsentant fra kommunalbestyrelsen. Den daglige leder af arkivsamvirket, som er lederen af Lemvig Bibliotek, deltager også i de to årlige styrelsesmøder, vi afholder. Optakten til arkivsamvirket var følgende: 3. september 2005 afholdt lokalarkiverne i Ringkøbing Amt debatmøde om lokalarkivernes fremtid i den nye kommunale struktur. Her blev det besluttet at arbejde på at få lavet en fælles struktur/organisation i vore egne nye kommuner til gavn for det lokalhistoriske arbejde fremover. 23. november 2005 var der fællesmøde for de 14 lokalarkiver i Lemvig ny Kommune. Resultatet
af mødet blev nedsættelse af et udvalg på seks lokalarkivmedarbejdere, som fik til opgave at komme med forslag til et fremtidigt arkivsamarbejde. 27. februar 2006. Fremlæggelse af forslag til en paraplyorganisation for de 14 lokalarkivers bestyrelser/ medarbejdere. I forslaget var der regnet med indkøb af det internetbaserede registreringsprogram Arkibas 4. Der var fuld opbakning til at arbejde videre med forslaget efter nogle få justeringer. 6. april 2006. Ansøgning om godkendelse af den kommunale institution: Lokalhistorisk Arkiv for Lemvig Kommune samt finansieringen heraf blev sendt til Familie- og Kulturudvalget i Lemvig Kommune. 27. april 2006. Vi havde en demonstration af Arkibas 4 programmet. 21. juni 2006. Vi fik afslag på vores ansøgning og fik samtidig oplyst, at hvis vores ansøgning skulle nyde fremme, måtte vi omarbejde den foreliggende ansøgning. I løbet af efteråret 2006 havde vi et par uformelle og positive møder med fagchefen for Familie- og Kulturudvalget. 14. januar 2007 indsendte vi en ny ansøgning til Familie og Kulturudvalget. 29. januar 2007 havde vi et positivt møde med formanden samt fagchefen for Familie- og Kulturudvalget. 20. februar 2007. Godkendelse af ansøgningen og finansieringen af Arkibas4, den årlige serviceafgift samt årlig kontingent til SLA for de 14 arkiver. 27. februar 2007 samledes bestyrelser og arkivmedarbejdere til et møde, hvor de 14 arkiver gav tilslutning til at være med i paraplyorganisationen. Vedtægterne blev efterfølgende underskrevet af formanden for Familie- og Kulturudvalget, formanden for Lokalarkiverne i Ringkøbing Amt samt af formanden for SLA. Så efter ca. 1½ år var rammerne 6
Jørgen Thomsen
på plads for Arkivsamvirket samt finansieringen af Arkibas 4 programmet, den årlige servicebetaling for Arkibas samt årlig kontingent til SLA. Og vi fik lavet en Arkibas Kommunelicens. Vi havde undervejs haft overvejelser, om nu Arkibas 4 programmet var det rigtige at investere i; vi besluttede, at det var det. Det bør også nævnes, at der hele tiden har været et positivt samarbejde med Familie- og Kulturudvalget i Lemvig Kommune samt Lemvig Bibliotek. Arkibas- og Arkivuddannelseskurser Arkibas kurser: I begyndelsen kørte vi til Vejle, senere arrangerede vi selv Arkibas kurser på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole, der ligger i Lemvig Kommune. Grundkursus i Arkibas: Siden 7. december 2007 har 39 arkivmedarbejdere gennemgået grundkursus i Arkibas, heraf har de 36 været arkivmedarbejdere fra Lemvig Kommune, de tre var fra Holstebro Kommune. Udvidet 1 kursus i Arkibas: 20 arkivmedarbejdere har været på udvidet 1 kursus siden den 9. september 2009, heraf har de 17 været fra Lemvig Kommune, og de tre har været fra Holstebro Kommune. Udvidet 2 kursus i Arkibas: 16 arkivmedarbejdere har været på udvidet 2 kursus i marts måned 2010, heraf var de 13 fra Lemvig Kommune, og de tre var fra Holstebro Kommune. Arkivuddannelse modul 1: Februar 2011 deltog 21 arkivmedarbejdere i Arkivuddannelse modul 1 på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole, heraf var de 17 fra Lemvig Kommune, og de fire var fra Struer og Holstebro Kommuner. Registrering i Arkibas 4: I Lemvig Kommune er de 11 lokalarkiver ud af de i alt 14 lokalarkiver i gang med at registrere i
Arkibas 4; de sidste tre lokalarkiver kommer med på et tidspunkt. Det er en betingelse for at være med i Arkivsamvirket, at man registrerer i Arkibas. De lokalarkiver, der er nået længst med registreringen i Arkibas 4, er på nuværende tids-punkt oppe på godt 1.000 Aregistreringer, 6.000–8.000 billedregistreringer samt en række andre registreringer. Vi forsøger at gøre det så ens som muligt med registreringen ved følgende tiltag: Vi afholder et par erfaringsudvekslingsmøder om året på Lemvig Bibliotek, hvor vi gennemgår nogle ting fra de enkelte arkiver ved hjælp af projektor og storskærm. Undertegnede tilbyder de lokalarkiver, der ønsker det, at hjælpe i en periode på op til fire måneder, først og fremmest med registreringen, men også med arbejdstilrettelæggelse, rådgivning omkring indkøb af pc’ere, printere og scannere m.m., billedbehandling og oprettelse af billeddatabaser i tiff og jpg, og selvfølgelig hvordan den fysiske arkivering bør udføres. Som noget meget vigtigt forsøger vi hele tiden at skabe interesse omkring det enkelte lokalarkiv, så interesserede naturligt kommer på besøg i åbningstiden. Det er en god idé at tilbyde de besøgende kaffe og kage - ikke mindst vise imødekommenhed og interesse for de billeder og arkivalier, de kommer med, så de virkelig føler sig velkomne.
Tina Kramer
arrangeres der også møder for interesserede med billedfremvisning på storskærm, hvor arkivmedarbejdere fortæller om de enkelte billeder. Her i februar 2011 havde et lokalarkiv 90 deltagere til en sådan mødeaften. Andre arkiver arrangerer også gårdbesøg, busture i området m.m.. Hver uge sætter lokalarkiverne på skift et billede med tekst i Lokalavisen Lemvig samt et tilknyttet billede med tekst ind på www. dinby.dk/lemvig I øvrigt har vi gjort følgende her i 2011: Møde i januar med 25 arkivmedarbejdere på vores hovedarkiv på Lemvig Bibliotek, hvor vi fik en orientering om, hvad vi her kan hente af oplysninger bl.a., hvordan vi finder frem til oplysninger om adkomsterne i realregistrene. I marts måned har vi lige haft et møde også med deltagelse af ca. 25 arkivmedarbejdere på Lemvig Kommunes Arkiv under Rådhuset med en orientering om kommunens arkivalier. Vi har lagt registraturen herfra ind på vores hjemmeside: www.lemvighistorie.dk Hjemmesiden www.lemvighistorie. dk har vi startet op her i slutningen af 2010. Den vil fremover være under stadig udvikling. Her vil vi fortælle historier og erindringer m.v. fra de lokalhistoriske arkiver. Man kan lave et link fra Arkibas til hjemmesiden fra den enkelte registrering under relationer. Vi forsøger også at tænke fremad:
Desuden tager de mest aktive lokalarkiver ud og besøger folk, fordi der ligger ofte meget mere i deres gemmer, end folk selv regner med. På den måde får vi samlet historien op i tide. På nogle af vore arkiver
For hvordan vil udviklingen være de næste fem-otte år for de lokalhistoriske arkiver. Et er sikkert, der vil komme nye hjælpemidler til det lokalhistoriske arbejde, vi 7
udfører, som vi slet ikke kan forestille os i dag. Her i den skrivende stund glæder vi os til - på nogle af arkiverne - at komme i gang med at bruge Miniarkibas og efterfølgende Arkibas 5 og Arkibas. dk. Til efteråret vil vi forsøge med et modul mere i arkivuddannelse, og så mangler vi da også at gennemføre et administratorkursus i Arkibas. Det vil være en kombination af Arkibas- og arkivuddannelseskurser samt vore egne erfaringsudvekslingsmøder m.m., der kan vedligeholde standarden og fagligheden i vores lokalhistoriske arbejde fremover. Vi har også planer om at få en lokal landinspektør til at fortælle om brugen af historiske kort m.m. som hjælp til at fortælle lokalhistorien. Jeg vil slutte af med nogle ord, som vores formand i SLA, Jørgen Thomsen, nævnte på vort arkivuddannelseskursus i februar 2011. Det vil vi bestræbe os på også at gøre fremover. 1. Bruge frivillige; det er dem, der kender de lokale forhold (det gør registreringerne bedre med mere information). 2. Have lokal forankring. 3. Arrangere aktiviteter enten ude omkring - eller på arkivet. 4. Have et godt forhold til Kommunen. 5. Afspejle mangfoldigheden i samfundet. 6. Videreføre gode arkiver til vore efterkommere.
Situationister i Odense – et utraditionelt indsamlingsarbejde Af arkivar Andreas Skov og arkivar Jens Åge S. Petersen, Historiens Hus, Odense Stadsarkiv.
Fra seminaret i Historiens Hus december 2011. (Fot.: Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv).
I baggrunden ses de studerendes rekonstruktion af situationisternes værker fra 1962 og 1963. I forgrunden ses billedkunstner Kirsten Justesen (med briller) og til hendes venstre side digteren Peter Laugesen, begge øjenvidner til situationisternes happenings i Odense i 1960’erne. I udstillingen i kollektivet Huset i 1963 kunne besøgende skyde til måls efter datidens ledende politikere (Odense Stadsarkiv).
skulle have rollen som konsulenter og rådgivere. For nogle år siden havde vi på vores læsesal i Historiens Hus besøg af nogle kunststuderende fra det Fynske Kunstakademi. De var blevet sendt på arkivet af deres underviser for at finde spor efter en avantgardistisk kunstnerbevægelse – kaldet situationisterne - som huserede i Odense i begyndelsen af 1960’erne. I vores samlinger var der desværre ikke mange spor efter bevægelsen, men vi syntes, at besøget var rigtig spændende, og da spørgelysten og interessen hos de studerende var stor, blev vi ved med at have besøget i baghovedet. Håbet var, at vi på et eller andet tidspunkt fik tid og råd til at trænge længere ind i historien om den avantgardistiske bevægelse og meget gerne i samarbejde med kunstakademiet. Chancen bød sig sidste år. Via ABM-samarbejdet Kulturarv Fyn blev det muligt at søge nogle penge til at lave et projekt med kunstakademiet. Sammen med kunsthistoriker og underviser Jacob Jacobsen skruede vi herefter et projekt sammen med titlen ”Historien i kunsten – historikeren møder kunsten”. Med projektet ønskede vi dels at formidle kunsthistorie til byens borgere og dels at styrke samarbejdet med andre institutioner og ak-
tører omkring formidling af historie og kunst. Projektet skulle munde ud i et åbent og gratis arrangement.
udstilling var, at publikum kunne skyde til måls efter datidens ledende politikere.
Emnet for samarbejdet blev naturligvis den føromtalte avantgardebevægelse og dens aktiviteter i Odense i begyndelsen af 1960’erne. Den Situationistiske Internationale var blevet grundlagt af kunstnerne Asger Jorn og Guy Debord i Italien i 1957. Situationisterne ønskede at gøre op med den etablerede finkultur ved at skabe situationer - en form for happenings, som udfordrede den herskende smag og politik. I begyndelsen af 1960’erne kom det til et internt opgør i bevægelsen, hvor en række kunstnere, heriblandt Jørgen Nash blev ekskluderet.
Det blev kun for en kort stund, at Odense kunne prale med at være avantgardens fortrop. Og bortset fra en lille håndfuld dedikerede gik historien efterhånden i glemmebogen. For os i Historiens Hus var formålet med at deltage i projektet derfor klart: at få indsamlet noget materiale og få dokumenteret en historie, som manglede i vores samlinger. Derudover skulle projektet også være en prøvesten på, hvordan man kan indsamle dokumentation om subkulturer og bevægelser, hvor der ikke er efterladt arkivalier i samme omfang og typer, som hvis der havde været tale om ”almindelige” foreninger eller erhvervsvirksomheder. At projektet så oven i købet indbefattede et nært og utraditionelt samarbejde med en række kunststuderende var en stor sidegevinst.
Efterfølgende satte Nash, sammen med Jens Jørgen Thorsen, Odense på verdenskortet som avantgardecentrum, da de i 1962 viste udstillingen Seven Rebels i Kunstbygningen Filosofgangen i Odense. Som modsvar til udbryderne viste en anden gruppe situationister, med maleren J.V. Martin i spidsen, udstillingen Destruktion af RSG-6 i Galleri Exi, der lå i kælderen på Danmarks første kollektiv, Huset, på Hunderupvej, ligeledes i Odense. En af de store gimmicks ved denne 8
Samarbejdet mellem de kunststuderende og Historiens Hus bestod i, at det var de studerende selv, der skulle lede efter kilderne til historien, sørge for pressemeddelelser og formidling, mens arkivarer og bibliotekarer i Historiens Hus
Det indebar også en grundig indføring i arkivkundskab, og der var mange kritiske spørgsmål fra de studerende om vores arbejdsmetoder og formålet med arkiver i det hele taget. Især spørgsmålet om, hvad det er vi indsamler og gemmer, blev gang på gang vendt i vores indbyrdes diskussioner, når de studerende opdagede, at ”noget (som burde være her) manglede i arkivet!”. Slutmålet var at afholde et offentligt seminar om den situationistiske bevægelse, og hvor ”levende kilder” til den avantgardistiske bevægelses historie i Odense skulle inviteres til at komme og give deres version af historien. På seminaret skulle de studerende – også som et led i projektet – desuden præsentere to udstillinger om den eksperimenterende kunstscene i Odense først i 1960’erne og den situationistiske bevægelses to udstillinger i Filosofgangen og Galleri Exi i 1962 og 1963. Det blev i realiteten en rekonstruktion – efter samtidige beskrivelser og kilder fra 1962 og 1963 - af de to gamle udstillinger. Den ene af rekonstruktionerne – et mere end
to meter højt kors som Jens Jørgen Thorsen var bagmand til – fik i de studerendes rekonstruktion stor medieomtale. Da der skulle gøres reklame for den forestående udstilling og det åbne seminar, valgte de studerende en vinkel, som faldt fortrinligt i tråd med det emne, de var i færd med at dissekere. Ganske enkelt blev der produceret en pressemeddelelse, hvori der stod, at de havde fået fingre i det originale kors via en person, som havde fundet det i et gammel kolonihavehus. Og nu ville denne verdenssensation blive præsenteret i Historiens Hus, så alle kunne få lejlighed til at se kunstværket. Og historien blev slugt råt af TV2-Fyn, der uden at blinke bragte historien om Jens Jørgen Thorsens kors, der nu var blevet genfundet. At det var en happening, blev først afsløret på seminaret, der blev afholdt torsdag den 9. december 2010 i Historiens Hus. Her deltog omkring 50 personer i arrangementet, og en række af aktørerne fra dengang var blevet inviteret til at deltage, heriblandt digteren Peter Laugesen og billedkunstneren Kirsten Justesen, som begge holdt oplæg om deres oplevelser af den avantgardistiske bevægelse omkring Huset på Hunderupvej i begyndelsen af 1960’erne.
9
Hvad kom der ud af det? Ud af samarbejdet har Historiens Hus nu fået dokumenteret en historie og indsamlet nogle kilder om en bevægelse, som vi ikke kendte meget til i forvejen. Som en udløber af seminariet vil der i Odensebogen 2012 være en artikel om den situationistiske bevægelse i Odense, skrevet af kunsthistorikerne Jacob Jacobsen og Mikkel Bolt. Men det vigtigste resultat af samarbejdet er nok, at vi er blevet udfordret på vores faglighed, ikke mindst i forhold til indsamlingspolitikken af private arkivalier. Vi er i højere grad blevet bevidste om sider af byens historier – f.eks. i form af subkulturelle grupperinger – som er fraværende i arkivets samlinger. Ved at blive gjort opmærksom på et ”hul i samlingen” i forhold til ét område af byens historie kommer man naturligvis til at overveje, om der kan være ”huller” andre steder. På den måde har det været uhyre frugtbart for os at indgå i samarbejde med kunstmiljøet i Odense, som vi traditionelt ikke har haft meget at gøre med. Som arkiv kan det således være værd at indgå utraditionelle samarbejder og få rystet lidt op i de sædvanlige tankemønstre og rutiner.
Leon Jespersen, hovedredaktør for bladet Nordisk Arkivnyt, bragte en artikel om Arkivernes Dag 2010 i Danmark i årets første udgave. Den følger nedenfor.
Arkivernes Dag i Danmark Af Leon Jespersen, hovedredaktør
Under orkanen i 1999 væltede et træ ned over Kommandantboligen, hvor Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn har til huse. Foto tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn.
”Kan man ikke tale om andet, kan man altid tale om vejret”. At der er meget at tale om, fremgik af lokalarkivernes mange arrangementer landet over på Arkivernes Dag 2010, der havde ”Vejr og Klima” som tema. Opfindsomheden var stor, og tematisk dækkede arrangementerne hele spektret. Fra smukke vejrfænomener med maleriske scenerier af solopgange og –nedgange, af skyformationer med mere til dramatiske situationer. Eksempelvis formidlede flere arkiver, hvordan mennesker gennem tiden har ”tæmmet” og udnyttet vejret til vind- og vandkraft – et aspekt, der er dagsaktuelt. De besøgende kunne se konstruktionstegninger af mølletyper og principperne bag dem. Gennem udstillingerne kunne man også få et godt indtryk af, hvordan vejret på mere dramatisk måde har
grebet ind i og påvirket folks dagligdag. Isvintre og isskruninger, der gjorde det besværligt og farligt at færdes til lands og til vands; stormflodssituationer, hvor der især ved den jyske vestkyst – men også andre steder i landet – opstod dramatiske situationer. Stormflodssøjler med angivelse af vandstandens højde vidner i dag om de ekstreme situationer. Hvem husker ikke, hvor han eller hun befandt sig i 1999, da en orkan trak et spor af ødelæggelser hen over landet i form af afrevne hustage, nedfaldne tagsten, væltede træer, telefonmaster med mere. Flere lokalarkiver havde udstillinger og historier om det kraftige blæsevejr og dets følger i lokalområdet. Men også andre stormvejr kunne lokalt have voldsomme følger. I Årre løb en vindmølle løbsk under en storm i 1928. Den kunne ikke bremses og brød i brand, og lokalbefolkningen kunne se de brændende møllevinger blive ført rundt. 10
Nogle arkiver havde vejrvarsler eller badevejr som tema; flere havde indbudt meteorologisk kyndige til at fortælle om vejrfænomener, og overordnet set fortalte Lokalarkiverne på Arkivernes dag mange spændende historier om det facetterede samspil mellem mennesker og vejr. Og der var interesse for arrangementerne. Ca. 100 lokalarkiver landet over havde vejr og klima som tema, og ved de arkiver, der indberettede besøgstallet, blev der registreret o. 3.500 gæster. Mere information om Arkivernes Dag i Danmark kan findes på: www.lokalarkiver.dk
Husk Arkivernes Dag lørdag, den 12. november 2011 Af Niels Løgager Nielsen, Styrelsen Arkivernes Dag 2011 afholdes lørdag den 12. november. Emnet er i år frit, så alle kan boltre sig i det emne, man finder mest interessant eller har mest lyst til at fortælle om. Der skal ikke fra SLA’s side gives nogen anbefalinger af det ene eller det andet emne, kun vil vi meget gerne have en tilbagemelding om, hvad arkivet har tænkt sig at arrangere, og også meget gerne et par ord om hvordan det så gik. Vi ved fra tidligere år, at det er meget forskelligt, hvad arkiverne byder ind med, men billeder og film er altid po-pulært. Dernæst plejer foredrag, byvandringer og udstillinger også at være velbesøgte. Mange arkiver holder åbent hus, hvor de holder ekstraordinært åbent.
Åbyhøj Mølle ca. 1925. Møllen blev bygget i 1866 og nåede knap at blive 100 år.
Åbyhøj Mølle okt. 1993. Møllen er væk. På stedet var der først Saab-værksted og butik for hårde hvidevarer. Saab værkstedet blev erstattet af Aldi. Køkkenforretningen lukkede, og loka-lerne stod tomme i årevis.
Alle disse arrangementer bør omtales i den lokale presse i god tid. Vi har i flere år sendt råd og vejledning ud om håndtering af pressen. Vejledningerne er lavet af en tidligere medarbej-der, der var vant til at have med pressen at gøre, og vi er ikke i stand til at anvise bedre metoder. Der er derfor ingen grund til at lave om på den. Dog vil jeg gerne gøre opmærksom på, at lokalblade har en længere produktionstid end dagbladene. Man skal derfor sende sit stof til lokalbladene i rigtig god tid, gerne mindst 14 dage før arrangementet. Også i år vil SLA producere en plakat til dagen, men den kommer senere, og vil blive annonceret på SLA’s hjemmeside. Næste år er emnet også frit, men i 2013 skal vi igen til at tænke kreativt. Arkivernes Dag er jo en nordisk begivenhed. Det var derfor meningen, at der skulle have været afholdt et fælles nordisk møde i Stockholm om dagen, men da den svenske tovholder, Christer Bogefeldt døde i marts, er der lidt usikkerhed om, hvor og hvornår mødet bliver holdt.
Åbyhøj Mølle d. 22. april 2011. Det hele er jævnet med jorden, og et nyt Aldi vil blive bygget. 11
Jeg vil imidlertid være taknemlig for eventuelle forslag til emne i 2013. På den måde kan alle måske få indflydelse på, hvad Arkivernes Dag i 2013 skal handle om. Jeg kan jo ikke love, at det bliver netop jeres forslag, der bliver valgt, men jo flere jo bedre.
Lokalarkiverne og TV-mediet Af Dorthe Søborg Skriver, arkivleder, Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre
Er det muligt for lokalarkiverne at formidle via TV-dokumentar? – et konkret eksempel fra Vestjylland
Centralt i arkivernes aktiviteter står formidlingen. Formidling er arkivernes vindue til verden – det er her, vi har mulighed for at fortælle de gode historier, som vi ligger inde med, og gøre opmærksom på os selv og vores formåen. I disse år har vi medvind i dette forehavende. Der er en enorm interesse for historie og for at finde sine rødder. For arkiverne handler det om at udnytte dette momentum og gribe de muligheder, som vi får tilbudt. Tv-mediet Tv-mediet er nok det sted, hvor vi kan få det største publikum, men det er også det medium, som er langt det sværeste for os at få i tale. De landsdækkende tvstationer, TV2 og DR, er så godt som umulige at nå. Her er man oppe imod krig, drab, tsunamier og mirakuløse overlevelseshistorier – det er ganske vanskelige konkurrencevilkår. De regionale stationer på TV2 er derimod forpligtet til at dække lokalstoffet, og her kan man være heldig at få nogle få minutters sendetid. Det er nok her, at vi skal sætte ind, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at få historiske sendeminutter. På arkivet i Thyborøn-Harboøre er det lykkes at få en god kontakt til vores regionale tv-station – TV/ MIDT-VEST. Og i samarbejde med dem har vi produceret en 20 minutters historisk tv-dokumentar, som vises på stationen den 20. maj. Hvordan kom dette samarbejde så i stand?
En tv-dokumentar bliver til Vi har været så heldige, at TV/ MIDT-VEST i juli 2008 selv henvente sig til os og forespurgte, om vi mon lå inde med nogle gode historier, som kunne blive til en tv-dokumentar. Her skal det lige tilføjes, at det ikke kun var arkivet i Thyborøn-Harboøre, som blev spurgt, men samtlige arkiver i TV/ MIDT-VESTs dækningsområde (de gamle Viborg og Ringkøbing Amter). En sådan chance sidder man naturligvis ikke overhørig, og vi fik straks fundet en interessant historie, som vi mente egnede sig til tvmediet. Ikke ældre end der stadig levede personer, som var vidne til begivenheden og god dækning af af historien i form af fotos, lydklip og levende billeder – elementer som alle egner sig fortræffeligt til tv-mediet. TV/MIDT-VEST meldte i løbet af efteråret tilbage, at vores oplæg lød rigtigt interessant og bestemt ville komme i betragtning, når de begyndte at kigge nærmere på de indsendte historier. Vi væbnede os med tålmodighed, for vi regnede jo med, at journalisten var ved at drukne i gode forslag fra arkiverne, og at det ville tage tid inden, vi fik en tilbagemelding. Ventetid Tiden gik uden svar, men i slutningen af maj 2009 blev vi kontaktet af journalisten, som var i gang med at producere en programserie om bunkerne og besættelsen i Vestjylland. Han ville høre, om vi kunne hjælpe med fotos til programmet. Det kunne vi naturligvis, og i samme forbindelse spurgte 12
Thyborønflåden stævner ud fra Thyborøn Havn den 26. januar 1946. På yderpieren ses familie og venner, som tager afsked med flåden. Syv aldrende fiskere fra Thyborøn og Harboøre er her samlet i Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre og bidrager til dokumentarprogrammet ”Thyborøn Fri” med personlige beretninger. De deltog alle i protestsejladsen til København i 1946.
jeg, hvordan tilbagemeldingen på hans forespørgsel til arkiverne havde været, og om han kunne bruge vores historie. Han svarede, at tilbagemeldingen ikke havde været alt for god, men han syntes, at vores historie lød spændende, og han ville gerne lave den senere. Glade var vi over udsigten til, at vores historie måske kunne blive til en tv-dokumentar, men vi undrede os også meget over den ringe tilbagemelding. Hvordan kunne det være, at arkiverne ikke fandt deres gode historier frem, når nu de ligefrem fik tilbudt muligheden for sendeminutter? Kort tid efter gik jeg på barsel og havde derfor ikke mulighed for at forfølge sagen i en længere periode. Midt i september 2010 blev arkivet kontaktet af journalisten fra TV/ MIDT-VEST. Nu havde han tid og ville gerne lave en 30 minutters TV-dokumentar til TV/MIDTVESTs nye digitale kanal, Mokka, på baggrund af vores forslag. Nu var journalisten klar, og så skulle tingene ellers gå hurtigt. Planlægningen gik i gang. En fotograf blev booket. Syv personer, som havde medvirket i begivenheden, som programmet skildrede, blev inviteret til at deltage, og fotos, levende billeder m.m. blev fundet frem fra arkivskufferne.
Optagedagen Tirsdag, den 7. december 2010, skulle optagelserne finde sted. Journalisten og fotografen mødte op på arkivet fra morgenstunden. Mens fotografen stillede alt sit grej op, sørgede journalisten for, at de syv deltagere i programmet blev hentet – de var alle ældre herrer, så det kneb dem med selv at komme til arkivet. Vel ankommet til arkivet blev de bænket foran fjernsynet og fik vist filmoptagelser fra begivenheden i håb om, at det ville vække minder. Filmoptagelserne blev vist for dem tre-fire gange, mens fotografen filmede dem fra alle tænkelige vinkler, mens journalisten spurgte nærmere ind til begivenheden. Til slut blev et par stykker interviewet, hvorefter alle blev fragtet hjem. Dagens optagelser blev rundet af med, at jeg blev interviewet om det helt konkrete hændelsesforløb. Journalisten og fotografen forlod arkivet sidst på eftermiddagen, og således gik en hel dag med optagelser til det, som endte med at blive et 20 minutters dokumentarprogram. I januar havde vi manuskriptet til gennemlæsning, og med udgangen af måneden var programmet færdigproduceret. Programmet var oprindeligt tiltænkt til TV/MIDT-VESTs nye digitale kanal, Mokka. Efter at programmet er blevet færdigproduceret, er det nu blevet besluttet at flytte udsendelsen over på TV/MIDT-VEST – altså den regionale tv-station. Det er både journalisten og vi meget glade for, da der er væsentlige flere seere til denne kanal – potentielt 500.000. Helt så mange seere skal
Omkring 170 kuttere ankom den 29. januar 1946 til lystbådehavnen ved Langelinie i København. De blev modtaget af 15-20.000 københavnere heriblandt Københavns overborgmester, Viggo Christensen og Dronning Alexandrine.
Thyborøn Fri – TV/MIDT-VESTs pressemeddelse: Efter 1946 kunne byen Thyborøn være blevet slettet af landkortet – hvis ikke en flåde af vrede fiskere var sejlet i samlet front til København for at protestere mod regeringen. Dengang sejlede op mod 200 fiskekuttere og deres mandskab i fællesskab til København for at protestere mod, at regeringen havde besluttet at lukke indsejlingen ved Thyborøn: Den eneste direkte adgang mellem Vesterhavet og Limfjorden. Og det hul i Tangen, der gav den unge fiskerby Thyborøn dens eksistensberettigelse. Det er lykkedes for TV/MIDT-VEST at finde frem til syv af de fiskere, der dengang i 1946 var med på protestsejladsen til hovedstaden. TV/ MIDT-VEST inviterede dem til lokalarkivet i Harboøre, hvor de genoplevede turen via filmoptagelser fra turen, og fiskerne er nu i dokumentarprogrammet ”Thyborøn Fri” selv med til at berette om den store begivenhed, der fik enorm mediedækning i hele landet. Og som fik stor betydning for de større byer i Limfjorden. vi dog næppe forvente, selv om TV/MIDT-VEST er den regionale kanal i landet, som har det største seertal. Processen med at producere en tvdokumentar har været lang – tre år fra vi første gang havde kontakt til journalisten og frem til, programmet sendes her i maj. Og det er nok det scenarie, som vi skal indstille os på. Måske ikke ligefrem tre år, men dog noget der ligner. Er det muligt for andre? Jeg kan desværre ikke give den endegyldige løsning på, hvordan man overbeviser sin regionale TV2 station om, at de skal stille op med et kamera. Vi var som sagt så heldige, at det var TV/MIDTVEST selv, som kontaktede os. Vi har altså ikke selv været ude og lave benarbejdet med at opsøge journalister og overbevise dem om, at de skal lave en historisk tvdokumentar. Jeg er dog sikker på, at det kan lade sig gøre. Alle de regionale tv-stationer har en eller 13
flere journalister, som beskæftiger sig med at lave dokumentarprogrammer – og mon ikke også at der blandt disse journalister findes personer, som kan se perspektivet i en historisk tv-dokumentar, hvis det vel og mærke er en god historie. Men man skal nok være forberedt på at bruge tid på at få en aftale i stand. I Vestjylland har vi i hvert fald én journalist, som har en stor interesse for at lave historiske tvdokumentarer, og som gerne modtager interessante og velovervejede historier fra lokalarkiverne – så skynd jer at finde de gode historier frem fra skufferne. Jeg tror i hvert fald ikke, at det var sidste gang, at vi i Thyborøn-Harboøre forsøger os med tv-mediet og dokumentargenren. Programmet kan ses på TV/MIDT-VEST fredag den 20. maj kl.19.30. For alle - også uden for regionen kan den efterfølgende ses på TV/MIDT-VESTs hjemmside.
Arkivportræt nr. 6
I Nørre Djurs er arkivet ældre end medarbejderne Tekst og fotos: Kasper Hovgaard
Glem alt om 25-års jubilæer. Et af landets ældste arkiver ligger på det nordligste Djursland i de sammenvoksede byer Gjerrild og Stokkebro, 12 kilometer uden for Grenå. Det startede i 1938. Affotograferet portrætfoto af landpost, hjemmeslagter og foregangsmand for lokalarkivvæsnet, Vilhelm Hansen (1875-1944) fra Gjerrild, fotograferet i sine lidt yngre dage
Nørre Djurs Egnsarkiv residerer i Det Gamle Bibliotek, der tidligere også husede en skole. Faktisk var det også her, at det hele startede tilbage i 1938.
I det herrens år 1938 tog landpostbud og hjemmeslagter Vilhelm Hansen (1875-1944) med hjælp fra den lokale borgerforening initiativ til at starte Gjerrild Sognearkiv. Da initiativet var så personligt, kan man kun gisne om den oprindelige begrundelse for at starte et lokalarkiv på dette tidspunkt, men den modne Vilhelm Hansen var blevet enkemand og havde som landpostbud formentlig haft god tid og mulighed for at få snakket med folk på egnen. I hvert fald nedskrev han en større række beretninger om steder og personer på egnen, som han især fik fra nogle af sognets ældste dalevende personer. Disse beretninger er naturligvis stadig en del af arkivets omfattende samling af ringbind om egnens by- og gårdhistorie. Sammen med kopierne af kirkebøgerne og materialet fra de over 30 små skoler, som fandtes i Nørre Djurs for 50-60 år siden, er disse med til at gøre det lille arkiv ganske velbesøgt. I hvert fald har man registreret omkring 600 besøgende pr. år. Vilhelm Hansen døde blot fem år efter arkivets indvielse, men måske takket være de mange skoler på egnen blev det netop en lærer, som videreførte sognearkivet, og min-
Publikumssalen på Nørre Djurs Egnsarkiv er nærmest tapetseret med egnshistoriske ringbind, der dækker hver en flække … såvel som de, der boede der.
sandten om ikke en anden lærer derefter påtog sig opgaven. Ved indvielsen lå arkivet faktisk i præcis den samme bygning, som det i dag har til huse i, men det er blevet flyttet rundt flere gange i den mellemliggende periode. Efter kommunalreformen i 1970 ændrede arkivet navn til Nørre Djurs Egnsarkiv, der, som navnet indikerer, dækkede et større område end det gamle Gjerrild Sognearkiv. Det var dog først i 1985, at arkivet ansøgte om at blive en kommunal institution. Samtidig fik arkivet en kommunal repræsentant (kulturkonsulent) med i bestyrelsen – noget som fortsat gør sig gældende i dag. Nej til skolemuseum Den største udfordring for arkivet var dog at finde egnede lokaler til et arkiv, som allerede i 1970 var for stort til at blive presset sammen på under 20 kvadratmeter i et lille rum på en skole eller et bibliotek, som de fleste lokalhistoriske arkiver dengang blev. Men i 1985, da det gamle bibliotek i Gjerrild, hvor der tidligere også havde ligget en skole, blev lukket, fik arkivet atter adgang til bygningen, hvor det hele var startet næsten 50 år tidligere.
14
Både dengang som nu bor man dør om dør med andre lokale foreninger. Men da dele af bygningen ligger ubenyttet hen, har arkivleder Else Lassen allerede kig på overetagen, som hun gerne ville indrette som et egnshistorisk skolemuseum. Arkivet ligger nemlig inde med store mængder af såvel arkivalier som genstande fra de mange gamle skoler i området, som snildt kunne blive et udflugtsmål for skoleklasser. Desværre er det indtil videre forblevet ved et nej fra kommunen, da en række regler og krav ikke er opfyldt. En fredelig skilsmisse I slutningen af 2009 besluttede Nørre Djurs Egnsarkiv i lighed med naboarkiverne, Rougsø og Sønderhald, at vende tilbage til foreningsdreven basis fra og med 2010. Skilsmissen fra kommunen skyldtes dog hverken lokale ildsjæles glødende temperamenter eller centralistisk arrogance i Grenå. Årsagen til beslutningen var mestendels en praktisk økonomisk foranstaltning, som især havde til formål at slippe for en del af de stadigt strammere regler for kommunale institutioner, der bl.a. betød, at kommunen ikke længere havde råd til at stå for
rengøringen i bygningen. Denne og andre mindre praktiske opgaver kunne arkivet selv overtage – især fordi alternativet ville have været en lukning af bygningen, som stadig ejes af kommunen, der fortsat betaler for strøm og varme. Desuden modtager arkiverne i samvirket hver 30.000 kr, og selv om udgifterne til udgivelsen af arkivets årbog æder det meste af tilskuddet, skulle man være et skarn, hvis man klagede over dét. Arkivet opbevarer til gengæld en del ældre arkivalier fra både lokale virksomheder - og kommunen. Ingen lokalhistorisk forening – endnu Med kommunale sparekrav in mente er man dog nødt til at tage sine forholdsregler. I Nørre Djurs er man derfor i færd med at konstituere en lokalhistorisk forening – noget der trods arkivets mangeårige historie aldrig tidligere har eksisteret. Formålet er naturligvis at sikre arkivet et stabilt indtægtsgrundlag. Ydelsen beløber sig på 100 kroner pr. husstand – altså indtil Post Danmarks portostigninger tvinger arkivet til at hæve taksten. Men ellers er det mestendels arkivsamvirket på Norddjurs, som har stået for planlægning af aktiviteterne gennem årene. I samvirket deltager i øvrigt også det kommunale Grenå Egnsarkiv, som de nu atter foreningsdrevne arkiver stadig har et godt samarbejde med. Aktiviteterne omfatter byvandringer, studieture og udgivelsen af årbogen samt enkelte andre bogudgivelser. Desuden viser arkivet flaget ved enkelte andre lokale arrangementer i løbet af året.
De ikke-slægtshistorisk interesserede kan blandt andet vederkvæge sig med Billed-Bladet fra 1950erne. Der står ikke så meget om Nørre Djurs, men slitagen vidner om deres popularitet.
En god lang torsdag En bemærkelsesværdig detalje ved Nørre Djurs Egnsarkiv er, at man kun har én ugentlig åbningsdag, som til gengæld varer helt fra klokken 13 til klokken 21 om aftenen. Fem medarbejdere deles om publikumsvagten på denne lange åbningsdag. Publikum har påskønnet ordningen, da folk dermed er fri for at huske åbningstiderne - om torsdagen er der nemlig altid åbent! Besøgstallet har også ligget stabilt på omkring 600 besøgende pr. år i de senere år, heraf en del personer fra udlandet. Læs Billed-Bladet på arkivet Arkivets samlinger tæller ud over alt det sædvanlige også fæste- og skifteprotokoller fra de omkringliggende godser, Meilgård, Skærvad, Fjellerup Østergård samt nonneklostret Sostrup. Man har desuden mikrokort med kirkebøger fra hele Djursland, Århus, Randers og Ålborg samt bøger fra tugthusene i Horsens og Viborg. Dertil kommer 25.000 billeder og en særdeles omfattende udklipssamling, der måske ikke altid er helt lokalhistorisk relevant for Nørre Djurs, men meget af det er doneret af entusiastiske arkivbrugere – og folk i publikumssalen elsker at bladre i samlingerne, fordi materialet er så let at gå til. På arkivet i Nørre Djurs kan brugerne sågar læse historiske udgaver af Billed-Bladet. Kartotekskortene bruges stadig på arkivet i Nørre Djurs. To yngre arkivmedarbejdere har dog fået sat skub på arkivets registreringsarbejde i Arkibas og især kastet deres kærlighed på scanning af billeder 15
Arkivet har mange effekter fra ”den sorte skole”. Her ses ”klassens sparegris”, som nok kunne give klassens fattige elever en urolig nattesøvn over aldrig at have mønter at fylde i deres sprække!
og andre efterspurgte materialer. På sigt er planen også at få gjort noget ved de mange lydoptagelser med erindringsfortællinger fra egnens ældre beboere og gamle modstandsfolk m.fl., som folk har indsamlet til arkivet i snart 50 år. Udkantsdanmark? Djursland betragtes officielt ikke som et udkantsområde, selv om tilflyttere fra Århus måske oplever det sådan. Else Lassen ryster dog lidt på hovedet af den generelle debat om ”Udkantsdanmark”. Som livslang landboer har det altid været indlysende, at en tilværelse på landet indebar visse fravalg. Men hun ser dog et problem for arkivet såvel som forenings- og handelslivet i, at transportmulighederne i kommunen er blevet markant forringet efter kommunalreformen. Arkivlederen er ikke i tvivl om, at andre nok skal videreføre arkivet, men det kan blive svært at opretholde det nuværende besøgstal. På den måde kan udkantsproblematikken alligevel få en alvorlig indflydelse på lokalarkivernes fremtid. Lokal tilstedeværelse er godt, men selvsagt kun hvis der er folk, som benytter sig af den. Fakta om arkivet Nørre Djurs Egnsarkiv (foreningsdrevet) Stokkebro 83, Gjerrild, 8500 Grenaa Åbningstider: Torsdag kl. 13 - 21 Arkivleder: Else Lassen, tlf. 86 38 41 52 Egnsarkivets telefon: 86 38 44 01 E-mail: nrdjursegnsarkiv@live.dk
Billeder fra Aarhus Siden jul har der i Jyllands-Postens Aarhustillæg udfoldet sig en debat om, hvor billederne fra Aarhus midtby skal placeres – om det skal være i Den Gamle By, som står til at overtage samlingerne fra det bymuseum, Aarhus samtidig nedlægger, eller om det skal være i det kommende stadsarkiv i byen, der efter alt at dømme får lokalefællesskab med Erhvervsarkivet. Man kan selv finde indlæggene i den lange debat på jp.dk under Aarhus, og vi gengiver her de tre nyeste indlæg i debatten, hvor jeg som SLA-formand i begyndelsen af april på opfordring blandede mig i diskussionen. Direktøren for Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn, har efterfølgende formuleret sin status i et læserbrev, og endelig har Leif Dehnits, der i mange år forestod Lokalhistorisk Samling på Hovedbiblioteket i Aarhus, sat et foreløbigt punktum for debatten med sit indlæg fra den 23. april. Stillingen som stadsarkivar i Aarhus er i øvrigt i begyndelsen af maj blevet besat med en gammel kending, nemlig lederen af Dansk Center for Byhistorie, lektor Søren Bitsch Christensen. Vi byder fra SLA’s side Søren velkommen til lokalarkivarbejdet. Jørgen Thomsen, formand 1. Gamle billeder hører til i Aarhus’ nye stadsarkiv Byrådet bør sikre, at Stadsarkivet kommer stærkt fra start. Der har i de seneste måneder udspillet sig en drabelig strid om den billedsamling, som gennem årtier er opbygget på den lokalhistoriske samling på hovedbiblioteket i Aarhus, netop nu hvor Aarhus endelig har besluttet at lave et stadsarkiv. Skal den indgå i det nye arkiv, som skal vokse frem i et spændende samarbejde med Erhvervsarkivet (der i forvejen har en vigtig billedsamling), eller skal den i stedet overføres til Den Gamle By, som står til at overtage bymuseet? Stillingen som stadsarkivar er ved at blive besat, og i opslaget er der bl.a. tale om, at arkivet skal stå for en stærk digital formidling, og at
den nye leder skal have lyst til at inddrage og udvikle det folkelige engagement i arbejdet med Aarhus’ historie. En svær fødsel De gode ord skulle nødig gøres til skamme ved at placere byens største billedsamling et helt andet sted, for så vil det nye stadsarkiv få en overmåde svær fødsel. Men hvis man derimod - som på stort set alle andre danske lokalarkiver - får mulighed for at samle billeder samtidig med de mange arkivalier, så vil det nye stadsarkiv komme stærkt fra start. Det vil med det samme kunne ses i de bøger, man vil lave, og i den digitale formidling, man også skal stå for - og billeder i stort tal vil i øvrigt også hurtigt være til rådighed for alle andre brugere via internettet. Mange gange er billeder og arkivalier knyttet tæt sammen i en aflevering, og det vil derfor være galimatias at skille materialet ad. Ofte er oplysningerne om et bestemt emne kun at finde, hvis man både leder i bøger, arkivalier og billedmateriale. Materiale skilles ad Og endelig vil det jo være ret svært at forklare fru Hansen, at hvis hun bor i en af de tidligere omegnskommuner, skal hun aflevere sine billeder på lokalarkivet, men i den gamle købstads område må hun endelig ikke gå på arkivet med dem. Tværtimod skal mandens soldaterbog så på Stadsarkivet, men billedet af ham i Den Gamle By. Og for det kommunale materiale skulle man så skille de billeder ud, som er en del af sagsakterne. Det holder ikke. Der er mange andre grunde til, at byrødderne i Aarhus bør besinde sig. Men den allervigtigste er nok delvis af økonomisk natur og vedrører inddragelsen af frivillige medarbejdere. Unikke kompetencer De har nemlig nogle helt unikke kompetencer, som man har lidt vanskeligt ved at læse sig til: De kender en masse af det, som er på de gamle billeder, fordi det var der endnu i deres barndom og ungdom. De har tiden til rådighed til 16
Billeder hentet på www.aarhusbyarkiv.dk
scanning og identifikation, og da tid er penge, sætter det fokus på, at kulturinstitutionerne i disse år kun vanskeligt kan skaffe penge til den slags arbejde. På Odense Stadsarkiv kommer der mere end 20 frivillige hver uge og hjælper os, ikke mindst med billedregistrering og -scanning, og jeg er sikker på, at det ikke mindst er Stadsarkivets billedsamling på over syv mill. enheder, der trækker. Det er svært at tro, at et lignende hold ikke skulle kunne stilles på benene i Aarhus, hvor man også har mange lokalarkiver i de gamle omegnskommuner. Ja, hvem ved, måske kan I endda gøre det endnu bedre? Jørgen Thomsen, formand 2. Et ordentligt museum Den Gamle By vil under alle omstændigheder igangsætte en storstilet indsamling af private fotos og film fra de seneste 40-50 år. Der har den senere tid verseret en debat om den fremtidige placering af Hovedbibliotekets lokalhistoriske billedsamling. Debatten er foregået mellem repræsentanter for sognearkiverne i Aarhus og undertegnede. Den ene holdning siger, at fotografierne hører hjemme på det kommende stadsarkiv, den anden, at den placeres mest hensigtsmæssigt i Den Gamle By. Ingen endelig løsning Der kan argumenteres seriøst for begge modeller, og der findes ingen endelig og rigtig løsning. Det afgørende må være, hvor opgaven løses bedst og til glæde for flest mennesker. Lad mig på vegne af Den Gamle By slå følgende fast: I den kommunale udredning vedr. Bymuseets fremtidige rolle har vi fra Den Gamle By helt fra begyndelsen ment, at hvis vi skal kunne løse denne opgave ordentligt, så forudsætter det, at den lokalhistoriske billedsamling følger med til Den Gamle By. Den Gamle By vil ikke gå på strandhugst i sognearkivernes samlinger. Den Gamle By ønsker ikke at ”sætte sig” på samlingen fra Hovedbiblioteket og heller ikke at udelukke nogen fra at
Dynkarken, ca. 1870
benytte den. Tværtimod vil samlingen blive mindst lige så tilgængelig for den almindelige bruger i Den Gamle By, som den vil være i det kommende stadsarkiv. Den Gamle By er indstillet på at anvende store personaleressourcer på at passe og udbygge billedsamlingen. Den Gamle By vil via frivillige iværksætte en gennemgribende registrering af de dele af samlingen, der endnu ikke er registreret. Den Gamle By vil skaffe betydelige eksterne midler til digitalisering af samlingen. Når samlingen er digitaliseret, vil brugerne af såvel stadsarkiv som Den Gamle By få lige adgang til materialet. Spredt på flere samlinger Lige meget hvad der besluttes, så vil fotografier fra Aarhus være spredt ud på flere samlinger. Den del af samlingen, der nu er i spil, ligger på Hovedbiblioteket. Derudover er der samlinger på Bymuseet, på de 22 sognearkiver, på Erhvervsarkivet, i Den Gamle By og snart måske også på det nye stadsarkiv. Der skal ikke herske tvivl om, at Den Gamle By under alle omstændigheder vil igangsætte en storstilet indsamling af private fotos og film fra de seneste 40-50 år. Hidtil har det været så som så med indsamling af materiale fra den periode. Men skal Den Gamle By i fremtiden være et ordentligt lokalmuseum for Aarhus, så skal der fokus på denne særdeles vigtige periode i byens historie. Og her spiller fotos og film en afgørende rolle. Thomas Bloch Ravn, museumsdirektør, Den Gamle By
Ågade, ca. 1905
3. Byens lokalhistoriske billeder Der er ingen grund for Den Gamle By til at gå på strandhugst. Der er ingen grund til strandhugst i andre institutioners billeder, når man tilsyneladende besidder ”flødeskummet” af lokalhistoriske billeder. Artiklen i JP Aarhus 10.4. viser med al tydelighed, at Den Gamle By har en attraktiv billedsamling med de pragtstykker, der blev gengivet i artiklen. Hvorfor ikke blot begynde i egne rækker med at tilgængeliggøre denne enestående billedsamling af fotografier, akvareller og malerier på nettet til glæde for dem, der interesserer sig for byens historie? Isoleret fra arkiverne? Avisens læsere blev dog snydt for flere historiske aspekter af de viste billeder, muligvis fordi billederne var blevet isoleret fra de arkivalske oplysninger. Maleriet af Aarhus Havn kan således dateres til foråret 1873. Fotografiet af gadehjørnet ved Store Torv og Sct. Clemens Torv viste en tydelig ”glaskvist”. Jeg vil hellere kalde bygningsdetaljen det synlige bevis på, at fotografen Ludvig Kjær havde til huse i tagetagen med sit fotoatelier. Denne fotograf var manden bag flere af samtidens lokalhistoriske billeder. Fotografiet er fra ca. 1888. Den Gamle By har gentagne gange proklameret, at en vigtig forudsætning for at overtage Aarhus Bymuseum skulle være, at museet samtidig fik overdraget den store billedsamling i Lokalhistorisk Samling ved Hovedbiblioteket, hvoraf de 80.000 billeder er no17
genlunde veldokumenterede. Jeg vil skønne, at man højst vil gøre brug af et udvalg på ca. 5.000 billeder til at formidle museets version af byhistorien. Man kan derfor spørge, hvad så med de øvrige ca. 75.000 billeder? Skal de blot gemmes i museet, bl.a. fordi de sidste 50 års optagelser jo ikke umiddelbart kan publiceres som følge af ophavsretten. Skal den kommunale billedsamling flyttes nogen steder hen, bør det være til det kommende stadsarkiv, så alle indsamlede lokalhistoriske billeder kan blive tilgængelige for brugerne som hidtil og udnyttes optimalt sammen med de tilhørende arkivalier. Uden billeder fra Aarhus? Når lokalarkiver, byarkiver og stadsarkiver landet over til næste år gør det muligt at søge på nettet iblandt et hurtigt voksende antal billeder (p.t. flere end 700.000), kan det blive uden billeder fra købstaden Aarhus, hvis byrådet skulle beslutte at overføre billedsamlingen ved Hovedbiblioteket til Den Gamle By. Her agter man åbenbart at lave sin helt egen uafhængige billedbase. En sådan uhensigtsmæssig beslutning kunne således nemt blive endnu en Aarhus-historie. Disse var populære i slutningen af 1970’erne, men vi behøver ikke selv at vedligeholde strømmen. Leif Dehnits, fhv. afdelingsleder, Lokalhistorisk samling.
Kredsmødet lørdag, den 9. april 2011 Af Hans Kruse, Uddannelsesudvalget
Traditionen tro var der i begyndelsen af april møde for kredse, arkivsamvirker og lokalarkiver på Andkærhus i Vejle. 43 deltagere gav møde. Programmet var omfattende, interessen og spørgelysten stor. Efter formiddagskaffen bød SLA’s formand Jørgen Thomsen velkommen og gennemgik kort dagens program og SLA’s opgaver. Derudover fortalte Jørgen, at styrelsen arbejder med en udredning, som vedrører alle arkiver: ophavsret til billeder. Helt konkret er der en retssag undervejs mod Ålborg Stadsarkiv, som vil kunne blive en bombe under arkivernes brug af billeder. Eva Schmidt, formand for Uddannelsesudvalget, fortalte om udvalgets arbejde. Medlemmerne udpeges af SLA’s styrelse for et år ad gangen, men udvalget hører gerne fra medlemmer, som kunne tænke sig at gå ind i arbejdet.
Eva gennemgik indholdet af de enkelte moduler, og hvor der her henvises til den tidligere udsendte folder. Specielt blev der gjort opmærksom på modul 5: om det ansvar og de opgaver, arkivlederen påtager sig for arkivaliernes bevaring, men også for arkivets drift, økonomi og medarbejdere. Og om samarbejde mellem de frivillige og med kommunen og med andre arkiver. Modulet henvender sig især til arkivlederne. SLA’s sekretariat udsteder kursusbeviser efter gennemførelse af hvert modul, og efter alle fem moduler udstedes et diplom. Der har været en glædelig stigning i antallet af ”uddannelsesdage” – de dage, arkivmedarbejdere årligt bruger på deltagelse i kurser (antal kursusdage). 2008 447
2009 527
2010 753
2011 345
2011 dækker årets første 3 ½ måned.
Udvalgets opgaver er at tilrettelægge og udvikle arkivuddannelsen. Udvalget planlægger og gennemfører egne kurser og yder rådgivning og hjælp til kurser i amtskredse, samvirker og kommuner. Årsmødets foredrag er også en del af udvalgets opgaver. Andre kurser, som ikke decideret indgår i uddannelsens fem moduler, arrangeres også. Også her er udvalget yderst modtagelig for forslag fra medlemmer. Senest har udvalget afholdt et seminar for underviserne på arkivuddannelsen, hvor der blev udvekslet erfaringer. Udvalget vil nu søge at samle det materiale, de enkelte undervisere bruger i undervisningen. Med materialet i hånden kan det måske blive lettere at tiltrække nye undervisere, som så ikke skal begynde på bar bund. En vis ensartethed i undervisningen er målet. Et nyt seminar tænkes afholdt til næste vinter. Arkivuddannelsen omfatter fem moduler á to dages varighed. Modulerne henvender sig til alle. Vi mener, uddannelsen gør det sjovere for medarbejderne, men også i høj grad bedre for arkivalierne. Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge.
SLA’s generalforsamling i 2006 vedtog, at nye ledere skulle gennemføre uddannelsens fem moduler i løbet af en 4-årig periode, ikke for at genere dem, men for at højne kvaliteten af arkivernes arbejde. Lederens uddannelse bliver på denne måde et kvalitetsstempel for arkivet. Det er dejligt at kunne konstatere, at det store flertal af arkiverne lever op til denne regel. Kun få ledere, tiltrådt i løbet af 2007, har endnu ikke påbegyndt uddannelsen, og dem vil vi nu tage kontakt til. Det skal i den forbindelse også anføres, at der er mulighed for at søge dispensation. Hvis du mener at opfylde nogle af uddannelseskravene på anden måde, så ring eller skriv til SLA! En spørger ønskede flere SLA-kurser placeret øst for Storebælt. I overensstemmelse med SLA’s arbejdsplan skal modulkurser, planlagt af SLA, spredes geografisk, men SLA vender tilbage til Sjælland. Samtidig opfordrer vi til selv at afholde modulkurser. SLA rådgiver gerne og giver tilskud! Jytte Raun fra uddannelsesudval18
get fortalte om organiseringen. Udvalget afholder årligt to kurser om foråret og to om efteråret. Et af efterårets kurser er altid modul 5, ”ledermodulet”. Som tidligere omtalt hjælper Uddannelsesudvalget gerne med planlægning af egne kurser ved at finde undervisere og med praktiske forhold. Ved gennemførelse af et modulkursus yder SLA et tilskud på 2.000 kr., når kursets indhold følger udvalgets retningslinier, og kurset annonceres i OmSLAget og er åbent for alle. Endvidere vil annonceringen ske på SLA’s nye hjemmeside, når den er klar. Jytte gennemgik endvidere økonomien bag kurserne såvel i SLA som i kredsene, arkivsamvirkerne og kommunerne. Deltagergebyrerne annonceres i OmSLAget, men den faste takst for SLA kurser er 600 kr. for et modulkursus på to dage. Søren Skov fra Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv og medlem af Uddannelsesudvalget fortalte om, hvordan man mere konkret afholder kurser på Fyn. Man har valgt af afholde hvert moduls to dage for sig. Arkibas er næsten synonymt med Morten Nielsen. Morten fortalte deltagerne om tre ting: Miniarkibas, Arkibas4 og noget helt nyt: SLACMS. Miniarkibas er en ”husmandsudgave” af Arkibas.dk: Et arkiv kan her give sine brugere mulighed for på nettet at søge i arkivets registreringer. Der er åbnet for tilmelding, og flere er allerede med. Hvis dit arkiv kunne tænke sig at benytte denne mulighed, se Arkibas artiklen andetsteds i dette blad. Arkibas4 har nu 488 arkiver som brugere. Der er 61 kommuner,
som er på kommunelicens. En sammentælling siger, at der nu er registreret 1.977.000 arkivalier og 670.000 billeder. Den næste udgave, Arkibas.dk, er stadig under forberedelse. Netop nu er kravspecifikationerne ved at være færdige, og så skal der indhentes tilbud på systemet. Når tilbuddene foreligger, er det tid for at søge tilskud – det er vores forventning, at Kulturministeriet er villig til at medvirke. Der er endnu arkiver, som anvender Arkibas3. Vi opfordrer disse arkiver til snarest at blive konverteret til Arkibas4. Når Arkibas5 er i luften vil det på et tidspunkt ikke længere være muligt at konvertere fra Arkibas3. SLA-CMS. Det er et projekt, som vi gerne vil kende medlemmernes interesse for. Det drejer sig om et program til opbygning af en hjemmeside for arkivet. Det vil være nemt: man skal ikke bakse med koder, og det vil være billigt. Arkivet vil selv kunne vælge farver, skrift og lægge billeder ind. Man køber ikke systemet, men lejer sig ind. Arbejdet med denne form for hjemmeside kan med lidt god vilje sammenlignes med at arbejde i Word. SLACMS skal ses som en overkommelig mulighed for at skaffe sig en hjemmeside. Enkel, men alligevel med mange muligheder. Opsætning af Mini-Arkibas kræver egen hjemmeside, hvorfor SLA-CMS er et godt tilbud. Tidshorisonten – ja, det vil i høj grad afhænge af, hvilken interesse arkiverne lægger for dagen. Efter frokosten var der korte indlæg med nyt fra medlemmerne. Fra Dianalund i Sorø Kommune - Jørgen Mogensen. Trods arkivets adresse på et sted, hvor der ingen strøgkunder er, har man alligevel haft held til at skaffe sig et voksende antal besøgende ved særlige arrangementer: artikler i lokale aviser er altid godt, bedre er at lokke det lokale fjernsyn til. Andre tiltag har været: flagstænger udenfor som blikfang, lokale foredragsholdere (så kommer i det
mindste deres venner og familie, som det ironisk blev tilføjet), lån af udstillingseffekter fra private og fra forretninger til belysning af det aktuelle emne. Og så blev det understreget, at plancher med billeder i A3 – store og velskannede – har været med til at give et godt og inspirerende billede af arkivet. Jens Erik Starup og Linda Nielsen fra arkiverne i Grindsted og Grene fortalte om syv arkivers udstilling i Billund Centeret. Arkiverne gik sammen om udstillingen og lavede hver især egne plancher. Emnerne spændte fra fotografiske glasplader fra 1920’erne til lokale kirker og butikker i 1980’erne. På tre uger havde udstillingen omkring 600 gæster. Udstillingen var dermed et eksempel på at møde folk der, ”hvor de endnu ikke ved, de har behov for os”, som Jørgen Thomsen udtrykte det. Fra Sønderjylland kom Kim Furdal, Museum Sønderjylland. Der er sket en tidsmæssig forskydning i erindringsstoffet. Nu er det ikke længere fortællinger om -20’erne og -30’erne, vi kan indsamle. På dette grundlag har arkiverne søsat en samlet indsamling af interviews med fokus på livet i 1950’erne – tiden mellem besættelsesårene og ”den store fest” i 1960’erne. Der er udarbejdet en folder: ”Arkiverne er løs!” med opfordring til at henvende sig for at blive interviewet. Til projektet er der udarbejdet et hæfte om interviewteknik, og der holdes kurser for arkivmedarbejdere, som skal ud med optageudstyret. Det lyder som et stort og væsentligt projekt. Det skal blive spændende følge det! Blandt kommentarerne til indsamlingsprojektet var, at Nationalmuseets afdeling NEU gennem årene har indsamlet et stort materiale på 19
grundlag af trykte, såkaldte spørgelister. Listerne blev sendt ud til meddelere over hele landet. NEU har besvarelser om en lang række emner lige fra forskellige former for hegn, lokale kirkegangsskikke og tørvegravning til livet i kolonihaver. Adgang til dette materiale, ja det må man spørge på Nationalmuseet om. Det sidste emne stod SLA’s formand Jørgen Thomsen for: SLA’s nye hjemmeside. Hjemmesiden skal tjene flere formål: orientere medlemmerne om SLA’s aktiviteter, herunder artikler, som har været i OmSLAget. Fungere som opslagsværk over SLA’s medlemmer m.fl. Og så skal hjemmesiden afløse den gamle ”gule håndbog”; her skal samles artikler om emner, som har arkivbetydning. Forslag til vedtægter, sikkerhed, opbevaring af arkivalier – kort sagt råd og vejledning. Hjemmesiden forventes at være klar til årsmødet i oktober. Hundemordet Og så til dagens historiske og samtidig underholdende indslag. For dét stod Ulrik Langen, lektor ved Syddansk Universitet i Odense. Sammen med Peter Henningsen har han skrevet bogen ”Hundemordet i Vimmelskaftet og andre fortællinger fra 1700-tallets København”, som er blevet kåret til årets historiske bog 2010. Efter hans foredrag er man ikke forundret. Ulrik Langen fortalte medrivende om en konflikt i 1780’ernes København, hvor politimesteren og vægterne stod over for byens ”pøbel” – et meget bredt begreb – og livgarden. Historien om hundemordet blev vi tilhørere henvist til selv at læse. Det vil vi gøre! Jørgen Thomsen takkede foredragsholderen med en konstatering af sandheden i udtrykket, at ”vil du tænde, må du brænde”.
2011 strategi- & arbejdsplan
Uddrag af SLA’s vedtægter
Ved Jørgen Thomsen, formand
§ 2 Formål Stk. 1 SLAs formål er at understøtte medlemmernes bestræbelser for at indsamle, bevare, forske i og formidle den arkivalske kulturarv, såvel af privat som offentlig oprindelse.
Sammenslutningen af Lokalarkiver og Arkibas ApS
For et par år siden vedtog SLA’s styrelse en strategi- og arbejdsplan, som efterfølgende er blevet opdateret af styrelsen, så den for arbejdsplanens vedkommende først og fremmest vedrører, hvad vi arbejder med og for i 2011. Vi gengiver planen her, så medlemmerne kan se, hvad det er, vi lige nu lægger særlig vægt på – og sådan, at medlemmerne også får mulighed for at give deres besyv med om, hvad SLA som organisation skal arbejde med og for – både nu og i fremtiden. Det kan dels ske ved indlæg her i OmSLAget, ved henvendelse til sekretariatet eller til styrelsen samt endelig ved indlæg f.eks. på det forestående årsmøde.
•
•
en økonomisk anerkendelse af lokal- og stadsarkivernes arbejde i form af en permanent plads på finansloven, oprettelse af et kommune- eller stadsarkiv inden for hver af de nye kommuner,
•
at sikre det størst mulige samarbejde mellem lokal- og stadsarkiver - blandt andet lokalt gennem arkivsamvirker og regionalt gennem kredse (til dels i de gamle amtsområder, til dels i større geografiske områder),
• •
•
•
•
•
•
udsendelse af ét nummer af OmSLAget hvert år til medlemmerne af de kommunale kulturudvalg og til relevante personer i kommunernes kulturadministration,
•
tilbud om abonnementsordning på OmSLAget til ODA-arkiverne.
Endelig skal SLA som medlemsorganisation fremme disse mål gennem kurser, seminarer, medlemsinformation, publikationer, fælles indkøbsordninger, (deltagelse i) fælleskampagner og projekter samt informationsvirksomhed, rettet mod Kulturministeriet, de politiske partier, Kommunernes Landsforening, beslægtede organisationer og over for offentligheden bredt.
•
udgivelse af Journalen i samarbejde med Dansk Lokalhistorisk Forening med mindst tre numre pr. årgang,
•
udsendelse af mindst fire pressemeddelelser pr. år med relevante emner fra lokal- og stadsarkivernes verden (herunder nyt fra Arkibas og evt. eksempler på “den gode historie” fra enkelte arkiver – andre eksempler: Arkivernes Dag, kulturstatistik, årsmøde),
en lovgivning, der kan sikre, at arbejdet med den lokale, arkivalske del af kulturarven får sin berettigede plads i det samlede nationale arkivlandskab og på længere sigt i en bred lov om kulturarven,
•
•
at der i størst muligt omfang hentes inspiration gennem samarbejde med andre institutioner og organisationer inden for kulturarvsområdet, herunder også med Statens Arkiver og med andre af de kulturbevarende institutioner i Privatarkivudvalget, gennem ABM-samarbejde generelt og gennem samarbejde på internationalt (nordisk) plan.
•
SLA skal arbejde for:
SLA vil både på kortere og længere sigt arbejde for størst muligt samarbejde mellem de eksisterende danske arkivorganisationer for lokal- og stadsarkiver.
at styrke den brede rekruttering af både ansatte og frivillige til arbejdet på lokal- og stadsarkiverne,
Arbejdsplan 2011 SLA skal i indeværende foreningsår inden for de foreliggende økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer arbejde for virkeliggørelsen af ovennævnte målsætninger, blandt andet ved:
en struktureret indsamlingspolitik for alle typer af materiale, herunder også IT-arkivalier, bedst mulig sikring af det indsamlede materiale, blandt andet gennem forbedrede lokale- og magasinforhold, bedre kendskab til konservering og øget digitalisering af samlinger,
•
en fortsat udbredelse og udvikling af registreringssystemet Arkibas, der er skræddersyet til lokal- og stadsarkivers behov, herunder en udvikling af den webbaserede adgang til lokal- og stadsarkivernes registreringer (Arkibas.dk),
mindst to besøg på medlemsarkiver af kulturordførere eller kulturminister pr. år,
•
særskilt arbejde for at øge det årlige tilskud til SLA’s virksomhed i almindelighed og herunder også at søge en sikring af de midler til arkivformål, som tidligere har været afholdt af amterne (som tilskud til kredsenes og konsulenternes arbejde),
en fortsat indsats for at styrke arkivlederes og arkivmedarbejderes uddannelse og derigennem af arkivernes faglige kompetence,
•
en fortsat kvalitetssikring af arkiverne, bl.a. gennem fastsatte minimumskrav,
•
• •
•
synliggørelse af SLA som den brede arkivorganisation og af lokal- og stadsarkiverne generelt ved kontakt til Folketingets kulturordførere, Kulturministeriet og Kommunernes Landsforening,
•
en styrket indsats for tilgængeliggørelse, forskning og formidling af materiale i lokal- og stadsarkivernes samlinger,
20
§ 4 Organisation og regnskab Stk. 6 SLA udarbejder årlige arbejdsplaner.
•
udarbejdelse af årlig kulturstatistik,
•
deltagelse i nordisk samarbejde om Arkivernes Dag og udarbejdelse af materialer til brug for medlemsarkivernes deltagelse i markeringen af dagen samt koordination i samme forbindelse,
•
udvikling af sekretariatet som rådgivnings- og serviceplatform for medlemsarkiverne bl.a. gennem videreuddannelse af medarbejderne,
•
udbredelse af kendskabet til gode forsikringsforhold for arkiverne og eventuelt også formidling af attraktive forsikringstilbud til interesserede lokalarkiver,
rådgivning til arkiver i kommuner, hvor der lokalt ønskes oprettet arkivsamvirker,
•
deltagelse i relevante udvalg og arbejdsgrupper, f.eks. omkring udnyttelse af lokalarkivernes samlinger af film og billeder og omkring samarbejdsprojekter som Arkivernes Dag,
udvikling af SLA’s hjemmeside med håndbogsindhold, elektronisk arkivvejviser, tilmeldingsmodul til kurser og bestillingsmodul for varer fra SLA’s Forlag,
•
udarbejdelse af en let tilgængelig vejledning om ophavsret til billeder og film, ikke mindst i forbindelse med tilgængeliggørelsen af disse materialetyper på internettet,
•
formidling af tilbud om konservatorbesøg i medlemsarkiverne,
•
udbredelse af kendskabet til kommunelicensordningen for Arkibas og dermed af mulighederne for at blive tilsluttet ordningen,
•
videreudvikling af Arkibas4 til Arkibas5 og Arkibas.dk,
afholdelse af et seminar om arkivudredningspolitik (f.eks. om retningslinjer for, hvad der bør indsamles, fokus på aktiv indsamling og samlingernes repræsentativitet) i 2011 og senere opfølgende kursusvirksomhed inden for indsamlingsområdet,
•
forberedelse og afholdelse af årsmøde,
•
forberedelse og afholdelse af kredsmøde,
•
forberedelse af en fællesnordisk konference om formidling af materiale fra arkivernes samlinger til afholdelse i 2012,
•
•
udbud af arkivuddannelsen med mindst to modultilbud pr. halvår og med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant),
sikring af finansiering af udviklingsarbejdet med Arkibas5 og Arkibas.dk og efterfølgende igangsættelse af dette arbejde.
•
tilbud om mini-arkibas.dk
•
udbud af Arkibaskurser både centralt og decentralt,
•
•
tilbud om CMS-system specielt til medlemsarkiver uden hjemmeside.
årlig opgørelse af det antal kursusdeltagerdage, som
udsendelse af nyhedsbrev til medlemmerne pr. mail efter behov (og pr. post til de arkiver, der ikke har en mailadresse), udgivelse af OmSLAget med mindst fire numre pr. årgang,
SLA forestår, både inden for arkivuddannelsen og inden for Arkibasområdet, og som SLA yder tilskud til i kredse, arkivsamvirker, og kommuner,
21
Forkortede pressemeddelelser 3. maj 2011 Frederikshavn Stadsarkiv er testarkiv! Som det første stadsarkiv i Danmark, giver arkivet nu borgerne mulighed for at søge i arkivets samlinger døgnet rundt! Som det første arkiv i landet er det nu muligt via Frederikshavn Stadsarkivs hjemmeside www.frederikshavnstadsarkiv.dk at søge i de dele af arkivets samlinger, som er registreret i lokalarkivernes edb-program Arkibas. Det er indtil videre kun en brøkdel af kommunens omfattende arkiv, men der bliver løbende registreret nyt materiale i Arkibas, så indholdet vokser fra dag til dag, ligesom der også efterhånden vil ske forbedringer i visning af søgeresultater m.v. Prøv f.eks. at søge på Volstrup Skole og se de mange billeder og andet materiale, vi foreløbig har fået registreret. På sin pc kan alle nu følge med i, hvad der ligger tilgængeligt i Stadsarkivet, når det passer ind tidsmæssigt, f.eks. når børnene er lagt i seng. Det giver alle en enestående mulighed for at forberede sig, inden man besøger arkivets læsesal, og det betyder bl.a., at man via mail kan bestille de ønskede arkivalier frem, så de ligger klar, når man ankommer, uanset om materialet i dag ligger på rådhusene i Skagen, Frederikshavn eller Sæby. Man kan også ringe til arkivet og få yderligere oplysninger om materialet. Stadsarkivet har forhandlet en kommunelicens til lokalarkivernes registreringssystem Arkibas, og det bliver således også muligt for de øvrige arkiver i kommunen at få Arkibas fra Stadsarkivet og dermed også muligheden for at give den samme service til deres brugere. Arkivet står naturligvis altid til rådighed for forespørgsler fra interesserede borgere, der ønsker oplysninger om deres kommune. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Ruth Hedegaard, stadsarkivar 9845 9141 Ruhe@frederikshavn.dk 11. april 2011 Københavns Hovedbanegård fylder 100 år i 2011 Hovedbanegården blev tegnet af DSB’s overarkitekt Heinrich Wenck og indrettet med “det allermoderneste til Publikums Bekvemmelighed.” Der var fx indrettet omklædningsværelser for de rejsende, hvor man også kunne få sig et bad og gå til barber. Og så var der behagelige ventesale til passagererne på både 1. og 2. klasse. Den nuværende hovedbanegård er Københavns 3. banegård. Statens Arkiver har mere end 2 km med arkivalier fra DSB, heriblandt de originale tegninger fra alle tre banegårde. Læs mere om opførelsen af banegården og se de originale tegninger her: www.sa.dk/nytiarkivet 31. marts 2011 Jesper Thomassen ny arkivleder ved Landsarkivet for Nørrejylland Udvikling, smartere anvendelse af de digitale muligheder, inddragelse af nye brugergrupper og positionering som regionalt kulturcenter er blandt de opgaver, den nye arkivleder skal løfte. Den 1. maj 2011 tiltræder ph.d. Jesper Thomassen stillingen som arkivleder ved Landsarkivet for Nørrejylland. Jesper Thomassen er 44 år og historiker. Han kommer fra en stilling som projektleder ved Projektafdelingen på Syddansk Universitet, hvor han har ledet og planlagt en række projekter med anskaffelse og udvikling af it-systemer. Jesper Thomassen har bred erfaring med udvikling af organisationer og ledelse af forandringsprojekter og 22
har desuden et indgående kendskab til alle landsarkivets arbejdsområder. Han var fra 1997 til 2008 ansat som arkivar og seniorforsker ved landsarkiverne i Aabenraa og Odense. Som forsker har Jesper Thomassen en betydelig produktion bag sig. Hans ph.d.-afhandling handlede om præsten som statstjener i perioden 1536-1660. Han har i en længere periode været redaktør af Danmarks Adels Årbog, og han har leveret omkring 70 artikler til Den Store Danske Encyklopædi. 23. februar 2011 Kampe mellem politi og presse er dokumenteret i arkiverne Det sku’ være så godt, da Montgomery besøgte København i 1951 som næstøverste chef for NATO. Myndighederne havde forberedt en modtagelse, der var en statsmand værdig. Alligevel endte det med kampe mellem politi og presse i lufthavnen. Hvorfor det skete, kan du læse i arkiverne fra Københavns Politi, som er afleveret til Statens Arkiver. I Statens Arkiver modtager vi hele tiden nye arkivalier, der kan fortælle historien bag vigtige begivenheder og belyse danskernes liv gennem tiderne. Vi lancerer nu Nyt i arkivet, en webudstilling, hvor vi viser et udvalg af de mange historier, som vi finder i det materiale, vi løbende modtager. Lige nu kan du læse historien om Montgomerys besøg i København og en helt anden historie om danskernes energiforbrug under oliekrisen i Nyt i arkivet. Der kommer hele tiden flere historier til på www.sa.dk/ nytiarkivet Læs pressemeddelelserne i deres fulde ordlyd og se flere pressemeddelelser fra Statens Arkiver her: http://www.sa.dk/presse
SLA årsmøde 2011 Årsmøde 2011 afholdes i weekenden, den 8. og 9. oktober på Park Hotel i Middelfart. Program og invitation udsendes i midten af august. I programmet indlægges der en time lørdag efter frokost med ”kort & godt, historier fra arkiverne”, hvor arkiverne opfordres til at fortælle en historie fra det virkelige arkivliv – en historie, der fortjener at blive kendt af os andre.
Ønske om 5-10 minutters taletid bedes tilkendegivet over for SLA sekretariatet på: e-mail: sla@lokalarkiver.dk eller telefon: 7584 0898 og helst inden 1. juli. På forhånd tak.
Stillingsannonce Axiell Vi søger en ny medarbejder, der brænder for museums- og arkivarbejdet, og som har lyst til at være med til at sælge vores system Axiell Calm til det danske marked. Axiell Calm er et grafisk registrerings- og formidlingssystemet, som anvendes af 400 museer og arkiver i England. Det anvendes både til at håndtere de fysiske og digitale samlinger. For nylig er Axiell Calm introduceret til danske og svenske museer og arkiver, og med henblik på at fortsætte denne udvikling ønsker vi at udvide vort team med en ny medarbejder i Danmark. Ansvar og arbejdsopgaver: Du bliver tilknyttet vort danske Axiell team, der har base i København. Arbejdsmæssigt og supportmæssigt vil du primært komme til at arbejde sammen med vort Calm team, der er baseret i Nottingham i England. Dine primære arbejdsopgaver bliver at fortsætte introduktionen af Axiell Calm til danske museer og arkiver med fokus på salgs- og forretningsudvikling. Vi forventer, at du: • har erfaring fra museum, arkiv eller record management • har kendskab til og erfaring med brug af registreringssystemer • er fleksibel, udadvendt og er god til at formidle • taler flydende engelsk Salgserfaring er ingen forudsætning, men absolut heller ingen hindring. Vi kan tilbyde: • en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest • gode muligheder for faglig og personlig udvikling • et job med stort og selvstændigt ansvar indenfor et område i vækst • en arbejdsplads på vores kontor i København. Der vil forekomme en del rejseaktivitet primært i Danmark – og af og til også til Sverige og England. Nærmere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Malcolm Howitt, Calm Business Manager telefon +44 7976 270620 eller via mail malcolm.howitt@axiell.co.uk Ansøgning sendes til Axiell på følgende e-mail adresse axlg@axiell.com Axiell er en virksomhed i vækst inden for arkiv, bibliotek og museer. Vor virksomhed findes i dag i fire lande – England, Danmark, Sverige og Finland – hvor over 1000 af biblioteker og 400 arkiver og museer anvender vore løsninger. Se nærmere www.axiell.com
23
Arkivuddannelsen – plankalender pr. d.d. Nærmere detaljer omkring de enkelte modulkurser – se august- henholdsvis december udgaverne af OmSLAget forud for kurserne. Modulkurser 2011-13, som planlægges af SLA 2011 efterår: Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Sted: Lemvig Modul 5: Arkivledelse Sted: Aarhus
2012 efterår: Modul 1: Arkivadministration Modul 5 Arkivledelse 2013 forår: Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder
2012 forår: Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Modul 4: Synliggørelse og formidling
2013 efterår: Modul 4: Synliggørelse og formidling Modul 5: Arkivledelse
Modulkurser, som planlægges af kredse, samvirker og kommuner SLA Fyn Kursussted: Nr. Broby Fri- og Efterskole 2011 efterår: Modul 1 dag 2: Modul 3 dag 1: 2012 forår: Modul 2 dag 1: Modul 3 dag 2: 2012 efterår: Modul 2 dag 2: Modul 3 dag 1: 2013 forår: Modul 4 dag 1: Modul 2 dag 1: 2013 efterår: Modul 4 dag 2: Modul 3 dag 1:
Materiel arkivpleje Registrering af billeder Modtagelse og registrering af arkivalier Billedtyper og ophavsret Særsamlinger og indsamlingsprojekter Registrering af billeder Arkivet og omverdenen Modtagelse og registrering af arkivalier Formidling af arkivets viden Registrering af billeder
LASS, Sønderjylland Modul 4: Synliggørelse og formidling Tid: 24. og 31. oktober kl. 09:00 (2 mandage) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA medlemmer uden for LASS 1.000 kr. for andre Afregning: kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 10. oktober 2011 Lokalsamvirkerne i Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner Modul 1 dag 1: Arkivets ret og pligt
Tid
LANA, Nordjylland Modulkursus 2: Modtagelse og registrering af arkivalier Tid: 24. sept. og 1. oktober kl. 10:00 – 16:00 (2 lørdage) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: medbring selv. Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA, 600 kr. for SLA medlemmer og 1.000 kr. kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: rafaelsen@mail.dk tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 12. september 2011
13. september kl. 09:00 – 15:00 (tirsdag)
Sted:
Kulturperronen Torvegade 1A, Auning Pris: 100 kr. for medlemmer af lokalsamvirkerne i Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner 300 kr. for SLA medlemmer uden for de tre lokalsamvirker 500 kr. for andre Tilmelding: Trine Grejsen, Grenaa Egnsarkiv e-mail: arkivet@norddjurs.dk tlf.: 8959 2772 Seneste tilmelding: 5. september 2011
Ret til ændringer forbeholdes
Arkivuddannelsen består af fem moduler og udbydes af: Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt de enkelte kredse, samvirker og kommuner. Kontakt, tilmelding og pris: se ovenfor.
24